Evaluering af: Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever

Transkript

1 Evaluering af: Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever

2 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent Tanja Miller, Videncenterleder Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA Afdelingen for Udvikling og Innovation University College Nordjylland Forskningstilknytning: Hanne Dauer Keller, Lektor Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet Dataindsamling er foretaget i samarbejde med: Jette Bangshaab, Videncenterleder Jeanne Debess, Videncenterleder Afdelingen for Udvikling og Innovation University College Nordjylland Layout: Yvonne Miller, Kommunikationsmedarbejder Udvikling og Innovation, University College Nordjylland Oktober 2011 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse

3 Forord Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA har udført denne evaluering for Tech College Aalborg i perioden august-oktober Vi vil gerne takke alle involverede grundskolelærere, elever samt erhvervsskolelærere, fordi vi har fået lov til at deltage, observere og stille spørgsmål til jer alle i de 12 spændende udviklingsprojekter, der har været gennemført. Det har været både interessant og lærerigt for os at følge projekterne fra start til slut. Desuden en tak til Hanne Dauer Keller, lektor ved Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet for kyndig vejledning, spændende input og gode diskussioner undervejs i processen. 2

4 Indhold Forord... 2 Baggrundsviden... 4 Evalueringsdesign... 6 Programteorier... 6 Evalueringsspørgsmål... 7 Evalueringsdata... 8 Hvor kommer udviklingsprojekterne fra?... 9 Præsentation af udviklingsprojekterne Evalueringsresultater Øget indsigt og viden? Erhvervsskolernes praksisnære didaktik virker! De konkrete erhvervsuddannelser Opsamling Didaktisk inspiration? Vi vil gerne, men synes det er svært Samarbejde eller koordinering? Opsamling Positiv holdningsændring og øget interesse? Var det noget for mig? Opsamling Dannelse af netværk? Opsamling Konklusion Litteratur Bilag Observationsguide Spørgeguide til projektdeltagere Spørgeguide til elever

5 Baggrundsviden Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever er en del af et større projekt kaldet Unge i uddannelse. Dette er et projekt på tværs af alle erhvervsskoler i Region Nordjylland - samlet under Nordjyske Erhvervsskoler. Projektet er søgt hjem via Den europæiske Socialfond (ESFN ) og indeholder følgende delprojekter: Særlige iværksættergrundforløb Virksomhedsmentornetværk - og kurser Udvikling og gennemførelse af særlige coach/mentor uddannelse for erhvervsskolernes medarbejdere Rekruttering af unge med indvandrerbaggrund og fastholdelse gennem hele uddannelsen Styrkelse af erhvervsuddannelseskulturen blandt grundskolelever Sammenhæng mellem 10. klasses centre og erhvervsskolerne Projektet strækker sig samlet over en periode fra august 2009 til oktober 2011, og det er som nævnt delprojekt Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever, der har været vores opgave at evaluere. Baggrunden for projektet er: Forskning har vist, at mennesker er udstyret med flere og meget forskellige intelligenser (Howard Gardner). I relation til dette har forskning ligeledes vist, at forskellige læringsstile appellerer mere eller mindre til forskellige mennesker. Mere konkret betyder det også, at forskellige børn egner sig til forskellige skoleformer (Per Fibæk Laursen). Ud fra disse forskningsresultater har man i praksis foretaget forskellige udviklingsprojekter i folkeskolerne, hvor man med succes har kombineret det praktiske værkstedsbaserede arbejde med undervisning i de klassiske fag, som matematik og dansk.( ) Med baggrund i teorien omkring læringsstile samt de succesfulde udviklingsprojekter i relation til dette, mener projektgruppen, at et samarbejde mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne omkring konkret udvikling - og gennemførelse af undervisningsforløb kan give en merværdi både for grundskole og erhvervsskole. Grundskolen vil qua et sådan projekt kunne inddrage undervisere fra erhvervsskolen i et undervisningsforløb og tilbyde eleverne værkstedsøvelser i relation til mere teoretisk undervisning indenfor de klassiske fag som dansk, matematik, engelsk etc.. Kendskabet til erhvervsskolernes uddannelser, undervisningsmetoder etc. vil via disse udviklingsprojekter blive øget. 4

6 ( beskrivelse/baggrund/sider/default.aspx). Projektet fokuserer således på, at: Skabe et samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler i Nordjylland således at uddannelseskulturen i grundskolen i højere grad understøtter en naturlig sammenhængskraft mellem grundskole og erhvervsskole. En kultur, der understøtter erhvervsskolerne som et attraktivt ungdomsuddannelses valg efter grundskolen. ( lse/form%c3%a5l/sider/default.aspx). Projektgruppen ser på baggrund af ovenstående behov for følgende: Øget indsigt i og viden om erhvervsskolenes særlige pædagogiske og didaktiske tiltag samt konkret viden om den enkelte erhvervsuddannelse Positiv holdningsændring i forhold til erhvervsuddannelser => Erhvervsskolernes uddannelser anses som værende et mere attraktivt uddannelsesvalg Øget rekruttering af elever direkte fra grundskole til erhvervsskole Denne evaluering fokuserer ikke på, hvorvidt der sker en øget rekruttering til erhvervsskolerne, da tidshorisonten for evalueringen ikke tillader at følge eleverne indtil deres valg af ungdomsuddannelse er truffet. Derimod koncentrerer evalueringen sig om de på to første punkter vedrørende øget kendskab og viden samt positiv holdningsændring. Desuden ses på opbyggelse af netværk mellem grundskole- og erhvervsskolelærere samt muligheden for at grundskolelærere gennem udviklingsprojekterne og kontakten til erhvervsskolelærere kan lade sig inspirere af erhvervsskolens pædagogiske og didaktiske tiltag med henblik på anvendelse af denne viden og erfaring i grundskolen. Det er med baggrund i dette, at evalueringsdesign og -spørgsmål for denne evaluering er udarbejdet. 5

7 Evalueringsdesign Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, UCN har med afsæt i formålet med evalueringen udarbejdet et design som er inspireret af virkningsevalueringsevaluering som metode. Virkningsevaluering (realistic evaluation) kan generere viden om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder, og udtaler sig på den måde om effekt og ikke bare output. Output kan defineres som det vi gør, hvor effekt også kaldet outcome refererer til hvilken forskel gør det? hvad ændrer det på kort sigt og langt sigt?. I dette tilfælde kan effekten eksempelvis være, om udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i og anvender den praksisnære pædagogik og didaktik, som benyttes i erhvervsskolerne og om dette i givet fald giver grundskoleeleverne og lærerne bedre kendskab til erhvervsuddannelserne og på den måde kan inspirere grundskolelærere til anvendelse af denne pædagogik og didaktik i grundskolen. Output derimod ville være, at stoppe ved beskrivelsen af de udførte aktiviteter det vi gør i udviklingsprojekterne. En virkningsevaluering bygger på viden om, hvilke hypoteser en given indsats (program) kan tænkes at have af betydning for en given problemstilling. Disse hypoteser kaldes programteori og disse underbygges med afsæt i både teoretisk og praktisk viden. Programteorierne danner dernæst baggrund for udformningen af det konkrete evalueringsspørgsmål og beslutninger om, hvilke data evalueringen med fordel kan betjene sig af. Programteorier Evalueringen betjener sig af flere programteorier, som er beskrevet nedenfor. Programteorier justeres under evalueringsprocessen i mødet med forestillinger om projektets formål og virkemidler hos forskellige aktørgrupper og analyseres i forhold til de på forhånd formulerede programteorier. Programteori 1 Det antages, at de i udviklingsprojekterne afviklede undervisningsforløb giver grundskolelærerne samt - eleverne en øget indsigt i og viden om 1) erhvervsskolernes særlige pædagogiske og didaktiske tiltag, som vekselvirker mellem teori og praksis samt om 2) de/den enkelte erhvervsuddannelse, der har været kontakt med. Programteori 2 Det antages, at grundskolelærerne efter undervisningsforløbene i forbindelse med udviklingsprojektet er blevet inspireret til forandringer i grundskoledidaktikken. 6

8 Programteori 3 Det antages, at udviklingsprojekterne bidrager aktivt til at skabe en positiv holdningsændring hos grundskolelever og lærere i forhold til erhvervsuddannelser således, at erhvervsuddannelserne i højere grad bliver et attraktivt alternativ til andre ungdomsuddannelser. Programteori 4 Det antages, at der dannes netværk mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere som følge af samarbejdet om udviklingsprojekterne. Evalueringsspørgsmål I hvilken udstrækning opfylder projektet programteorierne? Hvilke effekter kan ses på baggrund heraf? 7

9 Evalueringsdata For at besvare evalueringsspørgsmålet med afsæt i programteorierne er følgende datakilder blevet anvendt systematisk. 1. Indledende møde med alle projektgrupper 2. Observation af alle afholdte aktiviteter 3. Korte interviews med elever på aktivitetsdagen 4. Grundskolens undervisere evaluerer efterfølgende med eleverne 5. Efterfølgende evalueringsmøde med alle projektgrupper med afsæt i spørgeguide og evalueringsskabelon 6. Projektdata Efter godkendelse af alle udviklingsprojekter, blev de enkelte grupper af CEPRA indkaldt til et indledende møde parterne imellem. Formødet var for de flestes vedkommende første kontakt mellem involverede lærere fra grundskolen samt de lærere fra erhvervsskolen, som var blevet koblet på det enkelte udviklingsprojekt. Ikke alle grundskolelærere havde deltaget i projektets ansøgningsproces, ligesom ikke alle erhvervsskolelærere følte sig godt sat ind i hvad deres rolle i dette skulle være. Det indledende møde havde således til formål, at give projektdeltagenre mulighed for i fællesskab at tale gensidige forventninger igennem samt sætte rammerne for det konkrete indhold i de enkelte projekter. CEPRA deltog i disse møder som en del af evalueringen, med henblik på at følge projekterne fra start til slut fra forventningsafstemning over afvikling til evaluering. Observationer af afholdte aktiviteter har været foretaget ud fra en observationsguide (se bilag), der fokuserer af- eller bekræftelse af de i programteorierne opstillede antagelser. Ved kortere forløb har hele aktiviteten været dækket mens der ved længerevarende forløb har været prioriteret i hvilke dage/timer der har været observeret. Det samme gælder ved forløb der gentages med samme indhold for eksempelvis en parallelklasse. I forbindelse med de afholdte aktiviteter har observatøren undervejs foretaget korte uformelle interviews med grundskoleelever. Disse interviews har, ligesom observationsguiden, fokuseret på de antagelser, der ligger i programteorierne, og der er således spurgt ind til elevernes forventninger til dagen(e), forudgående viden om Tech College, oplevelse af den afholdte aktivitet, indtryk af Tech College/stedet de har været mv.. 8

10 Som forberedelse til det afsluttende evalueringsmøde mellem de enkelte projektdeltagere og CEPRA, har grundskolelærerne i tiden fra aktivitetens afslutning til evalueringsmødet vendt elevernes oplevelser af de afholdte aktivtier med eleverne. Det afsluttende evalueringsmøde har været afholdt for alle 12 projektgrupper. Mødet har været en blanding af uformel snak og strukturerede spørgsmål fra CEPRAs side. Anvendte projektdata er fra Tech Colleges hjemmeside, hvor baggrund for projektet, formål, succeskriterier mv. er beskrevet ( Hvor kommer udviklingsprojekterne fra? Projektet har været organiseret således, at folkeskolerne i Nordjylland før sommerferien 2010 blev opfordret til at indsende en projektbeskrivelse til Tech College med forslag til projekter indenfor rammen Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever. I alt 10 ansøgninger kom ind og alle blev godkendt pr. 1. juli 2010 og efterfølgende realiseret i efteråret 2010 samt forår To ekstra projektansøgninger er stødt til efter fristen, og er ligeledes begge realiseret indenfor tidsrammen. Evalueringen her omfatter således 12 udviklingsprojekter alt i alt. De gennemførte udviklingsprojekter kommer fra følgende grundskoler: Arden Skole Gl. Lindholm Skole Hadsund Skole Mellervangskolen Mou Skole Sæbygårdskolen Ovennævnte grundskoler har samarbejdet med følgende erhvervsskoler/afdelinger: Agri College, Tech College Aalborg Auto College, Tech College Aalborg Bil, fly og andre transportmidler, Tech College Mariagerfjord Bygge og anlæg, Tech College Mariagerfjord Construction College, Tech College Aalborg Dental College, Tech College Aalborg Design og beklædning, HTX Aalborg Food College, Tech College Aalborg 9

11 Frederikshavns Handelsskole Media College, Tech College Aalborg Metal College, Tech College Aalborg Produktion og udvikling, Tech College Mariagerfjord Technology College, Tech College Aalborg Alle har haft tid til et forberedende møde, afholdelse af aktiviteten samt et evaluerende møde. Dette har grundskolerne søgt midler til i forbindelse med projektansøgningen, således at det har været udgiftsneutralt for skolerne at deltage. Præsentation af udviklingsprojekterne Udviklingsprojekterne har haft meget forskellige karakter og indhold, da idéerne som nævnt er kommet fra grundskolerne selv. Nogle grundskoler har haft flere projekter, mens andre har haft et enkelt, ligesom nogle udviklingsprojekter har varet en enkelt dag mens andre er foregået over en hel uge. For at skabe et overblik præsentes udviklingsprojekterne kort inden analyse af data påbegyndes. PROJEKT 1: SKIL EN KYLLING AD OG TJEK PÅ DEN GODE BORDDÆKNING Deltagere er 8. og 9. klasses elever med valgfag i hjemkundskab på Arden skole. I alt 13 elever fire drenge og ni piger. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl Formålet med projektet er øget kendskab til forarbejdning af kødprodukter og sammenhæng mellem produkt, udskæring, kvalitet og anvendelse. Desuden ønskes at knytte an mellemvalgfaget og evt. valg af kommende uddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt. PROJEKT 2: DESIGN FRA FÅR TIL FASHION Deltagere er 8. klasses elever med valgfag i håndarbejde fra Arden skole. I alt 8 elever - alle piger. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl Formålet med projektet er at give eleverne øget forståelse for arbejdet med og forløbet omkring design i såvel et produktionsmæssigt, et handelsmæssigt samt et kulturelt perspektiv. Desuden ønskes at knytte an mellemvalgfaget og evt. valg af kommende uddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt. 10

12 PROJEKT 3: MOTORLÆRE FRA FUSK TIL FORRETNING Deltagere er 8. og 9. klasses elever med valgfag i motorlære på Arden skole. I alt 20 elever alle drenge. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl / Formålet med projektet er at eleverne får sat en mulig horisont på det, der for manges vedkommende er en hobby i forhold til lysten til at arbejde med knallerter. At eleverne oplever sammenhængen mellem det praktiske arbejde på skolen og erhvervsskolernes måde at kombinere det praktiske, det teoretiske og uddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt. PROJEKT 4: BYG EN GRIL SAMARBEJDE OM DAGLIGE OPGAVER Deltagere er 8. og 9. klasses elever med valgfag i sløjd på Arden skole. I alt 33 elever en pige og resten drenge. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl Formålet med projektet er at eleverne styrkes fagligt i form af samarbejde mellem valgfaget sløjd/ metalsløjd og EUD metal, construction, træ. Desuden ønskes at eleverne oplever sammenhæng mellem folkeskolens undervisning og deres eventuelle kommende valg af videreuddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt. PROJEKT 5: MATEMATIKFORLØB SET FRA TO VINKLER FOLKESKOLEN OG HTX (FREDERIKSHAVN HANDELSSKOLE) Deltagere er tre 9. klasser fra Arden skole. I alt 64 elever 26 piger og 38 drenge. Aktiviteten forløber over to dage med en dags mellemrum fra kl Formålet med projektet er at skabe relationer mellem folkeskole og gymnasium, at folkeskolelærere kan blive inspireret af gymnasiets didaktik samt at have fokus på matematik. Projektet er søgt hjem skolelederen og lærerne overtager, da projektet er godkendt. PROJEKT 6: REKLAME TEORI OG PRAKSIS Deltagere er tre 6. klasser (a, b, c) på Sæbygårdskolen. Aktiviteten er ens for alle tre klasser og løber for hver klasse over to sammenhængende dage fra kl Formålet med projektet er at introducere lærere og elever til erhvervsuddannelsesområdet samt den særlige pædagogik, der anvendes i erhvervsskolesystemet, hvor teori og praksis er en konkret og direkte kobling. Projektet er søgt hjem af den lærer på Sæbygårdskolen, der også selv står for og deltager i aktiviteten. 11

13 PROJEKT 7: VÆRKSTEDSØVELSER I PRAKSISNÆR LÆRING Deltagere er alle lærere i mellemgruppen samt udskolingen på Mou Skole. I alt 14 deltagere 11 kvinder og 3 mænd. Aktiviteten er ens for hhv. mellemgruppen og udskolingsgruppen og foregår for hver gruppe over en enkelt dag fra kl Formålet med projektet er, at få erhvervsskolernes kompetence til praksisnær læring implementeret på Mou Skole. Dette udspringer af et ønske om at få samtlige lærere i mellemgruppen og udskolingen på Mou skole til at blive klogere på praksisnær læring. Projektet er søgt hjem af skolelederen, der også selv står for og deltager i aktiviteten. PROJEKT 8: SAMARBEJDE OM FÆLLES ÅRSPLAN Deltagere er 3 lærere + 2 skoleledere fra Skolerne område øst i Aalborg Kommune. Aktiviteten er afholdt som møder af længere eller kortere varighed mellem grundskole og afdelinger af Tech College. Formålet med projektet er, at få et tættere samarbejde mellem Tech College og Værested til lærested gennem tid til fælles forberedelse, som kan lede hen til en fælles årsplan for de uger, hvor samarbejdet står på. Projektet er søgt hjem af skoleleder fra den ene skole. PROJEKT 9: VIDEREUDVIKLING AF BYG TOPPEN AF ET TÅRN Deltagere er 8. og 9. klasser på Hadsund skole. I alt 75 elever både drenge og piger. Desuden deltager viceskoleleder, uddannelsesvejleder og tre matematiklærere fra skolen. Aktiviteten forløber over 5 dage fra mandag til fredag fra kl Formålet med projektet er at øge elevernes kendskab til erhvervsuddannelserne i forbindelse med elevernes valg af ungdomsuddannelse. Desuden ønskes at lærerne får indsigt i hvordan faglærerne blander teori og praksis/værkstedsundervisning og sætter fokus på den matematikfaglige vinkel på projektet. Projektet er søgt hjem af skolens uddannelsesvejleder, der også selv deltager i projektet. PROJEKT 10: PLANTERS BETYDNING FOR VORES KLIMA, ØKONOMI OG FREMTID Deltagere er to 6. klasser fra Gl. Lindholm Skole både drenge og piger. Aktiviteten forgår som to ens forløb, der strækker sig over to dage hver, med 1 måneds mellemrum. Alle dage fra kl Formålet med projektet er at vise elever sammenhængen mellem det vi dyrker, hvordan vi dyrker det og betydningen for vores omgivelser. Hermed gives eleverne indsigt i hvem der arbejder med hvad indenfor landbruget, samt de får mulighed for at dyrke planter under professionelle vilkår. Projektet er søgt hjem af skolelederen i samarbejde med læreren, der deltager i projektet. 12

14 PROJEKT 11: ALTERNATIV/VEDVARENDE ENERGI Deltagere er to 8. klasser på Mellervangskolen. I alt 27 elever både drenge og piger samt 3 lærere. Aktiviteten foregår for begge klasser over 5 sammenhængende dage fra kl Formålet med projektet er, at give folkeskolen indblik i, hvorledes der arbejdes praksisnært i nogle for folkeskolen relevante fag. Det praksisnære arbejde skal bl.a. øge elevernes forståelse omkring alternativ energi. Samtidig med at eleverne får ny viden, skal den underbygge deres nuværende fag som biologi, fysik, matematik og samfundsfag. Fagene smelter sammen og har sammenhæng til emnet alternativ energi i et praksisnært projekt. Ydermere giver projektet en nem overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Projektet er søgt hjem af den lærer fra skolen der også selv sammen med andre kollegaer deltager i projektet. PROJEKT 12: FRA FAR TIL FYRTÅRN Deltagere er tre 8. klasser fra Arden skole både drenge og piger, samt fem lærere fra skolen og 11 fædre til børn i de tre klasser. Projektet foregår over 2 uger; mandag onsdag i den første uge, og mandag- fredag i den efterfølgende uge. Formålet med projektet er, at inddrage forældregruppen i et tværfagligt projekt mellem Arden Skole og Construction i Aalborg, idet arbejdet med forældrestøtte er et vigtigt led i overgangen til en ungdomsuddannelse. Der ønskes at inddrage specielt fædrene i en overgangsproces, da forskning viser at fædres inddragelse er afgørende for fastholdelse i og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. Endvidere ønskes at knytte erhvervsrettede joberfaringer i forældregruppen sammen med et konkret håndværksmæssigt forløb på skolen og via et fælles afslutningsarrangement, at inddrage relations arbejde som en del i projektet. Endelig ønskes at skabe sammenhæng mellem dette konkrete projekt og skolens deltagelse i KL-forløbet I skolens lykkes alle børn. Projektet er søgt hjem skolelederen i samarbejde med lærerne der deltager i aktiviteten. Der kan læses mere om de enkelte projekter på Tech Colleges hjemmeside: /default.aspx 13

15 Evalueringsresultater Til analyse af data anvendes principperne fra Grounded Theory, hvor formålet er at opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data (Boolsen 2010, s. 207). Grounded Theory er en metode, som bygger på induktion, hvorved data gennem forskellige analyseprocesser kategoriseres og organiseres, således at mønstre og sammenhænge i materialet viser sig. Dette kan så i sidste ende føre til ny teoridannelse om feltet derfor navnet. Begrebet Grounded Theory stammer fra Strauss og Corbin der mener, at det er en teori, der er genreret fra data, som er systematisk indsamlet og analyseret i en forskningsproces. I denne metode er dataindsamling, analyse og eventuel teori tæt forbundne. ( ) Grounded Theory kan tilbyde indsigt, forbedre forståelse og være en meningsfuld parameter, når der skal handles alt sammen fordi det er datafunderet. (Strauss & Corbin 1998, i Boelsen 2010, s. 208). I analysen er datamaterialet bearbejdet ud fra ovenstående principper, hvor antagelserne fra programteorierne har været lagt i baggrunden. De i forvejen antagelser om årsager og sammenhænge har dermed ikke været styrende for analysen, men er blevet inddraget og testet i forhold til fremkomne data senere i analysen. Der har på denne vis været en vekselvirkning mellem det induktive og deduktive, mellem empiri og teori, i analysen - denne metode kaldes analytisk induktion indenfor Grounded Theory. Af hensyn til overskuelighed i følgende skriftlig fremstilling af analyseresultaterne, er det valgt at organisere data ud fra de fire spørgsmål, der er indeholdt i programteorien og dermed ligger til grund for evalueringsspørgsmålet. Det drejer sig om følgende: 1. Om grundskolelærerne samt -eleverne gennem udviklingsprojekterne får øget indsigt i og viden erhvervsskolernes særlige pædagogiske og didaktiske tiltag, hvor der vekselvirkes mellem teori og praksis samt om de får øget viden om de enkelte erhvervsuddannelser; 2. Om grundskolelærerne i forbindelse med udviklingsprojektet i højere grad inspireres til forandringer i grundskoledidaktikken; 3. Om der hos grundskolelærerne og eleverne skabes positiv holdningsændring i forhold til erhvervsuddannelserne og om disse som følge heraf bliver et attraktivt alternativ til andre ungdomsuddannelser: 4. Om der dannes netværk mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere som følge af samarbejdet om projektet. 14

16 Under disse fire hovedoverskrifter arbejdes med forskellige dimensioner i materialet, der er fremkommet gennem analyse, hvorigennem der søges at skelne mellem virkningerne af de forskellige udviklingsprojekter i forhold til typer, organisering, målgruppe mv.. Øget indsigt og viden? Giver det eleverne og lærerne øget indsigt og viden, at deltage i udviklingsprojekterne? JA det gør det! Som det vil fremstå af nedenstående, har begge grupper fået øget indsigt i og viden om konkrete erhvervsuddannelser samt den vekselvirkning mellem teori og praksis, der anvendes i undervisningen på erhvervsskolerne. I tillæg hertil har såvel lærere som elever fra grundskolen konstateret, at denne form for undervisning virker særdeles motiverende og inspirerende for alle parter. Erhvervsskolernes praksisnære didaktik virker! Erhvervsskolernes uddannelser er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem skoleophold og praktikophold, ligesom selve undervisningen i skoleperioderne i varierende grad er opbygget som et samspil mellem teoretiske oplæg og praktisk arbejde med faget. Hensigten med denne måde at arbejde på i skoledelen, er at lette overgangen fra teori til praksis og dermed mindske det praksischok, som mange oplever ved skiftet fra skole til arbejde. Den almindelige klage over praksischok ved overgangen fra skolen til arbejdslivet kan overskrides ved hjælp af mesterlære i praksisfællesskaber. Vanskelighederne med elevmotivation i skolen kan overvindes ved, at lærlingene selv har valgt det håndværk, de vil lære, og gennem den åbenlyse relevans af de fleste af de opgaver, de lærer. (Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 28). Tanken har således været, at udviklingsprojekterne i deres måde at organisere aktiviteterne på, giver såvel grundskolelærere som elever mulighed for at se og afprøve denne didaktiske metode i praksis og herigennem øge viden herom. Alle udviklingsprojekter (foruden projekt 8, der skiller sig ud fra de resterende) har været afholdt som en aktivitet med vekselvirkning mellem kortere eller længere teoretiske oplæg efterfulgt af praktisk arbejde. Denne måde at organisere dagen(e) på, har der fra alle sider været utrolig stor begejstring over, fordi det for både lærere og elever har været spændende at få lov til både at få noget fagligt/teoretisk input og derefter selv komme i gang med det praktiske arbejde. Observationerne viser, at vekselvirkningen har virket engagerende på grundskolelærere og elever. I observationsnoterne er følgende iagttagelser karakteristiske for projekterne: Stort set alle elever er engagerede og aktive i de enkelte forløb. De lytter og spørger aktivt ind og går med stor interesse i gang med de praktiske opgaver, de stilles overfor.. 15

17 Data fra interviews og evalueringssamtaler underbygger dette. En grundskolelærer bliver spurgt om, hvad vedkommende tror, eleverne synes om denne mere aktiverende måde, at blive undervist på, og svarer: Det synes de helt sikkert godt om, de bliver jo hurtigt trætte af at sidde og lytte, så de kan godt lide, når der sker noget, og de skal gøre noget. (Projekt 2). Alle de adspurgte lærere er enige i dette perspektiv, hvorved ingen lader til at være i tvivl om den positive virkning, det har på eleverne selv at blive aktiveret gennem hyppige skrift mellem teori og praksis. Hvorvidt lærerne i forlængelse heraf mener, at kunne anvende denne undervisningsform i grundskolen, behandles senere i afsnittet om didaktisk inspiration (s. 22). Den friere og mere ligeværdige lærer-elev relation Eleverne er vilde med at blive aktiveret. Udtalelser fra elever om hvad det bedste, ved den afholdte aktivitet var, lyder således: Når vi lavede noget og ikke bare skulle stå og høre efter.( ) At vi fik lov til at hyggesnakke samtidig med, at vi lavede noget, og at vi ikke bare skulle holde mund og høre efter. ( )Det var dejligt, at der ikke var nogen lærer, der stod og snakkede oppe ved tavlen hele tiden. [Det var] Hyggeligt, lærerrigt, spændende, da de laver meget fysisk og ikke bare kigger i en bog. ( )Man er mere fri end i folkeskolen, for her sidder vi bare og glor i en bog, hvor man på HTX laver forsøg, projekter osv. (Projekt 2). Andre elever udtaler: Undervisningen er meget anderledes her, det er ikke så bogligt, og der er mere plads til her, at man kan tænke selv. ( )Lærerne er ikke så bestemte og alvorlige her, det er mere frit og de taler mere frit til os. ( ) I undervisningen her på skolen *erhvervsskolen+ stoler de på at vi godt kan finde ud af det, så vi får lov at gøre mere selv. De tror også på at vi kan.( ) det er sjovt at lave noget og ikke kun sidde på sin flade hele dagen og lytte. ( )Vi skal have noget mere ligesom det her. (Projekt 6). Data viser hermed tydeligt, at eleverne oplever større frihed i undervisningsforløbene, ligesom nogle tilmed oplever større tillid til deres evner samt ligeværdighed i lærer-elev relationen. Disse væsentlige forskelle kan skyldes flere forskellige ting. For det første betyder undervisningsformen med vekselvirkning mellem teori og praksis, at eleverne får mulighed for selv at vise hvad de kan. De skal ikke blot sidde passivt og lytte, som nogle udtrykker de er vant til i grundskolen. Det selv at blive aktiveret og i tillæg hertil få overladt ansvaret for ens produkt mere eller mindre til en selv naturligvis med mulighed for hjælp og vejledning fra lærere eller andre elever virker frigørende og motiverende for eleverne. Her bliver eleverne aktive medspillere i undervisningsforløbet i stedet for passive modtagere af obligatorisk pensum. Foruden dette, er der naturligvis nyhedsværdien i at være et nyt sted og blive undervist af en anden lærer, hvor der arbejdes med noget, som interesserer eleverne. Især hvor det er valgfagshold der er af sted, er deltagelsen af denne grund stor for samtlige elever, men også hvor det er hele klasser er næsten alle interesserede og motivere- 16

18 de i undervisningsforløbet. Elevernes positive holdning til undervisningsformen går således igen på tværs af udviklingsprojekterne hvad enten det drejser sig om valgfagshold, hele klasser eller lærerteams. Det samme gælder hvad enten det er voksne, 9. klasser, 8. klasser eller 6. klasser, der er målgruppen i udviklingsprojektet, da undervisningen er tilpasset målgruppen. På baggrund af såvel observationer, elevudtalelser som grundskolelæreudtalelser kan det konkluderes, at den praksisnære læringstilgang med tæt vekselvirkning mellem teori og praksis overordnet set får eleverne til at opleve læringsmiljøet som mere frit og ligeværdigt. De bliver motiveret og føler sig mere inddraget og taget alvorligt - og dermed oplever de også at lærer mere. Erhvervsskolernes særlige pædagogik og didaktik tydeligvis en stor fortjeneste for dette, men nyhedsværdien i at være gæster et fremmed sted med fremmede lærere, hvor der arbejdes med noget nyt og spændende, kan ligeledes tænkes at spille en rolle. Samtidig skal det ikke underkendes, at der i udviklingsforløbene foretages teoretisk undervisning, ligesom i grundskolen. Den store forskel er, at teorien her i læringsøjeblikket forholdes til konkrete fagrelaterede problemer overvejende set. Samtidig behøves læringen ikke foregå mens eleverne sidder stille og lytter i et klasseværelse, men derimod tit mens de beskæftiger sig med det valgte fagområde. Dermed bliver motivationen for at lære det givne pensum større. Gennem deltagelse i de afholdte aktiviteter har elever og grundskolelærere fået afprøvet i praksis, hvordan erhvervsskolerne didaktik fungerer, og herigennem fået øget indsigt i og viden om erhvervsskolernes praksisnære læring. Udviklingsprojekterne varierer i både indhold og længde hvorfor deltagernes berøring med erhvervsskolernes pædagogiske og didaktiske tiltag ligeledes er forskellig. Nogle bliver introduceret til og prøver at arbejde indenfor flere forskellige uddannelsesretninger i samme projekt, mens andre fokuserer på en enkelt. Nogle grundskoler samarbejder med handelsskoler, mens andre samarbejder med klassiske håndværksfag såsom murer og slagter. Nogle aktiviteter foregår over flere uger, mens andre aktiviteter afvikles på en enkelt dag. Det er imidlertid vanskeligt at identificere forskelle i udviklingsprojekterne med hensyn til øget indsigt i princippet om vekselvirkning mellem teori og praksis, da næsten alle som nævnt er organiseret på denne måde. Blot et enkelt skiller sig ud hvad dette angår projekt 8. Her har denne dimension ikke været betonet, da fokus udelukkende har været samtaler mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere med henblik på eventuel fremtidig planlægning af samarbejde. 17

19 De konkrete erhvervsuddannelser Hvad angår øget indsigt i og -viden om de konkrete erhvervsuddannelser, er forskellene større. Det er i udgangspunktet meget forskelligt hvor meget såvel grundskolelærere som elever ved om erhvervsuddannelserne på forhånd. En lærer fortæller: Jeg kendte overhovedet ikke noget til HTX i forvejen, jeg har selv gået på det almene gymnasium for mange år siden så det er det, jeg ved mest om. (Projekt 2). Tilsvarende fortæller en anden at: Desuden har alle fået større viden, mere forståelse og respekt for erhvervsuddannelserne, og fundet ud af at en erhvervsuddannelse ikke blot er for restgruppen der ikke kan klare gymnasiet. (Projekt 7). Det har således været godt for grundskolelærerne at komme i kontakt med erhvervsskolerne og gennem udviklingsprojekterne udvide deres viden om og indsigt i de uddannelser, der tilbydes der. Andre vidste noget i forvejen men har alligevel fået mere bygget på: ( ) er det jo nogen ting jeg ikke vidste i forvejen, og det. Jo men ikke sådan overvældende fordi jeg jo selv har været i fagene. I mange forskellige både indenfor byggeri og indenfor det sorte fag [mekaniker]. (Projekt 3). Ligeledes har det været forskelligt hvor megen viden eleverne havde i forvejen. Nogle kendte lidt til en uddannelse fra en større søskende der går der/har gået der/skal til at gå der mens andre havde fået lidt info fra UUmedarbejdere, forældre eller andre voksne enten forud for dette projekt eller ved anden lejlighed: Jeg har noget familie der har gået hernede og så det der UU-vejledning på skolen, de har også fortalt lidt. Og så har vi haft noget uddannelsesaften nede på vores skole hvor de har fortalt lidt. (Projekt 3). Mange lader dog ikke til at have den store viden om hvilke uddannelser der tilbydes, og hvad de indeholder. Efter de udviklede undervisningsforløb er blevet afholdt, har nogle elever fået større viden om de konkrete uddannelser, men andre stadig er lidt usikre på dette. De udviklingsprojekter, hvor der har været en introduktion til den pågældende uddannelse samt en rundvisning på adressen har elever og lærere fået tilbudt viden om den enkelte uddannelse. Samtidig skal det dog pointeres, at alt efter elevernes alder, så har de svært ved at huske meget fra en generel introduktion. Eksempelvis viser data fra projekt 10, hvor to sjetteklasser besøger Agri College, at eleverne generelt set har været mere optaget af de dyr de har set i forbindelse med rundvisningen, end af hvilke uddannelser der tilbydes her. Denne information blev givet dem i forbindelse med rundvisningen, men ikke mange kunne holde fokus på dette. (Det skal retfærdigvis her siges, at der var en del støj under rundvisningen, hvorfor det også kan have været svært for nogle elever at høre den information, der blev givet). Til gengæld har eleverne gennem praktisk arbejde indenfor gartnerfaget fået kendskab til hvad denne uddannelse eksempelvis indeholder. Det at arbejde med faget i praksis lader for de yngre elever således til at give mere indsigt end mundtlig introduktion. Dette hænger sammen med unges evne til abstraktion, hvor det i denne alder kan være svært at forholde sig til en større mængde overordnet information, som de ikke umiddelbart ser nogen praktisk anvendelse af. I sjette klasse står ele- 18

20 verne trods for karrieplaner mv. ikke umiddelbart overfor at skulle træffe endeligt valg om ungdomsuddannelse, hvorfor denne information for nogle virke irrelevant og svært at placerementalt. Andre projekter for 8. og 9. klasser har startet med en introduktion til uddannelsen, og her lader informationen til at være gået mere ind. De større klasser er muligvis mere modtagelige for denne information, da de står tættere på valg af ungdomsuddannelse. Data fra eleverne viser, at i de udviklingsprojekter, hvor eleverne har været på erhvervsskolen, men ikke har haft en egentlig introduktion og/eller rundvisning, der efterspørger eleverne dette. De ville gerne vide mere om uddannelserne og mulighederne på det sted, de besøgte. For disse lidt større elever er informationen mere umiddelbart relevant, da de står tættere på valg om, hvad der skal ske efter folkeskolen. Samtidigt er det også for de større elever tydeligt, at de gennem det praktiske arbejde i projektet får indsigt i hvordan der arbejdes i dele af de uddannelser de introduceres til. Opsamling Udviklingsprojekterne kan på baggrund af ovenstående siges at tage udgangspunkt i og konkret inddrage den praksisnære pædagogik, som benyttes i erhvervsskolerne. Kun projekt 8 gør ikke dette de resterende 11 arbejder alle konkret med vekselvirkning mellem teori og praksis i de udviklede undervisningsforløb. Denne måde at organisere undervisningen på, har givet de deltagende grundskolelærere og elever en øget indsigt i og viden om den praksislæring, som benyttes i erhvervsuddannelserne samt om de konkrete erhvervsuddannelser. Den praksisnære elevaktiverende undervisning giver grundskoleeleverne en oplevelse af at have en friere og mere ligeværdig lærer-elevrelation. Eleverne motiveres af at blive inddraget og selv afprøve teori i praksis samt blive givet og tage ansvar for egen læring. Det at afprøve fagene og den pædagogiske didaktik på egen krop, har vist sig for især de yngre elever at have den største læringsværdi set i forhold til mundtlig information, men generelt for alle målgrupper gælder at learning by doing virker bedst. 19

21 Didaktisk inspiration? Ovenstående analyse efterlader et klart indtryk af, at der er noget at hente didaktik og pædagogisk for grundskolelærerne i erhvervsskolernes måde at drive undervisning på. Både lærere og elever er enige om, at det bare virker! Kan erfaringerne så med fordel overføres til grundskolen? Data fra evalueringen viser, at grundskolelærerne i høj grad finder det inspirerende, at samarbejde med erhvervsskolerne i udviklingsprojekterne. Alle mener, at have fået noget med sig hjem på den ene eller anden måde. Lærerne udtaler, at de finder den praksisorienterede arbejdsform er inspirerende for dem som lærere, ligesom de kan se, hvordan det virker positivt i forhold til motivation af eleverne, som citaterne ovenfor ligeledes viser. I noter fra evalueringsmødet i udviklingsprojekt 1 står der: Det var rigtig godt med mesterlæren. Heidi viser først eleverne råvarerne og hvordan de skal gøre med det. Herefter får de selv lov at prøve men hun går rundt og hjælper. ( ) Lærerne har taget det med sig, at de i deres husgerningstimer vil arbejde mere med mesterlæreprincippet, hvor de viser inden hvordan det skal gøres, og hvor de gør mere ud af at fortælle om råvarerne. Lærerne føler sig meget inspireret efter besøget.. Der hvor grundskolelærer er blevet inspireret af noget ganske konkret, som ovenstående eksempel, eller som eksempelvis en bestemt måde at gennemgå og forklare en matematisk model på, virker til at være noget lærerne vurderer, er relativt nemt at overføre til egen hverdag i grundskolen. Transfer, der betyder Overførsel af det lærte fra læringssituationen til anden situation (Wahlgren 2009, s. 6) er således mulig, når det der skal overføres, er konkret samt noget de forventer at kunne anvende umiddelbart. Vi vil gerne, men synes det er svært En skoleleder fortæller til evalueringsmødet, om deres oplevelse fra udviklingsprojekt 7, hvor det var to lærerteams der var af sted, at alle synes det har været en god oplevelse. ( ) som teambuilding er det super godt. På den måde har de fået meget ud af det. De fik grinet og pjattet en masse sammen og fik arbejdet sammen om de opgaver der var. Forløbet har vist dem, det er godt med korte teoriforløb efterfulgt af praksisarbejde. Praksislæring giver motivation til at lære mere teori.. Samtidig siger hun dog også, at: De [lærerene] har dog umiddelbart svært ved at koble det til deres egen hverdag ( ) Lærerne har det stadig svært med den læringsform der hedder at bruge hænderne. Der er ingen tvivl om, at der er noget vi kan bruge, men vi skal arbejde med det.. Når det kommer til at omsætte denne mere uhåndterlige og generelle inspiration til egen virkelighed og hverdag, viser det sig imidlertid i mange tilfælde som dette mere vanskeligt omsætteligt. Grundskolelærerne giver udtryk for, at de synes det er svært at overføre, selvom de er 20

22 blevet inspireret af besøget til at ville gøre noget andet/mere af det de oplevede i forbindelse med udviklingsprojektet. En lærer siger: ( ) jeg kan jo godt se, at der på HTX nok er større muligheder og mere fokus på at involvere eleverne og lave noget aktivt. I folkeskolen har vi nok en tendens - selvom vi prøver at gøre det bedre til at have meget tavleundervisning, hvor eleverne skal sidde og lytte. Vi har jo nogle skrappe planer for, hvad de skal igennem af stof, og det kommer til at styre meget af den undervisningsform, vi vælger. ( ) men jeg kan da sagtens se, at vi kunne bruge mere undervisning, hvor vi gør eleverne mere aktive og inddrager dem mere i nogle konkrete aktiviteter, for at de kan lære det, de skal i stedet for, at vi nu kun står oppe ved tavlen og fortæller dem, hvad de skal vide; men jeg synes du også vi arbejder på det fx bruger vi da projektarbejdsformen en del (...). (Projekt 2). En anden udtaler: Ja vi fik da mange gode ideer, og det var godt orienteret mod praksis, men der var jo også teori lagt ind. Det havde vi aftalt samen, da vi lavede programmet. ( )Der er langt større mulighed for at eksperimentere med forskellige undervisningsformer her. De skal jo ikke på samme måde konstant overholde nogen planer med et bestemt indhold, der er folkeskolen jo meget styret. De (handelsskolen) har meget lettere ved at arbejde med praktiske områder og problemstillinger, fordi de har lokaler og faciliteter til det og udstyr. Fx computere det vil vi da gerne bruge meget mere på skolen, men der er ikke mulighed for ret meget af den slags. (Projekt 6). I forhold til transferværdien, opleves det således vanskeligt direkte at overføre de principper, grundskolelærerne har set på erhvervsskolerne, da de opfatter deres virkelighed som anderledes bundet end tilfældet er på erhvervsskolerne. Når transfer opleves mere vanskeligt på dette område, skyldes det, at der ikke er idendiske elementer i læringssituationen og anvendelsessituationen. (Illeris 2006, s. 62). Det de har lært på erhvervsskolen kan de ikke uden videre tage og bruge i eksempelvis deres danskundervisning tilbage på skolen. Grundskolens skolastiske tradition tænker viden på en anden måde end mesterlære-tankegangen og vekseluddannelsesprincippet. Viden i skolastisk forstand er Viden om fakta og regler, som kan udtrykkes sprogligt udtømmende og formidles skriftligt, fx i lærebøger. (Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 293), men viden kan også være kropslig, situeret og tavs. Skolen er isoleret fra arbejdslivets produktionsprocesser, hvor de vigtigste former for mesterlære finder sted. Undervisning forstået som direkte mundtlig formidling er udbredt i klasseværelset, hvor man ikke er særlig opmærksom på miljøets læringsressourcer, der er altaf- 21

23 gørende i mesterlære. (Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 25). Til trods for at det ikke er mesterlære i den forstand, der foregår under skoleopholdene på erhvervsuddannelserne, er disse til stadighed kendetegnet ved at det i overvejende grad er udlærte inden for det givne håndværk, der underviser eleverne, ligesom undervisningsform og indhold i høj grad er bygget op omkring anvendelse af tilegnet viden i praksis. Kendetegnende for grundskolens syn på læring og viden er mere færdighedsorienteret og bundet op på bedømmelse i form af karaktergivning. Mette Bauer og Karin borg skriver om den skjulte læreplans krav til børnene i grundskolen, at: Elevrollen indebærer, at eleven skal kontrollere sig motorisk og verbalt. Det vil sige at eleven skal kunne sidde stille i længere tid ad gangen, tie stille, og helst kun tale på lærerens opfordring ( ) forholde sig opmærksom, og denne opmærksomhed skal være rettet mod læreren og de faglige aktiviteter, som i meget stor udstrækning er totalt fremmede for elevens egen livssammenhæng ( ) være i stand til at se bort fra sine egne behov og erfaringer fra familie og fritid (Bauer & Borg 1986, s. 29 i Illeris 2006, s. 229). Dette kombineret med fokus på karakterbedømmelse er medvirkende til at skolelæring forbliver læring i skolen. Til forskel fra den skolastiske tradition, repræsenterer Mesterlæren ( ) en form for læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Oplæringen sker i den sammenhæng, hvor det lærte skal anvendes. Læringen er indlejret i en given social praksis, og den er betinget af lærlingens deltagelse i denne praksis (Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 18). Det er netop denne direkte kobling mellem teori og praksis, der tiltaler grundskolelærerne, men som de finder vanskelig direkte at overføre til grundskolen selvom de oplever stort engagement fra eleverne, når der arbejdes på denne måde. En lærer nævner, at de i grundskolen nærmer sig mesterlæreprincipperne ved at have mere projektarbejde. Ifølge Nielsen og Kvale rummer projektarbejdet ligheder ved at have en fælles betoning af læring gennem handling (Ibid.), men der er stadig betydelige forskelle. Samarbejde eller koordinering? Transfer vurderes foruden ovenstående at være vanskeliggjort af, at samarbejdet i flere udviklingsprojekter har haft karakter af koordinering og arbejdsdeling, og i mindre grad reelt samarbejde om udførelsen. Dette skal forstås på den måde, at grundskolelærerne alle i samarbejde med erhvervsskolelærerne på et indledende møde og eventuel efterfølgende kontakt har været med til at planlægge forløbet indholdsmæssigt og lave en gensidig forventningsafstemning. Det er derimod mere forskelligt, hvorvidt grundskolelærerne i overvejende grad har været gæster sammen med eleverne, eller om de har indgået i et mere udvidet samarbejde, hvor de har medvirket aktivt i undervisningsforløbene sammen med erhvervsskolelæreren. Et eksempel hvor erhvervsskolelæreren har en mere dominerende rolle ses i observationsnoter: Begge gange 22

24 var det handelsskolelærerne, der kørte forløbet som var planlagt i et samarbejde mellem handelsskolelærerne og folkeskolelærerne. Det var handelsskolelærerne, der igangsatte og gennemførte samtlige aktiviteter. Folkeskolelærerene de gik rundt og gav råd og vejledning, når eleverne arbejdede selvstændigt og kunne have brug for hjælp og ellers var deres primære funktion at holde ro i gemakkerne, hvis nogle elever blev for overmodige eller støjende. ( ) Det var tydeligt, at det var skolelærernes opfattelse, at aktiviteterne alene skulle varetages af handelsskolelærerne, og at skolelærernes rolle var at være til stede fordi de kender eleverne og kan skride ind overfor den, der skal holdes i lidt kort snor. (Projekt 6). Udviklingsprojekt 6 er ikke enestående på dette område. Faktisk er det meget kendetegnende for flere af projekterne. Og egentlig forståeligt nok! Det beskrevne formål for udviklingsprojekt 6 er, at introducere lærere og elever til erhvervsuddannelsesområdet samt den særlige pædagogik, der anvendes i erhvervsskolesystemet, hvor teori og praksis er en konkret og direkte kobling.. Heri ligger ikke som sådan, at grundskolelærerene skal have en aktiv rolle. De skal introduceres til noget og en introduktion er som oftest noget, som nogen der ved mere, giver til nogen der ved mindre om et givent område. Modtageren er således ikke den aktive part. Syv af de 12 udviklingsprojekter har i deres formålsbeskrivelse udelukkende fokus på elevernes udbytte. Af de sidste fem udviklingsprojekter er hele målgruppen for det enkelte projekt lærerne i projekt 7 og 8, hvorfor disse naturligvis adskiller sig fra de resterende. Så blot tre af de 10 projekter, der har elever med i de afholdte aktiviteter, har fokus på lærerens udbytte og her er det, som i projekt 6, introduktion og øget indsigt det er rettet mod. Det er således naturligt, at de konkrete udviklingsprojekter har udfoldet sig således, med grundskolelærerne i en støttende funktion. Fremadrettet kunne organiseringen af samarbejdet eventuelt revurderes med henblik på transfer, såfremt det er ønskeligt. Opsamling Det kommer således ikke af sig selv at udvikle uddannelseskulturen på grundskolerne til i højere grad at understøtte naturlig sammenhængskraft mellem grundskole og erhvervsskole, men ikke desto mindre vurderes det, at projektdeltagernes udgangspunkt for at arbejde med erhvervsskolernes særlige pædagogik og didaktik er blevet styrket gennem projektet. Grundskoledeltagerne er blevet inspireret til at ville noget mere med denne særlige didaktik, så selvom transfer ikke er ligetil, kan det være første skridt på vejen til at arbejde mere aktivt med dette. Ideer er blevet født og tiltag er sat i gang, men der er som nævnt et arbejde der skal gøres endnu, hvis det skal lykkedes. Grundskolelærere er selv produkter af den skolastiske tradition og derved naturlige repræsentanter for denne, med få undtagelser. Det ligger således naturligt for dem at tænke læring og viden skolastisk, der som nævnt står i modsætning til meterlære tankegangen. En måde at overkomme transferproblemer forbundet med dette kunne eventuelt være, hvis grundskolelærerne fik 23