Usynlighed. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed mm
|
|
- Albert Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Usynlighed DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed mm 1
2 DEN NY VERDEN 2007:2 Kolofon Faglige redaktører af dette nummer: Simon Turner og Henrik Vigh Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Omslagsfoto: Polfoto Layout: Allan Lind Jørgensen Tryk: Handy-Print A/S, Skive DIIS Dansk Institut for Internationale Studier Strandgade København K Tlf Fax publications@diis.dk ISSN ISBN Salg: Den Ny Verden udkommer med 4 numre i hver årgang. Abonnement koster 245 kr Enkeltnumre koster 85 kr Adresseændringer skal meddeles til publications@diis.dk > publikationer 2
3 Indhold Henrik Vigh og Simon Turner Usynlighed Helene Risør Mellem hyperrationalitet og usynlighed: Den kriminelle i Santiago, Chile Kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse er et allestedsnærværende emne i Chile. Men kriminalitetens synlighed er karakteriseret ved det paradoks, at den kriminelle frygtes grundet sin usynlighed i gadebilledet. Artiklen belyser, hvordan den usynlige kriminelle erfares i sit fravær, hvor hans tilstedeværelse tager form af erfaringen af og udtryk for usikkerhed. Samtidig argumenteres det, at udtryk for usikkerhed omkring kriminalitet og vold relaterer til bredere samfundsmæssige processer og indeholder en kritik af den socioøkonomiske usikkerhed, mange chilenere erfarer i hverdagen. Mats Utas Freetown - Berättelser från den osynliga staden Sierra Leone er trods store naturrigdomme et af verdens fattigste lande. I 90erne rasede en brutal borgerkrig. Mange af soldaterne var unge, også meget unge mænd og kvinder. Trods store bistandsindsatser efter krigen, er der få tegn på social og økonomisk udvikling. Det er specielt tydeligt blandt unge i hovedstaden Freetown. Artiklen vender vrangen ud på forholdet synlig/usynlig ved at kaste normalitetens og moralitetens lys på normalt usynlige (overlevelses)aktiviteter som modsætning til statens normalt synlige aktiviteter, som derved fremstår som heterogene aktiviteter af systematisk udplyndring og paradoksalt nok - umoral. DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold 3
4 DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold Rasmus Kjærgaard Rasmussen Usynlige årsager Konspirationsfortællinger som globalt fænomen Konspirationsteorier er om noget fortællinger om det usynlige. Deres mål er at synliggøre det tilsyneladende usynlige og afsløre det dunkle. Fra Kennedy-mordet til terrorangrebene 11. september ses verdens ufattelige eller rystende begivenheder som usynlige sammensværgelser, fremmanet og produceret af skjulte aktører. Men hvad er konspirationsteorier, og hvilken social, politisk og kulturel praksis er fænomenet udtryk for? Artiklen belyser hvordan konspirationsteorier på globalt plan i disse år både fungerer som en moddiskurs og som grundfortællinger om magt og ondskab. Sine Molbæk-Steensig Internet macht frei? Hvorfor Holocaustbenægtelse og andre sammensværgelsesteorier trives på internettet Holocaustbenægtelse er ikke noget nyt fænomen og har næsten ligeså mange år på bagen som forbrydelserne selv, men takket være internettet er benægtelse efterhånden blevet alment kendt. Nettet har givet benægtere helt nye vilkår og i en ikke tidligere set målestok gjort det muligt for dem at sprede deres teorier om et magtfuldt jødisk netværk, der opererer i det skjulte. Men internettets allerstørste force for Holocaustbenægtere og andre sammensværgelsesteoretikere ligger i, at de her kan danne fællesskaber på trods af den udgrænsning, de oplever inden for deres normale rammer. Sine Plambech Usynlige og synlige. Thailandske kvinder i den europæiske sexindustri Den herskende opfattelse af kvindehandel usynliggør centrale dilemmaer og problemstillinger og overser, hvordan relationen mellem europæisk immigrationskontrol og trafficking udløser helt konkrete problemer. Med udgangspunkt i thailandske kvinders migration til Europa, analyseres eksisterende forståelser af prostitutionsrelateret migration og trafficking og de underliggende usynlige forhold, der gør sig gældende for kvindelige migranter. Artiklen påpeger, at kvindernes rolle som synlige traffickingofre udvisker de strukturelle vilkår, der former kvindernes migration, samtidig med at kvindernes egen handlen i migrationsprocessen undervurderes. Hans Lucht Ud af den globale verdens skygger Mange unge i Vestafrika her en gruppe unge mænd fra Ghana kæmper for at blive en del af den globale verden, der har vendt dem
5 ryggen. De kommer fra en landsby, hvor fiskeriet er gået radikalt tilbage, blandt andet på grund af EUs fiskeri. Som udvej tager de unge fiskere chancen som kaptajner på menneskesmuglernes både mellem Libyen og Italien med livet som indsats. Men, som mange må sande, er det at klare overfarten til Europa og at leve som daglejer i Napoli ikke det samme som at komme til at tælle i Verdens øjne. Tværtimod byder det hårde liv som papirløs og de facto-fredløs blot på nye strabadser Peter Hansen Bag tonede ruder Returmigration blandt somalilændere Somaliere udstilles ofte som den mest problematiske indvandrergruppe. De oplever at blive udhængt og synliggjort som mærkelige og uforenelige med danske værdier og det danske samfund. Samtidig oplever de fleste somaliere en vis grad af individuel usynlighed. Returmigration til Somaliland kan være en strategi, hvorigennem somaliske mænd søger synlighed og genkendelighed som individer med unikke personlige historier og slægtskabsforhold. Men i et slægtskabsbaseret samfund som det somaliske, hvor folk er afhængige af hinanden, er det en helt nødvendig strategi for returmigranter at søge at begrænse det sociale netværk. Så kunsten ved vende tilbage til hjemlandet er at kunne balancere mellem synlighed og usynlighed. Oleg Koefoed Ulovlige liv Det usynlige som illegalitetens begivenhed Hvad vil det sige at leve i usynlighed? Gennem en diskussion af det fi losofi ske og idéhistoriske grundlag for synligheden som betingelse for det moderne liv kan vi også nærme os en forståelse for, hvad det vil sige at leve i usynlighed. I artiklen gennemgås betydningen både af synligheden og af den usynlighed, der gennem en tredobbelt manøvre gør livet selv ulovligt og umuligt. Tilbage er kun at overveje, om der er en virtuel vej ud af den blindgyde, lige som der kan være det for det lovlige, men fastlåste liv. DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold 5
6 DEN NY VERDEN 2007:2 Indhold 6
7 Henrik Vigh og Simon Turner Usynlighed There is nothing that man fears more than the touch of the unknown. He wants to see what is reaching towards him, and to be able to classify it ( ) In the dark, the fear of the unexpected touch can amount to panic Indledning (Canetti 2000: 15) Der findes to typer usynlighed; det vi ikke ved eksisterer, og det vi formoder eksisterer, men som vi ikke kan se. I et samfundsvidenskabeligt perspektiv er det første ikke synderligt interessant, da dets usynlighed skyldes, at det ligger uden for vores bevidsthed. Det andet er derimod yderst interessant, fordi det er et aspekt ved vores liv, som vi bruger utrolig meget tid på at tænke over, og fordi det kan have nogle meget direkte og synlige konsekvenser. Det usynlige er i dette perspektiv det, vi formoder spiller ind på vore liv, men som vi ikke kan se. Umiddelbart har konspirationer, illegale migranter og mafiøse netværk ikke meget med hinanden at gøre. Det der forbinder dem er, at de alle er relateret til samfundsmæssig usynlighed. De er defineret af og omhandler det at være usynlig; at være bagom facaden, uden for samfundets blik og derfor uden for dets rækkevidde. Men de er også alle defineret af at være omgærdet med lige dele usikkerhed og interesse; frygt og fascination. Såvel vor individuelle som den sociale opmærksomhed på det usynlige på det, vi mener eksisterer, men som vi ikke kan danne os et overblik over virker ganske enkelt uendelig. I fi lm, på internettet, gennem sladder og vandrehistorier forsøger folk at afdække det usynlige for derved at få styr på det synlige. I forhold til det konkrete menneske og dets handling er vores hverdag fyldt med eksempler på usynlige aktører. Sort arbejde er et godt eksempel på skjult aktivitet, og illegale indvandrere eksisterer og har en hverdag i vores samfund, men er strukturelt usynlige. Illegale indvandrere har DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 7
8 DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner 8 ikke nogen fast position, men lever snarere i hvad der er blevet kaldt parallelsamfund eller i samfundets skyggeside. Men der er også forestillingen om den usynlige aktør, der skjuler sig bag en synlig facade folk, der har flere identiteter og skjuler deres sande intentioner. Mest hyppigt manifesterer dette sig i, at den, vi tror vi har en relation til, faktisk er dem altså flertal snarere end ental. Relationer af denne slags betegnes oftest som forhold, hvor der er en bagmand eller grå eminence, altså hvor vores forhold ses som værende påvirket af en usynlig back stage-aktør, som direkte påvirker forholdet. Men denne usynlige aktør kan også være gruppedefineret, og i et samfundsmæssigt perspektiv ser vi dette eksemplificeret i forestillinger om usynlige grupper iblandt os - oftest kaldt 5. kolonne - som udøver samfundsnedbrydende virksomhed, uden at vi er i stand til klart at definere, hvem de er. Det sociale drama I et samfundsvidenskabeligt perspektiv er usynlighed altså interessant, fordi det er en sfære ved det sociale, som folk bruger utrolig megen tid på og engagerer sig særdeles grundigt i. Folks usynlige eller skjulte lyster og laster er ganske enkelt en menneskelig kerneinteresse. Det er en af de primære loci for sladder og en grundpille i litteraturen, musikken og fi lmen, hvor handlinger ofte tager udgangspunkt i det, der portrætteres som den observerbare virkelighed, for derefter langsomt at synliggøre et underliggende motiv og en underliggende intentionalitet bag folks handlinger. Usynlighed er således en af hjørnestenene i drama. Og da sociale relationer altid er mangfoldige da den enkelte handling indeholder et overskud af forbindelser og konsekvenser og er præget af myriader af påvirkninger, hvor nogle er skjulte og nogle er i det åbne søger vores intellekt at klargøre og klassificere de bevægelser, som vi formoder spiller ind i den givne situation. Hvor vi ofte kan acceptere hændelser, hvis fremkomst vi har kunnet følge eller forudsige, så sætter det uventede the unexpected touch, som Canetti kalder det i det indledende citat gang i folks samtaler og fortolkningsprocesser. Det ansporer os, så at sige, til at afsøge det usynliges påvirkning på den sociale proces. At der bruges så meget tid og energi på at fundere over det usynlige, skyldes dermed ikke blot nysgerrighed, men er direkte relateret til det usynliges formodede indflydelse på det magtmæssige og politiske forhold og drama. Og præcis begrebet drama synes at være en ganske god metafor til at beskrive vores forståelse af det usynlige. Såvel E. Goffman (1959) som V. Turner (1994) hhv. berømmet sociolog og antropolog brugte i sin tid teatermetaforer for at beskrive det sociale liv eller det sociale drama, som de betegner det. Som sådan talte Goffman om, at livet udspiller sig både front stage og back stage, altså i et synligt offentligt rum, hvor handlinger
9 og motiver bliver stillet til skue, samt i et usynligt, afsondret og tilsløret rum gemt for offentlighedens blik, hvor de underliggende forhandlinger og beslutninger udspilles. Årsagen til, at teatermetaforen fi k en sådan gennemslagskraft, skal ses i den nærmest parodierede belysning af, at der altid er mangfoldige krav og forhandlinger i gang i det sociale spil. Dens popularitet er altså direkte relateret til den måde, den karikerer et virkeligt fænomen på, nemlig at vore handlinger såvel før som efter at de træffes skal forholdes til et mangefold af indflydelser og konsekvenser og at vi på alle tidspunkter kun kan forholde os til en del af dem. Ideen er gængs i socialvidenskaben, hvor man ofte møder beskrivelser af, hvordan folks liv bliver besluttet bag om ryggen på dem, manipuleret af magtfulde aktører og institutioner. Men snarere end at dele verden op i de manipulerede og de manipulerende er disse simplificerede tilganges attraktion, at de anskueliggør den enkelte begivenheds overflod. Gennem historier, rygter og konspirationsteorier om de usynlige kræfter bag kulisserne forsøger man i en kompleks, moderne verden at forstå det, der foregår på scenen. Det, der kan virke vilkårligt, får en mening og giver os et praj om, hvem de egentlige dukkeførere er. Usynlighed, usikkerhed, uvished Når vi ser på det sociale liv og ser det sociale udfolde sig omkring os, synes det altså, som om der er kræfter uden for vores synsvidde, der har en enten direkte eller mulig indflydelse på vores liv og velbefindende. De bebor situationen og øjeblikket med os, men af en eller anden årsag kan vi ikke se dem. Og de spiller ind i vores sociale verdener og relationer på en lige så konkret måde som det, vi faktisk mener at kunne se. Men vores viden om dem er begrænset af deres obskuritet. Den usynlige aktør figurerer med andre ord som en konstant indflydelse i vores forestillede verdener. Det være sig både i negativ og positiv forstand om end mest i negativ forstand, eksemplificeret ved okkultisme, hekseri og trolddom men som en konstant, der påvirker folks forståelser og motiver. De negative okkulte magter forbindes oftest med mørke og nat; det vil sige med situationer, hvor vi mere eller mindre mister vores synsevne og bliver ud af stand til at følge og påvirke de kræfter, der manipulerer os. Natten og mørket er usynlighedens domæne, da det er under mørkets dække, at de kræfter vi formoder eksisterer, men som vi ikke kan se, søger at påvirke vores liv og samfund i negativ retning. Vi taler om sort arbejde og om mørkemænd og er bekymrede over samfundets skyggesider, præcis fordi det er der, det socialt usynlige har dets virke. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed Tanken om det usynlige tanken om, at der findes noget/nogen derude, som vi ikke kan se, men som påvirker vores liv er altså angstfremkal- 9
10 DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner 10 dende. Det usynlige skaber en fornemmelse af usikkerhed, og det er dette forhold mellem usynlighed, usikkerhed og vold, der er det centrale tema i de to første bidrag i dette nummer af Den Ny Verden. Begrebet usikkerhed knytter sig både til usikkerhed og fare i form af risikoen for at blive udsat for vold og overgreb, og til den mere eksistentielle usikkerhed, der knytter sig til uvished. Men pointen er, at de to er tæt sammenknyttet i hverdagen i både Chile og Sierra Leone, som Risør og Utas viser i deres artikler. Risikoen for at blive slået ned på gaden i Chile eller arresteret af en korrupt politimand i Sierra Leone er med til at skabe denne uvished. Man kan ikke forudsige volden, man ved ikke, hvor den kommer fra, eller hvornår den slår til næste gang, og man kender ikke dens ansigt. Den er med andre ord usynlig, som Risørs billeder så smukt illustrerer. De chilenske gymnasieelever, som hun havde udstyret med engangskameraer og bedt om at tage billeder af fare/usikkerhed, kunne ikke finde et billede af usikkerheden. De tog i stedet billeder af steder, som kunne være usikre, af blomster, der symboliserede volden, osv. Volden er ikke direkte til stede i billeder, men er der som en allestedsnærværende mulighed. Og det er det, der skaber den generelle, eksistentielle/ontologiske usikkerhed og uvished. Mens Risørs vinkel er den lavere middelklasse, som frygter den usynlige usikkerhed; tager Utas fat i en gruppe mænd, der om nogen inkarnerer denne usikkerhed. Disse eks-kombattanter lever i Freetowns usynlige by, marginaliserede af staten og samfundet, hvor de indgår i den uformelle økonomi. Deres sociale netværk er ugenkendelige og derved usynlige for andre, og deres retssystem er i modstrid med loven og politiet. Utas følger disse unge mænd, synliggør dem og viser, at de faktisk har sociale netværk, moralske normer og ideer om ret og uret ofte mere end den korrupte og voldelige stat. På grund af deres usynlighed antager det omgivende samfund dog, at de ikke blot er farlige og uforudsigelige individer, der følger deres dyriske instinkter uden social kontrol, men at de udgør en større og potentiel, samfundsmæssig trussel. De tidligere militsfolk, der nu befolker byen som arbejdsløse, marginaliserede unge mænd fremstår som tegn på landet langvarige borgerkrig. Som sådan bliver de, via deres fortid, konstante påmindelser om muligheden for krig, der ligger som en sovende trussel umiddelbart under Freetowns tynde overflade af samfundsmæssig orden. Usynlige sammensværgelser Mens det usynlige kan være skræmmende på grund af dets tilsyneladende vilkårlighed - som eksemplerne ovenfor viste kan det også være skræmmende, når det er meget organiseret og planlagt. Sammensværgelsesteorier handler netop om meget udspekulerede planer, der bliver lagt i hemmelighed og usynlighed. Angsten for det usynlige og det uforudsigelige skaber behov for at skabe orden og forudsigelighed, hvilket sker gennem
11 rygter, vandrehistorier og ikke mindst sammensværgelsesteorier, som det vises i Rasmussens og Molbæk-Steensigs bidrag. Kort efter angrebet på Twin Towers den 11. september 2001 kunne man på internettet finde et utal af teorier om jødiske, britiske og amerikanske sammensværgelser. Ofte bygger sådanne sammensværgelsesteorier på såkaldte beviser, hvor man søger at aflæse og afkode de usynlige og hemmelige netværk gennem små, synlige markører og tegn, som det usynlige i glimt gør sig synligt i. Det kan for eksempel være bogstavkombinationer i flynummeret, der henviser til bestemte vers i Koranen eller Toraen. På den måde forsøger almindelige mennesker at forstå ubegribelige hændelser, der har rystet deres livsverden som 9/11 gjorde det. De forsøger at finde en mening og tilskriver den en gruppe mennesker med hemmelige planer. Mens der netop i det tilfælde måske nok har været en gruppe mennesker, der har konspireret, er der også en masse eksempler på sammensværgelsesteorier i tilfælde, hvor dette absolut ikke er tilfældet. Således findes en række rygter og vandrehistorier blandt afroamerikanere om forskellige store selskaber, der er styret af Ku Klux Klan, og som har til formål at forhindre sorte amerikanere i at komme frem i verden. Ifølge disse sammensværgelsesteorier ejes Kentucky Fried Chicken af Klanen. I en vandrehistorie også kendt på engelsk som FOAF (Friend Of A Friend)-historier, fordi de altid fortælles som sande historier i andet led hedder det sig, at en mand finder et ben i sin kylling, får en dyrlæge til at undersøge benet, og finder ud af, at det er fra en rotte. I en mere sofistikeret udgave hedder det sig, at KFC tilsætter kemikalier, der steriliserer sorte mænd. Disse historier har ikke kun stor underholdningsværdi. De fortæller også noget om, hvordan folk fortolker en hastigt globaliserende verden, hvor det kan være svært at forstå, hvorfor eksempelvis afroamerikanere generelt klarer sig så dårligt i USA. Der må være hemmelige planer på spil, planer som foregår i det skjulte. Ulige magtforhold og økonomisk udbytning er meget uklare størrelser, der griber stærkt ind i folks liv uden at de har en chance for at se dem. Så er det nemmere at forestille sig usynlige aktører, der er konkrete medlemmer af loger og klubber, og som manipulerer vore liv i det skjulte. Sammensværgelsesteorier forsøger at kaste lys over det, der er usynligt. Deres fornemste opgave er at gå bag om kulisserne og trække hemmeligheder og løgne frem i lyset. Det handler dels om at skabe sikkerhed og fi nde en forklaring på det uforklarlige, men det handler også om at forstå og afdække magtens og ondskabens væsen. Derfor handler rygter og sammensværgelsesteorier også oftest om de rige og de magtfulde, hvis magt antages at hvile på hemmeligheder og løgne (Turner 2005). DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 11
12 DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner 12 Rasmussen viser, hvorledes sammensværgelsesteorier ikke er et levn, men et moderne fænomen, og at det er i vækst på grund af globaliseringen. Molbæk-Steensig tager også udgangspunkt i globaliseringen og viser, hvorledes internettet er særligt egnet til sammensværgelsesteorier. Holocaustbenægtere benytter sig af internettet til at sprede deres ideer og til at skabe et fælles tilhørsforhold. Dette tilhørsforhold er bygget op omkring den idé, at de er ofre for en stor jødisk sammensværgelse. Denne sammensværgelse har skabt en løgn om holocaust, således at jøderne kan bevare og udøve deres magt i hemmelighed. Det er hemmeligheden, løgnen og usynligheden, der giver dem deres magt ifølge holocaustbenægterne. Usynlige mennesker Mens sammensværgelsesteorier oftest handler om magtfulde aktører politikere, lobbyister, storkapitalen, generaler, mediemoguler m.fl. er der dog også usynlige aktører, der ikke er spor magtfulde. De er kun en potentiel fare i kraft af deres antal. Og mens de usynlige aktører i sammensværgelsesteorier ofte er navngivne mennesker (fra Fidel Castro til dronning Elizabeth), er disse usynlige aktører navnløse og anonyme. Et aktuelt eksempel er illegale indvandrere. I den offentlige debat i Europa fremstilles immigranter fra de fattige lande mod syd som en snigende trussel, der ubemærket overskrider vore nationale grænser. For at vise, at nationalstater og EU har kontrol over deres territorier, lægges der mange spektakulære kræfter i at kontrollere de ydre grænser mod denne usynlige trussel mod statens suverænitet. Diverse højteknologiske løsninger på problemet varmesøgende natkikkerter, sensorer, der registrerer bevægelser, elektriske pigtrådshegn, patruljebåde er installeret langs EUs sydlige og østlige grænser. Selvom de ikke bremser indvandringen, blandt andet fordi de fleste migranter kommer ubemærket ind ved hjælp af turistvisa og lignende, så er de spektakulære og yderst synlige udstillinger af staternes og unionens magt. De fleste illegale migranter lever ubemærkede tilværelser, usynlige for de fleste. Det er dem, der sørger for, at vi kan få billige tomater året rundt. Det er dem, der som rengøringsdamer, husholdersker og barnepiger muliggør, at europæiske kvinder kan komme på arbejdsmarkedet. De er en grundpille i mange europæiske økonomier. Men de skal forblive usynlige, så vi kan bevare illusionen om, at vi kontrollerer vores grænser. Og de skal forblive usynlige for at bevare illusionen om, at vores rigdom ikke hviler på udbytning af andre. På det globale plan har i-landenes rigdom altid bygget på ulandenes fattigdom. Men den ulighed og udbytning har vi kunnet skjule, så længe den var langt væk og usynlig. Med globalisering og mobilitet, har den tredje verden muligheden for at rykke ind i den første verden og bringe denne ulighed frem i lyset. Men så længe migrationen er
13 illegal og indvandrerne er tvunget ind i den sorte økonomi, kan de holdes usynlige. Plambech demonstrerer, hvorledes global strukturel ulighed hvor migrantkvinder fra Syd udbyttes i globale omsorgskæder usynliggøres i den offentlige debat om trafficking. Når fænomenet dukker op til overfl aden, er det som regel i form af skandalehistorier om trafficking, hvor der skabes et front stage-spil, der fremmaner en historie om de onde bagmænd, der agerer, mens kvinderne er hjælpeløse, passive ofre. Artiklen viser, at kvinderne i disse situationer ofte er initiativrige individer med personlige netværk i Vesten og med egne strategier for migration, men de portrætteres som passive ofre for andres fordækte spil, hvilket flytter fokus fra de egentlige problemer med fattigdom og ulighed på global plan. Luchts artikel bygger videre på ideen om strukturel usynlighed i international migration og igen den usynlige ulighed mellem Nord og Syd, som skaber migrationen. Hvor globalisering oftest opfattes som noget, der knytter sammen, viser han, at den også kobler nogle steder og befolkningsgrupper af. At bo sådan et sted er som at være usynlig i verden, som hans informanter siger. At være usynlig er at miste sin sociale væren, idet der ikke er nogen, der anerkender din person. Derfor bliver deres forsøg på at blive synlige på at få del i den globale cirkulation af goder ved hjælp af migration til Italien også et spørgsmål om eksistens. Deres migration bliver et forsøg på at komme ud af den globale verdens skygger og blive synlige, rigtige mennesker. Ligesom Lucht beskriver også Hansen, hvorledes usynlige mennesker forsøger at blive synlige gennem migration. Mens somaliere som gruppe er meget synlige i den offentlige debat herhjemme, er de helt usynlige som individer. De kendes kun fra de offentlige debatter om omskæring og lignende, der tegner et stereotypt billede af somaliere som gruppe. Der er ingen, der kender den enkelte somalier og kender til hans position eller klantilhørsforhold. Kun gennem hjemvenden til Somaliland enten permanent eller midlertidig kan de igen blive synlige og genkendelige som individer. På kanten af det usynlige Spørgsmålet om det usynlige menneskes mulighed for at blive synligt er også centralt i Kofoeds afsluttende artikel, hvor han perspektiverer de brede temaer om usynlighed. Selvom det usynlige ikke kan legaliseres, er der måske en mulighed for en udskydelse af loven. Og det er i dette mellemrum mellem lovens ånd og dets bogstav, at han ser potentialet. Her kan den illegale måske få en stemme. DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 13
14 DEN NY VERDEN 2007:2 Henrik Vigh og Simon Turner Som antropologen Michael Taussig siger, så ligger den offentlige hemmeligheds magt netop i, at den ligger på grænsen mellem det sagte og det usagte, det synlige og det usynlige. Litteratur Henrik Vigh er ph.d. og seniorforsker ved Forsknings og Rehabiliteringscentret for Torturofre. Simon Turner er ph.d. og seniorforsker ved DIIS. Canneti, Elias [1962]. Crowds and power. London: Phoenix Press. Goffmann, Erving The presentation of self in everyday life. Edinburgh: University of Edinburgh Social Sciences Research Centre. Taussig, Michael Defacement Public secrecy and the labor of the negative. Stanford: Stanford University Press. Turner, Simon The Tutsi are afraid we will discover their secrets On secrecy and sovereign power in Burundi. Social Identities vol. 11, no.1: Turner, Victor Dramas, fields, and metaphors: symbolic action in human society. Ithaca: Cornell University Press. 14
15 Helene Risør Mellem hyperrationalitet og usynlighed Den kriminelle i Santiago, Chile Indledning Usikkerhed omkring kriminalitet og vold er et allestedsnærværende emne i Chile. Befolkningens frygt for at blive udsat for voldelig kriminalitet eller tyveri er høj, og civil u/sikkerhed har, siden demokratiet blev genvundet, været et stærkt politiseret emne. Særligt har højrefløjsoppositionen anklaget den demokratiske regeringskoalition for ikke at være i stand til at sikre lov og orden og dermed borgernes sikkerhed. Definitionen af den farlige andethed hvis handlinger og eksistens fungerer som modpol til ordentlig borgeropførsel, og som under Pinochets 17 år lange militærdiktatur legitimerede statsvold, tortur og forsvindinger, dækkes ikke længere af klassiske politiske kategorier såsom kommunisten eller guerillasoldaten. I stedet kendetegnes truslen mod lov, orden og sikkerhed ved den voldelige kriminalitet, og farligheden personificeres i den kriminelle. Skønt der er bred enighed om, at forekomsten af kriminalitet er steget op gennem halvfemserne, har flere studier påpeget, at befolkningens frygt for kriminalitet og voldelige overfald er ude af proportion med den reelle risiko (se f.eks. Helsper & Manzi 2003; Ramos & Guzman de Luigi 2000; UNDP 1998). Ikke desto mindre er kriminaliteten, sammen med arbejdsløshed og sundhed, en af chilenernes største bekymringer, og kritik mod regeringskoalitionen drejer sig ofte om civil u/sikkerhed. I hverdagen er kriminaliteten således tilstedeværende og synlig i den offentlige debat, men kriminalitetens abstrakte synlighed gør ikke nødvendigvis den konkrete kriminelle synlig. Kriminalitetens synliggørelse er netop karakteriseret ved det paradoks, at den kriminelle frygtes af almindelige mennesker grundet sin usynlighed i gadebilledet. Således er den kriminelle på en og samme tid en tilstedeværende hyperrealitet og en usynlig figur. Alle ved, han findes, men ikke nødvendigvis, hvem han er og i endnu mindre grad hvordan han bedst undgås. 1 Den kriminelle erfares således først og fremmest i sit fravær, i form af oplevelsen af og som udtryk for usikkerhed. DEN NY VERDEN 2007:2 Mellem hyperrationalitet og usynlighed 15
16 DEN NY VERDEN 2007:2 Helene Risør 16 Formålet med denne artikel er at præsentere en etnografisk analyse af denne usikkerhed. Jeg vil beskrive, hvordan den erfares og kommer til udtryk blandt beboerne i Yungay, et lavere middelklassekvarter i det centrale Santiago. Med udgangspunkt i interviews og en gruppe gymnasieelevers fotografier, der portrætterer farlighed og usikkerhed i Santiago, illustrerer artiklen, hvordan den potentielle vold og kriminalitet erfares og udgør en integreret del af hverdagslivet. Samtidig argumenterer jeg for, at udtryk for usikkerhed omkring kriminalitet og vold ikke alene henviser til denne form for usikkerhed, men også relaterer til bredere samfundsmæssige processer såvel som mine informanters sociale position og deres kritiske opfattelse af livet i nutidens Chile. Usikkerhed Usikkerhed er erfaringen af det, der ikke finder sted, men som lige netop i sit fravær bliver allestedsnærværende. Usikkerhed over for kriminalitet og vold retter opmærksomheden mod det, som (endnu) ikke hænder, nemlig den kriminalitet eller vold, som man søger at undgå. I Yungay-kvarteret tales der meget om kriminalitet og vold. Mest cirkulerer historier om voldelige overfald, som nogen har hørt om eller set på fjernsyn, men folk fortæller også om egne erfaringer omkring tyveri, indbrud, voldelige overfald og i sjældne tilfælde mord. Af og til blandes disse historier med fortællinger fra diktaturets tid om den vold, som da fandt sted, men som oftest drejer samtalerne sig om den nutidige kriminalitet og om, hvordan man bedst kan beskytte sig mod den. I Yungay indebærer beskyttelse mod kriminalitet først og fremmest jerntremmer for vinduerne og montering af en ekstra gitterdør for hoveddøren. Dernæst kommer forholdsregler omkring, hvordan man skal gebærde sig i det offentlige rum: Hvordan og hvor man skal gå, hvad man skal have på af tøj for at undgå den kriminelles opmærksomhed, og hvad man skal holde øje med for at spotte eventuelle tyve og overfaldsmænd. Endelig holder man øje med, hvad der sker i lokalområdet. Man passer på hinanden, men man holder også øje med hinanden og er på udkig efter (små)kriminelle elementer, forhandlere af illegale stoffer og naboer, der står i ledtog med disse. Således skaber usikkerheden moralske fællesskaber (Rosander 1991), hvorigennem individer og familier defineres som mere eller mindre ordentlige eller anløbne. Endskønt flere af de nyere etagebyggerier har egen portner, ligger private vagter uden for økonomisk rækkevidde for langt de fleste familier i Yungay. Til gengæld har Santiago kommune, hvor højrefløjsoppositionen har magten, etableret et vagtkorps for civil sikkerhed, der med rød-gule uniformer og vagtskure figurerer på pladser og gadehjørner. Vagterne har ingen særlige beføjelser til at gribe ind over for kriminel adfærd. De kan som enhver anden borger tilkalde politiet, og der er ikke enighed blandt naboerne om, hvorvidt de yder nogen reel beskyttelse. Men de fremstår
17 som en klar lokalpolitisk manifestation mod regeringens ordenspolitik, der fra kommunens side beskrives som manglende kapacitet til at opretholde lov og orden og til at slå hårdt ned over for lovovertrædere. Kriminalitetsbekæmpende foranstaltninger er således synlige i Yungay, men de gør ikke nødvendigvis den kriminelle synlig eller mindsker beboernes oplevelse af usikkerhed. Yungayinernes udtryk for usikkerhed er derfor et eksempel på, hvordan det usynlige og det, der (endnu) ikke finder sted, erfares og former det sociale liv. Kriminalitet og vold er en hyperreel virkelighed; men langt størstedelen af tiden forbliver den kriminelle usynlig. Han er nemlig ikke umiddelbart genkendelig, men derimod noget, man forsøger at afdække synliggøre for bedre at kunne beskytte sig mod kriminalitet og vold. Fortællingerne om kriminalitet, gitterdøre og vagtkorps for civil sikkerhed manifesterer usikkerheden, og gennem disse udtryk for usikkerhed bliver kriminaliteten synliggjort. Som sådan er kriminalitet og vold en iboende mulighed eller potentialitet (Agamben 1999) ved livet i Yungay, hvor den er allestedsnærværende; også i sit fravær. Usikkerheden er altså ikke altid rettet mod noget specifi kt, men kan bedre forstås som en integreret del af hverdagen og som en grundlæggende erfaring af selvet og verden. Med udgangspunkt i en gruppe gymnasieelevers fotografier vil jeg nu beskrive, hvordan folk i Yungay søger at identificere kriminaliteten i hverdagen. Fotografierne er taget med det formål at afbilde grunden til deres usikkerhed. Som vi skal se, er det ikke nemt at fotografere et objekt, der på en og samme tid er hyperreelt og usynligt. Identificeringen af den kriminelle Den kriminelle er svær at lokalisere i byrummet og i konkrete personer, og spørger man folk i Yungay om, hvem den typiske kriminelle er, får man forskellige og også modstridende svar. Særligt unge mennesker beskriver ham som en stereotyp figur, der går under betegnelsen fl aite. Gymnasieeleverne beskriver el fl aite som en ung fyr i hiphoptøj og far- vestrålende gummisko med høje såler. Dertil er han gerne fremstillet som fodboldfan, af lavere social klasse, som seksuelt udfarende og med et muligt tilhørsforhold til en bande. Særligt for unge mennesker er el fl aite den absolutte farlige andethed, og karakteristikken af denne fi gur er fuld af henvisninger til forestillinger om køn, seksualitet, race og klasse, der igen relaterer til et samfund præget af stor social ulighed. Men oftere beskrives den kriminelle som en ikke umiddelbart genkendelig figur, der med en informants ord går forklædt som almindeligt menneske. Denne ugenkendelige farlighed har en latent tilstedeværelse i hverdagens gøremål. Her er farligheden, kriminaliteten og volden ikke indeholdt i en distinkt figur, men udgør derimod en DEN NY VERDEN 2007:2 Mellem hyperrationalitet og usynlighed 17
18 DEN NY VERDEN 2007:2 Helene Risør 18 iboende potentialitet ved det sociale liv. Således tilskrives usikkerheden enten et hyperreelt objekt som el fl aite, eller også er den objektløs og dermed usynlig. Dette paradoks afspejles i de billeder, hvor gymnasieleverne fra Yungay har søgt at indkredse kilden til deres erfaring af usikkerhed. Der er mange billeder af tilsyneladende harmløse hverdagssituationer fra gadebilledet, i metroen, og også hjemme fra deres egen gade eller hjem. Disse fotografier er ikke-fotografier i den forstand, at fotografiets objekt ikke er synligt for den uindviede iagttager. Kun når de unges kommentarer knyttes dertil, åbenbares fotografiets vidnesbyrd om kriminalitet og vold. Følgende fotografier er eksempler herpå: Titel: Hjørnet Kommentar: Frygt for overfald eller at de slår mig på tøjet eller i hovedet. Fotografiet af gadehjørnet er godt eksempel på den på en og samme tid hyperreelle og usynlige kriminalitet. På billedet er der, bortset fra en due, ikke et levende væsen at se, men for fotografen er kriminaliteten og volden alligevel tilstedeværende. På gadehjørner hænger unge mennesker måske los fl aites ud og netop det, at man ikke kan se, hvad der gemmer sig om hjørnet, øger den usikkerhed, der er forbundet med at bevæge sig i byrummet. Ved næste billede har en anden fotograf valgt at lave en montage omkring erfaringen af usikkerhed, og motivet er derfor rent metaforisk.
19 Titel: Den røde farve [julestjerner] Kommentar: Farven rød repræsenterer fare! stop! og den fare, som mange gange er åbenlys, men der er tilfælde, hvor faren er mere kamufl eret, og en blomst er den bedste måde at udtrykke dette på, eftersom den er smuk, og ved første blik er der ingen fare at se, men man ved ikke, hvilken gift den kan indeholde. Blomsten repræsenterer her forestillingen om, at den kriminelle går forklædt som almindeligt menneske og derfor ikke kan genkendes, men kan slå til på det mindst ventede tidspunkt. Som ved det forrige fotografi pointerer denne fotograf også kriminaliteten og voldens permanente tilstedeværelse i form af en potentialitet snarere end en aktualitet. Jeg vil senere vende tilbage til den pointe, at den kriminelle ikke blot kan være forklædt som almindeligt menneske, men at det almindelige menneske også kan indeholde den kriminelle. Men først vil jeg præsentere det følgende fotografi, hvor objektet ikke er usynligt. Her repræsenterer fotografiets objekt en reel og håndgribelig fare, nemlig en fl aite, og derfor er det taget i skjul fra et træ. Umiddelbart kan motivet af en ung mand, der krydser gaden med et barn i klapvogn, virke næsten lige så uskyldigt som en blomst. Men det er det ikke; manden er nemlig identificeret som fl aite og således er han pr. defi nition farlig. Som det fremgår af kommentaren knyttet til billedet, legitimerer dette forhold fotografens meget klassicistiske diskvalifi kation af manden på billedet. DEN NY VERDEN 2007:2 Mellem hyperrationalitet og usynlighed 19
20 DEN NY VERDEN 2007:2 Helene Risør 20 Titel: Flaite Kommentar: Han var så ussel, at man blev bange for at tage et fotografi af ham, så jeg blev nødt til at bede en veninde om at tage det, for han kunne forsøge at skræmme mig eller slå mig. Han var så grim, at selv babyen var klædt på ligesom ham... For slet ikke at nævne det plastik han havde puttet på klapvognen, der fi k det hele til at se endnu værre ud... Det lignede en COPEVA-vogn... alt sammen frygtelig lav klasse 2 Mens de to første billeder præsenterer en farlighed, der ikke umiddelbart lader sig objektivisere, fremstiller overstående billede en figur, el fl aite, der anses for at være en konkret fare, selv når der er tale om en mand med et barn i klapvogn. For de unge indikerer han fare og kriminalitet, selv når intet i hans adfærd giver anledning til at tro han ville skræmme eller slå fotografen. Hvad fotografierne med eller uden objekt har til fælles, er, at de fremstiller en erfaring af usikkerhed. Men dernæst fortæller deres motiver og kommentarer en historie om social kategorisering, der associerer kriminel adfærd med fattigdom og social klasse, og også om blomster-mennesker, der måske ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. Dermed indeholder deres fortællinger om og fotografier af kriminalitet også en bredere fortælling om det chilenske samfund og dets historie. Inden jeg præsenterer yderligere fotografier, vil jeg derfor i næste afsnit kigge nærmere på den historiske sammenhæng, hvori usikkerheden erfares, og de måder hvorpå kriminalitet og vold forklares og tilskrives mening.
Globaliseringens blinde vinkler
Globaliseringens blinde vinkler 1 Henrik Vigh og Simon Turner Usynlighed There is nothing that man fears more than the touch of the unknown. He wants to see what is reaching towards him, and to be able
Læs mereGlobaliseringens blinde vinkler
Globaliseringens blinde vinkler DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 1 DEN NY VERDEN 2007:2 Kolofon Faglige redaktører af dette nummer: Simon Turner og Henrik Vigh Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Layout:
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereRapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012
Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereMurens fald og det maskuline hegemoni
Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs merePrædiken til 4. s. efter påske
1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereBESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN
MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereLystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre
Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereStoryboard. Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive
Storyboard Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive præsenteret for resultatet af vores opgave, som er et produkt der er udformet som et storyboard. Vi vil starte storyboardet med at fortælle
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereKasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/
Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereNår man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereMørket og de mange lys
Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs merePrædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereCUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen
CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereDe 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereGhettoer hvad er problemet
Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereProtection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.
Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste
Læs mereMarianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj
Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereHekse og trolddom FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs merePrædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses
Læs mereUndervisningsvejledning
Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereLærervejledning (STX og HF)
Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN. Kilde:
BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereEN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mere786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen
786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor
Læs mereKommer du til din egen BEGRAVELSE?
1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse
Læs mereSTRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.
STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereSurrealisme - Drømmen om en overvirkelighed
Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten
Læs mereMigrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?
Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Maibrit Gamborg Holm Med udgangspunkt i nigerianske kvinder i prostitution i Danmark diskuterer teksten anvendelsen
Læs mereIndhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6
Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereKRIGEREN OG GLASTELEFONEN
82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mere