Landbrugsforum. Bacon eller bioenergi?

Transkript

1 Landbrugsforum Bacon eller bioenergi? Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum den 16. maj 2008 bøffer eller brændstof Biomasse er der nok af. Det er balancen mellem energi, miljø og fødevarer, der skal i fokus, mener professor Claus Felby Bioenergi på Borgen Fødevarekrisen dominerer debatten om bioenergiens fremtid. Det er uheldigt, mener folketingsmedlem Henrik Høegh Fra landmand til fabriksdirektør Egeskov Slot er andet end idyl, historie og veteranbiler. Greve Michael Ahlefeldt producerer også rapsolie og -piller på slottets jorder

2 Bacon eller bioenergi? Dansk landbrug som leverandør af både bacon, brød og bioenergi er det fremtiden, eller er det for langt ude? På Landbrugsforums seneste debatmøde satte emnet sindene i kog og tankerne i gang hos de mere end 90 fremmødte medlemmer. Egeskov Slots idylliske omgivelser dannede rammen om debatdagen i Landbrugsforum den 16. maj Knap så uspoleret idyl var der i teltet, hvor vores hidtil største debatmøde løb af stablen. For emnet bioenergi bringer både bekymring, begejstring, fordomme og forventninger med sig. Men hvad er ret, og hvad er vrang? Der var engang, hvor landbruget var leverandør af både food, feed, fuel og fertilizer er det dét, vi skal være igen? Og er det muligt at være bæredygtig uden at sætte til på bundlinjen? Dagens program bragte os vidt omkring og svarene et skridt nærmere: Det politiske helikopter-view leverede folketingspolitiker Henrik Høegh, og den landbrugsvidenskabelige vinkel serverede professor Claus Felby. Udviklingschef i DONG Energy Charles Nielsen kom med bud på nye energiformer, mens direktør Thor Gunnar Kofoed præsenterede bioenergi på bornholmsk. Bioenergi som big business gjorde koncerndirektør i Novozymes Steen Riisgaards os klogere på. Sidst, men ikke mindst, inviterede Michael Ahlefeldt os inden for i sine rapsoliemøller, der blandt andet producerer bioenergi til opvarmning af slottet, mens langt størstedelen af produktionen går til eksport. Læs mere om de spændende oplæg i dette magasin og find inspiration til, hvordan bæredygtige visioner bliver til bioenergi. God læselyst! Lars Hvidtfeldt Formand for Landbrugsforum

3 INDHOLD Bioenergi på Borgen Fødevarekrisen dominerer den politiske debat om bioenergien, men det får ikke regeringen til at skrue ned for ambitionerne om mere vedvarende energi fra biomasse. Vi må have is i maven, mener folketingsmedlem Henrik Høegh. Bøffer eller brændstof? Glem sensationspressen. Dansk landbrug kan levere biomasse til både fødevarer og energi. Men husdyrproduktionen skal begrænses, pointerer professor Claus Felby. Fælles om fremtiden Der skal tænkes nyt. Der skal tænkes i fællesskab. Kun på den måde bliver landbrugets ressourcer en effektiv del af energisystemet, mener Charles Nielsen. Bornholmske bioeksperimenter I 2009 åbner BornBioFuel hanerne for ethanol, biogas og brændselspiller produceret af restprodukter fra det bornholmske landbrug. Thor Gunnar Kofoed er direktør for den ambitiøse satsning. Landbrugsforum på egeskov slot En win-win situation Til glæde for miljøet, til gavn for landbruget og godt for enzymindistrien. Kombinationen af landbrug og bioteknologi kan give resultater. Store resultater. Steen Riisgaard og Novozymes har en vision. Fra landmand til fabriksdirektør Michael Ahlefeldt har brugt sin jordværdistigning på alternativ energi. I dag producerer han årligt tons rapsolie og tons rapspiller Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 3

4 Bioenergi på Borgen Fødevarekrisen dominerer den politiske debat om bioenergien, men det får ikke regeringen til at skrue ned for ambitionerne om mere vedvarende energi fra biomasse. Vi må have is i maven, mener folketingsmedlem Henrik Høegh. I februar blev en ny energiaftale forhandlet på plads, og den indeholder godt nyt for landbruget som leverandør af biomasse til energiformål. Alligevel har de seneste måneders politiske debat ikke handlet så meget om bioenergiens fremtidsmuligheder, men derimod om hvorvidt vi kommer til at hælde mad i benzintanken, og det ærgrer Henrik Høegh: For et år siden sagde Socialdemokraterne, at det var alt for uambitiøst, når regeringen havde som mål at iblande 5,75 procent flydende biobrændstoffer i både benzin og diesel. Vi skulle have sagt 10 procent. Nu siger de pludselig, at vi skal forbyde flydende biobrændstoffer på markedet, hvis de er lavet på noget, der kunne have været brugt til fødevarer. Ellers skal vi lave en meget, meget skrap certificering. Så det kan man kalde en vending 180 grader. Alligevel forsøger regeringen at holde en lige linje og holde fast i de 5,75. Jeg tror og håber, at vi kan bevare flertallet, så vi ikke risikerer at standse bioenergiens udvikling. Som tidligere viceformand for Dansk Landbrug og nu medlem af både energiog miljøudvalget på Christiansborg ved Henrik Høegh alt om de globale fødevare strømme og den seneste tids hidsige prisstigninger. Han kan derfor også konstatere, at bioenergien spiller en forsvindende lille rolle i den sammenhæng. Priserne stiger blandt andet, fordi efterspørgslen på fødevarer vokser eksplosivt i Kina og en lang række udviklingslande. Behov for certificering Ikke desto mindre står bioenergien for skud, og derfor bliver det desto mere påtrængende at få etableret en international certificering af især bioethanolen: Der skal laves de såkaldte livscyklusanalyser, hvor man følger afgrøden hele vejen fra marken over forarbejd ning til forbrændingen i motoren. På den måde får vi et klart svar på, hvilke CO2-besparelser man rent faktisk kan opnå. Certificeringen vil også komme til at omfatte spørgsmålet om biomassens oprindelse for på den måde at beskytte især regnskovsområder mod afskovning. Ifølge Henrik Høegh bliver den største udfordring dog i praksis at gøre certificeringen gældende internationalt: Det bliver ikke nemt at få internationale standarder kørt igennem på en fair måde i for eksempel Brasilien eller andre steder, hvor forholdene er meget anderledes end i EU. En grøn revolution På trods af den seneste tids modvind er Henrik Høegh dog ikke i tvivl om, at bioenergien er kommet for at blive. Klimaudfordringerne er reelle, og Henrik Høegh citerer Anders Fogh Rasmussen, når han konstaterer, at omkostningerne ved at gøre noget ved klimaudfordringerne ikke overstiger omkostningerne ved IKKE at gøre noget. Der kan endda være penge at tjene ved at være tidligt ude: Bioenergien kan bane vejen for en grøn teknologisk revolution og dermed masser af eksportmuligheder. Målet er, at vi skal halvere udslippet af drivhusgasser i 2050, så vi kan roligt sige, at det er en stor opgave. Henrik Høegh forudser derfor også, at fremtiden vil byde på flere energiafgifter, og det kan ske som led i en større skattereform: Det er denne regerings holdning, at vi skal arbejde på at sænke indkomstskatterne og så til gengæld lægge noget over på forbrugsskatter. Sammen med et fornuftigt tilskudssystem kan man på den måde medvirke til at gøre den vedvarende energi mere konkurrencedygtig. 4 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum

5 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 5

6 Bøffer eller b 6 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum

7 brændstof? Glem sensationspressen. Dansk landbrug kan levere biomasse til både fødevarer og energi. Udfordringen består i at finde den rigtige balance mellem energi, miljø og fødevarer, mener professor Claus Felby fra Københavns Universitet. Det hele starter ude på marken, for uden biomasse ingen bioenergi. Danmark råder i dag over 2,7 millioner hektar landbrugsjord, og dét tal ændrer sig ikke. Allerede i dag bliver der produceret masser af halm til kraftvarmeværkerne, men hvis energien skal fylde mere i produktionen, må vi revurdere arealudnyttelsen: Danmark er i den specielle situation, at vi bruger 80 procent af vores kornproduktion til at fodre dyr med. Vi brødføder 20 millioner mennesker. Vi er et af verdens helt store landbrugslande, når man ser på, hvor meget landbrug vi har i forhold til vores areal og befolkning. Men vi bruger altså det meste til at fodre dyr med. Og vi kommer nok til at tænke lidt over, om vi skal blive ved med det, mener Claus Felby. Bioenergi uden kriseskyld I øjeblikket bliver kun mellem 0,5 og 0,7 procent af landbrugsjorden brugt til energiformål. Claus Felby skyder derfor også med skarpt mod de organisationer, som forsøger at gøre bioenergi til en af de store skurke i fødevarekrisen: Det skulle altså være de der 0,5-0,7 procent, der er afgørende for, om mennesket sulter eller ej. Det er det simpelthen ikke, det er noget vrøvl for at sige det lige ud. Der masser af potentiale i dansk bioenergi, men det er afgørende, at vi finder den rigtige balance mellem fødevarer, energi og miljø, understreger Claus Felby. Det betyder blandt andet, at vi skal optimere udbyttet på den enkelte hektar og fokusere på de planter, der er allerbedst til at omsætte solens stråler til det sukker, som energien er bundet i. Og så skal misforståelserne ryddes af vejen. Én hektar hvede, som bliver brugt til bioenergi, Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 7

8 Jeg mener, at vi skal diskutere åbent, om vi skal reducere den animalske produktion i Danmark med procent. Hvis vi gør det, så er der rigeligt plads til det hele. omsættes ikke kun til bioethanol. Halmen ryger stadig til afbrænding, og restproduktet fra ethanolfremstillingen er et proteinfoder, som kan erstatte det importerede sojaprotein: Kigger vi på energiregnskabet på sådan én hektar, så ser det rigtig, rigtig godt ud. Det er faktisk bedre end den energi, man får ud af de tjæresaltsolier, som man nu udvinder i Canada. Men det går tabt i debatten. Man fokuserer kun på én ting, og det er ethanol. Hvad venter vi på? Det gode resultat er opnået med såkaldt førstegenerationsteknologi, hvor man kun udnytter kernerne til ethanolfremstillingen. Andengenerationsteknologi kan udnytte hele planten, men der vil gå endnu tre til fem år, inden teknologien er moden til kommerciel udnyttelse. Førstegenerationsteknologien giver med andre ord kun en mindre CO2-reduktion, og med tanke på den nuværende fødevarekrise får det mange til at slå bremserne i. Men vi skal starte et sted, mener Claus Felby: Jeg synes, det er et stort problem, at vi lader det perfekte stå i vejen for det bedre. Hvis ikke løsningen er 100 procent i orden, så vil vi ikke. Jamen, hvis det her bare bringer os 20 procent videre, så lad os da gøre det, så vi kan komme frem til de 100 procent. Claus Felby er klar til at tage et opgør med dem, som mener, at vi i endnu større omfang skal satse på forbrænding og producere mere elektricitet og varme: På papiret ser det rigtig godt ud, at vi kan brænde det hele af og få en masse kalorier ud af det, men der er altså grænser for, hvad vi kan, og vi kan ikke bare brænde det hele af. Vi skal også bevare noget protein. Og jo mere vi raffinerer landbrugets afgrøder til energi, det vil sige laver brændsel af det i stedet for bare at brænde det af, jo større nytte og økonomisk værdi har den energi, vi kan producere i landbruget. 8 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum

9 Konflikt med økologien Majs, hvede og især sukkerroer giver fine resultater allerede nu, og biogassen bliver slet ikke udnyttet godt nok, pointerer Claus Felby. Til gengæld er han mere skeptisk over for den biodiesel, som produceres på blandt andet raps. Udbyttet pr. hektar er ganske enkelt ikke godt nok, og det høje udbytte er en af nøglerne til at lykkes med bioenergi: I det intensive landbrug kan vi høste op til 20 tons biomasse pr. hektar. Det betyder, at vi skal bruge langt mindre areal, og dermed kommer der færre konflikter med fødevareproduktionen. Med sukkerroer skal man kun bruge hektar for at forsyne den danske transportsektor med 10 procent biobrændstof, og det tal vil falde efterhånden, som teknologien bliver udviklet. Konflikten med økologien ligger lige for, men Claus Felby er usentimental: Jeg tør godt sige det her; den måde, vi driver økologi på i dag, er måske ikke den mest bæredygtige. Ikke at økologi er en dårlig idé, men måske skal vi gennemtænke det og gøre noget, som faktisk er endnu mere bæredygtigt. Ren økologisk produktion og verden skal have noget at spise, og vi skal reducere og gøre noget ved vores klimaproblemer, den går altså ikke. Det gør det ikke. Kød eller energi? Med den nuværende landbrugsstruktur kan man i en nær fremtid producere bioenergi i et omfang, som svarer til to millioner tons kul og 0,75-2 milliarder liter olie. Men der er et par væsentlige forbehold. For det første udleder dansk landbrug i dag ligeså mange drivhusgasser som transportsektoren: En ko prutter, hvad der svarer til 10 liter benzin om dagen. Det er altså et problem, som vi bliver nødt til at gøre noget ved. Jeg vil mene, at der skal være en grænse for animalsk produktion. Og jeg mener, at vi skal diskutere åbent, om vi skal reducere den animalske produktion i Danmark med procent. Hvis vi gør det, så er der rigeligt plads til det hele. Og det betyder ikke, at folk bliver sultne, det betyder bare, at de lever sundere. I vores del af verden spiser vi for meget kød. Spørgsmålet er, hvordan den strukturomlægning skal finde sted, uden at den enkelte landmand går bankerot, men det er nødvendigt at diskutere det. Det andet store forbehold handler om manglende investeringer i den infrastruktur, der skal aftage bioenergien: Det nytter ikke noget, at vi begynder at dyrke pil og alt muligt andet, hvis der ikke er noget kraftværk, der kan tage det. Vi skal have den infrastruktur op at stå. Alligevel er Claus Felby optimist. Der er masser af energi i dansk landbrug, men der skal træffes nogle valg, som vil komme til at gøre ondt: Jeg vil opfordre landbrugets organisationer til at engagere sig aktivt i det her. Til at turde diskutere om vi for eksempel skal begrænse den animalske produktion. Til at have modet til det selvom der er nogle, der bliver sure. Vær med til at sætte dagsordenen i stedet for at lade politikerne og de grønne organisationer gøre det for jer! Så er der altså langt mere sikkerhed og langt mere på bundlinjen at hente i den sidste ende, vil jeg vove at påstå. Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 9

10 Fælles om fremtiden Der skal tænkes nyt. Der skal tænkes i fællesskab. Kun på den måde bliver landbrugets ressourcer en effektiv del af energisystemet. Hvis ikke vi tænker nyt, får vi mere af det samme, indleder Charles Nielsen, udviklingschef i DONG Energy sit oplæg. Og hvem ønsker mere af det samme i en verden, hvor trusler om global opvarmning og klimaændringer efterhånden er blevet hverdagskost? Når der samtidig bliver flere og flere af os, og vi stiller højere og højere krav til velstanden, går regnestykket ikke længere op. Vi skal bruge 60 procent mere energi i 2030, end vi bruger i dag. Det er meget! Indfasningen af fornybar energi kan ikke holde trit med væksten i energiforbruget, og vi er 85 procent afhængig af fossil energi i Europa og Danmark, slår Charles Nielsen fast. Det fossile energisystem er altså ikke lige sådan at komme udenom. Heller ikke selv om fornybar energi spiller en stadig større rolle blandt andet i form af vindenergi. Infrastrukturen og det fossile er stadigvæk rygraden. Vinden skal ind i det system. Når vinden og biomassen i højere grad bliver basisenergi, og det fossile bliver marginalt, er det nogle helt andre vilkår, der gælder i vores energisystem, og det skal I være klar over. Men både det, at der bliver flere mennesker, at vi skal bruge energi, og at vi skal håndtere klimaet, gør, at der bliver mere efterspørgsel efter vedvarende energi. Nu handler det om, at vi som team får det her håndteret på en rigtig måde. Fra lokal til central Med et øget befolkningstal og energiforbrug venter atomkraftværkerne 10 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum

11 Halm i tanken Når DONG i 2009 indvier sit såkaldte andengenerationsbioethanol-anlæg i Kalundborg, får bilisterne mulighed for at køre med halm i tanken - Anlægget skal kunne producere godt tons bioethanol om året - I Kalundborg-anlægget forvandles halm til sukker og senere til sprit, der kan fyldes i tanken - Forskere på Risø har brugt 10 år på at udvikle processen lige om hjørnet, spår Charles Nielsen. Anlæggene bliver store. Anlæggene bliver centrale. Derfor bliver energien dyrere hjemme hos forbrugerne. Alternative energikilder til hjemmet bliver konsekvensen heraf. Solvarme, solceller, varmepumper. Det bliver en vigtig del af den fremtid, vi kigger ind i de næste år. Vi snakker om plus-energi huse eller 0-energi huse, fortæller Charles Nielsen og understreger, at DONG Energy er fuldt bevidste om, at der opstår et kæmpe marked ude i de enkelte huse. Samtidig giver den udvikling mulighed for at anvende biomassen til andre ting end varme. Bio-transport Vi skal tænke over, at biomassen skal anvendes mest intelligent i fremtiden. Der er behov for nogle nye anlæg, der kan konvertere jeres biomasse til noget, som kan sælges i markedet. De seneste 15 år er der lavet et kæmpearbejde i energiselskaberne og lokalt på at få biomassen omdannet til el og varme. Nu skal transportsektoren bringes i spil, siger Charles Nielsen. I første omgang skal halm laves til bioethanol, som DONG i øjeblikket forsøger på bioethanol-anlægget i Kalundborg. Bioraffinaderiet er næste skridt, og så skal gyllen i spil. Men er biogasanlæg og gylleanlæg skruet rigtigt sammen, som de fungerer i dag? Hvad vil fremtiden bringe teknologisk, for at vi kan håndtere den bedst muligt? Gyllen er noget tyndt pjask, som skal håndteres ved, at man tilsætter en masse gode ressourcer fra planteavlen, for at man kan lave det her til et værdifuldt produkt. Det skal man altså overveje grundigt, inden man gør. Jeg appellerer til, at vi gør det på den rigtige måde, når vi snakker biogas, siger Charles Nielsen. Og udviklingschefen er helt klar til fremtiden på trods af de udfordringer, den måtte føre med sig: Der er en fælles fremtid. Vi skal kigge på de integrerede løsninger. Vi må ikke sidde i hver sin boks og råbe til hinanden. Vi skal samarbejde om det her. Vi skal være fleksible, kigge ind i forskellige markeder, og vi skal kunne switche fra det ene marked til det andet, og vi skal kigge på at lave nogle endnu mere højværdi-produkter fra jordbruget. Charles Nielsen advarer dog om, at der er behov for en revurdering af det meget komplekse tilskudssystem. Statsstøtten skal kanaliseres derhen, hvor der kan udvikles nye eksportmuligheder: Rammebetingelserne er ikke gode nok, og hvis de ikke bliver lavet om, så kører det her forbi Danmark. Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 11

12 En win-win Til glæde for miljøet, til gavn for landbruget og godt for enzymindustrien. Kombinationen af landbrug og bioteknologi kan give resultater. Store resultater. Hurra for landbruget! Steen Riisgaard, koncerndirektør i Novozymes er ikke i tvivl: Landbrugsjord er fremtidens oliekilder. Og i et samarbejde med den bioteknologiske industri vil landbruget kunne nå rigtig langt både når det gælder bæredygtighed, bundlinje og udnyttelsen af planetens ressourcer. Vi kan komme med en række teknologier, der kan gøre, at vi faktisk kan bruge råvarerne meget mere effektivt og på lidt længere sigt afkoble vækst fra ressourceforbrug, spår Steen Riisgaard. Og en række eksempler underbygger allerede profetien: For hvert kilo foderenzym, der bliver anvendt, sparer vi planeten for 30 kilo CO2-udslip. For hvert kilo enzym, der bliver brugt i bagerindustrien, sparer vi planeten for 3,8 tons CO2. Vi sparer i størrelsesorden kilo CO2 pr. kilo enzym, som vores kunder bruger. Sidste år solgte vi tons enzymer gange 100 er 20 millioner tons CO2. Så vi sparede altså ved vores enzymers virke planeten for et udslip på 20 millioner tons CO2. Til sammenligning så kan jeg fortælle, at Danmarks totale CO2 udslip er 52 millioner tons. Cirka 20 tons kan vi altså bringe det ned med, så det batter faktisk noget, det vi går og arbejder med, konstaterer Steen Riisgaard. 12 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum

13 Bioteknologi i landbrugssektoren Inokulanter: Mikroorganismer, der ved tilsætning bevirker, at planterne får sundere rødder, så fosfatgødningen kan reduceres Xylanaser: Enzymer, der bevirker, at man får mere kød for foderinputtet. Netto-besparelse: 25 kilo foder pr. ton Fytase: Enzym, der tilsættes svinefoderet, så man ikke behøver at dosere så hårdt med uorganisk fosfat. Det giver et mindre CO2-udslip, en mindre forsuring og en væsentlig mindre fosfatforurening situation Energisk gylle I landbrugssektoren har Novozymes blandt meget andet kastet sig over at få mere energi ud af gylle, end hvad der i dag er muligt. Enzymteknologi kombineres med mikroorganismer for at booste energiudnyttelsen om alt går vel til det dobbelte af i dag. Så vil der stort set være penge i det, uden at man behøver en kunstig høj afregningspris. Det er faktisk noget, der kunne batte meget godt i Danmark, hvis vi får penetreret markedet pænt, så vil det kunne reducere Danmarks CO2-udslip med i størrelsesordenen 6 procent. USA er foran Udviklingen af andengenerations-bioethanol er Novozymes også en del af. Lige nu primært i USA, hvor udviklingsplanerne for området er relativt langt fremme. Novozymes har for et par år siden fået bevilliget 18 millioner dollar fra det amerikanske energiministerium til at lave forskning i enzymer inden for dette område. Endnu millioner dollar er på vej. Ifølge USA s energiplan vil landet i 2022 producere 57 milliarder liter førstegenerations-bioethanol og 61 milliarder liter andengenerations-bioethanol. Der har man et eksempel på, hvordan en koordineret politisk indsats rent faktisk kan give nogle meget store resultater. Det handler om at tænke i visioner. Store visioner, påpeger Steen Riisgaard sluttelig: I fremtiden skal vores bioraffinaderier kunne håndtere alle mulige affaldsstrømme, ikke blot majs og hvede, men halm og alt muligt andet, og alt det skal kunne laves om til C6- og C5- sukre. Ud af det skal man så ikke kun lave benzin, men også byggestenene til en ny kemisk industri. En kemisk industri, som ikke bruger råolie som input, men som bruger landbrugsvarer, både dem, som man spise, men også dem, man ikke kan spise. Det kan man bygge en hel ny kemisk industri op på, når nu olien løber ud. Og det er jo det, der er det helt spændende langsigtede perspektiv! Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 13

14 14 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum

15 Landbrugsforum på Egeskov Slot Egeskov Slot i sin nuværende form stod færdigt i 1554 og omfatter i dag 20 hektar park og mere end hektar skov og landbrug. Greve Michael Ahlefeldts slægt har ejet slottet siden I 1967 åbnede det første veteranbilmuseum i en af slottets avlsbygninger. Siden er slottet vokset til en af Danmarks største turistattraktioner med kvadratmeter udstillingsareal og mere end besøgende om året.

16 Bornholmske bioeksperimenter I 2009 åbner BornBioFuel hanerne for ethanol, biogas og brændselspiller produceret af restprodukter fra det bornholmske landbrug. BornBioFuel kort fortalt BornBioFuel henter energi fra eksempelvis græs, haveaffald, træflis, pap, papir, affald fra biogasanlægget og meget andet Anlægget omdanner alle biomasser til energi i form af ethanol, el, varme og træpiller Anlægget bruger ikke fødevarer og skaber ingen affald Kilde: Når ikke der er muligheder for at udvide landbruget, må der tænkes nyt. Det har de gjort på Bornholm. Resultatet er BornBioFuel en bioethanolfabrik i Aakirkeby, der skal tilgodese både vækst og miljø. For 100 år siden var landbruget en vækstdriver. Det bliver vi igen. Fødevareproduktionen skal samlet kunne øges, og vi skal have bedre miljø og højere indtjening hos landmanden. Det var faktisk forudsætningerne for det her, fortæller Thor Gunnar Kofoed, direktør for BornBioFuel. Plantematerialer er udgangspunktet for andengenerations-anlægget. Den energi, solen placerer i planterne, tager anlægget kort fortalt ud igen, men, påpeger Kofoed, vi skal ikke bare tage fra fødevarerne eller foderstofferne. Vi skal tage det fra alle de andre biomasser, der er i vores natur. Solskinsø i centrum Det er ikke tilfældigt, at netop solskinsøen er blevet valgt som base for bioeksperimentet. Det er det eneste sted, hvor du har et helt samfund med eget kraftværk og med eget selvbærende landbrug. Det er et af de tætteste områder med landbrugsproduktion, hvor du kan putte en produktion ind og få en målbar, dokumenteret effekt ud af at se, hvad der sker med naturen, og hvad der sker med de socioøkonomiske forhold. Alt det kan vi måle ved at placere sådan et anlæg på Bornholm, fortæller Thor Gunnar Kofoed. Anlægget ligger i en gammel spånpladefabrik i Aakirkeby. Det gjorde det hurtigt at komme i gang de kraftige elinstallationer var der nemlig allerede. Samtidig er BornBioFuel placeret der, hvor biomassen er, for det er netop transporten af biomassen, der koster. Anlægget i Aakirkeby skal levere bioethanol til transportsektoren, el og varme til byen, træpiller og flydende kunstgødning til landbruget. Vi skal bruge tons biomasse. Derudaf får vi ca tons træpiller. Det er halvdelen af vores import fra Østeuropa i dag. Derudover laver vi 10 millioner liter ethanol. Det er cirka 50 procent af Bornholms benzinforbrug. Angste arabere BornBioFuel kan producere en liter ethanol til fire kroner og samtidig forrente anlægget. Hvis man laver det op i fuldskala i Danmark, så er vi nede på 2,85 kroner. I USA, hvor man har billigere biomasse, hvor vi også er i gang med et modelanlæg, er vi nede på 2,50 kroner. Førstegeneration i USA ligger på godt fire kroner i dag. Og så er der benzin den lå for tre dage siden på 5,35 kroner. Hvis jeg var araber, så ville jeg begynde at tænke over, hvad jeg nu skal leve af, slutter Thor Gunnar Kofoed. 16 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum

17 BornBioFuel i vanskeligheder Da puljen til biobrændstof fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) blev uddelt i april, fik BornBioFuel ikke del i støtten. I slutningen af maj blev det annonceret, at Biogasol, som er selskabet bag BornBioFuel, har opgivet projektet i Aakirkeby. BornBioFuel er sat i bero, men vi regner med, at vi inden for kort tid har en løsning på plads, hvor staten alligevel giver tilskud. Det betyder, at vi laver et lidt mere skrabet BornBioFuel, der kun fokuserer på at demonstrere teknologiens kvaliteter, mens alle de ekstra funktioner må vente. Biogasol og BornBioFuel vil stadig kunne producere miljømæssigt, etisk og moralsk forsvarligt bioethanol før enhver konkurrent i verden, siger Thor Gunnar Kofoed.

18 Fra landmand til fabriksdirektør Michael Ahlefeldt har brugt sin jordværdistigning på alternativ energi. I dag producerer han årligt tons rapsolie og tons rapspiller.

19 Det begyndte som en hobby. Det endte med rapsoliemøller. Michael Ahlefeldt tog snakken om CO2-problemet alvorligt og besluttede sig for at gøre, hvad han kunne. Bare en eller anden gjorde noget for CO2, så var man en helt. Jeg vil jo egentlig gerne være en helt. Så det var planen, og så gik jeg i gang med at bygge en oliemølle til koldpresset rapsolie. Fabrikken, der har til huse på en gård nær slottet, har kostet ham 13 millioner kroner. Planen var, at den skulle koste ham ni. Men sådan noget bliver dyrere, end man regner med, advarer han. Til gengæld bliver der i dag produceret rapsolie i tonsvis på slottet. Der kommer tre sættevogne ind med raps hver dag, der går to sættevogne ud med rapspiller hver dag, og der går en sættevogn ud med olie, sådan cirka. Jeg kommer til at omsætte 63 millioner, hvis det ellers går, som præsten prædiker. Jeg tør ikke tale om overskud. Det er alt for usikkert lige her. At spå om fremtiden i en vis forstand tør Michael Ahlefeldt dog godt. Fremtiden eksisterer nemlig ikke for rapsolie på den lange bane. Derfor har jeg også givet denne her fabrik en fem års afskrivning. Efter fem år skulle den være betalt, konstaterer han. Det er på den korte bane, at Michael Ahlefeldt håber på at kunne gøre en forskel. Benzin fra bananskræller Vi vil alle sammen gerne have, at en lastbil kan køre på bananskræller, det kan den bare ikke endnu. Så min idé var, at man i de fem år, inden man opfinder bananskræl-lastbilen, kan bruge min rapsolie. Det er det bedste alternativ. Problemet er bare, at det perfekte i Danmark, det står i vejen for det gode. Jeg er det gode. Og som i ethvert eventyr, skal helten mange udfordringer igennem, før målet er nået. For eksempel er råvarer fra landbruget blevet et spekulationsområde, og det har været en stor sten på vejen for Michael Ahlefeldt. Men trods alt ser vi, at det hele dog følges ad. Olieprisen stiger, rapsolien stiger, foderkagerne stiger og så videre. Rapsprisen stiger desværre også. Det, det gælder om nu, det er jo at finde en balance. Det er den balance, som vi går og leder efter. Vi havde faktisk fundet den indtil her for to måneder siden, fortæller han. Så valgte Svend Auken ifølge Ahlefeldt at meddele, at vi ikke skal bruge biobrændstoffer alligevel. At man kan sige sådan noget uden konsekvens! Det er fuldstændigt utroligt. Det er ikke, fordi jeg er hykler. Jeg finder andre alternativer. Men det er virkelig, virkelig alvor det her for nogen af os, der har gjort det, vi er blevet bedt om, konstaterer Ahlefeldt. Lille blandt de store Og det er et uforudsigeligt marked, Michael Ahlefeldt agerer i. Heldigvis er han kun den tredje i Danmark, der producerer koldpresset rapsolie. Det vil sige, at jeg ikke har en utrolig stor konkurrence. Sideløbende med at vi bruger meget olie til at køre på, bruger vi utroligt meget fiskeolie rundt om i verden. Helt kolossalt. Lakseforbruget er steget med 32 procent i Danmark. Der er ikke mere fiskeolie tilbage, for man fodrer fisk med fisk. Og derfor bruger man nu rapsolie. Rigtig meget rapsolie, siger han og fortsætter: For bare en uge siden var det faktisk næsten umuligt at komme af med olien til transportsektoren. Og så stiger olieprisen igen med én krone, og nu har jeg solgt olien lige så langt frem, jeg vil. Så det er virkelig spændende. Det er i det hele taget et afsnit fyldt med spænding, Michael Ahlefeldt har taget hul på med rapsolieeventyret. For selv om hans mølle måske nok er lille målt på europæisk plan, så er han pludselig kommet op og lege med de store drenge: Vi omsætter alle sammen fra to-tre millioner til millioner i vores landbrug. Men pludselig, når man begynder at lege med 60 millioner kroner i omsætning og skal byde på raps for 50 millioner, så er det et helt andet ball game. Det skal man lære, og det har jeg lært på den hårde måde. Men det er også godt nok de lussinger får man, når man er først. Det gælder bare om at holde bukserne oppe og håbe, at fortjenesten kommer hjem igen. Jeg ryster ikke i bukserne over dette her. Det skal nok gå. Jeg er sikker på, at det er det rigtige, siger Michael Ahlefeldt. Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 19

20 Vidste du, at Landbrugsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 850 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter De øvrige debatfora er Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum og Privat Boligforum Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F: medlemsdebat@realdania.dk