Guide til eftermontering af sikkerhedsseler i bus

Transkript

1 Guide til eftermontering af December 2014

2

3 3 Guide til eftermontering af Forord Forord Trafikstyrelsen har lavet denne guide, der beskriver, hvad I som opbyggere skal være opmærksomme på, når I eftermonterer. Guiden giver særligt indblik i problemstillingen ved ombygning af tidligere bybusser, samt indblik i gældende seleregler. De fleste ombygninger, der foretages, er af ældre, tidligere bybusser, der ikke er forsynet med sikkerhedsseler fra fabrikanten. Derfor vil guiden primært handle om ombygning af tidligere bybusser, men principperne gælder også for andre busser uden sikkerhedsseler.

4

5 5 Guide til eftermontering af Indhold Indhold Ombygningen... 7 Godkendte sikkerhedsseler... 8 Trepunktsseler... 8 Hofteseler... 8 Hvad siger selereglerne?... 9 Arter af busser... 9 Personbil M Personbil M Personbil M Seletyper Eksempler på lovlige sikkerhedsseler Eksempler på seler, der ikke må anvendes... 13

6

7 7 Guide til eftermontering af Ombygningen Ombygningen At ombygge en tidligere bybus i forbindelse med eftermontering af sikkerhedsseler medfører en lang række overvejelser. Herunder hvilke seletyper, der skal vælges, og hvor de skal eftermonteres. Umiddelbart lyder en eftermontering af sikkerhedsseler som en overkommelig opgave, idet der bare skal bores nogle huller og sættes bolte i, som skal fastholde sikkerhedsselen til enten sædet eller bussens konstruktion. Men ordregiver og opbygger skal være opmærksom på, at der er en række regler, som skal være opfyldt. Først og fremmest skal der anvendes godkendte og mærkede sikkerhedsseler, og selefastgørelsen skal leve op til gældende bestemmelser. Selv om der anvendes en godkendt sikkerhedssele, skal sikkerhedsselen være forsvarligt fastgjort. Grundlæggende skal der skelnes mellem tidligere bybusser registreret første gang: før den 1. april 1980 (ingen dokumentationskrav til selefastgørelse), fra den 1. april 1980 og inden den 1. oktober 1999 (dokumentationskrav til selefastgørelse, eksempelvis på baggrund af beregninger), og fra den 1. oktober 1999 (dokumentationskrav i henhold til relevant regulativ eller direktiv). BEMÆRK! Bybusser registreret første gang den 1. oktober 1999 eller senere kan normalt ikke omregistreres til brug som institutionsbus, da de typisk ikke kan bringes til at opfylde alle gældende bestemmelser (styrke af overbygning, skærpede krav til materialeres flammehastighed, opfyldelse af EU/ECE- krav om godkendte fastgørelsespunkter til seler, mv.). For at opnå den bedst mulige sikkerhed kræves: godkendte sikkerhedsseler godkendt sæde og dokumenterede seleforankringer Ved frivillig eftermontering af sikkerhedsseler skal sikkerhedsselerne være godkendte og mærket, jf. Detailforskrifter for Køretøjer, punkt (1), og sikkerhedsselen skal være solidt fastgjort til køretøjets faste dele, jf. pkt (6). Sikkerhedsseler, der eftermonteres, kan anses for at opfylde gældende bestemmelser om at være solidt fastgjort til køretøjets faste dele såfremt: seleforankringen er dokumenteret (hvor dette kræves) solidt fastgjort til sædet (skal være styrkemæssige egnet) eller bussens bærende dele, sikkerhedsselen er fastgjort til bussens originale seleforankringer, at sædets konstruktion er dokumenteret (hvor dette kræves) egnet til at overføre kræfter fra seleforankring til sædefastgørelse og at sædet er dokumenteret (hvor dette kræves) solidt fastgjort til

8 8 Guide til eftermontering af Godkendte sikkerhedsseler - stålprofiler i gulvkonstruktionen, eller - stålprofiler i henholdsvis gulvkonstruktionen og sidevæggen, eller - skinner, hvor skinnesystemet er solidt fastgjort i gulvkonstruktionen. Seleforankringer for eftermonterede seler skal opfylde gældende bestemmelser i punkt (6) i Vejledning om syn af Køretøjer. Hvor der ikke foreligger udtalelse fra køretøjsfabrikant om seleforankringer, skal fastgørelsen dokumenteres på en af de beskrevne måder, som eksempelvis kan være beregningsmetoden. Denne metode gælder fortrinsvis køretøjer og pladser, hvortil der ikke er selekrav. Benyttes skinner mv. til fastgørelse af sæder eller sikkerhedsseler, skal der fremvises dokumentation for, at det monterede system er godkendt til den konkrete bus (type). Godkendte sikkerhedsseler Trepunktssele og hoftesele anses normalt for godkendte sikkerhedsseler. Al eftermontering af sæder og seler kræver, at opbyggeren følger fabrikantens monteringsanvisninger, og at det udstyr, der sættes sammen, er afprøvet og godkendt til brug sammen. Det er desuden væsentligt at vide, om sædet og dets fastgørelse i bunden kan holde til de påvirkninger, som det udsættes for i tilfælde af en kollision. Såfremt bussen fra fabrikken er forsynet med seleforankringer, vil der ikke være noget problem med eftermontering. Trepunktsseler Trepunktsseler kan som regel ikke eftermonteres forsvarligt i de eksisterende sæder, da trepunktssikkerhedsseler kræver en øvre forankring, som normalt vil være en sidevæg/stolpe eller toppen af sæderyggen. Dvs. der skal i princippet anvendes nye sæder med indbyggede trepunktsseler. Sæderne skal monteres efter sædefabrikantens anvisninger. I visse tilfælde skal der monteres et nyt gulv (evt. med skinnesystem) til fastgørelse af sæderne, såfremt sædefabrikanten stiller specifikke krav om, at korrekt fastgørelse af sæder med indbyggede trepunktsseler kræver et særligt gulv og/eller skinner. Hofteseler Umiddelbart er det nemmest at eftermontere hofteseler, men også her er der ting man skal være opmærksom på. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at eftermontere hofteseler direkte i vognbundens faste dele, da et korrekt seleforløb vil medføre, at seleforankringerne skal anbringes bag ved det konkrete sæde til gene for anvendelsen af det bagvedstående sæde. Vælger man, at eftermontere hofteseler direkte i sædet, vil det ikke altid være muligt at opnå det korrekte seleforløb.

9 9 Guide til eftermontering af Hvad siger selereglerne? Hvad siger selereglerne? Regler om køretøjers indretning og udstyr er i meget høj grad harmoniseret i EU. Dette gælder også for sikkerhedsseler. Regelsættet for transport af børn i almindelige biler og busser er fastsat i Færdselsloven og i Trafikstyrelsens bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer, der fastsætter krav til sikkerhedsseler. Sikkerhedsseler skal opfylde bestemmelserne i Detailforskrifter for Køretøjer, pkt (1), hvorefter disse skal være mærket og godkendt i henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv 77/541 EØF (med senere ændringer) eller ECEregulativ nr. 16. Regler for, hvornår hvilke køretøjer skal være forsynet med sikkerhedsseler, fremgår af Trafikstyrelsens kommenterede udgave af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer: Vejledning om syn af køretøjer og kan sammen med bekendtgørelsen findes på Trafikstyrelsens hjemmeside I det følgende beskrives reglerne for, hvornår en bus skal være forsynet med sikkerhedsseler og godkendte forankringer til sikkerhedsseler. For at forstå reglerne rigtigt, er det nødvendigt at læse nedenstående grundigt, idet der er mange datoer, seletyper, mv., der skal holdes styr på. Arter af busser Når man kigger på reglerne for busser og minibusser, skal man skelne mellem tre arter. I folkemunde bruges ofte betegnelsen minibus for mindre, buslignende M1 og M2 personbiler. Personbil M1: Bil, der er indrettet til at blive benyttet til befordring af højst ni personer føreren medregnet. Personbil M2: Bil, der er indrettet til at blive benyttet til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, og som har en tilladt totalvægt på ikke over kg. Personbil M2 opdeles i to udgaver, idet der skelnes mellem M2 med en tilladt totalvægt på ikke over kg og M2 over kg. Personbil M3: Bil, der er indrettet til at blive benyttet til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, og som har en tilladt totalvægt på mere end kg. Personbil M1 Personbil M1 skal være forsynet med sikkerhedsseler fra den anførte første registreringsdato og med de nævnte seletyper: Fra den 1. april 1980: Der skal være godkendte seleforankringer på alle pladser, hvor der er krav om seler. Fra den 1. april 1969 til den 1. april 1989: Som udgangspunkt skal der være trepunktsseler på forsæder. Midtersæde kan forsynes med hoftesele, såfremt en trepunktssele ikke eller kun vanskeligt kan anbringes. Hvis en trepunktssele på yderste forsæde(r) ikke eller kun vanskeligt kan anbringes, kan hoftesele anvendes. Der er ingen krav om seler på bagudvendte eller sidevendte sæder eller klapsæde(r). Fra den 1. april 1989 til den 1. april 1998: Trepunktsseler på forsæder. Midtersæde kan forsynes med hoftesele, såfremt en

10 10 Guide til eftermontering af Hvad siger selereglerne? trepunktssele ikke eller kun vanskeligt kan anbringes. Hofteseler er dog tilstrækkelige på fremadvendte bagsæder. Der er ingen krav om seler på bagudvendte eller sidevendte sæder eller klapsæde(r). Fra den 1. april 1998 til den 1. oktober 2004: Trepunktsseler på alle fremadvendte sæder. Hoftesele er dog tilstrækkelig på bagsædets midterste sæde. Hoftesele er tilstrækkelig på forsædets midterste sæde, hvis passagerens hoved ikke kan komme i kontakt med forruden. Hoftesele er tilstrækkelig på yderste fremadvendende bagsæde(r), hvis der er en passage mellem et sæde og den nærmeste sidevæg, der skal gøre det muligt at give passagerer adgang til andre dele af bilen. Der er ingen krav om seler på sidevendte sæder. Der skal være hofteseler på bagudvendte siddepladser (NB! Gælder ikke biler registreret før den 1. oktober 1999). Fra den 20. oktober 2007: Der må ikke være sidevendte sæder. Trepunktsseler på alle fremadvendte sæder. Personbil M2 Personbil M2 opdeles i to udgaver, idet der skelnes mellem M2 med en tilladt totalvægt på ikke over kg og M2 over kg. Generelt for begge gælder dog, at der ikke er et krav om sikkerhedsseler eller godkendte seleforankringer, hvor det tilladte antal ståpladser udgør 20 % eller mere af det højst tilladte passagerantal, og som alene godkendes til rutekørsel. Personbil M2 med en tilladt totalvægt på ikke over kg skal være forsynet med sikkerhedsseler fra den anførte første registreringsdato og med de nævnte seletyper: Fra den 1. april 1993: Som udgangspunkt trepunktssele på alle forsæde(r). Hoftesele er tilstrækkelig, hvis passagerens hoved ikke kan komme i kontakt med forruden som nærmere defineret i bilag II til direktiv 74/60/EØF. Der er ingen krav om seler på bagudvendte eller sidevendte sæder. Fra den 1. april 1998 til den 1. oktober 2001: Sikkerhedssele (trepunktssele) på forsæde. På andet forsæde end førersæde og yderste passagersæde kan anvendes hoftesele i stedet for trepunktssele, hvis passagerens hoved ikke kan komme i kontakt med forruden, som nærmere defineret i bilag II til direktiv 74/60/EØF. Der er ingen krav om seler på sidevendte sæder og klapsæder. Fra den 1. oktober 2001 til den 20. oktober 2007: Trepunktssele på fremadvendte sæder. På bagudvendte sæder kræves hoftesele eller trepunktssele. Der er ikke krav om seler på sidevendte sæder og klapsæder.

11 11 Guide til eftermontering af Hvad siger selereglerne? Fra den 20. oktober 2007: Der skal være seler på klapsæder. Der må kun være sidevendte sæder i bus indrettet til også at kunne medtage stående passagerer. Personbil M2 med en tilladt totalvægt på over kg skal være forsynet med sikkerhedsseler fra den anførte første registreringsdato og med de nævnte seletyper: Fra den 1. oktober 1999: Som udgangspunkt trepunktssele på fremadvendte sæder og hoftesele eller trepunktssele på bagudvendte sæder. Hoftesele på fremadvendte sæde kan anvendes, hvis der umiddelbart foran det pågældende sæde befinder sig et fremadvendte sæde eller andre køretøjsdele, der opfylder krav til eftergivelighed eller personens hoved ikke kan komme i kontakt med nogle af køretøjets (hårde) dele (se mere herom i punkt (2) i Vejledning om syn af køretøjer). Fra den 1. oktober 1999 til den 1. april 2000: Fremadvendte passagersæder kan være forsynet med hoftesele med retractor, såfremt der umiddelbart foran sædet er et andet sæde. Hvis der ikke er et sæde foran, så skal der være trepunktssele med retractor på det fremadvendte passagersæde. Fra den 1. april 2000 til den 1. oktober 2001: Førersæde kan være forsynet med hoftesele med automatisk retractor. Der er ingen krav om seler på bagudvendte sæder, og førersædet kan være forsynet med hoftesele med automatisk retractor eller dobbeltvirkende inertiretractor. Fra den 1. oktober 2001: Hoftesele på fremadvendte sæder kan anvendes, hvis der umiddelbart foran det pågældende sæde befinder sig et fremadvendte sæde eller andre køretøjsdele, der opfylder krav til eftergivelighed eller personens hoved ikke kan komme i kontakt med nogle af køretøjets (hårde) dele (se mere herom i punkt (2) i Vejledning om syn af køretøjer). Ovenstående medfører, at førerpladsen skal være forsynet med trepunktssele. Hoftesele på bagudvendte sæde. Fra den 20. oktober 2007: Der skal være seler på klapsæder. Fra den 20. oktober 2007: Der må kun være sidevendte sæder i bus indrettet til også at kunne medtage stående passagerer. Personbil M3 For personbil M3, gælder samme regler som for personbil M2 med en tilladt totalvægt på over kg.

12 12 Guide til eftermontering af Hvad siger selereglerne? Seletyper Ud over reglerne for, hvornår en bus skal være forsynet med sikkerhedsseler, er der krav til de seler, der må anvendes. Som udgangspunkt må der kun anvendes godkendte trepunktsseler og hofteseler. Eksempler på lovlige sikkerhedsseler Komplet trepunktssele med retractor. Retractor kaldes den del af systemet, der sørger for at rulle selen sammen, så den ikke ligger løst på sædet. Den løse del, nederst i billedet, er selelåsen. Trepunktssele Komplet hoftesele med retractor, hvor retractor er den del af systemet, der sørger for at rulle selen sammen, så den ikke ligger løst på sædet. Den løse del, nederst i billedet, er selelåsen. Hoftesele Komplet fast hoftesele. Denne sikkerhedssele er uden retractor og vil derfor ikke rulle sig sammen efter brug. Hoftesele

13 13 Guide til eftermontering af Hvad siger selereglerne? Eksempler på seler, der ikke må anvendes Den viste trepunktssele er en såkaldt generationssele, som gør det muligt at justere selen, så selens diagonale del ikke passerer hen over halsen på brugeren. Denne type sele er ikke godkendt og derfor ikke lovlig. Læg mærke til den store klods, som ved en kollision vil kunne påføre store skader på brugeren. Generationssele En sikkerhedsseleforlænger findes både som mærket og ikke-mærket. Sikkerhedsseleforlængere er ikke godkendt til brug sammen med andet udstyr som bilers seler eller børnesikkerhedsudstyr. Sikkerhedsseleforlænge

14 Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Guide til eftermontering af