Holdingselskaber teori og praksis Maj 2008 Aarhus Universitet Handelshøjskolen i Århus

Transkript

1 Kandidatafhandling Juridisk Institut Cand. merc. aud. Forfatter: Martin Jochens Lück Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Holdingselskaber teori og praksis Maj 2008 Aarhus Universitet Handelshøjskolen i Århus 1

2 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition og metode Holdingstrukturens betydning Undersøgelser af fremtidsforventningerne hos virksomhedens ejer Potentielle fordele opnået ved holdingkonstruktion Risikobegrænsning i forbindelse med pengetank samt opdeling af forretningsområder Skattebesparelse Klargøring af selskabet til generationsskifte eller salg, herunder tilpasning af aktiver Delkonklusion Tilførsel af aktiver Betydningen af en tilførsel af aktiver Skattefri tilførsel af aktiver Krav til skattefri tilførsel af aktiver Betydningen af ansøgning om tilladelse eller gennemførsel uden tilladelse Aktieombytning Betydningen af en aktieombytning Skattefri aktieombytning Krav til en skattefri aktieombytning Betydningen af ansøgning om tilladelse eller gennemførelse uden tilladelse Omstruktureringsvalg Beslutningstræ Er en skattefri aktieombytning eller skattefri tilførsel af aktiver altid et godt valg? Delkonklusion Praktisk anvendelse af omstruktureringsregler Analyse af årsrapporter Investeringer i holdingselskabet Passive holdingselskab Ændringer i ejerkredsen Opsamling på undersøgelsen Betydningen af ændret forudsætninger Konklusion English Summary Litteraturliste Bilag:

3 1. Indledning Historisk set har mange virksomheder et ens udviklingsforløb igennem en stor del af deres levetid. Virksomheden er typisk blevet startet som et ejerledede selskab 1 eller som en personlig virksomhed, der senere er blevet omdannet til et selskab, hvis virksomheden er blevet en succes. Virksomheden kører efterfølgende i selskabsform, indtil stifteren og hovedaktionæren har nået sin pensionsalder, hvorfra virksomhedernes udviklingsforløb begynder at adskille sig fra hinanden. Der er selskaber, som bliver børsnoterede, bliver solgt til et andet selskab, bliver overtaget af næste generation i familien eller måske bliver selskabet opløst. Selvom udviklingsforløbet virksomhederne imellem kan variere utrolig meget på tiden, hvorpå de kommer igennem faserne, er det således typisk de samme faser, som skal gennemleves og således primært i overdragelsesfasen, at udviklingsforløbene adskiller sig fra hinanden. Det er derfor på dette tidspunkt, at behovet for en rådgivning, som tager hensyn til såvel virksomhedens videre drift, som hovedaktionærens ønsker og økonomiske behov, opstår. Det er i forbindelse med denne rådgivning, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven bliver inddraget, eftersom disse regler giver mange muligheder for forskellige overdragelsesformer af virksomheden. Der er den 18. april 2007 vedtaget en lovændring, som medfører en række ændringer i blandt andet aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven. Disse ændringer har blandt andet til formål at gøre omstruktureringer i virksomheder hurtigere og mere tilgængelige, hvorved den administrative byrde skulle være mindre samt at ligestille danske selskaber med deres konkurrenter i EU. Disse tiltag vil muligvis igangsætte en ny omstruktureringsbølge af danske selskaber, som den, der begyndte i starten af det nye årtusinde. Således blev der i tidsperioden stiftet 20 holdingselskaber 2 i Århus, stiftet 91 selskaber, stiftet 51 selskaber, stiftet hele 151 selskaber og i perioden blev der stiftet 23 selskaber, som alle bærer branchekoden ikke-finansielle holdingselskaber. Den kraftige vækst i antallet af nystiftede selskaber i kan have sammenhæng med den opblomstring af økonomien, boligmarkedet og aktiemarkedet samt tilliden til fremtiden, som var herskende her. Det store antal nystiftelser i de seneste år samt det nye regelsæt gør det interessant at undersøge, hvilke begrundelser og overvejelser, der ligger bag stiftelserne af holdingselskaberne. Uanset begrundelsen, så indeholder området et utroligt stort rådgivningspotentiale, hvorfor det er vigtigt for 1 Et selskab, hvor kapitalen er ejet af en person 2 Søgning er foretaget på postnumrene 8000, 8200, 8210, 8220, 8230, 8240 og

4 rådgivere at have en opdateret viden og et korrekt overblik over mulighederne indenfor omstrukturering, inden ændringerne i virksomheden bliver igangsat. Resultatet af rådgivningen skulle gerne være en struktur og fremgangsmåde, der giver virksomheden optimale vilkår i den videre drift og samtidig opfylder aktionærernes ønsker og behov. Det er i den forbindelse interessant at undersøge, hvornår en holdingstruktur er det optimale valg samt at undersøge aktionærernes begrundelse for den valgte model, eftersom de forskellige muligheder for omstrukturering hver især giver fordele og ulemper i forhold til hinanden. Holdingstrukturen er også interessant at arbejde med, eftersom der ligeledes er åbenlyse fordele for virksomhedens rådgivere i at vælge denne fremtidige struktur. Rådgiverne opnår fordel af ekstra rådgivningshonorar i forbindelse med omstruktureringen, men samtidig også et ekstra selskab, som kan give et årligt honorar for bestyrelsesarbejde eller revision. Hermed er det også sagt, at der for selskabets aktionærer er en række tilbagevendende årlige omkostninger, som skal sammenholdes med de økonomiske fordele, der opnås ved omstruktureringen. 4

5 2. Problemformulering Formålet med opgaven er at undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de teoretiske hensigter med en holdingselskabsmodel og aktionærernes begrundelser for valget samt konsekvenserne af eventuelle brudte forudsætninger i forbindelse med omstruktureringen. For at klarlægge ovenstående vil jeg redegøre for følgende undersøgelser. I forbindelse med en omstrukturering af et ejerledet selskab er der forskellige modeller, som hver især har sine fordele. Jeg vil derfor i min opgave gerne undersøge: Hvilke fordele opnår aktionærerne af et selskab ved at lave et holdingselskab? Hvornår skal der vælges en model for aktieombytning, og hvornår skal der vælges en model for tilførsel af aktiver? Der er lovmæssigt en række objektive og subjektive krav til at foretage en skattefri omstrukturering, Det vil derfor være interessant at analysere: Hvorvidt der er overensstemmelse mellem teoriens krav og den praktiske anvendelse? Hvad konsekvenserne er, hvis teoriens krav ikke bliver overholdt? 5

6 3. Afgrænsning Der er mange forskellige modeller for omstrukturering af et selskab. Jeg vil beskæftige mig med holdingselskabsproblematikken, hvorfor afhandlingen kun vil omhandle aktieombytning samt tilførsel af aktiver. Andre omstruktureringsmodeller som f.eks. fusion og spaltning vil ikke blive omtalt i afhandlingen. Afhandlingen tager ligeledes udgangspunkt i en situation med et eksisterende selskab og således ikke en personlig virksomhed og betydningen af at lave en skattefri virksomhedsomdannelse. Omstruktureringer kan ligeledes foretages såvel skattefrit som skattepligt, hvor fokus i afhandlingen vil være på skattefrie omstruktureringer. I afhandlingen omtales et selskab ud fra den definition, at selskabet kun har 1 aktionær, og selskabet er unoteret. Denne afgrænsning er foretaget, eftersom noterede selskaber samt unoterede selskaber med flere ejere har en række særegne hensyn at tage. Der vil dog i en række forklarende eksempler være involveret flere ejere af hensyn til forståelsen af lovteksten. Såfremt der tages udgangspunkt i BDO Scanrevision s model over en virksomheds livscyklus, omhandler afhandlingen således virksomheder i området mellem fase 2 og fase 3. Modellen 3 er gengivet nedenfor. Der vil i forbindelse med redegørelsen af reglerne for tilførsel af aktiver samt regler for De selskabsretlige forhold, som f.eks. anmeldelsesfrister m.v. vil kun i begrænset omfang blive behandlet i afhandlingen, da disse ikke anses for at være relevante i forhold til valget mellem modellerne. Anmeldelsesfristerne er i overvejende grad ens for de forskellige modeller og vil kun 3 BDO Publikation Generationsskifte for virksomheder i vækst og personerne bag dem, side 23. 6

7 fremgå i en tabeloversigt. Ligeledes vil kravene i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven vedrørende udarbejdelse af stiftelsesdokumenter, vedtægter og vurderingsberetning for apportindskud m.v. ikke blive behandlet i afhandlingen. Herudover findes der særregler og undtagelser i forbindelse med næringsaktier, samt hvor der er investeringsforeninger involveret. Dette gælder for såvel aktieavancebeskatningsloven som fusionsskatteloven, og disse særregler og undtagelser vil heller ikke blive behandlet i afhandlingen. Der kan i forbindelse med omstruktureringer opstå ændringer i sambeskatningsforholdene imellem de involverede selskaber. Hensynet til sambeskatning har selvsagt også betydning for valget af tidspunkt og model for omstrukturering, men det er min vurdering, at i forbindelse med en skattefri tilførsel af aktiver og en skattefri aktieombytning opstår der ikke væsentlige ændringer i sambeskatningsforholdet 4. Dette område vil derfor ikke blive særskilt belyst, men de relevante konsekvenser vil selvfølgelig blive omtalt. I forbindelse med valg af selskaber til min undersøgelse af den praktiske anvendelse af omstruktureringsreglerne er 21 selskaber udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Der er kun et datterselskab, som er 100 % ejet Holdingselskabet er stiftet senest år 2000 Holdingselskabet er beliggende i Århus kommune Holdingselskaber med flere datterselskaber er fravalgt i undersøgelsen, da netop antallet af datterselskaber og dermed forskellige forretningsområder er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for valget af en holdingmodel. Afhandlingens formål er en undersøgelse af holdingselskaber uden anden aktivitet end ejerskab af kun et 100 % ejet datterselskab, da selskaberne her ikke opnår nogen sambeskatningsgevinst eller risikospredning igennem adskillelse af forretningsområder. Afhandlingen er udarbejdet efter gældende lov pr. 1. oktober Afhandlingen vil have fokus på selskaber, som endnu ikke indgår i en koncern. 7

8 4. Disposition og metode Afhandlingens opbygning er skitseret nedenfor og vil indeholde en delkonklusion på hvert kapitel med undtagelse af kapital 1 og 5. Indledning Problemformulering Afgrænsning Disposition og metode Holdingstrukturens betydning Tilførsel af aktiver Aktieombytning Omstruktureringsvalg Praktisk anvendelse af omstruktureringsreglerne Konklusion Kapital 1 indeholder indledning, problemformuleringen, afgræsningen samt disposition og metode. Kapitel 2 er en gennemgang af de muligheder, som kan opnås igennem etablering af en holdingmodel, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende litteratur samt publikationer fra flere revisionsselskaber. Mulighederne bliver beskrevet samt uddybet igennem egne forklarende eksempler. Der er anvendt en række skattesatser i forbindelse med disse uddybende eksempler, hvor det er nødvendigt for forståelsen at lave en simpel skatteberegning. Skattesatserne for 2007 er anvendt og er følgende: Beskatning af personlig indkomst 63 % Selskabsskat 25 % Aktieindkomst til kr. 28 % 8

9 Aktieindkomst til kr. 43 % Aktieindkomst over kr. 45 % 5 Aktieindkomstgrænserne bliver årligt reguleret, hvilket der ikke er taget hensyn til i beregningerne i afhandlingen. Dvs. at der i beregningseksemplerne anvendes de nuværende grænser som gældende fremover. Kapitel 3 er en redegørelse af de lovmæssige krav til modellen for aktieombytning og modellen for tilførsel af aktiver samt forskellen på omstruktureringer uden ansøgning om tilladelse og omstruktureringer med ansøgning om tilladelse. Kapitlet afsluttes med en opstilling af hvilken model, der bør anvendes i hvilke situationer. Der tages udgangspunkt i gældende love og litteratur for området og bliver forklaret og uddybet med egne eksempler. Kapitlet vil blive beskrevet med udgangspunkt i et aktieselskab og dets aktionærer, men reglerne er tilsvarende gældende for et anpartsselskab og dets anpartshavere. Kapitel 4 omhandler en analyse af eksisterende holdingselskaber, som bliver analyseret ud fra deres årsrapporter. Formålet med regnskabsanalysen er en sammenholdelse af de teoretiske krav og begrundelser for modellernes anvendelse og den praktiske anvendelse heraf. Der er efterfølgende taget kontakt til 4 af de selskaber, som bliver omtalt i afhandlingen for uddybning af begrundelsen for den valgte selskabsstruktur. Ingen af disse 4 selskaber ønskede dog at besvare min 2 spørgsmål. Kapitel 5 er den afsluttende konklusion på afhandlingen. Afhandlingens kapitel 2 og 3 er udarbejdet på et litterært grundlag. Der er i forbindelse med dette arbejde anvendt flere retskilder, hvor udgangspunktet er lovteksten samt den til området hørende ligningsvejledning. I de tilfælde, hvor domsafgørelser eller administrative afgørelser bidrager og underbygger afhandlingens konklusioner er eksempler herpå medtaget. Ligningsvejledningen er ganske vist ikke en retskilde af betydning i forhold til lovteksten samt domspraksis, men giver et billede af, hvordan Skat opfatter lovteksten samt gældende praksis, hvorfor ligningsvejledningen bidrager til forståelse heraf. Der vil ofte blot være henvisninger til afgørelse uden, at disse er yderligere kommenteret, men alle afgørelserne fremkommer på vedlagte CD-ROM. 5 Grænsen på kr. er gældende fra indkomståret

10 Sekundære kilder, såsom artikler, publikationer samt internt undervisningsmateriale fra BDO ScanRevision, er anvendt som inspirationsmateriale og bliver i enkelte tilfælde henvist til for at underbygge en trend eller lignende. Kapital 4 er udarbejdet på baggrund af egen analyse af 21 holdingselskaber samt en gennemgang af afsagte domme for at underbygge konsekvenserne af ændrede forudsætninger i forbindelse med krav om tilladelse til en skattefri aktieombytning eller en skattefri tilførsel af aktiver. I de tilfælde, hvor der er flere domsafgørelser indenfor området, vil der blive henvist til den nyeste dom fra den højeste retsinstans. Der vil generelt blive fokuseret på domsafgørelsen indenfor de seneste 5-10 år. Der er en række bøger på området af ældre karakter, som ikke omfatter lov- og praksisændringerne fra sidste år, hvorfor disse bøger kun er anvendt i begrænset omfang. 10

11 5. Holdingstrukturens betydning Kapitlet belyser holdingstrukturens betydning og fokuser på de forskellige fordele og ulemper, som et holdingselskab giver. Afhandlingen beskæftiger sig primært med mindre ejerledede virksomheder, mens nedenstående undersøgelser fra PriceWaterhouseCoopers og KPMG beskæftiger sig med både mindre og større ejerledede virksomheder. Det er dog min opfattelse, at undersøgelsens resultater ligeledes er repræsentative for de mindre ejerledede virksomheder. Tidligere har man typisk snakket om omstrukturering og holdingstiftelse i forbindelse med den aldrendes aktionærs ønske om overdragelse til næste generation i familien. Dette scenarium giver dog ikke længere det fulde og korrekte billede af anvendelsen af holdingselskaber i ejerledede virksomheder. Således har PriceWaterhouseCoopers 6 i marts 2007 og KPMG 7 i juli 2007 offentliggjort resultaterne af deres europæiske undersøgelse af ejerledede virksomheder. 5.1 Undersøgelser af fremtidsforventningerne hos virksomhedens ejer. Undersøgelserne er foretaget af danske ejerledede virksomheder, drevet såvel i selskabsform som i personligt regi. KPMG s undersøgelse omfatter 150 virksomheder i Danmark, mens omfanget af PWC s undersøgelse ikke fremgår af artiklen. Undersøgelserne omhandler opfattelsen af egen virksomhed samt ejernes forventninger til virksomhedens fremtid. Nedenstående er uddrag fra undersøgelserne. Jf. undersøgelsen for 2006 fra PWC ønskede ca. 50 % af ejerne i Europa at overdrage deres virksomhed til familien i fremtiden, hvorved generationsskifte til familien forsat står som den væsentligste anledning for omstrukturering og holdingstiftelse på europæisk plan. Gennemsnittet dækker dog over særdeles store regionale forskelle, eftersom procenten for Holland er 75 og for Danmark kun % eller knap en femtedel af ejerne i Danmark forventer altså, jf. undersøgelsen, at overdrage deres virksomhed til et familiemedlem. Procenten skal samtidig sammenholdes med, at andelen var på 25 % i såvel 2004 som Undersøgelserne er således fint i overensstemmelse med indtrykket af, at andelen af familiedrevene virksomheder i flere generationer fylder mindre og mindre i dansk erhvervsliv. Denne udvikling er jf. undersøgelsen for 2007 fra KPMG således fortsat, eftersom at andelen i 2007 er nede på 12 %. 6 Publikation PWC Fremtiden for ejerledede virksomheder overdragelse til næste generation 7 Publikation KPMG ErhvervsBarometer Juli

12 Det betyder samtidig, at tæt på 9 ud af 10 af virksomhedsejerene har andre forventninger end overdragelse til et familiemedlem til virksomhedens fremtid, hvilket synliggør, at rådgivningen indenfor området er blevet mere komplekst. Rådgivere kan ikke længere automatisk anlægge deres rådgivning ud fra en forventning om et normalt generationsskifte, men er i stedet for nød til at analysere såvel virksomheden samt potentielle overdragelsesmuligheder for at lægge den korrekte strategi og dermed fremtidige selskabsstruktur. En forklaring herpå kan være den bølge af virksomhedsopkøb, som er sket igennem de seneste år, hvilket formentlig har skruet forventningerne til en salgspris op hos mange virksomhedsejere. En anden forklaring kan være, at nutidens unge ikke har samme tradition for at blive uddannet i familiens erhverv, men ofte søger andre uddannelser, hvilke muligvis ikke gør dem kvalificeret til at overtage virksomheden. Undersøgelsen viser under alle omstændigheder, at der ikke er ens fremtidsforventninger hos de ejerledede virksomheder inden valget af en holdingstruktur, hvorfor det er relevant at kigge på de muligheder, som forskellige holdingmodeller giver ejeren. En fornuftig klargøring til et generationsskifte tager typisk 3-5 år før en korrekt struktur både forretningsmæssigt samt især skattemæssigt er klar, hvilket samtidig åbner for den risiko, at feltet af potentielle overdragelsesmuligheder ændrer sig undervejs i forløbet. Det vil således være meget fordelagtigt, såfremt den valgte model kan anvendes i flere forskellige situationer. 5.2 Potentielle fordele opnået ved holdingkonstruktion Der kan være rigtig mange gode forretningsmæssige begrundelser for at oprette datterselskaber eller etablere et holdingselskab. Det er typisk i situationer, hvor et selskab ekspanderer med et nyt forretningsområde, som det vil være relevant at adskille fra de øvrige forretningsområder af risikohensyn samt udskilning og synliggørelse af de indtægter og omkostninger, som det nye forretningsområde medfører. En anden situation kunne være i forbindelse med en aktieudvidelse samt inddragelsen af nye investorer, hvor der kan opstå uenighed om overskudsanbringelsen. Den ene investor vil muligvis gerne investere overskydende likviditet i en ejendom eller obligationer, mens den anden investor ser et stort potentiale i biotek aktier. Her vil det være oplagt at lave holdingselskaber, således driftsselskabet bliver ejet af 2 eller flere holdingselskaber i stedet for personlige aktionærer, som hver især har rådighed over deres udbytteudlodning. Det ene eksempel kunne afløse det andet, hvorfor det er mindre interessant at analysere bevæggrundene i disse situationer. Det er derimod interessant for en anden klassifikation af selskaber. 12

13 Den type virksomheder, som afhandlingen fremadrettet vil arbejde med, er en virksomhed drevet i selskabsform med kun en ejer og en primær driftsaktivitet. Denne type virksomhed er interessant, da ejeren selv har stor indflydelse på sin risikoprofil og sine ønsker til den fremtidige organisation og aktivitet. Denne type virksomhed har tidligere stort set altid været ejet af ejeren, som selv har startet virksomheden op, men siden midten af 1990 er der hyppigere kommet et holdingselskab ind imellem ejeren og driftsselskabet, hvilket har medført nedenstående struktur. Udgangspunkt: Ejer Ny konstruktion: Driftsselskab Ejer Holdingselskab Driftsselskab Udviklingen 8 siden starten af 1990, som blev omtalt i indledningen er illustreret nedenfor: stk. 91 stk. 15 stk. 151 stk. 23 stk. Selvom argumenterne for at etablere en holdingkonstruktion muligvis ikke er så krystalklare i forbindelse med disse virksomheder, så er der dog en række helt åbenlyse fordele for ejeren. Det handler primært om: Risikobegrænsning i forbindelse med oprettelse af pengetanksselskab Risikobegrænsning og synliggørelse i forbindelse med opdeling af forretningsområder Skattebesparelse og skatteudskydelse Klargøring af selskabet til generationsskifte eller salg, herunder tilpasning af aktiver Fordelene ved disse 4 hovedpunkter kan illustreres med et eksempel 9. I eksemplet har vi et selskab, som har et overskud før skat på 1 mio. kr. og en egenkapital ultimo dette år på 1,125 mio. kr. 8 Søgning er foretaget på postnumrene 8000, 8200, 8210, 8220, 8230, 8240 og Eksemplet er egen tilvirkning 13

14 Ejeren, som er ugift, tjener årligt kr., som bliver udbetalt fra selskabet som normal A- indkomst. Selskabet er aktivt i et marked i vækst, og ifølge en virksomhedsvaluar vil selskabet i dag kunne sælges for mindst 5 mio. kr. Ejeren har ingen anden lønindkomst eller aktieindkomst. Nedenfor er vist, hvordan de fire hovedpunkter kan inddrages i en optimering af såvel forretningsmæssige hensyn som skattemæssige hensyn Risikobegrænsning i forbindelse med pengetank samt opdeling af forretningsområder. Ethvert selskab er alt andet lige stiftet med det formål at opnå et årligt overskud, hvorfor der i løbet af en årrække gerne skulle være akkumulerede et overskud i selskabet. Dette overskud kan som udgangspunkt anvendes på 3 måder: Løn til ejeren Udbytte til ejeren Opsparing og investering i selskabet Såfremt ejeren deltager aktivt i selskabets drift, hvilket ejeren typisk gør i disse selskaber, vil ejeren få en månedsløn på samme måde som de øvrige ansatte. Månedslønnen bestemmer ejeren ofte selv, men forskellige faktorer som selskabets forventede overskud, ejerens løbende private forbrugsbehov samt topskattegrænsen spiller alle ofte ind i fastsættelsen heraf. I ovennævnte eksempel kan ejeren vælge at få en million mere i løn årligt. Dette kan ske igennem en forhøjet månedsløn på ca kr., hvilket sikrer ejeren likviditet løbende. Det kunne også være en julebonus til sig selv, således ejeren var sikker på, at den ekstra løn ikke oversteg årets overskud. Ejeren skal dog betale 63 % i skat eller kr., hvorfor denne løsning ikke fremstår særlig attraktiv. I stedet for at få overskuddet udbetalt som løn er det typisk en bedre forretning af få beløbet udbetalt som udbytte, hvor skatteprocenterne kun ligger på henholdsvis 28 %, 43 % og 45 %. Disse procenter er selvsagt markant lavere, men selskabets overskud skal først igennem selskabsbeskatningen, som udgør 25 %. Betydning heraf ses nedenfor og skal sammenlignes med skatten på kr. såfremt beløbet udbetales som løn. Selskabsskat, 25 % af kr. Aktieindkomst 28 % af kr. Aktieindkomst 43 % af kr kr kr kr. 14

15 Aktieindkomst 45 % af kr kr. Skat i alt kr. Igennem udlodning opnår ejeren en skattebesparelse på kr., hvilket endda kunne være større, såfremt ejeren er gift, eftersom grænserne fordobles og dermed ville være op til kr. og kr. afhængig af ægtefællens egen aktieindkomst. En udlodning i stedet for løn medfører ingen væsentlige ekstraomkostninger, og efter at det er blevet muligt at foretage løbende udlodning på ekstraordinære generalforsamlinger, behøves udlodningen ikke kun forfalde en gang årligt, hvilket dog er det klart letteste administrativt. Selvom udlodningsmetoden er favorabel, så vælger de fleste faktisk den tredje mulighed, nemlig at opspare hovedparten af overskuddet i selskabet selvom dette valg samtidig medfører en risiko. Forklaringen herpå skal findes i springet i beskatningsprocenten på aktieindkomst fra 28 % til 43/45 %. Såfremt ejeren kan nøjes med en udlodning på kr. årligt vil beskatningen af 1 mio. kr. falde fra kr. til kr. 11 eller en besparelse på kr. i forhold til udlodning af hele overskuddet og en besparelse hele kr. i forhold til A-indkomst beskatning. Det er således en væsentlig belønning, der opnås for privatøkonomisk mådehold. Regnestykket viser en klar besparelse, men det skal tages med, at udlodningen af kr. vil tage 17 år og hertil kan så lægges efterfølgende års overskud, hvorfor dette valg ikke automatik vil være at foretrække. Der er dog ingen tvivl om, at jo flere år udlodningen foretages over desto længere tid udskydes og reduceres skatten, og samtidig har selskabet en likviditet til rådighed til nye investeringer m.v. En skattebesparelse på kr. er til at forstå, men ejeren er nød til at inddrage et risikoscenarium. Det faktum, at et selskabet har tjent en million kr. i det ene år, er desværre ikke en garanti for, at det gør det igen næste år. Der kan ske en masse uventede hændelser, hvilket f.eks. kan være negativ omtale i pressen, et modeskifte, den teknologiske udvikling samt ændringer i efterspørgslen, hvilket året efter kan resultere i et større underskud på f.eks. 5 mio. kr. Et sådan underskud kan medføre, at selskabet bliver erklæret konkurs, hvorefter selskabet bliver opløst. Ejeren har nu svært ved at glæde sig over kun at have betalt 28 % i skat, da han igennem fuld udlodning ville have fået overført kr. til sin private formue, men nu kun har fået Beløbet er fundet ved at tage indkomsten på og fratrække kr kr kr. 11 Beløbet er fundet ved at tage indkomsten på og fratrække kr kr. (28 % af kr.) 15

16 kr. 12, mens selskabets kreditorer har fået resten til deling. Det er risikoen for sådanne situationer, som har skabt et behov for risikobegrænsning af tab af optjent overskud i tidligere år, hvilket kan opnås med en holdingstruktur. Underskudsrisikoen er ligeledes aktuel i forbindelse med opstart af nye forretningsområder. Udgangspunktet er den samme virksomhed, men ejeren har fået en ny ide, som vil revolutionere markedet. Ejeren påbegynder den nye aktivitet i sit selskab, eftersom der er overskydende likviditet og en stor del af persongalleriet er ens. Der bliver dog i bogføringsprogrammet lavet afdelingsbalancer, således omsætning og især omkostninger kan henføres til hver sin aktivitet. I forbindelse med årsafslutningen viser afdelingsbalancerne følgende resultater. Oprindelig aktivitet Ny aktivitet Resultat kr. Resultat kr. Maskiner kr. Maskiner kr. Tilgodehavender kr. Tilgodehavender kr. Likvider kr. Likvider 0 kr. Aktiver i alt kr. Aktiver i alt kr. Kapital kr. Kapital kr. Kreditorer kr. Kreditorer kr. Anden gæld kr. Anden gæld kr. Passiver i alt kr. Passiver i alt kr. Efter det første år, hvor er ikke var nogen efterspørgsel på produktet, bliver aktiviteten nedlagt og selskabet fortsætter med kun den oprindelige aktivitet. Ideen har således ikke medført, at selskabet går konkurs, men risikoen har været til stede, såfremt den nye aktivitet f.eks. gav et underskud på 3-5 millioner. Et sådan underskud er ikke urealistisk, såfremt der er erhvervet specielle maskiner samt indkøbt et stort varelager, og hverken maskinerne eller lageret kan anvendes i anden sammenhæng. Herudover opnår selskabet samlet et underskud på kr., i stedet for et potentiel overskud 12 Beløbet fremkommer igennem udlodning af kr. fratrukket 28 % udbytteskat. 16

17 på kr. såfremt den nye aktivitet ikke var opstartet. Dette underskud kunne dog være reduceret betydeligt, såfremt der var valgt en holdingstruktur. Selskabet kunne have stiftet et datterselskab i form af et aktieselskab via kontant indskud på kr., hvilket der var likviditet til. Datterselskabet skulle efterfølgende opstarte den nye aktivitet, hvorfor gælden til kreditorer m.v. blev stiftet af datterselskabet og ikke det nye holdingselskab. Der er i denne forbindelse intet problem i, at holdingselskabet fortsætter med den oprindelige aktivitet. Der er ingen krav om, at holdingselskaber kun må eje kapitalandele og ikke drive produktionsvirksomhed m.v. Underskuddet på kr. og ingen positive fremtidsudsigter vil medføre, at datterselskabet bliver erklæret konkurs, hvorefter indskuddet på kr. er tabt, mens kreditorer kun får 1/3 13 af deres tilgodehavende. Strukturen og situationen er selvfølgelig ikke at foretrække fra kreditorer m.v., men vores holdingselskab opnår et overskud før skat på kr. i stedet for et underskud på kr., dvs. en forbedring på kr. Såfremt den nye aktivitet blev en succes og i stedet for opnåede et overskud på kr., ville overskuddet blive normalt beskattet med 25 %, hvorefter resultatet efter skat på kr. skattefrit ville kunne blive udloddet til holdingselskabet. Holdingselskabet er således stillet præcis på samme måde skattemæssigt, som hvis aktiviteten var opstartet i eget selskab i stedet for i et datterselskab. Det er kun i forbindelse med et underskud, at der er forskel og her er forskellen altså til holdingselskabets fordel. Stiftelsen af et datterselskab giver udover risikobegrænsning også internt et bedre indblik i organisationen samt omkostningsstrukturen for den nye aktivitet, hvilket er medvirkede til et korrekt overblik. En sådan opdelingen kan selvfølgelig også opnås igennem afdelingsbalancer m.v., men kræver forholdsvis stor datadisciplin og dermed en øget risiko for fejl. Tilsvarende opnås ligeledes en synliggørelse af aktiviteterne, som kan være attraktive overfor investorer og kreditgivere Skattebesparelse og skatteudskydelse I et typisk forum med virksomhedsejere kan det godt være svært at få ordlyd, men såfremt et ord som skattebesparelser bliver fremsagt, så har man som regel hurtigt opmærksomheden. 13 Forudsat at holdingselskaber ikke har stillet kaution m.v. 17

18 Skattebesparelser samt især skatteoptimering er mere interessant for virksomhedsejere end lønmodtagere, uanset om virksomheden drives i personlig form eller selskabsform. Dette hænger sammen med, at virksomhedens indkomst og dermed ejerens afkast kan variere meget mere indkomstårene imellem end hos en fastansat lønmodtager. Samtidig er mulighederne for selv at sammensætte sin indkomst betydelig større for virksomhedsejere end lønmodtagere. Der er allerede gennemgået, at der kan opnås betydelige besparelse i personskatten i forbindelse med planlægningen af løn og aktieindkomst, men også i selskabets skattepligtige indkomst er der mulighed for at opnå meget væsentlige besparelser. Den primære skattebesparelse for selskaber i forbindelse med etablering af en holdingstruktur kan man finde i aktieavancebeskatningslovens 9, hvoraf det fremgår at såfremt et selskab ejer en aktie i mere end 3 år, skal en gevinst ikke medregnes i den skattepligtige indkomst og er dermed skattefri. Begrebet aktie omfatter såvel noterede som unoterede aktier og anparter og dermed datterselskaber, hvilket har betydning i denne sammenhæng. I forlængelse af eksemplet, så er der fortsat et flot overskud og ingen uforudsete problemer, hvilket har gjort selskabet meget attraktivt for potentielle købere. Ejeren har således modtaget et tilbud på at sælge selskabet for 5,125 mio. kr., hvilket ejeren anser for en god handel. Selskabet er stiftet kontant med kr. i anpartskapital, hvorfor ejeren opnår en fortjeneste på 5 mio. kr., som beskattes som aktieindkomst svarende til en skat på kr. 14 Såfremt driftsselskabet havde været ejet af et holdingselskab i minimum 3 år ville driftsselskabet/datterselskabet kunne sælges, uden at fortjenesten skulle medregnes i holdingselskabets skattepligtige indkomst jf. aktieavancebeskatningslovens 9. Dette medfører dog ikke automatisk, at salget er fuldstændig uden skat for ejeren, eftersom der skal betales skat af den løbende udlodning af kr. fra holdingselskabet til ejeren. Skatten kan dog igennem en holdingstruktur begrænses til kr. eller en skattebesparelse på op til hele kr. 15, dvs. igen en beløbsstørrelse som man kan forholde sig til. Der er ingen krav om, hvornår udlodningen skal foretages, hvorfor beløbet kan blive forrentet i holdingselskabet i en længere årrække før beløbet bliver udloddet. Herved opnås der ingen besparelse på udbytteskatten, men der er fortsat opnået en skatteudskydelse. Udskydelsen betyder, at den løbende forrentning er sket af kr. i stedet af kr. 14 Beløbet fremkommer på følgende måde 28 % af % af % af kr. 15 Skattebesparelse forudsætter, at selskabet har en levetid, som er lang nok til kun at udloddet / kr. 18

19 5.2.3 Klargøring af selskabet til generationsskifte eller salg, herunder tilpasning af aktiver. Det er ikke alle virksomheder, som bliver overdraget som resultat af et favorabelt købstilbud. Der er flere situationer, hvor salget af virksomheden til en anden virksomhed ikke er en mulighed, hvorfor virksomhedens ejer står tilbage med andre muligheder - virksomheden kan lukkes, virksomheden kan videreføres af et familiemedlem eller en medarbejder eller delaktiviteter kan frasælges eller lukkes. Det er i den forbindelse væsentligt at gennemgå virksomhedens aktivmasse for at vurdere, om aktiverne bliver anvendt aktivt i virksomhedens primære drift. Gennemgangen af aktivmassen tager sit udgangspunkt i, at virksomheden, som skal overdrages, ofte har eksisteret i mange år og løbende har oparbejdet en stor egenkapital. Det løbende overskud er ofte anvendt til forskellige placeringer af den overskydende likviditet i driftsfremmede aktiver. Disse passive investeringer kunne f.eks. være: Investering i fast ejendom. Investering i værdipapirer, herunder obligationer. Investering i kunst. Investering i unoterede aktier og anparter. Investering i aftalekonti og indlånskonti. Såfremt virksomhedens primære aktivitet er produktion af træsko, er der ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem rentabiliteten heraf og det faktum, at der hænger kunstværker for kr. rundt omkring på virksomhedens vægge, eller at der er foretaget en passiv investering i børnebørnenes nystartede selskaber. Det er således en væsentlig faktor i forbindelse med klargøringen af en virksomhed til et generationsskifte eller salg, at den primære aktivitet og dertil hørende aktiver udskilles i et særskilt selskab af hensyn til synliggørelsen af virksomhedens værdier. Udskillelsen har ligeledes betydning for, at en overdragelse ikke kræver en større finansiering end nødvendigt der skal således ikke betales for ikke værdiskabende aktiver. Synliggørelsen gør sig også gældende i de situationer, hvor en virksomhed beskæftiger sig med flere forskellige forretningsområder. En udskillelse af det enkelte forretningsområde vil dels synliggøre værdien af forretningsområdet og dels alt andet lige gøre det nemmere at finde en køber. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at eftersom der er national sambeskatning mellem selskaberne er der ikke noget skattehensyn at tage i forhold til en opdeling i flere selskaber. 19

20 Det viste eksempel videreføres, hvor vi accelererer årene lidt, hvorefter virksomheden nu har eksisteret i 20 år og har akkumuleret 15 millioner kr. i egenkapital. Ejerens søn fra et tidligere ægteskab har arbejdet i virksomheden de seneste 10 år og vil gerne overtage virksomheden og drive den videre. Det primære problem, som kan opstå i denne forbindelse, er sønnens finansiering af købet, som må formodes minimum at udgøre egenkapitalen svarende til 15 millioner kr. Det er denne problemstilling, som kan løses igennem en holdingstruktur. Et datterselskab har mulighed for at foretage en skattefri udlodning op til moderselskabet, hvilket i eksemplet er ensbetydende med, at alle frie reserver eller 14,875 millioner kan udloddes fra driftsselskabet, som efterfølgende får et nyt prisskilt på kr. Det er hermed nemmere for sønnen/sønnens selskab at klare finansieringen, og samtidig skal ejeren ikke beskattes straks af aktieavancen på knap 15 millioner kr., da denne avance ligger hos holdingselskabet jf. reglerne nævnt i afsnit Eksemplet har således vist, at selskaber i en holdingstruktur opnår en række fordele i forbindelse med sikring af tidligere års overskud, risikobegrænsning i forbindelse med opstart af nye aktiviteter, optimering af skattebetalingen, såvel personskatten som selskabsskatten samt klargøring af virksomheden til generationsskifte og salg af aktiviteten. Alle disse fordele kan opnås ud fra den samme struktur, hvorfor der ikke er tale om en prioritering mulighederne imellem. 5.3 Delkonklusion PriceWaterhouseCoopers og KPMG s undersøgelser af ejerledede virksomheder viser, at ejerne har meget forskellige forventninger til deres virksomheds fremtid. Der er således god fornuft i at undersøge, hvorvidt etablering af en holdingstruktur er en mulighed for det enkelte selskab. I afsnittet er der gennemgået et eksempel, som viser de mange fordele, som kan opnås igennem en holdingselskabsstruktur i forhold til personligt ejerskab af driftsselskabet. Fordelene kan opsummeres i nedenstående 4 punkter. Risikobegrænsning i forbindelse med oprettelse af pengetanksselskab. Risikobegrænsning og synliggørelse i forbindelse med opdeling af forretningsområder. Skattebesparelse og skatteudskydelse. Klargøring af selskabet til generationsskifte eller salg, herunder tilpasning af aktiver. 16 Det forudsættes at værdien af goodwill er 0, hvilket alt andet lige er en urealistisk forudsætning. 20

21 6. Tilførsel af aktiver Der er 2 metoder, hvorigennem et selskab kan oprette en holdingstruktur. Ejeren af virksomheden kan vælge imellem at lave en aktieombytning, hvorigennem der opnås et nyt holdingselskab eller ejeren kan vælge at overdrage virksomhedens aktivitet til et datterselskab, hvorefter det nuværende selskab bliver holdingselskab. I dette afsnit vil der blive redegjort for stiftelsen af et datterselskab, hvilket er omfattet af reglerne i fusionsskatteloven, nærmere bestemt kapitel 5 Tilførsel af aktiver 15 c og 15 d. 6.1 Betydningen af en tilførsel af aktiver En tilførsel af aktiver betyder, at et eksisterende selskab uden at blive opløst overdrager en eller flere af sine aktiviteter til et andet selskab. Aktiviteten skal udgøre en selvstændig gren af virksomheden, hvilket jf. fusionsskattelovens 15 C stk. 2 er ensbetydende med, at aktiviteten skal kunne fungere selvstændigt såvel organisatorisk og økonomisk. Betydningen af selvstændigt at kunne fungere økonomisk er uddybet i ligningsvejledningen S.D , hvoraf det fremgår, at virksomhedsgrenen skal kunne drives igennem egen indtjening samt egne lånemuligheder fra uafhængig långiver. Mulighederne for at opnå et lån/finansiering i moderselskabet eller andre selskaber indenfor koncernen indgår således ikke i vurderingen af virksomhedens økonomiske situation. Det er dog ikke ensbetydende med, at datterselskabet ikke må have koncerninterne lån, såfremt et tilsvarende lån kunne være opnået hos anden kreditgiver. Selvom der er forholdsvis restriktive krav til virksomhedsgrenens økonomi, er det dog organisationen, som vægter højest i bedømmelse af, hvorvidt der er tale om en selvstændig gren 18. Denne vægtning er muligvis lavet ud fra den betragtning, at mange nystartede virksomheder ofte har underskud i det/de første regnskabsår, og der analogt heraf ikke vil kunne opstilles krav om overskudsgivende aktivitet fra starten. Såfremt en virksomhed kun har en aktivitet, er det dermed den samlede virksomhed, som skal tilføres et andet selskab. Det andet selskab kan både være et nyoprettet selskab eller et i forvejen eksisterende selskab. Det kan i denne forbindelse nævnes, at det er den nationale domstol, som vurderer, hvorvidt der er tale om en samlet enhed / virksomhedsgren. Der er herigennem mulighed for, at to ens sager ikke vil give samme domstolsudfald to forskellige steder i EU, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. 17 Jf. Ligningsloven. 18 Jf. Lærebog om indkomstskat, side 946 samt Generationsskifte, side

22 Som det fremgår af ovenstående definition skal der altså være tale om en selvstændig gren af virksomheden, hvilket ofte har givet anledning til diskussion. Det er ikke selve definitionen af en tilførsel af aktiver men derimod hvilke aktiver, som kan anses for at udgøre en gren af virksomheden. Skat har oplistet de typiske tvivlsområder i ligningsvejledningen S.D , hvilke vil blive gengivet nedenfor. Fast Ejendom Aktiebesiddelse Ideelle andele Låneprovenu Fast ejendom er som udgangspunkt en selvstændig gren af en virksomhed. Dette gælder uanset, hvorvidt virksomheden drives fra den pågældende ejendom, eller der er tale om en udlejningsejendom. Det giver således det indskydende selskab muligheden for at placere ejendommen i det nuværende selskab, sammen med den øvrige overdragelse eller i et selvstændigt selskab. Betydningen heraf vises senere i afsnittet. Aktiebesiddelse anses som udgangspunkt ikke for at være en selvstændig gren af virksomheden. Der er dog forskel på, hvorvidt der er tale om anlægsaktiver eller omsætningsaktiver i henhold til grenkravet. Såfremt der er tale om anlægsaktier vil disse kunne overdrages selvstændig samt undlades fra en tilførsel af den samlede virksomhed i lighed med fast ejendom. Derimod vil beholdning med karakter af omsætningsaktiver ikke kunne udgøre en selvstændig gren, men tilknyttes den aktivitet, som har genereret likviditeten til erhvervelsen. En ideel andel af en virksomhed anses ligeledes ikke som en selvstændig virksomhed, hvorfor grenkravet ikke bliver overholdt i denne sammenhæng. Den primære undtagelse herfor er i de situationer, hvor alle andelene i en virksomhed overdrages samtidig til et selskab. Begrundelsen herfor er, at det er den samlede virksomhed, som overdrages og ikke kun en ideel andel heraf. Et låneprovenu skal altid følge det bagvedliggende lån, hvilket fremgår af lovteksten samtlige aktiver og passiver i 15 C stk. 2 samt afgørelsen i SKM EFD. 19 Jf. 22

23 Retningslinjerne vedrørende værdipapirer samt låneprovenu har stor betydning, da der ville være mange fordele forbundet med at kunne udelade disse i forbindelse med en tilførsel af aktiver. Såfremt værdipapirer, låneprovenu samt øvrige likvider kunne forblive i det indskydende selskab ville nettoaktiverne i tilførslen straks blive reduceret. Selvom ovenstående aktiver som udgangspunkt gruppevis vil blive ens behandlet, så vil det altid være en konkret vurdering, hvorvidt aktivet eller aktiviteten opfylder grenkravet. I SKM VLR er vist, hvor vigtig reglen omkring grenkravet er eftersom en skattefri omstrukturering blev skattepligtig. I Ligningsvejledningens afsnit S.D er ligeledes oplyst, at såfremt der er tilknyttet goodwill eller andre immaterielle aktiver til den overdragne virksomhed skal disse ligeledes medregnes. Betydningen heraf vendes der tilbage til senere i afsnittet. Hermed er der således såvel regnskabsmæssig som skattemæssigt krav om medtagelse af goodwill. Vi har således fået fastslået, at der i forbindelse med en tilførsel af aktiver skal medtages alle aktiver og passiver, som kan henføres til en bestemt gren af virksomheden, og samtidig er der ikke mulighed for at tage andre aktiver eller passiver, som kan henføres til en anden gren, med, uanset at der stadigvæk er tale om en tilførsel af positive nettoaktiver. En tilførsel af aktiver kan således ikke i forbindelse med tilførslen anvendes til at nedbringe kapitalbindingen i en bestemt gren. Den eneste mulighed herfor er derfor igennem udbyttebetalingen til det indskydende selskab. Såfremt der f.eks. er tale om nettoaktiver for kr., kan kapitalen stiftes med kr. til en overkurs til kurs 1600, hvorefter der bliver frie reserve til udlodning på kr. 15 D stk. 8 redegøre for mulige dispositioner i denne forbindelse. Jf. stk. 8 finder 15 D stk. 1 7 ikke anvendelse på tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra Skat, hvis det indskydende selskab efter tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Betydningen af stk. 8 gør, at en hurtig udlodning af de frie reserver ikke kan ske før efter 3 år, hvilket primært er et skattehensyn. Såfremt der indenfor en 3 års periode blev foretaget udlodninger af overkursen ville dette medvirke til at mindske selskabets værdi og dermed en skattepligtig fortjeneste i forbindelse med salg. Efter 3 års ejertid vil salget, som tidligere nævnt, være skattefrit, hvorfor der ikke er noget formål med udlodningsbegrænsningen. Det kan

24 ligeledes diskuteres om den tilladte størrelse på det udloddede udbytte indenfor de 3 første år efter tilførslen af aktiverne skal opgøres som et beløb eller opgøres for det enkelte år. Nedenstående eksempel 21 kan vise problemstillingen: Tilførsel År 1 År 2 År 3 Resultat efter skat tkr tkr tkr. Udlodning tkr. 0 kr. 0 kr. Egenkapital ultimo tkr tkr tkr. 0 kr. Det indskydende selskab har således modtaget kr. i skattefrit udbytte i en 3 års periode, selvom det samlede resultat har været 0, hvorved egenkapitalen er 0. Vi forudsætter i eksemplet, at selskabets ledelse har oprigtige forventninger til et positivt resultat i såvel år 2 og år 3, således ledelsen ikke kan i falde ansvar. I stk. 8 fremgår teksten det indskydende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, hvori både årsrapport samt regnskabsår er i ental. Det må nødvendigvis være ensbetydende med, at udlodning skal vurderes på det enkelte år, hvorved ovenstående eksempel efter min vurdering ikke ville være i strid med stk. 8. Det fremgår ligeledes, at såfremt der ikke bliver foretaget fuld udlodning af årets overskud i år 1 eller år 2, er det ikke i modstrid med stk. 8 at udlodde det resterende overskud i år 2 eller år 3. Muligheden herfor forudsætter dog, at selskabet i år 2 og 3 ikke fremviser negativt resultat, da dette ellers skal modregnes inden udlodningen. Dvs. at såfremt der ikke blev foretaget udlodning på kr. i eksemplet ovenfor, så er der kun mulighed for udlodning af kr. i år 2 eller 0 kr. i år 3, hvorved det er den akkumulerede saldo fra tidspunktet for tilførslen af aktiverne, som udgør udgangspunktet for udlodning. Vederlaget for den overdragne aktivitet sker altid via aktier i det modtagne selskab. Denne transaktion er vist nedenfor. 21 Eksemplet er egen tilvirkning 24

25 Udgangspunkt: Ejer Ny konstruktion: Produktion 1 A/S Ejer Produktion 1 A/S / Holding A/S Produktion 2 A/S Driften bliver altså overdraget fra selskabet Produktion 1 til selskabet produktion 2, hvorefter selskabet Produktion 1 i stedet for ejer kapitalen i selskabet Produktion 2. Vederlæggelsen skal ske med aktier eller anparter, hvilket skyldes den skattemæssige succession af aktiverne. Den skattemæssige succession uddybes senere i afsnittet. Der skal i forbindelse med tilførslen modtages et minimum af 1 aktie uanset om tilførslen sker til et i forvejen 100 % ejet datterselskab. Der skal således foretages enten en nytegning eller det modtagende selskab skal have en beholdning af egne aktier, som kan anvendes til vederlæggelsen. Vederlæggelsen sker typisk via nytegning og giver som udgangspunkt ingen problemer, men man skal være opmærksom, såfremt vederlæggelsen sker med egne aktier, og hvor det indskydende selskab ikke hidtil er selskabsdeltager. I disse situationer vil betalingen med egne aktier blive anset som en afståelse, der skal beskattes efter regler i aktieavancebeskatningsloven. Der er i forbindelse med en tilførsel af aktiver ikke noget krav om, hvor stor en ejerandel af det modtagende selskab det indskydende selskab skal have. Man skal dog være opmærksom på, at det vil være en fordel, såfremt det indskydende selskab opnår mindst en ejerandel på 15 % af det modtagende selskab, da grænsen for modtagelse af skattefrit udbytte kræver en ejerandel på 15 % Skattefri tilførsel af aktiver En tilførsel af aktiver kan foretages enten skattepligtigt eller skattefrit. Der er selvsagt en række restriktioner påført tilførslen, såfremt denne skal kunne foretages skattefrit, men alligevel er denne metode ofte klart at foretrække. En overdragelse af en aktivitet fra et selskab til et andet selskab skal som udgangspunkt sidestilles med et skattepligtigt salg af aktiviteten, hvorved der kan blive udløst en række skatter på avancen samt genvundne afskrivninger. Den skattebyrde, som fremkommer i 22 Ejerandelen falder til 10 % fra 1/

26 forbindelse med overdragelsen af aktiviteten, er som hovedregel ikke noget problem for det overdragende selskab i en handel med tredje part. Selskabet modtager typisk en kontant betaling i forbindelse med overdragelsen, hvorfor der er likviditet til at afregne skatten. Derimod kan situationen være en anden i de tilfælde, hvor betalingen falder i form af aktier eller anparter i det modtagne selskab, især hvor der er tale om en koncernintern tilførsel. Undladelsen eller udskydelsen af skattebetalingen er efter min vurdering den primære årsag til, at hovedparten af alle tilførsler af aktiver sker efter reglerne om skattefri tilførsel af aktiver, såfremt det er muligt. Betydningen af at lave en skattefri tilførsel af aktiver medfører, at det indskydende selskab ikke skal medtage fortjenester eller tab på de aktiver og passiver som overgår til det modtagne selskab. De overdrages således til de skattemæssige saldoværdier på tilførselstidspunktet, og det modtagende selskab overtager såvel saldoværdien som anskaffelsestidspunktet. Der er både tale om fortjenester og tab, eftersom det kan variere mellem de enkelte aktiver og passiver, hvorvidt der er tale om en skattemæssig gevinst eller et tab. Der vil dog som udgangspunkt altid samlet være tale om en ikke beskattet samlet fortjeneste, da det ellers vil være mere fordelagtigt at lave gennemførelsen skattepligtigt, idet det indskydende selskab straks ville realisere tabet. Skatteforpligtelsen bliver således overdraget sammen med de bagvedliggende aktiver og passiver til det modtagende selskab, som ville skulle betale skatten, såfremt selskabet solgte aktiverne videre umiddelbart efter overdragelsen. Overdragelsen af skatteforpligtelsen opstår, fordi det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt samt de skattemæssige saldoværdier på overtagelsestidspunktet, jf. 8. Såfremt en skattefri tilførsel af aktiver sker til et selskab med en anden aktionærsammensætning, er det således væsentligt at være opmærksom på den latente skat i forbindelse med værdiansættelsen af aktiverne og passiverne. Frem til lovændringen i april 2007 har det krævet tilladelse fra Skat 23 til at lave tilførslen skattefri. Efterfølgende kan tilførslen foretages såvel med som uden tilladelse med virkning fra 1. januar Forskellen på de to situationer vil blive analyseret senere. 6.2 Krav til skattefri tilførsel af aktiver Såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab skal være omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat defineret i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og må samtidig ikke anses for at være en transparent enhed jf. dansk skatteret. Såfremt en dansk virksomhed skal være omfattet af begrebet 23 Skat har 5 hovedcentre i Aalborg, Århus, Esbjerg, Korsør og København, som har bemyndigelse til at give tilladelse. 26