# Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "# Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner"

Transkript

1 # Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner - Case om Stockholm/Uppsala IRIS Group Foråret 2009

2 INDHOLD 1. INTRODUKTION TIL BIOTEKKLYNGERNE I STOCKHOLM/UPPSALA Klyngernes historie i korte træk Innovationssystemerne i Stockholm/Uppsala RAMMEBETINGELSER OG GOD PRAKSIS I STOCKHOLM/UPPSALA Den bioteknologiske værdikæde Kandidater til nye biotekprodukter Kommercialisering Vækst og udvikling i nye biotekvirksomheder 49 2

3 1. Introduktion til biotekklyngerne i Stockholm og Uppsala 3

4 1.1. Klyngernes historie i korte træk Stockholm og Uppsala er Sveriges stærkeste biotekområde. Ca. 200 biotekvirksomheder erlokaliseretiområdet svarendetilca.60%afallebiotekselskaberisverige. Pharmacia og Astra som drivkræfter De vigtigste drivkræfter bag bioteksektorens udvikling i området har været en stærk forskningsbase, en stor pool af højtkvalificerede ledere og medarbejdere fra Pharmacia og Astra samt en stor satsning fra statens og regionens side på at gøre det attraktivt at etablere nye, forskningsbaserede virksomheder. Regionen har gennem de seneste ti år gennemlevet et omfattende strukturskifte inden for life science. Frem til årtusindeskiftet var Pharmacia og Astra altdominerende i området. De to giganter havde et omfattende samarbejde med universiteterne i området og var med til at bringe et hav af nye forskningsresultater på markedet. Specielt Pharmacias samarbejde med Uppsala Universitet fungerede som et partnerskab, hvor Pharmacia nærmest var Uppsala Universitets kommercielle arm... men fusioner betyder at Pharmacia og Astra gradvist flytter ud af regionen De to virksomheder fusionerede med udenlandske partnere i den sidste halvdel af 90 erne (Astra med Zeneca og Pharmacia med Upjohn). I forlængelse heraf blev mange aktiviteter flyttet til udlandet. AstraZeneca har stadig en del forskning og produktion tilbage i Södertalje, mens de eneste tilbageværende dele af Pharmacia er de biotekselskaber, som blev skilt ud, før Pharmacia flyttede de sidste aktiviteter til udlandet (efter at være blevet opkøbt af Pfizer i 2003). De tre største Pharmacia spin outs Pharmacia Biotech (nu GE Healtcare Biosciences), Biovitrum og Pharmacia Diagnostik (nu Phadia) - har ca ansatte til sammen og udgør de største biotekselskaber i Sverige. 4

5 Klyngernes historie i korte træk Samtidig med faldet i Astras og Pharmacias aktiviteter begyndte den svenske stat at investere betydelige summer i at fremme kommercialiseringen af forskningen på landets universiteter. Universitetsloven blev ændret i 1994, så videnformidling og kommercialisering blev et formål på lige fod med forskning og uddannelse. I forlængelse heraf etablerede staten syv regionale enheder under navnet Teknikbrostiftelsen (nu Innovationsbron), der regionalt - sammen med universiteterne skulle investere i strukturer, der skulle øge omfanget af spin outs, licensering og forskningssamarbejde. Udflytningen af aktiviteter fra Astra og Pharmacia betød samtidig en stærk stigende regional fokus på at finde nye veje til at udnytte universiteternes forskning. Kommune og Län gik både i Stockholm og Uppsala ind i et tæt samarbejde med universiteterne og erhvervslivet om at udvikle strategier for kommercialisering og for at udvikle samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet. Meget attraktivt at starte biotekvirksomhed i Stockholm/Uppsala Resultatet er, at Stockholm/Uppsala fremstår som et af de steder i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at starte nye biotekvirksomheder. Der er en række muligheder for tilskud og attraktive lån. Der er opbygget kommercialiseringsenheder i tilknytning til universiteterne med høj kompetence inden for life science og ekspertise i at etablere nye virksomheder. Der er omfattende inkubatorprogrammer med adgang til rådgivning og sparring i alle udviklingsfaser. Og der er unik base af potentielle CEOs mv. blandt medarbejdere fra Pharmacias og Astras velmagtsdage. Det samlede offentlige forskningsbudget inden for biotekrelaterede områder (medicin, biokemi, molekylær biologi, genomik mv.) udgør ca. 5 mia. SEK med Karolinska Instituttet i Stockholm(medicinsk universitet) som det absolutte fyrtårn. 5

6 Klyngernes historie i korte træk På flere områder er forskningen på højt internationalt niveau. Samtidig er regionen begunstiget af et stærkt klinisk forskningsmiljø. Hospitalerne er således samlet set - betydeligt mere forskningsintensive end i Danmark. To forskellige klynger diagnostik i Uppsala og lægemidler i Stockholm Selv om afstanden mellem Stockholm og Uppsala kun er 40 kilometer, er der store forskelle i de to byers biotekklynger. Biotekklyngen i Stockholm består altovervejende af virksomheder, der arbejder med lægemiddeludvikling. Uppsala er derimod specialiset inden for diagnostik og værktøjer/teknikker, der bruges i biotekforskningen og inden for lægemiddeludvikling (fx til proteinseparation). Uppsala bioteknologiens vugge En stor del af grundlaget for moderne bioteknologi blev skabt af forskere på Uppsala Universitet. Svedberg (1926) og Tiselius (1948) fik nobelpriserne i kemi for separationsteknikker, der udgjorde grundlaget for molekylærbiologiens udvikling. På erhvervssiden var den altdominerende virksomhed i mange år Pharmacia. Virksomheden blev etableret i 1911 i Stcokholm, men flyttede i 1951 til Uppsala for at udnytte nye forskningsmæssige landvindinger på Uppsala Universitet. Pharmacia fungerede gennem flere årtier som universitetets kommercielle arm samtidig med, at forskerne brugte Pharmacia til at teste nye idéer og opfindelser. Virksomheden udviklede bl.a. forskningsapparatur til biologisk forskning baseret på universitetets opfindelser. Men også andre opfindelser på Uppsala Universitet (fx IgE antistof til brug for test af allergi og andre sygdomme i immunforsvaret) blev kommercialiseret af Pharmacia. Uppsala Universitet og Pharmacia udviklede et meget tæt og gensidigt samarbejde. Der blev oprettet en række delestillinger, og der var i det hele taget meget flydende grænser mellem universitetets og Pharmacias forskning. Pharmacia blev ofte fremhævet som 6

7 Klyngernes historie i korte træk byens tredje universitet (også Sveriges lantbruksuniversitet ligger i Uppsala), og det blev betragtet som naturligt for forskere på Uppsala Universitet at samarbejde med Pharmacia. Det lykkedes Pharmacia at udvikle mange succesfulde produkter baseret på det tætte samarbejde. Frem til 2003 spandt Pharmacia flere biotekvirksomheder ud og lagde dermed grunden til regionens nuværende specialisering inden for diagnostisk og biotekniske værktøjer. Selv om Uppsala Universitet er stærke inden for medicin og har det eneste farmaceutiske fakultet i Sverige, er det fortsat inden for diagnostik og biotekniske værktøjer, at de fleste nye virksomheder etableres. Pharmacias hovedkontor flyttede til London i forlængelse af firmaets fusion med det amerikanske firma Upjohn og begyndte herefter at flytte sine aktiviteter udenlands. I dag er kun en række af firmaets spin outs tilbage (hvoraf en stor del er opkøbt af udenlandske koncerner). De største er GE Healthcare Biosciences (hovedområdet er proteinseparation) og Phadia (allergitests). Verdens højeste koncentration af biotekvirksomheder i Uppsala? I dag har Uppsala ca beskæftigede inden for bioteknologi fordelt på ca. 80 virksomheder. Hertil kommer 2000 universitetsforskere inden for biotekrelaterede områder samt 1000 beskæftigede inden for myndighedsopgaver på området (bl.a. Statens Livsmedelverk og Läkemedelverket). Med sine kun indbyggere er Uppsala formentlig det område i verden, der har den højerste koncentration af biotekvirksomheder pr. indbygger. Udover bioteknologi er der i Uppsala også en række virksomheder inden for medicinsk teknik. 7

8 Klyngernes historie i korte træk Ett medicinskt universitet Karolinska Institutet är i dag ett av Europas största medicinska universitet. Det är också Sveriges största centrum för medicinsk utbildning och forskning. Genom forskning och utbildning medverkar vi till att förbättra människors hälsa. Fra Karolinska Instituttets strategi Stockholm hjertet i svensk lægemiddeludvikling Stockholm er hjemsted for Karolinska Instituttet, der med et forskningsbudget på næsten 3 mia. SEK er giganten i medicinsk forskning i Norden. Karolinska Institutet står for uddelingen af nobelprisen i fysiologi eller medicin og har i det hele taget et unikt brand på det medicinske forskningsområde. Men også Stockholm Universitet og KTH (søsteruniversitet til DTU) har en betydelig forskning inden for biotekrelaterede områder. Life science klyngen i Stockholm er domineret af lægemiddelvirksomheder. Medregnes Södertalje til Stockholm-området er Astra fortsat klart den største virksomhed med ca ansatte inden for forskning og produktion. Også Pfizer har været store i området, men pga. udflytning af produktion er antallet af ansatte faldet fra flere tusinde til 600 personer. Stockholm-området har i dag i alt ca. 120 biotekvirksomheder, hvoraf hovedparten er små virksomheder udsprunget af universiteter og hospitaler med under 30 ansatte. Den store underskov af små virksomheder afspejler en bevidst satsning på universiteterne gennem de senere år på at kommercialisere forskningen gennem nye biotekvirksomheder. Understøttet af Teknikbrostiftelsen etablerede universiteterne i 90 erme egne holdingsselskaber, der fik til opgave at udvikle den kommercielle del af universiteternes samspil med erhvervslivet. Mest ambitiøs har udviklingen været på Karolinska Instituttet. Den daværende ledelse fandt, at universitetet havde en forpligtelse til at nyttiggøre sin forskning og til at bidrage til at udvikle en stærk regional klynge, der kunne aftage universitetets forskere. 8

9 Klyngernes historie i korte træk Karolinska kan kun tilbyde ca. 10 % af universitetets forskeruddannede en videre forskningsmæssig karriere. Derfor er universitetets ledelse dybt engageret i at bidrage til at skabe et privat arbejdsmarked for forskerne i Stockholm-området. Midlet er at skabe en innovativ biotekindustri i kølvandet Big Pharmas storhedstid. Life science topfolk har opbygget og leder - Karolinskas organisation for teknologioverførsel Karolinska Instituttets rektor hyrede i 1999 en række erfarne ledere fra lægemiddelindustrien til at opbygge universitetets innovationssystem. Filosofien har været, at universitetets innovationssystem skulle samle og organisere al den kapital og kompetence, der er nødvendig for at udvikle succesfulde biotekvirksomheder. Med ca. 40 biotekselskaber i sin portefølje spiller Karolinskas innovationssystem en væsentlig rolle i forsøget på at transformere life science industrien i Stockholm. Indtil videre er det dog primært på omfanget af nye biotekvirksomheder, at Stockholm skiller sig ud som biotekregion. Relativt få virksomheder er kommet ind i et vækstforløb. 9

10 1.2. Innovationssystemerne i Stockholm/ Uppsala Der er forskel på, hvordan rammebetingelserne for biotekteknologi er opbygget i de to byer. I Uppsala har de to universiteter, erhvervslivet, region og kommune samarbejdet tæt om at udvikle en række fælles initiativer, der skal øge udnyttelsen af forskningen på begge universiteter og skabe nye biotekvirksomheder. I Stockholm har hvert universitet opbygget sin egen struktur med en løsere overbygning Stockholm Science City der arbejder med tværgående initiativer af fælles interesse (fx tværdisciplinær forskning og fælles infrastrukturinvesteringer). STUNS trippel-helix organisationen i Uppsala Uppsalas innovationssystem Uppsala Län, Uppsala Kommun, Handelskammaren og byens to universiteter har stiftet fonden STUNS (STiftelsen för samverkan mellan universiteten i Uppsala, näringslivet och offentliga organisationer), der har til formål at udvikle universiteternes samspil med det omgivende samfund inden for strategiske områder. STUNS støtter projekter, der har betydning for områdets økonomiske vækst, og som ikke er en naturlig del af de eksisterende aktørers aktiviteter. STUNS ledes af en bestyrelse med deltagelse af rektorer, borgmestre og formanden for Handelskammaren. STUNS driver tre nøgleaktivteter af relevans for Uppsalas biotekklynge: Uppsala Bio et tiårigt strategisk projekt ( ), der har til formål at kortlægge biotekklyngens udfordringer og iværksætte konkrete aktiviteter, der styrker klyngens konkurrencekraft. Uppsala Innovation Center (UIC) et inkubationsprogram, der har til formål at understøtte etableringen af nye virksomheder baseret på forskningen på de to universiteter(se uddybende beskrivelse i afsnit 2.3). Campus Uppsala udvikling af området omkring de to universiteter med laboratorier, forskningscentre og erhvervslejemål for forskningsbaserede virksomheder. 10

11 Innovationssystemerne i Stockholm/Uppsala De to universiteter har endvidere etableret holdingselskaber (Uppsala Universitet AB og Sveriges Lantbruksuniversitet AB), der fungerer som universiteternes teknologioverførselskontorer. I Sverige ejer forskerne rettighederne til deres forskning. UU AB og SLU AB tilbyder forskerne at hjælpe med kommercialiseringen (patentering, rådgivning, proof-of-concept mv.) mod mindre ejerandele i nye selskaber eller % i royalties ved indtægter på licensaftaler. Organiseringen i holdingselskaber skyldes, at universiteterne i følge svensk lovgivning ikke selv må eje aktier i virksomheder eller tage risici ved at udlicensere et patent. Samtidig giver denne organisationsform bedre muligheder for at rekruttere medarbejdere med erhvervsbaggrund på markedsvilkår. Län og Handels- Univer- Staten kommun kammaren siteter UU (Vinnova) Innovation Aktørerne i Uppsalas innovationssystem STUNS UU AB og SLU AB Innovationsbron Uppsala Campus Uppsala Uppsala Bio UIC 11

12 Innovationssystemerne i Stockholm/Uppsala Statens indsats for at kommercialisere forskning varetages af det statslige aktieselskab Innovationsbron, der i Uppsala er repræsenteret af datterselskabet Innovationsbron Uppsala. Innovationsbron Uppsala har ydet startfinansiering til de to holdingselskaber og yder herudover et driftstilskud til Uppsala Innovation Center. Innovationsbron udbyder også en række lån og tilskud til nye virksomheder i de tidlige faser (se afsnit 2.3). Herudover har Uppsala Universitet etableret en stabsfunktion UU Innovation, der driver flere programmer, der skal styrke forskningssamarbejdet mellem forskere og erhvervsliv. UU Innovation varetager også opsøgende arbejde blandt forskerne omkring opfindelser med kommercielt potentiale og driver programmer i samarbejde med forskerne, der skal styrke forskningens fokus på kommercielle muligheder i et tidligt stadium. Uppsala Bio fungerer som områdets klyngeorganisation inden for bioteknologi. Uppsala Bio drives af et sekretariat på fire personer og ledes af en styregruppe bestående af ledere fra toneangivende virksomheder og forskningsledere fra de to universiteter. Projektet Uppsala Bio løber fremtil 2013 og har fået støtte fra den svenske stat under det såkaldte VinnVäkst program, der handler om at fremme regionale kompetenceklynger. Det overordnede mål med Uppsala Bio er at gøre Uppsala- Stockholm regionen til en af verdens fem førende life science regioner i Uppsala Bio har 40 medlemmer omfattende biotekvirksomheder, byens to universiteter, universitetshospitalet, Uppsala Län, Uppsala Kommun og Innovationsbron Uppsala. Uppsala Bio har i sin seneste strategi fra 2007 fire fokusområder: 12

13 Innovationssystemerne i Stockholm/Uppsala 1. Uppsala BIO-X. Program der støtter tværdisciplionære forskningsprojekter rettet mod at løse identificerede behov med kommercielt potentiale inden for Uppsalas bioteknologiske styrkeområder(initiativet er uddybet i afsnit 2.2). 2. Innovationsstøtte. Fokuserer på at lukke hullet mellem forskningsmæssige idéer og det kommercielle marked gennem tilførsel af kapital og kompetencer. Den primære indsats har bestået i at udvikle en række programmer sammen med UIC og indgå aftaler med UIC om at fokusere på bioteknologi og life science (se afsnit 2.3). 3. Adgang til kompetent arbejdskraft. Målet er, at klyngens virksomheder i regionen skal have adgang til de kompetencer, virksomhederne har brug for. Uppsala Bio kortlægger virksomhedernes kompetencebehov gennem analyser og interview og forsøger at bygge bro mellem uddannelse og biotekklyngens behov. Der arbejdes også for at stimulere tilførslen af studerende til Uppsalas biotekrelaterede uddannelser. 4. Markedsføring af regionen. I samarbejde med Stockholm og Södertalje er etableret et fælles projekt Stockholm Bio Science der skal markedsføre erhvervsliv og forskning i udlandet. Store in-kind bidrag fra biotekvirksomheder til Uppsala Bios arbejde Uppsala Bio modtager over den tiårige periode 100 mio. SEK fra den svenske stat og et lidt mindre beløb i regional medfinansiering. Herudover bidrager medlemsvirksomhederne med BIO-X coaches. Det vil sige frivillige timer fra ledere, der bl.a. bruges til at give markedsmæssig sparring i forbindelse med BIO-X projekterne. Det årlige budget er 14 mio. SEK i kontant finansiering og 6-7 mio. SEK i in-kind bidrag fra medlemmerne. 13

14 Innovationssystemerne i Stockholm/Uppsala Stærkt netværk udgør fundamentet for Uppsalas innovationssystem Et meget væsentligt træk ved Uppsalas innovationssystem er et tæt samarbejde mellem de enkelte aktører. Uppsala Universitetets holdingselskab (UU AB), Uppsala Universitet Innovation, Uppsala Bio, UIC og STUNS er samlet i samme bygning og i kort gåafstand til de vigtigste forskningsmiljøer og Innovationsbron Uppsala. Samtidig er aktørerne repræsenteret på kryds og tværs i hinandens bestyrelser. Netværket omfatter også business angels og en række biotek-entreprenører, der ønsker at deleudafderesvidensomhjælptilatudvikleklyngen.dererskabtetmiljø,hvoraktørerne arbejder for de samme mål, og hvor der er et tæt samarbejde om den kompetence, rådgivning og finansiering, der ydes til de nye virksomheder. Innovationssystemet på Karolinska Instituttet(KI) Den kommercielle del af KIs erhvervssamarbejde er lige som på universiteterne i Uppsala organiseret i et holdingselskab. Men til forskel fra Uppsala har KIs holdingselskab etableret en række specialiserede datterselskaber, der arbejder med de forskellige dele af værdikæden inden for kommercialisering af forskning. Hvor man i Uppsala har flere forskellige aktører på og uden for universiteterne, der samarbejder om at udvikle de nye forskningsbaserede virksomheder, har KI valgt at samle screening, rådgivning, finansiering, inkubation og finansiering under ét system. 14

15 Innovationssystemerne i Stockholm/Uppsala KI Karolinska Institutet KI KI Holding AB Aktørerne i Karolinskas innovationssystem KIAB KIAB Karolinska Institutets Innovations AB UBE Unit for Bio-Entrepreneurship UBE ACTAR KD NLS Näringslivssamverkan NLS ACTAR Specialiseret screening af opfindelser KISP KISP Karolinska Institutet Science Park AB KD Karolinska Development AB KI har etableret to stabsfunktioner, som tager sig af den ikke-kommercielle del af instituttets erhvervssamarbejde. Unit for Bio-Entrepreneurship stimulerer og inspirerer til iværksætteri blandt forskere og studerende og udbyder kurser i iværksætteri. Näringslivssamverkan hjælper forskere med at finde samarbejdspartnere i erhvervslivet og med at organisere, finansierer og ansøge om midler (typisk fra EU og staten) til erhvervssamarbejde. KI Holding AB tager sig af den kommercielle del af erhvervssamarbejdet. Første led i værdikkæden er datterselskabet ACTAR. Actar er et drug discovery selskab, der kan hjælpe 15

16 Innovationssystemerne i Stockholm/Uppsala forskerne med at screene opfindelser og identificere mulige lægemiddelkandidater med udgangspunkt i nyopdagede moleklyler mv. ACTAR fungerer som en specialiseret underleverandør til et andet datterselskab, nemlig Karolinska Innovations AB, der er KIs teknologioverførselskontor. KIAB tilbyder forskerne projektledelse og dækning af alle omkostninger i forbindelse med kommercialisering mod, at KIAB overtager IP rettighederne. Fremtidige indtægter deles med typisk 60 % til forskerne og 40 % til KIAB. (KIAB er beskrevet i nærmere detaljer i afsnit 2.3). Det mest bemærkelsesværdige ved Karolinskas innovationsmodel er, at der er etableret et særligt selskab Karolinska Development (KD) der investerer i de nye biotekselskaber, som KIAB etablerer i samarbejde med forskerne. KD har en kapital på 1 mia. SEK med pensionskasser og private fonde som de største investorer. KD betaler KIAB et årligt beløb for projektvurderinger og for de omkostninger, der er forbundet med kommercialiseringsarbejdet. Der er i dag ca. 40 virksomheder i KDs portefølje. Formålet med at etablere eget ventureselskab har været at samle alle kommercialiseringsfunktioner under samme tag. Det gør det muligt at yde et aktivt ejerskab og udvikle stærke virksomheder. Aktørerne i Karolinskas innovationssystem er nærmere beskrevet i afsnit

17 2. Rammebetingelser og god praksis i Stockholm/Uppsala 17

18 2.1. Den bioteknologiske værdikæde I analysen har vi valgt at dele rammebetingelserne for etablering og vækst i nye biotekvirksomheder op i tre hovedområder, som det fremgår af figuren på næste side (for en yderligere uddybning af de tre områder henvises til hovedrapporten). Første del af figuren omfatter de forhold, der har betydning for flowet af idéer til nye biotekprojekter. Indsatsområdet omfatter kvaliteten og størrelsen af den biotekrelaterede forskning, behovsdrevet forskning (det vil sige forskningens evne til at udvikle løsninger på samfundsmæssige behov inden for fx sygdomsforebyggelse og sygdomsbehandling) samt iværksætterkulturen og interessen for kommercialisering på universiteterne. At iværksætterkultur på universiteterne er et centralt element i værdikæden skal ikke forstås på den måde, at forskerne nødvendigvis selv skal starte virksomheder. Men forskernes interesse for at se deres viden omsat til nye produkter og virksomheder er afgørende for, hvor mange opfindelser der bringes videre til teknologioverførselskontorerne. Den har også stor betydning for, hvor kommercielt interessante opfindelserne er, og om opfindelser rent faktisk kan bringes på markedet(fordi forskerens medvirken i kommercialiseringsprocessen ofte er afgørende). Anden del af figuren omfatter rammebetingelser, der er vigtige for at kunne kommercialisere idéerne. Proof of concept handler om at modne idéerne til det stadium, hvor private investorer finder det attraktivt at investere. Projektdesign vedrører bl.a. den første kommercielle vurdering af opfindelserne, valg af kommercialiseringsvej, organisering af projektledelse i de tidlige faser samt teamsammensætning og rekruttering(fx af CEO med erhvervserfaring). Inkubation handler både om attraktive lejemål i inkubatorer og om den sparring og rådgivning, der stilles til rådighed for iværksætterme, hvis opfindelsen søges kommercialiseret via en ny virksomhed. Endelig omfatter området seed finansiering det vil sige finansiering af udgifter til start-up og af de første forsknings- og udviklingsaktiviteter i en ny virksomhed. 18

19 Den bioteknologiske værdikæde Antal projekter/idéer Big Pharma og større biotekvirksomheder Kvalitet og størrelse af grundforskning Spin-offs Mobilitet og samarbejde Behovsdrevet forskning Iværksætterkulturen på universiteterne Proof of concept Projektdesign Inkubation Seed finansiering FoU-samarbejde Vækstkapital Nøglekompetencer Kliniske studier Flow af idéer fra forskning Kommercialisering Vækst og udvikling i eksisterende biotekvirksomheder Tid 19

20 Den bioteknologiske værdikæde Samspillet med Big Pharma og store biotekvirksomheder Sidste del af figuren omfatter de rammebetingelser, der er vigtige for vækst og udvikling i eksisterende biotekvirksomheder. Det første område er her forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter og hospitaler. Biotekvirksomheder bruger bl.a. forskningsinstitutionerne til tests og forsøg, fælles studier og sparring om konkurrerende teknologier. Vækstkapital er typisk venturekapital til at finansiere den fortsatte produktudvikling fra det tidspunkt, hvor seed kapitalen er sluppet op. Adgang til nøglekompetencer omfatter bl.a. ledere og medarbejdere med markeds- og forretningsforståelse, højtuddannet arbejdskraft, projektlederkompetencer og erfarne klinikere. Det sidste indsatsområde er kliniske studier. Rammebetingelserne på dette område handler både om kvaliteten af de kliniske forskningsmiljøer og om mulighederne for at få gennemført kliniske studier hurtigt, effektivt og til rimelige omkostninger. Specielt i de tidlige faser spiller fysisk nærhed en væsentlig rolle, når biotekvirksomheder skal have gennemført kliniske studier. Endelig illustrerer figuren betydningen Big Pharma og etablerede biotekvirksomheder for klyngens udvikling. For det første i form af spin-offs det vil sige nye biotekvirksomheder, der startes med udgangspunkt i idéer udviklet i en eksisterende virksomhed. For det andet mobilitet og samarbejde, der handler om overførsel af viden og kompetencer mellem virksomhederne. 20

21 Kandidater til nye biotekprodukter I Uppsala har Uppsala Universitet gennem en årrække haft en enestående position inden for biokemi og proteomik. Universitetet har gennem en årrække været verdensførende i at udvikle metoder og teknologier, der kan bruges i udviklingen af nye lægemidler. 2. Tværorganisatorisk og translationel forskning I den post-genomiske æra af bioteknologien opstår mange idéer til kommercielle projekter inden for bioteknologi i krydsfeltet mellem forskellige forskningsdiscipliner og ikke mindst mellem grundforskning og klinisk forskning. Evnen til at koble ny viden om molekyler, gener og proteiner med forskning i sygdommes opståen, behandling og forebyggelse samt konkrete behov i den kliniske hverdag har stor betydning for, om resultaterne af forskningen er kommercielt interessante. Både Stockholm og Uppsala har taget flere initiativer, der har fremmet samarbejdet på tværs af forskningsgrænser. I Stockholm har forskerne på Karolinska Instituttet haft unikke muligheder for at trække på den kliniske erfaring fra Karolinska Sjukhuset og vice versa. Ikke alene på grund af den fysiske nærhed. Ledelsen for de to organisationer har således taget en række initiativer til at skabe bedre rammer for samarbejde. Der er fx etableret et særligt klinisk forskningscenter på 4000 m2 med plads til mere end 200 forskere - der fungerer som en fælles ressource for de to institutioner. Centret udbyderenvifteaftestfaciliteteroglaboratorier,hvorafflereerblandtdebedstei 21

22 Kandidater til nye biotekprodukter För att förstå samspelet mellan celler, gener och proteiner och hur detta påverkar förutsättningarna för våra liv och uppkomsten av sjukdomar, måsta forskare från olika vetenskapsområden arbeta tilsammans. Stockholm Science City Europa. Faciliteterne fungerer som en slags interface mellem grundforskningen og klinikken, hvor man kan oversætte fremskidt i biomedicinsk forskning til nye metoder og principper for diagnostik og behandling af sygdomme. Samtidig er der oprettet en række delestillinger for at befrugte samarbejde. Den kliníske inspiration kan bl.a. aflæses i, at der på Karolinska Instituttet er oprettet institutter inden for cancerforskning og infektion, hvor udgangspunktet for grundforskningen således er at løse samfundsmæssige behov. Det stigende behov for tværdisciplinær forskning var også baggrunden for, at de tre universiteter i Stockholm sammen med Stockholm Kommun og Stockholm Län etablerede fonden Stockholm Science City (SSC). SSC har til formål at udvikle samarbejdet mellem universiteterne og mellem universiteter, hospitaler og erhvervsliv. SSC en taget en række initiativer, der har betydet en markant stigning i samarbejdet mellem byens universiteter, og som samtidig har styrket den fælles forskningsmæssige infrastruktur. Blandt eksemplerne er: SSC kortlægger jævntligt fælles behov for infrastrukturinvesteringer på universiteterne og har bl.a. været initiativtager til et nyt genomforskningscenter og nye fælles dyrefaciliteter, som også skal kunne bruges af virksomheder i området. SSC har udviklet en webbaseret platform Tools of Science - hvor forskere fra universiteter og industri inden for Life Science området kan hente informationer om faciliteter, udstyr, kompetencer og specialiserede service udbydere. 22

23 Kandidater til nye biotekprodukter SSC leder i samarbejde med Stockholm Kommun og Stockholm Län et projekt om at udvikle en ny life science bydel i umiddelbar tilknytning til Karolinska Instituttet og det nye universitetshospital Karolinska Universitetssjukhuset Solna. Visionen er at skabe verdens mest kreative og innovative miljø inden for life dcience med en tæt kobling af grundforskning, klinisk forskning og erhvervsforskning SSC har taget initiativ til Stockholm Brain Institute, der huser ti forskergrupper med forskere fra byens tre universiteter. Céntret skal forske i forebyggelse og behandling af sygdomme i centralnervesystemet og ejer bl.a. via tilskud fra AstraZeneca noget af verdens mest avancerede udstyr på området. Centrets tværfaglighed afspejles i, at det huser forskere inden for genetik, molekylær biologi, neuroscience, psykologi, psykiatri, matematisk modellering, computer simulation og computer imaging. SSC har også ydet støtte til en række tværvidenskabelige forskningsprojekter og har fungeret som en drivkraft i at udvikle forslag til tværdisciplinære forskningsprogrammer inden for det biomedicinske område. I Uppsala har Uppsala Universitet etableret en række centre og faciliteter, der skal styrke det tværvidenskabelige samarbejde og udvikle universitetets position inden for bioteknologi. Et eksempel er Rudbeck Laboratoriet, der er etableret i umiddelbar tilknytning til Uppsala Universitetshospital, og som samler universitetets forskning inden for genetik, tumorbiologi, vaskulær biologi, patologi, immunologi, patologi og strålingsforskning. Målet har været at skabe et tværvidenskabeligt forskningsmiljø, der skal udvikle nye og effektive metoder inden for molekylær diagnostik og nye terapier. 23

24 Kandidater til nye biotekprodukter Uppsala Universitet samler den bioteknologiske forskning i store, tværdisciplinære forskningscentre Faciliteten huser også flere af hospitalets laboratorier og udfører både basal grundforskning og translationel forskning. Den fungerer også som inkubator for flere nye biotekvirksomheder, der er etableret med udgangspunkt i universitetets forskning. Et andet eksempel er Uppsala Biomedicinske Centrum (BMC), der samler universitetets forskning og uddannelse inden for biologi, biokemi, farmakologi, medicin og kostvidenskab. Målet har været at skabe et forskningsmiljø, der spænder fra forskning i de mindste molekyler til hele organismer. Samspil om at anvende nye forskningsresultater Uppsala Bios vigtigste initiativ er BIO-X (inspireret af et initiativ fra Stanford University med samme navn), der yder støtte til tværdisciplinære forskningsprojekter med et kommercielt potentiale. BIO-X ligger i området anvendt forskning, og projekterne har typisk en tidshorisont på to år. Målet med BIO-X er at udvikle innovative løsninger inden for primært diagnostik og drug discovery baseret på forskningen på Uppsala Universitet, Uppsala Universitetshospital og Sveriges Lantbruksuniversitet. Flere af projekterne handler om, hvordan videnskabelige opfindelser inden for bl.a. biokemi og molekylær biologi kan bruges til at udvikle løsninger på udfordringer i den kliniske hverdag. Se nærmere beskrivelse af initiativet på side

25 Kandidater til nye biotekprodukter 3. Interesse for entrepreneurship og kommercialisering Det historiske tætte samarbejde med Pharmacia, Astra og andre farmavirksomheder har betydet, at der både i Stockholm og Uppsala har udviklet sig en positiv indstilling til at samarbejde med erhvervslivet. Men frem til midten af 1990 erne var der ikke tradition for, at forskerne selv engagerede sig i kommercielle aktiviteter. Med Pharmacias og Astras gradvise udflytning var der behov for at udvikle en ny kultur på universiteterne, der ansporede forskerne til selv at engagere sig i at bringe forskningen i anvendelse. Et væsentligt element heri har været særlig enheder for iværksætteri. Særlige enheder for entrepreneurship skaber interesse for iværksætteri CEF s mission is to stimulate entrepreneur-ship in the academic system and support young entrepreneurialfirms in the Uppsala region. Det første initiativ var Center for Entrepreneurship (CEF) på Uppsala Universitet. CEF blev etableret i 1996 som en selvstændig enhed, der havde som mission at stimulere til iværksætteri på hele universitetet og yde sparring og kompetencetilførsel til nye, forskningsbaserede virksomheder. Centrets kerneaktiviteter var: Åbne seminarer om iværksætteri og innovation for universitetets forskere. Seminarerne havde bl.a. fokus på at formidle succeshistorier gennem forskere fra andre universiteter, der havde lykkedes med kommercialisering. Der blev også afholdt tematiske seminarer om finansiering og etablering af ny virksomhed. Kursusprogram for forskningsbaserede iværksættere inden fra forretningsudvikling dækkende alle faser fra etablering til ekspansion (med erfarne entreprenører som undervisere). Kursus i innovation, entrepreneurship og virksomhedsudvikling for studerende. En masteruddannelse Uppsala School of Entrepreneurship for studerende på afsluttende år. 25

26 Kandidater til nye biotekprodukter Masteruddannelsen fungerer som en eliteuddannelse, hvor de studerende optages på baggrund af et personligt interview. Der optages 24 studerende årligt, der i grupper på tre arbejder på et innovationsprojekt for en virksomhed. De deltagende virksomheder leverer et projekt til uddannelsen, som typisk kan være en idé til et nyt produkt. De studerende undervises i forretningsudvikling, IPR, lederskab og markedsanalyse. Formålet med CEF har været at øge forskernes og de studerendes viden, hvad iværksætteri handler om, at tilføre kompetencer i forretningsudvikling og at inspirere til iværksætteri. Dermed fungerede CEF som en tidlig murbrækker i at skabe en kommercialiseringskultur på universitetet. I et samspil med universitetets ledelse og kommercialiseringsenheden (Uppsala Universitet AB se afsnit 2.3) er det over de seneste ti år lykkedes at udvikle en kultur, hvor mange forskere udviser interesse og nysgerrighed omkring kommercialisering. CEF blev nedlagt i Men mange af aktiviteterne er videreført i Uppsala Innovation Centers inkubationsprogram (se afsnit 2.3). Uppsala School of Entrepreneurship videreføres i regi af det nyoprettede UU Innovation(kort beskrevet i afsnit 1.2). Bio-entrepreneurship betragtes som særlig disciplin på Karolinska Karolinska Instituttet har etableret en tilsvarende enhed, der fokuserer på bioteknologi Unit for Bioentrepreneurship. Enheden udbyder tre kurser; From science to business Concepts in biotechnology på bachelorniveau samt Commercialising science - Innovation and entrepreneurship, der både udbydes som teoretisk og praktisk kursus for PhD kandidater. Herudover afholder enheden en række seminarer og workshops om iværksætteri og kommercialisring af forskning. Arrangementerne skal stimulere interessen for iværksætteri og afholdes for specifikke målgrupper, fx forskere og studerende. 26

27 Kandidater til nye biotekprodukter Unit for Bioentrepreneurship organiserer også temaprojekter på masterniveau, hvor grupper af studerende med forskellige baggrunde arbejder på at løse faktiske problemer for virksomheder. Endelig er enheden initiativtager til flere forskningsprojekter inden for bio-iværksætteri samtidig med, at den organiserer netværk for forskere og Phd-studerende med interessse for iværksætteri. 27

28 God praksis 1 Bio-X i Uppsala Baggrund Uppsala Bios hovedaktivitet er initiativet BIO-X. Under Bio-X ydes støtte til forskningsprojekter, der har til formål at løse et identificeret samfundsmæssigt problem, og som kan føre til et kommercialiserbart produkt. De første projekter startede i Historisk har specielt Pharmacia fungeret som en form for eksperimentarium, hvor universitetsforskere sammen med Pharmacias forskere kunne forske i mulige anvendelser af universitetets opfindelser. Med Pharmacias udflytning var der behov for en ny platform, der kunne lukke hullet mellem grundforskningen og udviklingen af nye produkter. Samtidig ønskede Uppsala Bio s ejer (STUNS) at udvikle et initiativ, der kunne motivere forskere og virksomheder til at samarbejde på tværs af traditionelle fagdiscipliner. Et af formålene er at udløse det innovationspotentiale, der er i at koble viden fra biokemi, it, nanoteknologi, molekylær biologi, genetik, klinisk forskning mv. Indhold Under BIO-X ydes støtte til 3-4 nye projekter årligt. Det maksimalt beløb udgør 4 mio. SEK og midlerne uddeles i to portioner. Projekterne kan maksimalt vare to år. Der er nedsat et særligt Scientific Advisory Board (SAB) til at udvælge og følge projekterne. SAB består af topforskere (også fra universiteter uden for regionen) og ledende erhvervsfolk. SAB udfører et review af de igangsatte projekter hver sjette måned eller efter behov. Det foregår ved, at den ansvarlige projektleder forelægger delresultater, planlagte aktiviteter og strategier for kommercialisering for SAB. Formålet er at skabe en åben projektform, som gør det muligt at justere projekterne i takt med arbejdets udvikling. 28

29 Bio-X i Uppsala: Tværdisciplinær forskning med innovation for øje Siden 2004 er ca. 100 forslag blevet vurderet af SAB. Forslag med kommercielt potentiale, der ikke opnår støtte, tilbydes aktiv support fra Uppsala Bios sekretariat med hensyn til at finde alternative finansieringsmuligheder (fx under Vinnovas ordning for teknisk proofofconcept seafsnit 3.3). Projektforslag vurderes ud fra fem kriterier: Et defineret markedsbehov for det forventede slutprodukt Tydelig og identificeret industriel eller klinisk interesse Defineret produktkoncept med unikke styrker(patenterbart) Projektgruppe med tydeligt lederskab og fokus Tværdisciplinært eller tværsektorelt projekt. Kliniske og industrielle behov er styrende for forskningen under Bio-X Udgangspunktet for projekterne er således klart definerede behov fx inden for sygdomsforebyggelse eller behandling. Målet har været at flytte fokus i forhold til traditionelle proof of concept projekter. Frem for at stille spørgsmålet hvilke teknologier kan vi udvikle ud fra denne opfindelse? er spørgsmålet i BIO-Xs projekter hvilke opfindelser og hvilken viden kan bidrage til at udvikle løsninger på dette kliniske eller industrielle problem?. Dermed motiveres forskerne til både at engagere sig med industri og klinisk forskning samt til at identificere andre forskergrupper, der kan bidrage med værdi i forhold til det formulerede behov. For at stimulere til forskningssamarbejde og skabe grundlag for gode BIO-X projekter afholdes en årlig event kaldet Bio-Ångstrøm. Eventen er en mødeplads for forskere, klinikere og virksomheder. 29

30 Bio-X i Uppsala: Tværdisciplinær forskning med innovation for øje Matchmaking med fokus på behov på hospitalerne De seneste arrangementer har haft særlig vægt på at fremlægge behov og problemer på hospitalerne og på at diskutere mulige løsninger herpå baseret på universitetsforskningen. Resultater og mål BIO-X har indtil videre resulteret i to nye biotekvirksomheder samtidig med, at projektet har været et vigtigt aktiv i at øge samarbejdet mellem universitetsforskere og kliniske forskere på universitetshospitalet. Og mellem forskellige forskergrupper på områdets to universiteter. Der opereres med en målsætning om, at mindst 20 % af projekterne skal resultere i en ny biotekvirksomhed eller i en licensaftale. Eksempel på BIO-X projekt - CAMDIA CAncer Marker DIAgnostics Camdia er et tværdisciplinært projekt, der har til formål at udvikle teknikker til tidlig identifikation af cancer i ende- og tyktarm via blodprøver. Forskere på Rudbeck Laboratoriet på Uppsala Universitet har udviklet en teknologi, der kan identificere få hundrede protein molekyler eller andre biomolekyler. Teknologien bruges i projektet til at udvikle en højpræcisionsteknik, der kan identificere et meget lille antal cancer markører i små blodprøver. Uppsala Universitetshospital har stor ekspertise i ende- og tyktarmscancer. To professorer fra hospitalet deltager i projektet og bidrager med at indsamle prøver med cancer markør kandidater og med at give et klinisk perspektiv på forskningen. Herudover deltager forskere fra et tværuniversitært Human Proteome Resource Project. Deres rolle er at yde informatiom omkring cancer markør kandidater og antistoffer, der er specifikke for disse markører. Virksomheden Olink AB yder vejledning omkring de kommercielle aspekter af projektet. Camdia modtager 4 mio. SEK fra Uppsala BIO-X over en to-årig periode. 30

31 2.3. Kommercialisering Mere end 50 life science udklækket fra Karolinska og Uppsala Universitet over de sidste 8-9 år! Både Karolinska Instituttet og Uppsala Universitet har gennem de senere år gennemført et stort antal kommercialiseringsprojekter. Karolinska Instituttets kommercialiseringsenhed Karolinska Innovation AB har siden 2000 indgået 30 licensaftaler og etableret 40 spin out virksomheder (alle inden for life science). Uppsala Universitet Utveckling AB har 31 spin out virksomheder i sin portefølje, hvoraf 14 er life science virksomheder. Det høje antal spin outs er resultatet af en betydelig satsning på universiteterne, i regionerne og i staten på at styrke vilkårene for at etablere nye, forskningsbaserede virksomheder. Både når det gælder finansiering af proof-of-concept, seed finansiering, adgang til rådgivning/sparring og adgang til fleksible lejemål fremstår vilkårene i begge områder som attraktive. Kommercialisering af forskning i Uppsala Figuren neden for viser de vigtigste aktører inden for kommercialisering i Uppsala. Idéer Vurdering Kommercialisering Vækst Projektdesign UU/SLU UU AB/ SLU AB Uppsala Innovation Center Campus Uppsala Spin outs Innoventus Licensaftale Licensering Vinnova Innovationsbron ALMI Business angels Risikovillig kapital 31

32 Kommercialisering Grundlaget for det høje antal kommercialiseringsprojekter er naturligvis forskningen på Uppsalas to universiteter Uppsala Universitet og Sveriges Lantbruksuniversitet (venstre del af figuren). Der er på Uppsala Universitet etableret to enheder, der arbejder med kommercialisering af forskning. Enhederne er bemandet med de samme personer, men varetager forskellige funktioner. UU Innovation (er ikke vist på figuren på foregående side) er en stabsfunktion under universitetets ledelse, der har til opgave at fremme samarbejdet med erhvervslivet og kommercialiseringen af universitetets forskning. UU Innovation blev etableret i 2007 og har bl.a. overtaget en del af aktiviteterne fra Center for Entrepreneurship. Enheden står således for opsøgende arbejde blandt forskerne og har til opgave at inspirere og motivere til iværksætteri. Uppsala Universitet Utveckling AB (UUAB) er et holdingselskab ejet af universitetet. Selskabet fungerer som den juridiske enhed, der står for indgåelse af licensaftaler og etablering af nye, forskningsbaserede virksomheder. Organiseringen i et selvstændigt selskab giver universitetet mulighed for at tage ejerandele i virksomhederne og for at rekruttere medarbejdere med en industriel baggrund (svenske universiteter må ikke selv eje aktier i virksomheder eller tage forretningsmæssig risiko ved udlicensering af etpatent). Da forskerne i følge den svenske lovgivning ejer rettighederne til forskningsresultaterne,fungereruuabipraksissometservicetilbudtilforskerne.uuabtager3-15% i ejerandel som betaling for patentbeskyttelse, juridisk rådgivning samt i en del tilfælde tidlig seed finansiering. UU AB modtog for nogle år siden 52 mio. SEK i forbindelse med en exit. Disse penge bruges til seed finansiering af nye virksomheder med op til 1 mio. SEK. 32

33 Kommercialisering Kommercialiseringsenheden rekrutterer medarbejdere med kommerciel baggrund UU AB og UU Innovation har 15 medarbejdere. Mange af medarbejderne har en lang industriel baggrund. Fx er der ansat en projektleder inden for life science med over 10 års ledelseserfaring fra lægemiddelindustrien og en patentchef med 20 års patenterfaring fra industrien. Organiseringen i et selvstændigt selskab betyder, at UU ABkantilbydemedarbejderneoptil1mio.SEKiårsgage. Alle spin outs fra de to universiteter tilbydes optagelse i det særlige inkubationsprogram under Uppsala Innovation Center (UIC) uanset om de vælger at benytte UU AB som operatør eller ikke. UIC fungerer som en murstensløs inkubator. Spin out virksomheder tilbydes typisk plads i det forskningsmiljø, de udspringer fra, mensdeiensenerefasekantilbydeslokaleriuppsala Science Park(seafsnit 1.2). UIC tilbyder virksomhederne en række kurser og programmer, der er tilpasset den fase, som projekterne befinder sig i. Samtidig tilbyder UIC et særligt program UIC Resurs, der giver virksomhederne adgang til en bred vifte af laboratoriefaciliteter og udstyr. Se side 40 for en nærmere gennemgang af UICs ydelser. UIC ejes af byens to universiteter samt STUNS og ALMI 2. Universitetets ejerskab betyder,atdererettætsamarbejdeomatvisitereprojekterogspin outvirksomhedertil UIC. Det er således direktørerne for universiteternes holdingselskaber, der sidder i UICs bestyrelse. Samarbejdet betyder også, at universitetet aktivt arbejder på at tilbyde attraktive lejemål til iværksætterne i start-up fasen. 33

34 Kommercialisering Innoventus er en anden aktør i kommercialiseringskæden, der primært arbejder med kommercialisering gennem licensering. Innoventus arbejder alene med biotek og life science projekter og fungerer som et projektudviklingsselskab, der fører umodne teknologier frem til det stadium, hvor de kan kommercialiseres. Særligt projektudviklingsselskab er specialiseret i at bringe opfindelser på markedet Innoventus opererer som et privat selskab med to pensionsselskaber samt Nordea og Skandia som de største investorer. De to universiteter og Innovationsbron er medinitiativtagere og har ydet et mindre finansielt bidrag. Tanken bag Innoventus har været at etablere et lokalt fokuseret selskab, der er specialiseret i proof-of-concept og i at drive life science FoU-projekter i de tidlige faser. Innoventus er samtidig specialiseret i at scoute på universiteterne og i at vurdere de kommercielle muligheder i nye opfindelser. Innoventus fokuserer på de projekter, hvor forskerne ikke ønsker at etablere en virksomhed. Innoventus har seks medarbejdere og har herudover tilknyttet en vifte specialister, som kan trækkes ind i de enkelte projekter. Grundlaget for Innoventus er ikke mindst den vifte af personer med produktudviklingskompetencer, der er blevet ledige med udflytningen af Pharmacias og Astras forskningsaktiviteter. Mange af disse personer driver egne konsulentvirksomheder. I Uppsala er der 60 mikrovirksomheder, der udbyder konsulentydelser inden for bioteknologi og lægemiddeludvikling. Innoventus tilbyder finansiering, projektledelse og et skræddersyet FoU-team. De opererer i alle faser fra tidlig projektvurdering frem til klinisk fase 2 i lægemiddeludviklingsprojekter. 34

35 Kommercialisering Risikovillig kapital Finansieringsmulighederne for biotekprojekter i start-up fasen er gunstige i Sverige generelt og i Uppsala i særdeleshed. Adgangen til proof-of-concept midler, start-up kapital og risikovillig lån har stor betydning for det høje antal af biotek start-ups i Uppsala. Tabellen neden for giver en oversigt over mulighederne. Fase Aktør Form Beløb Proof of concept (PoC) Vinnova(Sverigesstyrelse for innovationsfremme Tilskud til teknisk PoC Op til2 mio. SEK Innovationsbron Uppsala Tilskud til kommercielt PoC Op til SEK Projektudvikling InnovationsbronUppsala Låntil udvikling af forretningsplan, rekruttering mv. Op til SEK Start up Innovationsbron Uppsala Ejerkapital mod % ejerandel Op til 2 mio. SEK ALMI Uppsala AB Lån uden garantistillelse Op til 2 mio. SEK UU AB Ejerkapitalmod 3-15 % ejerandel Op til1 mio. SEK Tidlig udvikling Uppsala UIC/Netværk Seed Capital Ejerkapital Op til 2 mio. SEK ALMI Invest Ejerkapital Op til 10 mio. SEK 35

36 Kommercialisering Somdet fremgår, er der mange aktører, dertilbyderkapital i de helt tidlige faser. Der er imidlertid et meget tæt samarbejde mellem aktørerne, og derfor er det let for iværksætterne at navigere og sammensætte finansieringen ud fra de forskellige muligheder. Fx er Uppsala Seed Capital etableret af universiteternes holdingsselskaber og Innovationsbron Uppsala i fællesskab (sammen med et forsikringsselskab). Sekretariatsfunktionen for Uppsala Seed Capital varetages af Innovationsbron. Det betyder,atfondenharetdybtkendskabtilde virksomheder,dersøgeromkapital,ogat fondens investorer i mange tilfælde allerede yder et aktivt ejerskab til virksomhederne. Mangel på venturekapital Uppsala satser på nye veje til at finansiere biotekvirksomheder I de efterfølgende faser er der til gengæld mangel på risikovillig kapital. Venturemarkedet er gået i stå. Aktørerne i Uppsala er dog generelt skeptiske over for venturekapital, fordi mange af fondene i Sverige har manglet branchekendskab, og fordi fondenes porteføljestyring og succeskriterier indebærer et fokus på at maksimere afkastet ved fondenes opløsning- frem for at udvikle virksomhederne på optimal vis. Strategien i Uppsala Innovation Center (UIC) er ofte at engagere lokale business angels, der både vil investere i virksomhederne og yde maksimal sparring i forhold til at udvikle virksomheden. I flere tilfælde arbejder UIC sammen med iværksætterne om at udvikle strategier og forretningsplaner, hvor afhængigheden af venturekapital reduceres. Det kan være ved, at forskerne indgår som direktører på deltid, og hvor FoU-indsatsen måske gennemføres i et samarbejde med det pågældende institut. Eller det kan ske gennem strategier, hvor man forsøger at skaffe indtægter relativt hurtigt i forløbet, fx gennem konsulentfunktioner. 36

37 Kommercialisering Uppsalas stærke netværk En meget væsentlig del af Uppsalas succes med at starte nye virksomheder kan tilskrives et stærkt netværk mellem de forskellige aktører. Direktører for universiteternes holdingselskaber, Innovationsbron Uppsala, UIC, Innoventus og ALMI er i vid udstrækning repræsenteret i hinandens bestyrelser, og der er meget stærk opbakning til Uppsala Bios strategi som regionens fælles strategi for at udvikle biotekklyngen. Uppsala Innnovation Center (UIC) fungerer samtidig som aktørernes (bortset fra Innoventus, der som beskrevet fokuserer på licensering) fælles projekt og som et centrum for regionens biotekindsats. Der er en bred commitment til at satse på de virksomheder, der optages i centrets programmer. Det betyder med andre ord, at når en virksomhed optages i UIC, får den automatisk fokus fra udbyderne af risikovillig kapital samtidig med, at universitetet engageres i at hjælpe med at binde et fornuftigt lejemål sammen. Uppsala BIO ser også optagelse i UICs inkubatorprogram som endemålet for Bio-X projekterne. Aktører inden for kommercialisering af forskning samlet i samme hus! Endelig spiller geografisk nærhed en stor rolle for netværk. UIC er som nævnt en virtuel inkubator, hvad angår biotekvirksomheder. Til gengæld fungerer centret der er placeret i Uppsala Science Park - som fælles adresse for mange af rammeudbydeerne fx UUAB, Uppsals Bio og Uppsala Innovation Center. Innovationsbron og ALMI er også placeret i umiddelbar nærhed på en adresse i Uppsala Science Park. 37

38 Kommercialisering Kommercialisering af forskning på Karolinska Instituttet Også i Stockholm har universiteterne etableret deres egne holdingselskaber med ansvar for at udvikle universiteternes kommercielle aktiviteter. Pioneren har været Karolinska Instituttet(KI), der har fungeret som foregangsbillede for de øvrige universiteter. Karolinskas innovationssystem skal revitalisere svensk lægemiddelindustri! Vi ville hitta en modell, där vi själva satt i förarsättet Hans Wigzell, tidligere rektor på Karolinska Instituttet KI hyrede en række erfarne ledere fra lægemiddelindustrien til at udvikle og drive KIs innovationssystem. Det adskiller sig fra andre universiteters strategier på to væsentlige og sammenhængende områder: Visionen har været at skabe et samlet innovationssystem, der kan fungere som motor i revitaliseringen af svensk lægemiddelindustri. Målet har været at skabe den stærkest mulige portefølje af nye biotekvirksomheder baseret på forskning - ikke bare på KI - men på universiteter over hele Norden. For at gøre dette ydes aktivt ejerskab (tilførsel af kapital, know-how og nøglepersoner) frem til det tidspunkt, hvor exit kan foretages i form af børsnotering eller en licensaftale med en større farmavirksomheder(typisk efter klinisk fase II). For at kunne yde det aktive ejerskab har KIs holdingsselskab (KIHAB) etableret sit eget investeringsselskabmed en samlet kapital på ca. 1 mia. SEK. KIHAB ejer 17 % af aktierne i selskabet, mens resten ejes af fonde og institutionelle investorer. Filosofien er, at de store farmavirksomheder ikke har kapacitet og innovationskraft til at skabe fremtidens generation af lægemidler baseret på videnskabelige landvindinger inden for genetik, molekylær biologi mv. 38

39 Kommercialisering Karolinska Instituttets innovationssystem har utvecklas snabbt under talet och med vårt deltägende i drygt35bolagkanviidagpå sätt och vis anses vara Sveriges näst största läkemedelsutvecklingsbolag. Men vi kan lika gärna kalla oss inkubator eller riskkapitalbolag. Conny Bogentoft, direktør Karolinska Development Innovationskraften skal komme fra nye, forskningsbaserede biotekvirksomheder. Men fremfor at disse selskaber drives som enkeltstående virksomheder, kan Karolinska Instituttet tilbyde en samlet strategisk ledelse samt et netværk af know-how og specialiseret rådgivning og arbejdskraft. Samtidig betyder ejerskabet, at Karolinska Development i samspil med medinvestorer - i takt med at virksomhederne modnes - kan forme nye, større virksomheder baseret på projektporteføljen. Målet er at skabe slagkraftige lægemiddelvirksomheder, og et element heri kan være at sammenlægge porteføljevirksomheder, der arbejder inden for de samme teknologi- eller sygdomsområder, eller som besidder vigtige komplementære kompetencer. Alle nye virksomheder bemandes fra starten med en CEO med ledelsesmæssig baggrund fra farma- eller biotekindustrien. Også her er den betydelige kompetencepool fra især Astra og Pharmacia et vigtigt aktiv. Forskerne tilknyttes typisk i et scientific advisory board. Herudover kan de spille en aktiv rolle i proof-of-concept fasen og i den tidlige projektfase(konceptudvikling og lead discovery ). De forskellige elementer i den kommercielle del af KIs innovationssystem er uddybet i godpraksiscasenpåside

40 God praksis 2 Uppsala Innovation Center Baggrund og indhold Uppsala Innovation Center (UIC) er en virksomhedsinkubator for forskningsbaserede vækstvirksomheder i Uppsala-området. UIC er etableret af universiteterne, ALMI og STUNS. UIC tilbyder ikke selv lokaler til de deltagende virksomheder. Mange af virksomhederne under UIC får tilbudt lokaler i de forskningsmiljøer, de er udsprunget fra. Andre har lejetsigind iuppsala Science Park(seafsnit 1). Hovedelementerne i UIC er fem programmer, der retter sig mod forskellige faser af en forskningsbaseret virksomheds udvikling: 1. Business Start Business Start er for kommende entreprenører, som endnu ikke er kommet i gang med virksomhedsprojektet, eller som er usikre på bæredygtigheden i projektet. Der gennemføres en række workshops inden for etablering, markedsføring, IPR-forhold, finansiering, virksomhedsjura, projektledelse og præsentation af virksomhedskoncept. 2. Business Lab Business Lab retter sig mod iværksættere, der er i færd med at realisere deres forretningsidé. Programmet er en kombination af seminarer, individuel rådgivning og coaching. Der fokuseres bl.a. på emner som forretningsudvikling, kunderelationer samt opbygning af organisation, netværk, team og koncept. Programmet afsluttes med, at iværksætteren giver en præsentation af forretningsplanen for en gruppe af erfarne forretningspersoner. 40

41 Uppsala Innovation Center skræddersyet innovationsrådgivning 3. Business Accelerator Business Accelerator er for iværksættere, som er nær markedsintroduktion af et produkt eller en tjeneste. Hver deltager får sin egen coach, der er en erfaren virksomhedsleder med viden om kommercialisering og baggrund i branchen. Coachen arbejder i virksomheden op til en dag om ugen. Fokus er på områder som forretningsudvikling, salgsstrategi, økonomistyring, kommunikation og opbygning af internationalt netværk. Der afholdes også en række seminarer om aktuelle temaer. I programmer får virksomhederne mulighed for at deltage i netværksgrupper med andre iværksættere. Virksomhederne tilbydes typisk lokaler i Uppsala Science Park. 4. Alumni Alumni retter sig mod virksomheder, der har gennemført Business Accelerator. Virksomhederne har adgang til UICs netværk af forretningscoaches, der kan håndplukkes til de udfordringer, som virksomhederne står over for. Der afholdes en række seminarer om forretningsudvikling samt arrangementer, hvor deltagerne præsenterer deres virksomhed for andre deltagere og får feedback på strategiske spørgsmål. 5. Growth Et særligt tilbud til virksomheder, der står over for et stærkt vækstforløb. Også her tilknyttes coaches fra netværket af forretningscoaches. BusinessStartog BusinessLaber gratisat deltage i, mens det koster ca kr. itimen at få tilført en forretningscoach under de tre sidste programmer. Deltagerne kan imidlertid på flere års kredit, før der skal betales for ydelsen. 41

42 Uppsala Innovation Center skræddersyet innovationsrådgivning Resultater og mål UICs målsætning er at bidrage til flere livskraftige vækstvirksomheder i Uppsalaområdet. Der deltager 45 virksomheder i programmerne på årsbasis. 45 % af deltagerne er virksomheder inden for life science området. Der er indgået en aftale med Uppsala Bio om, at mindst 40 % af virksomhederne skal være life science virksomheder. Direktøren for Uppsala Bio sidder i UICs bestyrelse, og Uppsala Bio yder et aktivt bidrag iforholdtilatsikrehøjkvalitetiuicsydelseroverlifesciencevirksomheder.bl.a.vedat formidle ledere til UICs netværk af coaches. 90 % overlever inkubationsperioden i UIC! 55 ud af 60 virksomheder optaget i UIC er dimitteret fra Business Accelerator programmet. Det vil sige, at de har introduceret produkter på markedet eller rejst langsigtet finansiering, hvis der er tale om et projekt, der er forbundet med en lang kommercialiseringsfase (fx lægemiddeludvikling). UIC giver iværksættere adgang til unik base af udstyr, faciliteter og kompetencer på universiteterne UIC resurs Nye virksomheder kan inden for 24 timer få adgang til en lang række forskellige faciliteter på universiteter og større virksomheder i form af fx forskningslaboratorier, rent rums faciliteter, prototyping, udstyr til kliniske og prekliniske studier studier, analyseudstyr til protein- og molekylærstudier mv. Udstyret kan lejes med og uden bemanding. UIC har indgået aftaler med en lang række laboratorier, institutter og virksomheder. Der er udformet standardaftaler med betydelige rabatter for brugerne af UIC resurs. Adgang til ydelsen kræver, at iværksætteren har en referenceperson hos en af aktørerne i Uppsalas innovationssystem, fx UIC, Innovationsbron Uppsala, ALMI eller et af universiteternes holdingselskaber. 42

43 God praksis 3 Karolinska Instituttets innovationssystem Baggrund og indhold Målet med Karolinska Instituttets innovationssystem er at skabe en samlet system, der kan omsætte forskningsresultater i til succesfulde vækstvirksomheder. Samtidig er det, som tidligere nævnt, universitetets ledelses vision at revitalisere life science klyngen i området. Det skal sikre afsætningen af universitetets mange kandidater og forskeruddannede. De overordnede elementer i systemet er vist i nedenstående figur. 43

44 Karolinskas Innovationssystem Karolinska Instituttet AB (KIAB) fungerer som indgangen. Her foretages screening, validering og udvælgelse af projekter med tilstrækkelige kommercielt potentiale. ACTAR er, som nævnt i afsnit 1, et selskab, der er specialiseret i screening, og som bruges som underleverandør til KIAB i en række projekter. ACTARs spidskompetence er at vurdere det terapeutiske potentiale i nye molekyler og proteiner. Selskabet har investeret i udstyr og udviklet en analysemetode, der inden for specifikke områder gør dem i stand til at teste flere tusinde molekylers virkning på et bestemt drug target. Screeningen sker i samarbejde med forskerne. Søjlen til venstre i figuren illustrerer, at Kis innovationssystem er åbent over for forskere fra mange forskellige universiteter. Hvis KIAB accepterer det indkomne projekt og i samarbejde med forskeren vælger at etablere en spin out virksomhed, foretager Karolinska Development i langt de fleste tilfælde den første investering. Der er rejst kapitaliflererunder.forhverrundeetableresetnytselskab(kd1,kd2, )medhversin portefølje på omkring 15 virksomheder. I senere faser foretager Karolinska Development opfølgende investeringer sammen med venturefonde. Et afgørende element i Kis innovationssystem er det kompetencenetværk, der er illustreret nederst i figuren på forrige side. Det består af flere dele. For det første er der en stor pool af erfarne ledere og forskningsmedarbejdere fra ikke mindst Astras og Pharmacias velmagtsdage. Mange af disse personer driver egne konsulentvirksomheder eller er ansat i eksisterende virksomheder med et udgangspunkt, 44

45 Karolinskas Innovationssystem hvor de hurtigt kan rekrutteres til nye biotekvirksomheder. Alle nye virksomheder bemandes fra starten med en CEO med lang life science baggrund. Virksomheder under Karolinska Development kan bruge KIs faciliteter som deres eget laboratorium For det andet har tanken med at opbygge et samlet innovationssystem været at give virksomhederne en tæt adgang til ressourcer og udstyr på KI. KI har inden for tests, forsøg og drug discovery på mange områder noget af det mest avancerede udstyr i verden. KIs forskning, kompetencer og udstyr betragtes som en fri ressource for virksomheder i Karolinska Developments portefølje. Til illustration viser nedenståede figur de ressourcer, som KI stiller til rådighed for virksomheder, der arbejder med produkter inden for cancerområdet. 45

46 Karolinskas Innovationssystem Innovationssystemet omfatter også faciliiteter, der kan huse projekter og nye, forskningsbaserede virksomheder. Der er både starthuse for forskere og studerende, der vil afprøve potentialet i en idé, og flere forskerparkfaciliteter for nye biotekvirksomheder. Stort netværk af specialister står til rådighed for KIAB KIAB leder den første fase af kommercialiseringen frem til det tidspunkt, hvor der indgås en licensaftale eller etableres en ny virksomhed. KIAB har seks medarbejdere med spidskompetencer inden for biotek, farmaindustri, forretningsudvikling og medicinsk forskning. KIAB og Karolinska Development har opbygget et stort netværk af specialister inden for lægemiddeludvikling, forsknimg, patentering, markedsføring og immaterielret, som stilles til rådighed for virksomhederne, og som kan trækkes ind i den tidlige projektudvikling. Når et projekt accepteres indgås en aftale med forskeren med følgende indhold: Forskeren bidrager med sin idé/invention Rettighederne overdrages til KIAB KIAB finansierer alle omkostninger forbundet med kommercialiseringen (patentansøgninger, proof of concept og kommerciel projektledelse, forskningsmæssig assistance til at verificere konceptet samt licensforhandlinger/etablering af virksomhed) Fremtidige indtægter deles i forhold 60-40(60% til forskeren). 46

47 Karolinskas Innovationssystem Karolinska Development Karolinska Development uses a unique commercialization model to capture the hidden value in academic research, and to exploit its unrealized potential for the betterment of human health through commercial development KIAB blev i opstartsfasen finansieret af midler fra universitetet og fra Teknikbrostiftelsen i Stockholm (nu Innovationsbron ). I dag er aktiviteterne selvfinansierende. Indtægterne kommer fra licensaftaler og fra et bidrag fra Karolinska Development (et tilskud for at gøre start up virksomheder klar til seed investeringer). Resultater KIAB har indtil i dag vurderet ca idéer til kommercielle projekt.(heraf ca. 400 idéer til spin out projekter). De har etableret 40 nye virksomheder og indgået 30 licensaftaler. Karolinska Development har i dag en af Europas største life science porteføljer med ca. 40 virksomheder. Tre har produkter på markedet, fire har produkter i klinisk fase 2, mens seks virksomheder har produkter i klinisk fase 1. Karolinska Development ejer ca. 50% af aktierne i de fleste porteføljevirksomheder. Målet er at notere Karolinska Development på Børsen på et tidspunkt efter 2010, hvor markedsforholdene tillader det. 47

48 2.4. Vækst og udvikling i nye biotekvirksomheder Stockholm/Uppsalas akilleshæl få vækstvirksomheder Stockholm/Uppsala er ikke et område. der i dag kan fremvise mange vækstvirksomheder inden for bioteknologi. De eneste større biotek-virksomheder (over 200 ansatte) er spin outs fra Pharmacia. De fleste biotek-virksomheder i området er enten meget unge virksomheder, der befinder sig i den tidlige forsknings- og udviklingsfase, eller lidt ældre virksomheder med en relativ snæver produktportefølje. Analyser foretages af Copenhagen Business School 3 viser, at de gennemsnitlige venturekapitalinvesteringer pr. medarbejder og pr. virksomhed i biotek-branchen er betydeligtstørreidanmarkend isverige.detafspejler,atdetisverige trodsetrelativt stort venturemarked - har været svært for mange virksomheder at rejse kapital i en størrelsesorden, der er tilstrækkelig til at give virksomhederne kritisk masse, højt tempo i produktudviklingen samt en bred portefølje af produkter, der gør dem robuste over enkeltprojekter, der fejler, inden de når markedet. Ifølge analysen fra Copenhagen Business School er hovedforklaringen, at mange af de eksisterende biotek-virksomheder i Sverige er etableret af forskere, der ikke i samme grad som grundlæggere med erhvervsbaggrund evner at overbevise venturekapitalister om projekternes kommercielle muligheder. De få vækstsucces er er imidlertid ikke det samme som, at potentialet for at skabe vækstvirksomheder er svagt i Sverige generelt- eller i Stockholm/Uppsala i særdeleshed. De beskrevne initiativer i afsnit 2.3 har for de flestes vedkommende 3-5 år på bagen. 48

49 Vækst og udvikling i nye biotekvirksomheder Det er derfor først i de kommende år, at vi skal se, om indsatsen fører til en række succeshistorier. Et resultat af de senere års initiativer er fx, at de fleste nye biotekvirksomheder i Stockholm/Uppsala nu bemandes med en topleder, der har lang kommerciel erfaring fra life science branchen. Karolinska Instituttet AB og Karolinska Development indsætter således altid en CEO med lang ledelseserfaring fra branchen, når de starter nye biotekvirksomheder. I Uppsala leder forskeren ofte virksomheden på deltid i den første udviklingsfase, men Uppsala Innovation Center og de øvrige aktører i Uppsalas innovationssystem arbejder altid for at finde en erhvervsperson (fx med Pharmacia baggrund), der kan overtage roret, inden der skal rejses privat kapital. Stor mangel på venturekapital Regionens største svaghed i forhold til at fremme vækst og udvikling i biotekvirksomheder er manglen på risikovillig kapital. Der er som nævnt i afsnit 2 gode muligheder for start-up finansiering baseret på offentlige og halvoffentlige aktører, men herefter tørrer kilderne ud. Bortset fra enkelte business angels er kun Karolinska Development i dag aktive i de tidlige faser, mens fx Scandinavian Life Science og Nordic Venture Partners ikke har frie midler til at investere i biotekprojekter med lang vej til markedet. I Uppsala, hvor specialiseringen inden for diagnostik og bioteknologiske værktøjer gør kravene til mængden af risikovillig kapital mindre end andre steder, er strategien at gøre biotekvirksomhederne mindre afhængige af venturekapital. Dels forsøger man at organisere netværk af business angels. Dels arbejder fx Uppsala Innovation Center sammen med biotek-virksomhederne om at udvikle forretningsområder (fx konsulentfunktioner), der kan være med til at finansiere forsknings- og udviklingsarbejdet. 49

50 Vækst og udvikling i nye biotekvirksomheder Når der ses bort fra adgangen til risikovillig kapital, er Stockholm/Uppsala på mange områder et attraktivt sted at udvikle en biotekvirksomhed: Der er en stor pool af kvalificeret arbejdskraft med spidskompetencer inden for bioteknologi og lægemiddeludvikling. Der er let og fleksibel adgang til kompetencer og faciliteter på universiteterne og en stærk tradition for industri-universitetssamarbejde. Hospitalerne har udviklet en professionel infrastruktur for kliniske undersøgelser. Kvalificeret arbejdskraft Stockholm/Uppsala er et af de steder i Europa, der har den højeste koncentration af videnbaserede og højteknologiske arbejdspladser og af højtuddannet arbejdskraft. Med fire større universiteter er der i området en betydelig produktion af kandidater inden for alle de kompetenceområder, der er vigtige for biotekindustrien. Det gælder også klinikere, der bl.a. kan rekrutteres et af områdets tre universitetshospitaler. På toppen af dette er biotekindustrien begunstiget af 1) den store pool af erfaren arbejdskraft, der er blevet ledig efter Astras og Pharmacias gradvise udfasning af aktiviteter, 2) et medicinsk universitetet Karolinska Institutttet med studerende og en årlig Ph.d produktion på ca. 300 samt Sveriges eneste universitet med både et medicinsk og et farmaceutiske institut(uppsala Universitet). Universiteterne er endvidere karakteriseret ved en tæt og formaliseret dialog med erhvervslivet om uddannelsernes indhold og design. Der er taget en række initiativer 50

51 Vækst og udvikling i nye biotekvirksomheder til fælles uddannelsesinitiativer, hvor universiteter og virksomheder samarbejder om at afvikle uddannelserne og om at tilføre de studerende en kompetencer inden for bl.a. innovation og forretningsudvikling. Uppsala Universitets Masteruddannelse i Entrepreneurship er et eksempel på dette (se afsnit 2.2). En række erhvervsrettede forskerskoler er andre eksempler se god praksis case om forskerskoler på Karolinska Instituttet på side 53. Samarbejde mellem universiteter og biotekvirksomheder Der er en lang tradition for samarbejde mellem life science industrien og universiteterne i Stockholm og Uppsala. Det tætte samarbejde er et resultat af flere faktorer: Specielt Pharmacias og Astras historiske rolle som forskningspartnere. Begge virksomheder har gennem årene finansieret en række forskningsprojekter og forskerstillinger på universiteterne. I de senere år har bl.a. Pzifer ydet store bidrag til områdets universiteter. Den svenske stat har gennem årene taget en lang række initiativer til medfinansiering af FoU-samarbejde mellem universiteter og vírksomheder. En analyse fra 2003 viste, at den offentlige medfinansiering af FoU-samarbejde var mereendtregangesåhøjisverigesomidanmark X. Let adgang for virksomheder og forskere til hjælp til at finde samarbejdspartnere. Karolinska Instituttet har etableret en enhed for erhvervssamarbejde, der fungerer som erhvervslivets indgang til instituttet, og som specielt kan hjælpe unge forskere - med begrænset netværk til at finde samarbejdspartnere i erhvervslivet. Enheden blev etab- 51

52 Vækst og udvikling i nye biotekvirksomheder leret i 1999, og dens resultater afspejler sig bl.a. i, at den private medfinansiering af forskning på Karolinska Instituttet steg med mere end 100% i perioden Infrastrukturen for kliniske undersøgelser De tre universitetshospitaler i Stockholm gennemførte i 2008 i alt 175 kliniske studier. Det høje antal studier er et resultat af et stærkt forskningsmiljø på specielt Karolinska Universitetssjukhuset (122 kliniske studier i 2008) og en effektiv infrastruktur, der gør det let for hospitalerne at organisere studier og at få tilført den nødvendige kompetence (om bl.a. standarder for Good Clinical Pracitice GCP). Der har siden slutningen af 90 erne været etableret centrale enheder på Karolinska Instituttet, der 1) udbød hjælp til forskerne inden for kontrakter, aftaler og træning i forbindelse med kliniske studier, 2) kunne bistå forskerne i design af kliniske studier samt3)kunneudførekliniske studierpåegenfasei enhed. Fælles serviceenhed for kliniske studier i Stockholm I 2007 tog Landstinget initiativ til at etablere en fælles serviceenhed for alle tre hospitaler i Stockholm Län Karolinska Trial Alliance (KTA). KTA er et videns- og ressourcecentrum for gennemførelse, rådgivning, uddannelse og samordning af kliniske studier i området. Enheden er både et serviceorgan for hospitalerne og en one-stop-shop for virksomheder og patienter. Enhedens ydelser er uddybet på side 54 som et eksempel på god praksis. 52

53 God praksis 4 Erhvervsrettede forskerskoler på Karolinska Instituttet Baggrund Som supplement til den almindelige Ph.d-uddannelse har Karolinska Instituttet etableret en række forskerskoler. To af forskerskolerne er erhvervsforskerskoler. Det vil sige, at de er udviklet, finansieret og ledet i et samarbejde med erhvervslivet. Forskerskolen i Medicinsk bioinformatik har i alt 31 Ph.d-projekter. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem KI og enten en virksomheder eller et hospital. Projekterne fokuserer bl.a.på, hvordan gener adskiller sig mellem syge og raske personer inden for sclerose og cancer. 11 personer har afsluttet uddannelsen, hvor to har startet egen virksomhed. Forskerskolen i Bioteknik har haft speciel fokus på at udvikle kompetencer, der kræves for at forske i et kommercielt forsknings- og udviklingsmiljø. Kurserne har udover akademiske kurser omfattet kurser i projektledelse, patenttering, lægemiddeludvikling og bioinformatik. Forskerskolen har samtidig trænet de studerende i at arbejde på tværs af discipliner som celle- og molekylærbiologi, information, medicin og organisk kemi. Begge uddannelser er fire-årige og foregår dels i det akademiske miljø, dels i en virksomhed (eller et hospital). Virksomhederne finansierer 50 % af uddannelsen. De deltagende virksomheder har omfattet alt fra helt små biotekvirksomheder til AstraZeneca og Pfizer. Begge forskerskoler har en bestyrelse med deltagelse af forskere fra universiteter og erhversliv. I bestyrelsen for forskerskolen i Medicinsk Bioinformatikdeltager også forskere fra Karolinska Universitetshospital. Bestyrelserne træffes beslutning om uddannelsernes faste kurser og godkender de enkelte projekter. 53

Hvordan skabes flere stærke erhvervsklynger i Hovedstadsregionen?

Hvordan skabes flere stærke erhvervsklynger i Hovedstadsregionen? Hvordan skabes flere stærke erhvervsklynger i Hovedstadsregionen? Oplæg på seminar om klynger Væksthus Hovedstadsregionen den 25. juni 2009 Jens Bjerg, partner IRIS Group To analyser danner grundlag for

Læs mere

Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen

Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen -En analyse af rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner Udarbejdet for: DANSK BIOTEK Region Hovedstaden Lægemiddelindustriforeningen

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats Til Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser København d. 18. februar 2013 Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats DANSK BIOTEK takker for invitationen til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK Mie Wittenburg, Smith Innovation Målgrupper HVORFOR INNOVATIONSRADAR.DK? Et Realdania initiativ sat i verden for at øge byggeriets andel af offentlige og private fondsmidler.

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE HVAD ER KATAPULT? Væksthuset Katapult er et tilbud til studerende på de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser på Københavns Universitet. Vi er

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon: Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

DTU s innovationspolitik

DTU s innovationspolitik DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer

Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer 31.10.2016 Motivation I dag risikerer udviklingsprojekter at ende blindt, fordi det ikke lykkes for virksomhederne at skaffe

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk CFI Mission Udvikling, vækst og synlighed for Viborgs industriproduktion og -uddannelser Etablering af flere industri- og produktionsvirksomheder Skabelse af flere arbejdspladser CFI - Vision CFI er i

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

POLITIK FOR VÆKSTFONDENS FINANSIERINGSSEGMENTER OG EJERSKAB

POLITIK FOR VÆKSTFONDENS FINANSIERINGSSEGMENTER OG EJERSKAB SIDE 1 AF 5 POLITIK FOR VÆKSTFONDENS FINANSIERINGSSEGMENTER OG EJERSKAB STAMDATA Ejer (ansvarlig): Bestyrelsen Version: 2 oprettet den 11.04.2019 Placering: [drev/intranet evt. med deeplink] Godkendt af:

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI INDLEDNING LIFE SCIENCE ERHVERVENE ER EN DANSK STYRKEPOSITION, SOM I 2015 OMSATTE FOR 147 MIA. ALENE I LÆGEMIDDELINDUSTRIEN

Læs mere

Entreprenørskab i uddannelserne

Entreprenørskab i uddannelserne Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de

Læs mere

Velkommen til Grønt Center

Velkommen til Grønt Center Velkommen til Grønt Center Program Præsentation/introduktion Grønt Center historie medarbejdere bestyrelse virksomhed formål aktiviteter Alsidighed og klyngeaktiviteter PP Rundtur fokus på alternative

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

MedTech Innovation!Center. Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø

MedTech Innovation!Center. Kickoff møde!18!november!2008 v.!trine!winterø MedTech Innovation!Center Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø Forudsætning for MTIC Region Midtjylland er et kraftcenter på sundhedsområdet Høj kvalitet af forskningen!! Stort kommercialiseringspotentiale,

Læs mere

Velkommen til Sandbjerg

Velkommen til Sandbjerg Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

# Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner

# Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner # Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner - Case om Boston-Cambridge, Massachusetts IRIS Group Foråret 2009 INDHOLD 1. INTRODUKTION TIL BIOTEKKLYNGEN I BOSTON-CAMBRIDGE, MA 3 1.1. Klyngens

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Om patentering og kommercialisering. 22.-23. januar 2007 på Rigshospitalet

Om patentering og kommercialisering. 22.-23. januar 2007 på Rigshospitalet gratis KURSUS FOR FORSKERE Om patentering og kommercialisering 22.-23. januar 2007 på Rigshospitalet Forskning, patentering, kommercialisering, innovation og teknologioverførsel er rigtige plusord i dagens

Læs mere

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark.

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark. Bilag 25 Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 899. 241 kr. 899. 241 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden kr. kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Styrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation

Styrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 15 Offentligt Styrket kommercialisering af forskningsresultater En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation > Styrket kommercialisering

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Stærke forskningsmiljøer er en forudsætning for et sundhedsvæsen i udvikling

Stærke forskningsmiljøer er en forudsætning for et sundhedsvæsen i udvikling Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: 10-14203 Dato: 25. maj 2011 Udarbejdet af: Bo Mikkelsen E-mail: Bo.B.Mikkelsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631337

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Hvordan udvikler vi sammen Danmark til en Science & Engineering Region i verdensklasse?

Hvordan udvikler vi sammen Danmark til en Science & Engineering Region i verdensklasse? NØGLETAL om Danmarks teknologi- og videns-økosystem SWOT-analyse af Danmarks udfordringer og muligheder ANBEFALINGER: Hvad skal der til, for at Danmark bliver en globalt førende Science & Engineering-region?

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? 31. Landskursus i Fagligt Selskab for Sygeplejersker Kolding, 27. oktober 2017 Allan

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6 Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale

Læs mere