Ansøgning om godkendelse af udbud af kombinerede ungdomsuddannelser

Transkript

1 Ansøgning om godkendelse af udbud af kombinerede ungdomsuddannelser Institutionssamarbejde: KUU Nordøstsjælland Geografisk område: Hørsholm, Helsingør, Fredensborg

2 Indholdsfortegnelse 1. Ansøger Navn på institutionssamarbejdet Samarbejdets sammensætning Administrativ kapacitet Samarbejdserfaringer Forslag til udbud Oversigt over uddannelsesforslag Baggrund for forslaget Det lokale behov Erhvervstræningspladser De bærende principper for forslaget Erhvervstemaer og vejledningstekst rettet mod de unge Kontaktpersoner Forslag til uddannelser Erhvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner Erhvervsassistent til klargøring af biler Erhvervsassistent til mad og salg Styring og økonomi Kvalitetssystem Budget Bilag Obligatoriske bilag til ansøgningen Underskrifter...36

3 1. Ansøger 1.1. Navn på institutionssamarbejdet KUU Nordøstsjælland 1.2. Samarbejdets sammensætning Helsingør Ungdomsskole Rasmus Knudsensvej 3000 Helsingør ( Tovholder) Erhvervsskolen Nordsjælland HF & VUC Nordsjælland Sundet Helsingør Produktionsskole 1.3. Administrativ kapacitet Ungdomsskolens sekretariat står for at håndtere de administrative opgaver. Sekretariatet med administrativ leder refererer direkte til Ungdomsskoleinspektøren og indeholder følgende: økonomi, studieadministration, teknisk afdeling samt arbejdsmiljø og kapacitetsstyring. Varetagelse af personaleadministrative opgaver, mens Ungdomsskoleinspektøren varetager økonomistyring, forvaltning og indberetning af tilskud samt institutionens regnskabsopgaver i samarbejde med Administrativ leder af sekretariatet. Ansatte i sekretariatet 4 årsværk. For KUU Nordøstsjælland ansætter Ungdomsskolen en daglig leder og koordinator af samarbejdet. Den daglige leder forventes at have uddannelse på minimum diplomniveau og viden om og erfaring inden for uddannelsessektoren. Ungdomsskolen fungerer som sekretariat og varetager de i samarbejdsaftalen nævnte opgaver. Ungdomsskolen budgetterer med, at ledelse og koordinering udgør 2/3 årsværk og administration udgør 1/3 årsværk.

4 Tovholderinstitutionens ledelse af og tilsyn med uddannelsen varetages med rådgivning og input fra et skoleråd bestående af én ledelsesrepræsentant fra alle samarbejdspartnere og én repræsentant for UU-centrene i dækningsområdet. Den dag- lige leder deltager i skolerådet som observatør. Ungdomsskolens ledelsesrepræsentant er formand for skolerådet og skal i egenskab heraf sikre mødeindkaldelse, mødeforberedelse og fremdrift i skolerådets arbejde. Skolerådet søger i sit arbejde enighed og konsensus om alle væsentlige forhold. Ungdomsskolen er som tovholderinstitution i institutionssamarbejdet overordnet ansvarlig for organisation, administration og indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb. Ungdomsskolen fungerer som sekretariat for samarbejdet og opretter og vedligeholder en hjemmeside for institutionssamarbejdet, hvor der kan hentes information om kombineret ungdomsuddannelse, og hvor kvalitetsmål for og resultatvurdering af institutionssamarbejdets virksomhed skal offentliggøres. Ungdomsskolen er ansvarlig for, at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets virke og resultater. Rapporten skal foreligge inden udgangen af 1. kvartal i det efterfølgende år og skal offentliggøres på institutionssamarbejdets hjemmeside. Ungdomsskolen sikrer optagelse, opretter stramdata om eleverne og deres forløbsplaner, udpeger kontaktperson for eleven, udsteder uddannelsesbeviser og kompetence beviser ved afbrudt uddannelse, sikrer indhentelse af SPS, indsamler relevante prøvebeviser, indberetter data til Undervisningsministeriet og registrerer løbende elevfravær. Ungdomsskolen vedligeholder de lovpligtige ordensregler for uddannelsen, uddannelsens kvalitetssystem, jf. kapitel 9 i BEK nr 1237 af 24/11/2014, samt indsatsplaner. Ungdomsskolen planlægger og koordinerer samarbejdet mellem parterne om uddannelsernes forløb og tilrettelæggelse, holdoprettelse, skemaplanlægning, plan for under- visningsperioder og møder i samarbejdets skoleråd og arbejdsgrupper. Ungdomsskolen er ind- og udgang til det eksterne samarbejde om uddannelsen med virk om uddannelsen med virksomheder, kommunale

5 forvaltninger, UU, jobcentre, ministeriet mv.

6 1.4. Samarbejdserfaringer Ungdomsskolen varetager dele af den understøttende undervisning med folkeskolerne, har derfor dokumenteret erfaring med institutionssamarbejde. Ligeledes samarbejder Ungdomsskolen med de omkring liggende kommuner i forbindelse med salg af ydelser i form af Kompetencecenter opgaver, Skolepladser i De Internationale Ungdomsklasser samt flere års erfaring i samarbejde omkring særlig tilrettelagt undervisning for elever fra andre kommuner. Derudover har skolen en lang tradition for at indgå i projekter med andre institutioner herunder kommune og i den forbindelse at være projektejer. Flere af uddannelsesinstitutionerne er i forvejen en del af samarbejdet om garanti- skolen, og der er udarbejdet en samarbejdsaftale.

7 2. Forslag til udbud 2.1. Oversigt over uddannelsesforslag Det forventes, at ungdomsskolen og produktionsskolen vil være hjemstedsskole. Det lægges til grund for den forventede fordeling af pladserne. Fordelingen mel- lem skolerne vil være afhængig af elevinteresse, faciliteter og hvor langt i uddan- nelsen eleverne er. Service og Handel og kun- Handel og kun- Antal trans- port deservice deservice optagelsespladser Erhvervsassiste nt til service i virk- Erhvervsassiste nt til klargøring af Erhvervsassisten til mad og salg somheder og of- biler fentlige institutioner Ungdomsskol en i Helsingør (au- to, køkken, ser- Produktions skolen i Helsin- gør (auto, køk- Erhvervsskole n Nordsjælland i Helsingør (køk- ken, I alt

8

9 2.2. Baggrund for forslaget Det lokale behov Ud fra nedenstående tabel og ud fra viden om de nye overgangskrav til hovedforløbene på erhvervsuddannelserne skønnes det, at der vil være et behov for den kombinerede ungdomsuddannelse i Nordøstsjælland. Det største behov vil være i Helsingør. Samarbejdsskolerne ligger alle i byen Helsingør. Udviklingen i antal og andelen af personer på midlertidig offentlig forsørgelse og inden studie- eller erhvervskompetence, årige. Danmarks Statistik. Der var ikke tilgængelige informationer om de årige i Ungedatabasen, kilde Regi- on Hovedstaden: Minianalyse: Unge uden job og uddannelse i Østdanmark Fredensborg 127 5,3 % 153 5,8 % Helsingør 278 6,7 % 278 7,3 % Hørsholm 71 5,2 % 72 4,8 % I alt Sjælland ,4 % ,1 % Der har været en række møder og telefonisk kontakt med erhvervsskoler, UU er, produktionsskoler, ungdomsskoler, VUC og et jobcenter. I begyndelsen deltog repræsentanter fra hele Nordsjælland bl.a. i drøftelser af målgruppen. Behovet for arbejdskraft Erhvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner skal dække behov for service i kommunale institutioner, kontorer, private virksomheder, opstartsvirksomheder osv. Det kan være rengøring, servering, teknisk support, anlægsopgaver osv. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der nemlig rekrutteringsudfordringer, når det drejer sig om rengøringsassistent. I rengøringsbranchen ansættes desuden både ufaglærte og faglærte. I Nordsjælland er der både offentlige og private virksomheder, som benytter rengøringsassistenter og servicemedarbejdere. Uddannelsen til erhvervsassistent til service i virksomheder vil kunne give kompetencer i forhold til SOSU- uddannelsen, ernæringsassistentuddannelsen og serviceassistentuddannelsen. Serviceassistentuddannelsen er ikke en populær ungdomsuddannelse, men skal bl.a. dække samme beskæftigelsesområde som den populære portøruddannelse. Er hvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner vil måske kunne medvirke til at markedsføre

10 serviceassistentuddannelsen. Mange småopgaver ligger uløste hen i private og offentlige virksomheder, vedligehold, anlæg, simple it-løsninger mv. Disse opgaver vil uddannelsen også blive målrettet til.

11 Erhvervsassistent til klargøring af biler skal dække behovet for beskæftigede, der kan varetage ufaglært klargøring og vedligeholdelse af biler, fx hos autoforhandlere, leasingselskaber og bilplejningsvirksomheder ved store parkeringspladser. Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik nr. 13, 2015 er der både et stort antal nyregistrerede biler om året samt en stor stigning i antallet af nyregistrerede biler og biler til leasing. Det forlyder, at autoforhandlere har svært ved at følge med og få klargjort de nyindkøbte biler. Uddannelserne til mekaniker og butiksassistent er populære, og uddannelsen til erhvervsassistent til klargøring af biler vil kunne give kompetencer i forhold til begge uddannelser. Erhvervsassistent til mad og salg skal dække behovet for beskæftigede, der kan varetage ufaglært arbejde i køkkener, caféer og inden for detail. Ifølge Rekruttering, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, efteråret 2014, er der mangel på butiks- og salgsassistenter. Både arbejdet som butiksassistent og arbejdet med servering, tilberedning og rengøring i caféer og restauranter varetages ofte af ufaglærte, så derfor kunne der være beskæftigelsesmuligheder for erhvervsassistenter til mad og salg der. Ifølge Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked, Beskæftigelsesregion, Hovedstaden & Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland, maj 2011, vil brugen af ufaglært arbejdskraft stige inden for disse områder Erhvervstræningspladser Uddannelserne lægger op til erhvervstræningspladser inden for områder, samarbejdsskolerne i forvejen har kontakter og praktikpladser, fordi skolerne udbyder uddannelserne til serviceassistent, gastronom og personvognsmekaniker. Desuden har Ungdomsskolen kontakt til detailområdet, eftersom skolen udbyder efteruddannelse inden for det merkantile område. Endelig har Sundet et stort kendskab til det lokale erhvervsliv via skolens arbejde med produktionsskoleelever De bærende principper for forslaget Principperne for det faglige indhold af uddannelserne er følgende: Uddannelserne skal være attraktive uddannelse med et realistisk jobsigte og med gode muligheder for efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse, hvor dele af den kombinerede ungdomsuddannelse vil kunne blive godskrevet.

12 Eleverne har forudsætninger for at kunne gennemføre et eller flere fag på minimum D-niveau og for at kunne gennemføre andre fag på niveau 2-3 i den nationale kvalifikationsramme jf. kravene i bekendtgørelsen. Der er andre grunde til, at

13 eleverne ikke har eller endnu ikke vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. De har afsluttet 9. eller 10. klasse og er under 25 år, når de påbegynder uddannelsen. Hver af de 4 dele af uddannelsen tilrettelægges, så af- og påstigning muliggøres. Undervisningen tager afsæt i erhvervstemaerne og uddannelsens beskæftigelses- område samt i målene for uddannelsen og fagene og ikke mindst i hver enkelt elevs konkrete og ambitiøse, men realistiske mål. Lokale virksomheder, organisationer og foreninger inddrages så vidt muligt i tilrettelæggelsen. I undervisningen lægges der vægt på, at eleverne udvikler de personlige, sociale og faglige kompetencer gennem holdundervisning og samarbejde i forbindelse med anvendelsesorienterede projekter og værkstedsarbejde, dvs. teori og praksis kombineres.. Eleverne skal opleve, at undervisningen er relevant, at de mestrer løsningen af op- gaver, at der er progression, at de har medindflydelse, og at de har gode relationer. Principperne for den geografiske placering er følgende: Der skal være en geografisk spredning, så de unge får så kort en transporttid som mulig. Den unge skal have følelsen af at høre til ét sted, uanset om de er i erhvervstræningsforløb eller under uddannelse på en anden uddannelsesinstitution. Uddannelsen placeres i ungdomsmiljøer og på skoler, som har gode fysiske rammer. Derfor er ungdomsskolen og produktionsskolen valgt som hjemstedsskoler. Skolerne ligger desuden så tæt på hinanden, at det vil være muligt at etablere et KUU miljø. Alle tre samarbejdsskoler har værksteder eller mulighed for at etablere dem inden for de udbudte uddannelsesområder. På erhvervsskolen vil de unge desuden møde erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelseseleverne og dermed kunne blive inspireret til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Principperne for sammensætningen og den faglige ansvarsfordeling: Sammensætningen af institutioner tager udgangspunkt i de eksisterende kompetencer, der knytter sig til de deltagende institutioner. Hver institution har ansvaret for at sikre, at de undervisningsydelser, som de hver især leverer efter planen, lever op til mål- og indholdsbeskrivelser, har de fornødne undervisningsmaterialer og faciliteter og varetages af lærere

14 med de rette kvalifikationer.

15 Elevernes kontaktperson er en ungdomsskolelærer og en underviser på Sundet, da de har stor erfaring med dette i forvejen, og da de sandsynlig vis vil komme til at stå for en stor del af undervisningen i begyndelsen af uddannelsen, hvor undervisningen ikke er så specifikt rettet mod en bestemt beskæftigelse. Produktionsskolerne har stor kompetence i forhold til udvikling af elevernes per- sonlige og sociale kompetencer bl.a. i forbindelse med værkstedsbaseret holdfæl- lesskab. Ungdomsskolerne og VUC bidrager i denne kontekst med at kunne op- kvalificere de unge i alment dannende kompetencegivende fag på flere niveauer. Erhvervsskolens bidrag sikrer høj faglig og formelt kompetencegivende undervisning ud fra en erhvervsrelateret tilgang Erhvervstemaer og vejledningstekst rettet mod de unge Kombineret ungdomsuddannelse - Den korte vej til job og mere uddannelse for unge, der gerne vil og kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse på 1½- 2 år. Kombineret ungdomsuddannelse tilbyder: Små hold og god tid og hjælp til at nå målene for uddannelsen. Deltager- og prøvebeviser som kan bruges, når du søger job eller vil ind på andre uddannelser. En uddannelse på 1½-2 år, som giver dig flere muligheder for at få et job. SU, hvis du er fyldt 18 år. Skoler: Helsingør Ungdomsskole, Rasmus Knudsens Vej 52, Helsingør, Sundet Helsingør Produktionsskole, Fabriksvej 20, Helsingør, Erhvervsskolen Nordsjælland, Rasmus Knudsens Vej 9, Helsingør, HF & VUC Nordsjælland, Gurrevej 90, Helsingør, kontakt: Fælles indhold: KUU fag: Samarbejdslære: kommunikation på arbejdspladser og samarbejde om løsning af opgaver Arbejdspladslære: arbejdsmarkedsforhold og

16 arbejdspladskultur Erhvervsfag: fagsprog, værktøj og metoder Erhvervstræning: kan foregå i lokale virksomheder og institutioner

17 Jobrettede fag: Korte kurser fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og erhvervsuddannelserne, fx førstehjælp og brand, hygiejnekursus, ernæringslære, specielle rengøringsopga- ver og salgsteknik Almene fag, fx: Dansk, matematik, afsætning, IT, engelsk, innovation Beviser: Undervisningen vil blive tilrettelagt, så du kan få deltagerbeviser (AMU) og prøvebeviser. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve. Erhvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner Kan du lide at gøre rent og servere mad? Kan du lide at gøre en forskel for andre mennesker - også ved omsorg? Kan du lide at have med børn og unge at gøre? Kan du lide at udføre opgaver i private virksomheder ( f.eks. IT-anlæg, vedligehold) Kan du lide at arbejde alene og alligevel være en del af et fællesskab? Uddannelsens indhold Du vil få viden om og træning inden for en række områder som: rengøring i virksomheder, hjem og på institutioner, brug af kemikalier, hjælp til vedligehold af administrative opgaver, mindre vedligehold af udearealer samt endelig hvordan du bruger kroppen rigtigt, når du arbejder. Du vil i løbet af 1.st.modul blive sporet ind i den retning af uddannelsen du ønsker. Arbejdspladser/erhvervstræningspladser: Børnehaver, ældrecentre, skoler, virksomheder. Videre uddannelse Erhvervsuddannelsen til serviceassistent, men beviserne kan også bruges inden for andre erhvervsuddannelser. Erhvervsassistent til klargøring af biler Kan du lide at arbejde med biler?

18 Kan du lide at arbejde i en butik? Kan du lide at arbejde alene og alligevel være en del af et fællesskab?

19 Uddannelsens indhold Du vil få viden om og træning inden for en række områder som: bilens livshistorie, fjernelse af pletter, fjernelse af lugt, vinduespudsning, polering, bilens dele, bilvask og miljø, mødet mellem mennesker, kropssprog og small talk, den gode sælger, fastgøre bolte og kode nøgle, skifte olie, arbejdsplaner og in- struktion, indkøb og regnskab Arbejdspladser/erhvervstræningspladser: Autohandlere, leasingselskaber og bilplejningsvirksomheder ved store parkeringspladser Videre uddannelse Erhvervsuddannelserne til mekaniker eller salgsassistent (detailhandelsuddannel- sen), men beviserne kan også bruges inden for andre erhvervsuddannelser. Erhvervsassistent til mad og salg Kan du lide at lave mad? Kan du lide at arbejde i en butik? Kan du lide at arbejde alene og alligevel være en del af et fællesskab? Uddannelsens indhold Du vil få viden om og træning inden for en række områder som: fra jord til bord i Nordsjælland, måltidet i hjem, på arbejde, i restaurant, ernæringslære, indkøb og planlægning, tilberedning af mad, hygiejne, betjening, ind- retning, mødet mellem mennesker, sproghandlinger og kropssprog og small talk, den gode sælger, markedsføring, lovgivning, regnskab, muligheder og trusler for en ny virksomhed Arbejdspladser/erhvervstræningspladser: Restauranter, storkøkkener i virksomheder eller i institutioner, caféer, fødevarebutikker, andre butikker Videre uddannelse Erhvervsuddannelserne til ernæringsassistent, kok eller salgsassistent (detailhandelsuddannelsen), men beviserne kan også bruges inden for andre erhvervsuddannelser.

20 Praktisk information: Uddannelserne i denne folder er et tilbud til unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, og som bor i kommunerne: Helsingør, Fredensborg eller Hørsholm. Få mere at vide om uddannelsen Du skal tale med din vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis du gerne vil høre mere om uddannelsen, og hvis du gerne vil se skolerne. Start på uddannelsen Du skal tale med din vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis du vil optages på uddannelsen. Kontakt Ungdommens Uddannelsesvejledning. Uddannelsen tager 2 år, men kan også afsluttes efter 1½ år. Den består af 4 modu- ler på 20 uger hver. 1. modul starter 08. august Næste modulstart er januar Kontaktpersoner På vegne af tovholderinstitutionen udpeges en fagligt kompetent kontaktperson for hver enkelt elev på uddannelsen. Kontaktpersonen bistår og vejleder eleverne med ansøgninger om SU, befordringstilskud og andre uddannelsesrelevante for- hold. Kontaktpersonen hjælper desuden eleven med at få relevant professionel støtte ved misbrug, angst og andre personlige problemer. Kontaktpersonen er an- svarlig for vejledning, portofolio, forløbsplan herunder erhvervstræning, fag og koordinering. Kontaktpersonen skal kæde uddannelsesforløbet sammen og være vej- leder/lærer for eleven gennem hele uddannelsen. Kontaktpersonen skal være til rådighed med henblik på at sikre progression i forløbet, fastholde elevens udvikling og sigte med uddannelsen. Kontaktpersonen skal gennemføre kompetencevurdering af eleven, jf. bekendtgørelsens 13, stk. 2, udarbejde forløbsplan i samarbejde med eleven og Ungdom- mens Uddannelsesvejledning på baggrund af en gennemført kompetencevurdering, samt løbende sikre, at denne overholdes eller justeres efter behov, jf. herved bekendtgørelsens kapitel 4. Ligeledes skal kontaktpersonen dokumentere elevens forløb og

21 opnåede kompetencer i den form, som Undervisningsministeriet og institutionssamarbejdet bestemmer, herunder løbende vejlede eleven i udarbejdelse af arbejdsportofolio og slutteligt præsentationsport folio, jf. BEK 20.

22 2.3. Forslag til uddannelser Erhvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner Relation til erhvervstema Erhvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner har relation til erhvervstemaet service og transport, fordi service er centralt, men der indgår også elementer fra andre temaer nemlig unge, ældre, IT, anlæg. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse og dens sammenhæng med arbejdsmarkedets behov Målene for uddannelsen til erhvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner er, udover de i lovgivningen nævnte, hentet fra de mål som arbejdsmarkedets parter har udviklet - enten de faglige udvalg eller efteruddannel- sesudvalgene, og dermed skulle de gerne have en sammenhæng med arbejdsmarkedets behov. Skolen vil desuden være i dialog med virksomheder inden for om- rådet for at undersøge virksomhedernes minimumskrav til, hvad de unge skal kunne, og hvad der derudover ville være godt, at de kan. Målene er også valgt ud fra et kendskab til beskæftigelsesområdet og ud fra, hvad der kunne understøtte de unges motivation for at lære og gennemføre uddannelsen. Første modul vil vægte skabelsen af et godt undervisningsmiljø højt, så alle føler sig som en del af et fællesskab. Derudover vil der være særlig fokus på udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer herunder elevernes mulig- heder for og kompetencer til at gennemføre uddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges, således at eleverne i første modul introduceres til de forskellige aspekter af uddannelsens elementer under nogle overordnede temaer, fx, opstart af egen servicevirksomhed. Der vil indgå mål fra KUU fagene og al- mene fag som dansk, matematik og afsætning med henblik på, at alle elever som minimum opnår et G niveau i dansk på første modul. Hvert af de næste moduler vil blive tilrettelægt ud fra overordnede tværfaglige temaer som rengøring i private hjem, udførelse af mindre serviceopgaver i virksomheder, mødet mellem mennesker og pas på dig

23 selv. I undervisningen vil målene fra forskellige fag (KUU fag, almene fag, EUD-fag/AMU som grundtilberedning, affalds- håndtering, salg og administration) ofte kombineres (se afsnittet om undervisningsformer).

24 Undervisnings- og arbejdsformers sammenhæng med uddannelsens formål og det aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Uddannelsens formål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse inden for service i virksom- heder og offentlige institutioner og grundlag for videre uddannelse samt bidrager til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der vælges derfor følgende undervisnings- og arbejdsformer: 1. Eleverne lærer både at løse opgaver alene (individuelt arbejde) og i samarbejde med andre (par- og gruppearbejde) og hermed udvikler de personlige og sociale kompetencer, som der også er brug for både inden for beskæftigelsesområdet og i forbindelse med videre uddannelse. 2. Eleverne lærer teori med udgangspunkt i autentiske opgaver/ problemstillinger gennem projekter, problembaseret læring, cases, simulation og rigtig produktion, der dog suppleres med mere traditionel undervisning, så eleven også udvikler kompetencer til fortsat uddannelse. 3. Eleverne udvikler faglige kompetencer ved at udføre arbejdsprocesser og arbejdsopgaver, så eleverne opnår rutine inden for beskæftigelsesområdets arbejds- opgaver, og så eleverne lærer, hvordan det er at være en del af et arbejdsfælles- skab, der skal producere til kunder, dvs. at der er tidsfrister og krav til kvalitet. 4. Eleverne lærer gennem projektopgaver (fx om arbejdsløshed, løndannelse, økonomisk vækst og bæredygtighed), gennem rollespil (fx politisk debat, forhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager) og ekskursioner om arbejdsmarkedsfor- hold, og hvordan disse kan påvirkes gennem aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 5. Eleverne får viden om beskæftigelsesområdet gennem ekskursioner til og erhvervstræning i forskellige typer af virksomheder og offentlige institutioner. Progression i elevernes læring Progression i elevernes læring sikres ved, at der både for undervisningen og hver enkelt elev sættes konkrete og ambitiøse, men realistiske mål, og at disse

25 evalueres. Holdene er så små, at der er gode muligheder for, at hver enkelt elev af underviseren løbende får en feedback, der både indeholder velfortjent ros, fx i for- hold til hvordan opgaven er løst, og velovervejede forslag til forbedringer. Elevernes progression vil både være i forhold til at opnå højere niveauer (fra G til D og fra begynder til rutineret) og i forhold til bredden i kompetencerne (fx både servering af mad og viden om tegn på svækkelse hos ældre). Underviserne og kontaktpersonen understøtter eleverne i at være bevidste om deres progression bl.a. gennem arbejdet med arbejdsportofolien og sørger for, at det er muligt for eleverne at opnå progression. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolerne står for undervisningen og benytter undervisere fra samarbejdsskolerne, når der er brug for andre kompetencer, og når undervisningen skal afvikles under anden lovgivning. Undervisernes kvalifikationer Underviserne skal have en pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende og nogle års erfaringer med at beskæftige sig med unge især unge med personlige og sociale problemer. Derudover skal underviserne i de uddannelsesrettede fag have en professionsuddannelse eller tilsvarende; og underviserne i EUD- og AMU-fag osv. skal have kvalifikationer jf. den lovgivning, der gælder for området Erhvervsassistent til klargøring af biler Relation til erhvervstema Erhvervsassistent til klargøring af biler har relation til erhvervstemaet handel og kundeservice, fordi kundeservice er centralt, men der indgår også elementer fra andre temaer nemlig service og transport (rengøring) og fra motor og mekanik (biler). Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse og dens sammenhæng med arbejdsmarkedets behov Målene for uddannelsen til erhvervsassistent til klargøring af biler er,

26 udover de i lovgivningen nævnte, hentet fra de mål som arbejdsmarkedets parter har udviklet - enten de faglige udvalg eller efteruddannelsesudvalgene, og målene formuleres tillige på baggrund af interviews med og observation af personer, der har eller har

27 haft job med klargøring af biler. Skolen vil desuden være i dialog med virksom- heder inden for området for at undersøge virksomhedernes minimumskrav til, hvad de unge skal kunne, og hvad der derudover ville være godt, at de kan. Målene er også valgt ud fra, hvad der kunne understøtte de unges motivation for at lære og gennemføre uddannelsen. Første modul vil vægte skabelsen af et godt undervisningsmiljø højt, så alle føler sig som en del af et fællesskab. Derudover vil der være særlig fokus på udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer herunder elevernes mulig- heder for og kompetencer til at gennemføre uddannelsen Uddannelsen tilrettelægges, således at eleverne i første modul introduceres til de forskellige aspekter af uddannelsens elementer under nogle overordnede temaer, fx, opstart af egen virksomhed til klargøring af biler. Der vil indgå mål fra KUU fagene og almene fag som dansk, matematik og afsætning henblik på, at alle elever som minimum opnår et G niveau i dansk på første modul. Hvert af de næste moduler vil blive tilrettelægt ud fra overordnede tværfaglige temaer som bilens livshistorie, bilens dele, bilvask og den gode kundeoplevelse. I undervisningen vil målene fra forskellige fag (KUU fag, almene fag som naturfag og dansk, EUD-fag/AMU som førstehjælp og brandbekæmpelse, grundlæggende autohjælp og personligt salg) ofte kombineres (se afsnittet om undervisningsformer), men der vil blive lagt vægt på, at eleverne i hvert modul får beviser for at have gennemført fagene/niveau i fagene og har produkter, der kan indgå i arbejdsportofolien. Undervisnings- og arbejdsformers sammenhæng med uddannelsens formål og det aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Uddannelsens formål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse hos autohandlere, leasingfirmaer osv. og grundlag for videre uddannelse samt bidrager til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der vælges derfor følgende undervisnings- og arbejdsformer: 1. Eleverne lærer både at løse opgaver alene (individuelt arbejde) og i

28 samarbejde med andre (par- og gruppearbejde) og hermed udvikler de personlige og sociale kompetencer, som der også er brug for både inden for beskæftigelsesområdet og i forbindelse med videre uddannelse.

29 2. Eleverne lærer teori med udgangspunkt i autentiske opgaver/ problemstillinger gennem projekter, problembaseret læring, cases, simulation og rig- tig produktion, der dog suppleres med mere traditionel undervisning, så eleven også udvikler kompetencer til fortsat uddannelse. 3. Eleverne udvikler faglige kompetencer ved at udføre arbejdsprocesser og arbejdsopgaver, så eleverne opnår rutine inden for beskæftigelsesområdets arbejdsopgaver, og så eleverne lærer, hvordan det er at være en del af et arbejdsfællesskab, der skal producere til kunder, dvs. at der er tidsfrister og krav til kvalitet. 4. Eleverne lærer gennem projektopgaver (fx om arbejdsløshed, løndannelse, økonomisk vækst og bæredygtighed), gennem rollespil (fx politisk debat, forhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager) og ekskursioner om arbejdsmarkedsforhold, og hvordan disse kan påvirkes gennem aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 5. Eleverne får viden om beskæftigelsesområdet gennem ekskursioner til og erhvervstræning i forskellige typer af virksomheder og offentlige institutioner. Progression i elevernes læring Progression i elevernes læring sikres ved, at der både for undervisningen og hver enkelt elev sættes konkrete og ambitiøse, men realistiske mål, og at disse evalueres. Holdene er så små, at der er gode muligheder for, at hver enkelt elev af underviseren løbende får en feedback, der både indeholder velfortjent ros, fx i for- hold til hvordan opgaven er løst, og velovervejede forslag til forbedringer. Elevernes progression vil både være i forhold til at opnå højere niveauer (fra G til D og fra begynder til rutineret) og i forhold til bredden i kompetencerne (fx både fjernelse af pletter og lugt og indkøb og regnskab). Underviserne og kontaktpersonen understøtter eleverne i at være bevidste om de- res progression bl.a. gennem arbejdet med arbejdsportofolien og sørger for, at det er muligt for eleverne at opnå

30 progression. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolerne står for undervisningen og benytter undervisere fra samarbejdsskolerne, når der er brug for andre kompetencer, og når undervisningen skal afvikles under anden lovgivning.

31 Undervisernes kvalifikationer Underviserne skal have en pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende og nogle års erfaringer med at beskæftige sig med unge især unge med personlige og sociale problemer. Derudover skal underviserne i de uddannelsesrettede fag have en professionsuddannelse eller tilsvarende; og underviserne i EUD- og AMU-fag osv. skal have kvalifikationer jf. den lovgivning der gælder for området Erhvervsassistent til mad og salg Relation til erhvervstema Erhvervsassistent til mad og salg har relation til erhvervstemaet handel og kunde- service, fordi kundeservice er centralt, men der indgår også elementer fra andre temaer nemlig mad og sundhed og turisme, kultur og fritid. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse og dens sammenhæng med arbejdsmarkedets behov Målene for uddannelsen til erhvervsassistent til mad og salg er, udover de i lovgivningen nævnte, hentet fra de mål som arbejdsmarkedets parter har udviklet - enten de faglige udvalg eller efteruddannelsesudvalgene, og dermed skulle de gerne have en sammenhæng med arbejdsmarkedets behov. Skolen vil desuden være i dialog med virksomheder inden for området for at undersøge virksomhedernes minimumskrav til, hvad de unge skal kunne, og hvad der derudover ville være godt, at de kan. Målene er desuden valgt ud fra et kendskab til beskæftigelsesområdet og ud fra, hvad der kunne understøtte de unges motivation for at lære og gennemføre uddannelsen. Første modul vil vægte skabelsen af et godt undervisningsmiljø højt, så alle føler sig som en del af et fællesskab. Derudover vil der være særlig fokus på udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer herunder elevernes mulig- heder for og kompetencer til at gennemføre uddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges, således at eleverne i første modul introduceres til de forskellige aspekter af uddannelsens elementer under nogle overordnede temaer, fx, opstart af egen café. Der vil indgå mål fra

32 KUU fagene og almene fag som dansk, matematik og afsætning med henblik på, at alle elever som minimum opnår et G niveau i dansk på første modul.

33 Hvert af de næste moduler vil blive tilrettelægt ud fra overordnede tværfaglige temaer som det gode måltid, fra jord til bord (produktion og fortælling) og mer- værdi ved faglighed og passion. I undervisningen vil målene fra forskellige fag (KUU fag, almene fag som naturfag og dansk, EUD-fag/AMU som produktions- hygiejne, ernæringslære og værtsskab m.m.) ofte kombineres (se afsnittet om undervisningsformer), men der vil blive lagt vægt på, at eleverne i hvert modul får beviser for at have gennemført fagene/niveau i fagene og har produkter, der kan indgå i arbejdsportofolien. Undervisnings- og arbejdsformers sammenhæng med uddannelsens formål og det aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked Uddannelsens formål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse i restauranter og butikker og grundlag for videre uddannelse samt bidrager til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der vælges derfor følgende undervisnings- og arbejdsformer: 1. Eleverne lærer både at løse opgaver alene (individuelt arbejde) og i samarbejde med andre (par- og gruppearbejde) og hermed udvikler de personlige og sociale kompetencer, som der også er brug for både inden for beskæftigelsesområdet og i forbindelse med videre uddannelse. 2. Eleverne lærer teori med udgangspunkt i autentiske opgaver/ problemstillinger gennem projekter, problembaseret læring, cases, simulation og rig- tig produktion, der dog suppleres med mere traditionel undervisning, så eleven også udvikler kompetencer til fortsat uddannelse. 3. Eleverne udvikler faglige kompetencer ved at udføre arbejdsprocesser og arbejdsopgaver, så eleverne opnår rutine inden for beskæftigelsesområdets arbejdsopgaver, og så eleverne lærer, hvordan det er at være en del af et arbejdsfællesskab, der skal producere til kunder, dvs. at der er tidsfrister og krav til kvalitet. 4. Eleverne lærer gennem projektopgaver (fx om arbejdsløshed, løndannelse, økonomisk vækst og bæredygtighed), gennem

34 rollespil (fx politisk debat, forhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager) og ekskursioner om arbejdsmarkedsforhold, og hvordan disse kan påvirkes gennem aktiv med- virken i et demokratisk samfund.

35 5. Eleverne får viden om beskæftigelsesområdet gennem ekskursioner til og erhvervstræning i forskellige typer af virksomheder og offentlige institutioner. Progression i elevernes læring Progression i elevernes læring sikres ved, at der både for undervisningen og hver enkelt elev sættes konkrete og ambitiøse, men realistiske mål, og at disse evalueres. Holdene er så små, at der er gode muligheder for, at hver enkelt elev af underviseren løbende får en feedback, der både indeholder velfortjent ros, fx i for- hold til hvordan opgaven er løst, og velovervejede forslag til forbedringer. Elevernes progression vil både være i forhold til at opnå højere niveauer (fra G til D og fra begynder til rutineret) og i forhold til bredden i kompetencerne (fx både tilberedning af mad og regnskab). Underviserne og kontaktpersonen understøtter eleverne i at være bevidste om deres progression bl.a. gennem arbejdet med arbejdsportofolien og sørger for, at det er muligt for eleverne at opnå progression. Opgavefordeling mellem institutionerne Hjemstedsskolerne står for undervisningen og benytter undervisere fra samarbejdsskolerne, når der er brug for andre kompetencer, og når undervisningen skal afvikles under anden lovgivning. Undervisernes kvalifikationer Underviserne skal have en pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende og nogle års erfaringer med at beskæftige sig med unge især unge med personlige og sociale problemer. Derudover skal underviserne i de uddannelsesrettede fag have en professionsuddannelse eller tilsvarende; og underviserne i EUD- og AMU-fag osv. skal have kvalifikationer jf. den lovgivning der gælder for området.

36 3. Styring og økonomi 3.1. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets virke og resultater. Samarbejdsparterne leverer de data og oplysninger, som er nødvendige for tovholderinstitutionens indberetning, rapportering, kvalitetssikring osv. Der nedsættes et skoleråd bestå- ende af én ledelsesrepræsentant fra alle samarbejdspartnere og én repræsentant for UU-centrene i dækningsområdet. Ungdomsskolens ledelsesrepræsentant er formand og den daglige leder for KUU Nordøstsjælland er sekretær. Lærerteam består af underviserne og kontaktpersoner på hver af uddannelsens moduler samt på tværs af modulerne. De planlægger, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. Lærerne deltager desuden systematisk i formalisere- de og strukturerede møder med henblik på at udvikle undervisningen og uddannelserne bl.a. på baggrund af de jævnlige evalueringer og dataindsamling. Det er den daglige leder, der sikrer en sammenhæng mellem lærerteamenes, arbejds- gruppernes og skolerådets arbejde, samt at indsatser bl.a. besluttet på baggrund af evalueringer bliver gennemført. I den følgende model beskrives hvorledes kvalitetssikring og kvalitetsudvikling tænkes i samarbejdet, som et cirkulært flow. Elementerne skal derfor ikke betragtes som et enestående forløb, men som et processuelt forløb, der er gentagende på flere niveauer parallelt.

37 Formålet med kombineret ungdomsuddannelse: Kombineret ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Desuden skal uddannelsen bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 1, LOV nr 1539 af 27/12/2014 Målet med uddannelsen er, at den uddannede 1) kan foretage selvstændige vurderinger og handle på baggrund deraf, herunder medvirke aktivt i et demokratisk samfund, 2) er blevet motiveret for at lære, herunder at den uddannede er opmærksom på erhvervsrettede videreuddannelsesmuligheder, 3) selvstændigt kan udføre rutineprægede arbejdsprocessor og arbejdsopgaver stil- let af andre inden for en beskæftigelsesprofil, 4) har viden om fakta, begreber, metoder og processer, der er en forudsætning for at udføre arbejdsopgaver, 5) kan holde sig orienteret om den faglige udvikling inden for beskæftigelsesområdet, 6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Udover målene jf. KUU BEK 2 er målet med uddannelsen, at den uddannede skal have bestået en række fag jf. KUU BEK 16 og 17 om uddannelsens ind- hold. KUU Nordsøstsjællands mål På baggrund af ovenstående og af vedr. kvalitetssikring (KUU BEK) har skolesamarbejdet valgt følgende mål for sit arbejde med uddannelsernes kvalitet. Kvalitative mål: 1. Undervisningens indhold og undervisnings- og arbejdsformerne udvikler elevernes kompetencer i forhold til beskæftigelsesområderne og til videre uddannelse 2. Undervisningsmiljøet fremmer deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter uddannelsesstedets psykiske, fysiske og æstetiske miljø. 3. Undervisernes faglige og pædagogiske kvalifikationer er ajourførte.

38 Kvantitative mål: 4. Tilgangen er på 50 årligt 25 i hhv og Alle elever, der ikke har afbrudt uddannelsen i løbet af et modul, afslutter hvert modul med minimum to beviser fra enten almene fag, erhvervs- rettede enkeltfag fra erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, certifikater eller lignende. 6. Mindst halvdelen af eleverne afslutter uddannelsen med et uddannelsesbevis. 7. Alle elever med et uddannelsesbevis overgår til enten beskæftigelse eller videre uddannelse inden for det næste halve år. Dokumentation: 1. Undervisningsplaner samt evalueringer af disse Skolesamarbejdet udarbejder en undervisningsplan for hvert modul på hver uddannelse. Planen belyser, hvordan hver læringsaktivitet mht. indhold (didaktik) og undervisnings- og arbejdsformer (metodik) udvikler elevernes kompetencer i forhold til målene for uddannelserne og i forhold til (aktuelle behov inden for) beskæftigelsesområderne og til videre uddannelse. Undervisningsplanerne bygger bl.a. på KUU ansøgningen. 2. Opfølgningsplan på baggrund af undervisningsmiljøvurderinger 3. Oversigt over underviseres kvalifikationer og kompetenceudvikling 4. Tovholderinstitutionens/ UVMs database 5. Tovholderinstitutionens/ UVMs database 6. Tovholderinstitutionens database 7. Ungdommens Uddannelsesvejlednings database eller tovholderinstitutionens undersøgelser

39 Hvad Evalueringsspørgsmål Hvorfor Anvendelse af resultater Hvordan Undersøgelsesmetode Hvem Ansvarlig for udførelsen Hvornår Tidspunkt Undervisningsplan Udvikler undervisningens indhold og undervisnings- og arbejdsformerne elevernes kompetencer i forhold til målene for uddannelsen? Kriterium: Mål 1 Hvis der er behov for ændringer i under- visningsplanen, revideres den. Undervisere, kontaktpersoner og tovholder evaluerer, drøfter og justerer løbende undervisningen og undervisningsplanen på teammøderne bl.a. på baggrund af dialog med eleverne. På baggrund af viden indsamlet gennem - de andre undersøgelser der indgår i skolens system til kvalitetssikring og udvikling suppleret med - statistik over elevernes præstationer samt - statistik over elevernes fravær og - interviewundersøgelser af virksomhedernes ønsker til elevernes kompetencer og opfattelse af deres kompetencer og af procedurer omkring erhvervstræning - (senere vil der hvert år gennemføres spørgeskemaundersøgels er baseret på spørgerammen fra EUDområdet) Tovholder Tovholder: Ansvarlige for gennemfø- relse af undersøgelse og evt. udarbejdelse af indsatsplan med inddragelse af relevante parter og fore læggelse af undersøgelsesresultater og evt. forslag til indsatsplan for skolerådet Minimum hvert måned Efter hvert mo dul

40 Undervisningsmiljø Fremmer undervisningsmiljøet (det psykiske, fysiske og æstetiske) elevernes muligheder for udvikling og læring og hvordan oplever eleverne undervisningen og skolen? Undervisere og kontaktpersoners faglige og pædagogiske kvalifikationer Har underviserne de formelle kvalifikati- oner jf. den lovgivning, som de undervi- ser under, og oplever underviserne og kontaktpersonerne, at de har de fornødne kompetencer? Kriterium: Mål 2 og KUU eleverne skal trives lige så meget som skolernes andre elever. Hvis der er behov for indsatser, udarbej des en indsatsplan, der efterfølgende iværksættes. Kriterium: Mål 3 Hvis der er behov for indsatser, udarbej des en indsatsplan, der efterfølgende iværksættes. Kontaktperson taler med elev og lærere om, hvordan det går med eleven, og kon- takter relevante parter efter behov Kvalitativ undersøgelse med fokusgrupper bestående af hhv. elever og lære- re/kontaktpersoner Kvantitativ undersøgelse vha. spørgeske- maer byggende på den spørgeramme, som UVM udsender gældende for erhvervsuddannelsesområdet. Når ledelsen på uddannelsesstederne an- sætter undervisere og kontaktpersoner, dokumenterer de deres formelle kvalifika- tioner. Tovholder står for teammøderne for at un- derstøtte den faglige og pædagogiske ud- vikling. Der kan inddrages faglig sparring og drøftes evt. anden form for kompetenceudvikling. Kontaktperson Tovholder: Ansvarlige for gennemførelse af undersøgelse og evt. udarbejdelse af ind- satsplan med inddragelse af relevante parter og fore- læggelse af undersøgelsesresultater og evt. forslag til indsatsplan for Tovholder og ledelsen på samarbejdsskolerne Tovholder En gang ugent- ligt I slutningen af hvert modul Hvert efterår Ved ansættelse Minimum hver anden uge

41 Tilgang Har skolesamarbejdet en tilgang af unge, der vil og kan gennemføre uddannelsen? Elevens progression Oplever eleven progression og kan pro- gressionen dokumenteres? Gennemførelse Hvilket omfang har frafaldet, og hvilke årsager er der til, at elever afbryder ud- dannelsen? Kriterium: Mål 4 Hvis der er behov for indsatser (fx in- formationsmateriale til unge og dialog med UU), udarbejdes en indsatsplan, der efterfølgende iværksættes. Kriterium: Mål 5 og elevernes forløbs- planer Hvis der er behov for indsatser, udarbej des en indsatsplan, der efterfølgende iværksættes. Kriterium: Mål 6 og elever afbryder kun uddannelsen for at begynde på en anden kompetencegivende uddannelse Iværksættelse af indsatser i forhold til frafald, hvis der er årsager UU kontaktes for at få information om status for tilgang. Kontaktpersonerne og lærerne drøfter om eleverne vil og kan. Samtaler med eleven om forløbet, pro- gressionen mm. Elevernes arbejdsportfolier. Statistik over antallet af beviser for hver enkel elev. Statistik samt interviews med elever, der afbryder, og interviews med deres kon- taktperson. Tovholder: Ansvarlige for gennemførelse af undersøgelse og evt. udarbejdelse af ind- satsplan med inddragelse af relevante parter og forelæggelse af undersøgelsesresultater og evt. forslag til Kontaktperson: Ansvarlig for indsatser i forhold til den enkelte elev og inddragelse af relevante parter Tovholder: Ansvarlige for gennemførelse af undersøgelse og evt. udarbejdelse af ind- satsplan med inddragelse af relevante parter og forelæg- gelse af undersøgelsesresultater og Tovholder: Ansvarlige for gennemførelse af undersøgelse og evt. udarbejdelse af ind- satsplan med inddragelse af relevante parter og forelæg- gelse Hver måned Hver uge Hver 4. uge Løbende indsamling af viden Efter hver modul gennemføres

42 Overgang til beskæftigelse eller anden uddannelse Hvilken uddannelse påbegynder den un- ge, eller hvilken form for beskæftigelse får den unge efter at have afsluttet ud- dannelsen? Kriterium: Mål 7 Hvis der er behov for indsatser, udarbej- des en indsatsplan, der efterfølgende iværksættes. Statistik fra UU eller egne undersøgelser (fx telefonisk spørgeskemaundersøgelse) af, hvordan det går de unge ½ år efter at de har afsluttet uddannelsen. søgelsesresultater og evt. forslag til indsatsplan for skolerådet Hvert halve år første gang sommeren 2017

43 A n s ø g n i n g o m g o d k e n d e l s e a f K o m b i n e r e t d d a n n e l s e U n g d o m s u 3.2. Budget Ungdomsskolen påtager sig risikoen for omkostninger til tovholderfunktionen, mens de enkelte institutioner bærer risikoen for, at den afholdte undervisning, omkostninger til kontaktlæreren og kapacitetsomkostninger kan dækkes af det tildelte taxa- meter. Dvs. at de enkelte institutioner skal vurdere holdstørrelser mv. for at uddannelsen er rentabel samt tilpasse lærerkapaciteten. Det forudsættes, at institutionernes undervisning er i overensstemmelse med aftalegrundlaget jf. KUU loven 31. Taxameteret for KUU er et samlet taxameter og ikke opdelt i undervisnings-, bygnings- og fællestaxameter som på EUD. Taxameteret til KUU er på i alt kr. pr. ÅE. (Ex moms) Økonomimodellen er baseret på den almindelige fordeling af taxameter på en EUD uddannelsen, samt hvor stor en del af det samlede taxameter som benyttes til administration. Fordelingen af taxameter: 20 % af det samlede taxameter tildeles Ungdomsskolen forlods til at dække omkostninger til tovholderfunktionen: o overordnet ansvarlig for koordinering, ledelse, organisation, admi- nistration (indberette oplysninger om eleven til UVM, udpege kon- taktpersoner mv.) og indhold af elevernes samlede uddannelsesfor- løb samt o sekretariatsbetjening af institutionssamarbejdet (hjemmeside, kva- litetssikring med indsatsplaner, årsrapport mv.) 80 % af det samlede taxameter tildeles efter antal undervisningsdage de enkelte institutioner har leveret undervisning til. Denne andel skal dække omkostninger til: o Undervisning (undervisningsplanlægning, undervisningsomkostninger mv.) o kapacitet (bygningsdrift, it mv.) o kontaktperson (fast elevkontakt, forløbsplan og portofolio mv.) SPS fordeles efter de antal timer institutionerne har afholdt. Refusionen er 285 kr. pr. time i Der afregnes kvartalsvis bagud mellem Ungdomsskolen og partner skolerne på baggrund af faktisk gennemførte aktiviteter. 32

44 A n s ø g n i n g o m g o d k e n d e l s e a f K o m b i n e r e t d d a n n e l s e U n g d o m s u Ved en hold størrelser på gemmesnitligt 12 elever og 30 timers undervisning pr. uge i 40 uger er indtjening 789 kr. pr. undervisningstime for skolen der afholder undervisningen. Tabel 1: Indtjening pr. undervisningstime (Fuld etablering) ÅE Taksametertilskud til undervisning (mio.kr.) 3,6 5,3 Kr. pr. undervisningstime Se desuden vedlagte prognose for antallet af årselever per halvår. Der opereres med et frafald på 15 procentpoint på hver af de første tre moduler. 33

45 A n s ø g n i n g o m g o d k e n d e l s e a f K o m b i n e r e t d d a n n e l s e U n g d o m s u 4. Bilag 4.1. Obligatoriske bilag til ansøgningen a. Samarbejdsaftale og økonominotat - underskrevne b. Dokumentation for tidligere erfaringer med institutionssamarbejder c. Prognose for årselever på KUU 34

46 Samarbejdsaftale om udbud af kombineret ungdomsuddannelse Mellem Erhvervsskolen Nordsjælland (Ungdomsskolen) (Tovholderinstitution) og Helsingør Ungdomsskole, HF & VUC Nordsjælland og Sundet - Helsingør Produktionsskole Disse betegnes herefter "Samarbejdsparterne"; og de har den 10. april 2015 indgået følgende samarbejdsaftale vedrørende: 1. Samarbejdsområde Samarbejdsparterne er enige om at indgå samarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddannelse, jf. lov nr. 631 af 16. juni 2014, inden for det geografiske dækningsområde: Hørsholm, Helsingør og Fredensborg. 2. Samarbejdsformål Samarbejdets formål er at udvikle og gennemføre kombinerede ungdomsuddannelser, der lever op til intentionerne med uddannelserne, og som overholder bestemmelser og regler for uddannelserne. Uddannelserne kan påbegyndes i perioden fra 1. august 2015 til 31. januar Uddannelsesudbud Samarbejdet udbyder følgende uddannelser med reference til de af ministeriet fastlagte erhvervstemaer, der angiver en overordnet beskrivelsesramme for konkrete aktiviteter i uddannelsen. Indenfor erhvervstemaet transport og service udbydes uddannelsen til erhvervsassistent til service i virksomheder og offentlige institutioner Indenfor erhvervstemaet handel og kundeservice udbydes uddannelsen til erhvervsassistent til klargøring af biler Indenfor erhvervstemaet handel og kundeservice udbydes uddannelsen til erhvervsassistent til mad og salg 4. i ndhold Udbuddet er reguleret i henhold til loven og tilhørende bekendtgørelse jf. lov nr. 631 af 16. juni 2014 og kan overordnet beskrives som følger: Uddannelsen er opdelt i fire dele. Hver del af uddannelsen har en varighed på 20 skoleuger. Uddannelsen består af fag, der er udviklet til uddannelsen, fag og uddannelseselementer fra uddannelser som samarbejdsparterne er godkendt til at udbyde, og erhvervstræning. Iuddannelsen indgår undervisning i kompetencegivende fag, der skal afsluttes på minimum D-niveau. De fag, der er udviklet til uddannelsen, betegnes arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære. Erhvervstræningen foregår i egnede lokale virksomheder, institutioner,