Bilag 2: Brugerbehov og personas
|
|
- Agnete Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor sygdommen ikke fylder det hele BEHOV 3: Jeg har behov for at kunne tage aktiv del i mit forløb Udfrdring A: Jeg oplever, at det er svært at ændre på livsstil, som jeg har haft gennem mange år. Udfordring A: Jeg oplever psykiske følger af sygdommen Udfordring A: Jeg oplever, at jeg ikke har overblik over mit forløb Udfordring B: Jeg oplever, at det er svært at indarbejde de sunde vaner som rutiner i min hverdag, så vanerne bliver fastholdt Udfordring C: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at få hjælp og støtte fra netværk til adfærdsændringer Udfordring B: Jeg oplever, at der er for meget fokus på selve sygdommen og medicin (i pjecer, ved kontroller hos lægen osv.) Udfordring C: Jeg oplever, at det er svært at følge min personlige behandlingsplan Udfordring B: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra de sundhedsprofessionelle Udfordring C: Jeg oplever, at jeg mangler redskaber, som gør mig i stand til selvstændigt at håndtere min sygdom og helbred Behov og udfordringer uddybes på de følgende sider. 18
2 Behov 1: Jeg har behov for at leve sundt, så min sygdom ikke forværres Personer med diabetes giver udtryk for, at de har behov for at leve sundt i form af at dyrke motion, spise sund mad og evt. stoppe med at ryge - så de kan holde sig mest muligt raske i længst muligt tid, og forhåbentlig undgå eller udskyde en række af de komplikationer som ofte følger med sygdommen. Udfordring A: Jeg oplever, at det er svært at ændre på livsstil, som jeg har haft gennem mange år. Rutinekontroller hos praktiserende læge, hvor der bl.a. tales om livsstilsændringer Tilbud om rehabiliteringsforløb i kommunen eller på hospital, som igangsætter langsigtede livsstilsændringer Apps, fx Diabetes og kulhydrattælling (kalorietæller) samt InterWalk (træningsprogram med intervalgang) Aftenskolekurser (fx. hos AOF og FOF) Diabetescafé og motivationsgrupper i forebyggelsescentrene Livsstilsforløb på Struerskolen via Diabetesforeningen Der er et stort potentiale for at få flere til at deltage i rehabiliteringsforløb i kommune og på hospital - dels at rekruttere flere til tilbudddene og dels at fastholde flere i tilbuddene. En del personer har ikke behov for eller har ikke lyst til at deltage i rehabiliteringsforløb. Der er et potentiale i at tilbyde disse personer andre løsninger. En række af de nuværende supplerende tilbud har ikke den ønskede effekt, bl.a. fordi de ikke er tilstrækkeligt tilpasset målgruppens behov og udfordringer I 2011 blev der henvist 3700 personer til rehabilitering under Region Hovedstadens forløbsprogram. Heraf blev henvist i kommunalt regi og blev henvist i hospitalsregi. I Københavns Kommune deltager hovedparten af diabetespatienterne i rehabiliteringsforløb der vedrører træning. Af disse gennemfører 60 % af deltagerne over 75 % af træningsforløbet. 19
3 Udfordring B: Jeg oplever, at det er svært at indarbejde de sunde vaner som rutiner i min hverdag, så vanerne bliver fastholdt Vejledning i hverdagsmotion og prøvetimer i lokale idrætsforeninger er en del af standardtilbuddet i Københavns Kommunes rehabiliteringsforløb Netværksdannelse via rehabiliteringsforløb Telemedicinsk opfølgning på rehabiliteringsforløb Opfølgning på rehabiliteringsforløb hos egen læge Apps, fx Diabetes og kulhydrattælling samt InterWalk (træningsprogram med intervalgang) Aftenskolekurser (fx. hos AOF og FOF) Diabetescafé og motivationsgrupper i forebyggelsescentrene Tilbuddene har en begrænset varighed og fungerer som en kickstart for livsstilsændringerne - de medfører ikke varige ændringer Hovedparten af de personer, som går i forebyggelsescentrene, oplever at de får den nødvendige hjælp til at fortsætte livsstilsændringerne efter forløbet. Alligevel er der mange som ikke formår at fastholde ændringerne. Personer med diabetes har behov for at have forskellige handlemuligheder i forskellige arenaer/sammenhænge En række af de nuværende supplerende tilbud har ikke den ønskede effekt, bl.a. fordi de ikke er tilstrækkeligt tilpasset målgruppens behov og udfordringer 65 % af deltagerne i kommunalt rehabiliteringsforløb angiver at de har sundere kostvaner 4-6 måneder efter deres forløb (sammenlignet med 68 % umiddelbart efter forløbet) 60 % af deltagerne i kommunalt rehabiliteringsforløb angiver at de er mere fysisk aktive 4-6 måneder efter deres forløb (sammenlignet med 73 % umiddelbart efter forløbet) Flere undersøgelser har vist, at meget få personer fastholder deres livsstilsændringer på lang sigt (over et år) Udfordring C: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at få hjælp og støtte fra netværk til adfærdsændringer Netværksdannelse via rehabiliteringsforløb Motivationsgrupper og chatfora via bl.a. Diabetesforeningen Diabetescafé i forebyggelsescentrene Personer med diabetes etablerer selv netværk, hvor de kan have kontakt med andre i samme situation, f.eks. facebook-grupper. Mange personer med diabetes mangler viden om, hvilke netværk der findes, og hvordan de kan indgå i netværkene. Overgangen mellem rehabiliteringsforløbet og tiden efterrehabiliteringsforløbet kan være forbundet med utryghed, fordi personen med diabetes igen skal klare sig på egen hånd, og ikke har hverken sundhedsprofessionelle eller netværk at støtte sig til. Personer, der har hyppig kontakt med venner, dyrker mere fysisk aktivitet Personer, der bor med en partner, ryger mindre 20
4 Behov 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor sygdommen ikke fylder det hele Diabetes er en sygdom, som påvirker mange aspekter af livet arbejde, livsstil, forhold til familie og venner, fysisk helbred, følelsesmæssig trivsel, økonomi, fritid mv. Derfor oplever mange personer, som diagnosticeres med type 2 diabetes, at deres liv bliver vendt på hovedet, og at de i en periode mister deres sædvanlige identitet og at de skal finde en ny identitet, som inkluderer diabetesdiagnosen og det nye liv med diabetes. Udfordring A: Jeg oplever psykiske følger af sygdommen Der findes pt. ingen i kommunalt eller hospitalsregi. Personer med diabetes har mulighed for at søge psykologhjælp på lige fod med andre borgere. Psykosocial støtte i form af fx samtaler med en psykolog er ikke en del af standardtilbuddet til personer med type 2 diabetes. Generelt er der meget lidt fokus på de psykiske følger af sygdommen på trods af at der er evidens for, at de har stor betydning for reguleringen af sygdommen mv. 33 % af personer med diabetes synes, at deres sygdom påvirker deres følelsesmæssige trivsel negativt. 15 % af personer med diabetes i Region Hovedstaden har dårligt mentalt helbred, 31 % har stress, 29 % har psykiske symptomer (søvnproblemer, nedtrykthed, nervøsitet, uro, angst, deprimeret mm) 22 % af behandlerne angiver, at de har modtaget træning i de psykologiske aspekter af diabetes, og 57 % angiver, at de gerne vil have mere træning. 21
5 Udfordring B: Jeg oplever, at der er for meget fokus på selve sygdommen og medicin (i pjecer, ved kontroller hos lægen osv.) Rutinekontroller hos egen læge, hvor der udover opfølgning på behandling er fokus på at understøtte patientens muligheder for at tage bedst muligt vare på egen sygdom. Sygdomsspecifik undervisning er en del af standardtilbuddet i rehbailiteringsforløbene Telemedicinsk opfølgning efter rehabilitering Diabetesforeningen tilbyder mulighed for rådgivning fra socialrådgivere, jurister mm. Øvrige tilbud i form af apps, netværksgrupper, hjemmesider mv. Mange personer fravælger tilbuddet om sygdomsspecifik undervisning i forbindelse med rehabiliteringsforløbet. Mange ved ikke hvad det vil sige, at have diabetes. Der er behov for, at der gives grundigere information om, hvad det vil sige at leve med sygdommen, særligt i forbindelse med at diagnosen stilles. Det er svært ved at omsætte den viden og rådgivning, man får fra sundhedsprofessionelle til konkret handling i hverdagen. 52 % af behandlere angiver, at de har spurgt deres patienter om, hvordan diabetes påvirker deres livskvalitet, mens kun 24 % af personer med diabetes oplever, at deres behandlere har spurgt til, hvordan sygdommen påvirker deres livskvalitet. Udfordring C: Jeg oplever, at det er svært at følge min personlige behandlingsplan Vejledning i blodsukkermåling og medicin i forbindelse med rutinekontroller hos praktiserende læge eller i diabetesambulatorium. Behandling og håndtering af symptomer indgår som tema i den sygdomsspecifikke undervisning i rehabiliteringsforløbene. Telemedicinsk opfølgning efter rehabilitering Apps (fx Dia+) Øvrige redskaber (fx Balancekort fra Diabetesforeningen) Mange personer fravælger tilbuddet om sygdomsspecifik undervisning i forbindelse med rehabiliteringsforløbet. Ansvaret for at behandlingen bliver fulgt ligger i høj grad hos patienten selv, idet der ofte går lang tid imellem kontakten til de sundhedsprofessionelle Det kan være svært at omsætte de personlige behandlingsmål til konkret handling og at overføre de sundhedsprofessionelles anbefalinger til hverdagen. 25 % af personer med diabetes synes, at deres diabetesbehandling gør det svært for dem at leve et normalt liv 38 % af personer med diabetes er meget bekymrede for lavt blodsukker 36 % af personer med diabetes (globalt) føler sig i stand til at overskue og selv håndtere egenomsorgen (diæt, motion, blodsukkermåling, fodundersøgelse, medicin) 22
6 Behov 3: Jeg har behov for at kunne tage aktiv del i mit forløb Personer med diabetes har et stort ønske om og behov for at kunne deltage aktivt i deres forløb. Dette kræver, at de ved, hvad der skal ske i deres forløb, at de er inddraget i de beslutninger, der bliver truffet om deres forløb, at de har den nødvendige viden, om deres sygdom, behandling osv. Udfordring A: Jeg oplever, at jeg ikke har overblik over mit forløb Personer med diabetes udvikler deres egne "huskemetoder", som fx gule post it-sedler og notesbøger, som de skriver aftaler ned i. App'en Dia+ (udviklet af Diabetesforeningen), som bl.a. gør det muligt at få påmindelser om kontroller (skal oprettes manuelt) Personer med diabetes har behov for hele tiden at vide, hvad næste skridt i deres forløb er - hvornår de skal til kontrol igen osv. Den tid personer med diabetes tilbringer sammen med sundhedsprofessionelle er begrænset - dels er der afsat begrænset tid til samtaler/konsultationer og dels er antallet af samtaler/konsultationer begrænset. Udfordring B: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra de sundhedsprofessionelle Rehabiliteringsforløb i kommune og på hospital Rutinekontroller hos egen læge Telemedicinsk opfølgning efter rehabilitering Mulighed for rådgivning fra eksperter via fx Diabetesforeningen Adgangen til rådgivning og vejledning fra specialister er ofte begrænset til den tid, hvor personer med diabetes er i fysisk kontakt med de sundhedsprofessionelle Nem adgang til relevant information, som tager udgangspunkt i den enkelte persons individuelle behov Den tid personer med diabetes tilbringer sammen med sundhedsprofessionelle er begrænset - dels er der afsat begrænset tid til samtaler/konsultationer og dels er antallet af samtaler/konsultationer begrænset. 23
7 Udfordring C: Jeg oplever, at jeg mangler redskaber, som gør mig i stand til selvstændigt at håndtere min sygdom og helbred Rehabiliteringsforløb i kommune og på hospital Rutinekontroller hos egen læge Apps, fx Diabetes og kulhydrattælling kalorietæller, InterWalk (træningsprogram med intervalgang), Dia+ Øvrige redskabern (fx.balancekort udviklet af Diabetesforeningen) Personer med diabetes har brug for redskaber i deres dagligdag i form af påmindelser, helt konkrete handlingsanvisninger, relevant information lige ved hånden Den information og viden, som personer med diabetes får, er oftest ikke tilpasset den enkeltes individuelle behov. Det kan være svært at omsætte de personlige behandlingsmål til konkret handling og at overføre de sundhedsprofessionelles anbefalinger til hverdagen. Oversigt over personas Inga 61 år Diabetes i 3 mdr Samlevende Faglært I arbejde Aage 71 år Diabetes i 1 md. Bor alene Ufaglært Førtidspensionist Carsten 49 år Diabetes i 1½ år Bor alene Faglært I arbejde Lise-Lotte 53 år Diabetes i knap 1 år Bor alene Ufaglært I arbejde Inga, 61 år Personen Inga bor sammen med sin mand i en lejlighed i Valby. Hun arbejder som laborant i en dansk medicovirksomhed. Hun cykler de 4 kilometer til og fra arbejde hver dag. Inga og hendes mand har 3 børn 24
8 og 8 børnebørn. De har et kolonihavehus, som de bor i 3 måneder hver sommer, hvor Inga laver meget havearbejde. De bruger meget tid sammen med deres familie og venner, og de kan godt lide god, traditionel dansk mad. Inga er overvægtig og har tidligere røget meget, men stoppede ved egen hjælp for 3 år siden. Tekniske kompetencer Inga er ikke god til IT og hun har en almindelig mobiltelefon. Hendes børn presser hende dog for at få en smartphone, så hun ender nok med at købe en. Livet med diagnosen Inga fik diagnosticeret type 2 diabetes for 3 måneder siden. Hun blev meget chokeret over at få diagnosen, fordi hun slet ikke kunne mærke, at hun var syg. Inga har fået en del pjecer fra sin praktiserende læge, men hun synes, at de er svære at forstå. Hun har også med hjælp fra hendes børn fundet noget information på Internettet. Lige så snart, hun fik diagnosen, besluttede hun, at hun ville lægge sit liv om, så hun kan holde sig sund for sine børn og børnebørns skyld. Men det har været svært, for hun ved ikke rigtig, hvordan hun skal gribe det an. Hendes læge har henvist hende til et rehabiliteringsforløb i et forebyggelsescenter. Hun glæder sig til at starte på det, for hun synes især at det har været vanskeligt at vænne sig til at lave ny mad. Hendes mand er ikke glad for grønsager, så de ender tit med at spise hver deres mad. Aage, 71 år Personen Aage bor alene i en lejlighed på Amager. Aage er ufaglært og blev førtidspensionist da han var 55 år. Aages kone døde for mange år siden af kræft, og han har en datter, som han dog ikke har særlig meget kontakt til. Aage ryger meget, han dyrker ikke motion, og han spiser ret usundt og uregelmæssigt. Tekniske kompetencer Aage har hverken computer eller mobiltelefon. Livet med diagnosen Aage fik diagnosticeret type 2 diabetes for 1 måned siden, men hans læge mener, at han har haft sygdommen i flere år. Aage går meget sjældent til læge, men en dag blev han indlagt pga. hjerteproblemer. På hospitalet fandt de ud af, at han havde diabetes. Aage fik at vide af lægen på hospitalet, at han kan starte i et rehabiliteringsforløb, når de har fået lidt mere styr på hans blodsukker og medicinen. Indtil da skal han komme til jævne kontroller på diabetesambulatoriet. Det har Aage dog ikke særlig meget lyst til. Han vil helst selv bestemme over sit eget liv det er ikke noget, andre skal blande sig i. Han har lovet lægen, at han vil tænke over det, og han ender nok med at tage derhen til en samtale. Så må de se, hvad der sker bagefter. Carsten, 49 år Personen Carsten bor alene i en lejlighed på Østerbro. Han har været gift, men blev skilt for 10 år siden, og bor i dag alene. Han har to voksne børn. Carsten er uddannet ingeniør og arbejder i en IT-virksomhed. Han cykler til og fra arbejde. Han er glad for god mad og rødvin og ryger også dog kun et par cigaretter om dagen. Carsten er ikke overvægtig. Tekniske kompetencer 25
9 Carsten er vant til at bruge smartphone og tablet og har allerede downloadet et par apps der kan hjælpe ham med at se energiindholdet i madvarer. Livet med diagnosen Carsten fik diagnosticeret type 2 diabetes for 1½ år siden. Det kom meget bag på ham, at han var syg, for han synes, at han lever rimelig sundt. Han ved en del om sygdommen, da hans bror også har den. Han har derfor talt meget med sin bror om hvad det vil sige at have type 2 diabetes, og hvad han selv kan gøre. Kort efter at Carsten havde fået diagnosen, tilbød hans læge ham, at han kunne starte i et rehabiliteringsforløb i kommunen. Det havde Carsten ikke meget lyst til, men han valgte alligevel at takke ja. Det er han glad for at han gjorde. I forebyggelsescentret havde han en samtale med en af medarbejderne, og de blev enige om, at han skulle starte på et undervisningsforløb og også have noget kostvejledning. Carsten syntes selv, at han dyrkede nok motion, så han havde ikke lyst til at starte i et træningsforløb. Carsten var meget glad for at gå i forebyggelsescentret. Han lærte en masse om sin sygdom, som han stadig kan bruge og han fik også nogle gode idéer til, hvordan han kunne begynde at spise sundere. Det har dog været svært for ham at holde fast i det efter han stoppede i forebyggelsescentret. Lise-Lotte 53 år Personen Lise-Lotte bor i en lille lejlighed på ydre Nørrebro. Hun bor alene og har en meget lille omgangskreds. Hun sorterer post på hovedpostcentret i København. Lise-Lotte er storryger, og hun dyrker ikke rigtig noget motion, fordi hun har et dårligt knæ. Tekniske kompetencer Lise-Lotte bruger sin smartphone dagligt, men mest til at SMS og at ringe. En gang imellem sender hun billeder og spiller wordfeud med hendes veninde Tina. Livet med diagnosen Hun fik diagnosen type 2 diabetes for knap et år siden. Før hun fik diagnosen, vidste hun ikke noget om sygdommen, men lægen har fortalt hende, at den kan blive meget alvorlig, hvis hun ikke passer på sig selv. De har også talt lidt om, at hun skal holde op med at ryge, og hvad hun i det hele taget kan gøre for at leve lidt sundere. Men Lise-Lotte synes det er svært, for hun har ingen at dyrke motion sammen med, og det er trist at lave mad til sig selv. Lise-Lotte synes det er meget grænseoverskridende at skulle gå i et center og føler sig fjollet i træningstøj. Hun er nervøs for om knæet kan tåle at hun skal til at bevæge sig noget mere og udskyder gerne gåturen og tager bussen. 26
OPI-PROGRAM ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES
OPI-PROGRAM ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Indhold Indledning... 3 Visionen er et innovationsmiljø i verdensklasse... 3 Behov for nye løsninger til personer med kronisk sygdom... 3 Fokus på type 2 diabetes...
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereUdgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere
Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs merePersonas. Horsens på forkant med sundhed
Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på
Læs mereTelemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereDiabetes og psyken. Kort fortalt
Diabetes og psyken Kort fortalt Diabetes og psyken Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Du står selv
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereTil dig, som er pårørende
Til dig, som er pårørende Viden, hjælp og støtte Pårørendevejledere Få viden og støtte som pårørende Er du pårørende til én, der er alvorligt syg eller svækket? Københavns Kommunes pårørendevejledere
Læs mereTil dig, som er pårørende
Til dig, som er pårørende Viden, hjælp og støtte Pårørendevejledere Få viden og støtte som pårørende Er du pårørende til én, der er alvorligt syg eller svækket? Københavns Kommunes pårørendevejledere tilbyder
Læs mereAktiviteter tiltrækker relationer fastholder
Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder -De lokale foreningers rolle ift. fastholdelse af sunde friluftsvaner Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetes i Danmark Ca. 250.000 danskere er diagnosticeret
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereRing dig til en bedre livskvalitet
4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereTYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE
TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.
Læs mereIndhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total
Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereSund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018
Sund i Naturen Møde i følgegruppen Hvordan går det derude? 20. Marts 2018 Konsulent og projektleder, Christina Bjørk Petersen, E-mail: cbp@friluftsraadet.dk Tel: 24644229 Projekt Sund i Naturen Udvalgte
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereNotat om Motion på Recept
Forebyggelse og rehabilitering Dato: 7. juli 2016 J. nr. 29.09.04-G01-1-16 Sagsbeh.: Helle Rasmussen Lokaltlf. 9945 4441 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Notat om Motion på Recept Lov
Læs mereLev dit liv med glæde
Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereEr du opmærksom på dit helbred, unge mand?
Nyheder, Social & Sundhed, 11/06 2015, 20:27 Er du opmærksom på dit helbred, unge mand? Tre gange så mange unge mænd som kvinder har ikke været til lægen indenfor det seneste år. Det viser en ny undersøgelse
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereMin diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog
Min diabetesdagbog For at leve et godt liv med din diabetes, er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. Ud over at tage din medicin, er der fire vigtige veje, du bør følge: Sund mad Fysisk aktivitet
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,
Læs mereInterview med Kirsten den 25.maj 2011
Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes
Kort fortalt Type 2-diabetes EGENOMSORG Din læge kan være en god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du lærer selv at kontrollere din
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereKolding Kommunes gratis sundhedstilbud
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1
Læs mereDiabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes
Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs merePraktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke.
Den praktiserende læge 1 Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: bestille tid passer, fordi du normalt skal bestille
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereOpgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund
Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp
Læs mereHverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz
Hverdagen med diabetes Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz Børne- og Ungeafdelingen 31 10 2018 Hverdagen med diabetes Hvad er diabetes? Fælles mål for regulering af diabetes
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereSelvvurderet helbred et spørgeskema
Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereHvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL
Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL Lene Nissen, sygeplejerske Lungemedicinsk ambulatorium Bispebjerg hospital Net-KOL var et randomiseret projekt på 4 hospitaler
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mere