Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF"

Transkript

1 Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side , København 15. juli An investigation for a road project have produced 247 borings in marine sediments from the Litorina Sea in the Trundholm bog, NV-Sealand. The geological description of the sediments shows a series of 5 transgressions into the bog. The highest sea level from each transgression is reflected in erosion of wave cuts and beach sand layers. The regressions is reflected in layers of shells mainly fragmented and rolled, sandy with some gravel grains. A late transgression (6) in the area are postulated due to the peat layer on top of the section. The only dates available is a pollen date of the bottom marine layer as atlantic, and a arcaelogical date of the top peat as sub-boreal. The correlation with earlier investigations in Denmark and south Sweden are summarised in a diagram showing the shore line displacement of the Litorina Sea in Trundholm bog. Erik Maagaard Jacobsen, Geokon A/S, Rustenborgvej 7, DK 2800 Lyngby. 22 Februar Der er foretaget en geoteknisk undersøgelse i forbindelse med et vejprojekt fra Vig til Lumsås i Odsherred. Der gives en foreløbig geologisk tolkning af de marine aflejringer, som er truffet i 247 boringer i Trundholm moses vestlige del. Undersøgelsen er udført af firmaet Geokon A/S for Vestsjællands Amtskommune. Trundholm mose er beskrevet af Rørdam og Milthers (1900) i forbindelse med DGU's systematiske geologiske kortlægning af Danmark, og senere af Milthers (1943). Her beskrives mosen, som en indbugtning af Sejrø bugt i Litorinatiden. Denne bugt er senere blevet afsnørret af strandvolde, hvorved en ferskvandssø dannedes. På grundlag af de udførte boringer og gravninger i mosen, mener forfatterne, at havet transgrederede ind over et mosedækket område, idet der en del steder er truffet lag af ferskvandstørv under de marine aflejringer. Endvidere mener de, at der kun har været en transgression, som aflejrede saltvandsdynd (gytje) i mosen. Fra ferskvandssøen, som opstod efter afsnøringen, er den dækkende tørv aflejret, og mange steder er der observeret et skallag aicardium på grænsen mellem de marine og ferske aflejringer. Schou (1945) beskriver den samme udvikling af mosen, og fortsætter med en redegørelse for den senere udvikling af kysten, som bevæger sig længere og længere ud. Strandvoldssystemet dækkes senere af flyvesand, hvilket også er beskrevet af Rørdam og Milthers (1900). Faunaen i saltvandsdyndet består væsentligst af Cardium, Mytilus og Hydrobia, samt ferre eksemplarer af Litorina, Ceritium (Buccium) og Scrobicularia. Det bemærkes iøvrigt, at der ikke er truffet østers i forbindelse med kortlægningen. Med fundet af Solvognen Muller (1903) er den øverste ferskvandstørv arkæologisk dateret til sub-boreal tid, nærmere bestemt til yngre stenalder ældre bronzealder. Fig. 1. Kort med profilets beliggenhed. De ta:tliggende tværstriber viser kystens beliggenhed under litorinahavets maximum. De åbne tværstreger viser den nuværende kystlinie. Kortet er tegnet på grundlag af morfologien. Map showing the stituation of the investigated section. The close spaced stria shows the position of the coast of the highest level of the Litorina sea. The open spaced stria shows the present coast line. The map is drawn on the basis of morphology.

2 110 JACOBSEN: Litonnatransgressioner i Trundholm mose. 50m d.[vt]marin SAND E3STRAN06RUS SlUISKALGRUS h. S3 TØRV.TORVEMULD b. < TRANSGRESSIONSFASER NUMMER OG MAXIMUM c. S SKALLER, 50 m t.t»3marcn GYTJE i. I 1 FLYVESAND Fig. 2. Profil gennem Trundholm mose, udtegnet på basis af 247 boringer. Den nedre del af profilet er beliggende syd for den øvre. Section across the Trundholm bog, drawn on basis of 247 borings. The lower part is situated to the south of the upper part. The signs are: a. Scree, b. Transgressionsfases, number and maximum, c. shells, d. marine sand, e. beach gravel, f. marine gytja, g. gravely shell layer, h. peat and peaty soil, and i. aolin sand. Beskrivelse af profilet Det undersøgte profil er 1600 m langt, og forløber over Trundholm moses vestlige del, se fig. 1. Materialet er frembragt på grundlag af 2 typer boringer: 1) geotekniske boringer med hjemtagning af prøver og 2) blødbundsboringer, hvis formål er at finde dybden til dæmningsfast bund; herfra hjemtages ikke prøver. Der er udført 17 geotekniske boringer og 230 blødbundsboringer i 3 rækker med 20 m's afstand og med 20 m's mellemrum. Alle boringer er ført gennem de postglaciale lag og ned i senglaciale eller glaciale lag. Forfatteren har deltaget i udførelsen af de 247 boringer i Trundholm mose, og disse er detaljeret geologisk beskrevet. På denne baggrund er længdeprofilet fig. 2 fremstillet. Den marine udvikling synes at kunne deles i 2 afsnit, nederst marint Cardiamgytje og øverst marint skalførende sand. De marine aflejringer er i den nordlige ende dækket af flyvesand, og øverst ses overalt en formuldet ferskvandstørv. De marine aflejringer har for det meste en tykkelse på 2-3 m, med undtagelse af et ca. 300 m bredt område i den nordlige del, hvor tykkelserne ligger på 5-10 m. Ved en detaljeret gennemgang af profilet ses det, at Cardiumgytjen i det dybe parti kan deles i 3 afdelinger adskilt af et skalgruslag og et sandlag med mange skaller og skalstykker, tydeligt rullede. Endvidere ses også, at Cardiumgytjen i det dybe parti ikke er samtidigt med det øverste gytjelag på det lave område. Også det marine sandlag over det dybe område er todelt, med en nedre del med mange tynde gytje- og tørvelag og et øvre homogent sandlag med meget få skaller. Grænsen mellem dem udgøres af et lag af skaller og skalgrus. Flere steder i profilet og i flere niveauer ses lave klinter, dannet ved at havet har stået i dette niveau i længere tid. Når alle disse oplysninger sammenstilles, kan der beskrives en detaljeret udviklingshistorie med 5 (6) transgressionsfaser adskilt af mindre regressioner. De enkelte faser gennemgås mere detaljeret nedenfor. Fase 1 Tørven i bunden af den dybeste del af profilet kote ca. -6,8 m er muligvis det første tegn på en stigning af havniveau. Derefter stiger havniveau yderligere, og transgrederer ind over de laveste

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 111 dele af området, på profilet de dybe partiet i den nordlige ende. Denne transgression foregik i atlantisk tid ud fra pollentællingen på en prøve fra laget umiddelbart over denne grænse, venligst udført af Dr. Scient. Else Kolstrup, DGU: Pollen Antal % Fyr 20 3,4 Birk ,1 Pil 2 0,3 Elm 36 6,1 Eg ,6 El ,8 Hassel/porse ,0 Lind 16 2,6 Træpollen ialt 590 Græsser ,6 Halvgræsser 6 1,0 Skærmblomster 7 1,0 Nælde 3 Carophylla 1 Artemisia 2 Lyng 1 Mjødurt 2 Talictrum 2 Dunhammer 2 Sporetyper 9 Ødelagte ikke identificerbare pollen: 64. Alle pollen var delvis koroderet, hvilket besværliggjorde tællingen og dateringen. Prøven viste sig at stamme fra en lokalpræget egeblandingsskov, hvori der ikke fandtes bøg, kulturplanter eller -elementer. Dette placerer prøven i den atlantiske periode. Havniveauet steg indtil det stagnerede i kote 3,7 m i længere tid. Dette havniveau eroderede en lav kystklint i den sydlige brink, og aflejrede et gruset sandlag med rullede skaller nedenfor. Midt i indløbet lå en lille holm, som eroderedes af havet og derfor gav ophav til sandlag nær bredden, medens der i selve bassinet blev aflejret leret Cardiumgytje. I toppen af denne gytje findes et stort indhold af ålegræs, som ofte danner tynde tørvelag. Nord for holmen er der så lavvandet i denne fase, at tidevands erosion og aflejring dominerer, hvorfor der her træffes en gruset sandaflejring med enkelte rullede skal. På sydsiden af holmen findes i kote -3,9 til 3,6 m en aflejring af strandsand, svagt gruset med mange planterester og trækulsstykker samt skaller og skal, som viser at dette er aflejret i tidevandszonen. På dette sted er der også truffet et tyndt muldlag med en 0,5 cm tyk græstørv på toppen (kote 3,7 m), hvilket viser, at dette niveau i dannelsesøjeblikket har ligget over højvandsmærket. Dette medfører, at havniveau nu må være faldet minimum 0,5 m i forhold til landet. Denne regression går derfor ned til mindst kote -4,1 m, og har efterladt en tør havbund med et tyndt lag skaller. I dette lag er følgende fauna fundet: Bittium reticulatum Rissoa membranacea Hydrobia Ulvae Turboella albetta Litorina litorea Cardium edule Macoma baltica Mytilus edulis Ostrea edulis mange dominerende dominerende enkelte en del mange Faunaen synes at bestå af 2 elementer, en ålegræsfauna, der er brakvandspræget og dele af Macoma samfundet, hvilket peger på en lavvandet bugt eller fjord med beskyttede forhold. Fundet af enkelte eksemplarer af fuldvoksne og tykskallede østers kunne dog tyde på, at der har været en rigelig vandudskiftning. Der er dog også den mulighed, at de er sammenskyllet fra andre områder. Der er endvidere fundet ryghvirvler (ca. 1 mm) af små fisk, kitinrester af insekter, frø, enkelte ostracoder samt en enkelt foraminifer. Denne fauna adskiller sig meget fra den, der findes i den underliggende gytje, hvor Cardium edule og Hydrobia ulvae dominerer, medens der findes enkelte skaller af Scrobicularia plana og Mytilus edulis. I den øverste del af gytjen begynder Rissoa membranacea og Bittium reticulatum at optræde i rigelige mængder. Da havniveau i denne fase 1 stod højest, var der opstået et ca. 200 m bredt indløb til mosen. Det er dog næppe sandsynligt, at havet trængte ret langt ind bag profillinien, idet det transgrederede op i en ådal. Fase 2 Efter regressionen stiger havniveauet igen og transgrederer atter ind i indløbet, og aflejrer et lag svagt sandet, gruset skalgrus. Dette lag ligger

4 112 JACOBSEN: Litorinatransgressioner i Trundholm mose umiddelbart ovenpå skallaget i toppen af fase 1 laget, men er meget grovere. Der er truffet følgende fauna i transgressionslaget: Bittium reticulatum Turitella communis Litorina litorea Litorina saxatilis Hinia reticulata Rissoa membranacea Hydrobia ulvae Cardium edule Macoma baltica Mytilus edulis Ostrea edulis Pisces få få en del enkelte få enkelte (oparbejdet?) få dominerende (skønnet ca. 60%) Denne fauna adskiller sig fra den i det underliggende skallag ved nærmest at mangle ålegræs-faunaen. De få eksemplarer der er truffet er sandsynligvis oparbejdet fra underlaget. Ydermere er skallerne væsentlig større i transgressionslaget, f.eks. er diameteren for Cardium 14 mm i fase 1, medens den er 31 mm i transgressionslaget fra fase 2. De tilsvarende tal for østersen er ca. 48 mm og ca. 73 mm. Havniveauet fortsætter med at stige indtil det når kote 0,5 m, hvor det stagnerer en tid. Ved dette stabile vandspejl dannes lave kystklinter i begge sider af indløbet, og holmen dækkes helt af vand. Ved den nordlige kyst aflejres gruset strandsand med rullede skaller, medens der ved den sydlige kyst aflejres gytje helt ind til klinten. Ude i bassinet aflejres leret Cardiumgytje undtagen lige omkring holmen, hvor erosion af dennes sider giver sandlag ud i gytjen. På toppen af holmen aflejres i denne fase 2 kun sand, da tidevandsforskellen her har medført, at der har været næsten tørt ved lavvande. Den sydlige del har været et ca. 200 m bredt meget lavvandet område, som har været næsten tørlagt ved ebbe. Der må have været ret rolige forhold her, da der kun er aflejret gytje. Faunaen i gytjen er mere sparsom end i transgressionslaget, idet der hovedsagelig er fundet Cardium edule, som den alt dominerende, der er dog også fundet en hel del Litorina litorea. Der er yderligere fundet Turitella communis, Hydrobia ulvae, Rissoa membranacea (hyppigere opefter) og få af Mytilus edulis. Opefter træffes færre arter, Cardium og Rissoa samt en enkelt skal af Macoma baltica ind imellem. Overalt træffes rester af fisk, især ryghvirvler. Indløbet er nu blevet ca. 600 m bredt i profillinien, og store dele af mosen synes at have været havdækket i denne fase 2. Fasen afsluttes af en regression, som aflejrer dels et sandlag med skaller og dels endnu et skalgruslag. Faunaen i dette lag udgøres af Litorina litorea, Cardium edule, Macoma baltica, Mytilus edulis, Ostrea edulis, alle eksemplarer er tykskallede individer. Ved klinten mod syd træffes et lag af nedskredet materiale fra klinten ovenpå gytjen, dannet, da havet trak sig tilbage og ikke længere eroderede i klinten. Denne regression nåede ned til et sted mellem kote 1,0 og 1,5 m, da der i dette niveau synes at være en erosion af skalgruslaget på den sydlige side. Fase 3 Havniveau steg igen og transgrederede ind over de tidligere fasers aflejringer. Det er ikke lykkedes, at adskille skalgruslaget mellem fase 2 og 3 i to dele, men det er sandsynligt, at der ligger en grænse et sted i dette lag. Stigningen standsede ved et havniveau omkring kote +1,5 m, hvilket kan ses af de 2 lave klinter. Igen synes der at være forskel på den nordlige strand, med aflejring af gruset strandsand med rullede skaller, og den sydlige strand med en gytjeaflejring. Det er de samme forhold som under fase 2, denne gang med et ca. 600 m bredt lavvandet område mod syd, og en hurtigere stigning af vanddybden ved den nordlige kyst. I de kystnære områder er der blevet aflejret gytje, som mod midten af bassinet har flere og flere sandlag. I den dybe del er der først aflejret gytje med sandlag, og senere sand med færre og færre gytjelag opefter, hvilket tyder på, at den tidevandsbetingede udskiftning af vandet i fjorden bagved har foregået i dette indløb. Endvidere er der truffet mange tynde ålegræs-tørvelag, som viser, at der har været roligere perioder. Faunaen er blevet mere artsfattig, med Cardium edule som den alt dominerende, herudover træffes Bittium reticulatum, Hydrobia ulvae, Litorina litorea (få eksemplarer), Cardium ecina-

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 113 \ turn, Macoma baltica () og Mytilus edulis (). I tørvelagene findes også Rissoa membranacea og Litorina saxatilis. Indløbet til mosen er nu blevet 1200 m bredt, og langt størstedelen af mosen har været havdækket. Også denne fase afsluttes af et skalgruslag, som består af rullede skaller, sand og gruskorn. Heri er kun fundet Cardium (dominerende), Mytilus, Macoma og Litorina. Dette skalgruslag, som dog kun træffes i den sydlige ende og helt kystnært mod nord, afspejler en regression. Det forhold, at regressionen for det meste genfindes, hvor der har været lavvandet fortæller, at der sandsynligvis kun har været tale om en ganske lille sænkning, til omkring kote ca. +1,0 m. Fase 4 I denne fase når Litorinahavet sin højeste vandstand i kote +4,5 m i området. Indløbet til mosen er blevet 1600 m bredt, hvorved der opstår langt mere bevægelse i vandet i bugten. Dette kan ses i aflejringerne, idet der hovedsagelig er aflejret sand med mange gytje/tørvelag med ålegræs (op til 12 lag pr. m). I den sydlige del af profilet ses også i denne fase et bredt, grundt område, hvor der har været mere stillestående vand, afspejlet i et sandet gytjelag fra begyndelsen af denne fase. Dette gytjelag går gradvist over i sand, som beskrevet ovenfor. I begge ender findes en bred ( m) kystzone med en ren sand-grus aflejring, hvilket muligvis kan skyldes et kraftigt tidevand, da niveauforskellen indenfor denne zone er ca. 1,5 m. Faunaen i sand og gytjelagene er artsfattig med Cardium edule og Litorina litorea, som de alt dominerende. Herudover er der fundet enkelte af Mytilus, Macoma og Scrobicularia, samt nogle få eksemplarer af Bittium reticulata. I slutningen af denne fase begynder kystudligningen at lukke bugten af fra den nordlige ende, idet der her er truffet strandvoldsaflejringer op til 400 m fra den højeste kystlinie. Denne krumoddedannelse hjælpes på vej af en regression af havet som efterlader en gruset sandaflejring, som flere steder indeholder så mange skaller, at det må betegnes som et skalgruslag. I dette lag træffes hovedsagelig Cardium edule samt nogle få eksemplarer af Hinia reticulata, Litorina litorea, Macoma baltica og Mytilus edulis. Havniveauet ved regressionens minimum skønnes at have stået omkring kote +1,5 m. Fase 5 Efter denne regression stiger havniveauet endnu engang, men ikke så højt som før, og transgrederer ind over de lavestliggende dele af området. Stigningen når op til kote +2,5 m. Aflejringerne består hovedsageligt af mellemkornet sand med et svagt indhold af organisk materiale, samt enkelte rullede skaller af Cardium og Litorina. I det dybeste område træffes enkelte lag af ålegræs-tørv i bunden af sandlaget, umiddelbart over regressionslager fra fase 4. Disse forhold viser, at umiddelbart efter, at havet er trængt ind over området, begynder tilsandingen at lukke indløbet til mosen. Den øverste del af sandet er tolket som strandsand, dette betyder at indløbet til mosen sander til og lukker helt under fase 5. Også på dette tidspunkt har den sydlige del af profilet været dækket af meget grundt vand, det kan højst have været 0,5 m dybt under højvande. Der har sandsynligvis været lave tørre sandbanker med lave strandsøer inde bagved. Denne transgressionsfase efterlader et meget markant og gennemgående skalgruslag, som tiltager i tykkelse sydpå gennem profilet, fra 10 cm til ca. 30 cm. Skallerne er hovedsagelig Cardium edule, med få spredte eksemplarer af Litorina og Macoma. I slutningen af denne fase, medens indløbet til mosen lå i den sydlige del af profilet, begyndte flyvesand at dække områdets nordlige del. Perioden med flyvesand fortsætter efter regressionen af havet, da det alle steder er truffet ovenpå skalgruslaget. Ved gravninger i flyvesandet er en fin lagdeling med tynde muldlag observeret, hvilket tyder på, at det er aflejret på tørt land. Fase 6 Efter aflejringen af flyvesandet sker der en forsumpning af moseområdet, som medfører en tørvedannelse også over flyvesandet. Tykkelsen af den nu formuldede tørv er cm, hvilket oprindelig må have været et ca. 1,5 m tykt tørvelag. Tykkelsen er formindsket dels gennem naturlig dræning forårsaget af landhævningen og dels gennem kunstig dræning i forbindelse med opdyrkningen. 8 DGF årsskrift

6 114 JACOBSEN: Litorinatransgressioner i Trundholm mose Denne forsumpning kan skyldes en øget nedbør og en dermed forbundet grundvandsstigning. En pollenanalyse af tørven i forbindelse med fundet af Solvognen (Muller 1903) var negativ, men tørven må hovedsagelig være dannet umiddelbart før Solvognens tid, omkring 1500 B.C. Dette tidsrum opfattes som både varmt og tørt, og derfor må forsumpningen sandsynligvis forklares på en anden måde end en øgning af nedbøren. En sandsynlig forklaring kan være, at grundvandsstigningen skyldes en stigning af havniveauet, som dog ikke var høj nok til, at havet endnu engang transgrederede ind i moseområdet. Den nuværende tærskel mellem havet og mosen ligger i kote +2,0 m, hvorfor højeste havniveau for denne fase (6) må have ligget lavere. Ved en gravning i forbindelse med et byggeri ca. 700 m vest for profillininen fandtes efter mundtlig oplysning følgende lagserie: Tørvemuld: 0,4 m. Sand med skaller: 0,3 m. Dynd med skaller: 0,2 m. Sand meget fint og lyst: 0,3 m. Sand gruset og stenet ned til ca. 2 m. Stedet ligger i ca. kote 2,5 m, så det omtalte lag af dynd med skaller ligger i kote +1,7 m, og synes at være underlejret af flyvesand. Hvis denne tolkning er korrekt, så har vi her et bevis for en transgression efter flyvesandsfasen, og den kan sandsynligvis korreleres med fase 6 i Trundholmprofilet. Den højeste vandstand under fase 6 synes at have stået mellem kote +1,8 og +2,0 m. Diskussion De ovenfor beskrevne 6 transgressionsfaser er ikke dateret på anden måde end en pollendate- ring af nederste marine lag til atlantisk tid, og en omtrentlig arkæologisk datering af tørven fra fase 6 til sub-boreal tid, dog før 1500 B.C. Den eneste mulighed for korrelation er derfor en sammenligning med de bedre daterede resultater fra tidligere undersøgelser over litorinatransgressionerne i Danmark og Sydsverige. I sin klassiske undersøgelse fra Søborg sø, beskriver Iversen (1937) 4 fjordperioder, som sidestilles med transgressioner: en tidlig-, en høj- og en todelt sen-atlantisk. Den sidste IV er senere (Troels-Smith 1942) kaldt den sub-boreale. Disse 4 faser kan dog ikke henføres til bestemte niveauer udover,»at den tidlig-atlantiske når til betydelig mindre højde end de følgende«. Både i fjordperiode II og IV er diatomékurverne totoppede, hvilket åbner mulighed for at opstille 6 faser. Starten af periode IV falder umiddelbart før faldet i elmekurven, hvorfor størstedelen af denne transgression falder i den sub-boreale periode (se fig. 3). Undersøgelserne fra Korup sø (Iversen 1937) resulterer i en opstilling af 4 faser, hvor II og III er svære at adskille. Igen ligger fase IV omkring elmefaldet, og disse faser korreleres af Iversen med Søborg sø's 4 fjordperioder. I en beskrivelse af Tengslemark mose, kun 4 km nord for Trundholm mose viser Jessen (1937), at mosen 2 gange har været en fjord, og disse 2 perioder pollendateres til zone Vllb pg Vila. Den anden periode starter med elmefaldet, hvorfor den korreleres med Iversens periode IV. Da tærskelen mellem mosen og Klintesø ligger i kote +1,7 m og strandvolden i kote +5,7 m, må de 2 transgressioner have haft havniveau højere end kote +1,7 m. Det øverste lag CardiumgyXje må stamme fra den samme transgression, som efterlod strandvolden, og på dette sted udgjorde højeste vandstand under litorinatransgressionerne. Dette niveau modsvares af Iversens periode IV i Søborg sø. Fra et profil ved Klintesø lidt nord for Tengslemark mose beskriver Jessen (1937) også 2 transgressioner, som begge når et niveau omkring ca. 5 m. Jessen korrelerer disse 2 faser med de 2 fjordfaser ved Tengslemark og dermed med Søborg sø III og IV. De fundne oldsager i skaldyngen henføres til sen Ertebølle og tidlig neolitisk tid, hvilket medfører, at dette 5 m niveau må ligge omkring elmefaldet. Det er derfor mere sandsynligt, at de to transgressioner skal korreleres med den todeling som ses i Iversens fase IV i Søborg sø. Det passer fint sammen med strandvolden i kote +5,7 m og det øverste gytjelag i Tengslemark mose, og det kan samtidig antyde, at dette niveau udgøres af en todelt transgression. I en undersøgelse fra Amager (Troels-Smith 1939) opstilles også 4 niveauer, som korreleres med Iversens (1937) 4 faser, men materialet, der bygges på, er kystbundne bopladser, som tidsmæssigt ikke nødvendigvis behøver at falde sammen med transgressionsmaxima. Ved beskrivelsen af Dyrholmen (Troels-Smith

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 115 VIII b SB 2 :ir/. vi 2000 VIII a SUB BOREAL LATE ATLANTIC Ol-rrin IV IV in!"- --:i III--^ j 6' v IV SB HIGH ATLANTIC --I--H i : :n VII a I EARLY ATLANTIC -- ai h AT LANDNAM > CO CO -J UJ < en Z en uj Fig. 3. Diagram som viser en sammenstilling af litorinatransgressionerne i forskellige profiler i Danmark og Sydsverige, korreleret på baggrund af de publiserede pollendiagrammer. O en 10 z O Ul s ^ UJ QJ 8 > < > 2* l- U Q :< _i ffl UJ UJ U. CO Of eg uj < <2 CQ Q <s i2 o UJ Q o z Z 2 ui QP M Z UJ UJ o dg a. co o m CO uj» < Q O J u Diagram showing the connection between the Litorinatransgressions in various profiles in Denmark and Southern Sweden, correlated on the basis of pollendiagrams published. 1942) opstilles 3 faser, pollendateret og korreleret med de sidste 3 af Iversen's Søborg sø faser. I en undersøgelse fra Stavns fjord (Troels-Smith 1937) beskrives igen 3 faser, som dog er afhængige af kystbundne bopladsers placering, hvorfor niveauet kan variere meget. I en beskrivelse af Barseback mose (Digerfeldt 1975) opstilles 7 fjordfaser, hvoraf de første 5 falder i den atlantiske periode, og de sidste 2 i den sub-boreale periode. Her falder elmefaldet midt mellem fjordfase 5 og 6. Højeste vandstand indtraf på dette sted i den sub-boreale periode 8*

8 116 JACOBSEN: Litonnatransgressioner i Trundholm mose under fase 6. Digerfeldt korrelerer de fundne fjordfaser på følgende måde: 1 er den tidlig-atlantiske, 2 er den høj-atlantiske, 3, 4 og 5 er den komplekse sen-atlantiske, 6 er den sub-boreale og 7 er den midt-sub-boreale. Denne korrelation bygger på en hel serie C 14 dateringer fra de enkelte perioder. Det er det eneste sted hvor elmefaldet ikke falder i en transgressiv fase, men i en regressiv. I Blekinge har Berglund (1971) beskrevet transgressionerne i en række moser, som en eller flere gange har været havdækket. Alle moserne ligger på samme isobase, så transgressionerne i de forskellige moser er direkte korrelable. Berglund opstiller 6 transgressioner, således at I = tidlig-, II = høj-, III og IV = den komplekse sen-atlantiske, V = sub-boreale, VI = midt sub-boreal. Alle faserne er C 14 dateret ved siden af pollendateringerne. I disse profiler falder elmefaldet i slutningen af fase IV, hvorfor den nok nærmere skal korreleres med den sub-boreale eller Søborg sø fase IV. På baggrund af de ovennævnte undersøgelser er der sammenstillet et diagram fig. 3. Her er de 4 traditionelle transgressioner forsøgt korreleret med de forskellige profiler ud fra pollendiagrammerne. Det er vanskeligt at korrelere de forskellige profiler, da der er tale om en ikke helt synkron transgression, ydermere er tidsinddelingen (ved hjælp af pollen) heller ikke synkron. På trods af dette synes der at være en rimelig sammenhæng mellem tidspunktet for transgressionerne i de forskellige profiler (se fig. 3). Korrelationen mellem Berglunds (1971) fase IV og den sub-boreale transgression bygger på det faktum, at elmefaldet, som i de danske profiler ligger i begyndelsen af transgressionen, i Blekinge ligger i den sidste del af fase IV. Indpasningen af Trundholmprofilet i dette system (fig. 3) baseres på niveauet af fase 4. Denne kote +4,5 m svarer til den højeste vandstand af Litorinahavet ved Tengslemark mose, som her er dateret til den sub-boreale transgression. Når Trundholmprofilets fase 4 falder i den sub-boreale periode, er den bedst tænkelige korrelation af de første 4 faser med Søborg sø's fase I-IV. De resterende 2 faser 5 og 6 i Trundholmprofilet må derfor falde i den sub-boreale periode, og skal sandsynligvis korreleres med Berglund's (1971) fase V og VI. KOTE m i '' f i, M. ' / y'f ATLANTISK j ^\y+^. pooo 2d BC SUB BOREAL «;«, Fig. 4. Strandforskydningskurve for Trundholm mose. De sorte rektangler markerer koten for strandaflejringer og klintfod, krydset markerer koten for fase 6. Trekanten viser første transgressionstidspunkt. Kronologien bygger på dateringen af de tilsvarende transgressioner i Blekinge (Berglund 1971). Den prikkede linie er Morners strandforskydningskurve for området (Morner 1969), Diagram showing the shore line displacement of the Litorina Sea in Trundholm bog. The solid rectangles marks the level of beach sands and wave cuts, the cross marks the level of the last postulated fase 6. The triangle indicates the level of the first transgression. The chronology are based upon the dating of the corresponding transgressions in Blekinge (Berglund 1971). The dotted line are the shore line displacement curve for this area by Morner (1969). Med baggrund i korrelationen af Trundholmprofilets 6 faser med Berglund's 6 fra Blekinge, er der fremstillet en strandforskydningskurve for Trundholm mose (fig. 4). Den tidsmæssige ramme, der forefindes for Trundholmprofilet's transgressioner, er ikke i uoverensstemmelse med denne fremstilling (fig. 4). I undersøgelser over litorinatransgressionerne i Danmark, Præstø fjord (Mikkelsen 1949), Kattegat og Øresund (Morner 1969), Storebælt (Krog 1960 og 1973), Pine Mølle (Petersen 1977) og Roskilde fjord (Bondesen et al og 1980), har det ikke været muligt, at udskille flere faser. Derimod har det været muligt, at vise transgressionsforløbet i store træk. Det er bemærkelsesværdigt, at resultaterne fra Trundholmprofilets transgressionsmaxima passer godt overens med disse kurver, når man ser bort fra fase 4 (se fig. 4). Fase 4 maximet ligger væsentlig højere end kurverne, men passer overordentlig godt sammen med niveauet for Litorinahavets højeste vandstand (Mertz 1924). I en undersøgelse fra Kyholm, Christiansen et

9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 117 al. (1981), beskrives et ildsted i kote +2,8 m i en strandvold, som menes at stamme fra den subboreale transgression. Korrigeres dette niveau for niveauforandringerne (Mertz 1924), svarer det til kote + 4,1 m ved Trundholm, hvorfor det kan korreleres med fase 4. Niveauet på Kyholm korreleres også med Stavns fjord's niveau Al.: AIII (Troels-Smith 1942), hvilket tyder på, at strandforskydningskurven fra Trundholm kan benyttes andre steder. Faunaen fra Trundholm viser en klar aftagen i antallet af arter op gennem de forskellige faser, hvilket samstemmende med sedimenterne viser, at der er sket en stigende tilsanding indenfor området. Den stigende vandstand giver en øget erosion ved kysterne, som samtidigt også er bedre eksponeret, dette giver et øget indhold af minerogent materiale i sedimenterne. Østersen optræder kun i de første 2 faser, og kun i det dybe område, hvilket tolkes som et udtryk for, at der kun her har været den fornødne vandudskiftning. Dette svarer godt til de forhold der er fundet i Roskilde fjord, hvor østersen hyppigst træffes ved strømstederne Bondesen et al. (1980). Tidevandsbevægelsen til og fra litorinatidens Trundholm fjord må hovedsagelig være foregået gennem dette dybe område. Konklusion Den ovenstående beskrivelse af den marine udvikling af Trundholm mose viser, at transgressionen kan deles i 4 faser adskilt af mindre regressioner. Efter højeste havniveau i fase 4 indtræffer en generel regression afbrudt af 2 mindre transgressioner. Disse 6 transgressionsfaser korreleres med Berglund's (1971) faser fra Blekinge. De første falder i den atlantiske periode, 1. tidlig-, 2. høj-, 3. sen-atlantisk, 4. på overgangen mellem atlantisk og sub-boreal tid (omkring elmefaldet), de 2 sidste falder i den sub-boreale periode før ca BC. Den 4. fase, overgangen atlantisk/sub-boreal tid, er den højeste vandstand i litorinatiden indenfor dette område. De 2 mindre sub-boreale faser er ikke tidligere beskrevet fra Danmark, hvilket sikkert skyldes, at de er udformet i de tidligere fasers aflejringer, og derfor svære at erkende. Tidligst dannedes et smalt æstuarium, da havet transgrederede op i en ådal, herefter udvikles en fjord med et smalt indløb. Efterhånden bliver indløbet bredere, og en beskyttet bugt udvikles frem til højeste vandstand, hvorefter indløbet lukkes af et strandvoldssystem, som hovedsagelig opbygges fra nord. Efter lukningen dannes et søstadium under den sidste transgression. De her fremlagte resultater vil forhåbentlig gennem videre undersøgelser blive bedre underbygget, især vil nærmere dateringer af de enkelte faser være ønskelige. Literatur Berglund, B. E. 1971: Littorina transgressions in Blekinge, South Sweden. A preliminary survey. Geol. For. Stockh. Forh. 93: Bondesen, E. et al. 1979: Roskilde fjord-geofysiske og geologiske undersøgelser Roskilde Universitetscenter. 77 P- Bondesen, E. et al. 1980: Roskilde fjord-marine strømsteder og skalforekomster. Roskilde Universitetscenter. 59 p. Christiansen, C. et al. 1980: Coastal and near-shore changes correlated with die-back in eel-grass (Zostera marina, L.). Sediment. Geol., 28: Digerfledt, G. 1975: A standard profile for Littorina transgressions in western Skåne, South Sweden. Boreas, vol. 4, pp Iversen, J. 1937: Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. Medd. Dansk geol. Foren. Bd. 9. pp Jessen, K. 1937: Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. Medd. Dansk geol. Foren. Bd. 9. pp Krog, H. 1960: Post-glacial submergence of the great Belt dated by pollen-analysis and radiocarbon. Report Intern. Geol. Congress, XXI Sess. Norden I960, ptiv, Chronology and Climatology of the Quaternary, pp Krog, H. 1973: The early Post-glacial development of the Store Belt as reflected in a former fresh water basin. Danm. geol. Unders. Årbog 1972, pp Mertz, E. L. 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale niveauforandringer i Danmark. Danm. geol. Unders. II rk nr p. Mikkelsen, V. M. 1949: Præstø fjord. Dansk Botanisk Arkiv, 13, p. Milthers, V. 1943: Nordvestsjællands geologi. Danm. geol. Unders. V rk. nr. 6, 185 p. Morner, N. A. 1969: The late Quaternary history of the Kattegat sea and the Swedish west coast. S.G. U. Arsbok 63, no p. Miiller, S. 1903: Solbilledet fra Trundholm. Nordiske Fortidsminder 1, Petersen, K. S. 1978: Den postglaciale transgression og molluskfaunaen i Tude å-området, Store Bælt, Danmark. Danm. geol. Unders., Årbog 1977, pp Rørdam, K. og Milthers, V. 1900: Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk. Danm. geol. Unders. I rk. nr. 8, 143 p. Schou, A. 1945: Det marine forland. Folia Geogr. Dan., 4: 236 pp. Troels-Smith, J. 1937: Datering af ErtebøUebopladser ved hjælp af Litorina-Transgressioner og pollenanalyse. Medd. Dansk geol. Foren. Bd. 9, pp Troels-Smith, J. 1939: Stenalderbopladser og Strandlinier på Amager. Medd. Dansk geol. Foren. Bd. 9. pp Troels-Smith, J. 1942: Geologisk datering af Dyrholmfundet. Arkæol. Kunsthist., Skr., pp

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland CHARLE CHRSTENSEN DGF Christensen, C: Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2

Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2 Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet et på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2 NMU j.nr. 2493 Jørgen Dencker Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011

Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 FHM5260 Ceres Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 Moesgård Museum har d. 4. og 11. april 2011 udført arkæologisk forundersøgelse i form af prøveboringer i to udvalgte

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE

Læs mere

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet.

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Af DAN LAURSEN. Efter at Litorina Havet efter Fastlandstiden var transgredieret ind over Danmark og havde naaet sit Maximum, hævedes Landet op, og vi finder

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Manual for udtagning af pollenprøver Hvad er pollenanalyse? Pollenanalysen består i under mikroskop at artsbestemme og tælle pollen, at registrere hyppighedsforholdet

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Læsøs Post glaciale udvikling i relation til den Fennoskandiske Randzone

Læsøs Post glaciale udvikling i relation til den Fennoskandiske Randzone Læsøs Post glaciale udvikling i relation til den Fennoskandiske Randzone JENS MORTEN HANSEN DGF Hansen, J. M.: Læsøs Postglaciale udvikling i relation til den Fennoskandiske Randzone. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse ved Københavns Nordhavn

Marinarkæologisk forundersøgelse ved Københavns Nordhavn Marinarkæologisk forundersøgelse ved Københavns Nordhavn MAJ j.nr. 2552 Morten Johansen Marinarkæologisk forundersøgelse ved Københavns Nordhavn MAJ 2552 KUAS 2008-7.26.02-0013 Morten Johansen Trykt: 9/1

Læs mere

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og JENS LUDVIG SØRENSEN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Sørensen, J. L.: Guldborgsund. Geologiske forhold i

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en

Læs mere

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

LIFE14 NAT/DK/ Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær

LIFE14 NAT/DK/ Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær LIFE14 NAT/DK/000012 Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som

Læs mere

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1

Læs mere

Boringer i Lammefjordens inderlavning

Boringer i Lammefjordens inderlavning DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 6 / 41 Boringer i Lammefjordens inderlavning 197.670, 197.671, 197.672 & 197.673 Udført for Geopark Odsherred; Lammefjords projektet Peter R. Jakobsen,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Anvendelse af georadar

Anvendelse af georadar Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor

Læs mere

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar

Læs mere

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,

Læs mere

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag

Læs mere

Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs

Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst GUNNR LRSEN OG BØRGE KNUDSEN rv^"»lt' Larsen, G. og Knudsen, B.: Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn. MAJ j.nr. 2506

Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn. MAJ j.nr. 2506 Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn Dykkerundersøgelse MAJ j.nr. 2506 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Kalundborg Ny Vesthavn Dykkerundersøgelse MAJ j.nr. 2506 Jørgen

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Planterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964

Planterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964 Planterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964 (NNU j.nr. A.9166). Mette Marie Hald 1. Indledning Fra udgravninger i forbindelse med fjernvarmenedlægning langs Skindergade og Niels Hemmingsensgade

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere