Miljøvurdering af mobiltelefon
|
|
- Susanne Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Miljøvurdering af mobiltelefon Miljørigtig udvikling af produktfamilier Hanne Erichsen og Ole Willum Institut for Produktudvikling
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 11 2 FORMÅL 13 3 AFGRÆNSNING PRODUKTETS FUNKTION OG FUNKTIONELLE ENHED SYSTEMBESKRIVELSE DATA GRUNDLAG 17 4 OPGØRELSE DATAINDSAMLING OG BEHANDLING PROCESOVERSIGT RESULTATBEREGNING 25 5 VURDERING VURDERINGSMETODE RESULTATER 28 6 FORTOLKNING VÆSENTLIGSTE PÅVIRKNINGER FØLSOMHEDSVURDERING DISKUSSION 38 7 REPRÆSENTATIVITET FOR PRODUKTFAMILIEN 40 8 FORBEDRINGS ANALYSE DIAGNOSE FORBEDRINGSPOTENTIALER 48 9 TEKNISK- OG FORRETNINGSMÆSSIG VURDERING BESKRIVELSE AF MARKEDET VURDERING AF FORESLÅEDE FORBEDRINGSPOTENTIALER Opladerens standby forbrug Reduktion af printets areal og antallet af komponenter Større genvinding af ressourcer fra batteripakken REFERENCER 53 Bilag A. Matrix LCA for mobiltelefon Bilag B. Antagelser, forenklinger og udeladelser Bilag C. Oversigt over de gennemregnede scenarier for mobiltelefon 3
4 4
5 Forord Denne arbejdsrapport er udarbejdet som en del af projektet "Retningslinier for miljørigtig udvikling af produktfamilier indenfor den elektromekaniske industri", som er støttet af Miljøstyrelsen. Projektet omfatter 5 produktfamilier: Støvsugere, Ventilationsanlæg, Ekspansionsventiler, Mobiltelefoner og Belysning. Rapporten omhandler miljøvurdering af mobiltelefoner samt vurdering af forbedringsforslag til produktet. Arbejdet er gennemført i samarbejde mellem IPU (Hanne Erichsen, Ole Willum), Telital R & D Denmark A/S (Keld Roed, Søren Gertsen) og med Dansk Industri (Tina Sternest). Fra projektet er der udarbejdet følgende arbejdsrapporter: A117-3: Eksempel for et køleskab. A117-5: Identifikation af produktfamilier. A117-8: Miljøvurdering af ekspansionsventiler. A117-9: Miljøvurdering af støvsugere. A117-12: Miljøvurdering af ventilationssystemer. A117-13: Miljøvurdering af mobiltelefoner. A117-14: Miljøvurdering af belysning. Herudover udgives en håndbog og en pjece for det samlede projekt. 5
6 6
7 Sammenfatning og konklusioner Baggrund GM 410 Mobiltelefon Formål Metode Datagrundlag Følsomhedsvurdering Konklusioner Denne miljøvurdering er udført som en del af projektet Retningslinier for Miljørigtig Udvikling af Produktfamilier indenfor Elektromekanisk Industri. Arbejdet er udført på en mobiltelefon GM 410, som er udviklet af Telital R & D Denmark A/S. Det er en GSM900 mobiltelefon som også omfatter en elektronisk oplader og et lithium ion batteri. Formålet med at miljøvurdere mobiltelefonen er at udpege de væsentligste miljø- og ressourcebelastninger i produktets livsforløb. Miljøvurdering skal danne grundlag for at udarbejde guidelines for miljørigtig udvikling af mobiltelefoner. Arbejdet er udført efter retningslinierne i ISO 14040/41/42/43 (ISO, 1997, 1998, 2000 & 2000). Udover ISO standardens krav er der gennemført en vægtning af resultaterne efter UMIP-metoden (Wenzel et.al., 1997). Beregningerne i forbindelse med dette studie er udført i UMIP PC-værktøj, version 2.11 beta (Miljøstyrelsen, 1999), hvori der er opbygget en model af produktet og dets livsforløb. Telital har leveret oplysninger om materialesammensætning af delene i mobiltelefonen undtagen elektronikkomponenterne. Desuden har de leveret data for produktion af enkelte dele i mobiltelefonen samt for brugen. De har også skaffet data for materialeindholdet og produktionen af højtaler fra leverandøren. Data for produktion af printkort, IC-kredse og transistorer kommer fra producenter af denne type komponenter, men data er ikke nødvendigvis fundet for de specifikke komponenter, som bruges i det aktuelle produkt. I det omfang der har været data for processerne i UMIP PC-værktøjet s database er disse benyttet. Det er vurderet, hvor følsomme de opnåede resultater er dels i forhold til usikkerheden på de anvendte data og dels i forhold til de forudsætninger (antagelser, forenklinger, udeladelser), som er foretaget under studiet. For en stor dels vedkommende vurderes umiddelbart at de foretagne forenklinger er af en størrelsesorden, der ikke vil influere på rapportens konklusioner. Det må imidlertid erkendes at der er oplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe, og som det er vanskeligt at vurdere betydningen af. Mht. miljøeffektpotentialerne dominerer brugsfasen i alle effektkategorier bortset fra farligt affald. En væsentlig del af dette bidrag kommer fra det energiforbrug, opladeren trækker når den står standby i en tændt stikkontakt. Hvis man tænker sig dette forbrug elimineret vil miljøeffektpotentialerne reduceres til omkring det halve. Ser man bort fra brugsfasen og ser på fordelingen mellem de enkelte dele (selve mobiltelefonen, opladeren, batteriet og emballagen) er det selve mobiltelefonen der bidrager mest til de vægtede miljøeffektpotentialer fulgt af opladeren og batteriet. Emballagens bidrag er beskedent. 7
8 Det er især materialefasen som bidrager til ressourceforbrugene. De væsentligste er lithium, cobalt, tin, guld og palladium. Batteriet har et stort forbrug af Cobalt og lithium, idet der i modellen ikke er regnet med genvinding af disse ressourcer, fordi der ikke i Europa er anlæg, der kan oparbejde lithium ion batterier Det har ikke stor betydning om bortskaffelsen sker som for referenceproduktet, ved 100% deponering eller 100% forbrænding. Sker bortskaffelsen imidlertid ved 100% genvinding, er der et betydeligt mindre ressourcetræk på ædelmetallerne. Et bortskaffelses scenario med100% genvinding ændrer ikke væsentligt på miljøeffektpotentialerne. Repræsentativitet for produktfamilien I afsnit 7 er gennemgået de væsentligste variationer, der kan forekomme indenfor produktfamilien mobiltelefoner, som den er defineret i afsnit 3.1. Det kan overordnet konkluderes, at det ikke er afgørende for miljøpåvirkningerne, hvilke dele der vælges til mobiltelefonen (oplader, batteri, højtaler etc.). Det er i højere grad variationer i brugsmønsteret, der er afgørende for de miljøpåvirkninger, det samlede system giver anledning til. Det mest oplagte forbedringspotentiale ligger i at eliminere eller reducere det energiforbrug opladeren har, når batteriet er opladet eller opladeren sidder i en tændt stikkontakt uden telefonen (Standby forbruget). Dette kan gøres ved at indbygge en styring, der måler batteriets lade tilstand i systemet, og slukker for strømforsyningen når batteriet er fuldt opladet, eller når telefonen er fjernet fra opladeren. Et andet miljøforbedringspotentiale ligger i at reducere den fysiske størrelse af elektronikken f. eks. ved at reducere bruttoarealet af printet og antallet af tilhørende komponenter. Denne målsætning falder fint i tråd med bestræbelserne for at gøre telefonerne mindre, billigere og mere driftsikre. På grund af den manglende oparbejdning af brugte LiIon batterier giver mobiltelefonen anledning til et stort træk af ressourcerne cobalt og lithium. Der ligger derfor et miljøforbedringspotentiale i at sikre, at materialerne i disse batterier bliver genvundet, når de går ud af brug. Dette er selvfølgelig ikke en forbedring mobiltelefon producenten kan gennemføre alene; men det er vigtigt at være opmærksom på problemet, og gennemføre de tiltag der måtte være behov for når tiden er moden til det. Forbedringspotentialer Tekniskforretningsmæssig vurdering Markedet er i dag domineret af netværks operatørerne, der har den afgørende indflydelse på penge flowet i mobiltelefon markedet. Dermed har de også stor indflydelse på hvilke mobiltelefoner med hvilke funktionaliteter, der i særlig grad promoveres på markedet. For at skaffe nye kunder gives der tilskud til salget af mobiltelefonerne. Telefoner, der understøtter standarder eller features, der stimulerer et øget forbrug af de ydelser netværksoperatørerne udbyder, støttes med de største tilskud. Derved forventes en øget omsætning for den enkelte netværksoperatør. En oplagt løsning m.h.p. at reducere standby forbruget vil være, at informere forbrugeren om at det anbefales af afbryde opladeren efter brug af økonomiske - og miljømæssige grunde. Det mest effektive vurderes at være at påtrykke teksten: SPAR STRØM, AFBRYD EFTER BRUG! direkte på laderens label med en tydelig tekst. Dette vil kunne hjælpe de fleste som er villig til denne håndtering. 8
9 Forskellige automatiske tiltag m.h.p. at afbryde strømforsyningen og/eller reducere standby forbruget har været vurderet. Som mobiltelefon-markedet ser ud i dag er laderens standby forbrug ikke en parameter, der er fokus på. Der er derfor ikke noget forretningsmæssigt potentiale, der kan berettige en meromkostning. Den generelle tendens bevæger sig i retning af at såvel printets areal som antallet af komponenter vil blive reduceret over tid. Da dette er en afledt funktion af konkurrenceparametrene produktstørrelse og produktionsomkostninger er denne udvikling drevet til det yderste. Det vurderes, at genindvinding af ressourcer fra batteripakkerne skal stimuleres af en form for pant-ordning på nationalt eller internationalt plan, hvor brugeren betaler et beløb i miljøpant ved køb af produktet. Dette kan så senere hæves ved indlevering af udtjente batterier. 9
10 10
11 1 Indledning Denne miljøvurdering er udført som en del af projektet Retningslinier for Miljørigtig Udvikling af Produktfamilier indenfor Elektromekanisk Industri, støttet af Miljøstyrelsen. Arbejdet er udført på en mobiltelefon GM 410, som er udviklet af Telital R & D Denmark A/S. Miljøvurderingen er gennemført af civilingeniør Hanne Erichsen, Instituttet for Produktudvikling og intern reviewer er civilingeniør Ole Willum, Instituttet for Produktudvikling. På grund af Hanne Erichsen jobskifte under projektforløbet er rapporten redigeret færdig af Ole Willum, der også er ansvarlig for afsnit 7 & 8. Afslutningsvis er den samlede rapport revideret af civilingeniør, Ph.D. Nina Caspersen og Ph.D. Stig I. Olsen begge Instituttet for Produktudvikling. Keld Roed, Telital R & D Denmark A/S, har bidraget med input til kapitel 9 (projektets fase 4). Arbejdet er tilstræbt udført efter retningslinierne i ISO 14040/41/42/43 (ISO, 1997, 1998, 2000 & 2000). Udover ISO standardens krav er der gennemført en vægtning af resultaterne efter UMIP-metoden (Wenzel et.al., 1997). Beregningerne i forbindelse med dette studie er udført i UMIP PC-værktøj, version 2.11 beta (Miljøstyrelsen, 1999), hvori der er opbygget en model af produktet og dets livsforløb. 11
12 12
13 2 Formål Formålet med at miljøvurdere mobiltelefonen er at udpege de væsentligste miljø- og ressourcebelastninger i produktets livsforløb. Sammen med arbejdet i de følgende faser skal miljøvurderingen danne grundlag for at uddrage de væsentligste miljømæssige erkendelser og udarbejde guidelines for konstruktion af produkter indenfor denne produktfamilie. 13
14 14
15 3 Afgrænsning 3.1 Produktets funktion og funktionelle enhed Beskrivelse Funktionel enhed Kvantitet Varighed Væsentlige kvaliteter Produktet er en GM 410 mobiltelefon fra Telital inklusiv en elektronisk oplader samt et 600mAh LiIon (lithium-ion) batteri. Mobiltelefonen er en single band GSM900 telefon med en levetid på 3 år. Virker mellem -10 C og +55 C. Mobiltelefonens primære funktion er at muliggøre telefonisk samtale uafhængigt af fysisk tilslutning til fastnettet for telefoner. 30 minutters taletid samt 23 timer og 30 minutters standby tid per dag. 3 år Vægtmæssigt let produkt Lille volumen Lang standby tid Smart design med indbygget antenne Opladning af batteriet styres af mobiltelefonen. Batteriets kapacitet vises i displayet Indikator for om telefonen er på nettet eller ej. Display og tastatur er oplyst Nem og overskuelig menu interface Bruger kan lave sin egen menu Mobiltelefonen kan kun benytte originale batterier. En chip i LiIon batteriet beskytter det mod overopladning. Det skal bemærkes at enkelte af disse egenskaber kan være specifikke for en bestemt mobiltelefon og en af de parametre der konkurreres på mellem de forskellige producenter. 3.2 Systembeskrivelse Studiets omfang Studiet af mobiltelefoner omfatter ressourceudvinding og materialefremstilling, produktion, brug, bortskaffelse og transport. Udover selve mobiltelefonen er den elektroniske oplader, LiIon batteri samt manual og emballage medtaget. Sendemast samt alt andet udstyr til at få mobiltelefoni til at virke er ikke inkluderet. Fremstilling af produktionsudstyr er heller ikke taget med. Overhead til administration, udvikling, opvarmning, kantine etc. tages ikke med. 15
16 Med en taletid på 30 minutter og standby resten af døgnet skal telefonen oplades hver tredje dag i 110 minutter 1. Med denne opladningscyklus holder LiIonbatteriet i 3 år og der indgår kun et batteri i vurderingen. Studiet omfatter ikke arbejdsmiljø. Forenklinger og udeladelser Konklusionen på Matrix LCA en for mobiltelefonen (bilag A) er, at alle faser i produktet skal med i miljøvurderingen. Det er heller ikke muligt at udelade dele af produktet på baggrund af Matrix LCA en. Det har ikke været muligt at skaffe produktionsdata for de passive elektronikkomponenter, så de er udeladt af produktionsfasen. Indflydelsen på resultatet af miljøvurderingen er diskuteret under følsomhedsvurderingen (afsnit 6.2). Materialefasen og produktionsfasen for LiIonbatteripakken er baseret på Jensen et. al. (1999), hvor mængden af materialerne i batteripakken er omregnet ud fra vægten af det aktuelle LiIon-batteri. Tilsvarende gælder for kabinettet og ledningen til den elektroniske oplader. Printkortene indeholder flammehæmmeren tetrabrombisphenol-a (TBBPA), som er forenklet til at være epoxy. Bisphenol-A er en af komponenterne i epoxy produktionen, og er derfor indeholdt i produktionen af epoxy. Derfor skønnes forenklingen ikke at have nogen betydning for resultatet for bisphenol-as vedkommende. På grund af denne forenkling vægter TBBPA ikke så meget i miljøvurderingen, som den burde. Dette vurderes at være acceptabelt, da der i anden sammenhæng (bl. a. WEEE3 (ref. 8)) er fokus på de bromerede flammehæmmere Brom vil også have betydning ved forbrænding af printkortene, hvor størstedelen af bromen vil danne hydrogenbromid (HBr). Det har ikke været muligt at skaffe data for hvordan brom opfører sig i et affaldsforbrændingsanlæg, men der vil være en lille emission af HBr til luft. HBr er en syre, som kan give anledning til irritation af slimhinder, men denne effekt skønnes at være uvæsentlig ved de lave koncentrationer, som der er tale om her. Derfor skønnes forenklingen at være uvæsentlig for resultatet af miljøvurderingen. Metalbearbejdningsprocesser stansning og bukning er traditionelle maskinprocesser, som ikke giver anledning til væsentlige emissioner eller ressourceforbrug. Der er anvendt et erfaringsbaseret energiforbrug for disse processer. Sprøjtestøbning af plast er forenklet til at skelne mellem emner under 10g og emner på g. Da størrelsen på emnet erfaringsmæssige er mere betydende for miljøpåvirkningerne end hvilket plasttype emnet er lavet af. Betydningen af udsving i energiforbruget ved det angivne brugsmønster (se fodnote 1) vil blive undersøgt under følsomhedsvurderingen (afsnit 6.2). Bortskaffelsesvejen er baseret på Eurostat (1996), og gælder for husholdningsaffald i EU. 70% deponeres, 20% forbrændes og 10% genvindes. 1 Taletid og standby tid afhænger af hvor god dækning, der er i området. Jo dårligere dækning, der er jo højere effekt sender mobiltelefonen med og jo mere strøm bruger den. 16
17 I følsomhedsvurderingen (afsnit 6.2) vurderes bortskaffelsesvejens indflydelse på resultatet af miljøvurderingen. Ved affaldsforbrænding er der set bort fra den varmeproduktion, som spares på grund af varmeproduktionen ved affaldsforbrænding. Dels er det kun 20% af produktet, som antages at ende i et affaldsforbrændingsanlæg, dels er der stadig en del anlæg i EU, som ikke udnytter energien fra affaldsforbrændingsprocessen. På grund af manglende transportdata for størstedelen af materialerne og komponenterne i produktet er der lavet et forenklet transport scenarium. Dets betydning for resultatet vil blive undersøgt under følsomhedsvurderingen (afsnit 6.2). Genvindingsprocessen for produktet er regnet under bortskaffelsesfasen, mens genvinding af produktionsaffald er medtaget i produktionsfasen. Genvindingsgrad Geografisk og tidsmæssig afgrænsning Ved genvinding af elektronikaffald er der antaget følgende genvindingsgrader for indsamlede materialer: kobber 99%, guld 98%, sølv og palladium 90%, bly, nikkel og zink 85%. For papir/pap er antaget 83% og for plast 80%. Mobiltelefonen Telital GM410 antages produceret, brugt og bortskaffet i EU. Derfor er valgt EU-scenarier for elproduktion og bortskaffelse. Til produktionen er også valgt EU elproduktion undtagen når processerne kommer fra UMIP PC-værktøjets database, idet der ikke er ændret på den elproduktion, som processen trækker. Ved den tidsmæssige afgrænsning er det antaget at produktet produceres i perioden fra 2001 til 2003 og bortskaffes fra 2004 til Systemudvidelse og undgået produktion Der er foretaget systemudvidelse for genvundne materialer ved at det genvundne materiale antages at spare fremstillingen af en tilsvarende mængde primært materiale. Der er ikke taget hensyn til den varmeproduktion, der kan spares ved at opladeren bidrager til rumopvarmningen, når den sidder i en tændt stikkontakt uden at der er tilsluttet en telefon. 3.3 Data grundlag Indsamlingsmåde Telital har leveret oplysninger om materialesammensætning for delene i mobiltelefonen undtagen elektronikkomponenterne. Desuden har de leveret data for produktion af enkelte dele i mobiltelefonen samt for brugen. De har også skaffet data for materialeindholdet og produktionen af højtaler fra leverandøren. Data for produktion af printkort, IC-kredse og transistorer kommer fra producenter af denne type komponenter, men data er ikke nødvendigvis fundet for de specifikke komponenter, som bruges i det aktuelle produkt. I det omfang der har været data for processerne i UMIP PC-værktøjet s database (Frees & Pedersen, 1996) er disse benyttet. 17
18 Antagelser Det er antaget, at opladeren sidder i en tændt stikkontakt hele døgnet. Der vil være brugere, som altid fjerner opladeren fra stikkontakten, når opladning er færdig. Der vil også være brugere, som ind i mellem gør det. Under følsomhedsvurderingen (afsnit 6.2) vurderes antagelsens betydning for resultatet. Parametre og datakvalitet Det ikke har været muligt at skaffe data for kondensatorer, modstande samt de andre passive elektronikkomponenter i projektet. Derfor er materialeindholdet bestemt ud fra en generel sammensætning af bestykkede printkort baseret på Pedersen (1993). Ifølge Philips (1998) ender kun mellem 20 og 30% af materialerne og hjælpematerialerne i denne type komponenter. Derfor antages, at materialerne i komponenterne udgør 50% af mængden brugt til produktionen. I tallene fra Philips indgår også alle hjælpematerialerne, som stort set ikke er til stede i de færdig komponenter. De sidste 50% af materialerne antages at ende som affald, hvor guld, sølv og palladium antages at blive genvundet, epoxy forbrændes og resten deponeres som volumenaffald. I processerne indgår alle tilgængelige oplysninger med hensyn til ressourcer og emissioner. Der mangler for en stor del af ædelmetallerne samt for en del af produktionsprocesserne, emissioner af stoffer, som kan være toksiske. Derfor vil der være en større usikkerhed på toksicitetseffekterne i miljøvurderingen end på de andre miljøeffekter. Kvaliteten og oprindelsen af de anvendte data kan ses i tabel 1. 18
19 Tabel 1. Kvalitet og kilder for data til miljøvurdering af Telital GM 410. Produkt specifikke Datatype Datakilde Stedspecifikke Generelle Kommentarer Materialefasen Stål, zink, kobber, nikkel, X X UMIP database messing og aluminium Glas og grafit X X UMIP database E-glas (til glasfibre) X X Data indsamlet af IPU Bly, tin, guld, sølv, chrom, kobolt, antimon, lithium, palladium, beryllium X X Data indsamlet af IPU. Kun bly og chrom indeholder andre data end energiforbrug og ressourcetræk. Plast typerne: PP, PE, PVC, X X UMIP database PET, SAN Plasttyperne: ABS, PC, X X Data indsamlet af IPU Epoxy Pap, papir, bølgepap, X X Data indsamlet af IPU støbepap Materiale mængder X X Data indsamlet af IPU Produktion hos Telital og leverandører Produktion, mobiltelefon X X Data indsamlet af IPU Produktion af højtaler X X Data fra underleverandør Produktion af aktive elektronikkomponenter og printkort X X Data indsamlet af IPU fra producenter af tilsvarende komponenter og printkort. Produktion af X X Jensen et. al. (1999) LiIonbatteripakke Produktion af oplader X X Data indsamlet af IPU/Jensen et. al. (1999) Brugsfasen Energiforbrug X X Telital, afhænger af brugsmønster Levetid X X Telital Bortskaffelse Bortskaffelses scenario X X Data indsamlet af IPU Genvinding, generelt X X UMIP database Oparbejdning, printkort X X Data indsamlet af IPU Genvinding, kobber X X Data indsamlet af IPU Genvinding, papir/pap X X Data indsamlet af IPU Deponi X X UMIP database Forbrænding X X UMIP database og data indsamlet af IPU Transport Afstande og transportmiddel, aktive elektronikkomponenter X X Anonyme producenter Afstande og transportmiddel, resten X X Skønnet af IPU undtagen for LiIonbatteri (Jensen et. al.,1999) Energiforbrug og emissioner X X UMIP database Energisystemer Termisk energi X X UMIP database Elenergi X X UMIP database Noter 1 Målinger 2 Beregninger ud fra massebalance for den aktuelle proces 3 Ekstrapolation fra data for samme procestype eller teknologi 4 Ekstrapolation fra data for andre procestyper eller teknologier 5 Ukendt kilde eller ikke-kvalificeret estimat Produkt specifikke data: Stedspecifikke data: Generelle data: Gælder processer, hvor GM410 specifikt indgår Gælder data fra aktuelle lokaliteter i produktets livsforløb. Alle andre 19
20 20
21 4 Opgørelse 4.1 Dataindsamling og behandling Materialefasen.mobiltelefon.batteri.oplader.komponenter.antagelser Telital har opgivet vægten af de forskellige dele i mobiltelefonen samt hvilke materialer de er lavet af. For printkortet har Telital givet vægten af det ubestykkede kort samt antallet af de forskellige elektronikkomponenter. Materialeindholdet i højtaleren er oplyst af producenten, mens sammensætningen af højtalerens magnet er fra Ullmann (ref 13). Vægten af plastkabinettet, det bestykkede printkort og LiIoncellen i batteriet har Telital fremskaffet. Materialeindholdet og den procentvise sammensætningen af kabinettet og LiIoncellen er fra Jensen et. al. (1999). Vægten af plastkabinettet inklusiv stikben, det bestykkede printkort, ledningen og opladerstikket i den elektroniske oplader er skaffet af Telital. Hvor fra materialesammensætningen af opladerstikket også stammer. Materialeindholdet og den procentvise sammensætning af de resterende dele af opladeren stammer fra Jensen et. al. (1999). Data for produktion af printkort, IC-kredse og transistorer kommer fra anonyme virksomheder, som ikke nødvendigvis er leverandører til Telital. ICkredse og transistorer er forenklet til kun at relatere til antallet af komponenter og ikke til størrelsen af silicium chippen. Der er gjort følgende antagelser: Forholdet mellem ABS-plast og PC-plast i de tre kabinetter er antaget at være 40/60. Det er antaget, at størstedelen af de forskellige kontakter i mobiltelefonen har en sammensætning af 50% metal og 50% plast. Hvor plasten indeholder glasfibre er forholdet mellem plast og glas sat til 75/25. Forholdet mellem messing og nikkel i nysølv er antaget at være 80/20 ud fra oplysning om at nikkelindholdet i nysølv er 8-30% (Andersen, 1984). Forholdet mellem PET og silikone i tastaturet er antaget at være 50/50. Det har ikke været muligt at skaffe data for fremstillingen af silikone. Display er antaget at bestå af 80% glas, 5% flydende krystaller og 15% andet, hvilket bl.a. er reflektorer. Det har ikke været muligt at få oplyst sammensætningen af de flydende krystaller, men de mest anvendte typer er screenede for toksiciteten af IPU. Der blev ikke fundet nogen oplysninger om toksiciteten af disse stoffer. Forbindelsen mellem display og printkort er et flexprint. Det er antaget, at flexprintet består af 100% PET. Der er set bort fra de højst sandsynlige sølvholdige lederbaner, fordi mængden skønnes at være yderst ringe. 21
22 Det har ikke været muligt at skaffe fremstillingsdata for alle de anvendte plasttyper. I stedet er benyttet data for de typer, som strukturmæssigt ligner mest. PET er benyttet i stedet for PBT og LCP (liquid crystal polymer). PC er benyttet i stedet for PPE, og PVC bruges i stedet for PVDF. Æsken i emballagen er antaget at består af 50% bleget pap og 50% ubleget, samt at det er 84 % primær bølgepap. Støbepapindlægget i emballagen laves normalt af gamle aviser, derfor har det været nødvendig at foretage en systemudvidelse, hvilket resulterer i at støbepap skal betale for fremstillingen af primær papir svarende til 83% af sin egen vægt. Betydningen af de beskrevne antagelser og forenklinger er behandlet i afsnit 6.2 Følsomhedsvurdering. Produktionsfasen Data for produktion af højtaler er givet af producenten. Fremstilling af magnetpulver og produktion af ståldele til magnetkredsløbet er udeladt. Sintring og varmebehandling af magnet antages at svare til samme processer for strontiummagneter (Caspersen, 1999). Data for trækning af kobbertråd til højtalerens spole og til opladerens spole samt til ledning i oplader er fra litteraturen (Bruch, 1995). Der også har leveret data for overtrækning af kobberledninger med PVC. Energiforbruget til fremstilling af terminaler til højtaler samt metaldelen af kontakterne til batteri, oplader, GSMkort, højtaler, klikstik til oplader og opladerstik har det ikke været muligt at finde data for. Det er antaget at dette svarer til fremstillingen af kobberbånd. Tilsvarende er energiforbruget til fremstilling af små holdere til afskærmningen på printkortet samt metaldelen af kontakten i hunstikket til klikstikket antaget at svare til fremstilling af messingbånd. Det har ikke været muligt at finde emissionsdata for ovennævnte dele. Produktion af display, flexprint og mikrofon er udeladt. Det har ikke v æret muligt at skaffe data gennem projektet Fræsning af antennen mangler, på grund af manglende data. Data for overfladebehanling af antenne er estimeret af IPU på basis af lagtykkelserne af de forskellige metaller. Data skønnes at give en god indikation af processens miljøpåvirkning. Data for fortinning af tyndpladestål er skaffet af IPU og justeret i forhold til den aktuelle lagtykkelse. Sprøjtestøbning af plast med glasfyld er antaget at svare til sprøjtestøbning af ren plast. Data for produktion af LiIoncellen og batterikabinettet er fra Jensen et. al. (1999). Der er det for LiIoncellen antaget, at produktionsprocesserne svarer til processerne til produktion af nikkel-cadmium-celler. Data indeholder kun energiforbrug, som skønnes at være et kvalificeret estimat for energiforbruget, men ikke for toksiske emissioner fra produktionen 22
23 Der mangler data for produktion af låsemekanisme i opladerstik, ståldele i spolen samt vikling af kobberspolen på printkortet i opladeren. Trykning af instruktionsbog og omslaget til emballagen er udeladt. Betydningen af de beskrevne antagelser og forenklinger er behandlet i afsnit 6.2 Følsomhedsvurdering. Brugsfasen Bortskaffelsesfasen Data for energiforbrug til opladning af telefonen er leveret af Telital. Ved deponering antages, at hele produktet inklusiv oplader, batteri og emballage deponeres som volumenaffald. Ved forbrænding antages, at alt ender i affaldsforbrændingsanlægget. Ved genvinding antages produktet at følge det tredje udkast til EU's direktiv om bortskaffelse af elektronikprodukter (WEEE3-ref.8). Printkort inklusiv komponenter antages sendt til oparbejdning i et kobberværk. Display skal specialbehandles, her antages at det bliver forbrændt. Batteriet skal specialbehandles, her antages at det bliver forbrændt, da der endnu ikke er oparbejdningsfaciliteter for lithiumbatterier i Europa. De resterende dele antages sendt til forbrænding undtagen ledningen, som sendes til kabelgenvinding, hvorved kobberet går til kobbergenvinding og plasten forbrændes. Data for forbrænding af PET benyttes i stedet for PBT, men emissionerne antages at være de samme og i samme størrelsesorden. Forbrænding af PPE, flydende krystaller og andet fra display, PMMA, grafit og elektrolytten i LiIoncellen indikeres med data for forbrænding af olie. Der mangler data for forbrænding af bor, tin, sølv, guld, kobolt, lithium, antimon, beryllium, palladium og neodymium. Disse stoffer vil for størstedelens vedkommende ende i slaggen eller røgrensningsprodukterne og derfor ende med at blive deponeret. Den emission til luft og vand, der eventuelt vil være, vil kun bidrage til toksiciteten i mindre omfang. Betydningen af de beskrevne antagelser og forenklinger er behandlet i afsnit 6.2 Følsomhedsvurdering. Transportfasen Systemudvidelse og undgået produktion Data for transport ved fremstilling af IC-kredse og transistorer er oplyst af anonyme producenter. Data skønnes at være repræsentative for disse typer komponenter. De resterende transport data er baseret på et groft skøn, som angivet i afsnit 3.2. Deres betydning for resultatet vil blive behandlet under følsomhedsvurderingen (afsnit 6.2). Det er antaget, at ved oparbejdning af printkort i kobberværk genvindes kun de materialer, som genvindes hos Boliden AB i Sverige: bly, guld, sølv, zink, kobber, nikkel og palladium. Denne antagelse har indflydelse på ressourceprofilen for produktet. Det vil blive behandlet under følsomhedsvurderingen (afsnit 6.2). 4.2 Procesoversigt Detaljer om de enhedsprocesser, som indgår i livsforløbet, fremgår af den model, som er opbygget i UMIP PC-Værktøjet. En oversigt over modellen er vist i tabel 2. Udeladte processer er beskrevet i afsnit
Miljøvurdering af ekspansionsventiler
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 29 2003 Miljøvurdering af ekspansionsventiler Miljørigtig udvikling af produktfamilier Ole Willum Institut for Produktudvikling Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs mereMiljøvurdering af belysningsanlæg
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 30 2003 Miljøvurdering af belysningsanlæg Miljørigtig udvikling af produktfamilier Stig I. Olsen Institut for Produktudvikling Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER
Læs mereMiljøvurdering af ventilationssystemer
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2003 Miljøvurdering af ventilationssystemer Miljørigtig udvikling af produktfamilier Niels Fress Institut for Produktudvikling Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs merePRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm)
PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) Produkt PRIMO side bundhængt vindue Produkt navn: PRIMO System 4000 Model: Karmprofil 120 mm i hvid RAL 9010 Vinduestype: Side bundhængt vindue i PVC profil,
Læs mereMiljøvurdering af støvsugere
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 27 2003 Miljøvurdering af støvsugere Miljørigtig udvikling af produktfamilier Niels Fress Institut for Produktudvikling Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereUdredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik - fra viden til handling
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2001 Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik - fra viden til handling Heidi K. Stranddorff, Jakob Zeuten og Leif Hoffmann dk-teknik Energi & Miljø
Læs mereEPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen
EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent
Læs mereLCA eksempel / Kaffemaskine
Dette dokument er et udpluk fra dokumentet: Fra Håndbog til miljøvurdering af produkter. Hvor der er gennemgået et eksempel på LCA på en kaffemaskine. Sidst i dokumentet er der en række datatabeller, der
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereElektronikprodukter og miljøet
Elektronikprodukter og miljøet Af Jesper Thestrup, formand for Elektronikpanelet, www.elektronikpanelet.dk. og ønskerne om en styrkelse af den naturvidenskabelige indsats. Elektriske og elektroniske produkter
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereHåndbog i miljøvurdering af produkter
Miljønyt Nr. 58 2001 Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode Kirsten Pommer og Pernille Bech Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Olsen Instituttet for Produktudvikling
Læs mereBilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereRetningslinjer for miljøvurdering af produkter
Retningslinjer for miljøvurdering af produkter Forsyningshorisont Metaller Jern/stål 150-200 år Fra malm: 40 MJ/kg Fra skrot:20 MJ/kg Støbejern 30 MJ/kg Rustfrit stål Afhængig af legering 46 MJ/kg Fra
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2012 SWD(2012) 65 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereGrønt regnskab for Forlev Miljøanlæg
Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.8, Spildevand, renset og urenset Endeligt forslag til bilag 1.8 i bekendtgørelsen
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereNye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen
Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereBæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereBehandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008
Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64
Læs mereOffentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret
Læs mereINTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereEPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt
EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIndhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7
Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 BAGGRUND 11 1.1 PROJEKTETS BAGGRUND 11 1.2 TEORETISK BAGGRUND 11 2 UDVÆLGELSE AF REFERENCEPRODUKTER 15 2.1 DE MULIGE REFERENCEPRODUKTER 15 2.2 UDVÆLGELSESMETODE
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereMiljøvurdering af EPS-fiskekasse
Miljøvurdering af EPS-fiskekasse PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Udarbejdet af DOR Århus A/S 2000 Version 8.0 Indholdsfortegnelse 0 INDLEDNING...4 0.1 MILJØVURDERING...4 0.2 EPS...4
Læs mereMiljøvurdering af EPS-isoleringsplade
Miljøvurdering af EPS-isoleringsplade PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Udarbejdet af DOR Århus A/S 2000 Version 8.0 Indholdsfortegnelse 0 INDLEDNING...4 0.1 MILJØVURDERING...4 0.2
Læs mereMiljøspecifikationer for elektroniske tele- og dataprodukter
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 21 Miljøspecifikationer for elektroniske tele- og dataprodukter Jens Legarth Rambøll, Energi & Miljø Johan Gregersen og Hanne Erichsen Institut for Produktudvikling
Læs mereGrønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse
Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereRIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER
Thetis Hoyviksvegur 51 FO-100 Torshavn Att.: Marita Magnussen Udskrevet: 22-05-2018 Version: 1 Modtaget: 03-05-2018 Påbegyndt: 03-05-2018 Ordrenr.: 441330 Sagsnavn Torshavnar kommuna. VAT-2018-44405 Lokalitet:
Læs mereMiljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs merePSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002
PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4
Læs mereLCA eksempel / Kaffemaskine
Dette dokument er et udpluk fra dokumentet: Fra Håndbog til miljøvurdering af produkter. I udplukket er der udeladt store dele af original-dokumentet. I den første del gennemgås nogle overordnede forhold,
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D017728/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 11. januar 2012 (OR. en) 5198/12 ENV 10 ENT 2 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 5. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.
Læs mereNotat om miljøproblemer i forbindelse med slutdisponering af fraktioner fra miljøbehandling af elektronikaffald og kølemøbler.
Notat om miljøproblemer i forbindelse med slutdisponering af fraktioner fra miljøbehandling af elektronikaffald og kølemøbler. Til DMN, Nuuk Fra Thomas Lyngholm, I/S Reno-Nord 1. december 2003 Notatet
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereSide 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08
Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereSpørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald
MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereL 86/6 Den Europæiske Unions Tidende (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN
L 86/6 Den Europæiske Unions Tidende 5.4.2005 II (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold
Læs mereThomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018
NOTAT Til Reno Djurs Vedr. Miljøvurdering af håndtering af organisk affald og emballage af metal, glas og plast fra husholdninger Fra Thomas F. Astrup, Anders Damgaard 12. January 2018 1. Indledning I
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereAffald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune
Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereInstallationsvejledning til Mobile iwl220g
Installationsvejledning til Mobile iwl220g Nets Denmark A/S Energivej 1 DK-2750 Ballerup www.terminalshop.dk Doc. version 1.0 (2013-09-27). Software version 3.45. Vare nr.: R336-0127 1. Indledning Før
Læs mereDriftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald
Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner elektronikaffald I dette kapitel gennemgås trin for trin hvordan en række udvalgte elektroniktyper adskilles. Der er
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereFra råstof til produkt til affald
Fra råstof til produkt til affald til råstof til produkt til affald til råstof til produkt til affald til råstof til produkt til affald til råstof til produkt til affald til råstof til produkt til affald
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereAffald fra husholdninger GLOSTRUP
Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereMetodenotat til analysen:
Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereResultater af projektet: Øget genanvendelse af kølemøbler i forhold til Eu-direktiv om elektrisk og elektronisk affald 30/11-2004 B.
Resultater af projektet: Øget genanvendelse af kølemøbler i forhold til Eu-direktiv om elektrisk og elektronisk affald 30/11-2004 B.Malmgren-Hansen Eu-direktivet om elektrisk og elektronisk affald (WEEE)
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereMiljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune
Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige
Læs mereAnsvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet
Læs mere