Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE]"

Transkript

1 Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE] Forfattere: Harry Lahrmann 1 lahrmann@plan.aau.dk, Kristian Torp 2 torp@cs.aau.dk, Jesper Runge Madsen 7 jpm@cowi.dk, Poul Heide 3 heide@m-tec.dk, Jørgen Raguse 3 raguse@m-tec.dk, Jens Juhl 4 jensjuhl@stofanet.dk, Lisbeth Harms 5 Lisbeth.Harms@psy.ku.dk, Christian Hage 6, ch@euman.com 1 Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2 Institut for Datalogi, Aalborg Universitet 3 M-tec 4 Laboratoriet for Geoinformatik, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet 5 Institut for psykologi, Københavns Universitet 6 Euman 7 COWI, tidligere Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Baggrund og formål Detektorer i vejbanen på 100 km. motorvej i hovedstadsområdet giver præcise informationer om den øjeblikkelige trafikafvikling som kan følges via Internettet og formidles til Københavns Radios trafikmeldinger. Med informationerne kan trafikanterne undgå eventuelle kødannelser og finde alternative ruter. Systemet i hovedstadsområdet kaldes Trim. Et tilsvarende system findes i Aalborgområdet, med det formål at give trafikanterne informationer om kødannelser ved passage Limfjorden. Begge systemer findes på Etableringen og vedligeholdelse af detektorer i vejbanen er imidlertid en bekostelig affære, og derfor er det interessant at finde alternative løsninger. Aalborg Universitet har i samarbejde med M-tec A/S i 2001 gennemført et projekt omkring Intelligent Farttilpasning ( Projektet havde til formål at udvikle og teste et GPS-system, som kunne informere trafikanten om eventuelle hastighedsoverskridelser i for-hold til de gældende hastighedsgrænser. Igennem projektforløbet blev det fastlagt, at GPS-systemets registreringer omkring bilernes hastighed ville være i stand til at tegne et billede af trafikafviklingen for et geografisk område såfremt at et tilstrækkeligt antal biler i et område havde udstyret installeret og indsendte informationerne til en central server. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 REMOTE projektet har haft til formål at bidrage med viden til at afklare, hvorvidt sådanne systemer baseret på Floating Car Data (FCD) kan erstatte eller supplere dyrt vejudstyr til monitorering af trafikken med lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til følge. Systemet består kortfattet af udstyr til montering i køretøjer og en server som behandler data og præsenterer trafikinformationerne til brugeren på enten Internettet eller som mobil service. Udstyret i bilerne består af en boks med en GPS modtager, GSM/GPRS-modem og et tastatur med få udvalgte funktionsknapper. Udstyret har både en automatisk registrering af køproblemer samt en manuel registrering baseret på vej reporterens brug af funktionsknapperne. Projektet er finansieret med tilskud fra EU programmet VIKING som er et euroregional udviklingsprojekt for ITS på veje og omfatter landene Nordtyskland, Finland Sverige, Norge og Danmark Oprindeligt var REMOTE projektet delt i et forprojekt og et hovedprojekt, og forprojektet skulle have karakter af et prove of concept med 10 biler, hvor de forskellige teknologier blev udviklet, afprøvet og dokumenteret. Det gælder både udstyret til bilerne og den bagvedliggende server som håndterer alle data samt skulle være motoren for flere services. I hovedprojektet skulle den udviklede teknologi videreudvikles og afprøves i et længerevarende testforsøg med biler. Projektet blev imidlertid stoppet efter forprojektet fordi der indenfor rammerne af VIKING ikke kunne findes midler til finansiering af hovedprojektet. I denne artikel præsenteret derfor alene forprojektet, som blev gennemført i efteråret 2003 og i foråret Projektets organisering Projektet har været et samarbejdsprojekt, hvor Institut for datalogi og Trafikforskningsgruppen begge Aalborg Universitet og firmaerne M-tec og Euman har været hovedkræfterne. Herudover har Laboratoriet for Geoinformatik, Aalborg Universitet og Institut for Psykologi, Københavns Universitet bidraget til projektet. Endelig har projektet været fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Danmarks Transportforskning, Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune. Den overordnede arkitektur Den overordnede arkitektur for IT-systemerne i REMOTE projektet er vist i Figur 1 nedenfor. De store cirkler indikerer hovedkomponenterne i arkitekturen, pil viser kommunikation og rektangler viser hardware. Vi vil først beskrive hovedkomponenterne i arkitekturen, dernæst beskrives kommunikation mellem disse. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Figur 1 Den overordnede arkitektur i REMOTE projektet I øverste venstre hjørne ses rapportør klienterne dette er i projektet taxier, der kører rundt med den special udviklet hardware og som kan indrapportere trafikkøer enten manuelt via et tastatur eller automatisk via GPS målinger. I øverste højre hjørne ses den server, hvor alt information fra rapportør klienterne gemmes, behandles og eventuelt videresendes. Denne server består af en web server, der er serverens grænseflade til alle de øvrige komponenter i arkitekturen. Dette er en standard web server, som f.eks. anvendes af mange organisationer til hjemmesider og lignende. Serveren består også af en række bagvedliggende databaser. Disse databaser er i Figur 1 simplificeret og vist som en enkelt database, der kan håndtere spatiel data. Den nederste store stiplede cirkel viser de klienter (eller modtager klienter), der anvender de services, der stilles til rådighed af projektet. Disse modtager klienter kan være forskellige. I figuren er angivet tre typiske modtager klienter. Den første er en standard PC, den anden er en såkaldt smartphone dvs. en avanceret telefon med mulighed for at vise billeder og den tredje er en simpel telefon, der i modsætningen til smartphonen kun kan ringe og sende/modtage SMSer. Når vi retter blikket på kommunikationen mellem hovedkomponenterne ses det, at rapportør klienterne ikke kommunikere direkte med serveren, men går igennem en hardwarekomponent, der er benævnt M-tec modtagerserver. Dette mellemled er indskudt, da taxierne så kan kommunikere med M-tec modtagerserveren via af en speciel kompakt protokol. Som det fremgår af figuren sker kommunikationen mellem taxierne og M-tec modtagerserveren trådløst. Da trådløs kommunikation er dyrere end fastnet kommunikation er der et stort Trafikdage på Aalborg Universitet

4 økonomisk argument for at bruge et meget kompakt format, da der betales per megabyte information, der sendes. Derfor er modtagerserveren indskudt som et mellemled.. Modtagerserveren pakker de meget kompakte data den modtager fra taxierne ud. Data ud pakkes til et standard format, der er velegnet til kommunikation med de andre komponenter i arkitekturen. Oplysninger fra taxierne i et standard format sendes så videre til den anden server via en fast Internet forbindelse. Denne kommunikation sker via standard HTTP protokollen. Når data er modtager på serveren bearbejdes og lagres de. Data kan så sendes videre til modtager klienterne. Dette kan f.eks. være til en standard pc, hvor HTML eller XML data sendes. Dette kan f.eks. være information om den nuværende trafiksituation eller statistik om trafikken. De samme data er sendt til en pc kan også sendes til en smartphone og vises på en sådan. Endelige kan information sendes ud til simple mobiltelefoner som en SMS. De tre services I forprojektet er der udviklet prototyper på tre typer af services til modtager klienterne. Disse services er de følgende. 1. En real-time tracking service, hvor klienter kan gå på Internettet via en pc eller en smartphone og se hvor rapportør klienterne er henne. 2. En real-time road traffic reporting service, hvor modtagere klienter kan få et overblik af den nuværende trafiksituation mht. kødannelse. 3. En web side med statistisk information modtagere klienter kan se information om hvornår der typisk opstår køer osv. Tracking servicen vises på et kort og formatet, som klienterne modtager i, kan være HTML eller XML. Disse formater giver mulighed for at servicen kan vises på en HTML/XML enabled smartphone som Nokia s Series60 (modellerne) 3650 og 7650 eller Siemens SX1. Yderligere kan servicen ses på en PC laptop, en PDA eller en standard pc med en web browser. Real-time road traffic reporting service giver et overblik af den nuværende trafiksituation mht. kødannelser og kan tilgås af de samme modtagerklienter som den foregående service. Servicen med statistisk information er ligeledes tilgængelig via Internettet og kan give et overblik over, hvornår der typisk er kødannelser osv. Denne service kræver en større skærm end der er tilgængelig på en typisk smartphone og er derfor mest velegnet til at blive tilgået fra en standard pc med en Internet opkobling samt en webbrowser. On Board Unit OBU og internetserver I forprojektet har M-tec udviklet den OBU der udgør rapportør klienterne til de enkelte taxier. Euman har stået for internetserveren. For at minimere størrelsen af dataflow via GPRS fra rapportør klienterne har M-tec også udviklet en modtagerserver, der agerer bindeled mellem det kompakte UDP dataformat rapportør klienterne benytter og HTTP-GET requests til en internetserver. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Beskrivelse af klient hardware Klient hardwaren består af to hovedkomponenter: GSM/GPRS modul med tilhørende strømforsyning og antenne. GPS modtager med integreret antenne. Normalt vil GSM/GPRS modulet have indbygget antenne, men da denne opgave kræver to store trykknapper med indbygget lys, er der af pladshensyn valgt at benytte en ekstern antenne. GPS modtageren er et færdigt produkt, der blot kræver en konfigurering for at være klar til opgaven. Den nødvendige funktionalitet til at sikre dataflow mellem OBU og modtagerserver er implementeret i software indlejret i selve GSM/GPRS modulet. Der er altså ikke behov for en ekstra processor til at varetage samarbejdet mellem GSM og GPS. Dette muliggør trådløs opdatering af den indlejrede software. Det vil sige at en ny software kan sendes fra modtagerserver, uden behov for at indkalde klienten til service. Det indvendige af klienten ses på de to nederste billeder. Når boksen åbnes er kun SIM kort læseren tilgængelig, som det ses nederst til højre. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Beskrivelse af kommunikationsomkostninger vha. special protokol I projektet er driftomkostningerne ved de 10 rapportør klienter registreret. En måneds driftsomkostninger til GPRS trafik med et erhvervs abonnement hos Orange kostede således: Fast afgift 10 gange GSM abonnement på 56 kr. og 10 gange GPRS abonnement på 28 kr., i alt 840 kr. Trafikafgiften beløber sig til i alt 434,92 kr. Samlet giver det 1275 kr. (ekskl. Moms) for en måneds drift for drift at 10 rapportør klienter. Samme trafik ville ved teleselskaberne CBB eller Telmore have beløbet sig til kun 195 kr. (ekskl. Moms). De to lavpris selskaber har ikke nogen fast abonnements afgift og desuden en lavere trafik afgift. Hvis rapportør klienterne havde sendt direkte til internetserveren ved HTTP-GET requests, ville den totale trafik have været ca. 700 Bytes pr. besked gange beskeder (inkl. testbeskeder) hvilket giver KBytes mod kun KBytes med UDP protokol. Denne trafik ville hos Orange have kostet 6314 kr kr. = 7154 kr. Eller hos CBB/Telmore : 2806 kr. Der er altså tale om en ganske betydelig besparelse ved dels at optimere data trafikken, og dels at vælge den rigtige tele operatør. Erfaringer og delkonklusion Et væsentligt mål med denne del af projektet har været at sikre datatransmission fra rapportør klienterne til lavest mulige driftsomkostning. Dette mål er til fulde nået, som det fremgår af forrige afsnit. Det er muligt at drive en klient med rapport hvert 5. sekund for ca. 240 kr. pr. år. Dette beløb kan gøres endnu mindre, hvis det kan accepteres at data sendes i pakker med flere positioner pr. sending. Sendes f.eks. 6 positioner samlet hvert halve minut, sænkes den årlige drift til blot 100 kr. pr. klient. Kødekteringsalgoritme I projektet arbejdes der med to former for kødektering, dels en manuel, hvor rapportøren ved hjælp af et taktatur melder og afmelder kø, og dels en automatisk kødetektering, hvor ideen er, at systemet automatisk melder kø hvis en rapportør klient bevæger sig langsommere end forventet på en given vejstrækning. Opgaven for kødekteringsalgoritmen er så at bearbejde disse kømeldinger og der ud fra at give en automatisk kømelding til trafikanterne. Trængsel Algoritmen vil i første omgang kunne melde om trængselsniveauer. Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafiksystemet. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Dvs. at trængsel ikke blot er en følge af lavere hastighed, men at den lavere hastighed skal være forårsaget af andre trafikanter. Trængsel afhænger af de to faktorer tæthed og hastighed. I REMOTE projektet er det ikke muligt at måle tætheden på vejene. Derfor anvendes udelukkende hastigheden til at detektere trængselsniveauet. Til REMOTE projektet bruges værdierne fra Tabel 1, hvor h er hastighedsgrænsen på strækningen, Trængselniveau Tæthed Rejsehastighed (v rejs ) LoS 1 kommentar Ubetydelig trængsel Begyndende trængsel A-B Stor trængsel 0,2 x h < v rejs < 0,6 x h C-D Kritisk trængsel v rejs <= 0,2x h E-F Tabel 1 REMOTE trængselsniveauer Kan ikke rapporteres vha. REMOTE systemet Kan ikke rapporteres vha. REMOTE systemet Trængselsmålinger og definition af strækninger I dette afsnit beskrives, hvordan trængselsmålingerne i REMOTE projektet er foregået. Det beskrives herunder, hvordan vejnettet er udvalgt og opbygget med henblik på ud fra GPS registreringer at kunne vurdere, om der på en given strækning er kø. Nedenstående kort viser det vejnet, der er udpeget til pilotforsøget. Dette vejnet dækker de veje, hvor der forventes at kunne opstå trængselsproblemer. 1 Jævnfør definition af trængsel if Highway Capacity Manual Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Figur 2 Forsøgsvejnettet i Aalborg anvendt i REMOTE Trængsels målinger Til brug ved den automatiske beregning af trængsel REMOTE defineres to begreber se også Figur 3: Målestrækning En målestrækning er en strækning på vejnettet, hvor det antages, at trafikanterne kører med den skiltede hastighed medmindre hastigheden er påvirket af kødannelse. Målestrækningerne placeres således på steder, hvor der er færrest mulige generende elementer som fx opstuvning ved kryds, parkering eller krydsende veje Meldestrækning En meldestrækning er en strækning, der kan meldes ud til trafikanterne, typisk en strækning mellem to større kryds på den aktuelle vej. En meldestrækning kan omfatte mere en målestrækning. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Figur 3 Principillustration af melde- og målestrækning Trængselsmeldingerne gælder for den vejstrækning/meldestrækning, den enkelte målestrækning er tilknyttet, det er dog muligt, at der senere skal indføres et ruteprincip således, at der meldes for en rute fx hele strækningen mellem Limfjordsbroen og Aalborg Lufthavnen. Hvordan en trængselsmelding detekteres bliver gennemgået i det næste afsnit. Udvalgte meldestrækninger og målestrækninger På følgende figur ses de udvalgte meldestrækninger, disse er nummererede og farvet i forskellige farver med tilhørende målestrækninger, der her er markeret som den fede del af hver meldestrækning. Der er i Aalborg og Nørresundby defineret i alt 42 meldestrækninger med tilhørende målestrækninger. Målestrækningerne er forsøgt valgt, så de så godt som muligt lever op til de krav, der er opstillet ovenfor mht. frit hastighedsvalg. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Figur 4 Udvalgte meldestrækninger. Strækningerne er nummererede og farvet i forskellige farver med tilhørende målestrækninger, der her er markeret som den fede del af hver meldestrækning Trængselsdetekteringsalgoritme I det følgende, vil et forslag til implementering af en autodetekteringsalgoritme til trængsel blive beskrevet. Algoritmen kan opdeles i 3 hoveddele. 1. Hvert 5 sekund eller ved manuel kømelding modtages en position fra rapportør klienterne som matches til vejnettet 2. Det tjekkes om positionen ligger indenfor en målstrækning, og i disse tilfælde sendes meldingen videre til trængselsdetekteringsalgoritmen. 3. Trængselsdetekteringsalgoritmen returnerer et trængselsniveau. For at sikre at trængselsmeldingerne stemmer overens med virkeligheden bruges data fra tidligere meldinger til at vurdere om trængselssituationen er længerevarende eller kun midlertidig. Der kan forekomme situationer, hvor rapportør klienten kører under en given hastighedsgrænse ved første rapportering, men kører over den givne grænse ved næste rapportering. Det kunne for eksempel være, hvis rapportør klienten skal samle kunder eller venner og bekendte op eller hvis rapportør klienten skal stoppe op for at spørge om vej. Disse situationer kan ikke betragtes som trængsel og skal forsøges sorteret fra. Trafikdage på Aalborg Universitet

11 Trængselsdetekteringsalgoritmen skal altså ikke melde trængsel hver gang en bilist stopper op. Algoritmen ville så blive for aggressiv. For at bløde op på dette indlægges en slags træghed i algoritmen. Derfor vil autodetekteringsalgoritmen, foruden at bedømme trængslen ud fra den nuværende hastighed, også bedømme trængslen ud fra de tidligere meldinger. Udover dette tager algoritmen højde for at meldinger kan blive for gamle, således at for gamle trængselsmeldinger ikke kan påvirke det aktuelle trængselsniveau på en snitmåling. Dette gøres ved en tidparameter, som kan sættes til eksempelvis 5 minutter. Er meldingen på en meldestrækning over 5 minutter gammel tæller den ikke med i den samlede beregning af trængselsniveauet på den givne snitflade. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ses en illustration af trængselsestimeringsstrukturen, der anvendes til at estimere trængsel på baggrund af de tidligere meldinger. Strukturen består af to elementer. En kø, hvor trængselsmeldingerne bliver lagt ind, samt et beregningsvindue, som kan indeholde n sidste meldinger. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er n = 5, dvs. udregningerne er baseret på de 5 sidste meldinger. Hver gang en ny trængselsmelding beregnes lægges denne melding ind på plads 0 i køen og de øvrige meldinger flyttes en plads i køen (illustreret ved at flytte meldingerne en plads til venstre i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Når meldingerne overskrider plads 4 i dette eksempel bliver de ikke taget højde for i udregningerne. Trængselsniveauet udregnes som summen af værdierne for hver melding i beregningsvinduet og afgør hvilken trængselsmelding, som algoritmen returnerer. Meldingerne kan have forskellig værdi og er her alene benævnt ved et bogstav. I Figur 6 ses trængselsestimeringsstrukturen efter at en ny melding er indsat. Figur 5 Trængselsestimeringsstruktur bestående af en kø samt beregningsvindue Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Figur 6 Trængselsestimeringstruktur efter en ny melding er blevet indsat (markeret i plads 0) I det følgende beskrives beregningsvinduet og køstrukturen i detaljer. For at kunne udregne et trængselsniveau baseret på de seneste meldinger er det nødvendigt at definere nogle trængselsværdier for forskellige typer af trængselstyper. Tabel 2 indeholder informationer over definerede trængselsværdier. Tegn er en ID for trængselstypen. Værdi er den værdi, trængselstypen bidrager i beregningen og Trængselstype indeholder beskrivelsen af trængselstypen. For at opnå størst mulige fleksibilitet, kan man definere værdierne for de forskellige trængselstyper. F.eks. ønsker man, at en trængsel hurtigt bliver afmeldt, kan man sætte værdien for ingen trængsel til en meget lav værdi. Dermed bidrager værdien for ingen trængsel melding meget til den samlede udregning af trængselsniveauet. Ønsker man eksempelvis at en bruger tilmelding trængselsmelding skal vægte højt i udregningen af trængselsniveauet, kan man sætte værdien for bruger tilmelding trængsel meget højt. Med denne fleksibilitet kan værdierne ændres og optimeres til at modellere den rigtige verden, hvilket kan tilnærmes ved hjælp af eksperimenter. Tegn Værdi Trængselstype A -10 Bruger Afmelding I -2 Ingen trængsel U 0 Ubetydelig trængsel B 1 Begyndende trængsel S 2 Stor trængsel K 4 Kritisk trængsel T 10 Bruger Tilmelding Tabel 2 Trængselstype Pladserne i beregningsvinduet dækker over flere meldinger. For at kunne differentiere mellem nye og ældre meldinger er det muligt at tildele vægte til pladserne i beregningsvinduet således at man eksempelvis kan vægte nye meldinger højere end ældre meldinger. Tabel 3 beskriver attributterne i et beregningsvindue. Indeks er en ID for pladsen i beregningsvinduet. Vægt er den værdi, køpladsen bliver vægtet med. Vægtene afgør, hvor meget de enkelte køpladser skal vægtes i beregningsvinduet. Ønsker man eksempelvis, at de 3 seneste meldinger skal vægte mere i udregningen, kan man sætte værdien højere. I eksemplet i Tabel 3, vægter den nyeste melding (plads 0) med 50 %, den næst nyeste med 20 % og de resterende med hver 10 %. For at opnå størst fleksibilitet, kan man definere vægtene valgfrit. I Trafikdage på Aalborg Universitet

13 dette eksempel giver summen af vægtfordelingen 100 %. Vægtene optimeret til at modellere den rigtige verden, kan findes ved hjælp af eksperimenter. Indeks Vægt Tabel 3 Beregningsvindue I det efterfølgende gives to eksempler på udregningen af trængselsniveauet baseret på værdierne og vægtene fra henholdsvis Tabel 2 og Tabel 3. Tabel 4 beskriver køstrukturen som nævnt i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Tabellen består af en Indeks attribut, som beskriver hvilken rækkefølge meldingerne er blevet rapporteret. Plads 0 er den nyeste rapportering og plads 7 er den ældste. Attributten Melding beskriver hvilken melding, som er blevet udregnet. Meldingerne svarer til attributten Tegn fra Trængselstype tabellen i Tabel 2. Attributten BeregnetVærdi beskriver den værdi som meldingen bidrager med i den samlede udregning af trængselsniveauet. Eftersom beregningsvinduet fra Tabel 3 kun er defineret for pladserne 0-4 bidrager kun meldingerne fra indeks 0-4 fra Kø tabellen til den samlede trængselsværdi. Derimod bidrager pladserne 5-7, som er udenfor beregningsvinduet ikke med nogen værdi. Den beregnede Værdi for hver melding i Kø tabellen udregnes ved at tage vægten fra beregningsvinduet på den aktuelle plads ganget med værdien for den aktuelle trængsel, som findes i Tabel 2. Indeks Melding BeregnetVærdi 0 K Beregningsvindue.Vægt[0] x Trængseltype.Værdi[K] 1 S Beregningsvindue.Vægt[1] x Trængseltype.Værdi[S] 2 S Beregningsvindue.Vægt[2] x Trængseltype.Værdi[S] 3 I Beregningsvindue.Vægt[3] x Trængseltype.Værdi[I] 4 I Beregningsvindue.Vægt[4] x Trængseltype.Værdi[I] 5 K 0 6 S 0 7 I 0 Tabel 4 Køtabel for eksempel 1 For at udregne det samlede trængselsniveau summeres den beregnede værdi (BeregnetVærdi) fra Kø tabellen på pladserne defineret i Beregningsvindue tabellen. Dvs. i dette eksempel de beregnede værdier på pladserne 0-4. Trafikdage på Aalborg Universitet

14 Trængselsn iveau = 4 i= 0 Beregningvindue. Vægt = = = 2.2 [] i TrængseltypeVærdi. [ Kø. Melding[] i ] Værdien for Trængselsniveau afrundes til nærmeste trængselsværdi. Dvs. værdien 2.2 afrundes til 2, hvilket giver en Stor Trængsel. Bemærk det er muligt at sætte en prædefineret tid, som beskriver, hvornår en melding bliver forældet. Dvs. at såfremt en melding er ældre en den definerede tid vil meldingen blive ændret til en Ingen trængsel melding i beregningsvinduet, og den vil derfor i dette tilfælde vægte med -2 i beregningen af trængselsniveauet. Defineres denne tid til 3 minutter, vil meldinger over 3 minutter gamle tælle som Ingen trængsel og derfor vil trængselsniveauet ende som Ingen trængsel efter 3 minutter, såfremt at nye meldinger ikke kommer ind. I det følgende gives endnu et eksempel, eksempel 2, på udregning af trængselsniveau, Eksemplet beskriver hvordan en brugers tryk på afmeldeknappen influerer på det returnerede trængselsniveau. Tabel 5 viser trængselstyperne for eksemplet. Tabel 6 viser, at beregningsvinduet tager højde for de 5 sidste rapporteringer på snitmålingen, repræsenteret ved indeksene fra 0 til 4 og hvor højt de vægtes. 0 er den sidst ankomne melding beregnet fra SpeedCheck() metoden. Tabel 7 viser de 8 sidst ankomne meldinger på snitmålingen. Meldingerne beregnet indtil den nyeste melding har alle været Kritisk trængsel (K). Den nyeste melding viser, at brugeren har trykket på afmeldeknappen. Det betyder, at denne værdi, idet den står på plads 0, vægtes 50 % af trængselstypens værdi, dvs. i alt -5 til den samlede beregning. Tegn Værdi Trængselstype A -10 Bruger Afmelding I -2 Ingen trængsel U 0 Ubetydelig trængsel B 1 Begyndende trængsel S 2 Stor trængsel K 4 Kritisk trængsel T 10 Bruger Tilmelding Tabel 5 Trængseltype for eksempel 2 Indeks Vægt Tabel 6 Beregningsvindue Indeks Melding BeregnetVærdi 0 A Beregningsvindue.Vægt[0] x Trængseltype.Værdi[A] 1 K Beregningsvindue.Vægt[1] x Trængseltype.Værdi[K] 2 K Beregningsvindue.Vægt[2] x Trængseltype.Værdi[K] Trafikdage på Aalborg Universitet

15 3 K Beregningsvindue.Vægt[3] x Trængseltype.Værdi[K] 4 K Beregningsvindue.Vægt[4] x Trængseltype.Værdi[K] 5 K 0 6 K 0 7 K 0 Tabel 7 Køtabel for eksempel 2 Trængselsn iveau = 4 i= 0 Beregningvindue. Vægt = 0.5 x (-10) x x x 4 = = -3.4 [] i TrængseltypeVærdi. [ Kø. Melding[] i ] Værdien for Trængselsniveau på snitfladen er -3.4, hvilket svarer til Ingen Trængsel. Dvs. brugeren ved at trykke på afmeldeknappen har fået trængselsniveauet fra 4 (Kritisk Trængsel) ned til -3.4 dvs. ingen trængsel. Bemærk: En mulig optimering af algoritmen er at vægte troværdigheden af kømeldinger højere, såfremt der kommer den samme melding, det samme sted, fra flere uafhængige testbiler indenfor kort tid. Eksempelvis 3 biler holder i kø på Vesterbro. De trykker alle indenfor 1 minut på kø tilmeldingsknappen. Her er der stor evidens for at der virkelig er kø på Vesterbro. I algoritmens nuværende form er der følgende begrænsning. Antag at tiden defineret, hvorefter en melding bliver forældet er sat til 5 minutter. Her vil tre meldinger fra den samme bil indenfor 5 minutter give samme trængselsniveau, som situationen, hvor tre forskellige biler tilmelder kø, indenfor 1 minut. Disse situationer er dog mest realistiske, hvis systemet findes i en del biler, da det ellers vil være sjældent at to til tre biler kører det samme sted på samme tidspunkt. Et løsningsforslag er at implementere en monitor for hver snitmåling, som gemmer meldinger samt ID for den testbil, som indrapporterede indenfor de sidste x minutter, eksempel 1 minut. Ved hjælp af denne monitor er det muligt at se om flere forskellige biler har indrapporteret samme kømelding indenfor 1 minut. Hvis dette er tilfældet ganges eksempelvis 1.3 på vægten for hver af disse meldinger i den samlede udregning af trængselsniveauet på snitmålingen. Implementering af trængselsdetekteringsalgoritme i forprojektet Trængsesldetekteringsalgoritmen nåede ikke at blive implementeret på internetserveren i forprojektet og er dermed heller ikke testet i forprojektets feltforsøg, som beskrives i næste afsnit. Feltforsøg Rapporteringsklienten blev installeret i 10 taxier i Aalborg. Taxierne kørte med systemet i hele marts måned Formålet med feltforsøget var ikke at teste, om FCD kan erstatte infrastrukturbaserede systemer til en troværdig kødetektering, men derimod at teste det Trafikdage på Aalborg Universitet

16 udviklede udstyr og programmel, om der var hul igennem fra rapporteringsklienterne over modtagerserveren til internetserveren, ligesom troværdigheden af rapportørernes manuelle kømeldinger blev analyseret. Herudover er logdata fra de 10 taxaer analyseret med henblik på at se, hvor taxaer færdes og dermed vurdere, om de er velegnede til indsamling af FCD. Test af om der var hul igennem Figur 7 herunder viser et skærmdump fra internetserveren hos EUMAN og viser et øjebliksbillede af rapportør klienternes position den 23. marts 2004 kl , der er altså hul igennem. Figur 7 Et øjebliksbillede af rapportør klienternes position den 23. marts 2004 kl Analyse af logdata fra testbiler I dette afsnit analyseres logdata fra de ti taxier. Under forsøget blev alle data fra taxierne opsamlet og senere indlæst i en database. Formålet med logdataanalysen er primært at evaluere de manuelle kømeldinger og analysere, hvor de ti taxier kører i myldretiden med henblik på at vurdere om taxier er velegnede til trængselsdetektering. Herudover vil logdata blive brugt til at undersøge, om det på baggrund af disse historiske data er muligt at lokalisere steder på vejnettet, hvor der hyppigt opstår trængsel. Klargøring af data I feltforsøget er der i alt omsamlet målinger for de ti taxier, hvor den taxi der er kørt mindst kun har sendt 4787 målinger, og den, der har sendt flest, har sendt målinger. Som det er beskrevet andetsteds i denne rapport, sender taxierne, når tændingen er slået til, følgende oplysninger til en server hvert 5 sekund: a. Position Trafikdage på Aalborg Universitet

17 b. Hastighed i miles/hour c. Kompasretning i grader d. Antal satellitter e. Boks ID f. Dato og tid fra satellit Dog sendes kun positioner hvert 5. minut, når taxien holdt stille. Denne funktionalitet blev lavet for at spare datatrafik, men viste sig under dataanalysen at være uheldig, fordi det så blev sværere at detektere køerne automatisk. Foruden disse målinger sendes altid en måling, når der bliver trykket på en af de to kødetekteringsknapper. Efter forsøgets afslutning er positionerne i disse målinger mapmatchet til et digitalt vejnet for Aalborg. Mapmatchingen er foretaget ved hjælp af et mapmatching program som tidligere er udviklet på Aalborg Universitet 2. Herefter er der dannet et datasæt med følgende oplysninger for hver måling: GPS-position Mapmatchet position Mapmatchet hastighed (dvs. den skiltede hastighed på vejen positionen er matchet til) På eller udenfor valg meldevejnet Målestrækning (jf. tidligere definition) Værdi for manuel indtastning (0=ingen tastetryk, 1=rød tastetryk, 2=grøn tastetryk) Hastighed i km/t Kompasretning i grader Antal satellitter Boks ID Dato og tid fra satellit Datasættet er efter mapmatchingen klar til analyser. Hvor kører testbilerne? En forudsætning for at kunne bruge FCD data til kødetektering er, at man får FCD data fra biler, der færdes på den del af vejnettet, hvor der er trængsel både i tid og rum. I dette forsøg valgte vi at bruge taxier som FCD objekter. Vi ved at taxier kører mange km om året, men hvor og hvornår kører de? Og hvor meget kører de, hvor der er trængsel? Som tidligere nævnt har vi målinger på de ti taxier. Heraf lå målinger på Aalborg kommunes veje, på det udvalgte vejnet og på den resterende del af Aalborgs vejnet. Herefter er det for det udvalgte vejnet i databasen opgjort, hvor mange passager hver enkel taxa har haft af den enkelte vejstrækning. En sådan passage er herefter blevet optalt som en tur. På baggrund af dette er det muligt at tælle, hvor mange gange hver enkel vejstrækning er blevet passeret. Dvs. at en passage i det følgende betragtes som en tur. Trafikdage på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet. Published in: Trafikdage på Aalborg Universitet [Online] Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Published in: Trafikdage på Aalborg Universitet [Online] Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Redskaber til monitorering af trafikken (REMOTE) Lahrmann, Harry Spaabæk; Torp, Kristian; Runge Madsen, Jesper; Heide, Poul; Raguse, Jørgen; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth; Hage, Christian

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

REDSKABER TIL MONITORERING AF TRAFIKKEN [REMOTE] PILOT PROJECT: GPS MONITORING AND TRAFFIC INFORMATION PROJECT PLAN

REDSKABER TIL MONITORERING AF TRAFIKKEN [REMOTE] PILOT PROJECT: GPS MONITORING AND TRAFFIC INFORMATION PROJECT PLAN TEMPO PROGRAMME MIP 2003 VIKING A EURO-REGIONAL DEPLOYMENT PLAN FOR ROAD ITS BE- TWEEN NORTHERN GERMANY, DENMARK, FINLAND, SWEDEN AND NORWAY REDSKABER TIL MONITORERING AF TRAFIKKEN [REMOTE] PILOT PROJECT:

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon.

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon. GPS baseret tracking af mobile objekter Christian S. Jensen, Aalborg Universitet og & Kristian Torp, Aalborg Universitet Denne artikel beskriver hvorledes man med eksisterende teknologi, herunder Global

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01

Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01 2018 Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01 WORLDTRACK Ejby industrivej 2, 2600 Glostrup Indhold Introduktion... 2 Login... 2 Menu... 2 Overvågning... 3 Bevægelses status... 4 GPS data

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel

Læs mere

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6 TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8

DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8 DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8 OmniFleet til Android Version 8.3.0 OmniFleet til Android... 2 Introduktion... 3 Forudsætninger... 3 Download og installation... 3 Hovedmenuen... 4 Opsætning... 4 Køretøjsliste...

Læs mere

Quickguide for Worldtrack professionel tracking system. Version 1.09

Quickguide for Worldtrack professionel tracking system. Version 1.09 for Worldtrack professionel tracking system Version 1.09 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Login... 4 Menu... 4 Overvågning... 5 Ikon forklaring... 5 Bevægelses status... 6 GPS data akkurat... 6 Forbindelses

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS

ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS ITS PLATFORM: IDE, INDHOLD & STATUS Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET TELENOR MOLEX BRAINS X BUSINESS Indhold 1.

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Evaluering af VMS tavler på M4

Evaluering af VMS tavler på M4 Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Efficient Position Updating

Efficient Position Updating Efficient Position Updating Pervasive Positioning, Q3 2010 Lasse H. Rasmussen, 20097778 Christian Jensen, 20097781 12-03-2010 1 Introduktion Denne rapport har til formål at beskrive implementeringen og

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Manual til administration af online booking

Manual til administration af online booking 2016 Manual til administration af online booking ShopBook Online Med forklaring og eksempler på hvordan man konfigurerer og overvåger online booking. www.obels.dk 1 Introduktion... 4 1.1 Formål... 4 1.2

Læs mere

Brugsvejledning. ABAX Kørebog. www.abax.dk. The difference is ABAX

Brugsvejledning. ABAX Kørebog. www.abax.dk. The difference is ABAX Brugsvejledning ABAX Kørebog www.abax.dk The difference is ABAX 2 The difference is ABAX Indhold Til lykke med dit valg af ABAX kørebog 3 Brug af kørebogen 3 Menuer 3 Kørebog 4 Turdetaljer 5 Slå ture sammen

Læs mere

Aalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag

Aalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag Aalborg Trafikdage ITS, Trafikinformation og trafikledelse som trængselsreducerende tiltag August 2018 Charlotte Vithen Områdechef i Vejdirektoratet Områdechef for Trafikledelsesområdet med afdelinger

Læs mere

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt,

Læs mere

Vejledning og beskrivelse til kørselsappen Min Kørsel

Vejledning og beskrivelse til kørselsappen Min Kørsel Kort beskrivelse Det er muligt via en ios, Android eller Windows baseret app, for medarbejderen at foretage indberetning af egen kørsel. Kørsel kan registreres direkte fra medarbejderens smartphone eller

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Tacho Online: Vognkort

Tacho Online: Vognkort 2019 Tacho Online: Vognkort TACHO ONLINE: VOGNKORT VERSION 1.3 TUNGVOGNSSPECIALISTEN APS Københavnsvej 265, DK-4000 Roskilde INDHOLD Om Tacho Online s Vognkortet... 2 Nyt Design... 2 Nyt features... 4

Læs mere

KMD vejledning til Min Kørsel (Web APP)

KMD vejledning til Min Kørsel (Web APP) Web appen Min Kørsel bruges til indberetning af medarbejderens egen kørsel. Kørselsregistrering indtastes manuelt af brugeren med registrering af start og stop-adresse. Hertil er der mulighed for automatisk

Læs mere

Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014

Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet Trafikanten skal komme nemt og sikkert fra A til B Trafikinformation skal være fælles og sammenhængende Vejnettet

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Bilag 1 - Idégrundlag

Bilag 1 - Idégrundlag Bilag 1 - Idégrundlag Der er en stigende efterspørgsel på energioptimeringer indenfor marinebranchen og ønsket om at optimere el produktionen om bord på skibe. Også i form af nye krav fra IMO (SEEMP),

Læs mere

WorldTrack Elektronisk

WorldTrack Elektronisk 2016 WorldTrack Elektronisk Kørebog QUICKGUIDE V.1 (FEB 2017) WORLDTRACK Ejby industrivej 2, 2600 Glostrup Indhold Indledning... 2 PC Version... 2 Login... 2 Setup...5 SKAT kørselssatser...5 Opret ny bruger...

Læs mere

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com Betjeningsvejledning for Vagtcentral MAC2000 Vagtcentral systemet Vagtcentral programmet bruges til at oprette klienter med nødkaldeanlæg og fastlægge hvilke radioer / telefoner der skal ringes op, når

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

Juni Den smarte vej frem. Platform

Juni Den smarte vej frem. Platform Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen

Læs mere

Styring og information på M3

Styring og information på M3 Præsentation nr. 1 Dias nr. 1 Styring og information på M3 NVF23 Akureyri 4-5.9.2006 af Eric Gautier Præsentation nr. 1 Dias nr. 2 M3 udvides fra 4 til 6 spor 2005-2008 Trafikbelastning (i 2000) Præsentation

Læs mere

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Notat 3 Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Målet for disse slides er at diskutere nogle metoder til at gemme og hente data effektivt.

Målet for disse slides er at diskutere nogle metoder til at gemme og hente data effektivt. Merging og hashing Mål Målet for disse slides er at diskutere nogle metoder til at gemme og hente data effektivt. Dette emne er et uddrag af kurset DM507 Algoritmer og datastrukturer (2. semester). Mål

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

GTC PARK Parkering Informationssystem

GTC PARK Parkering Informationssystem GTC PARK Parkering Informationssystem PARKERING INFORMATIONSSYSTEM Effektiv parkeringshenvisning muliggør optimeret udnyttelse af parkeringsressourcer, skåner miljøet, øger brugertilfredsheden og giver

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Vejledning: Sådan bruger du LUD. Hjerteforeningens Landsuddeling 2019

Vejledning: Sådan bruger du LUD. Hjerteforeningens Landsuddeling 2019 Vejledning: Sådan bruger du LUD Hjerteforeningens Landsuddeling 2019 Indhold HVAD ER LUD?... 3 HVORDAN LOGGER JEG IND?... 3 SÅDAN ER LUD OPBYGGET... 4 1. Dine stamdata... 5 1.1 Indsamlingssted... 6 1.2

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Resumé NSI har udviklet en funktionel prototype med en visuel brugergrænseflade, der giver ikke-teknikere mulighed for at tilgå adviseringsservicen.

Resumé NSI har udviklet en funktionel prototype med en visuel brugergrænseflade, der giver ikke-teknikere mulighed for at tilgå adviseringsservicen. Fælles testmiljøer Statens Serum Institut Sektor for National Sundheds-it - Anvenderguide: Visuel adviseringsklient, en funktionel prototype Artillerivej 5 2300 København S Dato: 12.12.2013 Version: 1.0

Læs mere

GTC PARK Parkering Informationssystem

GTC PARK Parkering Informationssystem GTC PARK Parkering Informationssystem PARKERING INFORMATIONSSYSTEM Effektiv parkeringshenvisning muliggør optimeret udnyttelse af parkeringsressourcer, skåner miljøet, øger brugertilfredsheden og giver

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

Vejledning omkring administrator. SMS-service.dk og Beredskabsalarm.dk

Vejledning omkring administrator. SMS-service.dk og Beredskabsalarm.dk Vejledning omkring administrator SMS-service.dk og Beredskabsalarm.dk Indhold Administrator 1 Administrator Sociale medier opsætning 2 Administrator Sms/Email søgning 3 Administrator Adresse søgning 4

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer I Kursus nr. 005. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed: timer Vægtning

Læs mere

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling

Læs mere

DIGITALT VEJNET PÅ VEJ

DIGITALT VEJNET PÅ VEJ DIGITALT VEJNET PÅ VEJ Hans Jørgen Larsen Chefkonsulent Vejdirektoratet Vejdirektoratet har fået til opgave at gennemføre et forprojekt vedrørende etablering af et Digitalt Vejnet i Danmark. Det langsigtede

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Integreret bus-informationssystem

Integreret bus-informationssystem Integreret bus-informationssystem IBI Integreret bus-informationssystem Mermaid s integreret bus-informationssystem (IBI) er til gavn for både buschauffører og passagerer. Via WiFi, GPS og eksisterende

Læs mere

ForældreIntra. - Sådan kommer du som forælder godt i gang. August 2017, version 1.2 Skolebestyrelsen/ MVT

ForældreIntra. - Sådan kommer du som forælder godt i gang. August 2017, version 1.2 Skolebestyrelsen/ MVT ForældreIntra - Sådan kommer du som forælder godt i gang August 2017, version 1.2 Skolebestyrelsen/ MVT Indhold Indledning... 3 Hvad er ForældreIntra?... 3 Hvad er forskellen på ForældreIntra og Skoleporten?...

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Quick Guide Ditmer edagsorden Oktober 2013

Quick Guide Ditmer edagsorden Oktober 2013 Quick Guide Ditmer edagsorden Oktober 2013 Quick Guide Indhold For dig der skal i gang med at bruge ditmer edagsorden på ipad eller web 1. Sådan får du adgang til ditmer edagsorden... 2 2. Find udvalg

Læs mere

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009 2012 Manual til Statistik ShopStatistics Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik Consulo ApS 20-03-2009 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Anvendelse... 3 2 Referencer... 4

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5

Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5 Comfort CSx75 Programmering af CS7002 GSM/GPRS modul Version 5 Introduktion CS7002 GSM/GPRS modulet er en fuldt integreret enhed som kan sende alarmer trådløst enten via GSM eller GPRS nettet. Der er desuden

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Kort Her får du vist dine enheder på kort Google Map. Kortet opdateres hvert 30 sekund, således man konstant kan følge køretøjernes bevægelser.

Kort Her får du vist dine enheder på kort Google Map. Kortet opdateres hvert 30 sekund, således man konstant kan følge køretøjernes bevægelser. Kort Her får du vist dine enheder på kort Google Map. Kortet opdateres hvert 30 sekund, således man konstant kan følge køretøjernes bevægelser. 1. 2. 3. 4. 6. 7. 10. 11. 9. 8. 1. Se køretøjer på kort.

Læs mere

Tabulex Dagpleje Børn

Tabulex Dagpleje Børn Tabulex Dagpleje Børn Vejledning til dagplejere 13. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 Hvad er Tabulex Dagpleje Børn... 3 Hvordan logger man på?... 3 1. Oversigt over børnene... 4 Børn... 4 Kolonnen

Læs mere

Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27

Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27 Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27 Sådan kommer du i gang Det er der i kassen Indhold MojoMINI skærm USB kabel til skærm SD hukommelseskort Pegepind Billader til skærm Monteringsbeslag

Læs mere

Logfiler Basestationpositioner. GPS Kortservice. Database

Logfiler Basestationpositioner. GPS Kortservice. Database Kort Logfiler Basestationpositioner GPS position GPS Kortservice Rapporteret position Logfiler til DB Server Web Lager, database eller filer Webservice Database Dataudveksling Retningsbestemt dataudveksling

Læs mere

Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder

Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder Indhold Generelt... 1 Windows tidligere versioner... 1 Windows 10... 2 Apple Mac... 2 Log på... 2 Rediger dokumentet... 2 Tilføj et

Læs mere

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune Sorø Kommune Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Baggrund Sorø Kommune

Læs mere

Quick Guide til MM Omstilling

Quick Guide til MM Omstilling Quick Guide til MM Omstilling 1. Generelt 2. Adgang 3. Startside 4. Brugerindstillinger 4.1. Bruger 4.2. Svargrupper 4.3. Sprog 4.4. Brugerstatus 4.5. Opkaldshistorik 4.6. Kontakter 4.7. Brugeropsætning

Læs mere

Intelligent farttilpasning

Intelligent farttilpasning Intelligent farttilpasning Af Harry Lahrmann,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet lahrmann@plan.auc.dk Jesper Runge Madsen,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet runge@plan.auc.dk Teresa

Læs mere