Specialisten & håndværkeren på arbejde

Transkript

1 Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc

2 Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer efterlyses værktøjer, som kan kvalitetssikre arbejdsopgaver og Redskaber til at øge demenskoordinatorernes bevidsthed om metodestramhed og begrebsliggørelse Citat Ane, formand

3 Oplæggets spørgsmål: Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten? Er vi skarpe nok på hvad det er vi måler, når vi måler? Hvilken rolle spiller vores monofaglighed bag vores demensfaglighed?

4 Spørgsmål no. 1 Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten?

5 Spørgsmål no. 1 Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten? Kræver en præcisering af hvad faglig arbejde er

6 Spørgsmål no. 1 Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten? Kræver en præcisering af hvad hensigten er

7 Det faglige arbejde = vores praksis & styret af formålet Hensigten = det samme som formålet med det faglige arbejde

8 vi skal derfor være klar over formålet (altså hensigten) med det faglige arbejde fordi det serverer for os, i hvilken retning det konkret mål med indsatsen skal sættes.

9 KVALITET I ARBEJDET: Hvis vi ikke ved hvad det er vi skal lykkes med, kan vi heller ikke måle på om det lykkes for os Når vi ikke ved hvor vi skal hen kan vi heller ikke vælge det rigtige værktøj!

10 KVALITET I ARBEJDET Hvis vi ikke ved hvad det er vi skal lykkes med kan vi heller ikke måle på om det lykkes for os Når vi ikke ved hvor vi skal hen kan vi heller ikke vælge det rigtige værktøj Er det her den rigtige vej? Spurgte Alice Det kommer an på hvor du gerne vil hen Frit efter Alice i Eventyrland

11 Men måske er vi i virkelighedens verden lidt omvendte i hovederne for

12 ..selve praksis har vi styr på, som de gode praktikere vi er men er vi altid skarpe på formålet med vores faglige indsats?

13 Eller sagt på en anden måde: Ved I altid, om I er ved at Vejlede? Rådgive? Undersøge? Muliggøre aktivitet? Behandle? Eller noget helt andet.

14 Om at definere vejledning et eksempel Faglig vejledning er en systematisk faglig og personlig læringsproces, hvor kundskab, erfaring, visdom og klogskab er hjælpemidler til reflekteret erkendelse. I den erkendende dialog mellem vejleder og vejledningskandidat lægges grundlaget for at indfri kandidatens ønske om at få flere og bedre handlingsalternativer i sin praksis. ref: Vision og Strategi for Faglige vejledning for sygeplejesker på Skejby Sygehus (Fri oversættelse efter Teslo, 2000).

15 Om at definere rådgivning et eksempel Mål At afklare den enkeltes behov og ønsker om støtte og viden At medvirke til at afpasse forventninger og sætte realistiske mål for forløbet ud fra den enkeltes forudsætninger At fremme forståelsen af egen og fælles situation At den pårørende og den demente lærer at søge viden og hjælp At udarbejde individuelle handleplaner ref: Rådgivningsmodellen, Servicestyrelsen

16 Og når I undersøger hvad undersøger I så? Kognition? Funktionsevnenedsættelse? ja?! Og hvis ja, så i forhold til hvad: kropsfunktioner, evne til aktivitet eller evne til deltagelse?

17 ICF (INTERNATIONAL CLASSIFICATION OF FUNCTIONING, DISABILITY AND HEALTH, WHO) Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer

18 Det følgende er starten på en systematik Ufuldstændig Udtryk for min faglige farvning Taget med for at vise jer at al undersøgelse er et valg som rummer en mængde fravalg

19 Primære fokus Navn Primære ICF-komponent Primære professionsanvendelse / faglige anvendelse ADL AMPS aktivitet Ergoterapeuter bevægelse Bergs balance krop Fysioterapeuter trivsel Qualid Aktivitet, deltagelse Ergoterapeuter, sygeplejersker, Tværfaglig demensfaglighed ADL OBS Demens Aktivitet, deltagelse Fysioterapeuter, ergoterapeuter, tværfaglig demensfaglighed bevægelse Senior Fitness test Krop, aktivitet Fysioterapeuter Kognition, ADL A-One aktivitet Ergoterapeuter Kognitive funktioner eks MMSE, for flere se NVD, hjemmeside krop Sygeplejersker, ergoterapeuter, tværfaglig demensfaglighed ADL Trandex aktivitet Ergoterapeuter, tværfaglig demensfaglighed ADL, trivsel MOHOST Aktivitet, deltagelse ergoterapeuter

20 HVERDAGSLIVET SOM ET ANALYTISK BEGREB Ref. Birte Bech-Jørgensen hverdagslivet betingelser håndtering

21 Tilbage til ønsket om værktøjer: Ønsket kræver altså at man er skarp på hvad det er for en type indsats man gerne vil kvalitetssikre.

22 Spørgsmål no. 2 Er vi skarpe nok på hvad det er vi måler, når vi måler?

23 Kvalitetssikringen rummer kvalitetscirklen som igen rummer evalueringen: (ref. Gentofte Hospital.dk)

24 Så når I beder om værktøjer så beder I altså blandt andet om evalueringsværktøjer Og hvad er det så for nogle værktøjer?

25 Vejledning til spørgeskema Vi vil gerne høre Jeres mening og erfaringer med den rådgivning og undervisning, som I har modtaget i de seneste måneder. Jeres erfaringer om rådgivning og undervisning skal medvirke til at justere de kommende tilbud til demente og pårørende i kommunen. Vi beder Jer derfor om at besvare dette spørgeskema. Skemaet besvares i fællesskab, idet der i spørgeskemaet er spørgsmål som er henvendt til Jer begge. Skemaet er delt op i afsnit efter følgende emner: De rådgivende samtaler DAISY - kursus Telefonrådgivning Tilbudene som helhed Efter hvert afsnit er der mulighed for, at I kan skrive kommentarer og forslag. Skemaet bedes returneret inden for to uger. Opstår der spørgsmål i forbindelse med besvarelsen af skemaet, er I velkomne til at kontakte Jeres rådgiver. Tak for jeres hjælp. Ref: Servicestyrelsens hjemmeside Rådgivningsmodellen (evalueringsskema på 7 sider)

26 Når en standard først bliver institutionaliseret, er det ofte ikke længere nødvendigt at argumentere for dens værdi, idet den kan hente legitimitet i sig selv og dermed ikke længere er til debat og underkastet kontingenstænkning Ref. Runa Bjørn, masterafhandling Master i Evaluering 2008 med citat af Dahler-Larsen,2001a: 83).

27 Faglige refleksioner i en evaluering: Hvad skal måles: Effekt Tilfredshed Omfang Kvalitet Effektivitet Andet? Med hvilket formål: Statusopgørelse Legitimering af indsatsen Viden med henblik på forandring Andet?

28 Værktøjer til at kvalitetssikre arbejdsopgaver deler sig altså i 2 typer: formelle redskaber og defineret formål til indhentning af viden Metodiske overvejelser og konstruerede værktøjer til evaluering af indsats Derfor bliver ønske no. 2 også delvist opfyldt via ønske no.1: når man arbejder bevidst med værktøjer, øger man samtidig sin metodiske skarphed og sit fokus på begrebsliggørelse.

29 3. perspektiv på ønskerne monofagligheden bag demensfagligheden. Hvad er I mest? demenskoordinatorer eller Sygeplejersker, Ergoterapeuter, Social og Sundhedsassistenter.. Er I altid mest det samme? Hvornår er I hvad? Hvordan snakker de 2 dele af jeres faglighed med hinanden?

30 Hvorfor spørger jeg om det? Fordi Det har betydning for hvad I undersøger hvornår og med hvilket formål Det har betydning for hvad I vælger at evaluere på Og det lyder så banalt men det er så svært at være sig bevidst hvornår man tænker som hvad..

31 Nogen af jer ønskede sig værktøjer og redskaber I har ikke fået en værktøjskasse og I har ikke fået en redskabsbog Jeg håber I har fået brædder, søm og skruer for noget af værktøjet og redskaber skaber I selv gennem jeres ændrede måde at tænke praksis på!

32 Nogen af jer ønskede sig værktøjer og redskaber I har ikke fået en værktøjskasse og I har ikke fået en redskabsbog Jeg håber I har fået brædder, søm og skruer for noget af værktøjet og redskaber skaber I selv gennem jeres ændrede måde at tænke praksis på! Så hammeren og skruetrækkeren det er jer selv

33 Tak - fordi I lyttede Line Folsgaard Petersen lifp@viauc.dk