Beskæftigelsesplan 2017

Transkript

1 B Beskæftigelsesplan 2017

2 Indhold Forord... 3 Et stabiliseret arbejdsmarked... 4 Beskæftigelsesindsatsen... 4 Flere unge skal have en uddannelse... 5 Langtidsledighed og -sygemeldinger skal bekæmpes... 7 Udsatte borgere skal ind på arbejdsmarkedet Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes Bilag 1. Budget for beskæftigelsesindsatsen i Bilag 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i Bilag 3. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Side 2

3 Forord I Ikast-Brande Kommune vil vi være kendt som mulighedernes kommune. Her er der højt til loftet, og der skal være muligheder for virksomheder, ansatte og borgere til at udfolde sit potentiale. Derfor er det vigtigt, at der er gode vilkår for at leve og arbejde i Ikast-Brande Kommune. Ikast-Brande Kommune udgør hjertet i produktions-danmark. Vi er Danmarks fabrik, og vores virksomheder bidrager forholdsmæssigt meget til den danske eksport. Vores vigtigste eksportvarer er tøj, vindmøller og fødevarer. Vi har klaret os godt igennem den økonomiske krise. Det skyldes, at de lokale virksomheder har formået at vækste i en tid, hvor man har oplevet nedgang i det øvrige land. I Ikast-Brande Kommune betragter vi os derfor ikke som en landdistriktskommune. Vi er en erhvervskommune, og i 2016 kårede virksomhederne os for sjette gang ud af syv mulige som landets bedste. I det kommende år bliver Jobcentrets vigtigste opgave fortsat at medvirke til fortsat vækst hos virksomhederne i Ikast-Brande Kommune ved at formidle den arbejdskraft, som virksomhederne har brug for. Tendensen er, at virksomhedernes efterspørgsel og krav til arbejdskraftens kompetencer er stigende. De har brug for faglært og højt uddannet arbejdskraft, men fakta er, at befolkningen i Ikast-Brande Kommune har et af de laveste uddannelsesniveauer i Region Midtjylland. Det er i dette krydsfelt, Jobcentret skal gøre en forskel i 2017 og årene fremover. Beskæftigelsesplan 2017 beskriver, hvordan Jobcentret vil medvirke til at skabe gode vilkår for borgere og virksomheder i Ikast-Brande Kommune. Beskæftigelsesplanen består af en beskrivelse af udfordringerne på det lokale arbejdsmarked samt Jobcentrets overordnede strategi for at medvirke til at løse disse. Herudover opstilles en række strategiske mål for Jobcentrets indsats i 2017 og grundelementerne i indsatsen skitseres. I lighed med tidligere år er Beskæftigelsesplan 2017 et dynamisk dokument, som løbende justeres med udgangspunkt i de ændringer, der måtte ske på arbejdsmarkedet og i lovgivningen. Formålet er at sikre, at Beskæftigelsesplanen hele tiden giver et samlet overblik over aktuelle målsætninger og prioriteringer på arbejdsmarkedsområdet i Ikast-Brande Kommune. Side 3

4 Et stabiliseret arbejdsmarked Ikast-Brande Kommune er kommet godt igennem den økonomiske krise. Antallet af beskæftigede lønmodtagere har ligget relativt stabilt igennem de seneste år, og ledigheden har været faldende til et niveau på 2,8 procent i august Nogle brancher har i dag et meget lavt ledighedsniveau og der er begyndende mangel på arbejdskraft inden for flere grupper af faglærte og højt uddannede. I årene inden den økonomiske krise oplevede Ikast-Brande Kommune en markant stigning i antallet af arbejdspladser, og igen i 2013 og 2014 steg antallet af arbejdspladser. Fra 2013 til 2014 steg antallet af arbejdspladser med 587 til Fremskrivninger vidner om, at antallet af arbejdspladser vil holde et relativt stabilt niveau i Ikast-Brande Kommune i de kommende år. Den positive udvikling i antallet af arbejdspladser betyder, at niveauet for antal arbejdspladser i dag overstiger niveauet for antal personer i arbejdsstyrken. Dette medfører en stor og stigende indpendling til Ikast-Brande Kommune. I 2014 var 48 procent af arbejdspladserne i Ikast-Brande Kommune besat med indpendlere. Med stabiliseringen af det lokale arbejdsmarked er der også sket en stabilisering af antallet af offentligt forsørgede, og i det seneste år har antallet af offentligt forsørgede været næsten konstant. Trods den positive udvikling er andelen af årige, der modtager offentlige ydelser, fortsat over regionsgennemsnittet. De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, a-dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere. Der har været en nedgang særligt i antallet af a-dagpengemodtagere, mens der har været en stigning i antallet af personer der er i jobafklaringsforløb eller som modtager ressoruceforløbsydelse og integrationsydelse. Uddannelsesniveauet i Ikast-Brande Kommune er lavt. Sammenlignet med landets øvrige kommuner opnår Ikast-Brande Kommune kun en placering som nr. 87, når det gælder andelen af årige, som har gennemført minimum en erhvervsuddannelse. I 2015 var Ikast-Brande nr. 84. På sigt vil den demografiske udvikling medføre, at den erhvervsaktive andel af befolkningen falder i Ikast- Brande Kommune. Frem mod 2040 forventes antallet af borgere i alderen år at falde med ca. 7,2 procent. Ikast-Brande Kommune skal derfor i de kommende år forsøge at modvirke tendensen til afgang i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesindsatsen Formålet med beskæftigelsesindsatsen i Ikast-Brande Kommune er at: hjælpe alle borgere, der kan, i job eller uddannelse samt medvirke til, at virksomhederne får opfyldt deres behov for kvalificeret arbejdskraft. Af Byrådets Strategi 2020 fremgår det, at det overordnede strategiske mål for beskæftigelsesindsatsen er, at mere end 85 procent af den arbejdsdygtige befolkning skal være i ordinær beskæftigelse i I Jobcentret arbejder vi hele tiden målrettet med at udvikle og styrke beskæftigelsesindsatsen, så vi kan sikre de bedst mulige resultater for kommunens borgere og virksomheder. Dette gøres via et systematisk Side 4

5 arbejde med at formulere klare mål for indsatsen for forskellige målgrupper samt identificere og beskrive hvilke indsatser, der virker bedst for de forskellige målgrupper. Jobcentret har for 2017 valgt fortsat at arbejde med de 10 overordnede resultat mål for beskæftigelsesindsatsen, der blev formuleret i Fælles for resultatmålene er, at de alle understøtter indfrielsen af Byrådets fire strategiske mål for beskæftigelsesindsatsen samt de af beskæftigelsesministeren udmeldte indsatsområder i Ved siden af arbejdet med de 10 overordnede resultatmål har Jobcenter Ikast-Brande i slutningen af 2016 iværksat et forandringsteoriprojekt, hvor indsatsen på tværs af jobcentret styrkes med fokus på, at en ensartet og effektiv indsats tilbydes til borgerne på baggrund af deres behov men uden at der ses på hvilken ydelse borgerne modtager. Jobcentrets 10 resultatmål for 2017 I de følgende afsnit beskrives de 10 resultatmål, som Jobcentret har formuleret for beskæftigelsesindsatsen i 2017, samt grundelementerne i den indsats, som skal indfri målene.. Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. I Ikast-Brande Kommune er unge og uddannelse derfor et højt prioriteret område, og ambitionen er, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Der er formuleret resultatmål, som understøtter denne ambition, på både skole-, unge- og arbejdsmarkedsområdet. Jobcentrets mål er: Antallet af unge på uddannelseshjælp skal reduceres til 190 i december Jobcentrets indsats vil være målrettet mod at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, som kan sikre dem kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og som samtidig øger virksomhedernes chancer for at få den arbejdskraft, de efterspørger. Virksomhederne efterspørger i stigende grad faglært arbejdskraft. Ifølge prognoser vil der i 2020 mangle op imod faglærte på landsplan. Manglen på faglært arbejdskraft kan blive en barriere for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og dermed væksten, og Byrådet i Ikast-Brande Kommune har derfor i sin strategi 2020 formuleret en målsætning om, at 30 procent flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. De seneste års indsats har allerede haft en positiv effekt på de unges uddannelsesmønster i Ikast-Brande Kommune, hvilket illustreres af, at 97,6 procent af de 583 elever, som afsluttede grundskolen i 2016, er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Trods den positive udvikling i de unges uddannelsesmønster var der i september 2016 fortsat 206 fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i Ikast-Brande Kommune. De unge på uddannelseshjælp er en sammensat gruppe med forskellige ressourcer og barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Jobcentrets indsats er derfor individuel og differentieret med udgangspunkt Side 5

6 i en konkret og faglig vurdering af den enkelte unges muligheder og ressourcer. I indsatsen arbejdes der med klare mål, som opstilles i dialog med den unge med fokus på, at der hele tiden sker progression hen imod de opstillede mål. Jobcentrets indsats for at nedbringe antallet af unge på uddannelseshjælp er opsummeret i figuren nedenfor. Jobcentret vil i 2017 fortsat have et særligt fokus på de unge, som vurderes at være uddannelsesparate. Unge i denne målgruppe skal hurtigst muligt påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målsætningen er, at: Antallet af uddannelsesparate unge med varighed over 12 måneder skal reduceres til 10 i december Side 6

7 Jobcentrets indsats skal afklare den unge i forhold til valg af uddannelse samt understøtte den unge på vejen til uddannelse. I indsatsen vil der derfor primært være fokus på en intensiv uddannelsesvejledning kombineret med afklarende praktikker og motivationsfremmende tiltag. Jobcentrets indsats er opsummeret i figuren nedenfor. Langtidsledighed og -sygemeldinger skal bekæmpes Alle erfaringer og forskning viser, at sandsynligheden for at gå i uddannelse eller job mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. Borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har således sværere ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet, ligesom langvarige sygemeldinger kan have negative helbreds- og indsatsmæssige konsekvenser. Langtidsledighed og -sygemeldinger er derfor en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. I bekæmpelsen af langtidsledighed og -sygemeldinger vil Jobcentret have fokus på en tidlig indsats i forhold til den enkelte borger. Indsatsen sker på baggrund af en tidlig og grundig screening af borgeren, som efterfølges af en konkret faglig vurdering af borgerens muligheder og ressourcer. Vurderingen danner grundlag for en individuel og differentieret indsats, hvor fokus er på hurtigste vej til varig selvforsørgelse. Den individuelle differentierede indsats sker inden for rammerne af de indsatsgrupper, der er formuleret med forandringsteoriprojektet. Side 7

8 Jobcentret har opstillet en række målsætninger, som alle understøtter indsatsen for at reducere langtidsledighed og -sygemeldinger. For de forsikrede ledige har Jobcentret formuleret følgende målsætning: Antallet af a-dagpengesager med sammenlagt ledighed over 26 uger skal reduceres til 150 i december I takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden for a-dagpengemodtagere i Ikast-Brande Kommune faldet, og den ligger nu på et relativt lavt niveau. I november 2016 var der 184 a-dagpengemodtagere med varighed over 26 uger, men Jobcentret vurderer, at det med den positive udvikling på det lokale arbejdsmarked er muligt at reducere tallet yderligere. Dette vil Jobcentret gøre med en indsats, hvor der er fokus på den enkelte ledig og dennes behov for individuel indsats. Indsatsen vil være håndholdt med fokus på hjælp og vejledning til at turde gå nye veje. Indsatsen er opsummeret i figuren nedenfor. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der også sket et fald i langtidsledigheden i de senere år, men faldet har ikke været så markant som hos de forsikrede ledige. Jobcentret har derfor formuleret følgende målsætning: Side 8

9 Antallet af kontanthjælpssager med varighed over 12 måneder skal reduceres til 235 i december I august 2016 var der 248 kontanthjælpsmodtagere med varighed over 12 måneder. Dette tal skal reduceres ved hjælp af en individuel og håndholdt indsats, hvor der med udgangspunkt i den enkelte lediges ressourcer og behov tilrettelægges en indsats, som sikrer progression i forhold til individuelle mål. De forskellige elementer i indsatsen fremgår af figuren nedenfor. Som i mange andre kommuner er det i Ikast-Brande Kommune en udfordring at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til medarbejdere med begrænsninger i arbejdsevnen. Det til trods er det i 2015 lykkedes at øge antallet af fuldtidspersoner i fleksjob med 10 til 649 i december 2015, og over en femårig periode er Side 9

10 der sket en stigning på 135 fuldtidspersoner (december 2015). Ikast-Brande Kommune har et stærkt ønske om at forsætte den positive udvikling på det rummelige arbejdsmarked, og Byrådet har derfor formuleret en ambitiøs målsætning om, at antallet af socialt ansvarlige arbejdspladser (fleksjob, skånejob og beskyttet beskæftigelse) inden udgangen af 2020 skal øges med 200 i forhold til januar Det betyder, at der ved udgangen af 2020 skal være etableret 809 socialt ansvarlige arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune. Trods den positive udvikling i antallet af fleksjob har antallet af ledighedsydelsessager ligget på et relativt stabilt niveau i den samme periode, hvilket skyldes, at antallet af personer, som tilkendes fleksjob, er steget. I 2017 vil Jobcentret derfor fortsat have fokus på etablering af fleksjob, og der vil være et særligt fokus på at nedbringe antallet af langvarige ledighedsydelsessager. Antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 12 måneder skal reduceres til 20 i december Indsatsen på fleksjobområdet vil være individuel og virksomhedsrettet. De forskellige elementer i indsatsen fremgår af figuren nedenfor. Et langvarigt sygefravær er en stor udfordring både for den sygemeldte, for virksomheden og for arbejdsmarkedet som helhed. Derfor udgør de langvarige sygedagpengesager et særligt fokusområde i Jobcentrets mål er: Side 10

11 Antallet af sygedagpengesager med varighed over 26 uger skal reduceres til 150 i december I perioden januar 2015 til august 2016 har antallet af sygedagpengesager med varighed over 26 uger svinget fra 150 til 180. I den sidste del af perioden har antallet været svagt stigende, først og fremmest på grund af at antallet af beskæftigede har været stigende. For at nedbringe antallet af sygedagpengesager med varighed over 26 uger vil Jobcentret forsøge at begrænse tilgangen til målgruppen ved hjælp af en tidlig og effektiv indsats. I nogle tilfælde iværksættes indsatsen allerede inden der foreligger en sygemelding, for Jobcentrets fastholdelseskonsulenter tilbyder virksomhederne en tidlig indsats i de tilfælde, hvor en medarbejder er i risiko for at blive sygemeldt, eller der er brug for råd og vejledning i forhold til fastholdelse i jobbet. Herudover bygger den tidlige indsats på en effektiv screening og en hurtig afklaring. Hvor det er muligt, hjælpes den sygemeldte via en hel eller delvis raskmelding tilbage til sin nuværende arbejdsplads. Hvor tilbagevenden til nuværende arbejdsplads ikke er muligt, vil der i indsatsen være fokus på nyorientering og opkvalificering. Indsatsen på sygedagpengeområdet er opsummeret i figuren på næste side. Side 11

12 Udsatte borgere skal ind på arbejdsmarkedet I Ikast-Brande Kommune såvel som resten af landet er beskæftigelsesgraden lavere for nogle grupper af borgere. Det gælder eksempelvis borgere med funktionsnedsættelser samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen er blandt andet, at nogle borgere i kanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, som kræver en tværfaglig indsats. Over de senere år er antallet af flygtninge, som opnår opholdstilladelse i Danmark, steget markant. I 2016 forventer Ikast-Brande Kommune at modtage 68 flygtninge mens den udmeldte kvote for 2017 er på 91 flygtninge. Hertil kommer et ukendt antal familiesammenførte. For gruppen af flygtninge og familiesammenførte har Jobcentret fokus på at skabe effekt så tidligt som muligt i integrationsforløbet. Målet er, at: 50 procent af alle flygtninge og familiesammenførte på integrationsprogram skal udsluses til selvforsørgelse eller SU inden for de første 3 år af integrationsperioden. For at indfri målsætningen har Jobcentret iværksat en intensiv og målrettet indsats over for såvel nyankomne som øvrige flygtninge under integrationsprogrammet. Målet er, at flygtningene får en beskæftigelsesindsats, hvor der er stærkt fokus på job og/eller uddannelse fra første færd. Der vil desuden være en intensiv opfølgning i borgerens forløb med henblik på at skabe effekt. Integrationsindsatsen er opsummeret i figuren nedenfor. Side 12

13 En anden udsat gruppe på arbejdsmarkedet er sygemeldte borgere, som efter en længere sygemelding mister retten til sygedagpenge og derfor overgår til et jobafklaringsforløb. Muligheden for at give jobafklaringsforløb har eksisteret siden juli Ordningen er derfor fortsat under indfasning og antallet af borgere på jobafklaringsforløb har været stigende gennem hele perioden. Denne stigning forventes at fortsætte i 2017 om end med lavere takt. Formålet med et jobafklaringsforløb er at bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse gennem en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Forskning viser, at såfremt en række anbefalinger følges, giver det både helbreds- og indsatsmæssigt gevinst, hvis den sygemeldte vender hurtigt tilbage til arbejde eller uddannelse, og Jobcentret har derfor formuleret følgende målsætning: Antallet af jobafklaringsforløb med varighed over 12 måneder må ikke overstige 100 i december Fokus i et jobafklaringsforløb er på, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Jobcentrets indsats er skitseret i figuren nedenfor. Side 13

14 Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes De lokale virksomheder er afhængige af, at de kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Jobcentret har derfor en vigtig rolle som formidler af den efterspurgte arbejdskraft. Vores ambition er, at vi vil være virksomhedernes foretrukne eksterne samarbejdspartner, når det gælder rekruttering, rådgivning og samarbejde omkring virksomhedernes behov for arbejdskraft. DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 2016 vidner om, at virksomhederne i Ikast-Brande Kommune generelt er tilfredse med Jobcentrets service. I konkurrence med landets øvrige jobcentre scorer Jobcenter Ikast-Brande en 1. plads, men den flotte placering får os ikke til at hvile på laurbærrene. Målsætninger for 2017 er: I DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 2017 skal Jobcenter Ikast-Brande igen opnå en placering i top 3 på service over for virksomhederne Omdrejningspunkterne for Jobcentrets samarbejde med virksomhederne er en omkostningsfri rekrutteringsservice, en tidlig fastholdelsesindsats og en målrettet opkvalificeringsindsats. I samarbejdet med virksomhederne vil Jobcentret tilstræbe at udøve myndighed med et servicegen i den forstand, at vi med udgangspunkt i virksomhedernes behov vil yde en effektiv og koordineret indsats baseret på en tæt dialog. Jobcentrets virksomhedsindsats er opsummeret i figuren på næste side. Side 14

15 En undersøgelse gennemført af Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande vidner om, at de lokale virksomheder ser manglen på kvalificeret arbejdskraft som den største vækstbarriere. 26 procent af de adspurgte virksomheder forventer vækstbarrierer som følge af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Et kerneindsatsområde i virksomhedsindsatsen i 2016 og de efterfølgende år er derfor uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling. I 2017 vil Jobcentret fortsat have et særligt fokus på voksenlærlinge, og målsætninger er: Antallet af voksenlærlinge skal øges til 75 fuldtidspersoner i december 2017 Jobcentrets virksomheds- og jobkonsulenter og den uddannelsesagent, der blev ansat i 2016, arbejder på at matche ledige og virksomheder inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Indsatsen er opsummeret i figuren på næste side. Side 15

16 Bilag 1. Budget for beskæftigelsesindsatsen i 2017 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2017 mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering (inkl. mentor) Udgifter (konto ) 32,4 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp og uddannelseshjælp Udgifter (konto ) 82,5 Antal fuldtidspersoner 621,1 Revalidering Udgifter (konto ) 14,0 Antal fuldtidspersoner 60,2 Løntilskud i fleksjob og skånejob Udgifter (konto ) 106,6 Antal fuldtidspersoner 636,0 Ledighedsydelse Udgifter (konto ) 18,6 Antal fuldtidspersoner 94,2 Sygedagpenge Udgifter (konto ) 89,2 Antal fuldtidspersoner 410,9 Ressource- & Jobafklaringsforløb Udgifter (konto ) 79,0 Antal fuldtidspersoner 502,5 Forsikrede ledige m.v. Medfinansiering af dagpenge (det kommunale bidrag) Udgifter (konto ) 52,9 Antal fuldtidspersoner 375,1 Løntilskud m.m. forsikrede ledige Udgifter (konto ) 9,3 Antal fuldtidspersoner 29,8 Hovedkonto 6. Administration m.v. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 34,8 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen omfatter kun udgifter og indtægter (dranst 1), men ikke statsrefusionen (dranst 2). Side 16

17 Bilag 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017 ID Mål Kilde Baseline (dec. 2015) 1 Antallet af unge på uddannelseshjælp skal reduceres til 190 i december Antallet af uddannelsesparate unge med varighed over 12 måneder skal reduceres til 15 i december Antallet af a-dagpengesager med sammenlagt ledighed over 26 uger skal reduceres til 150 i december 2017 Jobindsats 206 (sep. 2016) Jobindsats 19 Fasit 184 (nov. 2016) 4 Antallet af kontanthjælpssager med varighed over 12 måneder skal reduceres til 235 i december 2017 Jobindsats 250 (jul. 2016) 5 Antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 12 måneder skal reduceres til 20 i december Antallet af sygedagpengesager med varighed over 26 uger skal reduceres til 150 i december procent af alle flygtninge og familiesammenførte på integrationsprogram skal udsluses til selvforsørgelse eller SU inden for den 3-årige integrationsperiode 8 Antallet af jobafklaringsforløb med varighed over 12 måneder må ikke overstige 100 i december 2017 Jobindsats 30 Jobindsats 166 Egne sagsbehandlingssystemer - Jobindsats 53 (aug. 2016) m ed io9 I DI s erhvervsklimaundersøgelse skal Ikast- Brande opnå en placering i top 3 på jobcentrenes service over for virksomheder DI s erhvervsklimaundersøgelse 1 (2016) 10 Antallet af voksenlærlinge skal øges til 75 fuldtidspersoner i december 2017 Egne sagsbehandlingssystemer 44 Side 17

18 Bilag 3. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Ikast-Brande Hele landet Befolkning og arbejdsmarked (2014) Faktiske tal Udvikling* Faktiske tal Udvikling Befolkning år (1. jan 2016) ,05 % ,60 % Arbejdsstyrke år ,51 % ,22 % Arbejdsløse år ,02 % ,31 % Beskæftigede år ,95 % ,88 % Uden for arbejdsstyrken år ,51 % ,24 % Erhvervsfrekvens år 76,7-0,3 %-point 74,7-0,1 %-point Beskæftigelsesfrekvens år 73,8 0,7 %-point 71,6 0,3 %-point Beskæftigede udenlandske statsborgere ,02 % ,68 % Arbejdspladser ,65 % ,96 % Indpendling ,48 % - - Udpendling ,92 % - - Fuldtidspersoner på off. ydelser (dec. 2015) A-dagpenge 608-8,57 % ,18 % Kontantydelse Arbejdsmarkedsydelse 47-28,79 % ,64 % Særlig uddannelsesydelse ,00 % Kontanthjælp 585 0,00 % ,06 % Uddannelseshjælp 259-8,48 % ,35 % Revalidering 64-15,79 % ,67 % Forrevalidering ,91 % Integrationsydelse Sygedagpenge ,15 % ,49 % Jobafklaringsforløb ,67% ,31 % Ressourceforløb ,23 % ,83 % Ledighedsydelse 117 7,34 % ,29 % Fleksjob 649 1,56 % ,68 % Førtidspension ,90 % ,64 % Efterløn 713-9,06 % ,55 % Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM * Med mindre andet er angivet viser tallet udviklingen i det seneste år Side 18

19 Side 19

20