EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 Klimatilpasning og Planlægning Blok 1 VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen har de uddelt 12 millioner kroner til i alt fire projekter, der skal vise, at det er muligt at gennemføre klimatilpasningsprojekter og samtidig skabe helt nye værdier for borgerne og byerne. De fire udvalgte projekter i Viborg, Gladsaxe, Solrød og Frederiksberg demonstrerer hvordan klimatilpasning kan kobles med sociale og bevægelsesmæssige tiltag, som gør vores byer sjovere og bedre at bo i. Rabalderparken har været brugt af VANDPLUS som et case-eksempel på et klimatilpasningsprojekt, der kombinerer håndtering af regnvand med rekreative formål og dermed udforsker de muligheder for merværdi og synergi, som ligger i et samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber. Vi har kigget på hvilke planer, der danner ramme for Rabalderparken i Musicon: kommuneplan, klimatilpasningsplan, ramme- og lokalplan og spildevandsplan. Vi har også besøgt Roskilde kommune og hørt om visioner, politik, synergier, lovgivning, sagsgange, samarbejde, finansiering og brugernes rolle. Dette skal du nu gøre for et andet projekt: Som forberedelse til eksamen skal du vælge et af de fire projekter fra VANDPLUS. Du skal beskrive og analysere projektet med fokus på klimatilpasning og planlægning igennem hele udviklingsprocessen, fra idé til hvor projektet er i dag. Dine kilder er internettet, telefon og evt. besigtigelse på stedet. Til eksamen skal du præsentere din analyse af projektet (10 min!). Du skal lave et sammenkog af din skriftlige opgave på power points. Det er vigtigt, at du fokusérer på at skære dit materiale til gør det kort og præcist. Præsentér projektet kort: Hvor er det henne geografisk? Hvem står bag det? Hvad er visionen? Hvordan ser stedet ud (før/efter)? Planforhold: Beskriv hvordan projektet indgår i kommunens planlægning og giv en kort redegørelse for rammerne for projektet. Hvordan passer projektet ind i kommuneplanen og andre planer? Synergi: Hvilke andre værdier end klimatilpasning lægger projektet op til at skabe? Hvordan tror du området vil udvikle sig i forhold til målene? Hvilke udfordringer og muligheder ser du i forhold til fremtidig brug og drift af arealet? Klimatilpasning: Hvilke udfordringer har der været på stedet i forhold til klimatilpasning? Er projektet en del af en større skybrudsplan? Hvordan virker anlægget? Hvor kommer vandet fra og hvor løber det hen? Hvilken regnhændelse er anlægget dimensioneret til? Aktører: Hvilke aktører har været involveret i det konkrete projekt og hvordan er deres interesser indarbejdet? Hvem ejer arealerne og hvordan er det fremtidige ansvar fordelt? Hvordan har finansieringen været? Hvordan har samarbejdsformen været? Hvem bruger arealerne? Har der været nogen form for borger/brugerinddragelse? - Find relevante kort til hver af punkterne (er det relevant for alle punkter?) og beskriv hvad de viser, fx matrikelkort (Her kan man se at kommunen ikke ejer hele arealet), blue spot kort (Her kan man se at..) etc. - Reflektér over hvordan du selv ville have optrådt som part i projektudviklingen og om der er elementer i projektet, som du gerne have set anderledes i det resultat, som foreligger i dag. Dette kan du gøre undervejs i de enkelte punkter eller som en opsamling til sidst.

2 CASE 1 Frederiksberg: BYENS VAND Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning viser med dette VANDPLUS-projekt, hvordan klimatilpasning kan give en traditionel bypark en mere urban, åben og eksperimenterende identitet. Lindevangsparken udgør et grønt åndehul i det tæt bebyggede Lindevangskvarter i den vestlige del af Frederiksberg Kommune. Parken er fredet og kendetegnet ved at være en klassisk bypark, som både rummer aktive funktioner som boldbane, legeplads og soppebassin samt et stort plæneareal, der er populært til solbadning om sommeren. Nær parken ligger Lindevangsskolen og en række karrébebyggelser med andels- og lejeboliger. Området er i dag præget af visse boligsociale udfordringer. Lindevangsparken ligger desuden placeret mellem to lavpunkter, som baseret på skybrudsmodelleringer har vist sig meget sårbare. Ved tidligere ekstremhændelser, herunder 2. juli 2011, blev store mængder regnvand opstuvet på terrænet omkring parken, da kloakeringen ikke kunne følge med. Visionen for projektet er at sikre området mod skybrud og samtidig skabe bedre forbindelse mellem by og park ved at bruge vandets flow til at åbne parken op for skolen og de omkringliggende boliger. Regnvandsteknisk består løsningen i at lede vandet gennem parken i forbindelse med skybrud og omdanne parkens plæneareal til en oval skål, så den i fremtiden vil kunne tilbageholde regnvand fra et stort opland. Det regnvand, som ikke kan tilbageholdes i græsovalen, vil strømme videre mod parkeringsarealet Sløjfen, som omdannes til et kombineret regnvandsbassin og aktivitetszone for børn og unge. TYPE AF STED: Klassisk grøn bypark, beliggende mellem trafikerede veje i tæt bebyggelse. VANDPLUS-VÆRDI: At vise hvordan klimatilpasning kan bringe en traditionel bypark up to date og koble by, skole og park sammen med fokus på unge brugergrupper. SAMARBEJDSPARTNERE: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og Lindevangsskolen. SAMLET BUDGET: 16.9 mio. kr. (10.3 mio. kr. takstfinansieret, 6.6 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 3.3 mio. kr. fra VANDPLUS). RÅDGIVERE: Niras og Marianne Levinsen Landskab Aps. Foto: Marianne Levinsen Landskab

3 CASE 2 Gladsaxe: Vand på sidelinjen Gladsaxe Kommune og Nordvand viser, hvordan man gennem klimatilpasning kan gentænke det klassiske idrætslandskab og skabe nye, uformelle aktiviteter for især piger og de ældre. Udgangspunktet for projektet er Gladsaxe Sportscenter, som udgør et 20 hektar stort idrætsareal med traditionelle boldbaner og sportshaller, der i dag primært er tiltænkt foreningslivet og med hensyn til udendørsaktiviteter rummer fodbold, softball og beachvolley. Visionen med klimatilpasningsprojektet er at bruge regnvandet til at aktivere banernes sidelinjer og åbne det traditionelle idrætsområde op for nye, uformelle aktiviteter, som kan gøre den traditionelle idræt mere synlig og skabe steder for spontane aktiviteter. I den forbindelse er særligt pigerne og de ældre i de nærliggende boligområder i fokus. Regnvandsteknisk giver det god mening at afkoble Gladsaxe Sportscenter, idet de 20 hektar. ligger på toppen i et stort regionalt vandsystem. Tilbageholder man vandet i sportscenteret, aflaster man derfor hele det øvrige vandsystem. Lokalt består projektet i at aflede og opsamle regnvand via en række damme og kanalsystemer mellem idrætshallerne og langs fodboldbanernes sidelinjer. Derved får idrætsanlægget en række helt nye rum til leg, ophold og bevægelse. De nye aktiviteter udvikler Gladsaxe Sportscenter til et multifunktionelt idrætscenter med en bred brugerappel, der samtidig integreres bedre med den omgivne forstad. TYPE AF STED: Stort, klassisk idrætsanlæg i forstaden beliggende mellem parcelhusområder og boligblokke. VANDPLUS-VÆRDI: At vise hvordan afledning og opsamling af regnvand kan kombineres med gentænkning af det klassiske idrætsanlæg og skabe uformelle aktiviteter for piger og de ældre. SAMARBEJDSPARTNERE: Gladsaxe Kommune, Forsyningsafdelingen, Gladsaxe Sportscenter, Ejendomscenteret, BMF, Børne og Kulturforvaltningen, Drifts- og Anlægsafdelingen Nordvand A/S. SAMLET BUDGET: 26. mio. kr. (20 mio. kr. takstfinansieret og 6 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 3 mio. kr. fra VANDPLUS). RÅDGIVERE: Grontmij, Bisgaard Landskab & Hans Henrik Øhlers. Foto: Bisgaard Landskabsarkitekter CASE 3 Viborg: Sønæs

4 Viborg Kommune og Energi Viborg Spildevand A/S viser, hvordan klimatilpasning i kombination med vandrensning kan bidrage til at skabe et nyt vandlandskab, som udfordrer grænselandet mellem ophold og bevægelse. Sønæs er et 10 hektar stort rekreativt område, som ligger ned til Søndersø og tæt på Viborg midtby. Området, som består af gammel mosebund, har indtil for nyligt fungeret som boldbaner for en lokal klub. Det er i dag et populært udflugtsmål og et stop på løbeturen rundt om Viborgsøerne. Med klimatilpasningsprojektet lægges der op til at styrke og udvikle Sønæs som rekreativt, offentligt byrum ved at etablere et kunstigt vandlandskab, som ud over at sikre området mod skybrud efterkommer spildevandsplanens krav om at mindske fosforudledningen til Viborgsøerne. Dette sker ved at etablere en rensedam, der udformes med et variabel volumen, så den kan optage store mængder regnvand og sikre mod oversvømmelser i nærområdet. Ved at etablere det tekniske anlæg i det bløde, bølgende terræn bevares den naturmæssige karakter, og der opstår en foranderlig vandpark, hvor øer vokser og skrumper afhængigt af regnvandsmængden i rensedammen og overløbsarealerne. Sønæs viser, at klimatilpasning ikke alene kan rumme en vigtig dobbeltfunktion, men en trippelfunktion, hvor der udover regnvandshåndtering og rekreative funktioner også indtænkes vandrensning. TYPE AF STED: Rekreativt område på kanten af byen, beliggende mellem Viborg midtby og Søndersø VANDPLUS-VÆRDI: At vise hvordan klimatilpasning kan kombineres med vandrensning og udvikling af et foranderligt og rekreativt vandlandskab, som skaber nye aktivitetsmuligheder og landskabsoplevelser. SAMARBEJDSPARTNERE: Viborg Kommune og Energi Viborg Spildevand A/S. SAMLET BUDGET:25,6 mio. kr. (14,7 mio. kr. takstfinansieret og 10,9 mio. kr. Ikke-takstfinansieret, heraf 4.5 mio. kr. fra VANDPLUS) RÅDGIVERE: Møller & Grønborg Arkitekter og Orbicon. Foto: Møller og Grønborg CASE 4 Solrød: KILEN

5 Kommunen, forsyningen og gymnasiet i Solrød viser med VANDPLUS-projektet Kilen, hvordan et lille, ubenyttet overskudsareal kan opgraderes til et kombineret regnvandsbassin og multifunktionelt byrum med fokus på fællesskab, bevægelse og læring. I forlængelse af Solrød Gymnasiums parkeringsplads ligger Kilen, et overskudsareal på en halv hektar, hvor der i dag vokser krat, buske og træer. Området har i dag ingen funktion og benyttes ikke i lokalområdet, selvom området grænser op til etageboligområder, parcelhuse og Solrød Gymnasium. Langs med området løber desuden Solrød Bæk. Kilen er udvalgt som et vigtigt nedslagspunkt af Greve Solrød Forsyning, da arealet udgør et lavpunkt i området og derfor kan fungere som opsamlingsbassin til afstrømningssystemerne. Visionen for klimatilpasningsprojektet er at skabe et nyt vandreservoir og et aktivt byrum, hvor der kan opstå nye former for organiseret og uorganiseret bevægelse. Solrød Gymnasium, som ejer jorden, vil i dagtimerne anvende arealet til organiseret læring og bevægelse, mens arealet i tidsrummet efter skoletid står til fri afbenyttelse for de omkringboende. Takstfinansiering udgør størstedelen af det samlede budget hos Kilen, hvor der alene er afsat 2 mio. kr. til at udvikle det rekreative byrum. Kilen rummer derfor en vigtig demonstrationsværdi i forhold til at vise, at man for et relativt lille beløb kan opgradere et byrum ved at tænke i synergi mellem klimatilpasning og byudvikling og samarbejde på tværs mellem kommune, forsyning og privat grundejer. STED: Overskudsareal på en halv hektar, beliggende ved Solrød Gymnasium og placeret tæt ved en af Solrøds største etagebyggeri. VANDPLUS-VÆRDI: At vise hvordan et typisk overskudsareal kan opgraderes til et kombineret regnvandsbassin og multifunktionelt byrum med fokus på fællesskab, bevægelse og læring. SAMARBEJDSPARTNERE: Solrød Kommune, Greve Solrød Forsyning og Solrød Gymnasium. SAMLET BUDGET: 16 mio. kr. (14 mio. kr. takstfinansieret, 2 mio. kr. ikke-takstfinansieret, heraf 1 mio. kr. fra VANDPLUS). RÅDGIVERE: Active City Transformation og Rambøll. Illustration af den kommende basket bane. Foto: Active City Transformation Du kan læse mere om VANDPLUS og om projekterne her: