Sms dig til flere brugere Porcelænshaven: Fra bogløst til bibliotekarløst bibliotek Smutvej til flersproget materiale kvit og frit

Transkript

1 Sms dig til flere brugere Porcelænshaven: Fra bogløst til bibliotekarløst bibliotek Smutvej til flersproget materiale kvit og frit pressen 13. m arts 2008 Fem GLASkLAre IT-TrendS

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl Historisk overenskomst BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: pd@bf.dk Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: , P: eirixon@gmail.com Karen Buus, Varde Bibliotek Tlf. A: , P: karenbuss@vardebib.dk Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: pkf@bib.aarhus.dk Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: , P: bsj@grevebib.dk Kim Josefsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf. A: , P: kjj@dbc.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: skl@bib.aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: , P: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: , P: E-post: jom@hvidovre.dk Jette Rasmussen, Varde Bibliotek jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: , P: Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Ann Oliveira, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl : Forsiden: Værsgo og skyl: Nye trends til de it-sultne. Jakob Boserup har fotograferet. Overenskomstforhandlingerne foregår i øjeblikket for fuld kraft. Eller rettere: de statslige er afsluttet, de kommunale er delvist afsluttet, og regionernes forhandling er brudt sammen. Men én ting er sikkert BF har opnået gode og væsentlige resultater. Både ved de helt specifikke BF-krav og fælles AC-forhandlinger har BF fået imødekommet stort set alle krav. En flot kulmination på det lange arbejde, som en overenskomstforhandling er, og hvor hele planlægningen og udtagelsen af krav begyndte tilbage i januar Samtidig gik der politik i den hen over sommeren, hvor politikerne på Christiansborg viste stor interesse for, hvem der skulle have mest»de varme«eller»de kolde«hænder i den offentlige sektor? BF s holdning var et klart nej til politisk indblanding, og heldigvis besindede politikerne sig i sidste øjeblik. Det første overenskomstresultat for BF kom i hus den 21. februar 2008 på det statslige område, hvor brikkerne faldt på plads i AC s forhandlinger med Personalestyrelsen efter 22 timers forhandling. Den 25. februar indgik AC delforlig med KL, og nu afventer man, at der genoptages forhandlinger mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og KL, som skal fastsætte de overordnede økonomiske rammer for det kommunale område. BF gik til forhandlingerne med ønske om væsentlige forbedringer på slutlønnen. Og det er lykkedes til fulde for begge uddannelsesgrupper både på start og slutløn, hvor der er givet væsentlige forbedringer på AC s lønskala. Derudover er de overenskomstansatte bibliotekarer DB ernes sluttrin hævet fra trin 6 til trin 7, og samtidig er lønnen på trin 7 blevet forhøjet. Kandidaternes startløn har fået et markant løft med om året, hvilket også kommer bibliotekar DB erne til gode, når de tager hul på deres tredje anciennitetsår. Forhøjelse af startlønnen var en vigtig prioritering for arbejdsgiverne og tydelig respons på rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor. I staten fik BF et tillæg til tjenestemændene, der ikke syner af så meget i forhold til stigningerne på AC-skalaen. Men efter et forhandlingsforløb med en træg modpart, er det et fornuftigt resultat. De kommunale tjenestemænd er ved redaktionens afslutning stadig ikke forhandlet færdig. Endelig lykkedes det BF at forhandle forbedringer for søndagsarbejdet. Vilkårene for specielt søndagsarbejdet er meget kritiseret af medlemmer og tillidsrepræsentanterne gennem årene. Derfor er det glædeligt, at det er lykkedes at opnå en 50 procent tidskompensation for søndagsarbejdet, så man optjener en halv time, for hver hele time, man er på arbejde. BF har dog samtidigt sagt ja til, at vagttillægget bortfalder for nye medarbejdere og i stedet forhandles lokalt. Under forudsætning af, at alle, der allerede har vagttillæg, bevarer dette. Der er mange flere resultater fra forhandlingerne, og disse vil BF selvfølgeligt både beskrive på bf.dk og i Bibliotekspressen. BF har sammen med de øvrige akademikerorganisationer indgået en historisk overenskomst, hvor vi har fået gode og væsentlige lønforbedringer på lønskalaen, som vi kan være tilfredse med. Jeg glæder mig til at sætte et solidt punktum for OK-08. PERNILLE DROST

3 INDHOLD I milliongæld til biblioteket Borgerne i Århus Kommune skylder næsten otte millioner kroner i biblioteksbøder. Trendy teknik Teknikken er ikke det, der volder problemer i dag, fastslår IT-faggruppen, der har kortlagt tidens it-trends. I lommen på din bruger»hvor finder man et billede af et dromedarskelet?«i Norge sms er de på livet løs med brugerne, der kan spørge om alt på mobiltelefonen. Trådløs revolution Ordet»off-line«forsvinder snart helt ud af ordbogen, spår Jan Damsgaard,professor ved Copenhagen Business School. Flere penge i posen Overenskomstforhandlingerne er ovre for denne gang læs resultaterne her. Bøger finder selv vej fra Kairo Ny abonnementsordning på Statsbiblioteket sikrer bibliotekerne det nyeste, flersprogede materiale på hylderne. Vejen til et netværk Mange uddannelsesbibliotekarer har ingen kolleger at snakke fag med med mindre, de melder sig ind i faggruppen Bibliotek og Uddannelse. Fra bogløs til bibliotekarløs Da CBS bibliotek i Porcelænshaven åbnede for to år siden, var det uden bøger. I dag er bibliotekarerne også væk I DETTE NUMMER Debat 12 Nyt fra det private 18 Nye stillinger 21 Jobnyt 26 Personnyt 26 Aktivitetskalender Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax bibliotekspressen@bf.dk Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister:Anette Lerche,lerche@bf.dk,Marie Brynskov, brynskov@bf.dk,sabrinemønsted,moensted@bf.dk. Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf ,fax epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor. bibliotekspressen

4 Find ny forskning Videnskab.dk er en ny forskningsportal, der går i luften i foråret Siden vil indeholde daglige nyheder og historier om dansk forskning. Målet er at give især unge en oplevelse af, at forskning er alt andet end tørre tal, og er blandt andet inspireret af den norske side Forskning.no. Videnskab.dk vil samarbejde med universiteter, DR og Experimentarium. Portalen finansieres blandt andet af Forsknings og Innovationsstyrelsen og Kulturministeriet. Ok med stefevajl mønsted En viskdenbaleig unsdelrøgese, fortegaet af et untivseriet i Enlagnd, har vist, at desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle, i hvkilen ræføkkelge de øvirge bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar, selv om de andre bogastver kommer huilbtertlulter! Det er, fordi vi ikke læser hvert eneklt botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled. Kilde: Dagbladet Information bryksnov Ny karriererådgiver Ann Christina Oliveira er fra 1. februar 2008 ny karriererådgiver i BF med hovedansvar for at vejlede medlemmerne om job og karriere. 28-årige Ann Christina Oliveira er uddannet cand.scient. soc. i socialvidenskab og pædagogik fra Roskilde Universitetscenter i Hun forlader en stilling som fuldmægtig på Studievejledningen på Copenhagen Business School, hvor hun har haft ansvar for vejledning af cand. merc.- og cand.merc. aud.-studerende, samt for intern uddannelse og arrangementer. mønsted Børn er stadig trofaste brugere af biblioteket men hvor længe? Foto: Scanpix Fremtidens biblioteksbørn Børn i den»digitale tidsalder«har andre krav end tidligere. Mens antallet af børn, der kom på biblioteket mindst en gang om måneden, var 51 procent i 1998, var tallet faldet til 39 procent i Det viser rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn,som Biblioteksstyrelsen lige har offentliggjort. Et bredt udvalg bestående af blandt andet børne- og skolebibliotekarer, forskere og repræsentanter for BF og Danmarks Biblioteksforening, har siden oktober 2006 tænkt nye tanker om børn og biblioteker. Derudover har blandt andre TV2, Danmarks Radio og Nationalmuseet været inviteret til at komme med idéer.folkene bag de interaktive communities for unge, habbo.dk og danfossuniverse.dk,har også fået foretræde. -Det har vi gjort for at få input fra folk, der laver noget, vi ved, virker, siger Anna Online guldgrube Facebook er med sine 60 millioner brugere en ren guldgrubefor reklamehajer og virksomheder. - Facebook registrerer brugernes færden på nettet, for eksempel hvad de downloader, og hvad de køber. Denne information er yderst interessant for virksomheder at få fingre i, siger ph.d. kandidat ved Institut for Menneskerettigheder (IMR), Rikke Frank Jørgensen, på instituttets hjemmeside. Da Facebook startede, så mange det som et uforpligtende netværk, mener hun. - Mange er senere blevet overraskede over, at det også er en kommerciel service, Enemark, børnebibliotekskonsulent fra Biblioteksstyrelsen, der har været tovholder på projektet. Projektleder og tidligere børnebibliotekar Lotte Duwe Nielsen fra Århus Kommunes Biblioteker har været BF s repræsentant i udvalget. -Det har været en fantastisk spændende og stærk oplevelse, siger hun. Rapporten giver ti bud på fremtidens tilbud til børn.blandt dem fremhæver Lotte Duwe Nielsen bud nummer fire om børns leg på biblioteket som en vigtig del af fremtidens tilbud til børn. -Endelig anerkendes leg som et nyt kulturområde,der skal satses på.leg bliver anerkendt som en del af kulturarven og børns kompetencer,siger hun. Rapporten kan læses på brynskov og at den information, der lægges ud, bliver brugt til at målrette annoncer og reklamer, siger Rikke Frank Jørgensen. Facebook har dog efter massiv kritik lovet kun at registrere brugere, der giver tilladelse til det. Men ifølge Rikke Frank Jørgensen er det uklart, om det er brugeren eller Facebook, der ejer billeder og tekst på siden. Det er nu blevet muligt at slette sin profil på Facebook, men mange har oplevet, at det kan være besværligt og tage lang tid, før sletningen reelt sker. Læs mere på mønsted bibliotekspressen

5 Økonomiske øretæver Det går hårdest ud over bibliotekerne, når der bliver sparet på kulturen i de 98 danske kommuner. 107,4 millioner kroner bliver det samlede biblioteksbudget barberet ned i 2008, hvilket svarer til fire procent af budgettet. På to år er der dermed sparet over 200 millioner på bibliotekernes budgetter. Til gengæld får teatrene og museerne henholdsvis 28 millioner kroner og 19 millioner kroner ekstra i forhold til sidste år. Det skriver kulturtidsskriftet Søndag Aften, der har lavet opgørelsen. De fortsatte nedskæringer gør bibliotekerne til det enkeltområde, der er hårdest ramt af strukturændringer efter kommunalreformen. I 2008 bliver stort set alle andre kulturområder friholdt for besparelser. - Der er skåret ind til benet, siger direktør i Danmarks Biblioteksforening Winnie Vitzansky. - Bibliotekerne kan ikke udvikle sig i takt med vidensamfundet, og det betyder serviceforringelser, siger hun. Formand for Danmarks Bibliotekslederforening, Jørgen Bartholdy, frygter, at nedskæringerne vil gå ud over for eksempel arrangementer og markedsføring. - Alt det, der skal trække nye brugere til, siger han og understreger, at så stor en besparelse for andet år i træk umuligt kan gennemføres uden personalereduktion. - Men det er ikke det værste. Det er, når arrangementer og ny udvikling forringes, siger han. mønsted I milliongæld til biblioteket Det er også bibliotekernes ansvar, at brugerne ikke kommer i gæld til bibliotekerne. Bøder uden varsel er rent»skrankepaveri«, mener bibliotekar på Københavns Hovedbibliotek. Foto: Scanpix 7,8 millioner kroner.så meget skylder borgerne i Århus Kommune i bøder for bøger, cd er og film, der er afleveret for sent. -Det svarer nogenlunde til,hvad det koster at drive et af de største lokalbiblioteker i et helt år, siger forvaltningschef forbibliotekerneiårhus,rolfhapel,til avisen MetroXpress. HvertårinddriverÅrhus Kommunefem millioner kroner i biblioteksbøder. I København,Århus og Odense punger lånerne årligt ud med i alt 18 millioner kroner i bødepenge.i Odense og Århus er pengene allerede medregnet i årets budget, hvilket er begrundelsen for, at de ikke indfører for eksempel sms-varsling, når afleveringsdatoennærmersig.enservice, Københavns Kommunes Biblioteker indførtei2006. Bibliotekerneskalikkeklynkeovertabte bødepenge,skriverbibliotekarpåkøbenhavns Hovedbibliotek Troels Brückner i et debatindlæg i dagbladet Politiken den 19. februar. -Ret beset har biblioteksbrugerne jo allerede én gang betalt for»gratis«biblioteker. Bøder uden varsel er i dag»ekstraskat«og»skrankepaveri«, skriver han. brynskov Love,love,love Bibliotek på tasken, på brystet ja, sågar i munden! I anledning af Valentines Day den 14. februar gik den svenske Biblioteksforening amok i lyserødt merchandise for at skabe fokus på de offentligt finansierede biblioteker op til valget i Sverige er det eneste land i Norden, der ikke har en national bibliotekspolitik, og det ønsker Svensk Biblioteksförening at gøre op med. Kampagnen med tasker, læbestifter, badges, sutter og tallerkner med logoet Library Love er et af midlerne til at nå politikernes hjerter. Download logo og kampagnemateriale frit på brynskov Attraktivstilling 17 personer søgte stillingen som ny rektor på Danmarks Biblioteksskole over dobbelt så mange som da Lars Qvortrup blev valgt til rektor ud af syv ansøgere. Hvem, der får stillingen, skulle ifølge Kulturministeriet blive afgjort før påske. Ansættelsesudvalget består af afdelingschef Steen Kyed og kontorchef Charlotte Wilhelmsen, Kulturministeriet, lektorer Jette Hyldegård og Hans Elbeshausen, Danmarks Biblioteksskole, dekan og professor Jan Molin, CBS, Institut for Organisation, direktør Svend Larsen, Statsbiblioteket og direktør Winnie Vitzansky, Danmarks Biblioteksforening. Jagten på Døssing brynskov kroner og æren venter modtageren af Døssingprisen 2008, der uddeles ved BF s generalforsamling den 1. og 2. november. BF s Hovedbestyrelse har netop sat navne på det udvalg,der skal finde prismodtagerne.medlemmerne er Agnete Hjorth,Århus Kommunes Biblioteker, Christine Banke, Roskilde Bibliotekerne ogiben Madsen- Østerbye,HerningBibliotekerne. Døssingsprisen er opkaldt efter Danmarks første biblioteksdirektør, Thomas Døssing( ), og har været uddelt siden brynskov bibliotekspressen

6 De fem trends 1. Teknikken er ikke udfordringen i dag. 2. Mashup:»Mastodontsystemet«forsvinder. 3. Semantisk web. Målet er intelligente sammenhænge mellem ressourcer på nettet. 4. Brugerdreven innovation. 5. Fremtidens brugergrænseflade skal kunne præsentere mange forskellige informationskilder. Kilde: bibliotekspressen

7 Topfem: TRENDY TEKNIK Otte it-eksperter fik af IT-faggruppen til opgave at pege på tidens fem hotteste it-trends. Den overordnede tendens var klar: Teknikken har vi, men copyright, penge og vanens magt stopper os i at udnytte den. tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP 1. trend: Teknikken kender vi Teknologi er ikke udfordringen i dag.det var det første, eksperterne blev enige om, da de blev bedt om at udpege tidens fem stærkeste tendenser. Udfordringen ligger i stedet i holdninger, jura, økonomi og tunge organisationsstrukturer. - Kultur og politik stopper os i at udnytte teknologien optimalt, siger Morten Nielsen, it-og projektkoordinator på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og bestyrelsesmedlem i IT-faggruppen, der havde stillet eksperterne opgaven. Bruger tagging på bibliotek.dk, hvor brugerne kan give bøgerne deres egne emneord, som»sort humor«,»ironisk«eller»hercule Poirot«, er for eksempel en teknologisk mulighed, som stoppes af politik. Strategien for bibliotek.dk giver ikke mulighed for direkte brugerinput, ifølge Morten Nielsen. - Undersøgelser viser, at brugerne faktisk ønsker at blive inddraget. Men det er en politisk diskussion, om man i en fælles national database vil tillade brugerne at lægge noget på, siger Morten Nielsen og understreger, at det ikke skal være sådan, at hver gang, der er en ny mulighed eller teknik, skal den anvendes alle steder. - Men at få brugerne i tale er en god ide. Vi skal bygge funktionalitet op, så vi»befinder os samme sted«på nettet som dem. De er vant til at blande sig og være med, siger han. Copyright er også et skældsord blandt de otte eksperter. It-konsulent på Borgerservice og Biblioteker i Århus, Jannik Mulvad, mener, at det skal være muligt at digitalisere bøger og musik og distribuere det uden begrænsninger. - Det vil fremme litteraturen og flytte bibliotekerne væk fra at være bogmuseer, siger han. Men det er ikke kun politik og jura, der bremser brugen af ny teknologi. Det er også brugerne og bibliotekarerne selv. På Århus Bibliotekerne har de måttet sande, at det er nødvendigt at tage små skridt, for, at alle kan følge med. - Vi har i biblioteksverdenen tænkt: Hvilke fede teknologier findes der lige nu, og hvordan kan vi implementere dem, siger han. - Men vi glemmer nogle gange at kigge på virkeligheden. De ansatte og brugerne er ikke altid klar til radikal innovation. Vi skal tage udgangspunkt i det, de rent faktisk efterspørger og løfte det op på et højere stadie, siger it-konsulenten. 2. trend: Ekstra service Mashup er den anden af tidens trends: Mastodontsystemernes æra er forbi, og i fremtiden vil funktionalitet blive bygget op af byggeklodser fra forskellige systemer, forudser eksperterne. SOA, Service Oriented Architecture, bliver et nøglebegreb. Det betyder, at den bagvedliggende tekniske arkitektur skal gøre det muligt at kombinere services fra forskellige tjenester. - Søger du for eksempel den nyeste bog af Stieg Larsson i bibliotekets søgesystem, så får du vedhæftet et direkte link til anmeldelsen af bogen på litteratursiden.dk, forklarer Morten Nielsen. Du får altså ekstra service ved, at litteratursiden.dk stiller deres funktion til rådighed. Et eksempel påmashup er tjenesten findvej.dk, hvor du med udgangspunkt i et almindeligt kort kan finde alt fra grønthandlere til skoforretninger, fordi tjenesten henter data fra andre sider. Du kan for eksempel søge efter apoteker på Østerbro i København, og små lysende pærer viser dig på kortet, hvor de ligger. Oven i købet er der grønt lys i pæren, hvis der er åbent lige nu, og rødt hvis der er lukket. bibliotekspressen

8 3. trend: Smarte sammenhænge Den tredje trend på eksperternes top fem er: Det semantiske web. Det er en vision for, hvordan internettet skal bygges op. Det handler om at gøre al viden tilgængelig i struktureret form pånettet og gøre computere i stand til at trække viden ud af en tekst og sortere og sammenstille informationer. Ifølge cand.scient. i datalogi og dansk Rune Stilling er det en vision, der ikke er gennemført i sin»rene form«og måske aldrig bliver det. Men tankegangen kan udnyttes i mindre målestok på bibliotekerne, fordi den»semantiske tankegang«kan gøre søgefunktioner bedre. Et forsøg på at lave en søgbar database ud fra en semantisk tankegang er siden freebase.com, der fungerer som Wikipedia, hvor alle kan lægge artikler ind. Siden adskiller sig ved, at forfatteren skal udfylde ekstra metadata om artiklen, så den bliver beskrevet i en mere struktureret form. - Vil jeg for eksempel oprette en artikel om en skuespiller, skal jeg udfylde felter for køn, fødselsdag og na- tionalitet. Det gør det nemt bagefter at søge på tværs i databasen. Eksempelvis kan jeg søge på alle russiske ten- nisspillere fra i freebase.com. Det vil du ikke umiddelbart kunne i Wikipedia, siger Rune Stilling. 4. trend: Slip kontrollen Den fjerde tendens kan groft sagt kaldes»opgør med kartotekskort og løftede pegefingre«, mener it-faggruppens Morten Nielsen. Det handler om at tage brugerne seriøst og inddrage dem, når der skal udvikles på biblioteket. - Indtil nu har tankegangen været at gøre kartotekskort tilgængelige på nettet og lære brugerne at læse dem. Vi skal i stedet tage udspring i deres adfærd på nettet, siger han og understreger, at tjenester som amazon. com og librarything.com, hvor brugerne kan skabe deres egen»boghylde«, skrive anmeldelser og dele viden, er væsentligt længere fremme end bibliotekerne. - Bibliotekerne skal komme videre end til diskussionen af, om de skal opbevare brugernes madopskrifter og fladskærmsanmeldelser eller ej, siger han. - Det handler ikke om, hvilken information, der har størst værdi vores som professionelle eller brugernes, siger han. - Det er lige meget værd. En bruger er måske ekspert i hækling eller kvantemekanik, men bibliotekaren kan organisere den viden, så den bliver formidlet og kan bruges af andre. Men bibliotekerne skal også mene det, hvis de beder brugerne om at byde ind. It-udvikler i Århus Jannik Mulvad oplever, at bibliotekarerne har svært ved at slippe kontrollen. - Hvis»frivillige Søren«vil lave en digtinstallation på biblioteket, skal biblioteket sige»ja tak«og ikke tænke»passer det nu lige ind?«brugerne gider kun, hvis de reelt får indflydelse, siger han. It-ekspertpanel It-faggruppen har nedsat et ekspertpanel, der skal diskutere teknologiske trends. Ekspertpanelet bestod denne gang af: Adrian Price, Bibliotekar ved DVJB s it-enhed, Birthe Christensen-Dalsgaard, udviklingschef, SB, Charles Seger Jakobsen, Informationsarkitekt, DB, Gitte Barlach, projektleder, Borgerservice og Biblioteker, Århus, Jannik Mulvad, itkonsulent, Borgerservice og Biblioteker, Århus, Kasper Løvschall, udviklingskonsulent, AUB, Per Mogens Petersen, Direktør, DBC s Netdivision og Thomas Angermann, udviklingschef, Gentofte Bibliotek. 5. trend: Tænk skævt Den femte og sidste trend er, at bibliotekerne i fremtiden skal præsentere en samlet indgang, både til de fysiske materialer og de virtuelle ting på nettet, der er relevante for brugerne. Indgangen kan både være global og lokal, og informationskilderne skal være både ekspertbaserede og brugergenererede. - Primitivt sagt, så er der en masse information i kaosset, men vi skal lave systemer i den information og præsentere den for brugerne på nye måder, siger Morten Nielsen og kaster tekniske ideer på bordet som aquabrowser, adaptive web search og tagclouds. 8 bibliotekspressen

9 Total Disc Repair Danmark er en afdeling af SUND SOUND og en del af den verdensomspændende organisation TOTAL DISC REPAIR, som er markedsledende indenfor disc-reparation. Med eneret for Danmark tilbyder vi professionelle disc-reparationsmaskiner dækkende ethvert behov -ogenhver prisklasse -samt kvalitetsreparation af alle disc-formater. SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM

10 Mobil-bibliotekar: Ilommenpådin bruger Spørg om hvad som helst, når som helst på sms. I Norge er mobiltelefonen blevet en tekstsabrine MØNSTED foto JAKOB BOSERUP»bibliotekarisk hotline«. Er derligesåmeget alkohol iølskum som iøl? Sådan lyder en af de sms er, norske bibliotekarer fik i2007. INorge kan brugerne sms e med en bibliotekar gennem den norske udgave af Biblioteksvagten, Bibliotekssvar. Smstjenesten eretsupplement til og chat. Men det er en lidt anden slags spørgsmål, der tikker ind på den»bibliotekariske hotline«, end deervant til, siger den norske projektleder Jørn Helge Dahl, der fortalte om sine erfaringer på konferencen Biblioteket ihånden på Danmarks Biblioteksskole istarten af året. -Spørgsmålene bærer præg af, atfolk går rundt ibyen eller sidder på en bar og sender spørgsmålet idet sekund, de undrer sig over noget, siger han og kalder mange af spørgsmålene for»kuriosa«: Hvor tæt skal biler køre, før det kaldes en kø? Hvorfor har vipigment? Hvor finder man etbillede af et dromedarskelet? Eller sågar: Hvad skal jeg have til middag? Det erkorte, simple spørgsmål, men som ofte er svære atsvare på, især med sms ens begrænsning på160 tegn pr. svar. -Det kræver meget afbibliotekaren. Brugerne er gode til at komprimere sproget. Det erbibliotekarer ikke, siger Jørn Helge Dahl, der mener, bibliotekarer skal skippe»fyldesætningerne«og ikke være såbange for at blive misforstået. Det norske projekt består af 55 biblioteker og250 bibliotekarer. Målet er at svare på sms erne inden for 15til 30 minutter. -Svartiden er afgørende for, ombrugerne gider spørge, siger Jørn Helge Dahl, der ser spørgsmålstjenesten som en naturlig forlængelse afatkunne forny ogreservere materiale over mobiltelefonen. Kultur på sms Det erikke kun inorge, atbibliotekerne har fået øje påmobiltelefonen. Silkeborg Bibliotek eretafdedanske biblioteker, der eksperimenterer med sms-tjenester.»bogbus-sms«er netop blevet lanceret, hvor brugerne får ensms et kvarter før bogbussen kommer til et bestemt stoppested, hvis de har tilmeldt sig. Bibliotekar påsilkeborg Bibliotek Jørgen Bech Pedersen, der er hovedmanden bag forsøgene, understreger, at det er vigtigt, at sms erne kommer automatisk, når brugerne én gang har meldt sig til. - Folk er presset med tid og gider ikke gøre noget aktivt med mobilen, hver gang de skal have noget at vide, siger han. Biblioteket har også sat tre mobiltjenester igang på børnebiblioteket:»få en sms, når der spilles World ofwarcraft eller andre computerspil«,»når Spørg Olivia får besøg af en gæsteekspert«eller»få tips til gode bøger.«for at få gang i sms erne har bibliotekarerne blandt andet lagt»skattekort«ind ibøgerne, hvor der står:»du har fundet en skat! Vil du se, hvad der ellers erikisten? Så send en sms«bibliotekarerne svarer tilbage med en række nye titler. Det er kun enlille håndfuld børn, der har sms ettilbage for at se flere»skatte«. Jørgen Bech Pedersens forklaring er, at det ikke er nok bare atteste tjenesterne idet små. -Hvis deskal lanceres for alvor, skal det bakkes opafreklame og af personalet. Men hans råd er, atbibliotekerne skal kaste sig ud idet. -Der er mange enkle tjenester, der ikke er mere komplicerede atoprette end enblog, siger han. Der erdog tekniske spidsfindigheder som flaskehalsproblemer, hvor der går tid, før sms en når frem, eller aldrig når frem. Så det er en god idé at teste tjenesten, før den lanceres. Det behøver heller ikke koste en bondegård at komme igang. Silkeborg Bibliotek betaler kroner omåret for en såkaldt mediekode, og køber enpulje sms er joflere, jo billigere. Derfor er samarbejde med andre biblioteker værd atoverveje. Hent viden Geokodning er en anden mobil-tjeneste, der snart vil banke på døren til danske biblioteker. Det er et amerikansk begreb, hvor man kan hente information ned på sin mobil om det sted, man befinder sig. Det kræver en mobil med GPS, og at man downloader et program på sin telefon. - Som kulturformidlere ville det være oplagt at lave en by rundtur eller en skattejagt, hvor folk får informationer om næste sted, de skal finde, siger bibliotekar Jørgen Bech Pedersen. Telefonens kamera kan også blive en del af formidlingen. På en udstilling om for eksempel maleren Vincent Van Gogh kan man sætte en kode ved hvert maleri. Ved at sende et billede af koden til et bestemt nummer, får man en beskrivelse af maleriet. n moensted@bf.dk 10 bibliotekspressen

11 Trådløsrevolution Ketchupflasken vender bunden i vejret og det store skvulp er på vej, siger professor fra Copenhagen Buiness School om mobile- og tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP trådløse teknologier.»off-line«hvad er det? Om to år kender vi ikke det begreb, spår professor i trådløse teknologier ved Copenhagen Buiness School (CBS) Jan Damsgaard. Vi vil nemlig være online døgnet rundt, fordi Skvulpet er på vej. Trådløse teknologier tager snart et kvantespring frem, forudser professor Jan Damsgaard fra CBS. Blandt andet vil vi alle konstant være online på mobiltelefonen. mobiltelefonen bliver vores direkte adgang til nettet når som helst, hvor som helst. - Det koster under én dollar at sætte en chip i mobiltelefonen, så den har trådløs internet-dækning op til 30 kilometer væk, siger Jan Damsgaard. Han påpeger, at vi i gennemsnit har vores mobiltelefon i 18 måneder, så om halvandet år vil de fleste have den nye teknologi i deres telefon. - Det betyder, at vi har adgang til informationer, lige meget hvor vi er. Vi skal ikke ind på et kontor, tænde computeren og vente. Vi er på med det samme, siger han. Men det kræver, at de, der leverer information, begynder at tænke anderledes, mener han. - De skal være gearet til at komme ud på forskellige platforme. Læser du for eksempel påekstra Bladets hjemmeside, at Kronprinsesse Mary er gravid, er det ikke den første nyhed, du skal se igen, når du taster dig ind via din mobiltelefon, siger han. Han mener, udviklingen går i mod, at indholdet skal være mere skræddersyet, og at siderne skal registrere den enkelte brugers præferencer og gøren og laden på siderne, så der bliver samspil mellem net og mobil. Det vil også tage tid, før vi udnytter mobilens muligheder optimalt, mener Jan Damsgaard. - Da tv et kom frem, så man teater på tv, og radioen spillede kun radiosymfonier. Det tager tid at finde den form og det indhold, der passer, siger han. - For bibliotekerne handler det for eksempel om, at mobilen ikke kun er en»distributionskanal«til hjemkaldelser og meddelelser. Det er et tovejs-kommunikationsredskab, siger han. Lommecomputer Hvis mobilen i fremtiden skal fungere som»computeren i lommen«, hvordan kommer den så til at se ud? I dag kan selv små damefingre have svært ved at taste lange sms er på mobiltelefonen. Det løser sig, ifølge Jan Damsgaard, med en trykfølsom skærm. Og et godt bud er computerfirmaetapples nye iphone, mener han. Telefonen indeholder alt fra kamera til GPS, den kan surfe på nettet, spille musik og vise film. For at ringe op, trykker du blot på et navn i kontaktlisten. Han kalder iphonen for en»dark horse«, fordi den meget vel kunne blive næste generations mobil. - Designet er lækkert, og manualer er ofte overflødige, fordi Apples produkter er så lette at bruge, siger han. - Det er en stor fordel. Det trådløse net, der bredder sig som en steppebrand over hele verden, vil ændre mange af de vaner, vi har i dag. En tur på biblioteket for at låne en bog, i Blockbuster efter en film eller hos Fona for at købe den sidste nye cd med Madonna er snart fortid, mener Jan Damsgaard. - I løbet af et års tid vil de fysiske medier ikke eksistere mere. Alt kan downloades og altid i den bedste udgave, siger han. Allerede nu findes der MNS Musicstream, hvor du for 69 kroner om måneden kan streame 1,5 millioner sange. Det samme koncept for film, forudser Jan Damsgaard, er lige om hjørnet. - Så behøver vi snart ikke gå på biblioteket længere, siger professoren. n moensted@bf.dk bibliotekspressen

12 D ebat Samtænk uddannelserne! Mange kommuner er i gang med eller har afsluttet en drøftelse af den kommende biblioteksstruktur. Det har ført til ændringer i biblioteksbilledet, beskæring i antallet af filialer, og der er mere end nogensinde fokus på folkebibliotekets roller som vidensformidler,»open-learning-center«, kulturhus, mødested og lokalt servicecenter. Kombi-biblioteker, eller integrerede biblioteker, indgår også i disse drøftelser. Jeg må imidlertid konstatere, at denne biblioteksform, hvor man ønsker at skabe synergi mellem skolens pædagogiske servicecenter, skolen som kulturcenter og det lokale folkebibliotek ikke har fundet gehør ret mange steder. Der tales meget om det, der skrives alenlange rapporter, men i realiteten er det småt med konkrete initiativer. Der er mange barrierer for et sådant udviklende samarbejde. En af dem er fagprofessionerne og de dertil knyttede fagkulturer. Vi ved fra en række undersøgelser, at fagprofessionernes kulturer dannes i grunduddannelsen. Der er således mange myter om, at folkebibliotekarer ikke har tilstrækkelig indsigt i børns pædagogiske udvikling samt læseudvikling, og at skolebibliotekarerne KRIMI MESSEN H RSENS 5. og 6. april 2008 Det gamle Statsfængsel Arr.: Horsens Bibliotek ikke har tilstrækkelig biblioteksfaglig indsigt. Derfor vil det være fremmende for det senere samarbejde, hvis folkebibliotekarer og skolebibliotekarer kommer i samme uddannelsesmiljø i deres grunduddannelse. Det ville være ønskeligt, hvis hele eller dele af skolebiblioteksuddannelsen en efteruddannelse af folkeskolelærere foregik på biblioteksskolen, således at de to faggrupper uddannes i samme uddannelsesmiljø. Det vil også være ønskeligt, hvis skolebibliotekarer og folkebibliotekarer deltog i fælles efteruddannelsesforløb. En anden vej er at organisere skolebiblioteker og folkebiblioteker i samme organisation. I Fredericia mødes skolebibliotekarerne for eksempel jævnligt med bibliotekschefen, som giver dem biblioteksfaglig sparring, og som er deres anden chef udover skolelederen. Jeg synes, det er helt rigtig tænkt. Per B. Christensen, formand for børne- og kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kerry Max Cook: Chasing Justice forfatterinterviews "børnefængsel" prisoverrækkelser fængselsmuseum skurkologi foredrag messestande café special effects kunstudstilling Galt bødesystem Ofte har jeg oplevet, at når snakken falder på biblioteket, så drejer samtalen sig lynhurtigt ind på bøderne. Hvor er de høje, og kan det virkelig passe og så videre. Mange mennesker forbinder folkebiblioteketmed et bødesystem, og det er da uheldigt for os som institution. Jeg er enig med Mona(Madsen, red.) i, at selvfølgelig skal der være en konsekvens i ikke at aflevere materialet. Men konsekvensen skal også stå mål med»forbrydelsen«. For mig at se har målet med bøderne flyttet sig.oprindeligt blev det indført for at få materialerne til at cirkulere. Det var målet. Nu er målet mange stedet at få nogle penge i kassen. Og der går den galt,syntes jeg. Nej, ladoshaveethumantbødesystem, hvor vi hjælper folk så meget som overhovedet muligt med at få afleveret til tiden. Et bødesystem, hvor målet er at få så få penge i kassen som muligt, da det jo betyder, at vi får en høj cirkulation af materialerne. Og flere folk vil begynde at forbinde biblioteket med andet end et urimeligt bødesystem. (Læs hele indlægget på Michael Larsen, voksenbibliotekar, Odense Centralbibliotek Gammel nyhed Hvor var Bibliotekspressen, da folketingets politikere gav Politiets Efterretningstjeneste lov til at søge fortrolige oplysninger i den offentlige forvaltning uden at spørge andre end sig selv? Hermann havde en bagside,der blandt andet citerede Birthe Rønn Hornbech men i øvrigt mest handlede om kameraer.og Helge Scheuer skrev et læserbrev. Resten var stilhed,så vidt jeg husker. BF og Drost var på banen, allerede i ( ) Dereralleredeskåretmangeskiveraf det der hed»retssamfundet«og befolkningen er mere ligeglad og mere accepterende over for kontrol og overvågning end nogensinde før. Egentlig burde bibliotekerne kæmpe for informationsfriheden men hvis borgerne er helt ligeglade,hvad så? At Vitzansky og Vesterager tilsyneladende er to år om at opdage problemet og prøver at tørredet af på BS, må jegvisthellerelade være med at kommentere. (Læs hele indlægget på Finn Bredam, bibliotekar 12 bibliotekspressen

13 Større kompensation for at arbejde om søndagen, et ekstra løntrin og barns anden sygedag er nogle af de foreløbige overenskomstresultater. Tillidsmænd fra BUPL demonstrerede for mere løn i februar En konflikt truede, men natten til den 1. marts blev der indgået forlig for de kommunalt ansatte. Foto: Scanpix Overenskomst 2008: Flerepenge iposen af MARIE BRYNSKOV -Det er gået rigtig, rigtig godt. Sådan siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, om de foreløbige resultater af overenskomstforhandlingerne for medlemmer af BF,der arbejder i henholdsvisstatenogkommunerne. Forhandlingerne for de statsansatte blev afsluttet den 20. februar efter i alt 22 timers forhandlinger og endte blandt andet med et ekstra løntrin 7 til bibliotekarer DB, en årlig lønstigning på kr.til nyansatte kandidater og retten til barns anden sygedag. Ifølge Pernille Drost har BF siddet ved forhandlingsbordet med ét hovedkrav:højere løn. Det var der lydhørhed over for. -Vi kunne mærke,at der var langt flere midler at forhandle om end i 2005, siger hun. Blandt knasterne var lønnen til tjenestemændene, erkender hun. En beskeden lønstigning på kroner. -Vi havde flere gange fremlagt vores krav for Personalestyrelsen, der hver gang blankt afviste uden saglig begrundelse, siger hun. Ifølge Pernille Drost var arbejdsgiverne i år mest fokuseret på at hæve startlønnen foroverenskomstansatte, fordilønforskellen mellem det private og det offentlige er blevet forstorogskaberetrekrutteringsproblem. Klokken tre om natten lykkedes det alligevel at få et tillæg hjem til tjenestemændene. - Set ud fra de klare afvisninger, vi fik i starten, er jeg glad for, vi alligevel fik et resultat,siger Pernille Drost. Belønning for weekendarbejde Aftalen fordekommunalt ansatte mellem KTOogKLfaldt på pladsnattentil den 1. marts, og dermederenkonflikt undgået. Aftalen indebærerenlønstigningpå7,93 procentovertre år,barns anden sygedag og 50 procenttidskompensationfor arbejdepåsøndage.i fremtiden vilenfem timers søndagsvagt kunneveksles til syvenhalvtimes afspadsering en anden dag. - At arbejde om søndagen er en gene, som man skal kompenseres for. De nye regler gør det lettere at flekse sig til en hel fridag en anden dag, siger Pernille Drost. Statsansatte Løntrin 7 nyt sluttrin for bibliotekarer DB: Giver ca kroner mere i løn om året. Løntrinene hedder nu 1-7. Trin 3 og 6 springes over. Lønstigning: lønstigning på alle AC-løntrin på 1,3 procent, dog 1,85 procent på kandidaters sluttrin 8. Lønnen for tjenestemænd vil stige med cirka kroner årligt. Største stigning sker for nyansatte kandidater,der fremover får løntrin 4 som starttrin. De kommer til at tjene ca kroner mere årligt. Afskaffelse af trin 4 på AC-lønskalaen kommer også bibliotekarer DB til gode, når de springer fra trin 2til trin 4. Lønnen for kandidater på løntrin 8 stiger med ca kroner årligt. Lønstigninger over tid: I alt: 8,37 procent indtil 2010 Barsel: Bedre forældreorlov 6 uger til moren, 6 uger til faren og 6uger til deling med fuld løn. Sygdom: Ret til barns anden sygedag Arbejdstid: Mulighed for at arbejde op til 42 timer om ugen mod betaling.»prisen«for aftalen er, at det faste vagttillæg på kroner, som alle indtil nu har haft ret til, forsvinder for alle, der ansættes efter den 1. april2008. Fremover forhandles det som et personligt funktionstillæg. Aftalerne forventes sendt til urafstemning hos BF s medlemmer i marts. Derefter træffer BF s hovedbestyrelse den endelige beslutning. brynskov@bf.dk Kommunalt ansatte Ekstra løntrin 7 for bibliotekarer DB som for de statsansatte, løntrin 3 og 6 springes over. Lønstigning: Generel lønstigning på de enkelte AC-løntrin på 1,5 procent på alle trin, dog 2,3 procent på trin 8 Lønstigning over tid: 7,93 procent over tre år.4 procent i år. Vagttillæg søndag: Der indføres 50 procents tidskompensation for søndagsvagter.det betyder,at hvis man arbejder fem timer en søndag, kan man afspadsere 7,5 timer en anden dag. Det centrale vagttillæg: på kroner afskaffes (allerede ansatte beholder det). Fremover skal der forhandles tillæg med arbejdsgiveren. Cand.mag. ere omfattes som noget nyt af aftalen om vagttillæg. Barsel og sygdom: Seks ugers betalt barsel til faren. Ret til barns anden sygedag. Ferie: 2-4 seniorferiedage til årige. Arbejdstid: Mulighed for at arbejde op til 42 timer om ugen mod betaling. Læs mere på bibliotekspressen

14 En gratis abonnementsordning gør det let for bibliotekerne at være up to date med det nyeste indvandrermateriale. Det er Bibliotekscenter for Integration (SBCI), der står for ordningen. Foreløbig har tilbudet fået udlånet til at stige med en fjerdedel. Foto: Jakob Boserup Bøgerfinderselvvej frakairo Ny abonnementsordning på indvandrermaterialer har givet flere og nyere materialer på hylderne og flere brugere på bibliotekerne. tekst THOMAS NØRGAARD PEDERSEN foto JAKOB BOSERUP - Tidligere var en del af materialet ret gammelt. Nu elsker jeg at kunne sige til brugerne, at de her bøger er købt i januar i Kairo, smiler Britta Nordly fra Fredericia Bibliotek. Løbende og med et halvt års mellemrum dumper der automatisk en ny bunke indvandrermateriale ind hos biblioteket. Bestillingen lyder på mix-depoter og lyndepoter på henholdsvis 12 og fem forskellige sprog, og de brugte depoter sendes samtidig retur til SBCI (BiblioteksCenter for Integration), som sender dem videre ud til et andet bibliotek, der ikke har haft materialerne før. Detlyder simpelt og er det egentlig også. Detdrejersig om at undgå, at hver enkelt bibliotekarpåhvert enkelt bibliotekheletiden skal opfinde den dybe tallerken. -Vihar tagetkonsekvensenaf, at det et langtstykkehen af vejenerdesamme materialer,bibliotekerneefterspørger. I stedet foratbåde de og vi skal brugelang tidpåindividuelletelefonbestillingerog masserafadministration,har vi laveten abonnementsordning. Detsikrer bibliotekerneenstående og dynamisk samling mednyt materialeoggiverosmulighed for at planlæggeogoptimereindkøbene, forklarer FlemmingMunch,områdeleder på Statsbiblioteketogøverste ansvarlige for udviklingenafsbci. Medenudlånsstigningpå25procent til bibliotekernedet første år er resultatet til at tage og føle på.der er kommet flere materialer på hylderne,ogbibliotekerne virker tilfredse medudvalget. -Dehar stadig mulighedfor at lave individuelle bestillingervia specialdepoterne,men de udgør faktisk kunfireprocent SBCI s abonnementssystem: Bibliotekerne kan vælge to forskellige abonnementer, der begge indeholder bøger, musik og film, skøn- og faglitteratur og børne- og voksenmaterialer. Hver sjette måned får det enkelte bibliotek automatisk udskiftet indholdet i depoterne, så der hele tiden er nyt materiale. Depoterne er gratis, og bibliotekerne kan vælge begge typer samtidig: Lyndepoter: tilbydes på de fem mest efterspurgte sprog og indeholder helt nye materialer indkøbt i indeværende år med cirka 50 eksemplarer pr. depot. Mix-depoter: tilbydes på de 15 mest efterspurgte sprog og indeholder materialer, der er max. fem år gamle med cirka 80 eksemplarer pr. depot. 14 bibliotekspressen

15 Hvad er SBCI? En sektion i Statsbiblioteket, der stiller bøger og film gratis til rådighed på 30 forskellige sprog til biblioteker. Rådgiver desuden om biblioteksbetjening af etniske minoriteter. af de samledebestillinger, og målt på eksemplarniveau er det kunénprocent, der ikke gårgennem de abonnerede lyn- og mixdepoter,siger han. Vigtig markedsføring Mendet er ikke nokbareathavenye materialer.kunderne skal ogsåvide,atde er der.abonnementsordningenbetyder, at SBCI kender efterspørgslen lang tidi forvejen, og derforkan centret lave flersprogede postkort,foldereogplakater, somsendes ud sammen meddepoterne, så bibliotekernekan markedsføre de nye materialer på kundernesmodersmål. Nårtiden er til det, giverfor eksempel FredericiaBibliotekden fuldpr-skrue påbiblioteket, idelokaleugeaviser og dagblade og i35daginstitutioner. -Gennem vorespædagogiskesprogkonsulenthar vi lavetenaftaleom, at vi kanhænge plakaterne op ibørnehaverne. Så serforældrenetilbudet, nårdehenterogafleverer deres børn,siger Britta Nordly.Ogdet virker. -Alleredeførste gang,vigjordedet, kunnevimærke,atder komnogle,som ikke havdeværet herfør.eftersomder kommer nytmateriale hverthalve år,er der størresandsynlighedfor,atdekommerigen, siger hun. Manglendesprog SBCI s bogindkøbbegrænsersig hvertår somudgangspunkt til de ti mest efterspurgtesprog, og det harmedført en del kritik og frygt for, at de småsprogbliver glemt. MenFlemmingMunch mener, at manernødttil at værerealistisk. -Defem størstesprogstårfor næsten 75 procentafefterspørgslen, mens de ti fokussprogstårfor mere end95procent. Detskalvoresindkøbselvfølgelig afspejle,for ingenhar glædeafmaterialer, der står og samler støvpåhylderne.for Daglig leder af Bibliotekscenter for Integration (SBCI), Eva Fahnøe Buch, ved indvielsen af centrets nye lokaler på Christianshavn den 7. november at undgå skævvridningrevurderer vi indkøbsstrategien hvertårmed input fra blandt andet det nationaleindkøbsteam og Etnisk Biblioteksudvalg,siger han. n Thomas Nørgaard Pedersen er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk Den anerkendende samtale i et fejlfindersamfund en FaBuLær temadag inkl. generalforsamling fredag den 11. april 2008 kl (14-15) Kom og få inspiration til de daglige samtaler med brugerne af dit bibliotek. Journalist Gitte Løkkegaard (kendt fra Løkkegaards på P1) vil bl.a. vise os hvordan hun forbereder sig på samtaler, hvordan hun erkender sine egne fordomme og anerkender samtalepartnerens egen sandhed. Se mere i BFs kalender. Fokus på Fremtidens Fælleskatalog Muligheder og ønsker til Danbib som arbejdsredskab. En temadag arrangeret af FABITA Bibliotekarforbundets faggruppe vedrørende kataloger. Den 8. maj 2008 på Vejle Bibliotek Kl Ankomst og kaffe kl Se programmet på Tilmelding også for ikke-bfere via kalenderen på Bibliotekarforbundets hjemmeside: http.// bibliotekspressen

16 Vejentil For mange uddannelsesbibliotekarer er faggruppen Bibliotek og Uddannelse den eneste mulighed, hvis de vil diskutere fagligt med ligesindede. tekst JO BRAND illustration ANNA MARGRETHE KJÆRGAARD Nårbibliotekarertakkerjatil et jobpået uddannelsessted, siger de ofte også ja til en hverdag uden kollegaer,de kan have fagligesnakkemed. -Mangeafuddannelsesbibliotekarerne arbejder alene og har derfor ikke noget fagligt netværkpåderes arbejdsplads, fortæller Anne MarieBusch-Petersen, medlem af bestyrelsen ibf sfaggruppe BibliotekogUddannelse. Faggruppens omkring 230 medlemmer kommer hovedsageligt fragymnasierne, seminarierne,social- og sundhedshjælper-skolerne,detekniskeskoler, handelsskolerne og de erhvervsfaglige grunduddannelser.men allemedlemmer af BF,der har en interesse for området, er velkomne. Anne MarieBusch-Petersenerselv ansat på Blaagaards Seminarium, der er en del af Center for Videregående UddannelseiStorkøbenhavn.Hun arbejder til daglig sammen medénanden bibliotekar. Mendet er de færreste uddannelsesbibliotekarer, der er så heldige, nårdet kommer til ligesindede kollegaer.derforser Anne 16 bibliotekspressen

17 et netværk MarieBusch-Petersendet somenaffaggruppens vigtigste opgaver at skabe nogle rammer,hvoruddannelsesbibliotekarer kantalemed andreuddannelsesbibliotekarer. -Viafholder konferencer,møder og andre former for arrangementer,hvor medlemmerne kanskabe sig et fagligt netværk. Man har brug for faglig sparring,når manikkearbejder sammen med nogen, der har samme funktion som én selv.når maneralene, harman ingenat vendesinespørgsmål med. Derfor er det vigtigt, at vi støtter netværksdannelsen, så folk kandiskuteremed ligestillede, hvordan de for eksempel bedst profilerer sig selv og biblioteket, siger AnneMarie Busch-Petersen. Selv skabe netværk Detenesteformaliserede netværk, der er ibibliotekoguddannelse, er gymnasiebibliotekarernes. Restenmåmødeoptil faggruppensarrangementerogselvtage Gruppens formål er blandt andet: At arbejde for at løse de uddannelsessøgendes biblioteksbehov. At arbejde for at få faguddannede bibliotekarer på uddannelsesinstitutionerne. At støtte den enkelte bibliotekar, der arbejder på en uddannelsesinstitution. Hjemmeside: Kilde: Bibliotek og Uddannelse initiativ,hvisdevil møde kollegaer,de kan diskutere job med. -Viforsøgeratafholde minimum en konference hvertår, hvor allemedlemmer er velkomne.derudover har vi tradition for af og til at holde et arrangement for de nyindmeldteigruppen, somoftestogsåer nyansatte. Her kan de få faglige indspark fra folk, der har været ansat på et uddannelsesbibliotek i længere tid og fra repræsentanterfra Biblioteksstyrelsen, fortæller Anne MarieBusch-Petersen. Faggruppen sørger normalt for at afholde diversearrangementermidti Danmarkfor at tage hensyn til medlemmerne, der kommer frahelelandet. Men gruppen har lige holdt et møde under titlen»sæt pris på din faglighed«ibåde Vejle og København. Herdiskuteredede lønspørgsmål og karriereplanlægning, forklarerannemarie Busch-Petersenog fortæller,atder somregel møder mellem 40 og 80 deltagereoptil de forskelligearrangementer. Studietur Stockholm Faggruppen, der blev etableret i1977, er somnoget heltnyt netopigang medat arrangere en to-dages studietur i marts 2008, der går til Stockholm. Her har medlemmernemulighedfor at møde kollegaer fra både Sverige, Norge og Finland. -Meningener, at folk skal blive præsenteret for nye ideer og få snakket med hinanden, fortæller Anne MarieBusch- Petersen. Menselvomdet lyder hyggeligt, skal manikketro,atbibliotekoguddannelse kun går ud på,at uddannelsesbibliotekarer skal møde andre uddannelsesbibliotekarer. Faggruppen Bibliotek og Uddannelse Pris for medlemskab: 300 kroner om året. Derudover er der udgifter forbundet med de enkelte arrangementer, for eksempel kommer studieturen til Stockholm til at koste omkring kr. for medlemmer, mens nogle af møderne er helt gratis. Medlemsfordele: Ud over mulighed for deltagelse i diverse arrangementer, modtager medlemmerne medlemsbladet Uddannelsesbibliotekaren to gange om året. -Viarbejder ogsåfor at påvirkebf s holdning på relevante områder for eksempel på BF s generalforsamling i 2004 iforhold til Strukturreformen og i2002 iforhold til skolebiblioteker, siger Anne MarieBusch-Petersen. Dererogsåethøjereformålmed at skabenetværk, siger hun. -Målet medfaggruppen er jo isidste ende at få udviklet uddannelsesbibliotekarernes informationskompetencer og dermedudvikle brugerneskompetencer. Menman kanikkearbejde uden netværk. Derskalværenogen, der sørgerfor,atder er ordentlige arbejdsvilkår,så man i sidste ende kanudføre sitarbejde -nemlig at arbejde for de studerende og for underviserne. Og det kanman ikke,hvisman ikke harnogen at sparre medfagligt. n Jo Brand er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk bibliotekspressen

18 Nyt fra det private område Krav på opsigelsesvarsel? Er du tidsbegrænset ansat, har du ikke krav på yderligere varsel, før du opsiges. Der er dog visse tilfælde, hvor det ikke er helt klart, hvilke krav, du har. For eksempel, hvis du er vikar for en sygemeldt person, der pludselig vender tilbage. Foto: Scanpix En tidsbegrænset ansættelse er der tale om, når tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed. Det fremgår af Lov om tidsbegrænset ansættelse. Er der tale om en tidsbegrænset ansættelse, har den ansatte ikke krav på yderligere varsel, inden fratræden kan ske. En faglig voldgift har netop taget stilling til, om der var tale om en tidsbegrænset ansættelse i et par situationer, hvor fratrædelsen var aftalt til at ske ved indtræden af en bestemt begivenhed (voldgiften vedrører sager på det kommunale område, men har generel betydning.) Der var konkret tale om et barselsvikariat og to sygdomsvikariater. I alle tre tilfælde blev den endelige slutdato for vikariatet først kendt i løbet af ansættelse, og den faglige organisation FOA gjorde gældende, at de pågældende havde krav på deres overenskomstmæssige opsigelsesvarsel. FOA fik imidlertid ikke medhold i dette synspunkt. Med henvisning til blandt andet lovens forarbejder slog opmanden, højesteretsdommer Poul Søgaard, fast, at ophør af en medarbejders barselsorlov eller sygemelding er udtryk for indtrædelse af»en bestemt begivenhed«, og at der dermed var tale om en tidsbegrænset ansættelse. Opmanden udtalte videre, at»det er et krav, at den tidsbegrænset ansatte ved ansættelsen er bekendt med under hvilke betingelser, ansættelsen ophører. Det kan derimod ikke kræves, at arbejdsgiveren skal varsle ansættelsens ophør som ved en tidsubegrænset ansættelse. Det må dog antages, at arbejdsgiveren i rimeligt omfang skal orientere den tidsbegrænset ansatte, når der kan siges noget nærmere om det forventede tidspunkt for ansættelsens ophør, og at den ansatte i hvert fald skal underrettes, når dette tidspunkt ligger fast.«videnomdet private Hvis du vil vide mere om en bestemt branche eller en bestemt type job så husk, at BF har et korps af ambassadører på private virksomheder, der meget gerne vil dele deres viden og erfaringer med dig! Du kan på finde en oversigt over ambassadørerne og oplysninger om, hvordan de kan kontaktes. Du kan for eksempel finde bibliotekarer, der arbejder i ingeniørvirksomhed, medicinalindustri, IT-branchen, advokatvirksomhed, copyright bureau og konsulentvirksomhed. Du kan også finde bibliotekarer, der arbejder med systemudvikling, patentovervågning, elektroniske nyhedsbreve, implementering af dokumentationsstyringssystemer, undervisning, projektledelse og meget mere. Gå-hjem-møde: Websøgning er mere end Google Privatgruppen og Statsgruppen har tidligere afholdt de velbesøgte gå-hjemmøder Websøgning er mere end Google v/ Benno Jensen i København og Århus. Arrangementet gentages nu i Kolding tirsdag den 8. april 2008 kl Alle medlemmer af BF kan deltage. Tilmelding via kalenderen påwww. bf.dk (tilmelding kræver log-in). BF-medlemmer i det private jonglerer med alt fra patentovervågning til undervisning. Find BF s ambassadører i det private på og få mere at vide om deres job. Foto: Scanpix 18 bibliotekspressen

19 Temadag: Personligpower internbranding og profilering Privatgruppen og Statsgruppen inviterer til fælles temadag med fokus på intern profilering og intern markedsføring. Hvordan bliver du mere synlig i din organisation, hvordan brander du dig selv og er med til at sætte dagsordenen? Dagens program består af tre oplæg samt middag. Temadagen afholdes den 4. april2008 kl i København. Temadagen vil ligeledes blive afholdt i Århus, datoen vil fremgå af kalenderen på Nærmere oplysning samt tilmelding via kalenderen på (tilmelding kræver log-in). Du behøver ikke det sidste nye design for at blive synlig. Hør, hvad du kan gøre for at brande dig selv på Privatgruppen og Statsgruppens temadag den 4. april Foto: Scanpix Edvard Pedersens Biblioteksfond Fonden yder støtte til dansk folkeog skolebiblioteksvæsen Ansøgninger med udviklingsperspektiver for biblioteksvæsenet vil blive foretrukket. Flere oplysninger på Ansøgningsfrist den 1. maj og 1. november. Ansøgning sendes til Esbjerg Kommunes Biblioteker, Nørregade 19, 6700 Esbjerg Kontraktbrud? Spørgsmål: Jeg har fået tilbudt et job i virksomhed A og har fået tilsendt en kontrakt. Jeg er samtidig blevet indkaldt til samtale i morgen i virksomhed B på et job,som jeg hellere vil have. Hvordan er jeg stillet, hvis jeg underskriver kontrakten fra virksomhed A og efterfølgende får tilbudt det andet job? Svar: Hvis du underskriver kontrakten fra virksomhed A, har du indgået en bindende aftaleomattiltrædestillingen. Hvis du får tilbudt det andet job, skal du derfor opsige stillingen i virksomhed A.Du kan godt afgive din opsigelse, inden du skal tiltræde, men hvis du ikke starter som aftalt og arbejder i opsigelsesperioden, kan arbejdsgiver efter funktionærloven kræve en erstatning på minimum en halv måneds løn. Kan arbejdsgiver dokumentere et større tab på grund af din udeblivelse, kan du risikere at skulle betale en væsentligt større erstatning. Spørgsmålet om erstatningens størrelse i en lignende sag er blevet behandlet af Vestre Landsret i december Byretten havde dømt funktionæren til at betale godt kroner svarende til udgifterne til annoncer,konsulentbistand og vikarudgifter frem til ansættelsen af en ny medarbejder. Vestre Landsret var dog ikke enig med Byretten og begrænsede erstatningsperioden til den måned, hvor funktionærens opsigelsesvarsel løb. Samtidig lagde retten vægt på,at funktionæren under alle omstændigheder skulle have anvendt tid til at sætte sig ind i forholdene, så virksomheden alligevel skulle have afholdt ekstra udgifter til løn og anden bistand. Da Landsretten ikke fandt, at virksomheden havde dokumenteret, at ekstraudgifterne oversteg en halv måneds løn, slap funktionæren med at betale en halv måneds løn i erstatning. Det er således en konkret vurdering, hvilket erstatningskrav, du som funktionær kan pådrage dig ved ikke at tiltræde stillingen. Det bedste vil derfor være, hvis du kan vente med at underskrive kontrakten, til du har fået afklaret, om du får tilbudt det andet job. Nyt fra det private område er denne gang skrevet af: Karin V. Madsen (kvm) bibliotekspressen

20 Frabogløstil bibliotekarløs Da CBS bibliotek i Porcelænshaven åbnede i 2006, var målet at tilbyde tekst JO BRAND de studerende en læsesal med let adgang til information gennem stedets bibliotekarer. foto JAKOB BOSERUP I dag er bibliotekarerne væk. Hvad skete der? I januar 2006 åbnede Copenhagen Business School (CBS) deres tredje biblioteksafdeling. AfdelingenlåiPorcelænshavenpå Frederiksberg og adskilte sig fra de to andre afdelinger ved at være helt og aldeles bogløs. Til gengæld var der masser af læsepladser og bibliotekarressourcer til rådighed. Men halvandet år efter åbningen blev det besluttet at fjerne bibliotekarerne fra biblioteket. Brugerne benyttede sig ikke af bibliotekarernes viden, og i dag er biblioteket i Porcelænshaven lavet om til en læsesal. -Vores mål var at etablere et område, hvor»bibliotek«var overskriften, fortæller bibliotekar på CBS Liv Bjerge Laursen, der varprojektleder,daafdelingenblevetableret i Porcelænshaven. - Vistilledeosselvspørgsmålet, hvordan vi skulle være til stede som bibliotek. Og da vi allerede havde de to bogsamlinger i biblioteksafdelingerne på Solbjerg Plads og i Dalgas Have, stod det ret hurtigt klart, at der ikke skulle være nogen bogsamling på biblioteketiporcelænshaven. Detlåikkei tidsånden, og så havde vi heller ikke økonomi til det, siger Liv Bjerge Laursen. Information frem for bøger I stedet blev fokus lagt på læsepladser og bibliotekarressourcer. - Vi havde haft stor succes med læsepladser både på Solbjerg Plads og i Dalgas Have. Så da vi åbnede biblioteket i Porcelænshaven, var det indrettet med 70 læsepladser og fire pladser med computere, ud over de fire arbejdspladser til bibliotekarerne. Derudover var der et undervisningslokale med et smartboard, hvor vi kunne undervise de studerende. Desuden blev der etableret et loungeområde med fire lænestole, hvor de studerende kunne se fjernsyn med hovedtelefoner, så de ikke generede nogen. Og så have vi udlånsautomaten, hvor de studerende kunne hente og aflevere bøger fra de to andre CBS-biblioteker, siger Liv Bjerge Laursen. Ud over at tage faciliteterne i brug forventede man, at de studerende ville henvende sig til bibliotekarerne, når de havde brug for hjælp til for eksempel informationssøgning. Men det skete stort set ikke. - Det viste sig, at læsepladserne blev brugt, men vi gjorde ikke. Vi fik selvfølgelig spørgsmål, men det drejede sig oftere om, hvordan printeren virkede end egentlige spørgsmål om information. Og de informationsspørgsmål vi fik, var få i forhold til de ressourcer, vi brugte på at være til stede, fortæller Liv Bjerge Laursen. Hvis og hvis Efter at afdelingen havde eksisteret i halvandet år med bibliotekarer, blev det besluttetatlavecbs-biblioteketporcelænshaven om til en læsesal. -Det er hårdt for en organisation at have folk siddende,der er så lidt fleksible, når de så heller ikke bliver brugt, siger Liv Bjerge Laursen. -Når man havde vagter i Porcelænshaven, var man jo ikke til rådighed for resten af biblioteketogkunneikkeligetageenvagt, hvis en kollega var blevet syg eller skulle til et møde.samtidig var vi på det tidspunkt lige gået over til et nyt bibliotekssystem, og der var nogle stillinger, der ikke var besat, så det var en periode med tryk på. Alligevel syntes mange,at det var ærgerligt, at det lukkede, for hvad kunne det være blevet til,hvis der havde været mere overskud i organisationen? Men det er jo ikke noget, vi får et svar på, siger Liv Bjerge Laursen. Populær læsesal I dag fungerer biblioteket udelukkende som læsesal: De fire bibliotekarpladser er De studerende på CBS bibliotek Porcelænshaven havde meget få informationsspørgsmål de ville hellere have at vide, hvordan printeren fungerede. Derfor er der i dag ingen bibliotekarer. overladt til de studerende, mens de fire computerpladser er blevet lavet om til læsepladser, så der er i dag er 74 læsepladser i alt. Udlånsautomaten er væk, da der ikke længere er nogen til at betjene den. Al undervisning foregår på Solbjerg Plads, og planen er, at undervisningslokalet i Porcelænshaven skal bruges til grupperum. Loungeområdet findes dog stadigvæk, og her har de studerende mulighed for at se BBC World eller CNN. Det er også stadigvæk biblioteket, der driver læsesalen. -Vi skal jo yde biblioteksservice,og en af de services er at tilbyde læsepladser. Og det er altid sådan,at stiller vi et ekstra bord op, så kommer der nogen og sætter sig,så det er populært,siger Liv Bjerge Laursen. De studerende,der sidder i Porcelænshaven, kan også stadigvæk komme i kontakt med en bibliotekar, hvis de ønsker det. -Viertilgængeligeiogmed,atvihar åbnet et chatservice og en telefonservice, der haråbent hver dagfra ni til 16, mender er ikke voldsomt mange,der benytter sig at det, fortæller Liv Bjerge Laursen. n Jo Brand er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk 20 bibliotekspressen