180 millioner til biomasse og brændselsceller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "180 millioner til biomasse og brændselsceller"

Transkript

1 F orskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller Nr. 11 Juli millioner til biomasse og brændselsceller Over 60 procent af bevillingerne fra EUDPs seneste udbudsrunde gik til biomasse og brændselsceller. De to områder har hver især fået knap 90 millioner kroner ud af en samlet pulje på 286 millioner. EUDP fik ansøgninger for ikke mindre end 950 millioner kroner ved forårets udbudsrunde, hvor der var 286 millioner kroner til rådighed. Kun cirka en fjerdedel af de 116 ansøgere fik tilsagn om støtte heriblandt en del store projekter, som hver især fik mellem 22 og 55 millioner kroner i støtte. Ved næste udbudsrunde, der har deadline den 17. september, er der cirka 100 millioner til rådighed, og her er der en øvre grænse på ti millioner kroner til hvert projekt. Mange midler er i år gået til projekter inden for brændselscelleteknologien, som er en effektiv og ikke mindst miljøvenlig måde at omdanne en lang række brændsler til el og varme på. Projekterne afspejler tydeligt det høje internationale niveau, Danmark har på området, og som er værd at satse på i fremtiden, siger sekretariatschef i EUDP Nicolai Zarganis. Topsoe Fuel Cells er den absolutte topscorer med et støttebeløb på knap 55 millioner kroner til færdigudvikling af SOFC brændselscellerne. Der vil blive udviklet tre systemer foto: torben skøtt/biogas Direktør Anders Korsgaard fra Serenergy er en glad mand. Sammen med Danish Power systems, DTU og Aalborg Universitet har firmaet fået 25 millioner kroner fra EUDP til udvikling af deres HT-PEM brændselsceller, der drives ved hjælp af metanol. til forskellige anvendelser herunder mikrokraftvarmeanlæg. Desuden vil industrielle fremstillingsmetoder blive forbedret med henblik på at reducere prisen på cellerne. Et andet af de store projekter inden for brændselsceller er udvikling af de såkaldte HT-PEM celler, hvor danske virksomheder hører til blandt de fremmeste i verden. Brændstoffet er metanol, der kan distribueres på samme måde som benzin og diesel, og det gør det oplagt at bruge cellerne til blandt andet at udvide elbilernes aktionsradius. Parterne i projektet, som har fået 25 millioner i støtte, er Serenergy, Danish Power systems, DTU og Aalborg Universitet. Tilsammen repræsenterer de hele værdikæden fra udviklingen af membraner til test af det samlede system. Ud over de to store projekter har H2Logic fået knap fem millioner til at videreudvikle deres brændselsceller, der kører på brint, og som blandt andet bruges i gaffeltrucks. Endelig har Dantherm fået i alt godt fem millioner til tre mindre projekter inden for brændselsceller. Energi fra affald Inden for biomasse går de to største bevillinger til SCF Technologies og Dong Energy, der har fået henholdsvis 40 og 22 millioner kroner i støtte til udvikling af ny teknologi, der kan udnytte energipotentialet i affald. SCF Technologies skal bruge pengene til at etablere et demonstrationsanlæg, hvor gylle eller affald omdannes til bioolie i en superkritisk proces, mens Dong Energy satser på videreudvikling af deres REnescienceprojekt på Amagerværket. Her har SCF Technologies (til venstre) og Dong Energy (til højre), fik henholdsvis 40 og 22 millioner kroner i støtte til udvikling af ny teknologi, der kan udnytte energipotentialet i affald. SCF Technologies skal bruge pengene til at etablere et demonstrationsanlæg, hvor gylle eller affald omdannes til bioolie i en superkritisk proces, mens Dong Energy satser på videreudvikling af deres REnescienceprojekt på Amagerværket. foto: torben skøtt/biogas foto: torben skøtt/biogas

2 Tilskud Biogas Transport Sol Anvendelse Vind Olie/gas Øvrige Brœndselsceller Kartofler skal blive til gas Karup Kartoffelmelfabrik får 1,5 millioner kroner af Region Midtjylland til et udviklingsprojekt, der skal omdanne tons kartoffelaffald til gas. Biomasse Fordeling af midlerne fra EUDPs forårsrunde. Ud af en samlet på pulje på 286 millioner kroner gik de 180 millioner til biomasse og brændselsceller. man siden efteråret 2009 haft et mindre demonstrationsanlæg i drift, hvor husholdningsaffald omdannes til flydende biomasse, der kan udnyttes i biogasanlæg samt en række restfraktioner i form af glas, plastic og metal, der kan genbruges. Projektet har været en stor succes, og næste skridt bliver at få opgraderet teknologien til kommerciel skala. Forgasning Inden for termisk forgasning af biomasse er der to store projekter, som har fået støtte. Haldor Topsøe har fået ni millioner kroner til udvikling af en katalytisk proces, der kan rense gassen for tjære, og BioSynergi Proces har fået knap ti millioner til et demonstrationsanlæg i Hillerød, hvor teknologien med en såkaldt Opencore forgasser skal afprøves i kommerciel skala. Firmaet har igennem en årrække haft et mindre demonstrationsanlæg i stabil drift hos Græsted Fjernvarme, og det er erfaringerne herfra, der nu skal overføres til Hillerød. Her bliver effekten på kw eller næsten tre gange så meget som Græsted-anlægget, der har over driftstimer bag sig. Af andre biomasseprojekter kan nævnes HWAM, der har fået 6,6 millioner til udvikling af energieffektive og miljøvenlige brændeovne. Derudover har Xergi fået halvanden million kroner til at hæve gasproduktionen fra biogasanlæg ved hjælp af såkaldt termo-alkalisk forbehandling. En komplet liste over støttede projekter findes på under henholdsvis projekter og støttede projekter. I Karup ligger en af verdens største og mest moderne kartoffelmelfabrikker. Et stort udviklingsprojekt, støttet af Region Midtjylland, skal nu sikre, at fabrikken også kommer i front, når det gælder produktion af miljøvenlig energi. Fabrikken i Karup producerer årligt tons restprodukter, hvilket vil give et pænt bidrag til energiforsyningen af virksomheden, Karup by og naturgasnettet. Projektet skal gerne inspirere hele levnedsmiddelindustrien til at blive mere miljøvenlig og omfatter også en kortlægning af lignende restprodukter i region Midtjylland. Det er CBMI Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation der skal lede projektet med deltagelse af forskere fra DTU. Ifølge projektleder Knud Tybirk fra CBMI Gert Schou, så består udfordringen blandt andet i, at restprodukterne kun er til rådighed 3 4 måneder om året, og at biomassen har et meget lavt tørstofindhold. I første omgang skal forskere fra DTU Miljø undersøge, hvilken teknologi der er bedst egnet til den type affald. Næste fase bliver etablering af et pilotanlæg på fabrikken, og derefter skal ledelsen beslutte, om der skal bygges et fuldskalaanlæg i Karup, fortæller Knud Tybirk. Formanden for Karup Kartoffelmelsfabrik, gårdejer Anders Dyrberg, er glad for, at den idé, som folkene bag fabrikken har gået og tumlet med i mange år, nu har fået opbakning fra regionen. Det afgørende for, at vi nu kommer i gang er, at regionen støtter færdigudviklingen af teknologien. Som pioner på området er det ikke rimeligt, at vi skal tage den risiko alene. Til gengæld er vi klar til at investere et betydeligt millionbeløb i et fuldskalaanlæg, når først teknologien er på plads, siger Anders Dyrberg. Forgasningsstrategi fra Dansk Gasteknisk Center For godt et år siden gik Dansk Gasteknisk Center i gang med at udarbejde en forgasningsstrategi for at få klarlagt mulighederne for forgasning af biomasse og afsætning af gassen til naturgasnettet. Fase I er nu afsluttet, og heri konkluderes det, at forgasning af biomasse og levering af gas til det danske naturgasnet er en interessant mulighed med et væsentligt potentiale. Bestyrelsen for selskabet har på den baggrund besluttet at igangsætte Fase II for at få afklaret de tekniske, økonomiske og miljømæssige aspekter ved forgasning. I første omgang vil der blive gennemført en analyse af de samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske aspekter. Derudover skal der indsamles viden fra projekter i andre lande, og der er lagt op til et intensivt samarbejde med Svensk Gasteknisk Center, der er langt fremme på forgasningsområdet. Kilde: foto: kaup kartoffelmelsfabrik Kartoffelmelfabrikken i Karup producerer årligt tons restprodukter, hvilket vil give et pænt bidrag til energiforsyningen af virksomheden, Karup by og naturgasnettet. 2 Nyhedsbrev om bioenergi, brint & brændselsceller nr. 11 juli 2010

3 Biogas Biogas er bedst og billigst Biogas slår alle andre løsninger, når det drejer sig om at finde det billigste og mest miljøvenlige brændstof til transportsektoren. Energistyrelsen vurderer dog fortsat, at gassen vil gøre mest gavn som brændstof til kraftvarmeanlæggene. Biogasanlæg er et af de billigste virkemidler, når det drejer sig om at begrænse den globale opvarmning. De kan på én gang fortrænge fossile brændsler fra energisektoren og reducere landbrugets udslip af metan og lattergas. På den måde kan man opnå en CO2-reduktion på hele 220 procent, når gassen bruges til produktion af kraftvarme, og det til en pris på kun 40 kroner per ton CO2- ækvivalent. Men biogas er også bedst og billigst, når det drejer sig om at finde alternative drivmidler til transportsektoren. Det viser en række beregninger, som COWI har foretaget for Energistyrelsen. Omkostningerne ved at køre en kilometer på biogas i en bil af Golf-klassen er på kun 1,08 kroner, når der ses bort fra skatter og afgifter. Det er en anelse lavere end for både benzin og diesel, ligesom det også er lavere end for bioethanol, hvor prisen er på 1,17 kroner per kilometer. foto: svensk biogas Det dyreste alternativ er brændselscellebilerne til metanol og brint. I dag koster det omkring 6,30 kroner per kilometer, men COWI forventer at prisen vil komme ned på 1,27 kroner i Til den tid vil omkostningerne til biogas være faldet til 0,96 kroner per kilometer, og dermed vil biogassen fortsat være det billigste brændstof til transportsektoren. Den vigtigste årsag til at biogas er billigere end alle de øvrige alternativer er, at langt hovedparten af råmaterialet i form af husdyrgødning er gratis. Det koster ganske vist at rense gassen for CO2 og gøre den klar til at blive fyldt på bilerne, men det er stadig billigere end at købe både Når der ses bort fra skatter og afgifter koster det kun 1,08 kroner, at køre en kilometer på biogas. benzin, diesel eller andre former for biobrændstoffer. Energistyrelsen anbefaler dog fortsat, at biogassen først og fremmest anvendes til produktion af kraftvarme. Her kan gassen nemlig bruges direkte uden forudgående opgradering til naturgaskvalitet, så samfundsøkonomisk vil det være end bedre løsning end at bruge gassen til transport. På trods af de positive udmeldinger fra Energistyrelsen kniber det fortsat med at få bygget nye biogasanlæg. Landmændene har svært ved at skaffe den nødvendige finansiering, og anlæggene er presset på økonomien, fordi de normalt kun har en enkelt aftager til gassen. Beregningerne fra COWI er udarbejdet som en opdatering af rapporten Alternative drivmidler i transportsektoren fra januar De oprindelige 12 teknologispor er opdateret til 2010 niveau, der er medtaget flere teknologier, og beregningsmodellen er gjort mere brugervenlig, så det fremover vil være nemmere at medtage nye typer køretøjer og nye brændstoftyper. TS Teknologi Pris/km Virkningsgrad CO2/km Pris/km Virkningsgrad CO2/km Konventionel diesel 1,089 kr. 18,9 % 142,34 gram 1,113 kr. 22,5 % 119,57 gram Konventionel benzin 1,086 kr. 14,4 % 182,52 gram 1,083 kr. 21,1 % 124,27 gram Bioethanol (1. gen.) 1,174 kr. 12,0 % 145,19 gram 1,108 kr. 17,6 % 98,80 gram Bioethanol (2. gen.) 1,069 kr. 19,3 % 59,46 gram Biodiesel (RME) 1,147 kr. 16,8 % 71,55 gram 1,136 kr. 20,0 % 65,23 gram Bio-olie 1,196 kr. 17,3 % 66,00 gram 1,192 kr. 20,6 % 59,86 gram Naturgas 1,083 kr. 14,7 % 163,91 gram 1,030 kr. 21,6 % 111,22 gram Methanol fra biomasse 6,351 kr. 14,7 % 49,20 gram 1,279 kr. 18,7 % 38,00 gram Brint 6,307 kr. 10,0 % 250,71 gram 1,273 kr. 18,2 % 226,85 gram Elbiler 1,489 kr. 30,0 % 130,31 gram 1,149 kr. 37,1 % 109,45 gram Diesel fra kul 1,109 kr. 13,2 % 196,44 gram 1,075 kr. 15,7 % 164,08 gram Diesel fra biomasse 1,380 kr. 10,6 % 75,52 gram 1,305 kr. 12,6 % 62,07 gram Biogas 1,077 kr. 13,5 % - 33,50 gram 0,959 kr. 19,8 % - 23,31 gram NovoZymes (2. gen. E85) 1,205 kr. 11,9 % 93,08 gram 1,099 kr. 19,5 % 66,10 gram Pris, virkningsgrad og CO2-udslip i 2006 og 2025 for forskellige typer brændstoffer anvendt i en bil i Golf- klassen. Nyhedsbrev om bioenergi, brint & brændselsceller nr. 11 juli

4 Biogas Gylleseparering i Tyskland Tyskland har i dag over biogasanlæg, og de har en betydelig erfaring med forskellige teknologier til gylleseparering. Ikke alle erfaringerne kan dog overføres til Danmark. Det gælder for eksempel deres drivhustørrerier, der næppe vil få de danske myndigheders velsignelse. Tyskland kan byde på meget inspiration til udvikling af dansk biogasteknologi. Det beretter innovationskonsulent Hans Jørgen Tellerup om i en artikel på efter at have deltaget i et seminar om biogas i Heiden, arrangeret af Det Internationale Biogas og Bioenergi Kompetencecentrum i Tyskland (IBBK). Seminaret satte fokus på de nyeste teknologier inden for biogas og gylleseparering, herunder ultrafiltrering, omvendt osmose, stribning, inddampning samt tørring. Antallet af biogasanlæg i Tyskland er eksploderet fra 850 anlæg før år 2000 til et forventet antal på i indeværende år. En stor del af anlæggene får tilført energiafgrøder, og man regner med, at tyske landmænd dyrker afgrøder til energiproduktion på omkring hektar, svarende til 4,4 procent af det samlede landbrugsareal. Fokus på højteknologi Flere delstater i Tyskland har en betydelig husdyrtæthed, og det betyder, at gyllen i nogle områder skal ud på en køretur på op til 80 kilometer, inden det kan spredes på markerne. En afstand på 80 kilometer bliver i øvrigt betragtet som et balancepunkt for, hvornår det kan betale sig at bruge højteknologisk gylleseparering. Omkostningerne til afsætning af den afgassede gylle ligger typisk på mellem 5 og 10 euro per ton, hvilket er markant højere end i Danmark, hvor det normalt kun koster 2 euro per ton. Udover de lange transportafstande har mange af anlæggene et stort varmeoverskud, der med fordel kan bruges til separering. Hvis varmen fra biogasanlægget bliver anvendt, udløser det samtidig en bonus på 4 eurocent per kwh el. De lavteknologiske løsninger blev på seminariet anset for at være rimeligt driftsikre, ligesom behandlingsomkostningerne blev vurderet til at ligge på niveau med de erfaringer, vi har i Danmark. De højteknologiske principper, der blev omtalt, var ultrafiltrering, omvendt osmose, stripning, inddampning og tørring. Ingen af processerne blev vurderet til at være State of the art. Driftsomkostningerne lå fra 10 til 15 euro per ton behandlet biomasse, og driften blev generelt betragtet som ustabil. De forskellige indlægsholdere på seminariet havde dog en forventning om, at teknologierne i de kommende år vil blive mere rentable og ikke mindst mere driftssikre. Ultrafiltrering og omvendt osmose blev i den forbindelse fremhævet som de processer, der var længst fremme. Indtørring af fiberfraktionen De betydelige eltilskud til tyske biogasanlæg har gjort det interessant at tørre fiberfraktionen. Her bliver der både anvendt tørrerier, hvor gyllen transporteres på bælter, ligesom der på seminariet blev vist et eksempel på et drivhustørreri, der i 2008 fik tildelt en miljøpris. Her bliver gyllen tørret ved hjælp af solen, overskudsvarme fra biogasanlægget og nogle kraftige ventilatorer i tagkonstruktionen. Efter indtørring bliver gyllefibrene presset til piller og solgt som organisk gødning til blandt andet potteplanter. Anlægget havde ikke nogen form for luftrensning, og fordampningen af ammoniak var ikke noget, man havde forholdt sig til. Det er således næppe en anlægstype, man vil kunne få tilladelse til at opføre i Danmark, og i øvrigt er det også en meget energikrævende proces. Samlet set oplyste producenten af drivhustørreriet, at de havde etableret m 2 tørrefaciliteter, som blev anvendt til både gylle og spildevandsslam. Læs mere på Drivhus til indtørring af gylle. Til højre i billedet ses en robot, der sørger for omrøring af gyllen. Ifølge den tyske producent er der etableret cirka m 2 tørrefaciliteter, som bliver anvendt til både gylle og spildevandsslam. Systemet vil næppe blive godkendt i Danmark i den nuværende udformning, da der ikke er gjort noget for at reducere fordampningen af ammoniak. foto: agrotech 4 Nyhedsbrev om bioenergi, brint & brændselsceller nr. 11 juli 2010

5 Brint Biobrændstoffer H2 Logic investerer millioner i ny brintteknologi Danske H2 Logic og en række europæiske samarbejdspartnere investerer 145 millioner kroner i afprøvning af brintbiler og tankstationer i Oslo. Projektet går under navnet H2MO- VES Scandinavia og har opnået EU støtte på 58 millioner kroner samt bidrag fra det danske EUDP-program og det Norske TRANSNOVA-program. H2 Logic skal levere brændselsceller til en række køretøjer i projektet samt forestå etableringen af en brinttankstation i Oslo og en mobil tankstation til brug i Europa. Danmark og Skandinavien har siden 2006 samarbejdet om en fælles vision, der skal sikre området som et af de første i verden, hvor brintbiler introduceres til markedet omkring Indtil nu er syv tankstationer i drift i Skandinavien og yderligere tre stationer er under etablering, heraf en i Holstebro. Med H2MOVES Scandinavia er første milepæl nået for samarbejdet, idet både EU og de internationale bilproducenter vil afprøve brintbiler i området. I projektet skal 17 brændselscellebiler testes i Oslo, og der skal etableres en stor tankstation i byen. Bilerne skal efterfølgende på rundtur i Europa sammen med en mobil tankstation for at formidle projektets resultater og perspektiverne inden for brint til transport. H2 Logic skal levere brændselsceller til fem bybiler i projektet fra THINK samt forestå etableringen af begge tankstationer. De resterende biler leveres af Daimler og FIAT. Hydrogen Link Danmark deltager i projektet med henblik på at sikre koblingen til Danmark. Sidste år indgik de større bilproducenter en hensigtserklæring om at arbejde for en markedsintroduktion Halmethanol klar til brug Inden udgangen af 2010 vil DONG's datterselskab Inbicon være i stand til at levere bioethanol, som er produceres på basis af halm. Det nye brændstof vil kunne reducere CO2- udledningen med 85 procent sammenlignet med benzin. Siden den 1. juli i år har det været et krav, at alle tankstationer skal tilsætte fem procent bioethanol til benzinen. I dag må selskaberne nøjes med ethanol udvundet af landbrugsafgrøder, men inden årets udgang vil Statoil som det første selskab gå i gang med at bruge bioethanol, der er fremstillet af halm på Inbicons anlæg i Kalundborg. foto: inbicon foto: h2logic Med bioethanol fra Inbicon reduceres CO2-udledningen med 85 procent sammenlignet med almindelig benzin. Hvis 10 procent af Danmarks benzinforbrug erstattes med halmethanol, vil CO2-udledningen blive reduceret med ton om året, Tankstation til brint fra H2 Logic, der nu skal etablere en tankstation i Oslo og en mobil tankstation til brug i Europa. Derudover skal selskabet levere brændselsceller til et skandinavisk projekt, der går under navnet H2MOVES Scandinavia. af brintbiler fra 2015, hvor det årlige produktionsvolumen skal op på et par hundrede tusinde køretøjer. Og senest har Toyota og KIA annonceret, at man forventer, at kunne sælge en brintbil i 2015 for cirka kroner. Med den danske afgiftsfritagelse for brintbiler vil det gøre bilen konkurrencedygtig. I Europa tegner Tyskland til at blive et af de helt store markeder for moderne brintteknologi. Sidste år indgik de ledende energiselskaber således et samarbejde kaldet H2Mobility, der blandt andet indebærer etablering af op til tankstationer frem mod Initiativet er bakket op af de tyske myndigheder som har afsat op imod 9 milliarder kroner til både brint- og batteribiler i perioden. Kilde: Inbicons fabrik er opført i tilknytning til Asnæsværket i Kalundborg, så man kan udnytte overskudsvarmen fra kraftværket. svarende til omkring en procent af den samlede danske CO2-udledning. Inbicon har fået tilskud fra såvel EU som Energistyrelsen til udvikling af teknologien. I 2007 bevilgede Energistyrelsen 22,5 millioner kroner fra EFP-programmet og det følgende år blev der ydet et tilskud fra EUDPprogrammet på godt 54 millioner kroner. Kilde: Energistyrelsen nyhedsbrev. Nyhedsbrev om bioenergi, brint & brændselsceller nr. 11 juli

6 Regeringen skærer ned på forskningen Regeringens genopretningspakke rammer nu forskningen. Videnskabsministeriet skal spare allerede i år, og det går blandt andet ud over Højteknologifonden. Eftervirkningerne fra finanskrisen rammer nu forskningen. Med regeringens genopretningspakke var der oprindelig lagt op til, at staten skulle spare to, fire og seks milliarder kroner i henholdsvis 2011, 2012 og 2013, men nye tal fra finansministeriet har vist, at det allerede i år bliver nødvendigt at skære en milliard kroner af statsbudgettet. Besparelserne rammer bredt, og det kommer blandt andet til at gå ud over Højteknologifonden, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Erhvervslivet styrker forskningen Private investeringer i forskning, udvikling og innovation er steget med knap seks procent i 2009, hvor Danmark oplevede det største fald i bruttonationalproduktet siden 2. Verdenskrig. Mange virksomheder har tilsyneladende reageret på krisen ved at gå aktivt til værks i form af øget udvikling og innovation. Det viser rapporten Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen udsendte i begyndelsen af juli. I 2009 oplevede Danmark det største fald i bruttonationalproduktet siden 2. Verdenskrig. Faldet blev på knap 5 procent, og alene industriproduktionen faldt med 15 procent. Men i stedet for at skære ned har mange virksomheder reageret på krisen ved at investere endnu mere i fremtidens teknologi. I 2009 steg de private investeringer i forskning, udvikling og innovation således med knap seks procent, og de tal kommer bag på Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Ifølge rapporten deler erhvervslivet sig i et A-hold, der kan og vil være vækstlokomotiv for Danmark Forskningsråd. Højteknologifonden må således sige farvel til 121 millioner kroner af de midler, som fonden var blevet tildelt i 2010, mens Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd bliver beskåret med henholdsvis 22 og 18 millioner i For Højteknologifonden betyder besparelserne helt konkret, at opslaget om højteknologiske projekter er erstattet med et nyt, mens opslaget om højteknologiske platforme er trukket tilbage. Til gengæld bliver forårsrunden for platformene rykket frem, så der er frist for interessetilkendegivelser allerede den 9. november Læs mere på og et B-hold, der sakker agter ud på grund af manglende forskning, udvikling og innovation. Rapporten dokumenterer også, at hver tredje virksomhed åbner sig over for omverdenen som følge af krisen i form af øget eksternt samarbejde. Desuden siger 32 procent af virksomhederne, at de nu bruger det offentlige innovationsfremmesystem. Sidste år ved samme tid var det 11 procent af virksomhederne, og otte procent overvejede at gøre det på grund af krisen. Undersøgelsen viser, at danske virksomheder er ved at geare sig til at være en videnøkonomi i en globaliseret verden. Det gælder både i forhold til at ansætte højtuddannet arbejdskraft og i forhold til at satse på forskning og innovation. Samtidig er det glædeligt, at virksomhederne har fået øjnene op for, at videndeling øger vækst og produktivitet. Det gælder både, når man samarbejder med andre virksomheder og med universiteter og GTS-institutter om forskning og innovation, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Læs mere på under publikationer Ansøgningsfrister Højteknologifonden Den 27. august er der frist for interessetilkendegivelser til højteknologiske projekter. Der er tale om anden hovedrunde i 2010, hvor der er en samlet ramme på 400 millioner kroner. Læs mere på Det Strategiske Forskningsråd Den 9. september er der ansøgningsfrist til Det Strategiske Forskningsråd på baggrund af prækvalificerede ansøgninger. I henhold til opslaget fra programkomiteen for bæredygtig energi og miljø er der 168 millioner kroner til rådighed under temaet fremtidens energisystemer. Læs mere på under råd og udvalg. EUDP Den 17. september er der ansøgningsfrist til EUDP, hvor der er cirka 100 millioner kroner til rådighed til udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Der kan højst ansøges om ti millioner kroner til hvert projekt. Læs mere på ForskEL, ForskVE og ForskNG Den 17. september er der ansøgningsfrist til PSO-programmerne ForskEL, ForskVE og ForskNG, der alle administreres af Energinet.dk. Under ForskEL-programmet er der 130 millioner kroner til projekter om miljøvenlige elproduktion. ForskVE råder over 25 millioner til udbredelse af små VE-teknologier og under ForskNG er der fire millioner til projekter, der har relevans for gassystemet. Læs mere på under forskning. ELFORSK Den 17. september er der ansøgningsfrist til PSO-programmet EL- FORSK, der administreres af Dansk Energi. Der er 25 millioner til rådighed til forskning og udvikling af effektiv energianvendelse. Læs mere på FiB udgives af BioPress med støtte fra Energinet.dk. og EUDP, der administreres af Energistyrelsen. Gratis abonnement kan tegnes hos www. biopress.dk

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 4kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Brint tankstation under etablering i Aarhus December 2015 Side 1 2015 et gennembrud for brintbiler i Danmark Siden 2011 har det været målsætningen

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 1. juli 2011 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 20. juni 2011 kl. 09:00 i Mødelokale Konference 1, Regionshuset Viborg,

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

ForskEL indsatsområder 2011

ForskEL indsatsområder 2011 Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

Drys bagepulver i biogassen

Drys bagepulver i biogassen 7. årgang Nummer 33 September 2010 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Drys bagepulver i biogassen Brint og biomasse er nøglen til det fossilfrie samfund Brændselsceller kan opgradere biogas

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Flot femteplads til økoracer fra Aalborg Universitet

Flot femteplads til økoracer fra Aalborg Universitet F orskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller Nr. 19 juli 2011 Flot femteplads til økoracer fra Aalborg Universitet Med over 3.000 kilometer på hvad der svarer til en liter benzin er en gruppe ingeniørstuderende

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere