Turismebranchens fremtidige kompetencebehov En analyse af de fremtidige kompetencebehov i turismebranchen med fokus på de erhvervsuddannede

Transkript

1 Turismebranchens fremtidige kompetencebehov En analyse af de fremtidige kompetencebehov i turismebranchen med fokus på de erhvervsuddannede Oxford Research A/S Forfatter: nmi Sidst gemt: :38:00 Sidst udskrevet: :39:00 R:\Projekter\1 VELFÆRD & KOMPETENCE\ UVM Brancheanalyse turisme\rapport\rapport19.doc Revision: 75 Antal sider: 102

2 Forord... 4 Sammenfatning... 5 Anbefalinger... 7 Læsevejledning... 9 Kapitel 1. Kortlægning af turismebranchen Definition af turismebranchen Dansk turisme i internationalt perspektiv Udviklingen i turismebranchen i Danmark Turismeerhvervet sammenlignet med erhvervslivet i øvrigt Udviklingen i overnatninger: Flere danske, færre udenlandske Den danske turismefremmeindsats Organisering af turismefremmeindsatsen Regeringens turismepolitiske mål og initiativer Vores Rejse: En fælles strategi for dansk turisme Opsamling...23 Kapitel 2. Turismebranchens nuværende beskæftigelsesstruktur Samlet beskæftigelse i turismebranchen Mange unge i turismebranchen Lav grad af formel uddannelse Beskæftigede med erhvervsbaggrund i turismebranchen...28 Kapitel 3. Beskæftigelsen i turismebranchen i fremtiden Fremskrivninger af beskæftigelsen i turismebranchen anno Eksperters og interessenters vurdering af prognoserne Scenarier for turismebranchen anno Udvikling af scenarierne Den lunkne turismebranche -scenariet (1) Det danske turisteventyr -scenariet (2) Hjemlig hygge -scenariet (3) Luksus eller discount -scenariet (4) Eksperters og interessenters vurdering af den fremtidige udvikling i turismebranchen Samlet estimat af det fremtidige merbehov for antallet af medarbejdere i turismebranchen

3 Kapitel 4. Kompetencebehov hos turismebranchen Interviewede virksomheder Virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft i turismebranchen Virksomhedernes kompetencebehov hos erhvervsuddannet arbejdskraft De fagspecifikke kompetencer Service og værtskab Oplevelsesøkonomi At være en del af en arbejdsplads Rejsebranchens særlige kompetencebehov Samspil mellem erhvervsskoler og virksomheder Kapitel 5. Uddannelsesudbud for turismebranchen Organisering og udvikling af erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelser i Danmark den kooperative model Seneste reformer af erhvervsuddannelserne Mange interesser og forventninger til erhvervsuddannelserne Turismerettede erhvervsuddannelser Overblik over de turismerettede erhvervsuddannelser Udviklingen i antal elever på de turismerettede erhvervsuddannelser De efterspurgte kompetencer set fra udbudssiden Behov for flere med en erhvervsuddannelse i fremtidens turismebranche Service og værtsskab Oplevelsesøkonomi At være en del af en arbejdsplads Rejsebranchens særlige kompetencebehov Samspil mellem erhvervsskoler og virksomheder Kapitel 6. Metode...84 Kortlægning af turismebranchen Efterspørgselsanalyse Udbudsanalyse Udviklingsseminar Litteratur...92 Bilag

4 Forord Rygraden i den danske turismebranches arbejdsstyrke udgøres af erhvervsuddannede som fx kokke og receptionister. I nærværende analyse tegnes et billede af en branche i potentiel vækst, der allerede nu og ikke mindst i fremtiden kommer til at gøre en særlig indsats for at tiltrække nye unge til de turismerettede erhvervsuddannelser. Rapporten fortæller også historien om dygtige erhvervsuddannede, som på de faglige kompetencer i vid udstrækning matcher turismebranchens nuværende og fremtidige kompetencebehov. Kort sagt rigtig en god nyhed fra de danske erhvervsuddannelser, hvor det ellers ofte er historier om høje frafaldsprocenter og lign., der sætter dagsordenen. Imidlertid har medaljen som bekendt altid en bagside. Således viser undersøgelsen, at der i høj grad er efterspørgsel efter stærkere personlige og sociale kompetencer hos fremtidens erhvervsuddannede. For turismebranchen er det særligt kompetencer i at give service, skabe oplevelser og have forståelse for at være en del af en organisation, der efterspørges. Nærværende undersøgelse er gennemført af Oxford Research for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er baseret på litteraturstudier, registerdata, scenarieteknik og en lang række kvalitative interview med eksperter, virksomheder og erhvervsskoler. En stor tak til de erhvervsskoler, faglige udvalg, eksperter, interessenter og virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. I Oxford Research har analytikere Nina Middelboe, Anne Mette Møller, Casper Thaning Thulstrup og Jakob Stoumann foretaget arbejdet med undersøgelsen, mens vicedirektør Henrik Mahncke har forestået projektledelsen. Det faglige indhold af rapporten er fuldt og helt Oxford Researchs ansvar. Frederiksberg, februar 2009 Henrik Mahncke Vicedirektør 4

5 Sammenfatning Globalt set er turismeerhvervet i høj vækst og i stigende grad et konkurrenceudsat erhverv. Danmark har imidlertid ikke oplevet den samme vækst de seneste ti år. Hvis Danmark i fremtiden skal få andel i det voksende, internationale turismemarked er kvalitet og produktudvikling vigtige konkurrenceparametre. Det stiller krav til de menneskelige ressourcer i turismebranchen. Her udgør den erhvervsuddannede arbejdskraft en stor og vigtig andel af de beskæftigede i turismebranchen, hvor hver tredje fuldtidsansat har en erhvervsuddannelse. Derfor har Oxford Research for Undervisningsministeriet gennemført en analyse af det fremtidige kompetencebehov i turismebranchen med særligt fokus på erhvervsuddannet arbejdskraft. Analysens formål er at yde et bidrag til, at de turismerelevante erhvervsuddannelser kan imødekomme turismebranchens efterspørgsel på erhvervsuddannet arbejdskraft i fremtiden. Analysen beskæftiger sig med behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft både kvantitativt og kvalitativt. Der har således været to hovedspor for analysen: 1. At estimere det fremtidige merbehov for antallet af medarbejdere i turismebranchen 2. At vurdere det fremtidige kompetencebehov hos de erhvervsuddannede i turismebranchen Som udgangspunkt for analysen er der gennemført en kortlægning af turismebranchen ud fra registerbaserede data og litteraturstudier (kapitel 1), herunder en detaljeret kortlægning af branchens nuværende beskæftigelsesstruktur (kapitel 2). Det fremtidige merbehov for arbejdskraft er baseret på en kombination af to metoder: fremskrivninger og scenarier. Både fremskrivninger og scenarier er kvalificeret gennem personlige interview med eksperter og interessenter i branchen (kapitel 3). Vurderingen af det fremtidige kompetencebehov er funderet på en efterspørgselsanalyse, hvor 20 udvalgte virksomheder er blevet interviewet om deres forventninger til erhvervsuddannet arbejdskraft anno 2015 (kapitel 4). Resultaterne af efterspørgselsanalysen er derpå blevet sammenholdt med det aktuelle udbud af turismerettede erhvervsuddannelser (kapitel 5). Analysens konklusioner er således baseret på en 360 graders-undersøgelse, der kommer hele vejen rundt om branchens fremtidige udvikling, virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer og det nuværende udbud af turismerettede erhvervsuddannelser. I det følgende præsenteres analysens hovedresultater og anbefalinger. Danmark sakker bagud på det globale turismemarked Globalt set er turismeerhvervet i høj vækst. På verdensplan har der været en gennemsnitlig stigning i antallet af internationale turistankomster på 32 pct. i perioden Danmark oplevede i starten af 1990 erne en stor vækst i turismebranchen, men væksten er over de seneste 10 år gået i stå. De seneste par år er antallet af de udenlandske overnatninger, der bidrager til vores BNP, endda faldet. 5

6 Fra politisk side er der igangsat flere tiltag, der skal styrke Danmarks position på det globale turismemarked. Som eksempler kan nævnes en bevilling på 412 millioner kr. i perioden til markedsføring af Danmark i udlandet samt en ny, fælles strategi for aktørerne på turismeområdet initieret af VisitDenmark. Blandt eksperter og interessenter i branchen er der da også forventninger til en stigende vækst i turismebranchen set i et 2015-perspektiv. Forventninger til fremtidig vækst betyder et let stigende behov for erhvervsuddannede På baggrund af fremskrivninger og scenarier for turismebranchen er det Oxford Researchs vurdering, at der bliver et merbehov på flere fuldtidsbeskæftigede i turismebranchen i 2015, heraf mindst en tredjedel erhvervsuddannede. Under forudsætning af en aktiv turismepolitik tilkendegiver eksperter og interessenter klare forventninger til en stigende vækst i branchen. Fra disse eksperter, interessenter og virksomheder i branchen lyder det også, at der allerede i dag er problemer med at rekruttere den fornødne arbejdskraft. De øvrige væsentlige drivere for flere erhvervsuddannede i branchen er en faldende tendens i antallet af elever, der gennemfører en turismerelevant erhvervsuddannelse, og at mange faglærte forlader branchen, især inden for hotel- og restaurationsområdet. Sidst men ikke mindst er merbehovet for veluddannet arbejdskraft, herunder erhvervsuddannede, drevet frem af et generelt stigende kompetencebehov, der kan imødekomme de øgede krav fra kunder og gæster. Turismebranchen er en væsentlig del af den voksende oplevelsesøkonomi, hvor efterspørgsel på unikke oplevelser af høj kvalitet stiller krav til både velkendte og nye turismeprodukter. Geografisk forventes det største behov at være i hovedstadsområdet, som kan tiltrække en stor del af den økonomisk attraktive storby- og mødeturisme. Der er allerede i København adskillige planlagte hotelbyggerier, som vil opsuge en væsentlig andel af den erhvervsuddannede arbejdskraft. Generel tilfredshed med de faglige kompetencer Når blikket vendes mod kompetencebehovet kvalitativt set, handler det om at fastholde det høje faglige niveau, som kendetegner de danske erhvervsuddannelser på turismeområdet. De interviewede virksomheder inden for delbrancherne hotel og restauration samt aktivitet og forlystelser udtrykker stor tilfredshed med de erhvervsuddannedes faglige kompetencer. Udover tilfredsheden med de eksisterende uddannelser til gastronom, tjener og receptionist er der store og positive forventninger til den nye eventkoordinatoruddannelse. Samme tilfredshed gør sig dog ikke gældende for de interviewede virksomheder og brancheorganisationen inden for rejsebranchen. Hvor en restaurant på et vist niveau forventer at skulle ansætte en faglært kok, er kontoruddannelsen med speciale i rejseliv ikke en naturlig adgangsbillet til et job i rejsebranchen. Efterspørgsel efter stærkere personlige og sociale kompetencer Inden for delbrancherne hotel og restauration samt aktivitet og forlystelser er der en tydelig tendens på tværs af virksomhedernes typer, størrelse og geografiske placering: de efterspørger stærkere personlige og sociale kompetencer. Det handler især om følgende tre kompetencer: 6

7 Service og værtsskab Oplevelsesøkonomi At være en del af en arbejdsplads Service og værtsskab er den mest efterspurgte kompetence i fremtidens turismebranche. Service er et afgørende konkurrenceparameter i gængse turismeprodukter som en overnatning på et hotel eller et måltid mad på en restaurant. Interkulturelle kompetencer er i denne forbindelse en del af servicebegrebet, idet servicen skal være tilpasset situationen og den kunde/gæst, som medarbejderne møder. At tænke sig selv og sit fag ind i oplevelsesøkonomien er en anden, væsentlig kompetence også hos erhvervsuddannede. Her efterspørger virksomhederne innovative og kreative kompetencer, der kan bidrage til produktudviklingen. At kunne være en del af en arbejdsplads er også en kompetence, som værdsættes og efterspørges blandt flere virksomheder. Medarbejderne skal kunne samarbejde og kommunikere tilfredsstillende og have forståelse for, hvordan de hver især bidrager til helheden og forretningen. Rejsebranchen efterspørger også medarbejdere med den rette personlighed samt forskellige, virksomhedsspecifikke faglige kompetencer. Mere præcise konklusioner om rejsebranchens kompetencebehov vil dog kræve en mere omfattende analyse. Den nye reform imødekommer turismebranchens kompetencebehov Generelt er der forståelse på udbudssiden for den øgede efterspørgsel efter personlige og sociale kompetencer. Både eksperter inden for erhvervsuddannelsesområdet og skolerepræsentanter gør dog opmærksom på forskellige udfordringer ved at ruste eleverne bedre på disse områder. Det handler bl.a. om den begrænsede tid på skoleforløbet og virksomhedernes del af ansvaret for at tilbyde gode rammer for udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Konkret viser udbudsanalysen, at der med den nye reform fra 1. august 2008 er kommet nye fag på de turismerettede erhvervsuddannelser, herunder fagene Iværksætteri og innovation og Helhedsforståelse, som bidrager til at imødekomme efterspørgslen på kompetencer i relation til oplevelsesøkonomi og at indgå på en arbejdsplads. Den nye reform indeholder også nogle tiltag ift. at styrke samspillet med skoler og virksomheder, hvilket virksomhederne også tilkendegiver ønsker om i efterspørgselsanalysen. Skolerne skal i endnu højere grad i dialog med virksomhederne omkring behov for efteruddannelse og udbyde kurser til de praktikansvarlige i virksomhederne. Derudover indeholder analysen eksempler på erfaringer med og barrierer for udstationering af lærere i virksomheder, som kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på opdateret brancheviden hos lærerne. Anbefalinger Oxford Researchs anbefalinger om fremtidens erhvervsuddannelser målrettet turismebranchen falder inden for tre områder: 1. Fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft 2. De fremtidige kompetencebehov i de eksisterende erhvervsuddannelser 3. Implementering og evaluering i erhvervsuddannelsessystemet I det følgende præsenteres de ni anbefalinger, som knytter sig til de tre områder. 7

8 Sikring af fremtidens udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft Analysen viser, at der brug for en øget indsats, der kan sikre turismebranchen et tilstrækkeligt udbud af erhvervsuddannet arbejdskraft i fremtiden. Væksten er de seneste ti år gået i stå og kan aktuelt forventes at falde under den økonomiske krise. Imidlertid vurderer eksperter og interessenter, at der er potentiale for en væsentlig større vækst i branchen set i 2015 perspektiv, såfremt der er politisk vilje til at understøtte turismeerhvervet. På baggrund af den forventede vækst og de nuværende udfordringer med at rekruttere og fastholde erhvervsuddannede medarbejdere i turismebranchen anbefales det, at: Styrke image for de turismerettede erhvervsuddannelser for at sikre en større søgning til uddannelserne Mindske frafald på de turismerettede erhvervsuddannelser Skabe et mere attraktivt arbejdsmiljø i branchen, som kan bidrage til at fastholde elever og faglærte. Fokus på de fremtidige kompetencebehov i de eksisterende erhvervsuddannelser Af analysen fremgår det, at der generelt er stor tilfredshed med de erhvervsuddannedes faglige og tekniske kompetencer. Der er ikke identificeret et behov for at udvikle nye uddannelser. Der er derimod behov for at fokusere mere på de erhvervsuddannedes personlige og sociale kompetencer for at imødekomme branchens fremtidige kompetencebehov. Inden for hotel- og restaurationsbranchen samt aktivitets- og forlystelsesbranchen er der især efterspørgsel efter tre kompetencer hos fremtidens erhvervsuddannede. Det anbefales, at: Fremtidig udvikling og justering af erhvervsuddannelserne inden for disse delbrancher har fokus på at styrke kompetencer inden for service og værtsskab, oplevelsesøkonomi og helhedsforståelse Nærværende analyse giver ikke samme entydige billede af kompetencebehovet inden for rejsebranchen. Rejsebranchen udgør en mindre men vigtig del af turismebranchen, som bl.a. omfatter de virksomheder, der håndterer udenlandske turister i Danmark (incomingvirksomheder). Det anbefales, at: Der gennemføres og følges op på en uddybende analyse af det fremtidige kompetencebehov i rejsebranchen, herunder behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft. Fokus på implementering og evaluering i erhvervsuddannelsessystemet Analysen peger på, at nye fag og andre elementer i den nye reform fra 1. august 2008 potentielt set imødekommer turismebranchens efterspørgsel på hhv. kompetencer hos de erhvervsuddannede og samspil mellem virksomheder og erhvervsskoler. Effekten af disse tiltag kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Men såfremt disse tiltag skal understøttes bedst muligt i praksis, og effekten belyses, så er det 8

9 hensigtsmæssigt, at der allerede nu sættes fokus på implementering og evaluering. Det anbefales, at: Eksempler på god undervisningspraksis på erhvervsskolerne identificeres og udbredes systematisk Afprøve og evaluere tiltag, der kan øge interaktionen mellem erhvervsskoler og virksomheder i branchen, herunder at lærerne får øget branchekendskab Gennemføre og følge op på evalueringer af de veletablerede uddannelser for at sikre, at det fremtidige antal elever og indhold på uddannelserne modsvarer turismebranchens fremtidige behov for erhvervsuddannet arbejdskraft Gennemføre følgeevaluering af den nye eventkoordinatoruddannelse for at sikre, at uddannelsens indhold og gennemslagskraft modsvarer turismebranchens fremtidige behov for erhvervsuddannet arbejdskraft. Læsevejledning Kapitel 1 indeholder en kortlægning af turismebranchen i Danmark med fokus på branchens udvikling de seneste ti år Kapitel 2 indeholder en uddybende kortlægning af den nuværende beskæftigelsesstruktur i turismebranchen Kapitel 3 er en analyse af det fremtidige beskæftigelsesbehov i turismebranchen baseret på fremskrivninger, scenarier og interview med eksperter og interessenter Kapitel 4 er en analyse af de efterspurgte kompetencer baseret på 20 interview med virksomheder i turismebranchen Kapitel 5 indeholder en udbudsanalyse af de turismerettede erhvervsuddannelser, hvor de efterspurgte kompetencer sammenholdes med det aktuelle uddannelsesudbud Kapitel 6 udfolder undersøgelsens analysedesign og anvendte metoder. 9

10 Kapitel 1. Kortlægning af turismebranchen Kapitel 1 kortlægger den danske turismebranche. Kortlægningen viser, at Danmarks andel af det globalt voksende turismemarked p.t. er begrænset. Hvor dansk turisme i starten af 1990 erne var inde i en forrygende udvikling, er denne udvikling mere eller mindre stagneret i løbet af de seneste ti år. Andelen af udenlandske overnatninger har i flere år været faldende, hvilket især skyldes et tab af tyske markedsandele. Et betydeligt fald i antallet af overnatninger i sommermånederne i 2008 sammenlignet med 2007 viser, at turismen i Nordeuropa såvel som i Danmark aktuelt er påvirket af den globale økonomiske afmatning. Hvis Danmark skal klare sig i den skarpe internationale konkurrence, er der således behov for markante tiltag og udvikling af det danske turismeprodukt og det er der opmærksomhed på fra flere sider. Regeringen har bl.a. afsat 412 millioner kr. til branding og markedsføring af Danmark. Aktuelt arbejder VisitDenmark med at samle dansk turismes aktører om en ny fælles strategi, der bl.a. skal føre til udvikling af nye turismeprodukter. Kapitlet indledes med en kort præsentation af den definition af turismebranchen, som er anvendt undersøgelsen igennem. Afsnit 1.2 omhandler dansk turisme set i internationalt perspektiv. Her fremgår det, at ikke alene er turismen i Europa sakket bagud i forhold til resten af verden; Danmark er også sakket bagud i forhold til Europa. Dette uddybes i afsnit 1.3, som viser udviklingen i turismebranchen i Danmark sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. Den danske turismefremmeindsats, der skal imødegå denne udvikling, præsenteres i afsnit 1.4. En opsamling på kapitlet findes i afsnit Definition af turismebranchen Der findes flere måder at definere turismebranchen på. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af turismeerhvervet, som udgøres af de virksomheder, hvor en væsentlig del af deres produkter og tjenesteydelser er rettet mod besøgende. 1 En anden og meget anvendt mulighed er at anskue turismen fra efterspørgselssiden, som turismeøkonomien, der omfatter en række aktiviteter foretaget af turisten, fra transport, overnatning og besøg på attraktioner til køb af varer og serviceydelser. Turismeøkonomien kan beregnes ved hjælp af en metode kaldet turisme satellit regnskab eller TSA. I Danmark står VisitDenmark for udarbejdelsen af TSA. Med denne undersøgelses omdrejningspunkt, nemlig de pågældende virksomheders fremtidige kompetencebehov, er det imidlertid mest hensigtsmæssigt at anskue turismen fra udbudssiden. Med henblik på en mere operationel definition af turismeerhvervet er de 22 brancher og tilhørende branchekoder i Danmarks Statistiks definition her grupperet i fire delbrancher: 1. Hotel og ophold fx hoteller, konferencecentre, campingpladser og lystbådehavne. 2. Restauration og forplejning fx restauranter, værtshuse, diskoteker og cafeer. 1 Danmarks Statistik (2008): Turismen Regionalt, lokalt og internationalt, TemaPubl 2008:1 10

11 3. Information og formidling fx rejsebureauer, turistbureauer og ferieboligudlejning. 4. Aktiviteter og forlystelser fx forlystelsesparker, museer og idrætshaller. En udtømmende liste over, hvilke typer virksomheder der er kategoriseret under de fire delbrancher samt tilhørende branchekoder findes i bilag 1. Tabel 1.1: Antal virksomheder i de fire delbrancher med 5+ ansatte Delbranche Virksomheder Hotel og ophold 770 Restauration og forplejning 1982 Information og formidling 368 Aktiviteter og forlystelser 594 Kilde: WebDirect, 2009 Tabel 1.1 viser antallet af virksomheder i Danmark med mindst fem ansatte inden for hver af de fire delbrancher. Her fremgår det, at Restauration og forplejning er den største af de fire delbrancher med 2,5 gange så mange virksomheder som den næststørste delbranche, Hotel og ophold. Information og formidling er med 368 virksomheder den mindste af de fire delbrancher. 1.2 Dansk turisme i internationalt perspektiv Turismeerhvervet er kendetegnet ved et fælles kundegrundlag frem for et fælles produkt. Samtidig er ydelserne kendetegnet ved, at de nødvendigvis må produceres og sælges i det pågældende land, ligesom turisterne skal købe og forbruge ydelserne i det pågældende land. Turismeerhvervet er dermed et erhverv i stærk international konkurrence. Globalt set er turismeerhvervet et erhverv i vækst. Det fremgår af figur 1.1, som viser udviklingen i internationale turistankomster fra 2000 til 2007 fordelt på regioner i Europa, Asien, Amerika, Afrika og Mellemøsten. 11

12 Figur 1.1: Vækst i internationale turistankomster Procent Verden Europa Nordeuropa Vesteuropa Central- og østeuropa Sydeuropa Asien Nordøst Asien Sydøst Asien Oceanien Sydasien Amerika Nordamerika Caribien Centralamerika Sydamerika Afrika Nordafrika Sub Sahara Afrika Mellemøsten Kilde: Danmarks Statistik og UNWTO, 2008 På verdensplan har Europa langt den største andel af de internationale ankomster, nemlig 53 pct. Af figur 1.1 ses det imidlertid tydeligt, at udviklingen i Europa har været dårligere end i resten af verden i perioden Europa kan samlet præstere en vækst på 23 pct. mod 32 pct. på verdensplan. De største relative stigninger finder vi i Asien, Afrika og Mellemøsten. I Asien er der tale om en stigning på 67 pct. i perioden, mens der i Afrika er en stigning på 58 pct. og i Mellemøsten på hele 90 pct. I Danmark indsamles ikke tal for ankomster, men for overnatninger. For at sammenligne udviklingen i Danmark med resten af verden, må der derfor foretages en sammenligning af overnatninger og ankomster. Denne sammenligning er som udgangspunkt mulig, idet overnatninger og ankomster vil udvikle sig parallelt, hvis den gennemsnitlige opholdslængde ikke ændrer sig. 2 Den gennemsnitlige opholdslængde er imidlertid let faldende pga. flere korttidsophold som fx storbyferier. Det betyder, at overnatningerne reelt ikke er steget lige så meget som antallet af ankomster. Som det vil fremgå af næste afsnit, har der i Danmark været tale om et samlet fald i antallet af udenlandske overnatninger på 5 pct. i perioden På denne baggrund er der altså ingen tvivl om, at Danmark klarer sig dårligt i forhold til Europa såvel som resten af verden. At turismeerhvervet i Danmark står over for en udfordring bekræftes, når vi i det følgende sammenligner udviklingen i turismeerhvervet med det øvrige danske erhvervsliv. 2 Danmarks Statistik (2008):Turismen Regionalt, lokalt og internationalt, TemaPubl 2008:1 12

13 1.3 Udviklingen i turismebranchen i Danmark I dette afsnit zoomes ind på udviklingen turismebranchen i Danmark. Umiddelbart kan udviklingen ligne en succeshistorie, da næsten alle tal rapporterer om vækst i branchen i de senere år uanset om det gælder omsætning, antal ansatte, antal overnatninger eller besøg på attraktioner. Sammenligner man turismeerhvervet med erhvervslivet i øvrigt, tegner der sig imidlertid et andet billede. Her fremgår det tydeligt, at turismebranchen sakker kraftigt bagud i forhold til den generelle udvikling. Ligeledes gælder det, at en umiddelbar stigning i antallet af overnatninger ganske vist indebærer en stigning i danske overnatninger, mens der i forhold til udenlandske overnatninger er tale om et fald. Ser man på de tre forretningsområder, som er udpeget af VisitDenmark Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme er der igen tale om beskedne stigninger, som primært er båret af danskerne selv Turismeerhvervet sammenlignet med erhvervslivet i øvrigt Figur 1.2 viser udviklingen i omsætning og antal fuldtidsansatte i turismeerhvervet samt besøg på attraktioner På alle områder ses en klar stigning. Især ses en kraftig stigning i omsætningen fra 2003 og frem. Figur 1.2: Udviklingen i turismeerhvervet siden 1999 Omsætning, antal fuldtidsansatte og besøg på attraktioner Antal/mio. kr Omsætning Fuldtidsansatte Besøg på attraktioner Kilde: Danmarks Statistik, Data stammer fra ovennævnte kilde. Det har ikke været muligt at fremskaffe data for ens tidsperioder. 13

14 Umiddelbart ligner udviklingen i turismeerhvervet altså en succeshistorie. Billedet er imidlertid knap så opløftende, hvis man sammenligner med det øvrige erhvervsliv. Ser man på den procentvise udvikling i omsætning for hhv. turismeerhvervet og erhvervslivet i øvrigt har det øvrige erhvervsliv haft en stigning i omsætningen på hele 35 pct., mens omsætningen i turismeerhvervet kun er steget med 17 pct. i samme periode. Denne udvikling er illustreret figur 1.3. Figur 1.3: Udvikling i omsætning i perioden Turismeerhvervet og erhvervslivet i øvrigt Indeks, 1999 = Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt Kilde: Danmarks Statistik, 2008 Figur 1.4 og 1.5 viser ydermere, at hvor turismeerhvervet længe har haft en langt større værditilvækst pr. fuldtidsansat end det øvrige erhvervsliv, er det øvrige erhvervsliv nu godt på vej til at indhente turismeerhvervet. Figur 1.4 viser udviklingen i kr. og figur 1.5 viser den procentvise udvikling. 14

15 Figur 1.4: Værditilvækst pr. fuldtidsansat Turismeerhvervet sammenlignet med erhvervslivet i øvrigt 450 Værditilvækst pr. fuldtidsansat (1.000 kr.) Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt Kilde: Danmarks Statistik, 2008 Jf. figur 1.5 er værditilvæksten pr. fuldtidsansat i turismeerhvervet i perioden steget med 7 pct. I samme periode er værditilvæksten pr. fuldtidsansat i det øvrige erhvervsliv imidlertid steget med 46 pct. Her har turismeerhvervet altså ikke kunnet følge med den generelle vækstkurve. Figur 1.5: Værditilvækst pr. fuldtidsansat i perioden Turismeerhvervet sammenlignet med erhvervslivet i øvrigt 150 Værditilvækst pr. fuldtidsansat Index, 1999= Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt Kilde: Danmarks Statistik,

16 1.3.2 Udviklingen i overnatninger: Flere danske, færre udenlandske En af de mest brugte indikatorer på størrelsen og udviklingen i turismeerhvervet er antallet af overnatninger. 4 Ifølge UNWTO (United Nations World Tourism Organisation) har Danmark det næsthøjeste niveau af turistovernatninger pr. indbygger. Ser man på den samlede vækst i antallet af overnatninger de seneste år, må den dog siges at være beskeden. Figur 1.6 viser, hvordan dansk turisme har bevæget sig fra en forrygende udvikling i starten af 1990 erne til mere eller mindre at være stagneret i løbet af de seneste 10 år. De nyeste prognoser for 2008 viser endvidere, at turismen i Nordeuropa såvel som i Danmark er påvirket af den globale økonomiske afmatning. Der er således tale om et betydeligt fald i antallet af overnatninger i sommermånederne i 2008, sammenlignet med Figur 1.6: Udvikling i antal overnatninger Danske, udenlandske og samlet antal overnatninger i perioden Antal overnatninger Kilde: VisitDenmark, Samlet Danske Udenlandske Det er værd at bemærke, at den stigning, vi trods alt finder i antallet af overnatninger, udelukkende skyldes en stigning i danske overnatninger. Andelen af udenlandske overnatninger er derimod faldende, hvilket især skyldes et fald i antallet af tyske turister. 4 Danmarks Statistik (2008): Turismen Regionalt, lokalt og internationalt, TemaPubl 2008:1. 16

17 Figur 1.7: Overnatninger fordelt på nationaliteter, 2007 Andre lande 10% Tyskland 30% Sverige 4% Norge 5% Danmark 51% Figur 1.7 viser overnatninger i 2007 fordelt på nationaliteter. Her ses det, at danskerne selv tegner sig for over halvdelen af overnatningerne. De tyske turisters andel af overnatningerne er faldet fra 41 pct. i 1998 til 30 pct. i Dette til trods udgør tyskere fortsat langt den største gruppe af udenlandske turister i Danmark. Nordmænd og svenskere udgør tilsammen ni pct., mens ti pct. kommer fra andre lande. I det følgende redegøres for fordelingen af overnatninger inden for tre hovedforretningsområder: Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme. Kilde: Danmarks Statistik, 2008 Tre forretningsområder: Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme VisitDenmark opererer med tre forretningsområder, der danner udgangspunkt for den danske turismefremmeindsats. Områderne Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme repræsenterer størstedelen af den kommercielle turisme i Danmark og er dermed de mest interessante områder i et udviklings- og markedsføringsmæssigt perspektiv. Tilsammen tegner disse områder sig for cirka 40 pct. af det samlede antal overnatninger. 5 Definition af de tre forretningsområder for dansk turisme Kystferie Dette forretningsområde omfatter ferieturister med overnatning uden for København, Århus, Aalborg og Odense på bondegårde, campingpladser, feriecentre, feriehuse, hoteller, lystbådehavne og vandrerhjem. Hertil tælles også besøg af krydstogtgæster uden for de fire byer (et krydstogtbesøg tælles som én overnatning). Storbyferie Storbyferieturister overnatter på hotel, campingplads, vandrerhjem og i lystbådehavn i København, Århus, Aalborg og Odense. Hertil tælles også besøg af krydstogtgæster i de fire byer (et krydstogtbesøg tælles som én overnatning). Mødeturisme Forretningsområdet mødeturisme omfatter erhvervsturister med overnatning på hotel, hvor formålet med opholdet er: Kongres/konference med overvejende international/dansk deltagelse, kursus, messe/udstilling eller belønnings- /bonusrejse. Kilde: VisitDenmark (2008): Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme - turistomsætning, overnatninger og døgnforbrug. 5 VisitDenmark (2006): Tre forretningsområder i dansk turisme - Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme. 17

18 Figur 1.8 viser antallet af overnatninger fordelt på de tre forretningsområder. Her ses det, at antallet af overnatninger inden for det største forretningsområde, Kystferie, har været faldende, men tilsyneladende er på vej op igen. Faldet skyldtes især det førnævnte fald i antallet af tyske turister, hvis foretrukne ferieform netop er kystferien. I 2007 har Kystferieturismen imidlertid oplevet vækst i kraft af flere udenlandske overnatninger og et højere døgnforbrug. Der kan ligeledes konstateres en lille stigning i antallet af overnatninger inden for de to andre områder, Storbyferie og Mødeturisme. Storbyferieturismen har dog kun haft en beskeden omsætningsvækst, mens forretningsområdet Mødeturisme som det eneste forretningsområde har haft en negativ udvikling i udenlandsk omsætning. Dette skyldes et fald i antallet af udenlandske overnatninger. 6 Figur 1.8: Overnatninger fordelt på de tre forretningsområder Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme Antal overnatninger Kystferie Storbyferie Mødeturisme Kilde: VisitDenmark (2006): Tabelrapport 2006 Tre forretningsområder i dansk turisme samt VisitDenmark (2008): Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme - turistomsætning, overnatninger og døgnforbrug. I lyset af ovenstående billede af udviklingen i de senere år, er der ingen tvivl om, at der skal både nytænkning, kreativitet og udvikling til, hvis dansk turismes internationale konkurrenceposition skal fastholdes. I det følgende præsenteres den danske turismefremmeindsats, der skal danne basis for en målrettet indsats for udviklingen af dansk turisme. 6 VisitDenmark (2008): Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme - turistomsætning, overnatninger og døgnforbrug. 18

19 1.4 Den danske turismefremmeindsats I dette afsnit præsenteres den danske turismefremmeindsats, som har til formål at skabe vækst i dansk turisme og dermed imødegå den ovenfor skitserede udvikling. Først præsenteres organiseringen af turismefremmeindsatsen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Herefter redegøres for regeringens turismepolitiske mål og initiativer samt VisitDenmarks nye initiativ til en fælles strategi for dansk turisme, Vores Rejse Organisering af turismefremmeindsatsen Turismeerhvervet har på nuværende tidspunkt ikke en selvstændig interesseorganisation til at tale turismeerhvervets sag. Turismens Fællesråd blev stiftet i 1987, men nedlagt igen i Det var Turismens Fællesråds opgave at koordinere, udvikle og fremføre synspunkter om dansk turisme. I dag er adskillige delbrancheorganisationer i turismeerhvervet repræsenteret via Dansk Erhverv. Figur 1.9: Organisering af turismefremmeindsatsen i Danmark VisitDenmark Regionale turismeudviklingsselskaber Destinationsbureauer Lokale selskaber Der er imidlertid opbygget et betydeligt offentligt-privat samspil omkring udvikling og markedsføring af turismeerhvervet. Parallelt med strukturreformen blev der vedtaget en ny lov om erhvervsfremme, hvori turisme er et af de seks prioriterede områder. Efter strukturreformen er turismefremmeindsatsen organiseret som illustreret i figur 1.9 med VisitDenmark som nationalt organ, der suppleres af fem regionale turismeudviklingsselskaber samt en række lokale selskaber og destinationsbureauer 7. Kilde: Oxford Research 2009 VisitDenmark den nationale turismeindsats VisitDenmark (tidl. Danmarks Turistråd) er den nationale organisation for markedsføring og udvikling af dansk turisme. VisitDenmark drives som en erhvervsdrivende fond, der medfinansieres gennem årlige basis- og projektbevillinger fra staten og gennem salg af serviceydelser til turismeerhvervet og andre parter. I 2008 har VisitDenmark en basisfinansiering fra staten på 115 mio. kr. Sammen med det øvrige turistfremmesystem og erhvervet skal VisitDenmark bidrage til at skabe omsætning og beskæftigelse i hele Danmark og styrke kendskabet til Danmark i udlandet gennem varetagelse af opgaver inden for branding af Danmark, understøttelse af innovation gennem konkrete projekter, vidensopbygning til gavn for turismeerhvervet og drift af den officielle danske turismeportal VisitDenmark.com. 7 VisitDenmark.dk samt Økonomi- og Erhvervsministeriet: Redegørelse af 25. januar 2006 om dansk turisme. 19

20 Regionale turismeudviklingsselskaber De regionale turismeudviklingsselskabers primære opgave er at koordinere og gennemføre markedsførings- og produktudviklingsaktiviteter i deres geografiske områder. Nogle beskæftiger sig desuden med den regionale udvikling af erhvervsturisme samt service- og modtageapparatet. Udviklingsselskabernes finansielle grundlag skabes primært af regioner, kommuner og enkeltvirksomheder i turisterhvervet i et forhold, der varierer fra selskab til selskab. VisitDenmarks bestyrelse er fra 2007 blevet suppleret med repræsentanter udpeget af de regionale vækstfora. VisitDenmark er samtidig repræsenteret i bestyrelserne hos de regionale turismeudviklingsselskaber. Regeringen og de regionale vækstfora har desuden indgået partnerskabsaftaler om turismefremmeindsatsen, der gensidigt forpligter aktørerne til at samarbejde om fælles målsætninger. I alle regioner indgås resultatkontrakter eller lignende mellem det regionale turismeudviklingsselskab og det regionale vækstforum eller regionen. Lokale destinationssamarbejder Lokalt bidrager kommunerne til at sikre og udvikle et lokalt modtageapparat i form af turistinformationer og -bureauer. Derudover er den lokale indsats ofte organiseret i tværkommunale enheder eller destinationssamarbejder for at sikre sammenhæng og kritisk masse. En destination er et velafgrænset lokalt område med en række fælles produkt- og markedsføringsmæssige forudsætninger. Destinationssamarbejdet anvendes til koordinering af service og information, produktudvikling samt markedsføring. Det finansielle grundlag for destinationer og turistsamvirker er typisk tilvejebragt via investeringer fra kommuner, regioner, turistforeninger samt turisterhvervet Regeringens turismepolitiske mål og initiativer Regeringen udsendte i november 2008 en turismepolitisk redegørelse, som bygger videre på redegørelsen fra I redegørelsen fra 2006 er opstillet følgende målsætninger for dansk turisme i perioden : Regeringens turismepolitiske målsætninger Styrket vækst. Væksten i dansk turisme skal ved udgangen af 2010 være på niveau med væksten i turismen i Nordeuropa. Det kræver fortsat vækst i storby- og erhvervsturismen, og at udviklingen i kystturismen bliver mere positiv Øget innovation. Innovationsaktiviteten i turismeerhvervet skal øges gennem strategiske udviklingsprojekter og specielt inden for kystferieturismen skal øget innovation bidrage til at vende de senere års tilbagegang Styrket offentligt-privat samspil. Det offentlige-private samarbejde om udvikling og markedsføring af dansk turisme skal styrkes. Inden udgangen af 2010 skal den private medfinansiering af den nationale turismeindsats op på 50 pct. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006): Turismepolitisk redegørelse. 20

21 For at nå disse målsætninger har regeringen igennem de senere år igangsat en række initiativer, som skal imødegå den kedelige udvikling, som blev skitseret i afsnit 1.3. Disse initiativer findes i turismepolitisk redegørelse 2006 og fremgår desuden af den seneste redegørelse fra november Blandt initiativerne er Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark, som regeringen fremlagde i januar Handlingsplanen er finansieret af globaliseringspuljen og skal ses som led i regeringens indsats for at geare Danmark til de udfordringer og muligheder, som den øgede globalisering medfører. Planen omfatter både en tværgående indsats og en række målrettede initiativer til en samlet værdi af 412 millioner kr. i perioden Blandt de målrettede initiativer er der alene afsat 73,5 millioner kr. til at styrke kendskabet til Danmark som turistmål og konferencevært. Målet med handlingsplanen er, at kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer skal være i top 10 blandt OECD-landene og de nye vækstlande i år Der er her tale om en indsats, der målt i kroner og ører langt overstiger hidtidige offentligt finansierede initiativer på turismeområdet. Til sammenligning blev der eksempelvis som led i finansloven for 2003 afsat 10 mio. kr. i 2003 til projekter, der kunne bidrage til en positiv turismeudvikling i Danmarks udkantsområder. 8 Ud over Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark er der tale om initiativer, der skal øge oplevelsesværdien og innovationen i turismeerhvervet, samt initiativer, der skal fremme tilgængeligheden til Danmark og styrke samspillet mellem offentlige og private aktører i dansk turisme. Regeringens turismepolitiske initiativer Styrket kendskab til Danmark som turistmål Igangsætning af Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark Markedsføring af Kyst- og Storbyferieturismen Smidiggørelse af regler for udstedelse af turist- og forretningsvisum til Danmark Den Digitale Danmarksfilm: 20 korte tematiske film, der præsenterer landet Fonden til Markedsføring af Danmark Tiltrækning af sportsbegivenheder. Øget innovation og oplevelsesværdi i turismeerhvervet Udvikling af helårsdestinationer (gennemføres i regi af VisitDenmark) Danmark som foretrukken mødedestination (gennemføres i regi af VisitDenmark) Kompetenceudvikling: Analyse af kompetencebehov og nye turismeuddannelser Forskning inden for kreativitet, innovation og oplevelsesøkonomi (KINO) Styrkelse af tværfaglig oplevelsesudvikling Kulturarvsprojekter. Øvrige indsatsområder Afskaffelse af flypassagerafgiften Udstykning af kystnære sommerhusgrunde samt revision af campingreglementet Etablering af fem nationalparker Formidling og markedsføring af danske kultur- og naturoplevelser Tilgængelighed for personer med nedsat fysisk funktionsevne. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008): Turismepolitisk redegørelse. 8 Regeringen (2003): Den regionale vækststrategi. 21

22 Nærværende analyse af turismeerhvervets kompetencebehov indgår i initiativerne for øget innovation og oplevelsesværdi i turismeerhvervet. I redegørelsen fra 2006 fastslås det, at et højt viden- og kompetenceniveau er en vigtig forudsætning for at styrke turismeerhvervets innovationsevne. Den fremtidige vækst kan ikke baseres på priskonkurrence, men skal i langt højere grad skabes gennem nytænkning, kvalifikationer og kvalitet. Det kræver, at turismeerhvervet har adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden Vores Rejse: En fælles strategi for dansk turisme VisitDenmark lancerede i november 2008 et udkast til en ny fælles strategi for dansk turisme. 10 Strategiens primære formål er øget værdiskabelse: Dansk turisme skal styrkes i den internationale konkurrence og skabe større vækst. Det skal ske ved at samle aktørerne om et fælles mål for Strategien er et forsøg på at imødegå de store udfordringer, dansk turisme står over for. Disse præsenteres af VisitDenmark som: Stigende efterspørgsel efter helhedsoplevelser For kort sæson Faldende andel af udenlandske turister især i forhold til nabolande Faldende loyalitet Lavt døgnforbrug For få internationale kvalitetsprodukter Det er for svært at komme til Danmark. Samtidig er mange faciliteter mangelfulde eller nedslidte, der mangler nye oplevelser mange steder i landet, turismebranchen kan ikke tiltrække nok investeringer og er ikke højt nok på dagsordenen, og sidst men måske vigtigst i forbindelse med nærværende analyse: Branchen kan ikke tiltrække de bedste medarbejdere. I udkastet til strategien lægger VisitDenmark op til, at man for fremtiden fortsat skal satse på kyst-, by- og naturferie, storbyferie og mødeturisme. Derudover skal også nye forretningsområder som specialiserede rejser og internationale rundrejser prioriteres. Målgrupper skal afgrænses på baggrund af deres rejsemotiv, og der skal udvikles særlige oplevelser til udvalgte målgrupper særligt højtforbrugende målgrupper fra nye vækstmarkeder som fx Kina og Rusland. Et vigtigt element i den nye strategi er forslaget om landsdækkende erhvervspartnerskaber, hvis indholdsfokus skal tage udgangspunkt i målgruppernes motiver såvel som dansk turismes styrker og potentialer de seks foreslåede fokusområder er: 1. Natur- og kulturnicher 2. Internationale kongresser 3. Urban lifestyle 4. Business events 5. Det gode liv 6. Sjov, leg og læring. 9 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006): Turismepolitisk Redegørelse. 10 VisitDenmark (2008): Vores Rejse Høringsudkast til en fælles strategi for dansk turisme. 22

23 Der skal ifølge strategiudkastet etableres seks erhvervspartnerskaber i 2009, som sammensættes individuelt på tværs af virksomheder, organisationer og brancher. Erhvervspartnerskaberne skal således inkludere både offentlige og private aktører, herunder videninstitutioner, NGO er, offentlige turismefremmeaktører og ministerier kerneaktørerne vil dog være turismeerhvervet og de øvrige erhvervsaktører. Tanken er, at nogle af erhvervspartnerskaberne med tiden kan udvikle sig til reelle konsortier. Partnerskabernes rolle bliver at sørge for, at der bliver skabt og markedsført flere produkter og oplevelser af høj kvalitet med udgangspunkt i Danmarks styrker inden for kulturevents, natur, livsstil og erhverv. Inden for hvert af de seks erhvervspartnerskaber skal der samarbejdes om markedsføringen, herunder hvilke brands der skal anvendes. En klar brandarkitektur er et andet væsentligt element i strategien. Der skal desuden skabes stærke helårsdestinationer med international attraktionskraft, og der skal ske en styrkelse og udvidelse af helårsturismeprojektet. VisitDenmark foreslår endvidere, at der nedsættes et udvalg på tværs af ministerierne, som løbende overvåger og optimerer betingelserne for turismeudviklingen eksempelvis i forhold til at styrke klassifikations- og mærkningsordninger, udbygge turismefaciliteter og attraktioner i naturen og ved kysterne på en bæredygtig måde samt sikre effektive visumregler gennem løbende opfølgning. 1.5 Opsamling Dansk turisme har i de seneste ti år oplevet en væsentlig afmatning, der giver sig udtryk i en beskeden vækst sammenlignet med udviklingen i Europa og den øvrige verden, såvel som i sammenligning med den relativt høje vækst i det øvrige danske erhvervsliv. For at imødegå denne udvikling har regeringen og VisitDenmark igangsat vigtige initiativer med henblik på at styrke væksten og vinde nye markedsandele. Flere hundrede millioner kroner er afsat til branding og markedsføring af Danmark i udlandet, og de mange aktører i dansk turisme skal samles om en ny fælles strategi og udvikling af nye turismeprodukter. Dertil kommer en række regionale og lokale tiltag, som dog ikke er beskrevet nærmere i denne sammenhæng. Et væsentligt element i denne satsning bliver imidlertid, om det er muligt at tiltrække den fornødne kvalificerede arbejdskraft til branchen. De beskæftigede i turismebranchen kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af dansk turisme; som kreative og innovative udviklere af nye oplevelser og som service-mindede værter for fremtidens turister. Men hvem er de beskæftigede i turismebranchen i dag? Det ser vi nærmere på i næste kapitel. 23

24 Kapitel 2. Turismebranchens nuværende beskæftigelsesstruktur I dette kapitel beskrives det aktuelle billede af beskæftigelsesstrukturen i turismebranchen. Først beskrives en række karakteristika ved de beskæftigede generelt, og derefter rettes fokus specifikt på branchens andel af de beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse. Analysen tegner et billede af en beskæftigelsesstruktur med mange unge under 30 år og en stor andel med lav grad af formel uddannelse. Der er dermed et stort potentiale for at udvikle og professionalisere branchen ved at få en større andel formelt uddannede medarbejdere, herunder medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse. Et regionalt blik på fordelingen af de erhvervsuddannede viser, at hovedparten er ansat inden for hotel- og restaurationsbranchen i hovedstadsområdet. 2.1 Samlet beskæftigelse i turismebranchen Der er i dag knap beskæftigede inden for turismebranchen mere præcist personer. Det betyder, at 3,7 pct. af alle beskæftigede i Danmark arbejder i turismeerhvervet. 11 Dette tal dækker dog over en stor andel studerende og deltidsansatte. Figur 2.1 viser udviklingen af antal fuldtidsansatte 12 i turismeerhvervet Danmarks Statistik (2008): Turismen Regionalt, lokalt og internationalt, TemaPubl 2008:1. 12 Der er flere måder at opgøre antal fuldtidsansatte på. Én metode er at omregne antallet af ansatte til fuldtidsansatte, dvs. et kunstigt tal frem for et reelt antal individer. I de følgende afsnit dækker begrebet fuldtidsansatte imidlertid over det reelle antal fuldtidsansatte individer, inkl. selvstændige. 24

25 Figur 2.1: Udviklingen i antal fuldtidsansatte i turismeerhvervet Kilde: Danmarks Statistik, 2008 I tråd med udviklingen i den samlede vækst i turismebranchen har der været en stigende beskæftigelse inden for turismebranchen de seneste 10 år. Den er stedet fra knap fuldtidsansatte i 1997 til knap fuldtidsansatte i De følgende afsnit kigger nærmere på det aktuelle billede af de beskæftigede i branchen på baggrund af de nyeste, tilgængelige tal Mange unge i turismebranchen I forhold til det øvrige erhvervsliv er turismeerhvervet kendetegnet ved et meget stort antal unge medarbejdere. Af figur 2.2 fremgår det, at over halvdelen af samtlige ansatte i turismeerhvervet pr. 1. januar 2006 er under 30 år. Til sammenligning gælder det mindre end en fjerdedel i det øvrige erhvervsliv. 13 Det statistiske materiale om beskæftigelsen i turismebranchen er baseret på hhv. Danmarks Statistiks temapublikation: Turismen regionalt, nationalt og internationalt (2008) og en særkørsel fra Danmarks Statistik foretaget for Oxford Research af beskæftigelsen i turismebranchen, jf. kapitel 6 om metode. 25