Nr Zeppelin i Danmark. Side 4. Besøg hos Jordan Post Side 14. Samler du Tjekkoslovakiet, eller Slovakiet? Side 26

Transkript

1 Nr JANUAR 73. ÅRGANG LØSSALG KR. 50,00 Besøg hos Jordan Post Side 14 Samler du Tjekkoslovakiet, Tjekkiet eller Slovakiet? Side 26 Zeppelin i Danmark Side NOVEMBER I ROSKILDE-HALLERNE Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf danmark@skanfil.no og Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf niels@skanfil.no

3 LEDER Jeg håber virkeligt, at de fleste af DFTs læsere lige kaster et blik på, hvad redaktøren nu måtte have at fortælle i sin leder. Jeg prøver somme tider at formidle nogle af de nyheder, som er vigtige for DFF at gøre medlemmerne opmærksom på. Og en leder i et tidsskrift, som kommer direkte ud til alle forbundets medlemmer, klubber såvel som enkeltpersoner, er det den mest direkte måde at kommunikere vigtige budskaber på. Så jeg håber at I normalt læser dette og reflekterer på det. Nordia 2012 Allerførst skal jeg gøre alle udstillingssamlere opmærksom på, at det er lige nu beslutningen skal tages, om man vil udstille sin samling på Nordia 2012 til november. Se tekstboksen nederst på siden. Det er absolut en af de største frimærkebegivenheder i Danmark i mange år og benyt jer nu af lejligheden til at vise jeres samling frem for vore nordiske venner. Husk også at bruge det nye miniark med broer - pålydende værdi 14 kr. og overpris 8 kr. til støtte for udstillingen. Post Danmark Frimærker lægger rigtigt mange penge i udstillingen, og at købe miniarket og bruge det, er en af de måder, hvorpå vi kan give lidt igen og måske sikre, at der også bliver store udstillinger i fremtiden i Danmark Flytning I år skal DFFs kontor flytte fra lokalerne på Jagtvej Den nye adresse kan ikke offentliggøres endnu, men jeg regner med at kunne gøre det i næste nummer af DFT. Det er jo Post Danmark, der sponsorerer lokalerne for os, både dem på Jagtvej og også de nye og jeg kan love, at de nye lokaler absolut er meget attraktive. En flytning er en stor ting. Der skal især ryddes op og smides ud. I den forbindelse er min melding til alle forbundets medlemmer: hvis man mangler enkelte numre af DFT, så er det nu, der skal slås til. Det er ikke sikkert, at det vil være muligt i fremtiden at supplere. Hvis du altså mangler gamle numre af DFT, så send en mail eller et brev til forbundets kontor. Omkostningen for dig er kun portoen. Men tilbuddet står kun ved magt i meget kort tid. Bibliotek I DFFs bibliotek lægger vi i øjeblikket mange kræfter i at registrere og indbinde de danske filatelistiske tidsskrifter. Mange af tidsskrifterne bliver også scannet og vil være tilgængelige på biblioteket. DFT vil således være tilgængeligt på vores egen hjemmeside. NFT er allerede på KPKs hjemmeside. Men hvordan de øvrige tidskrifter bliver tilgængelige er op til de enkelte klubber, som har copyright over tidsskriftet. Vi mangler iøvrigt Populær Filateli fra 1995/1996 og Kan du undvære dem, så kontakt mig på forbundskontoret. Medlemshvervning Vi må se i øjnene, at der hele tiden - af naturlige grunde - sker en fragang af medlemmer af landets frimærkeklubber. For at holde niveauet og måske endda have en fremgang skal der hverves nye medlemmer til klubberne. Det er vigtigt for klublivet med nyt blod, og det er vigtigt for økonomien med nye medlemmer. DFF har de sidste par år kørt en hvervekampagne, hvor nye medlemmer får en lille gave, et par DFTer samt bogen: Begynd dog at samle frimærker. Denne kampagne fortsætter og hvis din klub ikke er med, så er det nu det sner! Klubbestyrelserne har fået en særskilt mail om kampagnen. Slut op om den og vær med til at styrke vores hobby. Krarup NORDIA 2012 sidste frist for tilmelding af eksponater NORDIA 2012 udstillingen i november nærmer sig, og for interesserede udstillere er tidsfristen for at udstille meget tæt på. Vi håber meget, at vi fra dansk side kan vise både et bredt udvalg af danske eksponater samt mange forskellige udenlandske eksponater af danske udstillere i alle udstillingsklasser. Derfor vil vi gerne opfordre til at alle med kvalificerede eksponater tilmelder eksponatet til NORDIA Rammelejen er 250 kroner per rammeside, og tilmelding til en nordisk udstilling kræver, at man på en national udstilling har opnået mindst 70 points. Det er muligt at udstille eksponater i alle udstillingsklasser i enten 1, 5, 6, 7 eller 8 rammer. Tilmeldingsfristen er 1. marts, og tilmeldingsblanketten kan hentes på udstillingens hjemmeside eller ved at kontakte udstillingens generalkommissær: Lars Engelbrecht, Bistrupvej 53, 3460 Birkerød. Telefon lars.engelbrecht@helsager.dk. Vi ser frem til rigtig mange tilmeldinger. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

4 Zeppelin i Danmark Postbefordring i årene året for den første Zeppeliners besøg i Danmark Af Ole Steen Jacobsen 2012 er 100 året for Zeppelin Hansa s korte besøg på Kløvermarken. Skaberen af de stive luftskibe, tyskeren Greve Ferdinand von Zeppelin ( ), tog i 1890 sin afsked fra hæren som general og ofrede sig derefter helt og holdent for bygningen af store, stive luftskibe. von Zeppelin startede i 1908 selskabet: Luftschiffbau-Zeppelin, som i 1993 skiftede navn til Zeppelin NT. Begrundelsen for at bygge zeppelinere var, at der var behov for, at rejsende og gods samt postforsendelser kunne transporteres hurtigere i fredstid, men at man under en krig havde brug for zeppelinere til at stå for bomning af fjendeland samt kunne eftersøge u-både. Historiske data Københavneren, snedkermester Carl Nielsen fremsatte planer om et styrbart luftskib til Dansk Aeronautisk Selskabs bedømmelse den 3. december første opstigning med en zeppeliner L.Z. 1. I de næste 40 år blev der bygget ca. 130 zeppelinere Udstilling af flyvemaskine på Automobiludstillingen i Tivoli, København fra den 29. september til 7. oktober første flyvning med post med en zeppeliner i Tyskland skete i forbindelse Forsiden af Illustreret Familie Journal den 3. december 1899 med luftfartsudstillingen i Frankfurt Aftenbladet har følgende indlæg: BREVPOST PR. LUFTSKIB. Postmester Vilhelm Finsen ( ) udtaler på grund af spørgsmålet fra avisen om det overhovedet er muligt at sende brevpost pr. luftskib. Muligt! Selvfølgelig er det muligt! Det bliver det næste skridt, vi gør fremad, svarede postmesteren ved Københavns Avispostkontor mig, idet han nikkede energisk. Ja, jeg ved jo nok, fortsatte han, at det ikke just lader sig realisere for tiden, men den dag, og den kan næppe være så fjern, da vi har faste luftskibsruter, da bliver ideen med den flyvende post også gjort til virkelighed. Regelmæssige, faste ruter er jo nemlig en hovedbetingelse for al befordring af post, og så snart vi har sådanne i luften, vil posten også blive sendt ad luftveje. Den kendsgerning, at luftskibet og aeroplanet sejler med dobbelt så stor hastighed, som iltoget kører, tyder i hvert fald herpå post skal jo af sted ad den hurtigste rute. En hindring mod luftskibets anvendelse i postvæsenets tjeneste er dog selve postens vægt den er uhyre. Der er således et par dage i ugen, hvor vi alene fra Avispostkontoret her afsender 400 postsække og hver sæk vejer sine 100 pund. Om et luftskib kan belemres med så svær en last, ved jeg ikke i hvert fald er det vel næppe mere end et tidsspørgsmål, når det er i stand til at bære så meget og mere endnu. Ellers kunne jeg for resten tænke mig, sluttede postmester Finsen, at der for post, som befordredes med luftskib, blev opkrævet et ekstra gebyr. På den måde blev den flyvende post ikke så stor, og man blev alligevel i stand til at få breve og aviser sendt af sted ad den hurtigere luftrute. Underskrevet Berth Det tyske luftskibsfart-aktieselskab, Delag s luftskibe, - Zeppelin-Luftskibene, - vil i henhold til en kund- 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 Zeppelin Hansa under landing på Kløvermarken 1912 gørelse fra Rigspostamtet indtil videre på farterne indenfor Tysklands grænser fungere som brevsamlingssted for indlevering af brevkort og almindelige breve. De vil til den indsamlede brevpost anvende ovale dagstempler med betegnelsen Luftpost, luftskibets navn og datoen. Lokaltaksten finder ikke anvendelse for disse breve. Disse luftbrevsamlingssteder kan kun benyttes af skibenes passagerer og personale. Delag har indrettet 8 tyske luftskibshavne Zeppelineren Hansa L. Z. 13 flyver for første gang uden for Tysklands grænser. Den lander på Kløvermarken på Amager og medtager både tysk og dansk post. Fløj indtil 1916 som deltager i 1. verdenskrig. Fra dansk side var der krav om at en dansk of- 10 pf. brevkort fra Hamborg til Holte sendt med zeppelineren Hansa samme dag Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 10 øres brev fra Kjøbenhavn IX (Store Kongensgade 45) til Odense og påstemplet: An Bord des Luftschiffes Hansa ficer skulle med på turen i 1912 for at sikre, at der ikke blevet taget luftfotografier af danske militære installationer. På turen tilbage til Hamburg medfulgte den danske premierløjtnant P. L. Ramm. Søsterskibe til Hansa var Schwaben L.Z. 10 og Victoria Luise L.Z. 11. Hansa startede i 1912 fra Hamborg kl og fløj henover Lolland og Falster, det sydlige Sjælland og ud over Køge bugt. Kl passeres Gedser, kl Vordingborg, kl i Taastrup og 20 minutter efter landede zeppelineren på Kløvermarken på Amager. Breve fra Hamborg skulle frankeres med 5 pfg. for brevkort og 10 pf. for et brev. Efter et kort ophold på Kløvermarken startede Hansa kl for at flyve retur henover Malmø, Falsterbo, Warnemünde og Lübeck med ankomst til Hamborg kl Civil flyvning forbydes under 1. verdenskrig, 1. august En tysk luftskibsbase for tyske zeppeliner oprettes i Tønder i Nordslesvig. Zeppelin-luftskib PL 25 ført af hauptmann Stelling lander i Tønder. Der kendes en del censurpost fra basen Det tyske marineluftskib L 3 eller L.Z. 24 ført af kaptajnløjtnant Fritz nødlander på Fanø efter at have bombet mål i England. Ved landingen sættes luftskibet i brand af. besætningen, som er på 15 mand og som ikke kom noget til. De tilbringer resten af 1. verdenskrig som krigsfanger i Odense i Danmark. Kaptajnen var Hans Fritz. Samme dag er Zeppelin L.Z. 27 eller marineluftskib L.4. ført af kaptajnløjtnant von Platten nødlandet i havet udfor Blåvandshug. Af besætningen på 15 mand overlevede de 11 millitære og blev interneret i Odense, mens 4 forsvandt sporløst sammen med luftskibet ude i Vesterhavet Zeppelinbasen i Tønder indvies Marineluftskib L 18 eller Zeppelin L.Z. 52 brænder op på basen i Tønder Marineluftskib L 7 eller L.Z. 32 nedskydes ved Horns Rev i Vesterhavet. Af besætningen på 18 mand reddes de 7 mand af en engelsk ubåd, der fører mandskabet til England Zeppelin-basen angribes flere gange forgæves af englænderne Zeppelin-basen bombes af englænderne med 7 fly fra hangarskibet HMS Furious. L 60 eller marineluftskib L.Z. 108 og L. 54 eller L.Z. 99 indebrænder. Den engelske luftpilot N.E. Williams nødlander efter bomningen på Holms- 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 Luftskibshallen i Tønder nedskydes af englænderne den 19. juli 1918 land klit ved Klegod. Løjtnant Dawson og Jackson nødlander i Danmark og flygter til Norge. Jackson af brænder sit engelske fly nord for Esbjerg Våbenhvilen efter 1. verdenskrig underskrives 11. november Den 2. skandinaviske flyveudstilling i København afholdes i Tivoli i dagene fra den 12. april til 17. april første Atlanterhavs rejse med Zeppelin Z R. 3 og i Amerika navngivet Los Brevkort fra Lübeck, Tyskland, 1924 til USA. Porto 50 pf. Mit Luftschiff Z.R. 3 befordert. Første zeppelin-rejse over Atlanterhavet Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 53 cents brevkort fra New York den 4. august 1929 til Friedrichshafen i Tyskland. Jorden Rundt Angeles. Zeppelineren blev solgt i Amerika og først taget ud af drift i internationale luftfartsudstilling i Forum, København den 17.august 2. september Første tur for zeppelineren Luftskib Graf Zeppelin 1 L.Z. 127 over Atlanterhavet fra Tyskland til USA og retur Zeppelin Graf Zeppelin L.Z. 127 ført af Hugo Eckener flyver Jorden rundt på 12 dage. Start 1. etape, Friedrichshafen, Berlin, Königsberg, Dünaburg, Wologda, Tobolsk, Jakutsk og Tokio. Forsættelse med 2. og 3. etape, Tokio, Stillehavet, i Los Ange- 1 mark brevkort sendt med Zeppelin L.Z. 127 fra Friedrischsfaen til København den 14. maj Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 Zeppelinkort fra Reykjavik via Friedrichshafen til Danmark les, El Paso, Wellington, Kansas, Chicago, Cleveland, Detroit og New York. 4 etape, Lakehurst, Atlanterhavet, Santander, Bordeaux og Friedrichshafen Sydamerika fra Tyskland. Med zeppelin L.Z Ifølge Den Danske Filatelist 1930 ville Graf Zeppelin medtage forsendelser fra Danmark, hvis posten var frankeret med tyske frimærker og ilagt en speciel kuvert mærket Zeppelinpost og som skulle stiles og sendes til postkontoret i Friedrichshafen Luftskibet Graf Zeppelin L. Z.127 flyver hen over København kl. 4 om morgnen på ruten München København Berlin. Beskadiget post sent tilbage til Danmark den engelske zeppeliner R101 medbragte post fra England til Indien, men styrtede ned i Beauvais Frankrig. O.M. oplyser ikke om der var dansk post med ombord Ført af dr. Eckener fløj Zeppelin LZ 127 med post fra Tyskland, Lübeck via Malmø til Kastrup Lufthavn i anledning af Østersøåret. Der blev nedkastet post i Kastrup. Zeppelineren fløj videre til Aarhus og Tyskland. Ekstra Bladet havde arrangeret dansk post med zeppelineren, som blev taget ud af drift i 1937 og afrustet i marts På hjemturen fra sin Islands flyvning fløj Graf Zeppelin L.Z. 127 tilbage til Tyskland ned langs Jyllands vestkyst Det tyske Graf Zeppelin L.Z. 127 flyver med post fra Tyskland til Recife, Sydamerika og retur 9 gange. (Officielle Meddelelser 12/1932 og 34-36/1932) Zeppelineren Graf Zeppelin LZ 127 fløj over Rønne på Bornholm på vej fra Danzig til Friedrichshafen. Medbragte post med tysk særstempel I 1933 udførtes 8 rejser med Graf Zeppelin 1 L.Z. 127 til Sydamerika. (Officielle Meddelelser 17/1933). L.Z. 127 indstiller flyvningen i april ny rute fra Tyskland til Permanbuco. Posten bliver fløjet enten med en Zeppeliner eller med en flyvemaskine. O.M / internationale luftfartsudstilling i Forum (med besøg af dr. Eckener) den 17. august til 2. september Hindenburg L.Z. 129 flyver på Syd- og Nordamerika fart Luftskibet Hindenburg L.Z. 129 flyver mellem Tyskland og New York. I alt 10 rejser i O.M. 21/ Olympiadeflyvning: 1) I den nærmeste fremtid vil det nye tyske luftskib L. Z. 129 foretage nogle rundfarter uden bestemt mål; på disse ture, der begynder og ender i Friedrichshafen (Bodensee) vil der for publikum blive adgang til at medsende postforsendelser på følgende betingelser: der kan medsendes almindelige breve af vægt indtil 20 g samt brevkort. Forsendelserne kan være adresseret til adressater i alle lande. 2) taksten er for breve 185 øre og for brevkort 105 øre (O.M. 12/1936). 3) Det tyske Zeppelin-Reederei foretager i sommerens løb 1936 med luftskibet L.Z. 129 Hindenburg nogle rejser til Nordamerika; foreløbig er der fastsat tre afgangsdatoer fra Frankfurt am Main den 6. og 17. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

10 maj og den 18. juni. Luftskibet vil på disse rejser medtage almindelige og anbefalede luftpostbrevforsendelser til De forenede Stater, Canada, Mexiko, Mellemamerika, Vestindien, Columbia og Venezuela, men ikke det øvrige Sydamerika. Tillægstaksten udgør A, for forsendelser, der kun befordres med luftskib til New York, pr. 5 g eller brevkort 125 øre, forsendelserne skal påtegnes: Mit Luftschiff nach Nordamerika. B, for forsendelser, der skal luftpostbefordres udover New York, pr.5 g eller brevkort 25 øre foruden de almindelige tillægstakster til de nævnte steder, der er angivet i hæftet Postforbindelsen til udlandet etc side under rute nr. 422 og 423. Forsendelserne skal påtegnes: Mit Luftschiff nach Nordamerika und mit luftpost ab New York. På luftskibets første fart og kun på denne kan medsendes forsendelser, der af samlerhensyn blot ønskes luftbefordret med luftskibet, for derefter at videresendes ad de normale befordringsveje tilbage til afsenderen eller efter en hvilken som helst anden adresse. Tillægstaksten for sådanne forsendelser er den under A. anførte. Forsendelserne skal påtegnes Mit Luftpost nach Nordamerika (O.M. 17/1936). 4) I anledning af åbningen af De Olympiske Lege i Berlin vil luftskibet Hindenburg den 1. august 1936 foretage en rundfart fra Frankfurt over Berlin til Frankfurt. På turen kan der medtages almindelige breve af vægt indtil 20 g samt brevkort, og forsendelserne kan være adresseret til adressater i alle lande. Taksten er for breve 210 øre og for brevkort 10 øre. Til frankering kan anvendes såvel almindelige frimærker som luftpostfrimærker, derimod er frankostempling ikke tilladt. Forsendelserne skal mærkes Mit Luftschiff Hindenburg, men forsynes ikke med luftpostvignet. De indleverede forsendelser skal af postkontorerne fremsendes til Omkarteringspostkontoret i postsagskuvert eller eventuelt i bundter mærket Til Luftpostafdelingen København Omk. forsendelser til luftskibet Hindenburgs Olympiafart. Forsendelserne, der må foreligge ved Omkarteringspostkontoret senest den 30. juli kl. Brev fra Frankfurt am Main den 1. maj 1937 sendt med Luftskibet Hindenburg via Køln 3. maj 1937 til Berlin. I Køln er luftskibet fortsat over Atlanterhavet til New York i Amerika, hvor det falder brændende ned den 6. maj 1937 kl Porto 125 pf 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Zeppelin LZ 127 den 15. maj 1930 fra Treton via Lakehurst (USA), Seville (Spanien) til Friedrihshafen (Tyskland) og Sønderborg (Danmark). Porto 65 cents 21.00, vil efter endt befordring blive påstemplet Luftschiff Hindenburg Olympiafahrt 1936 og derefter tilstillet adressaterne. Postkontorerne bedes underrette eventuelt interesserede om ovenstående. (O.M. 31/1936) luftpost med Zeppelin til Sydamerika hver 14. dag. (O.M.10/1937). Indstillet indtil videre, (O.M. 20/1937) Luftskibet Hindenburg L.Z. 129 forulykker i Lake Hurst, New York. O.M. 20/1937). Der omkommer 35 personer. Blandt de overlevende var en dansker ny Zeppelin L.Z. 130 Graf Zeppelin II. Medbragte bl.a. dansk post på ruten fra Frankfurt til Gørlitz den 16. juli Sidste luftsejlads den 26. august 1939 og derefter destruktion af zeppelineren i Al flyvning fra Danmark til udlandet stoppes den 3. september Genoptagelse den af flyveruten til Berlin Luftskibet Europa fra fabrikken med navnet Good Year flyver fra Skovlunde til Kastrup. Luftskibet, der var bygget i Amerika, reklamerede for Dansk Røde kors med en række lysende bogstaver på ballonen. Det var første gang i 43 år? at der kom en zeppeliner til landet! Europa flyver til Holland fra Skovlunde Luftskibet Good Year flyver hen over Lillebæltsbroen medbringer post Luftskibet Europa flyver fra Odense via Ringsted til Kløvermarken. Medbringer post Første interna- Brevkort fra 1910 med udsmykning af en Zeppelin tionale varmluft-ballon stævne, Ringsted. Røde Kors Ugen Luftskibet Good-Year lander på Tønder Flyveplads. Lander tillige senere på dagen på Ringsted Flyveplads Zeppelin-museet i Tønder bliver indviet den 8. maj Udstillingen Luftskibet Kommer, Post & Telemuseum, København fra 10. februar Goodyear i USA starte- Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

12 de sin produktion af zeppelinere i Hugo Eckener ( ) var tysk luftskibspioner og født i Flensborg. Han var oprindelig uddannet som journalist og blev i 1906 ansat til at varetage luftskibskonstruktøren grev Zeppelins interesser. Han lærte selv at føre luftskibe og blev snart en af grevens mest betroede medarbejdere. Efter Zeppelins død i 1917 overtog Eckener ledelsen af virksomheden. Han foretog mere 2000 flyvninger med zeppelinere, bl.a. ledede han i 1929 en Jordomflyvning med luftskibet Graf Zeppelin. Kilder O.M. = Officielle Meddelelser fra Postvæsenet. Flyvningen i Danmark , Nordisk Filatelistisk Tidsskrift 4/1998, Ole Steen Jacobsen. Michel, Zeppelin- und Flugpost katalog Dansk luftpost, Mats Hedelius, Zeppelinerne, 1918, V. Pios Boghandel. Ein deutsches Luftschiff in Kopenhagen, Nationaltidende, september Frimærke Nyt , Georges Madelung. Den danske filatelist, 1930 og Luftskibet kommer, Post og Tele Museum, Teknikkens vidundere, Schieldrop, Den store danske encyklopædi, Luftens Erobring, Helge Holst, Frimærkesamleren 3/1962, 2/2006 (Tønder basen), 3/2007, 4/2009. Zeppeline und Post, Bundespostmuseum, Hindenburg katastrofen, Shelley Tanaka Graf Zeppelin flights to England, John Duggan, Airshipwreck, Deighton & Schwartzman Zeppelineren, 50 års luftskibshistorie, Christopher Chant, Jorden rundt i Graf Zeppelin I, Max Geisenheyner, Ballon- og undervandspost under Paris Belejring, Filateli Fanøs Historie, N.M. Kromann, Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 Svensk Filatelistisk Tidskrift # xxc 33

14 OVERSØISK FILATELI Besøg hos Jordan Post Af Allan Brink Man må følge efter mulighederne, så jeg bor nu i Amman, Jordan, hvor jeg arbejder for en teknologivirksomhed. De færreste ved, at Jordan er godt i gang med at etablere sig selv som en meget innovativ og teknologidrevet økonomi. Selv om de første måneder har været utroligt travle, har jeg dog haft mulighed for at besøge den lokale pendant til Postens Filateli. Det var en usædvanlig oplevelse, som giver stof til eftertanke om, hvor længe frimærker og filateli vil overleve. Jordan er stadigvæk et fattigt land sammenlignet med Vesteuropa. Bruttonationalproduk- 1. Postadministrationsbygningen, hvor Jordan Posts filateliafdeling holder til på 1. sal i et lille kontor. tet per capita er kun en syvendedel af Danmarks. Den jordanske befolkning er på ca. 6,5 millioner, hvoraf næsten en million er irakere, som kom i kølvandet på krigen i nabolandet. De fire største byer (hovedstaden Amman, Aqaba ved Det røde Hav, Irbid og Zarqa) har over 4 millionere indbyggere. En stor del af be- 2. Frimærkesæt udgivet i anledning af sportsbegivenheder i Jordan. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 3. Brev sendt fra Amman til Aalborg korrekt frankeret med 80 piasters for brev op til 10 gram samt anbefalingsgebyr på 1 jordansk dinar - bemærk, hvordan en dansk medarbejder, som brødføder sin familie med postarbejde, nærmest har voldtaget frankeringen ved at sætte en etiket hen over frimærkerne folkningen udenfor de største byer er beduiner. Jordan har som nævnt en vigtig sektor indenfor teknologi, men den vigtigste indtægtskilde er stadigvæk turisme. Jordan er hjem til en efter min mening top fem seværdighed, nemlig Petra, som ligger ca. tre timers kørsel fra Amman. Ved Petra er en hel by blevet skåret ud af klipperne af nabatæerne. Men Det Røde Hav har også stadigvæk så mange farverige fisk, at det på de bedste steder kan minde om et akvarium. Jerash er en af verdens bedst bevarede romerske byer og i Det Døde Hav kan man flyde på vandet som en prop. Det er også interessant at drage ind i ørkenen, ligesom det er adskillige religiøse seværdigheder. Ikke topprioritet Hvis man tænker sig om, kan man allerede før ankomsten fornemme, at frimærker ikke er topprioritet i Jordan. Postens Filateli ligger nemlig et godt stykke udenfor Amman ved Postvæsenets planlægningshovedkontor og ikke på hovedpostkontoret i centrum, som det normalt er tilfældet. Allerede det indikerer vel, at der ikke er mange, som kommer forbi for at købe frimærker. Det fornemmer man også hurtigt, når man kommer ind. Nu taler jeg godt nok ikke meget arabisk endnu, men det tager en vis indsats bare at blive informeret om, hvor det er, man køber frimærker. Da jeg fandt de rigtige mennesker var de naturligvis meget søde og hjælpsomme. Der er ikke nogen skranke. Den venlige dame, som sidder med lagerbøgerne hedder fru Sokaina og hun tilbyder som altid her i Jordan te eller kaffe. En kunde til frimærker er nok til, at hr. Muath al-alam, som jeg har korresponderet med (per ), pludselig dukker op for at sige goddag. Muath fortæller gerne historien om de jordanske frimærker. Han er ansvarlig for kunderelationer indenfor filateli. Man kan vel kalde ham filatelimarketingschef. Da jeg købte for 50 JD i blandede frimærker blev det vist en rimelig dag for postetaten. Ingen efterspørgsel Der er praktisk talt ingen efterspørgsel på frimærker mere, beretter Muath. Jordan Post sender også kun ganske få særfrimærker ud til de enkelte posthuse. Jeg havde efterspurgt særfrimærker til mine breve (ja, jeg sender stadigvæk breve engang imellem!) men uden det store held. En enkelt gang havde man fisket nogle souvenirmapper ud af et pengeskab på et af posthusene! Muath fortalte, at man ikke engang har abonnenter til de sæt, som er oplaget på Jordans særudgaver sæt! Det viser lidt om, at det trods alt ikke står helt galt til i Danmark. Tænk på, hvad der ville ske, hvis et dansk særfrimærke kun kom i eksemplarer med en lille pålydende værdi. Der er nogle Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 4. Korrekt frankeret anbefalet brev fra Amman til Roeselare i Belgien hidtil eneste kendte brugsbrev fra Amman til denne destination med denne frankering! få europæiske kunder, som har abonnement, men ellers går de resterende frimærker til kunder i Mellemøstenregionen. En permanent annonce i Stanley Gibbons frimærkeblad har ikke givet en eneste ny kunde. Hvis der af en eller anden grund er større efterspørgsel efter en enkelt udgave, trykkes flere frimærker. Det skete, da Jordan for et par år siden havde besøg af paven og udgav et frimærke, som blev efterspurgt, da der er tematisk interesse for frimærker med paven. Paven blev derfor foreviget gange sammenlignet med de sædvanlig sæt. Trykkes i Pakistan Frimærkerne er ikke de flotteste i verden, men udgivelsespolitikken er sober og motiverne har altid relation til Jordan. Af åbenbare grunde holdes omkostningerne så lavt som muligt. Faktisk er det svært at forestille sig, at man dækker omkostningerne. Frimærkerne trykkes i Pakistan, men selv om de fleste frimærker er baseret på fotografier og ikke er graverede, må der jo trods alt være visse faste omkostninger involveret. Der kommer omkring 9-11 sæt om året. Den pålydende værdi er ganske lav. For hele 2010 var der tale om en pålydende værdi på JOD (DKK 105) var den pålydende værdi noget højere (JOD = DKK 200), da der kom 13 sæt. I begyndelsen af 2011 kom eksempelvis et sæt med fægtningsmotiver. De kom i værdierne 10, 20, 30, 40 og 50 piasters. Desuden kom et utakket miniark med værdi 50 piasters. Det vil sige, at dette sæt havde en pålydende værdi på 2 jordanske dinarer (1 JOD = DKK 7,50). Et 1. satsbrev (op til 10 gram) i Jordan koster 40 piasters, et tilsvarende brev til nabolandet Syrien har en pris på 60 piasters og et tilsvarende brev til Danmark må frankeres med 80 piasters. De gængse portosatser kan således let sammensættes af de enkelte frimærker i sættet, således at frimærkerne kan bruges postalt. Kun delvis postudbringning Som nævnt er turisme en hovedaktivitet i Jordan. Turisterne får en hjælpende hånd med af Jordan Post i form af en rabat på 5. Kvittering for anbefalet brev. postkort hjem til familie og venner. Postkort til Danmark koster 40 piasters eller kun halvdelen af portoen til breve. Man kan således se, at de udgivne mærker alle har relevans til portosatserne, og der er ingen intention om at udgive højværdier for at få indtægter ind fra salg til filatelister. Det jordanske postsystem er ikke særligt avanceret. Som det er tilfældet i de fleste mellemøst- 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 6. 50 piasters miniark fægtning oplag stk. delt et særdeles velegnet mødelokale af Jordan Post. Klubben er åben hver dag mellem klokken og 14.00, men den bedst besøgte dag er fredag, som er den første dag i weekenden hernede. En ældre gentleman tager sig af klubben, og det er kun på grund af ham, at man kan holde åbent hver dag. Ved et af møderne, hvor jeg deltog, var der ca. 20 personer til stede, men den eneste aktivitet var bytning. Gennemsnitsalderen startede nok med et 6 -tal, selv om jeg har fratrukket to drenge, som var der med deres far! Ved et andet møde var der en mindre auktion med god budaktivitet. I 2008 afholdt klubben en mindre udstilling i The Orthodox Club i Amman. Klubben har et bibliotek af kalige lande er der kun delvis postudbringning til private hjem. De fleste med en vis postmængde afhenter posten eller har en P.O. Box. De breve, jeg har sendt, har alle været temmelig lang tid undervejs, men det kan godt variere lidt. En pakke, som jeg sendte lige før jul nåede til Spanien på mindre end en uge. De posthuse, jeg har besøgt er alle udstyret med computere, og kvitteringen for et anbefalet brev udskrives via computer, så postvæsenet bruger i det mindste den nyeste teknologi til at fungere effektivt. Selv om jeg ikke har haft tid til at undersøge det i detaljer er der ingen tvivl om, at kombinationen af, at landet er fattigere, at der ingen postudbringning er samt naturligvis, som i alle lande, at elektronisk post nu har overtaget det meste at postmængden. Der blev i 2010 kun sendt omkring 6,7 millioner breve i Jordan. Frimærkeklubben Der findes en frimærkeklub i Amman, Jordan Philatelic Society. Klubben er på mange måder priviligeret, idet den har fået til- 7. Oplag stk. 8. Jordan Philatelic Club set udefra klublokalet ligger pladask midt i Amman midtby. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 9. Fem af medlemmerne beundrer Jordan samlingen. taloger, som medlemmerne kan benytte, men der var ikke nogen, som kunne fortælle mig noget om andre aktiviteter. Man har en flot samling af Jordan (postfrisk) i et tilstødende lokale. Samlingen blev sat sammen af frivillige bidrag fra medlemmerne. En sådan samling kan man naturligvis kun have, hvis man har et fast lokale. Jordan Philatelic Society blev stiftet i Før man fik lokalet fra postvæsenet holdt man møderne hos den lokale frimærkehandler. Han har imidlertid forlængst drejet nøglen om. Jeg spurgte, hvad man så gjorde, hvis man skal have en indstiksbog eller en pose hængsler? Så må man bestille det hjem i England eller Tyskland var svaret! da jeg ikke ved noget om dem, og da mit hovedsamleområde er førsteudgaverne fra alle lande. En af mine nye filatelivenner har en imponerende samling af de første jordanske frimærker, som han netop nu forsøger at få en bank eller et forsikringsselskab til at overtage, da han ikke mener, der er et marked for samlingen i Jordan. Han sagde, at der nu dårligt nok er mere end håndfuld samlere af Jordan i hele Mellemøsten. Måske skal jeg forsøge at få audiens hos prinsesse Alia (kong Husseins ældste datter), som er ærespræsident for klubben. Der er i hvert fald brug for lidt fut i fejemøget hernede den eneste gode nyhed er vel, at det ikke ser så galt ud med frimærkesamleriet i Europe, hvis man sammenligner med her. Hvis der skulle være nogle blandt DFT s læsere, som efter denne artikel har lyst til at abonnere på jordanske frimærker, så er Jordan Post s internet adresse Man kan også skrive direkte til Muath på malem@jpc.co.jo. Han har lovet specielt udsøgt service til DFT s læsere! En håndfuld samlere En af dem jeg faldt i snak med var ivrig efter at vise mig de første jordanske frimærker, og det faldt naturligvis på et tørt sted, 10. Mødelokalet en fredag den ældre gentleman til venstre er medvirkende til, at klubben kan holde åbent hver dag. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19

20 CENSURPOST Danskere i den amerikanske censur Af Bergit Forchhammer Amerikanerne lokkede ikke forgæves, da de hvervede danskere til tjeneste i den amerikanske sektor i Tyskland. Gennem en annonce i aviserne i marts 1946 efterlystes folk til brev- og telefoncensuren. Der stod, at man kunne skabe sig en livsstilling, idet man regnede med, at okkupationen ville vare år. Foruden frit ophold og gratis rejse var fortjenesten kr. årligt, og da to tredjedele skulle sendes hjem, kunne man efter 20 års forløb opspare en pæn formue på ca kr. Til den tid kan man trække sig tilbage med bevidstheden om at have udført et såre værdifuldt arbejde og have bidraget til nazismens udryddelse, Europas genopbygning og fredens bevarelse, som der stod i annoncen. Hver dag stod der en lang kø af ivrige unge udenfor kontoret ved Trommesalen på Vesterbro. Det var ikke så meget livsstillingen, der lokkede, men eventyret. Efter de lange besættelsesår længtes de efter at komme væk Udtog fra Bergit Forchhammer s nye bog: HJEMAD MEN IKKE HJEM Tre vilde år i efterkrigstidens Tyskland Forlaget Siesta, 2011 Bogen er en fortsættelse af den tyskfødte forfatters selvbiografi: Venligsindet Fjende - Tysk flygtning i London Hans Reitzels Forlag Biografien slutter med, at hun i august 1945 forlader England som medlem af den amerikanske hær for at gøre tjeneste i det besatte Tyskland. I HJEMAD MEN IKKE HJEM beretter hun dels om de forfærdelige tilstande i Tyskland efter krigen, dels om det liv i luksus, som hendes tilværelse i US Army bød på. fra Danmark og opleve verden. De fleste var studerende. Der var ansøgere, men kun blev antaget. De skulle interviewes og besvare 100 spørgsmål, foruden at have de vigtigste kvalifikationer: sproglige kundskaber, frem for alt engelsk, tysk og fransk. Desuden skulle der aflægges prøve i læsning af gotisk skrift. Var man kommet igennem denne prøve, blev man kaldt ind til en skrap lægeundersøgelse, der endte med vaccinationer mod tyfus, stivkrampe, difteritis, tuberkulose og andet godt. Nu skulle man tro, at det var en lille udvalgt skare, der drog af sted. Ingenlunde. Amerikanere havde deres egen måde at udvælge folk på. De blæste på eksamensbeviser og skriftlige an- Britisk censur 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 befalinger. Det, der betød noget, var det personlige indtryk, optræden og endda påklædningen. En magister i tysk blev vraget, sandsynligvis på grund af hans slidte tøj, mens andre kom igennem, der aldrig skulle have været sluppet løs. Blandt andet et par forhenværende nazister og en bornholmsk pige, der havde fået håret raget, fordi hun havde været kæreste med en tysk soldat. Det må siges til hendes forsvar, at hun talte perfekt tysk! Der var også en jødisk pige, hvis familie var omkommet i Theresienstadt. Hun glædede sig til at se tyskerne lide, men var den første til at dele mad ud til de sultende børn, hun mødte. Men vikingerne, som vi andre, der allerede havde tjent i US Armys Censorship Division i over et år, havde set frem til med skepsis, kom, så og sejrede, især hos det modsatte køn. De blev hurtigt integrerede i resten af flokken, selv om deres engelsk bestemt ikke var fejlfrit og deres tysk endnu mindre. Mændene blev ansat som guards. Deres opgave var at stå vagt ved compoundens ind- og udgange. Ud over uniformen fik de en hvid hjelm med påskriften SP (Special Police), hvide handsker, gamacher og et hvidt bælte, hvor en revolver dinglede. De så drabelige ud, men bortset fra et par forhenværende politibetjente og enkelte, der fortalte (pralede med), at de havde været medlemmer af modstandsbevægelsen, var de meget fredelige. Mere til bøger end til våben. De var også til øl jeg tror, at øl var det første danske ord, jeg lærte og det varede ikke længe, før The Danish Corner blev etableret ovre i Otto s Bierstube på den anden side af gaden. CCD fik et nyt øgenavn, Crooks and Crazy Danes. Vores ordforråd blev udvidet med danske udtryk som for eksempel Fint som snus, der kunne anvendes ved mange lejligheder. Censorship var ikke den mest omtalte eller mest populære gren af den amerikanske hær. Der var ingen heltestatus forbundet med arbejdet. Der er heller ikke meget skriftligt materiale at finde om de år efter krigen, da CCD (Civil Censorship Division) eksisterede. I den britiske og den franske sektor var der ligeledes oprettet censurenheder. Englænderne hentede sprogkyndige danskere til deres afdeling i Itzehoe, inden amerikanerne fandt på det samme. I den amerikansk besatte zone var der, foruden Offenbach, to store centraler - den ene i Pullach ved München, den anden i Esslingen i nærheden af Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

22 Stuttgart. Der foregik et livligt samarbejde mellem de forskellige afdelinger både arbejdsmæssigt og socialt. Det sociale gik blandt andet ud på, at man altid kunne regne med et gratis spiseog overnatningssted. Under 2. verdenskrig hørte censuren under FBI. Der blev ført streng kontrol med al korrespondance til og fra udlandet, også indenfor US army. USAs First Lady, Eleanor Roosevelt, fik en reprimande, da hun i et brev udtalte sig om vejret på det sted, hun besøgte sammen med præsidenten. Hun lovede, at hun fra nu af ville afholde sig fra at fortælle nogen, om det regnede eller om solen skinnede. Et fodboldteam på gæstebesøg i udlandet måtte heller ikke skrive hjem om vejret. Loose lips sink ships (løs tale sænker skibe), dette slogan kunne læses overalt. Breve skrevet på andre sprog end engelsk blev i reglen konfiskeret og aldrig sendt videre. En anden grund til censur var overvågning af moralen inden for hæren. Men soldaterne lærte at leve med de sorte overstregninger eller klip i brevene, der efterhånden Hitlermærke oversmurt med blæk. Brevet til min mormor er eftersendt til den nye adresse, med anmærkningen Huset totalt udbombet 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 ikke indeholdt meget andet end Mum and Pop stuff, dvs. familienyheder. Ud over de administrative afdelinger: personalekontor, forsyninger, transport, sikkerhed, PX (marketenderi), Special Service (fritidsordninger) m.m. bestod CCD af de sektioner, der havde med den egentlige opgave, censur, at gøre. Den største afdeling var postal eller brevcensuren. I et stort lokale sad hundrede eller flere ansatte stuvet sammen som sild i en tønde og gennemgik sækkevis af breve, der strømmede ind fra postkontorerne. Tyskerne var flittige til at skrive breve, især nu da de igen søgte at komme i kontakt med slægtninge og venner, som de ikke havde hørt fra i årevis. Afsender og modtager skulle tjekkes på en liste med navne over eftersøgte nazister og krigsforbrydere. Computeren var desværre ikke opfundet endnu, den kunne have reduceret netop denne opgave væsentligt. Staklerne i watch room sad i timevis med øjnene klistret til de drejelige stativer med suspekte navne. Afdelingen var omgærdet af et vist hemmelighedskræmmeri. Alt blev stemplet confidential eller top-secret. Alligevel svirrede rygterne. Et rørende afskedsbrev fra Göring til hans familie blev læst og omtalt af alle. Svipsere forekom. Jeg havde på et tidspunkt en dygtig medarbejder, danskeren Tom, der havde arbejdet som teaterdekoratør i Tyskland under krigen. Jeg kendte ikke noget til hans privatliv, men efter flere måneders godt samarbejde var han en dag pludselig væk. Det viste sig, at hans navn stod på listen over naziforbrydere - uden at nogen havde lagt mærke til det! Mistænkelige breve vandrede videre i systemet. Der blev skrevet rapporter, og måske havnede de på fjerde sal i den tophemmelige chemical section, hvor de blev undersøgt for usynligt blæk og andet. Det var en oplevelse, da jeg en dag fik lov til at besøge dette troldmandens værksted. Jeg entrede en magisk, forbudt verden, hvor alle folk var iklædt kitler, masker og handsker. Der var underlige maskiner og apparater, og stanken af spiritus og andre mystiske væsker var overvældende. En anden afdeling var electrical (IRD) til overvågning af telefonsamtaler og telegrammer. Min afdøde veninde, lektor Else-Inge Larsen, arbejdede som brevcensor i Pullach. De havde til huse i Rudolf Hess og senere Bormanns hovedkvarter og tilhørende pragtvillaer. Hun skrev en ikke-publiceret rapport efter sin hjemkomst til Danmark: Egentlig har jeg ikke lov til at fortælle om mit arbejde som censor, da jeg har aflagt et tavshedsløfte, men da censuren så godt som ikke eksisterer længere, håber jeg ikke, jeg gør noget galt. Censur er i sig selv en håbløs foreteelse. Den kan vel nok i visse tilfælde virke afskrækkende, men så finder folk en anden måde at komme i forbindelse med hinanden på. Det er i hvert fald umuligt at censurere alle breve. Af den ene million breve, der dagligt kom ind til München fra hele Bayern blev 7 % censureret. Brevene gennemgik en langsommelig proces. Først blev de sorteret og lagt i alfabetisk orden, dernæst blev de, der var på den sorte liste, taget ud og resten inddelt i henholdsvis diplomatpost, udenlandspost, forretningsbreve, privatbreve og så læst og gjort ved. Breve med Hitlers hoved på frimærket blev omgående konfiskeret. Fra det øjeblik et brev fra postsækken kom ind i CCD til det atter, forsynet med stempel og klisterpapir, gik ud igen, kunne der i værste tilfælde godt gå tre til fire måneder, så grundige var vi. Det havde vi lært i skolen, hvor vi gennemgik et otte dages kursus i brevskrivningens mysterier. Vi lærte nøje at agte på konvolutten - hvordan frimærkerne var anbragt, om der var gemt noget bag foret, om der var anvendt usynligt blæk eller koder, om der var stavefejl eller mærkelige billeder og tegninger. Da ugen var omme, var vi overbeviste om, at tyskerne kun meddelte sig til hinanden i forblommede vendinger og ved hjælp af sindrige kodesystemer. Navnlig skulle man lægge mærke til tallet 88 achtundachtzig. Da tyskerne ikke længere måtte sige Heil Hitler, sagde de achtundachtzig, når de mødtes. H er det 8. bogstav i alfabetet, og 88 kom til at stå for Heil Hitler! Når der stod i et brev: Gestern wurde meine alte Grossmutter 88 Jahre alt, kunne man formode, at skribenten var en slem nazist, der sendte en hilsen til en trosfælle. Eller hvis ordet Wolf enten som egennavn eller fællesnavn figurerede for tit, kunne det være en hentydning til den nazistiske Wehrwolf (varulv) bevægelse. Var der nu noget i et brev, man ikke kunne forstå eller en kode, man ikke kunne tyde, konsulterede man sin chef, der lod det gå videre til en ekspert, som til sidst sendte det over til en af de utallige hemmelige afdelinger. Der sad folk med særlig træning i at løse den slags. De gik op i arbejdet med stor iver og granskede et sådant brev i flere dage, indtil de triumferende kunne sende det tilbage til os med beskeden: Der stod Ich liebe Dich! Også indholdet skulle der lægges mærke til. Der var forskellige punkter såsom hemmelige organisationer, angivelse af en eller anden nazi, der for længst burde sidde bag lås og slå, eller kritik af besættelsesmagterne. Det sidste var i nogen grad tilladt, da man var interesseret i at vide, hvad tyskerne mente om os. Endelig var der sortbørsaffærer, som man måtte begrænse til de helt store sager. Det var noget parodisk at gribe ind her, da mange af censorerne var implicerede i større eller mindre grad. For øvrigt, hvis en sortbørshandel mellem en amerikaner og en tysker blev opdaget, kom tyskeren et halvt år i fængsel, mens den uniformerede mistede sit rationeringskort i en måned. Fandt man i et brev noget, der tangerede et af de ovennævnte punkter, skulle der skrives en submission med en fint udformet overskrift og det vigtigste af indholdet i uddrag. Det skulle sættes op på en særlig måde og oversættes til engelsk. Denne beretning blev sendt til en afdeling, hvor man afgjorde, om det var umagen værd at sende den videre til CIC (Counter Intelligence Corps), der så afgjorde, om de skulle skride ind og arrestere folk. Undertiden kunne man nøjes med at klippe et par sætninger ud. Det Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

24 kunne se sjovt ud, når der sådan var blevet pyntet på et brev. Der var ikke sjældent vedlagt en hilsen til censoren: Kære censor, vær rar at lade disse ting gå igennem! når der var vedlagt småting som en cigaret, stoppegarn, sakkarin m.m. Og det gjorde vi så. Uhyre mange breve var tiggerbreve til slægtninge i Amerika: Lieber Onkel, du ved hvor små vores rationer er. Andre breve var anmodninger til Røde Kors om eftersøgning af slægtninge. Man fik indblik i menneskelige tragedier blandt mange folkeslag, især blandt jøder, polakker og tjekkere. Der var breve mellem amerikanske soldater og tyske piger. I begyndelsen nød man romantikken, men snart kunne man dem udenad og nøjedes med at åbne og lukke dem. Ind imellem havde vi breve til celebre personer, som den daværende danske kronprins. Breve til konger og statsoverhoveder måtte ikke åbnes, men nok dem til dronninger og prinser. En dag var der et brev til kronprinsen fra hans tyske fætter, det endte med en kærlig hilsen til Onkel Kristian og Tante Alex. Det brev, der vakte mest opsigt, var det sidste brev Göring skrev til sin kone, inden han begik selvmord. Det var skrevet med blyant og med en smuk fast håndskrift. Hans følelser over for familien var meget rørende, men han var og blev nazist til det sidste. Han skrev, at han havde været sit ideal tro, og at han gik i døden med den overbevisning, at han havde kæmpet for sit fædreland: Jeg havde gerne ladet mig skyde. Men det er umuligt at hænge den tyske Rigsmarskal. Så jeg vælger derfor at dø som den store Hannibal. Alle skal dø, men dør man en martyrdød, bliver man udødelig. En dag vil Tyskland lægge vore ben i marmorkister. Hver censor skulle føre statistik over, hvor mange breve, han læste daglig, men ikke nok med det. Han skulle notere, hvor mange han havde læst på tysk, på engelsk, på fransk. Endvidere hvor mange submissions han havde skrevet, hvor mange breve, der gik til USA, hvor mange kom derfra, hvor mange til Danmark, til Sverige osv. Når det drejede sig om almindelige breve, ansås det for passende at læse dagligt. Skulle det gøres på den grundige måde, vi havde lært i skolen, var det umuligt. Det var heller ikke alle, der tog det bogstaveligt, de åbnede og lukkede dem bare eller opgav flere, end de læste. Chefen var interesseret i, at hans bord havde så stor en produktion som muligt, og at det tog sig godt ud udadtil. Aldrig har man set, hvor stor en svindel statistik kan være. Efter et par måneders forløb fik man karakterer udregnet efter ens produktion, ens almindelige opførsel, om man havde pjækket og hvor mange gange, man var kommet for sent. Karakterskalaen lå fra excellent, very good, good, fair til non-sufficient. Havde man et år i træk fået excellent, blev man dekoreret med en medalje magen til den, soldaterne fik. Jeg selv havde ikke noget med censuren at gøre. Jeg var ansat i PX en (Post Exchange - marskandiseriet), der stod for uddelingen af vores rationer, hovedsagelig cigaretter og chokolade. Det var et fedt job uden de store problemer. Folk kom og gik, nogle gange for at købe, andre gange bare for at snakke. Jeg lærte mange dejlige mennesker at kende og fik venner for livet. At jeg så blev forelsket i en dansker og senere gift med ham, er en del af historien. Brev tilbageholdt i Frankrig under den tyske besættelse 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

25

26 SPECIALKLUB Samler du Tjekkoslovakiet, Tjekkiet eller Slovakiet? Af Knud Greve Olesen, Arge Tschechoslowakie Danmark Vi er en gruppe frimærkesamlere i Danmark der samler netop disse områder. Arbejdet i gruppen udvikler sig løbende med artikler og foredrag. Navnet på denne gruppe er ARGE TSCHECHOSLOWAKIE DANMARK, nogle fra gruppen er også medlem af den tyske hovedforening. ARGE TSCHECHOSLOWA- KIE DANMARK er opdelt i en øst og en vest afdeling der kører med fælles informationer men med separat økonomi. I øjeblikket mødes øst i Høje Tåstrup og Vest i Esbjerg. Som noget helt nyt, har vi her i foråret været samlet på Fyn til et fællesmøde. Det var en stor succes som skal følges op. Tjekkoslovakiet har gennem tiden haft en omskiftende tilværelse, derfor er der mange muligheder for at samle materialer fra forskellige historiske perioder og landområder. Her er opstillet en række af disse muligheder. Samlerområder opdelt efter historiske perioder for den Tjekkoslovakiske Republik: Det område, som senere blev Tjekkoslovakiet, indtil 1918 Østrig-Ungarn. Altså østrigske eller ungarske frimærker med tjekkoslovakiske bynavne på stemplet. Den første Tjekkoslovakiske Republik Den slovakiske stat Sudeterlandet Protektorat af Bøhmen og Mähren Østrigsk frimærke med tjekkisk stempel. Den selvstændige, for en dag, - Karpater Ukraine i 1939 Den ungarske besættelse af områder i Slovakiet og Karpaterne Ukraine i 1938 og under 2. verdenskrig Den anden Tjekkoslovakiske Republik Den Tjekkiske Republik fra 1993 Den Slovakiske Republik fra 1993 Ud over katalogsamlinger fra ovennævnte områder kan nævnes: Varianter, pladning af et eller flere mærker, stempler herunder bystempler, bureaustempel, stempler fra brevsamlingsteder, FDC, almindelige brugsbreve, breve med strafporto, R-breve, breve med specialstempler, postkort, helsager, osv. I vores lille forening har vi samlere til alle disse specialer, så her er der mulighed for at udveksle overskydende materiale og selv anskaffe det der mangler. Kataloger til samling af disse områder: Det danske AFA katalog er ikke meget anvendeligt ej heller det tyske Michel, man er nød til at investere i kataloger fra Tjekkiet såsom Trojan, Pofis og Specializovana Prirucka med flere. Flere af specialkatalogerne er oversat til dansk og engelsk. Hradschin borgen Den første serie på 26 mærker med Hradschin borgen fra 1918 til 1920, er trykt med 69 forskellige plader og alle 69 kan plades. Mærkerne er enten utakkede, eller også udgivet i mange forskellige officielle takninger samt et utal af uofficielle takninger og ligeledes i en masse farvevarianter og forskellige papirkvaliteter. En lille sjov sammenligning, 1000 heller Hradschin er trykt i Kapater Ukraine. Hradschin 1000h. 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr