Storstrømsbroen. Nedrivning VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse

Transkript

1 Storstrømsbroen Nedrivning VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse

2 OKTOBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING, VVM- UNDERSØGELSE TEKNISK BESKRIVELSE

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING, VVM- UNDERSØGELSE TEKNISK BESKRIVELSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR COW-REP-2-DEM VERSION 8.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET LEMO, SOLA, JMN, ADUN KONTROLLERET LEMO GODKENDT LTS

4

5 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Baggrund for rapporten Formål Status oktober Aktiviteter i VVM-fasen 9 3 Sammenfatning Tegninger 12 4 Nedrivning af eksisterende bro Beskrivelse af eksisterende bro Strategi for nedrivning Forudsætninger og krav til nedrivning Nedrivning af overbygning Nedrivning af underbygning Nedrivning af landfæster og anlæg Retablering efter nedrivning 42 5 Håndtering af affald Affaldsfraktioner og mængder Affaldslogistik Genanvendelsespotentiale for materialer 48 6 Arbejdspladser Nedrivning af broelementer Nedbrydningspladser til neddeling af materialer Maskiner og materiel 52

6 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 6 7 Tidsplan for nedrivning Tidsplan Aktiviteter 56 8 Arbejdsmiljø Arbejdsplads Særligt farlige arbejder 57 9 Risici Referencer 61 BILAG Bilag A Havbund efter etablering, betonbrokker udjævnet

7 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 7 1 Indledning Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstrafik, der vil komme, når Femern Bæltforbindelsen åbner i Folketinget igangsatte derfor i 2011 en forundersøgelse af Handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen med henblik på at få kortlagt, hvordan jernbane- og vejtrafikken over Storstrømmen opretholdes på den samfundsøkonomisk mest rentable måde. Forundersøgelsen, som blev afsluttet i 2012, anbefalede at koncentrere det videre arbejde om anlæg af en ny bro med dobbeltsporet jernbane og vej samt at rive den eksisterende bro ned. Figur 1-1 Placering af ny bro med vej (rød signatur) og bane (blå). En beslutning om at anlægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil sikre den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa. En ny kombineret vej- og jernbanebro vil også sikre den lokale og

8 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 8 regionale mobilitet, hvor det er vigtigt at opretholde vejforbindelsen over Storstrømmen af hensyn til den lokale trafik mellem Falster og Sydsjælland. Inden der kan fremsættes forslag til anlægslov for etablering af en ny Storstrømsbro, skal der foretages en Vurdering af anlæggets Virkninger på Miljøet (VVM). VVM-undersøgelsen skal gennemføres i overensstemmelse med EU s VVMdirektiv. Formålet med VVM-undersøgelsen er at undersøge forskellige forslag til en ny Storstrømsbro, herunder belyse de miljømæssige konsekvenser heraf. Samtidig er det et vigtigt formål, at VVM proceduren giver offentligheden og myndighederne mulighed for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med projektet. VVM-undersøgelsen består af følgende: VVM-undersøgelse Ny Storstrømsbro, Sammenfattende rapport, Vejdirektoratet VVM-undersøgelse Nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro, Sammenfattende rapport, Vejdirektoratet VVM-undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af eksisterende, DEL I og II, Vejdirektoratet Derudover er der udarbejdet forskelligt teknisk baggrundsmateriale til VVMundersøgelsen, som er tilgængeligt på Vejdirektoratets hjemmeside. Nærværende rapport udgør en del heraf. Nærværende rapport beskæftiger sig alene med nedrivning af den eksisterende bro samt håndtering af affald fra den eksisterende bro. Herudover er udarbejdet følgende tekniske beskrivelser: COW-REP-2-BRD COW-REP-2-RAL COW-REP-2-ROD COW-REP-2-GEO COW-REP-2-DWA Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet af COWI A/S. Teknisk beskrivelse Ny Bro Teknisk beskrivelse - Jernbane Teknisk beskrivelse - Vej Geotechnical conditions and foundation design Teknisk beskrivelse - Afvanding

9 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 9 2 Baggrund for rapporten 2.1 Formål Formålet med denne rapport er at beskrive metoder til nedrivning af den eksisterende bro med henblik på at danne grundlag for VVM analyser. Der er i rapporten kort beskrevet flere metoder, som kan tages i anvendelse, og med henblik på at etablere grundlag for det efterfølgende VVM arbejde, er der lagt vægt på at beskrive de metoder, som forventes at have størst mulig indflydelse på miljø, således at en evt. VVM godkendelse lettere vil kunne omfatte evt. alternative metoder, som kunne tænkes foreslået af fremtidige entreprenører i forbindelse med udbud og kontrahering. 2.2 Status oktober 2014 Denne revision af rapporten er opdateret i henhold til kommentarer modtaget fra VD, Niras m. fl. og opsummerer resultatet af projektering ved afslutningen af fase 2. Endvidere er tilføjet et afsnit vedrørende arbejdsmiljø. Metoderne beskrevet heri danner således grundlag for VVM analyser, som er under udarbejdelse. Endvidere er anlægsoverslag for nedrivning udarbejdet på basis af de basisløsninger, som er beskrevet i rapporten. 2.3 Aktiviteter i VVM-fasen Som forberedelse til VVM-høringen har der blandt andet været udført følgende aktiviteter: Besigtigelse af den eksisterende bro og landanlæg. Undersøgelse og vurdering af forskellige muligheder for nedrivning. Afholdelse af workshop med deltagelse af nedrivningsekspert fra Buckland & Taylor, Canada med henblik på erfaringsdeling fra lignende nedrivningsopgaver udført i USA og Canada.

10 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 10 Samlet vurdering af mængder, som indgår i den eksisterende bro, og som kan forventes at skulle håndteres som affald. Definition af affaldsfraktioner og opdeling af materialer heri med henblik på håndtering af evt. miljøfarlige og arbejdsmiljøfarlige stoffer. Screening af markedet for flydekraner i forbindelse med nedtagning i store broelementer. Vurdering af krav til arealer til neddeling af affald med henblik på genanvendelse. Vurdering af behov for materiel og maskiner til nedrivning af broen og neddeling af affald samt angivelse af forventede tidsforbrug. Indledende møder med forskellige nedrivningsfirmaer med henblik på vurdering af forskellige metoder til nedrivning. Kontakt til sprængningsekspert med henblik på indledende rådgivning i forbindelse med sprængning af underbygning og vurdering af evt. forurening af betonaffald ved sprængning. Opstilling af foreløbig tidsplan for nedrivning. Nærværende tekniske beskrivelse er struktureret som følger: I afsnit 3 præsenteres en sammenfatning af de valgte løsninger for nedrivning af den eksisterende bro. I afsnit 4 beskrives nedrivning af den eksisterende bro. I afsnit 5 beskrives håndtering af affald genereret ved nedrivningen af den eksisterende bro. I afsnit 6 beskrives krav til arbejdspladser. I afsnit 7 opstilles en overordnet anlægstidsplan. I afsnit 8 beskrives forhold relateret arbejdsmiljø for nedrivning. I afsnit 9 beskrives projektets risici. I afsnit 10 anføres relevante referencer.

11 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 11 3 Sammenfatning I forbindelse med opførelsen af en ny bro over Storstrømmen er det besluttet, at den eksisterende bro fra 1937 skal rives ned. Med henblik på udarbejdelse af VVM analyse er forskellige metoder til nedrivning af brodrager og bropiller beskrevet og vurderet. Der er lagt vægt på, at beskrive metoder, som forventes at have størst mulig indflydelse på miljø, således at en evt. VVM godkendelse lettere vil kunne omfatte evt. alternative metoder, som kunne tænkes foreslået af fremtidige entreprenører i forbindelse med udbud og kontrahering. Forskellige metoder til nedrivning er beskrevet i afsnit 4.2 Strategi for nedrivning. De vigtigste egenskaber for hver enkelt metode er beskrevet, således at det vil være muligt at vurdere miljøkonsekvenser af disse metoder. Den valgte basisløsning er beskrevet i detaljer og danner basis for den foreløbige tidsplan samt de foreløbige krav til arbejdspladser, maskiner og udstyr, som er inkluderet i nærværende rapport. Endvidere er den valgte basisløsning ligeledes grundlag for det udarbejdede anlægsoverslag, som er indeholdt i et separat dokument. Som basis for VVM analysen er følgende basisløsning beskrevet: Miljøsanering før nedrivning, dvs. fjernelse af materiale, som er forurenet med miljøfarlige stoffer, som f.eks. PCB (maling, træ og evt. beton). Blyholdig maling på stålkonstruktioner saneres efter nedrivning. Asbestholdigt betondæk deponeres eller saneres ved separering af asbestholdigt materiale ved fræsning, hvis muligt. Afklædning af konstruktion, dvs. demontage af baneinstallationer, rækværker, skilte m.m. Nedrivning af tilslutningsfag tættest på land i små dele med mobilkran, som opererer fra midlertidig opfyldt areal. Delvis nedtagning af betondæk på brodrager i gennemsejlingsfag.

12 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 12 Nedtagning af brodragere i store elementer med specielt indrettet nedtagningsfartøj. Transport af brodragere til nedbrydningsplads for neddeling med henblik på genanvendelse af materialer. Nedrivning af pilleskaft ved sprængning. Fjernelse af pillefod ved sprængning. Betonaffald samles op og transporteres til nedbrydningsplads, hvor det nedknuses med henblik på genanvendelse. Landfæste på Masnedø efterlades som fremtidigt udsigtspunkt. Landfæste på Falster samt viadukt ved Viaduktvej på Masnedø nedrives ved hjælp af betonhammer og/eller saks samt evt. i kombination med sprængning. Betonaffald samles op og transporteres til nedbrydningsplads, hvor det nedknuses med henblik på genanvendelse. Der er forudsat, at der uddybes midlertidige arbejdskanaler nær broender for at give adgang til nedtagningsfartøjet. Tekniske anlæg på dæmninger på Masnedø og Falster demonteres og bortskaffes. Dette gælder skinner, sveller, ballast og elektriske installationer for jernbanen. Endvidere fjernes eksisterende vejbelægning på dele af den eksisterende vej på dæmningerne. Bane Danmarks tilsynskontor samt lagerfaciliteter ved landfæste på Masnedø fjernes og bortskaffes. Nærværende rapport beskriver endvidere gældende regler for håndtering af byggeaffald samt opdeling i affaldsfraktioner. Affald opdeles i følgende grupper: Affaldsfraktioner til materialenyttiggørelse. Affaldsfraktioner til deponering. Affaldsfraktioner til forbrænding. Affaldsfraktioner til specialbehandling. Forventede affaldsmængder er beregnet opdelt på de enkelte affaldsfraktioner. 3.1 Tegninger Nedrivning af den eksisterende bro er beskrevet på følgende tegninger:

13 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 13 Tegning nummer DEM DEM DEM DEM DEM DEM DEM DEM DEM DEM DEM Beskrivelse Overbygning Buefag Demontage med flydekran - Metode Overbygning Buefag Demontage med flydekran Centralt buefag Overbygning Buefag Demontage med flydekran Detaljer Overbygning Tilslutningsfag Demontage med flydekran Metode Overbygning Tilslutningsfag Demontage med flydekran Ankerfag Underbygning Piller Nedrivning med flydekran og sprængning - Metode Underbygning Piller Nedrivning ved sprængning - Metode Overbygning Buefag Nedrivning med pram, Metode Overbygning Buefag Nedrivning med pram, 1 af 2 Overbygning Buefag Nedrivning med pram, 2 af 2 Overbygning Tilslutningsfag Nedrivning med pram, Metode Tabel 3-1 Tegningsliste

14 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 14 4 Nedrivning af eksisterende bro 4.1 Beskrivelse af eksisterende bro Den eksisterende Storstrømsbro forbinder Masnedø i nord med Falster i syd og er opført i perioden 1934 til Broen fører en enkeltsporet jernbane samt to smalle vejbaner over Storstrømmen og har en total længde på 3199m. Broens maksimale gennemsejlingshøjde er 26m. Både på Masnedø og på Falster tilsluttes broen til dæmninger. Broen består af 21 nordlige tilslutningsfag, 3 gennemsejlingsfag (buefag) med spændvidder på 102m og 136m, samt 26 sydlige tilslutningsfag. Tilslutningsbroerne består af skiftevis ankerfag og svævefag med faglængder på henholdsvis ca. 57.9m og ca. 62.2m. Dragerlængderne ca. 75.6m for ankerfag og ca. 44.5m for svævefag. Figur 4-1 Eksisterende Storstrømsbro, opstalt Broens overbygning for tilslutningsfagene er en stålkonstruktion med overliggende betonkonstruktioner til jernbane og til vejbane. Der er ikke kompositvirkning mellem stålkonstruktionen og de overliggende betonkonstruktioner. Jernbanen er placeret mod øst på træsveller i skærveballast.

15 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 15 I gennemsejlingsfagene består overbygningen af buekonstruktioner i stål med en overliggende betonplade til vejbanen. Til jernbanen er sporet direkte befæstet på stålkonstruktionen. Vejbanen er på hele broen opbygget af en kørebaneplade i konstruktionsbeton med overlagt asbestholdig fugtmembran og slidlag i kørebanebeton. Jernbanen ligger i skærveballast i betontrug, ligeledes overlagt med en asbestholdig fugtmembran og et 4.5 cm tykt pudslag. Figur 4-2 Tilslutningsfag, tværsnit Figur 4-3 Buefag, tværsnit Broens understøttes af i alt 49 piller og 2 landfæster opført i beton. Hver pille består af en fundamentsplade nedgravet i havbunden, en pillefod samt et pilleskaft.

16 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 16 Den øverste del af pillefoden er beklædt med granit parement. Fundamentspladen er omgivet af en udragende stålspuns, se Figur 4-4. Figur 4-4 Pille, opstalt og tværsnit Ved begge broender på Masnedø og Falster understøttes brodrageren af ca. 22m høje landfæster opført i beton. Landfæsterne er celleopdelte bygværker bestående af plane, lodrette ydervægge og indvendige længde- og tværvægge. Vægge understøttes af en fælles fundamentsplade og bærer en brobaneplane foroven. Fundamentspladen er omgivet af en stålspunsvæg. Begge landfæster er udvendigt isoleret/ asfalteret, og det må forventes, at der under vej og jernbane findes asbestholdig fugtmembran i lighed med fugtmembranen på broen. I det nordlige landfæste på Masnedø er der endvidere installeret en transformator. Figur 4-5 Længdesnit i landfæster på Masnedø (t.v.) og på Falster På Masnedø og på Falster tilsluttes broen dæmninger, som fører jernbane og vej

17 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 17 ned til terræn. Dæmningen på Masnedø består af jordopfyld. Den er ca. 2100m lang og forløber fra ca. kote ved landfæstet til ca. kote Figur 4-6 Dæmninger på Masnedø (t.v.) og på Falster På Falstersiden består dæmningen delvist af sandopfyld, som strækker sig ca. 350m ud fra kysten mod nord. Den samlede længde er ca. 1400m og forløber fra ca. kote ved landfæstet til terræn på Falster. 4.2 Strategi for nedrivning Basis for fastlæggelse af strategi for nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro er at nedrive broens konstruktioner på en måde, som tilgodeser krav til det omkringliggende miljø, som vurderes økonomisk forsvarlig, og som tilstræber størst mulig genanvendelse af arealer og materialer. Samtidig beskrives metoder, som tilgodeser krav til arbejdsmiljø og sikkerhed Overbygning For overbygningen er der principielt flere forskellige metoder: Nedtagning af drager i små dele, stykke for stykke, med transport til nedbrydningsplads for videre neddeling.

18 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 18 Nedtagning af overbygning ved sprængning og efterfølgende opsamling fra havbunden. Nedtagning af drager i så store elementer som muligt med flydekran eller lignende med efterfølgende transport til nedbrydningsplads for videre neddeling. Nedtagning af brodrager i små dele: Denne metode udmærker sig med, at der kan anvendes relativt små kraner og udstyr, men en stor del af arbejdsmængden skal udføres på vandet med de økonomiske, tidsmæssige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser, denne metode medfører. Samtidig vil det, med den store del af neddeling af drageren på broen, indebære foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet ved broen og beskyttelse af entreprenørens medarbejdere (anvendelse af beskyttelsesudstyr) i forbindelse den asbestholdige fugtmembran i betondækket samt den blyholdige overfaldebehandling på stålkonstruktionerne. Metoden vil endvidere indebære, at dele af konstruktionen understøttes med midlertidige konstruktioner under demontagen. Figur 4-7 Nedbrydning af betondæk med hydraulisk hammer

19 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 19 Figur 4-8 Midlertidig understøtning af brofag Nedtagning af brodrager ved sprængning: Nedtagning ved sprængning har været anvendt på flere lignende projekter i bl. a. USA. Metoden indebærer, at brodrageren nedtages ved hjælp af sprængning og den neddelte brodrager opsamles fra havbunden med kraner og grab. Metoden er relativt hurtig, men indebærer nogle usikkerheder, da det er vanskeligt præcist at kontrollere, hvordan de sprængte brodele falder på havbunden. Opsamlingen af brodele fra havbunden kan hermed vanskeliggøres. Metoden vil endvidere muligvis kræve omfattende dykkerassistance i forbindelse med oprydning på havbunden. Figur 4-9 Sprængning af brodrager, Milton-Madison Bridge, USA Nedtagning af brodrager i store elementer: Nedtagning af brodrageren i store elementer kræver, at et større fartøj kan operere i områderne tæt på den eksisterende bro og vil indebære, at midlertidige arbejdskanaler muligvis skal etableres i områder med lav vanddybde. Metoden er hurtig at

20 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 20 udføre, idet fartøjet løfter brodragerelementer af deres understøtninger og placerer elementerne på en transportpram, som herefter transporterer elementerne til nedbrydningspladsen, hvor fortsat neddeling foretages. Neddelingsarbejder på vand kan hermed holdes på et minimum. Som grundlag for nærværende VVM arbejde beskrives nedtagning af brodrageren i store elementer med specielt indrettet nedtagningsfartøj som basisløsning, se afsnit 4.4. Det bemærkes, at den nødvendige uddybning af midlertidige arbejdskanaler kan have betydelig effekt på de samlede miljømæssige konsekvenser af nedrivningsarbejderne. Det vurderes endvidere, at nedtagning af brodrager stykke for stykke er gennemførlig og skal miljøvurderes, hvorimod nedtagning af brodrager ved sprængning indebærer en række usikkerheder, som ovenfor beskrevet, og som gør denne metode mindre sandsynlig Underbygning Broens underbygning, dvs. bropiller og fundamenter, er for den største del massive uarmerede eller letarmerede betonkonstruktioner. Den enkelte bropille består af et pilleskaft, en pillefod samt en fundamentsplade, som er nedgravet i havbunden. Fundamentspladen er endvidere omgivet af en udragende stålspuns. Nedrivning af pilleskafter: Flere metoder til nedrivning af pilleskafterne har været overvejet, herunder: Nedrivning af pilleskaft med betonsaks og hydraulisk hammer med udstyr placeret på pram eller jack-up platform. Sprængning af pilleskaft og opsamling af betonbrokker. Skæring af pilleskaft med diamantwire og demontage vha flydekran. Nedrivning af pilleskafter med betonhammer: Nedrivningen af pilleskafter med betonhammer og betonsaks kan foretages fra en jack-up platform placeret tæt på pillen eller fra en flydende pram, hvilket imidlertid formentligt vil være vanskeligt at gennemføre pga. de marine arbejdsforhold og pillernes højde. Metoden vil være tidskrævende, men umiddelbart gennemførlig, hvis der anvendes jack-up platform. Nedrivning af pilleskafter ved sprængning: Sprængning af pilleskafterne anses ligeledes mulig og er udført på flere nedrivningsprojekter i bl. a. USA. På grund af pillens dimensioner vil det være nødvendigt evt. at mobilisere en jack-up platform, hvorfra bjergboremaskinen kan operere. Der bores vandrette huller til sprængladninger og sprængningen udføres i sekvenser fra toppen. Pilleskafter kan sprænges enkeltvis, i grupper eller alle skafter på en

21 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 21 gang, afhængigt af de vurderede miljøpåvirkninger i de enkelte tilfælde. Den estimerede mængde af eksplosivstof udgør gennemsnitligt ca. 150 kg/pilleskaft. Det skal vurderes, om det vil være nødvendigt at iværksætte skræmmeforanstaltninger mod bl.a. marsvin, før sprængningerne foretages. Figur 4-10 Sprængning af pilleskafter, Sunshine Skyway, USA Nedtagning af pilleskafter med flydekran: Skæring af pilleskaft med diamantwire og demontage med flydekran er en metode, hvor omkostningerne til nedtagningen i høj grad er styret af lejen af kranen. Demontagen skal derfor tilrettelægges effektivt for at optimere krananvendelsen og minimere lejeperioden. Skæring med diamantwire kan foretages fra f.eks. en jackup platform, hvorpå skæremaskinen er monteret. Snittet har et areal på cirka 20 m² og ligger over vandlinien. Som grundlag for nærværende VVM arbejde beskrives førstnævnte metode (nedrivning ved sprængning) som basisløsning. Det er endvidere besluttet at miljøvurdere de to sidst nævnte løsninger, mens nedtagning af pilleskafter med betonhammer vurderes mindre sandsynlig og miljøvurderes ikke på nuværende tidspunkt. Nedrivning af pillefod: Flere metoder til nedrivning af pillefod har været overvejet, herunder:

22 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 22 Nedrivning af pillefod ved neddeling i dele, som kan bortløftes med flydekran. Neddeling kan eventuelt foretages med diamant wire savning. Nedbrydning med hydraulisk hammer med udstyr placeret på pram. Opsamling af betonbrokker med stenfisker. Sprængning efter boring af huller fra top. Opsamling af betonbrokker med stenfisker. Nedrivning af pillefod med flydekran: Opdeling af pillefoden i mindre dele for demontage med flydekran er ret omkostningstung. Opdelingen skal ske under vand med dykkerassistance, og der er tale om meget store betonarealer, som skal gennemskæres for at muliggøre demontagen. Tværsnitarealet i bund af parement er cirka 70 m², mens tværsnittet mellem pillefod og fundament er cirka 140 m². Det vurderes, at metoden er gennemførlig, men vil indebære betydelige omkostninger. Nedrivning af pillefod med betonhammer: Nedbrydning af pillefod med betonhammer er ligeledes gennemførlig, men vil formentlig være tidskrævende og omkostningstung pga. de marine arbejdsforhold og det forhold at nedbrydningen skal udføres under vand. Nedrivning af pillefod ved sprængning: Sprængning efter boring af huller fra top medfører udbredelse af trykbølger i vandet som kan påvirke fisk og pattedyr. Det vurderes, at ca % af den samlede sprængenergi forplantes til det omkringliggende vand ved sprængning med nedborede ladninger, men det kan dog være nødvendigt at iværksætte skræmmeforanstaltninger mod bl.a. marsvin, før sprængningerne foretages. Som grundlag for nærværende VVM arbejde beskrives sidstnævnte metode som basisløsning, idet det vurderes, at denne metode samlet set er den mest fordelagtige metode. Dette begrundes med, at nedrivning af pillefod med enten flydekran eller ved nedbrydning med hydraulisk hammer vurderes økonomisk uinteressante grundet den store mængde arbejde, som skal udføres under vand. Håndtering af betonbrokker ved sprængning af pilleskaft og/eller parement og pillefod: Scenarier til miljøvurdering for håndtering af brokker efter nedrivning ved sprængning: Brokker efterlades på stedet og evt. jævnes ud som rev. Brokker nyttiggøres som erosionsbeskyttelse på den nye bros fundamenter. Brokker bjærges i land og oparbejdes til genanvendelse/nyttiggørelse.

23 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 23 Hvis brokker efterlades på havbunden bør følgende to mulige varianter vurderes: a. Pilleskafter samt parement og pillefod bortsprænges, og det sprængte materiale efterlades på havbunden. b. Parement og pillefod bortsprænges og efterlades på havbunden. (pilleskafter skæres af og løftes bort) For begge varianter gælder, at al beton og granit fra sprængningerne efterlades, hvor det falder. Armeringsjern indsamles og fiskes op. Det vurderes, at der er følgende armeringsmængder i pillerne: Pilleskaft: Armering kg/m³, svarende til 6-7 tons per pille i gennemsnit. Parement: Armering kg/m³, svarende til 5 tons per pille i gennemsnit. Pillefod: Uarmeret. For scenarie a. foretages sprængningen i to etaper - først pilleskaft og derefter parement og pillefod. Dette betyder at det armerede sprængte pilleskaft vil blive delvist dækket af brokker dvs. armering fra pilleskaft er sværere at fiske op. Armering som kan fiskes op skønnes til ~60%. For scenarie b. vil armerede brokker fra parement generelt lægge sig oven på brokkerne fra den uarmerede pillefod dvs. armeringen er lettere tilgængelig. Armering, som kan fiskes op, er skønnes her til ~80%. I bilag er vedlagt en figur, som viser retablering af havbunden for det tilfælde, hvor betonbrokker efterlades på havbunden og udjævnes. Det vurderes, at det samlede vandgennemstrømningsareal i Storstrømmen ikke vil reduceres i forhold til gennemstrømningsarealet ved den eksisterende bro ved efterladelse af betonbrokker på havbunden. Nedrivning af fundamentsplade: Fundamentsplader er placeret omtrent med oversiden i niveau med havbunden, som vist på Figur Derfor vil en stor del af betonmængder i fundamentspladerne være nedgravet i havbunden, hvilket vil vanskeliggøre nedrivningen. Fundamentspladerne er endvidere omgivet af en stålspunsvæg, som helt eller delvist rager op over overkanten af fundamentspladen.

24 Kote STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 24 Fundament overkant (FOK) - Havbund Fundament overkant fremgår af eksistrende tegninger. Niveau havbund er estimeret udfra oprindelig tegning af geologiske boringer samt vurdering fra søkort FOK Havbund FOK Bund Figur 4-11 Koter til overkant fundament (blå) samt havbund (rød) Nedrivning af fundamentspladen kan foretages ved sprængning. Det vil være nødvendigt at foretage boringer under vand i den del af fundamentet, som ligger udenfor pillefoden, og placering af sprængstoffer nødvendiggør dykkerassistance. Efter sprængning og oprensning af betonbrokker skal hullet efter fundamentspladen formentlig fyldes igen med jord. Nedrivning af fundamentspladen er den mest krævende del af nedrivningsprocessen, idet dette involverer ca. 35% af de samlede betonmængder og betonen i fundamentspladen befinder sig ved eller under havbundsniveau. Der vil derfor være betydelige fordele ved at efterlade fundamentspladen i havbunden: Interaktion i havbunden begrænses til et minimum og kan eventuelt helt undgås, hvilket vil have betydelige miljømæssige fordele. Nedrivningsarbejdet reduceres og forenkles med en økonomisk besparelse til følge. Som grundlag for nærværende VVM arbejde forudsættes, at fundamentspladerne kan efterlades i havbunden. Nedrivning af fundamentsplader ved hjælp af sprængning bør ligeledes miljøvurderes, således at der er beskrevet en alternativ metode, såfremt efterladelse af fundamentspladerne ikke kan accepteres Landfæster Det er fortsat uklart, hvorvidt landfæster på Masnedø og Falster skal nedrives eller om de kan efterlades. I tilfælde af nedrivning udføres dette på traditionel vis fra landsiden, og betonaffald bortkøres på lastbil med henblik på nedknusning og genanvendelse. Der er udarbejdet et forslag til landskabsprojekt, som indeholder, at landfæstet på Masnedø efterlades som fremtidigt udsigtspunkt, mens landfæstet på Falster nedrives til niveau 1m under terræn.

25 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING Landanlæg på Masnedø og Falster Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der skal ske med dæmningerne på Masnedø og på Falster. Der er udarbejdet et forslag til landskabsprojekt, som beskriver som en mulig løsning, at dæmningerne på Masnedø og Falster bibeholdes som kulturspor i landskabet. Endvidere henvises her til notat fra VD Forudsætninger for afhændelse af restarealer og mulige løsninger for arealudnyttelse, ref. 2), hvori der gives oplæg til videre vurdering af mulighederne for den mest økonomisk hensigtsmæssige håndtering og afhændelse af landanlæggene på Masnedø og Falster Metodeoversigt De ovennævnte metoder er blevet overordnet vurderet med henblik på risiko, miljøkonsekvenser og økonomi. Sammen med VD er der på dette grundlag taget stilling, hvorvidt den enkelte metode skal miljøvurderes i forbindelse med nærværende VVM analyse, se Tabel 4-1. På grundlag af vurderingen af risici, miljøkonsekvenser og økonomi er enkelte løsninger fravalgt på dette tidspunkt og bliver derfor ikke miljøvurderet som en del af nærværende analyse. Hvis det på et senere tidspunkt viser, at en eller flere af de fravalgte løsninger skulle blive aktuelle, må det vurderes, om der skal udføres supplerende VVM analyser.

26 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 26 Metode Miljøkonsekvenser Økonomi Risici (økonomi, teknik, tid, arbejdsmiljø) Miljøvurderes Kommentarer Overbygning Nedtagning i store elementer med specielt indrettet pram (Basis) Nedtagning i store elementer med flydekran Nedtagning i små dele Få egnede flydekraner til rådighed Usikkerhed på charterpris Større del af arbejdet udføres på vandet med tilhørende risiko for tid, omkostninger, arbejdsmiljø og - sikkerhed Uddybning af midlertidige adgangskanaler Mere uddybning for midlertidige adgangskanaler Basis for overslag Forøgelse af omkostninger ca.10% Lidt eller ingen uddybning Ikke vurderet JA JA JA Metoden er valgt som basismetode for prisoverslaget Charterpris for flydekraner er i høj grad afhængig af den aktuelle efterspørgsel og er derfor behæftet med stor usikkerhed. Nedtagning ved sprængning Ikke så veldefineret opdeling med tilhørende usikkerhed vedr. opsamling fra havbund Støj og vibrationer under sprængning. Sedimentspredning ved opsamling Ikke vurderet NEJ *) Metoden er gennemførlig, men forventes økonomisk og tidsmæssigt ikke at være attraktiv. Underbygning Pilleskafter Nedtagning ved sprængning (Basis) Wireskæring og bortløft m. flydekran Nedtagning med betonhammer Pillefod og parement Nedtagning ved sprængning (Basis) Sprængning er defineret som "farligt arbejde", særlige sikkerhedsforanstaltninger er derfor påkrævede Få egnede flydekraner til rådighed Usikkerhed på charterpris Omfattende arbejder på vandet med tilhørende risiko for tid, omkostninger, arbejdsmiljø og - sikkerhed Sprængning er defineret som "farligt arbejde", særlige sikkerhedsforanstaltninger er derfor påkrævet Støj og vibrationer under sprængning Mere uddybning for midlertidige adgangskanaler Basis for overslag Forøgelse af omkostninger ca. 20% Støj og vibrationer Ikke vurderet NEJ *) Støj og vibrationer under sprængning. Marsvin og sæler skal skræmmes væk fra området før sprængning Basis for overslag JA JA JA Metoden er valgt som basismetode for prisoverslaget Kun relevant hvis nedtagning af overbygning sker med flydekran Metoden er gennemførlig, men forventes økonomisk og tidsmæssigt ikke at være attraktiv. Metoden er valgt som basismetode for prisoverslaget

27 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 27 Metode Nedtagning med betonhammer Opskæring og bortløft med flydekran Fundamentsplade Efterlades i havbunden (Basis) Sprænges og fjernes Neddeling med betonhammer og fjernes Betonbrokker Opsamles med henblik på oparbejdning for genanvendelse (Basis) Brokker fra pillefod, parement og pilleskafter jævnes ud og udstrittende armering fjernes Brokker nyttiggøres som erosionsbeskyttelse eller fyldmateriale ved den nye bro Opskæring under vand med deraf følgende vanskelige adgangsforhold Sprængning er "farligt arbejde", øget risiko vedr. boring og sprængning under havoverfladen Stor usikkerhed vedrørende effektiviteten af nedbrydningsmetoden Miljøkonsekvenser Økonomi Risici (økonomi, teknik, tid, arbejdsmiljø) Stor del af parement og pillefod er under havoverfladen med deraf følgende vanskelige adgangsforhold og ineffektiv nedbrydning Miljøvurderes Støj og vibrationer Ikke vurderet NEJ *) Støj og vibrationer under sprængning. Sedimentspredning ved sprængning og opsamling af brokker Sedimentspredning ved opsamling af brokker Spredning af sediment ved opsamling af brokker Spredning af sediment ved opsamling af brokker Ikke vurderet NEJ *) Basis for overslag JA Kommentarer Vanskelig nedbrydning af massiv beton under vand. Vurderes ikke økonomisk attraktiv Store omkostninger til skæring under vand. Vurderes ikke økonomisk attraktiv Valgt som basis for prisoverslaget Ikke vurderet NEJ *) Omfattende arbejder under vand. Ikke vurderet NEJ *) Basis for overslag Reduktion af omkostninger ca 5% Ikke vurderet JA JA JA Vanskelig nedbrydning af massiv beton under vand. Metoden er valgt som basismetode for prisoverslaget Usikkerhed vedr. tilladelse fra myndigheder Værdi af evt. nyttiggørelse ikke kendt. Materialer først til rådighed 2-3 år efter færdiggørelse af ny bro Tabel 4-1 Oversigt over metoder til nedrivning. *) Denne løsning fravælges til nuværende VVM analyser. Hvis løsningen evt. senere skulle blive relevant, skal der udføres supplerende VVM analyser.

28 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING Forudsætninger og krav til nedrivning Det forudsættes, at broens overbygning nedtages helt og neddeles i materialefraktioner med henblik på størst mulig genanvendelse af materialer. For broens underbygning nedtages pilleskafter og pillefod, mens fundamentspladerne efterlades i havbunden. Beton fra pilleskaft og pillefod nedknuses med henblik på genanvendelse. Stålkonstruktioner fra broens overbygning neddeles med henblik på genanvendelse. Neddeling af stålkonstruktioner samt nedknusning af beton foretages hovedsagligt på en ekstern nedbrydningsplads, som er lokaliseret væk fra brostedet. Det forudsættes, at landfæstet på Falster samt underføring på Masnedø nedrives og betonaffald borttransporteres for senere nedknusning og genanvendelse. Endvidere forudsættes det, at landfæstet på Masnedø efterlades som fremtidigt udsigtspunkt, som foreslået af landskabsarkitekterne. Det forudsættes endvidere, at tekniske anlæg på dæmninger, dvs. skinner, sveller, skærveballast og elektriske installationer for baneanlæg fjernes og bortskaffes. Endvidere fjernes dele af vejbelægningen på dæmningerne som beskrevet i afsnit Mængder De totale mængder er opgjort på basis af de originale konstruktionstegninger for den eksisterende bro samt de eventuelle ændringer, som er tilført senere og beskrevet i eksisterende tegningsmateriale. Mængder er angivet i tons.

29 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 29 Overbygning Tilslutningsfag Buefag TOTAL Stål Beton Vejbeton Rækværker Fugtisolering Skærveballast Skinne befæstigelse Skinner Træsveller Stålsveller Andet I ALT Underbygning Fundament Pillefod Pilleskaft TOTAL Beton Granit beklædning I ALT Landfæster og -anlæg Masnedø Falster Total Beton, nedrives Beton, efterlades Skærveballast Skinner Træsveller Asfaltbelægning I ALT Tabel 4-2 Eksisterende bro, hovedmængder i tons Mængder i forbindelse med evt. retablering af dæmninger på Masnedø og Falster som f.eks. jord, kystsikringsmaterialer, træplatforme m.m. er ikke medtaget i ovenstående tabel, da omfanget af retablering af dæmninger på nuværende tidspunkt ikke er klart. 4.4 Nedrivning af overbygning De beskrevne løsninger omfatter nedtagning af brofag i store elementer og efterfølgende transport til nedbrydningsplads, hvor brofag neddeles med henblik på genanvendelse. Som basisløsning er beskrevet en metode, hvor nedtagningen af brofag foretages med specielt indrettet nedtagningsfartøj med tilstrækkelig kapacitet til både at nedløfte buefag og tilslutningsfag, som vist på Figur 4-12 og Figur Nedtagningsfartøjet indrettes ved at placere 4 stk. løftetårne på en pram, som herefter placeres under brofaget. Brofaget løftes af pillerne ved hjælp af hydrauliske donkrafte, evt. kombineret med de-ballastering af prammen.

30 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 30 Figur 4-12 Nedtagning af brofag vha. løftetårne placeret på pram Prammen forhales og brofaget fires ned og klargøres til transport til nedbrydningspladsen. Figur 4-13 Brofag placeret på pram, klar til søtransport Brofag kan ligeledes nedtages ved hjælp af en større flydekran. Markedet for flydekraner er blevet screenet og minimum 2 flydekraner er blevet identificeret. Begge disse kraner har den nødvendige kapacitet og kan samtidig rigges således, at de kan passere enten den nye Storstrømsbro mod vest eller Farøbroen mod øst, begge med maksimum gennemsejlingshøjde på 26m.

31 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 31 Figur 4-14 Flydekran, klar til løft Figur 4-15 Flydekran under søtransport Figur 4-16 Nedtagning af buefag med flydekran Mængder og løftevægte Brodragerenes vægt tilpasses kapaciteten af det speciel indrettede nedtagningsfartøj inden bortløftning ved:

32 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 32 Fjernelse af jernbane installationer, herunder skinner, sveller, ballast og elektriske installationer Hel eller delvis nedrivning af betontrug til jernbane og vej. Idet det forudsættes, at nedtagningsfartøjet udstyres med 4 stk. hydrauliske løftedonkrafte med en kapacitet på 500 ton/stk., reduceres dragervægten som angivet i tabel nedenfor. Totalvægt (t) Løftevægt (t) Endefag - Masnedø Svævefag Ankerfag Endefag - Falster Buefag - nord Buefag - center Buefag - syd Tabel 4-3 Løftevægte for brodragere Metode Nedtagning af brooverbygning antages derfor med henblik på VVM analyserne foretaget, som følger: Miljøsanering før nedrivning, dvs. fjernelse af materiale, som er forurenet med miljøfarlige stoffer, som f.eks. PCB (maling, træ og evt. beton). Blyholdig maling på stålkonstruktioner saneres efter nedrivning, mens asbestholdig fugtisolering saneres før nedrivning, hvis muligt, ved at separere asbestholdigt materiale ved fræsning. Skinner, ballast og sveller fjernes. Signalanlæg, vejskilte, lysmaster og andet broudstyr fjernes. Vejbanebeton samt jernbanebetontrug i tilslutningsfag 50 opskæres i håndterbare stykker, som bortløftes med mobilkran og bortkøres. Tilslutningsfag for sydlig tilslutningsbro (fag 50) nedrives med mobilkran, som opererer fra en midlertidigt opfyldt dæmning og transporteres direkte til skrothandler. Vejbanebeton i gennemsejlingsfag (fag 22-24) opskæres i håndterbare stykker f.eks. ved hjælp af skæremaskine med diamantklinge, betonstykkerne bortløftes med mobilkran og bortkøres. Vejbanebeton samt jernbanebetontrug i tilslutningsfag 1-3 opskæres i håndterbare stykker, som bortløftes med mobilkran og bortkøres.

33 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 33 Tilslutningsfag for sydlig tilslutningsbro bortløftes med nedtagningsfartøj og transporteres til nedbrydningsplads. Brofag bortløftes startende fra fag 25 mod fag 49. Tilslutningsfag nr. 4 for nordlig tilslutningsbro bortløftes med nedtagningsfartøj og transporteres til nedbrydningsplads. Tilslutningsfag for nordlig tilslutningsbro (fag 3-1) nedrives med mobilkran, som opererer fra en midlertidigt opfyldt dæmning og transporteres direkte til skrothandler. Tilslutningsfag for nordlig tilslutningsbro bortløftes med nedtagningsfartøj og transporteres til nedbrydningsplads. Brofag bortløftes startende fra fag 5 mod fag 21. Gennemsejlingsfag (fag 22-24) bortløftes med flydekran, placeres på pram og transporteres til nedbrydningsplads. For det centrale gennemsejlingsfag vil det være nødvendigt at bortskære den øverste del af buen inden transport til nedbrydningsplads for at kunne passere den nye bro, hvor den maksimale gennemsejlingshøjde er 26m. De nedtagne brodragerelementer transporteres til nedbrydningssplads, hvor de tages på land og neddeles med henblik på genanvendelse af materialer. Opskæringen af jernbanetrug og vejbane med fugtisolering indeholdende asbest vil blive udført i henhold til Arbejdstilsynets regler og vejledninger for asbestarbejder og forventes udført som vådskæring med diamantklinge. Det er antaget, at der ikke foretages særlige foranstaltninger til beskyttelse af det eksterne miljø i forbindelse med opskæring af betondæk Etablering af midlertidige arbejdskanaler Etablering af midlertidige adgangskanaler og evt. opfyldte arealer afhænger af hvilket fartøj, som anvendes til nedtagning af brodragere. Nedtagning med specielt indrettet fartøj: Med nedtagning af dragerelementer fra vest siden af broen etableres 75m brede midlertidige arbejdskanaler med en minimumsdybde på 2.5m, således at nedtagningsfartøjet kan få adgang til dragerelementerne 4-6 og 49 tættest på land.

34 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 34 Uddybning til 2,5 m for demontagepram ca m3 Midlertidig dæmning for demontage af bro ca m3 Midlertidig dæmning for demontage af bro ca m3 Uddybning til 2,5 m for demontagepram ca m3 Højspændingsjordkabel SEAS, EHK1 Højspændingsjordkabel SEAS, EHK1 Lyslederkabel Back Bone, L1 Figur 4-17 Midlertidige arbejdskanaler og grusopfyld Det forventes, at den maksimale dybgang for nedtagningsfartøj med byrde bliver ca m og den minimale vanddybde i kanalen sættes derfor til 2.5m. De forventede afgravningsmængder er estimeret til: Nord - Masnedø: ca m 3 Syd - Falster: ca m 3 De forventede mængder for grusopfyld ved landfæster er estimeret til: Nord - Masnedø: ca m 3 Syd - Falster: ca m 3 Nedtagning med flydekran: Med nedtagning af dragerelementer fra vest siden af broen etableres 75m brede midlertidige arbejdskanaler med en minimumsdybde på 6m, således at flydekranen kan få adgang til dragerelementerne tættest på land. Idet betondæk for vej- og jernbanedrager er fjernet for endefagene, vil den forventede løftevægt være relativt lille (<440t). Det forventes derfor, at den maksimale dybgang for flydekran med byrde bliver ca. 5m og den minimale vanddybde i kanalen sættes derfor til 6m. De forventede afgravningsmængder er tidligere oplyst i forbindelse med udarbejdelse af hydraulisk modellering, hvor det var antaget, at arbejdskanalerne var placeret øst for den eksisterende bro. Den ovenfor nævnte metode for nedrivning af overbygningen opererer imidlertid med, at arbejdskanaler anlægges vest for den eksisterende bro af hensyn til eksisterende søkabler placeret øst for broen, som vist på nedenstående figurer og de forventede afgravningsmængder er estimeret til:

35 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 35 Nord - Masnedø: ca m 3 Syd - Falster: ca m 3 Uddybning for flydekran Uddybning for flydekran Højspændingsjordkabel SEAS, EHK1 Højspændingsjordkabel SEAS, EHK1 Lyslederkabel Back Bone, L1 Figur 4-18 Uddybning ved landfæster på Masnedø (t.v.) og på Falster Uddybning til midlertidige arbejdskanaler kan foretages ved en af følgende metoder: Grab, der i åben tilstand via en wire ved sin tyngde sænkes ned gennem vandet og videre ned gennem bundens øverste lag. Grabben lukkes ved at trække i en wire og føres herefter op gennem vandet. Det afgravede materiale placeres i en pram. Maskinen, der holder grabben, vil være placeret på en ponton, pram eller lignende. Grabbens størrelse vil typisk være fra 2 til 10 m 3, men større grabbe findes. Figur 4-19 Uddybning med grab Skovl, der føres ned gennem vandet af en hydraulisk gravemaskine, og som føres ind i havbunden og trækkes tilbage. Indføringen sker ved at trække skovlen bagud og betegnes typisk som en "backhoe". Gravemaskinen vil enten væ-

36 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 36 re placeret på en pram eller på et skib. Skovlens rumfang vil typisk være fra 2 til 10 m 3. Det afgravede materiale placeres i en pram. Figur 4-20 Uddybning med gravemaskine monteret på pram 4.5 Nedrivning af underbygning Beskrivelse af underbygning Underbygningen består udover af 2 landfæster, af 49 bropiller til vands. De 49 piller har alle den samme principielle opbygning, men er udført i fem forskellige typer, der igen alle er forskellige pga. forskellig topkote og varierende funderingsdybder. Vanddybden er i gennemsnit cirka 8.0 m og den maksimale vanddybde er knapt 13.0 m. De fem typer er: Type 1a, 4 stk. gennemsnitlig vægt ~ 2600 tons Type 2a, 14 stk. gennemsnitlig vægt ~ 3000 tons Type 3a, 13 stk. gennemsnitlig vægt ~ 4400 tons Type 4a, 14 stk. gennemsnitlig vægt ~ 5500 tons Type 5a, 4 stk. gennemsnitlig vægt ~ 8800 tons, (for buefag) Alle bropillerne er opbygget af 4 delelementer, som vist på nedenstående skitse.

37 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 37 Figur 4-21 Bropiller delelementer Pilleskaft er 75 % massivt og let armeret. Parement er massivt og let armeret, beklædt på ydersiden med granit. Pillefod og fundament er generelt uarmerede bortset fra lodrette armeringsstritter og jernbaneskinner anvendt som armering i enkelte fundamenter. Fundamenternes overside ligger omtrent i niveau med havbunden Mængder i underbygningen Underbygningen består i alt af ca tons materiale, heraf ca tons let armeret beton samt ca tons granitbeklædning. Mængderne fordeler sig således: Vægt (t) Volumen (m³) Andel (%) Pilleskaft % Parament % Pillefod % Fundamenter % Total % Tabel 4-4 Totale mængder i bropiller Mængderne fordeler sig på de enkelte bropiller som vist på Figur Det ses, at fundamentspladerne indeholder den største delpost.

38 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 38 Figur 4-22 Bropiller vægte og fundamentskoter Metode Nedrivning af pilleskaft ved sprængning: Evt. PCB-forurenet affald (maling, træ og evt. beton) separeres og fjernes med henblik på deponering. Vandrette huller til placering af sprængladninger bores ved hjælp af en bjergboremaskine placeret på en jack-up platform.

39 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 39 Figur 4-23 Boring af huller i pilleskafter Inden sprængning friskæres pilleskaftet i overgangen til parement ved hjælp af diamant wire for at sikre, at oversiden af parement er nogenlunde jævn og uden opragende jern efter sprængning, således at en bjergboremaskine kan operere på toppen af parement. Sprængningen udføres i sekvenser fra toppen. Pilleskafter kan sprænges enkeltvis, i grupper eller alle skafter på en gang, afhængigt af de vurderede miljøpåvirkninger i de enkelte tilfælde. Den estimerede mængde af eksplosivstof udgør gennemsnitligt ca. 150 kg/pilleskaft. Betonbrokker håndteres som beskrevet i afsnit Nedrivning af parement og pillefod ved sprængning: Nedbrydning af betonen ved sprængning kræver omfattende borearbejde for placering af eksplosiv stoffer. Sprængningen af større massiver er kun økonomisk rationelt, når boringen kan udføres med bjergboremaskine. Efter pilleskaftet er skåret ned, vil der være tilstrækkeligt plads til en bjergboremaskine på oversiden af parementet. Alternativt vil boremaskinen kunne placeres på en jack-up platform, som placeres ved pillefoden. Nedenfor er beskrevet en metode til sprængning, som er baseret på indhentede data vedr. ladninger og forbrug, oplyst af en ekstern sprængningsekspert. Det er forudsat, at granitbeklædning på den øvre del af pillefoden ikke demonteres separat før sprængning. Bjergboremaskine placeret på top af parement anvendes til boring af huller for sprængning. Vægt af bjergboremaskine er cirka 12 tons. I en standard pillefod bores cirka 48 stk. Ø76 mm huller.

40 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 40 Sprængstofforbrug under vand er ca. 1,0 kg/m³ og over vand ca. 0,5 kg/m³ beton. Sprængstof pr. bropille (eksl. pilleskaft) vurderes i gennemsnit til ca. 850 kg. Vha. elektronisk detonator, hvor tidsforsinkelsen programmeres, sprænges fundamentet med mindre delsprængninger. Den største delladning som affyres er cirka kg sprængstof afhængigt af pillestørrelse. Figur 4-24 Borevogn på fundament Betonbrokker håndteres som beskrevet i afsnit Det vurderes, at ca % af den samlede sprængenergi forplantes til det omkringliggende vand ved sprængning med nedborede ladninger. Fundamentsplade og ringspuns: Pillefod bortsprænges til niveau med havbunden som beskrevet ovenfor. Fundamentsplader efterlades i havbunden, mens evt. udragende armering og/eller rester af ringspuns bortskæres. 4.6 Nedrivning af landfæster og anlæg Landfæster I tilfælde af at landfæsterne skal nedrives, vil metoden mest sandsynligt indeholde traditionelle nedrivningsmetoder ved hjælp af hydrauliske hammer og/eller saks, evt. kombineret med sprængning. Det er oplyst, at der i det nordlige landfæste på Masnedø findes en transformer, som skal flyttes eller demonteres inden landfæster nedrives.

41 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 41 Som udgangspunkt er det dog antaget, at landfæstet på Masnedø efterlades og anvendes som udsigtspunkt, som foreslået af landskabsarkitekterne. Landfæstet på Falster derimod nedrives til et niveau 1 m under terræn. Nedrivningsproceduren antages som følger: Landfæste på Masnedø: Det er antaget, at transformeren efterlades. Evt. flytning/nedrivning af denne og beskrivelse af placering af den nye transformer er ikke medtaget her, men vil ligge i ansvaret for ledningsejeren. Fjernelse af skinner, sveller og skærveballast fra brobaneplade. Landfæste på Falster: Miljøsanering, dvs. fjernelse af konstruktionsdele, som er forurenet med miljøfarlige stoffer. Fjernelse af skinner, sveller og skærveballast fra brobaneplade. Nedrivning af brobanepladen ved hjælp af hydrauliske hammer og/eller saks. I takt med nedrivning af brobanepladen nedrives den øverste del af cellerne ligeledes med betonhammer placeret på toppen af jordrampen. Jordfyld bag landfæstekonstruktionen bortgraves. Jordskråninger efterlades stabile. Jorden lægges i depot og genplaceres, hvor landfæstet har været. Nedrivning af celler fortsættes med betonhammer og/eller saks med maskinen placeret i terrænniveau. De tykke vægge af lejekonstruktionen nedrives evt. ved sprængning med ladninger i lodret borede huller. Konstruktionerne nedrives som vist på nedenstående figur, idet konstruktioner, som befinder sig under terræn, efterlades. Betonbrokker opsamles og transporteres bort til nedknusning.

42 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING Landanlæg På Masnedø findes en underføring, som er opført som et kvadratisk rør i armeret beton med en total længde på 14.5m. I begge ender afsluttes underføringen af fløjvægge af armeret beton. Metoden til nedrivning vil her som for landfæster sandsynligvis indeholde traditionelle nedrivningsmetoder ved hjælp af hydrauliske hammer og/eller saks. Eksisterende spor på dæmninger inkl. skinner, sveller og ballast forventes fjernet ved hjælp af skinnekørende materiel evt. fra Bane Danmark. Spor er markeret med rød farve på Figur 4-25 nedenfor. Dele af eksisterende vejbelægning forventes fjernet ved hjælp af affaltfræser og bortkøres på lastbil. Den del af vej, som fjernes, er markeret med gul farve på Figur 4-25 nedenfor. Figur 4-25 Nedrivning af spor (rød farve) og vej (gul farve) på dæmninger 4.7 Retablering efter nedrivning Dæmninger og arealer på Masnedø og Falster Forslag til retablering af dæmninger er udarbejdet af landskabsarkitekterne Hasløv og Kjærgaard Arkitektfirma I/S Ny Storstrømsbro, Landskabsprojekt, Juni 2014.

43 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 43 Der henvises endvidere til notat fra VD Forudsætninger for afhændelse af restarealer og mulige løsninger for arealudnyttelse, ref. 2), hvori der gives oplæg til videre vurdering af mulighederne for den mest økonomisk hensigtsmæssige håndtering og afhændelse af landanlæggene på Masnedø og Falster. Notatet indeholder bl.a.: Forudsætninger for afhændelse af arealer med afsæt i ekspropriationsloven suppleret med øvrige forudsætninger, som er relevante for afhændelsen. Beskrivelse af de eksisterende forhold, herunder kystlinjeforhold og lokalplaner for de to områder. Præsentation af mulige løsninger for arealanvendelse med prioritering af de mest fordelagtige løsningsmuligheder Retablering af havbund ved pillefundamenter Det skal vurderes, i hvilken udstrækning efterfyldning og regulering af havbund ved pillefundamenter er nødvendig ud fra hydrauliske, sejladssikkerhedsmæssige eller miljømæssige synspunkter. Som udgangspunkt nedrives piller til niveau med oversiden af fundamentpladen, som typisk ligger i niveau med havbund med en variation på ca. ± 0.5m. Tæt på land er fundamentspladerne dog typisk nedgravet i havbunden og her fjernes piller til et niveau på ca. 0.5m under havbundsniveau. Den garanterede vanddybde for sejlads gennem Storstrømmen er 5m, og det skal sikres, at der ikke efterlades objekter på havbunden, som forhindrer uhindret passage af skibe Retablering af midlertidige arbejdskanaler Som udgangspunkt forventes det, at midlertidige arbejdskanaler, som er uddybet for at give adgang til nedtagningsfartøjer, efterlades uden efterfyldning med sømaterialer. Afhængigt af resultatet af igangværende miljøundersøgelser kan hel eller delvis efterfyldning dog komme på tale.

44 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 44 5 Håndtering af affald 5.1 Affaldsfraktioner og mængder Affaldsfraktioner De gældende regler for håndtering af byggeaffald samt opdeling i affaldsfraktioner er kort beskrevet i det følgende. Affald opdeles i følgende grupper: Affaldsfraktioner til materialenyttiggørelse Affaldsfraktioner til deponering Affaldsfraktioner til forbrænding Affaldsfraktioner til specialbehandling Iht. affaldsbekendtgørelsen skal affald egnet til materialenyttiggørelse udsorteres i følgende affaldsfraktioner: Natursten, f.eks. granit og flint Uglaseret tegl (mur- og tagsten) Beton Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton Jern og metal (inkl. kabler) Gips Stenuld Jord Asfalt Blandinger af beton og asfalt De affaldsfraktioner, der kunne tænkes at skulle deponeres, er: Asbestholdigt affald f.eks. fugtisolering PCB-holdigt affald (PCB indhold mellem 0,1 50 mg/kg), f.eks. beton og maling.

45 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 45 Forurenet beton, f.eks. med asbest, PAH eller tungemetal. Forurenet asfalt f.eks. forurenet med tjære Imprægneret træ (undtaget er dog kreosot-behandlet træ) Forurenet jord Det skal bemærkes at store mængder imprægneret træ sendes til udlandet til forbrænding. De affaldsfraktioner, der kunne tænkes at skulle forbrændes, er: Kreosotbehandlet træaffald De affaldsfraktioner, der kunne tænkes af skulle undergå speciel behandling, inkluderer: Elektronikaffald Forurenet jord (eventuel jordkartering) Mængder NIRAS har udarbejdet et notat Feltundersøgelse Miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialer på den eksisterende bro, ref. 1), som indeholder resultater af stikprøver udtaget på den eksisterende bro med henblik på screening for evt. miljøfarlige stoffer. Det noteres, at der ikke er konstateret PCB-holdigt affald med PCB indhold større end 50mg/kg. Det er fundet, at stålkonstruktioner er, eller har været, overfladebehandlet med blyholdig maling. 3 malingsprøver ud af totalt 8 prøver indeholder store koncentrationer af bly (større end mg/kg), og malingsaffald indeholdende bly i koncentrationer større end 2500 mg/kg klassificeres dermed som farligt affald. NIRAS vurderer, at det er vanskeligt at etablere en sikker kortlægning af malebehandlingen af stålkonstruktionerne og foreslår derfor, at alt malingsaffald fra stålkonstruktionerne overvejes klassificeret som farligt affald. Det er endvidere konstateret, at fugtisoleringsmembranen i jernbanetrug og vejbane er asbestholdig. Det vurderes, at det kan være vanskeligt at separere det asbestholdige materiale fra betonaffaldet fra overbygningen med henblik på genanvendelse, og dette betonaffald forudsættes derfor at skulle sendes til deponering. Grundet de relativt store affaldsmængder og dermed de betydelige deponeringsomkostninger undersøges fortsat muligheder for evt. separering af det asbestholdige. Eksisterende skærveballast forudsættes at være forurenet, men forventes at blive renset med henblik på genbrug eller genanvendelse i forbindelse med produktion af ny asfalt. Betonaffald fra underbygningen anses for værende ren, dog er det konstateret, at der er enkelte områder indvendigt i enkelte piller er fundet maling på beton- og

46 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 46 træoverflader, som klassificeres forurenet med PCB, men ikke farligt affald. Det forudsættes, at evt. PCB holdig maling og evt. PCB-forurenet beton fjernes før nedrivning. Beklædning på piller består af granit og er klassificeret som natursten. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til graden af evt. forurening af beton anvendt til landfæster. Som udgangspunkt er antaget at ydervægge samt brobaneplade er forurenet enten med asfalt eller som følge af evt. fugtisoleringsmembran på brobaneplade. Andelen af forurenet materiale antages at udgøre ca. 5 %. Nedenfor er der vist en samlet opgørelse af, hvorledes affald skal segregeres og håndteres i forbindelse med nedrivningen og behandlingen af affaldet. Samtidig er angivet de forventede mængder opdelt på affaldsfraktioner. Det noteres, at evt. affaldsmængder hidrørende fra Bane Danmarks tilsynskontor og lagerfaciliteter er små og ikke medtaget i nedenstående tabel. Behandlingsform Mængder i tons Affaldstype Materialenyttiggørelse Deponering Forbrænding Specialbehandling Overbygning Underbygning Landanlæg Natursten (granit) X 5760 Beton (rent) X Beton (forurenet) X X Jern og metal stålsveller og skinnebefæstigelser X 520 Metalkonstruktioner, behandlet med blymønje X Skinner X Skærveballast X X Jord (rent) X ej opgjort Jord (forurenet) X X X ej opgjort Asfalt (rent) X 5140 Asfalt (forurenet med tjære) X Blanding af beton og asfalt (rent) X Blanding af beton og asfalt (forurenet) X X Asbestholdigt affald X 330 Trykimprægneret træ X X Andet PCB-holdigt affald X X Kreosotbehandlet træaffald (træsveller) X Elektronikaffald X ej opgjort PVC X X Dagrenovation X Spildolie fra maskiner X Farligt affald X X Tabel 5-1 Mængder (tons) opdelt på affaldsfraktioner

47 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING Affaldslogistik Overbygning De nedtagne brodragerelementer transporteres til nedbrydningsplads, hvor de tages på land og neddeles med henblik på genanvendelse af materialer. Beton fra vejbane og jernbanetrug separeres fra de underliggende stålkonstruktioner og neddeles for senere deponi. Hvis det er muligt, vil den asbestholdige fugtisolering blive segregeret fra betonen, og det asbestholdige affald vil blive emballeret før deponering. Det noteres, at særlige arbejdsmiljøregler er gældende for håndtering af asbestholdigt affald. Stålkonstruktioner neddeles ved hjælp af flammeskæring og/eller hydraulisk sakse og transporteres til genanvendelse. Det noteres, at stålkonstruktionerne kan være overfladebehandlet med blymønje og at særlige arbejdsmiljøregler er gældende for håndtering af blyholdigt affald. Neddelt materiale transporteres bort på skib eller på lastbil Underbygning og landfæster Det er forudsat, at konstruktionen er miljøsaneret før nedrivning, således at evt. PCB- holdigt affald (maling, træ og evt. beton) er fjernet. Efter neddeling ved wiresavning og sprængning af bropiller transporteres betonaffald til nedbrydningsplads, hvor separation af evt. armeringsjern foretages. Det rene betonaffald nedknuses for senere genanvendelse som stabilgrus, sten til ubundne befæstelser, bærelag og evt. fyldmateriale. Det vurderes, at sprængningen af pillefod ikke vil forårsage forurening af betonen, og at betonen derfor kan genanvendes. Nedknusning forventes at blive udført ved hjælp af mobile dieseldrevne nedknusningsanlæg installeret på nedbrydningsplads. Mobile nedknusningsanlæg findes i forskellige størrelser med kapaciteter på op til mere end 1000 tons pr. time, dog vil kapaciteten normalt ligge på op til 250 tons per time med en dagsproduktion på ca. 1000t.

48 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 48 Figure 5-1 Mobilt nedknusningsanlæg Nedknust materiale transporteres bort på skib eller på lastbil. 5.3 Genanvendelsespotentiale for materialer Affald genereret som et resultat af nedrivningen af den eksisterende bro vil i størst muligt omfang blive neddelt med henblik på genanvendelse. Stålkonstruktioner med eller uden blymønjemaling neddeles i håndterbare enheder og afsættes til skrothandler til gældende priser med henblik på genanvendelse. Uforurenet betonaffald nedknuses for senere genanvendelse som stabilgrus, sten til ubundne befæstelser, bærelag og evt. fyldmateriale. Betonaffald hidrørende fra jernbane- og vejtrug betragtes som forurenet grundet tilstedeværelsen af asbestholdig fugtmembran og transporteres til deponering. Det samme gælder beton forurenet med PCB (mindre end 50 mg/kg) og beton forurenet med tjærestoffer (PAH er).

49 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 49 6 Arbejdspladser 6.1 Nedrivning af broelementer Aktiviteterne i forbindelse med nedrivning af broelementer vil i sagens natur hovedsagelig foregå på brostedet, omfattende forberedende arbejder såsom skæring og nedtagning af betontrug, nedtagning af broelementer og borttransport af broelementer for videre neddeling. I umiddelbar nærhed af brostedet vil der endvidere være aktiviteter forbundet borttransport af materialer såsom banematerialer (skinner, ballast og sveller), nedbrudt betontrug fra brodrager, betonbrokker fra landfæster m.m. på vej, med pram eller evt. på bane. Disse transportaktiviteter vil kræve, at der etableres forbindelse til den omkringliggende infrastruktur (vej og bane) ved tilslutningen til den nye bro. Følgende hovedaktiviteter vil foregå på eller i umiddelbar nærhed af brosted: Miljøsanering af konstruktioner før nedrivning, herunder håndtering af miljøfarlige stoffer. Fjernelse af spor (skinner, sveller, ballast) på bro og dæmninger. Opskæring af betontrug med f.eks. diamantklinge på buefag samt tilslutningsfag nær land. Bortkørsel af spormaterialer samt betontrug. Uddybning af midlertidige arbejdskanaler. Bortløftning af brodragerelementer med flydekran. Wireskæring af pilleskafter. Sprængning af pilleskaft og pillefod. Opsamling af betonbrokker med stenfiskerfartøj.

50 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 50 Nedbrydning af landfæster og underføring samt bortkørsel af betonbrokker. Planering af dæmninger i enkelte områder. Opfyldning af midlertidige arbejdskanaler, hvis påkrævet Indretning Der etableres en byggeplads på den nordlige dæmning på samme område, hvor der i dag findes Bane Danmarks brokontor. Som arbejdshavn forventes anvendt Masnedø Gødningshavn, som ligger umiddelbart vest for det nordlige landfæste. På sydsiden anvendes samme arealer, som vil blive anvendt i forbindelse med opførelsen af den nye bro. Dette areal er endnu ikke fastlagt. Følgende faciliteter vil etableres: Kontorfaciliteter til pladsledelse og tilsyn. Mandskabsfaciliteter med spiserum, omklædning og bad. Havnefaciliteter til fortøjning og vedligehold af pramme, slæbebåde, mandskabsbåde, evt. flydekran m.m. Velfærdsforanstaltninger i forbindelse med håndtering/opskæring af blyholdigt affald (metalkonstruktioner overfladebehandlet med blymønje). Speciel arbejdsplads til håndtering af asbestholdigt og PCB-holdigt affald Forbrug Det forventede forbrug af vand og el for lokale arbejdspladser er skønsmæssigt opgjort nedenfor: Vand: m3/dag Bad og toilet (20 pers.) 2.0 Rengøring 1.0 Diverse 0.2 IALT 3.2 El: kwh/dag Kontor (100m²) 24.0 Skure 27.3 Værksteder (150m²) 34.5 Belysning (10000m²) 27.0 IALT 85.8 Tabel 6-1 Anslået forbrug af vand og el

51 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING Nedbrydningspladser til neddeling af materialer Valget af egnede pladser foretages af VD på basis af ansøgninger fra 10 interesserede kommuner. Ansøgningerne er vurderet primært baseret på krav i forbindelse med præfabrikation af elementer til den nye bro. Den eller de valgte pladser til den nye bro forventes også at kunne anvendes til nedbrydning af broelementer fra den eksisterende bro, men andre lokaliteter kan også anvendes, hvis det anses fordelagtigt. Følgende hovedaktiviteter kan foregå på nedbrydningspladsen: Transport af stålkonstruktioner på hydrauliske trailere. Neddeling af stålkonstruktioner ved hjælp af hydraulisk saks, flammeskæring eller lignende. Håndtering af blyholdigt affald. Nedknusning af betonaffald ved hjælp af mobilt nedknusningsanlæg. Transport af betonbrokker samt nedknust beton på dumper og/eller lastbil. Håndtering af asbestholdigt affald Indretning Der etableres en nedbrydningsplads til neddeling af brodragere. Pladsen skal være udstyret med passende kajfaciliteter, således at brodragere kan ilandtages ved hjælp af kran eller hydrauliske trailers og placeres på midlertidige understøtninger for efterfølgende nedbrydning. Afhængigt af nedtagningstakten på brostedet skal der etableres lagerplads for det nødvendige antal brodragere. Der etableres ligeledes en plads til nedknusning af betonaffald. Denne kan etableres på samme lokalitet, som pladsen til nedbrydning af brodragere, men kan også placeres uafhængigt heraf. Pladsen skal være udstyret med passende kajfaciliteter, således at betonaffald kan losses fra transportpram og/eller stenfiskerfartøj og transporteres til nedknusningsanlæg. På pladsen for håndtering af betonaffald skal der etableres særlige faciliteter til håndtering af asbestholdigt affald. Dette inkluderer bl.a. velfærdsforanstaltninger. På nedbrydningspladsen skal der ligeledes etableres en speciel plads for håndtering af blyholdigt affald indeholdende bl.a. vedfærdsforanstaltninger.

52 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING Forbrug Det forventede forbrug af vand og el er skønsmæssigt opgjort nedenfor: Vand: m3/dag Bad og toilet (16 pers.) 1.6 Rengøring 1.0 Diverse 0.2 IALT 2.8 El: kwh/dag Kontor (50m²) 12.0 Skure 21.8 Belysning (15000m²) 40.5 IALT 74.3 Tabel 6-2 Anslået forbrug af vand og el. på nedbrydningsplads 6.3 Maskiner og materiel Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne basisløsning til nedrivning af den eksisterende bro er der udarbejdet en foreløbig liste af større materiel, se Tabel 6-3, som kunne tænkes at blive taget i brug. Der er endvidere angivet forventede driftstimer for hvert enkelt stykke materiel. Listen omfatter både nedrivningsaktiviteter og aktiviteter i forbindelse med neddeling af materialer med henblik på genanvendelse. Det noteres, at de angivne typer af materiel, beskrevet i kolonnen Beskrivelse, skal betragtes som eksempler på muligt materiel, som kunne bringes i anvendelse, og som kan anvendes som input til nærværende VVM undersøgelse. Kolonnen I brug (%) angiver den procentdel af tiden, hvor den pågældende maskine er i brug og som benyttes til at beregne det totale driftstimeantal, mens kolonnen Belastning (%) angiver hvor stor en del af den maksimale ydeevne, angivet i kolonnen Motorstørrelse (KW), som i gennemsnit anvendes.

53 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 53 Aktivitet Diesel/ benzin drevet maskineri Periode (mdr) Periode (uger) Timer pr. uge Beskrivelse Antal I brug (%) Belastning (%) Motor størrelse (KW) Driftstimer ialt Bemærkninger 1. Generelt: Mandskabsbåd M/V Gorm (12 pers.) 1 25% 50% Transport mandskab til/fra piller m.m. Tilsynsbåd M/V Pilen 1 25% 50% Transport tilsyn Slæbebåd Slæbebåd 7T BP 1 25% 50% Bugsering, generelt 2. Mobilisering/ forberedelse: Spormateriel Track machine, Plasser SUZ 500 (?) 1 80% 75% Demontage af spor og ballast Betonsav Husqvarna FS7000D 1 50% 75% Skæring af betondæk Mobilkran Mobilkran 40T, Liebherr % 50% Bortløft af betondæk, el installationer m.m. Lastbil Volvo FMX 2 50% 50% Bortkørsel betondæk Uddybningsfartøj M/S Margrethe Fighter 1 75% 50% Uddybning af midlertidige arbejdskanaler 3. Nedtagning - overbygning: Nedtagningsfartøj Speciel indrettet pram 1 20% 75% Løft af brodrager Multicat Multicat T BP 1 20% 50% Ankerplacering m.m. Mobilkran Mobilkran 170T, Grove GMK % 50% Løft af stålkonstruktion, endefag Lastbil Volvo FMX 2 40% 50% Bortkørsel af stålkonstruktion, endefag 4. Transport - overbygning: Slæbebåd Slæbebåd 30T BP 1 20% 50% Tur-retur til nedbrydningsplads 5. Nedtagning - underbygning: Generator Atlas Copco QAS % 75% Skæring af pilleskafter Diamant wire skæremaskine Perfora SpeedCut 1 10% 75% Skæring af pilleskafter, forsynes af generator Jack-up platform Dredge Brokers BW 1 20% 50% Adgang til piller Slæbebåd Multicat T BP 1 20% 50% Håndtering af jack-up platform Bjergboremaskine Sandvik DC % 75% Boring af sprænghuller Stenfiskerfartøj M/S Margrethe Fighter 1 35% 50% Opsamling af betonbrokker 6. Transport -underbygning: Slæbebåd Slæbebåd 30T BP 1 30% 50% Betonbrokker, tur-retur til nedbrydningsplads 7. Nedrivning - landfæster Nedbrydningshammer Volvo EC480HR 2 50% 75% Nedbrydning landfæste Gravemaskine Volvo EC300D 1 80% 75% Regulering - dæmning Lastbil Volvo FMX 1 50% 75% Bortkørsel 8. Retablering - dæmninger: Asfaltfræsemaskine Wirtgen W % 75% Fræsning af vejbelægning Lastbil Volvo FMX 7 80% 75% Bortkørsel 9. Neddeling af affald: Hydraulisk trailer Trailer 300T, Goldhofer 4 10% 50% Transport stålkonstruktioner Nedbrydningshammer Volvo EC480HR 1 25% 50% Nedbrydning af betondæk Hydraulisk saks Saks mont. på ex. Volvo EC300D 1 25% 50% Neddeling stålkonstruktioner Nedknuser Kæbeknuser, Sandvik UJ440i 1 15% 75% Nedknusning beton Dumper Dumper, Volvo A25F 2 25% 50% Transport til/fra nedknuser Front loader Læssemaskine, Volvo L120G 1 25% 50% Fodring nedknuser Lastbil Volvo FMX 6 80% 75% Bortkørsel fra nedbrydningsplads Tabel 6-3 Foreløbig maskin- og materielliste for nedrivning

54 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 54 7 Tidsplan for nedrivning 7.1 Tidsplan Tidsplanen er generelt baseret på nedtagning af broen i store elementer for efterfølgende transport til nedbrydningsplads for nedknusning og separering af komponenter for genanvendelse. Metoden forudsætter en mindre uddybning ved broenderne for adgang med nedtagningsfartøj for demontagen. Efter nedrivning af brodrager, piller og fundamenter i et område nord for buefagene omlægges skibstrafikken til dette område hvorefter underbygningen for buefagene kan nedrives. På næste side er vist en foreløbig tidsplan for nedrivningen, se Figur 7-1. Varigheden for nedrivningen er vurderet til ca. 27 mdr.

55 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 55 Tidsplan Start År -1 År 1 År 2 År Omlægning af ledninger Mobilisering Demobilisering Design og fremstilling af udstyr Etablering af ophugningsplads Ophugning af brodrager Nedknusning af betonbrokker Skinner og ballast fjernes på Masnedø Vejbelægning fjernes og dæmning planeres på Masnedø Nedbrydning af endevederlag og viadukt på Masnedø Etablering af arbejdsområde i fag 1, 2 og 3 Uddybning i fag 4 og 5 Retablering af området fag 1-5 Masnedø Brofag Fag 1 67 A Fag 2 44 S Fag 3 75 A Fag 4 44 S Fag 5 75 A Fag 6 44 S Fag 7 75 A Fag 8 44 S Fag 9 75 A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag Fag Fag Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Fag A Fag S Falster Demontage af udstyr Demontage af skinner og ballast Demontage af betondæk Demontage af brodrager Omlægning af skibstrafik Skæring og boring af pilleskaft Sprængning af pilleskaft Boring af pillefod Sprængning af pillefod Oprensning efter sprængning Etablering af arbejdsområde i fag 50 Uddybning i fag 49 Nedbrydning af endevederlag og rydning af plads Skinner og ballast fjernes på Falster Vejbelægning fjernes på Falster Figur 7-1 Foreløbig tidsplan for nedrivning

56 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 56 Følgende hovedaktiviteter er indeholdt i nedrivningsplanen: Demontage af udstyr, skinner og ballast. Aktiviteten påbegyndes på Falster siden og afsluttes på Masnedø. Varighed ca. 2,5 mdr. Demontage af betondæk. Aktiviteten påbegyndes på endefaget på Falstersiden og udføres mod Masnedø. Dækelementerne transporteres til Masnedø. Varighed ca. 3 mdr. Demontage af endefag og brofag på lavt vand. Demontage udføres med temporære understøtninger og opskæring og demontage i små elementer, som transporteres til Masnedø. Varighed ca. 4 mdr. Demontage af øvrige brofag. Demontage udføres med nedtagningsfartøj og transporteres til nedbrydningsplads. Varighed ca. 10,5 mdr. Boring og sprængning af pilleskaft. Skæring sker med diamant wire og nedrivning ved sprængning. Varighed ca. 13 mdr. Boring og sprængning af pillefod. Varighed ca. 13,5 mdr. Oprensning efter sprængning. Oprensning af betonbrokker ned til havbund/overkant fundament. Oprensning sker med grab og betonbrokkerne transporteres til nedbrydningsplads på pram. Varighed ca. 14 mdr. 7.2 Aktiviteter Antal marine operationer er opgjort som følger: Løft med nedtagningsfartøj - brodragere: 46 Søtransport til nedbrydningsplads - brodragere: 46 Søtransport af betonaffald til nedknusning (af 500t): (antallet af søtransporter reduceres, hvis der anvendes separat transportpram) Lokal transport af jack-up pram, slæbebåde og andre hjælpefartøjer er ikke opgjort. Der er i ovenstående opgørelse endvidere ikke medtaget evt. transporter af neddelt affald fra nedbrydningspladsen.

57 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 57 8 Arbejdsmiljø I det følgende gives en kort sikkerhedsvurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold samt særlige risici, der er knyttet til nedrivning af Storstrømsbroen. Søfartsstyrelsens regler er gældende for alle arbejder udført på og i vand, herunder sprængning. Arbejdstilsynets regler er gældende for øvrige arbejder på land, dog også arbejdsplatform på vand. 8.1 Arbejdsplads Følgende gør sig gældende for alle midlertidige arbejdspladser på begge sider af broen. Skurbyen og andre mandskabsfaciliteter placeres på en sådan måde, at færdsel fra indgang til skur kan foregå i let fodtøj og uden yderligere personlige værnemidler. Byggepladser og arbejdssteder indrettes således, at afstanden til et toilet aldrig overstiger 200 m eller 5 min. transport. Ved arbejde på vandet er pram udstyret med både toilet, brandsluknings- og førstehjælpsudstyr. Alle adgangsveje for fodgængere indrettes plane, og niveauforskelle udjævnes med trapper, ramper eller lignende. Hejs etableres hvor dette er nødvendigt. Det sikres, at fodgængere og kørende trafik er adskilt af en tydelig barriere. I forbindelse med nedtagning af broelementer skal krøjning over arbejdsområder så vidt muligt undgås. Alle kraner skal udstyres med visuel og hørbar alarm, som indikerer både horisontal og vertikal bevægelse. 8.2 Særligt farlige arbejder Tabel 1 giver en oversigt over de forskellige arbejdsprocesser for nedrivningen, hvor der forventes at være særlige risici ved udførelse af arbejdet. Der er taget udgangspunkt i Bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 om bygherrens pligter Liste over særligt farligt arbejde.

58 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 58 Arbejdsproces Sikkerhedsvurdering af arbejdsmiljøforhold Overbygning Broelementer (stål- og betonkonstruktionen) nedtages ved hjælp af en speciel indrettet fartøj og/eller flydekran og transporteres til nedbrydningsplads på land og neddeles mhp. genanvendelse af materialer. Fjernelse af materiale som er forurenet med miljøfarlige stoffer PCB, blyholdig maling og asbestholdig fugtisolering mm. Fjernelse af jernbane installationer, herunder skinner, sveller, ballast og elektroniske installationer. Vejbanebeton samt jernbanebetontrug opskæres i håndterbare stykker, som bortløftes med mobilkran og bortkøres. Asfaltarbejder - opbrydning, fræsning og skæring af vejasfalten. Udførelse af arbejdet indebærer håndtering af mange tunge og store løft udført med kraftigt materiel med fare for tab fra højde. Her er desuden risiko for, at personer og materialer falder i vandet, men som kan forebygges med sikkerhedsforanstaltninger. Adgangsforhold til hhv. vands og lands skal sikres. Risiko for sundhedsskadelig påvirkning. Arbejdsområde afskærmes og personlige værnemidler m.m. anvendes som en del af de afhjælpende foranstaltninger. Dette arbejde indebærer også håndtering af mange tunge og store løft udført med kraftigt materiel med fare for tab fra højde. Der er også her risiko for at personer og materialer falder i vandet og kan formindskes med forebyggende foranstaltninger. Adgangsforhold til hhv. vands og lands skal sikres. Opskæring af jernbanetrug og vejbane med fugtisolering indeholdende asbest vil blive udført iht. AT's regler og vejledninger for asbestarbejder for udføres som vådskæring med diamantklinge. Der foretages ikke særlige foranstaltninger til beskyttelse af det eksterne miljø ifm. opskæring af betondæk. Der opstår desuden støv, støj, vibrationer samt forgiftning/kræftfremkaldende stoffer ved asfaltarbejdet, som kan afhjælpes med værnemidler m.m. samt støvdæmpende foranstaltninger. Underbygning Pilleskaft og fod nedrives ved sprængning. Pilleskaftet friskæres i overgangen til parement vha. diamantwire, således at en bjergboremaksine kan udføre I forbindelse med sprængning, er der risici for udkast af sprængstykker samt trykbølgevirkning i luft og vand under sprængning samt vibrationer og indånding af sprænggasser og røg.

59 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 59 borearbejdet ifm. placering af eksplosive stoffer fra toppen af parementet. Pillefod bortsprænges til niveau med havbunden. Fundaments-plader efterlades i havbunden, mens udragende armering og rester bortskæres. Brokker fra pilleskaft og fod opsamles mhp. oparbejdning for genanvendelse Der skal der være særligt fokus på sikkerhedsafstande og afdækning af broen under sprængning. På arbejdspladsen skal der findes regler for evakuering, overvågning og varsling. Denne metode indebærer også dykkerarbejde samt håndtering af mange tunge og store løft udført med kraftigt materiel med fare for tab fra højde. Der er risiko for, at personer og materialer falder i vandet men som kan formindskes med afhjælpende foranstaltninger. Landfæste på Falster Landfæste nedrives vha. hydrauliske hammer og/eller saks, evt. kombineret med sprængning. Her fjernes også konstruktionsdele som kan være forurenet med miljøfarlige stoffer. Her er der risiko for tab af materialer ud over arbejdsområde og vand samt nedstyrtning og klemningsfare. Anhuggeren skal bl.a. instrueres i at udføre arbejdet og være fortroligt med anhugningsgrejets mærkning. Der kan forekomme arbejder på stejle skråninger, som kan medføre faldulykker, drukneulykker og maskiner kan vælte. Der vælges maskiner, der kan køre på de angivne skråninger. Tabel 8-1 Oversigt over arbejdsmiljøforhold med særlige risici

60 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 60 9 Risici Der er gennemført en foreløbig risikoscreening, som skal danne grundlag for vurdering af usikkerhed på anlægsoverslaget for nedrivning. Resultat af denne screening rapporteres separat. De væsentligste parametre vurderes at være: Usikkerhed vedr. datagrundlag, tegninger m.m. for den eksisterende bro. Usikkerhed vedr. de eksisterende konstruktioners beskaffenhed. Usikkerhed vedr. flydekraner, pramme og andre marine fartøjer med hensyn til tilgængelighed, lejepriser m.m. Usikkerhed vedr. evt. fremtidige skærpede miljøkrav til nedrivning og affaldshåndtering. Usikkerhed vedr. skrotpriser og mulighed for afsætning af genbrugsmaterialer. Markedsusikkerhed for entreprenører, varierende tilbudspriser afhængigt af aktuel markedssituation.

61 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING Referencer 1) Feltundersøgelse miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialer på den eksisterende bro (NIRAS). 2) Notat vedr. forudsætninger for afhændelse af restarealer og mulige løsninger for arealudnyttelse (VD).

62 STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING 62 Bilag A Havbund efter etablering, betonbrokker udjævnet

63 STORSTRØMSBROEN - NEDRIVNING 63