Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol
|
|
- Frederikke Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Hovedstadsområdets by- og bebyggelsesudvikling Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv
2 Hovedstadens to byer
3 KØBENHAVN * Bebyggelse af indre Nørre- og Vesterbro samt mindre dele af Østerbro * Bebyggelse af Nørre Voldkvatrer samt fæstningsområdet ud for Nørreport * Folketal 1850: * Folketal 1890: Bebyggelsen udbredelse 1840, 1860 og 1880
4 FREDERIKSBERG * Fra landsby til storby * Industri- og arbejderkvarter, villakvarterer og bycentrum i syd for den nye banegård * Folketal 1850: * Folketal 1890:
5 BEBYGGELSESREGULERING I * Københavns, Frederiksbergs og købstædernes bygningslove giver bestemmelse om bebyggelsen af de enkelte parceller, ingen byplanmæssige beføjelser. * I kombination med private grundejeres udlægning af sidegaderne dannes store karreer med et omfattende baggårdsbyggeri med værksteder, fabriksanlæg og side- og mellemhuse til beboelse. *Den planløse overbebyggelse præger de københavnske Nørre- og Vesterbro, dele af Frederiksberg og de større provinsbyers borkvarterer. Til venstre Blågårdskvarteret på det københavnske indre Nørrebro. Til højre: Frederiksbergs Schønbergs-kvarter.
6 BEBYGGELSESREGULERING II *De største fabriksanlæg blev anbragt på selvstændige grunde, klods op af boligbyggeri uanset om det var lejekaserner med beboelse og industri i baggårdene eller villabebyggelser. * På Københavns Østerbro og mellem Schønberg-kvarteret og det nye bycentrum på Frederiksberg opstod mere vidtstrakte villakvarterer. Til venstre: Rubens væveri på Rolighedsvej på Frederiksberg. Til højre: Villabyggeri på Frederiksberg fra og 70 erne
7 Hovedstaden breder sig
8 KØBENHAVN * Broerne udbygges Ydre Nørre- og Vesterbro. Indre Østerbro. * Bebyggelse af Øster- og Vestervoldkvarter samt fæstningsterrænet (på nær Tivoli). * Bymæssig bebyggelse i de indlemmede distrikter * Sundbyerne Industri- og arbejderkvarterer (Indre dele af indre Amagerbro) * Valby nord banen/omkring landsbyen Villakvarter, lejekaserner og større industri * I Brønshøj Sogn: Lygtekvarteret nordvest for Nørrebro med lejekaserner og større industri. Omkring Brønshøj med villabebyggelser * Folketal 1890: * Folketal 1914:
9 FREDERIKSBERG *Fra villaby til storby * Bebyggelsen breder sig frem til Fasanvejslinjen * Lejekaserner med store lejligheder i nye kvarterer i østlige dele Ny kvaterer mod nord * Svømmehalskvarteret. Industri nord for banen ellers lejekaserner med små lejligheder * Mariendalskvarteret. Øst: Villabebyggelser. Vest område med industri og lejekaserner med små lejligheder. Folketal 1890: Folketal: 1914:
10 BEBYGGELSESREGULERING I Trods de noget strammere bygningslove tog København og Frederiksberg kommuner og de større købstadskommuner selvstændige skridt til at få kontrol over den fremtidige bebyggelse: Jordopkøb. Her de københavnske i Frederiksberg Kommune foretog store opkøb i den vestlige ikke bebyggede del af byen. Købstæderne tog tilsvarende skridt. Indlemmelser af større dele af tilgrænsende sognekommuner. Her de københavnske indlemmelser, Frederiksberg forsøgte forgæves at indlemme Valby. Købstadskommunerne tog tilsvarende initiativer. nede
11 BEBYGGELSESREGULERING II *København og Frederiksberg kommuner og de større købstadskommuner udlægger efterhånden også det sekundære gadesystem på private grundarealer Bedre styringsmuligheder af bebyggelsen i form af udlægning af bredere og tættere gader dannelse af smallere karreer baggårdsbyggeri bliver umuliggjort. *Da kommunerne skal godkende udlægning af private veje eller selv påtager sig at udlægge disse for private grundejere, betinger kommunerne sig servitutpålagte bestemmelser for den fremtidige bebyggelse. Resultat: I. På kommunale grundarealer Særlige vej- og bebyggelsesplaner for boligbyggeri (etage/villa) og industribyggeri. Her planen for bebyggelsen af Nørre Fælled på det københavnske Nørrebro, 1910.
12 BEBYGGELSESREGULERING III II. På private grundarealer Overvejende lokalisering af ny industri i særlige kvarterer eller på større grunde mere isoleret fra boligbyggeriet. Hertil dannelsen af boligkarreer uden baggårdsbyggeri. Til venstre: De smalle aflange karreer her fra det københavnske Østerbro. Til højre: Samme princip men med opbrydning af randbebyggelsen til gaderne således at lys og luft kan trænge ind i gårdene her kvarteret ved N.J. Fjord Allé på Frederiksberg
13 BEBYGGELSESREGULERING IV *Nye kvarterer med overvejende etageboligbyggeri *København: ydre Nørre- og Vesterbro, indre Øster- og Amagerbro. *Frederiksberg: Svømmehals- og Mariendalskvarteret samt kvarterer mellem Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé Fra venstre mod højre: Indre Østerbro. Svømmehals- og Mariendalskvarteret. Ved Madvigs Alle To sidstnævnte på Frederiksberg.
14 BEBYGGELSESREGULERING V * Industri på større og mere selvstændige grunde * Industri i særlige industrikvarterer * København Havnene, Haraldsgade-kvarterer, Værmlandsgadekvarteret. Valby. Lygten * Frederiksberg Nord for banegården. Mariendalskvarteret vestlige del. Kommunale værker på Finsensvej Bryggeriet Stjernen i Mariandalskvarteret, Frederiksberg.
15 Hovedstadsmetropolen
16 Hovedstaden: København- Frederiksberg Metropolens centrum
17 KØBENHAVN * Total udbygning af ydre brokvarterer alene kvarterer med boligbyggeri * Næsten udbygning af de indlemmede distrikter med nøje adskillelse af bebyggelsesarterne. * Restarealer: Vestlige Vigerslev og Husum. Nord for Brønshøj-Husum. Folketal 1914: Folketal 1945:
18 FREDERIKSBERG *Storby i Hovedstaden * Næsten total udbygning af de vestlige kvarterer * Restarealer: Omkring den yderste del af Roskildevej * Folketal 1914: * Folketal 1945:
19 BEBYGGELSESREGULERING I Kommunale jordarealer i Københavns Kommune (nedenfor) Frederiksberg Kommuner gennemførte tilsvarende jordkøb i byen vest for Fasanvejene I
20 BEBYGGELSESREGULERING II Bebyggelsesplaner for kommunale grundarealer i Københavns Kommune overvejende etagebygger. Frederiksberg Kommune får gennemført samlede bebyggelsesplaner for hele byens vestlige del såvel kommunale som private grunde
21 BEBYGGELSESREGULERING III Servitutpålagte private arealer med særlige bestemmelse om bebyggelsens art og udformning i Københavns Kommune
22 BEBYGGELSESREGULERING IV De kommunale bebyggelsesplaner og servitutpålæggene på private grunde resulterede i 1. Kvarterer med etagebyggeri og kulissebyggeri med etagebyggeri langs de gennemgående gader og bagvedliggende villakvarterer. Til venstre: Kvarter på private grunde omkring Brønshøj Torv, København. Til højre: Lindevangskvarteret på kommunale grunde på Frederiksberg
23 BEBYGGELSESREGULERING V De kommunale bebyggelsesplaner og servitutpålæggene på private grunde resulterede i 2. Udlæggelse af vidtstrakte villakvarterer. Til venstre: Fra Emdup-bydelen i København. Til højre: Villakvartererne syd for Peter Bangs Vej på Frederiksberg
24 BEBYGGELSESREGULERING VI De kommunale bebyggelsesplaner og servitutpålæggene på private grunde resulterede i 3. Udlæggelse af samlede stor industrikvarterer. Til venstre: Industrikvarterer i de i København i indlemmede distrikter. Til højre: Kig over det store frederiksbergske industrikvarter langs Fabrikvej/Bernhard Bangs Allé og den første østlige del af Finsensvej/Peter Bangs Vej. Hertil kom et større kvarter ved Vagtelvej.
25 BEBYGGELSESREGULERING VII 1925: Byplanlov 1938: Ny byplanplan og byggelov for København. Tillæg til naturfredningslov. 1939: Lov om boligsyn og sanering
26 Forstæderne Metropolens periferi
27 FORSTADSDANNELSEN I
28 FORSTADSDANNELSEN II
29 FORSTADSDANNELSEN III 1900: Metropolen København-Frederiksberg: (metropolandel: 95,9%) Forstæder: (metropolandel: 4,1 %) 1945: Metropolen: København-Frederiksberg: Index, 1900=100: 185 Mortpolandel: 77,3 % Forstæderne: Index, 1900=100: 1250 Metropolandel: 22,7 % Forstadsandel 1945: Nordforstæder: 62, 1 % Gentofte (35,3), Lyngby-Taarbæk (14,8), Gladsaxe (12,0) Vestegnen: 12,5 % (Rødovre (6,3) og Hvidovere (6,2) Tårnby: 6,2 % Resterende: 19,2 % I overvejende grad fordelt på stationsbyerne: Glostrup, Taastrup, Ballerup, Birkerød og Farum samt villastationsbyerne Holte, Skodsborg, Vedbæk og Rungsted.
30 GENTOFTE KOMMUNE I * *Villabyer i Hellerup, Charlottenlund og Ordrup og omkring Gentofte kirkelandsby Hellerup villaer mellem Strandvejen og Øresundskysten i 1898
31 GENTOFTE KOMMUNE II * * Der opstår kulissebyggeri med etagehuse med forretninger i stueetagen langs de gennemgående gade Strandvejen, Jægersborg Allés østligste del samt Gentofte Gade. Bag gaderne udstrakte villakvarterer. Industri alene henvist til Tuborgs havneområde. *Bebyggelsesmønstret sikres gennem villaejernes egne servitutter eller dem der pålægges ved kommunens godkendelse af de private vejplaner. Servitutterne forbyder desuden salg eller udlejning til personer af arbejderklassen Strandvejen i 1902
32 GENTOFTE KOMMUNE III * Op gennem mellemkrigstiden og i besættelsesårene: * Strammer kommunen bebyggelsen reguleringen yderligere via - forsat servitutpålæggelse ved godkendelse af private vejanlæg - opkøb af betydelige ubebyggede arelaer - lokale bebyggelsesplaner og fra 1929 en bebyggelsesplan for hele kommunen. * Breder Gentofte forstæderne sig videre mod nord til Ordrup og Klampenborg. Langs Ordrupvej med kulissebyggeri med butikker i stueetagen. Det eksisterende etagebyggeri i Hellerup, Charlottenlund og Gentofte suppleres med tilsvarende byggeri på de tilstødende sidevej. Blidahparks blokke bliver den ensete større samlede etagebebyggelse. Ordup
33 GENTOFTE KOMMUNE IV * Op gennem mellemkrigstiden og i besættelsesårene breder Gentofteforstæderne sig desuden mod nord op mod Jægersborg og mod vest først til Bernstorffsvej og siden Lyngbyvej * På nær enkelte enklaver med etagebyggeri ved de to gennemgående veje og det mægtige amtssygehus udlægges området til villakvarterer og grønne områder: parker, sportsanlæg m.m. Gentofte øst for Lyngbyvej
34 GENTOFTE KOMMUNE V * I samme perioder breder bebyggelsen sig også videre på den forkerte side af Lyngbyvej, hvor Dyggsegårdkvarteret og det sydlige Vangede smelter sammen med Søborg og det nordlige Vangede brede sig med mod vest til den ubebyggede del af Buddinge og mod nord til Lyngby Vest * Bebyggelsesstrukturen bliver forskellig i f. t. til den øvrige forstadskommune - Mindre villaer og rækkehuse - Større enklaver af etagebyggeri i bunden af Vangedevej/Søborg Hovedgade, nord for Vangede Station og ved Vangede Bygade - Nyt industrikvarter udlægges i det nordligste Vangede Dyssegårdkvarteret og det sydlige Søborg Kommunes folketal i i 1945: <> Aalborg:
35 GLADSAXE KOMMUNE I * Lige efter år 1900 opstår ved en større udstykning først Søborg Villaby på sideveje til Søborg Hovedgade. Med efterfølgende udstykninger voksede villabyen yderligere frem mod første verdenskrig. * Som følge af den første tids liberale syn på bebyggelsesregulering blandede mindre fabriksanlæg og håndværksvirksomheder sig villabebygglsen Til venstre: De første huse i villabyen. Til højre: Søborg Hovedgade, oprindelig Frederiksborgvej
36 GLADSAXE KOMMUNE II * Sammenbyggede etagehuse af forskellig højde opstår langs den langstrakte Søborg Hovedgade, der tillige med kirke, kommuneskoleog kontor bliver forstadens centrum * Med Søborg Hovedgade som gennemgående akse breder villabyen sig i mellemkrigstiden og besættelsesårene som et forstadsbælte mod Buddinge i nord og mellem grænsen til Gentofte Kommune i øst og nuværende Høje Gladsaxevej og dennes linjeføring videre mod nuværende Buddinge Torv i vest. Partier fra Søborg Hovedgade
37 GLADSAXE KOMMUNE III * Nordvest for Buddinge breder et bælte med villabebyggelser langs Buddinge Hovedgade i retning mod Bagsværd, der efter åbningen af Slangerupbanen havde udviklet sig til en villaby med forholdsvis store huse * Uden forbindelse med forstaden ved Søborg og Buddinge Hovedgade opstod samtidig mod nordøst et villaområde, der trafikalt og mentalt var orienteret mod Lyngby i Lyngby-Taarbæk Kommune * Kommunens folketal i 1945: <> Vejle: Partier fra Søborg Hovedgade, der nord for Buddinge forsatte som Buddinge og Bagsværd Hovedgade
38 GLADSAXE KOMMUNE IV * I mellemkrigstiden fik den kommunale efterhånden samme regulerende karakter som i Gentofte og Hovedstaden. * Erhvervsbyggeri i villakvarterene udgås og i 1934 udlægges et samlet industrikvarter vest for forstadsbæltet det første forstadsanlæg af sin art Til venstre: Planen for industrikvarteret. Til høje: Farve- og lakfabrikken Dyrup & Co, der allerede flyttede ud i 1934.
39 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE I * Fra tallet merkantilistiske fabriksanlæg langs Mølleåen og landsteder. Tidlig urbane håndværks- og handelsvirksomheder. * : Omfattende stationsby syd for landsbyen med. Betydelig industri, stort antal håndværksvirksomheder smat butikshandel i hovedgaden nordregionens handelscentrum * ) Forsat selvbærende stationsby yderligere industriel- og handelsmæssig tilvækst 2) Forstadsomdannelse ned langs Jægersborgvej mod Gentofte, bydelene: Lyngby Vest mod Gladsaxe Kommune og Virum Lyngby stationsby og forstadsbydelen Lyngby Vest i 1922
40 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE II * Bebyggelsen af forstadsbydelene Lyngby Vest og Virum skete nøje tilrettelægte kommunale bebyggelsesplaner * Princippet blev anvendt i efterkrigstden og bygge på. Stationsnært butikstorv i højere etagebyggeri, derefter lavere etagebyggeri, længere ud villa- og rækkehusbebyggelser og fjernest industri * Kommunens folketal 1945: <> Randers: Lyngby stationsby i forgrunden. Øverst forstadsbydelen. Lyngby Vest
41 VESTEGNEN I * Forstadsdannelsen indledes med den lille kooperative byggeforening Fremtidens koloni ud mod Damhussøens vestside fra 1903 og omfattede villaudstykninger. * I århundredets førte halvdel breder: - Rødover-forstaden sig langs Harrestrup Å/søen fra kirkelandsbyen i et bælte ned til Roskildevej, herfra i et 1 km langt bælte mod vest langs hovedvejen og syd herfor ned til grænsen til Hvidovere. - Hvidovre-forstaden sig mellem Damhus Å og Hvidoverevej ned til Køgevejen og videre til strandengene ved Kalveboderne Byggeforeningens koloni, der også hed Søtorp
42 VESTEGNEN II * Frem til årene omkring første verdenskrig gemmefører jordspekulanter planløse udstykker uden ordentlige vand-, vej- og kloakforhold. Grundene bebygges med lysthuse og småhuse af forhåndenværende materialer og bebos som følge af boligmanglen hele året. Et af tidens helårsbeboede lysthuse. Til højre: Et af de mere velordnede villakvarterer, der også opstod før 1914
43 VESTEGNEN II *Op gennem mellemkrigstiden bliver den kommunale bebyggelsesregulering strammere Nye og velordnede villaudstykninger med ordentlige forsyningsforhold og bebygget med stenhuse. Enkelte, men stramt planlagte boligblokbebyggelse. I kondike-kvarterne ombygges lysthuse eller erstattes af stenhuse * Kommunernes Folketal 1945: Hvidovre: /Rødovere: <> Nykøbing F: Samlet <> Kolding Fra venstre mod højre: Et af mellemkrigstidens stenhuse. Blokke i Damparken (1934), der fra det lille butikstorv ved Roskildevej, Damhus Torv, stækker sig langs Roskildevej, Hvidoverevej og Damhus Boulevard. Blokke i Torbenhusene fra midten af 40 erne
44 VILLATYPER I Selv om der opførtes etagebyggeri blev villaen den mest udbredte bebyggelsesform i mellemkrigstiden forstadsdannelse
45 VILLATYPER II
46 Hovedstadens forvandling Tiden efter 1945
47 EFTERKRISTIDEN I * De sidste boligbebyggelser på restarealerne Fra venstre mod højre: Tingbjerg København. punkthusene på Frederiksberg : Nederst: Nordens Plads, Frederiksberg
48 EFTERKRISTIDEN II * Afindustrialisering * Index for industribeskæftigede København og Frederiksberg/procentandel af hele Hovedstadsmetropolen: 1950=100/78, =96/70, =56/43, =33/39, =21/28,2 * Befolkningstilbagegang *København. 1950: : * Frederiksberg: Nedenfor.
49 POSTEFTERKRISTIDEN I * Byomdannelsesproces Ældre industri- og erhvervsområder omdannedes til kvarterer med moderne bolig og/eller- institutionsbyggeri Frederiksberg- eksempler 1: Fra venstre mod højre: Stjernegrunden (tidligere bryggeri). Solbjerg Have (tidligere del af el- og gasværk). Dalgas Have (tidligere NKT)
50 POSTEFTERKRISTIDEN II Frederiksberg- eksempler 2: Bycentrum nedenfor. København: Havnekvarterne. Ørestad. Nørrebro Centret. Spinderierne i Valby. Amager Centret.
51 POSTEFTERKRISTIDEN III * Betydelige kollektive trafikforbedringer: Metro, ring S-bane, Ørestadsbane og A-busser
52 POSTEFTERKRISTIDEN IV * Massiv tilvækst i serviceproducerende erhverv indenfor såvel det private som offentlige * Folketal 2011: * København: * Frederiksberg:
Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv
Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereLyse og moderne kontorlokaler i Brøndby
Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant
Læs mereLyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium
Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et
Læs mereNyt Bynet i Bispebjerg
Nyt Bynet i Bispebjerg - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Bispebjerg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereFlyttemønstre i København polariserer hovedstaden
Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden De rigeste tilflyttere i hovedstadsområdet er flyttet til Klampenborg, hvor markedsindkomsten for tilflyttere i gennemsnit er 923.000 kr. Den laveste indkomst
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereTrafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D
Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag
Læs mereNyt Bynet i Indre By og Christianshavn
Nyt Bynet i Indre By og Christianshavn - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Indre By/Christianshavn 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereLETBANEPROJEKT I KØBENHAVN - Ring 2½-korridoren
LETBANEPROJEKT I KØBENHAVN - Ring 2½-korridoren Jonas L.E. Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 28. august 2006 Disposition Baggrund Analyser Trafikale effekter Økonomi
Læs merePARK ALLÉ 295, BRØNDBY
PARK ALLÉ 295, BRØNDBY Lyse og moderne kontorlokaler Kantine og p-pladser Mulighed for kantineordning, hvor alle menuer tilberedes fra bunden efter stolte og kreative håndværkstraditioner. Bygningen omkranser
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereLetbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering
Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereNyt Bynet i Frederiksberg Kommune
Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Frederiksberg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereNyt Bynet på Østerbro
Nyt Bynet på Østerbro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Østerbro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereMandag-fredag Monday-Friday
M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 21
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 21 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 21, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereFarum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige
Dagtimer ma-lø Daytime Mon-Sat 18 28 38 48 58 08 28 38 48 58 08 18 47 57 07 17 27 50 00 10 20 30 40 20 30 40 50 00 10 Hillerød Hillerød Allerød Birkerød Virum Sorgenfri Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereNyt Bynet i Gladsaxe Kommune
Nyt Bynet i - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens åbning 11 Adgang
Læs mereHovedbanegården Nørreport St. Zoologisk Have. Rødovrehallen. Damhustorvet. Bispebjerg St. Buddinge St. mandag - fredag. Rute Zone Stoppesteder
0.17 0.24 0.31 0.39 0.46 0.56 1.02 1.12 0.47 0.54 1.01 1.09 1.16 1.26 1.32 47 54 01 09 16 26 32 3.47 3.54 4.01 4.09 4.16 4.26 4.32 4.17 4.24 4.31 4.39 4.46 4.56 5.02 5.12 5.01 5.11 5.17 4.47 4.54 5.01
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe
Læs mereHovedbanegården Nørreport St. Zoologisk Have. Rødovrehallen. Damhustorvet. Bispebjerg St. Emdrup Torv. Buddinge St.
mandag - fredag 0.13 0.20 0.27 0.35 0.42 0.52 0.58 1.08 0.43 0.50 0.57 1.05 1.12 1.22 1.28 1.13 1.20 1.27 1.35 1.42 1.52 1.58 2.08 1.43 1.50 1.57 2.05 2.12 2.22 2.28 43 50 57 05 12 22 28 3.43 3.50 3.57
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 176
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele
Læs mereMandag-fredag Monday-Friday
M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød
Læs mereNyt Bynet i Rødovre Kommune
Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereFarum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum
18 28 38 48 58 08 31 41 51 01 11 21 47 57 07 17 27 58 08 18 28 38 48 20 30 40 50 00 10 Køge Hillerød - ma-fr 5.02-0.22 5.52-18.32 lø 5.02-0.22 10.32-17.12 sø og hldg 6.02-0.22 - Køge ma-fr 5.22-0.42 6.12-18.52
Læs mereNyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Vanløse 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereNyt Bynet i Brønshøj- Husum
Nyt Bynet i Brønshøj- Husum - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Brønshøj-Husum 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereNyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave
Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Vesterbro/Kgs. Enghave 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereOrientering. Boligbyggeri marts Statistisk Kontor
26 Orientering Statistisk Kontor 28. marts 26 Der bliver bygget flere og flere boliger i København. Siden 21 er der blevet bygget 6.7 boliger i København. Alene i 25 blev der bygget 2.8 boliger - eller
Læs mereA-bus 6A: Rødovre - Zoologisk Have - Hovedbanegården - Emdrup - Buddinge (DOT: Gyldig d.10.12.17)
0.17 0.24 0.31 0.39 0.46 0.56 1.02 1.12 0.47 0.54 1.01 1.09 1.16 1.26 1.32 17 24 31 39 46 56 02 12 47 54 01 09 16 26 32 3.47 3.54 4.01 4.09 4.16 4.26 4.32 4.17 4.24 4.31 4.39 4.46 4.56 5.02 5.12 5.01 5.11
Læs mereAreal og inddelinger - A.1
Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.
Læs mereOptageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund
Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og
Læs mereKØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS
KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Notat Projekt: 1529 Samfundsøkonomisk screening af Øresundsmetroen Dato: 23.
Læs mereNEDENSTÅENDE TIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
Albertslund Albertslund Station, Hedemarksvej 1 DSB / 7-Eleven 08:00-17:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 08:00-19:00 10:00-19:00 Albertslund Egelundsvej 5 Shell / 7-Eleven 08:00-22:00 08:00-22:00
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
BEK nr 1488 af 11/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., j.nr. 2018-9359 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landsplandirektiv
Læs mereRute Zone Stoppesteder
mandag - fredag 0.06 0.14 0. 0.30 0.38 0.48 0.54 1.05 0.6 0.34 0.4 0.50 0.58 1.08 1.14 0.46 0.54 1.0 1.10 1.18 1.8 1.34 1.13 1.0 1.7 1.35 1.4 1.51 1.57.07 1.43 1.50 1.57.05.1.1.7 43 50 57 05 1 1 7 3.43
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 6A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 6A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereAreal og inddelinger - A.1
Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København,
Læs mereAreal og inddelinger - A.1
Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København fra
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region
Læs mereNEDENSTÅENDE TIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
Egelundsvej 5 2620 Albertslund Shell / 7-Eleven 06:30-22:00 06:30-22:00 06:30-22:00 06:30-22:00 06:30-22:00 07:00-22:00 07:00-22:00 06:30-22:00 06:30-22:00 06:30-22:00 Roskildevej 117 2620 Albertslund
Læs mereForord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg
1 Forord Filosofien bag det grønne Frederiksberg Frederiksberg har altid været grøn næsten lige fra begyndelsen. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet blev der anlagt mægtige haver uden om det nyopførte
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereNyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Amager Øst og Amager Vest 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereAreal og inddelinger - A.1
Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.
Læs mereDen moderne by vokser frem
Den moderne by vokser frem Af stadsarkivar, ph.d. Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksberg Stadsarkiv har i 2015 sat fokus på det moderne Frederiksberg, der voksede frem indenfor de seneste
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 4A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 4A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 4A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereEksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 200S
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 200S - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 200S, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 179
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 192
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 7A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 7A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 7A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereSCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND. Juni 2017
SCHERFIGS HAVE NY BOLIGBEBYGGELSE PÅ SCHERFIGSVEJ / STRANDPROMENADEN VED SVANEMØLLEN STRAND Juni 2017 INDHOLD INTRO 05 SITUATIONSPLAN 07 PERSPEKTIVER 08 FACADER 12 SNIT 14 AREALOVERSIGT 16 OVERSIGTSPLANER
Læs mereAudiologi: Liste over godkendte private høreklinikker
Audiologi: Liste over godkendte private høreklinikker Dansk HøreCenter Esplanaden 24 1263 København K TLF: 33324727 esp@dkhc.dk Frederiksberg Høreklinik Gl. Kongevej 120 1. tv. 1850 Frederiksberg C TLF:
Læs mereBuddinge St. - Rødovrehallen
6A bus køreplan & linjemap 6A Buddinge St. - Rødovrehallen Se I Webstedsmodus 6A bus linjen (Buddinge St. - Rødovrehallen) har 4 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Buddinge St.:
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereJernbanesikkerhedsinstruktion Side 1
Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 20/09 2016 1. Arbejdsopgave Vedligehold/rengøring samt mindre reperationer på apteringen så som venterum. Arbejde med vand med tryk og der i øvrigt er risiko for overskridelse
Læs mereOversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011
Læs mereLokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.
Parterne er enige om, at det planlagte Ørestad Fælled Kvarter skal erstattes ved byggeri på alternative byggefelter, som overdrages til By & Havn. Løsningen tilvejebringer ca. 2.550 boliger, hvoraf 25
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i
Læs mereDigitale Netværk... 3 Abribus... 4 Railboards... 5 Retail & Convenience... 6
Prisliste 2017 Indhold Digitale Netværk... 3 Abribus... 4 Railboards... 5 Retail & Convenience... 6 Side 2 Digitale netværk 2017 1 Digitalt Netværk skærme Share of Time pr. stk. * DSB 93 16,66% 2.200 204.600
Læs mereJernbanesikkerhedsinstruktion Side 1
Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 01/11 2018 05.12.18 1. Arbejdsopgave Vedligehold/rengøring samt mindre reperationer på bygninger, infoudstyr samt apteringen så som venterum. Arbejde med vand med tryk,
Læs mereKontakt til almen praksis eller speciallæge... 3
F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 12
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 12 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 12, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereAfløbskontoret. Afløbskontoret Afl. 105/2004. Inventeret aflevering
Afløbskontoret Inventeret aflevering Bevaringskriterier: Hovedtegninger, oversigtskort, tegninger før 1900, detailtegninger til markante objekter. Da Afløbskontoret har fået skannet alle tegninger, er
Læs mere1.795 m² kontor i smuk klassisk palæejendom i Kgs. Lyngby
1.795 m² kontor i smuk klassisk palæejendom i Kgs. Lyngby Til Leje Lottenborgvej 24 2800 Kgs. Lyngby Flotte klassiske kontorlokaler i grønne omgivelser Mulighed for kreativt storrumsmiljø Stort lysindfald
Læs mereWebtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer
Webtabel SR.1 Borgere på 3 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer 201 20 201 20 Region Hovedstaden 3 34. 1.00 Køn Mand Kvinde 2 20..000 3
Læs mereMatas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt
Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereGennemgang af planer i bymidter for muligheder for servering
Bilag 1 Gennemgang af planer i bymidter for muligheder for servering Følgende gennemgang og anbefalinger er udarbejdet på baggrund af Teknik og Miljøudvalgets beslutning om at bede forvaltningen gennemgå
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 31
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 31 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 31, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn Nr. 23. 14. november 2001 Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen,
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereMed genoprettelsen af et boligministerium
61 HOVED- STADS- METRO- POLENS SOCIALE BOLIG- BYGGERI Af Henning Bro På grundlag af sit arbejde med både boligpolitikkens og hovedstadsmetropolens historie trækker Henning Bro de lange linjer i metropolens
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 350S
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 350S - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 350S, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereByplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade
Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,
Læs mereIndhold Det nye bynet for busser i Gladsaxe Kommune og hovedstadsområdet. 3 Se din nye rute... 3 De nye og omlagte ruter i Gladsaxe Kommune...
Det nye bynet 2019 M3 Cityringen (den røde cirkel) i København har følgende 17 stationer, hvoraf de 15 er nye: 1. Aksel Møllers Have 2. Nuuks Plads 3. Nørrebros Runddel 4. Nørrebro 5. Skjolds Plads 6.
Læs mereGrundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.
typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereKort og arealer Maps and areas
13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,
Læs mereBilag 1. Sagsnr Resultat af bymidtegennemgangen. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Bilag 1 Resultat af bymidtegennemgangen Bymidterne er fastlagt i kommuneplanen og skal regulere omfanget og placeringen af
Læs mereStarup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013
Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereKort og arealer Maps and areas
13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund
Læs mereByplanvedtægt 12. Industriarealet III
Byplanvedtægt 12 Industriarealet III PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 FOR VOJENS KOMMUNE 1973 PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 Industriarealet etape 3. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20.
Læs mereBYPLANVEDTÆGT NR. 2. Boholtemarken og Klemmenstrupmarken KØGE KOMMUNE 1965
BYPLANVEDTÆGT NR. 2 Boholtemarken og Klemmenstrupmarken KØGE KOMMUNE 1965 KØGE KOMMUNE. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 2. BYPLANVEDTÆGT FOR BOHOLTEMARKEN OG KLEMMENSTRUPMARKEN. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mere1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,
105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye
Læs mere