Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Kobberbakkeskolen og Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Kobberbakkeskolen og Børne- og Skoleudvalget

2 Politisk godkendte mål og aftalestyring. Alle virksomheder bliver tildelt en selvforvaltningsramme, som består af en økonomisk ramme og en indholdsmæssig ramme. Begge dele af selvforvaltningsrammen skal overholdes. Den indholdsmæssige ramme selvforvaltningsmål skal virksomhederne formulere med udgangspunkt i enten de politisk godkendte mål for 2016, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsrammen. I 2015 er der vedtaget 4 visionsmål samt fagudvalgsmål for alle fagudvalg. Herudover forventes Direktionen medio december 2015 at godkende resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål, mens de godkendte resultataftaler fremsendes af centerchefen til den enkelte virksomhed, når de er godkendt. Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Visionsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af visionsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. Feedbacksamtalens fremtidige indsatser: Skolen skal forholde sig til de fremtidige indsatser, der fremgår af CUDs vurdering af skolen i forbindelse med kvalitetsrapportens feedbacksamtale. Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsrammen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2016: Byrådet - visionsmål Fagudvalg fagudvalgsmål Du kan læse om styring og overførsler i regelsættet Styring og overførsler i Næstved Kommune (bilag til Kasse- og Regnskabsregulativet) Selvforvaltningsmål for virksomheden. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre

3 det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Mål 1: Kobberbakkeskolen præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2018/2019 og har senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for FP9, der ligger over landsgennemsnittet. Mål 2: Kobberbakkeskolen skaber balance mellem budget og forbrug fra skoleåret 2016/2017 Mål 3: Kobberbakkeskolen skaber positiv udvikling i trivselsmålinger for både elever og medarbejdere Mål 4: Andelen af inkluderede elever på Kobberbakkeskolen pr 1/ er 94% Mål 5: Kobberbakkeskolens elever på en ungdomsuddannelse 15 mdr efter afslutningen af 9. og 10. klasse er mindst 90 % ultimo 2017 Mål 6: Sammenhængskraft, synergi og holdånd Mål 7: Kompetenceudvikling Mål i overskrift: Skabelon til selvforvaltningsmål (der skal udfyldes en skabelon pr. mål)

4 Selvforvaltningsmål nr. : 1 Kobberbakkeskolen præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2018/2019 og har senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for FP9, der ligger over landsgennemsnittet. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At alle elever, når de forlader Kobberbakkeskolen, har opnået de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for at komme ind på en ungdomsuddannelse og fuldføre en sådan. At eleverne ved FP9, FP10 og Nationale Test i 2018 præsterer over landsgennemsnittet korrigeret for sociale faktorer. Der skal være positiv udvikling i elevernes faglige niveau i Dette skal dokumenteres med Nationale Test og FP9 og FP10 i Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Dokumentationen for elevernes progression databaseres med udgangspunkt i Nationale Test, kommunale test, skoletest og FP9-karakterer. Slutmålet er opfyldt, når 97% af skolens elever i almentilbud og 75% af eleverne i specialtilbud har opnået tilstrækkeligt karaktergennemsnit og kompetencer til at komme ind på en ungdomsuddannelse. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Læringsagenter, vejledere og den pædagogiske ledelse udarbejder i august plan for databaseret praksis på skolens 5 matrikler. Del af praksis bliver at ledelsen/vejledere mindst to gange årligt i september og marts afholder databaserede møder a en time pr gang med alle dansk og matematiklærere om elevernes progression. at læringsagenterne i skoleåret 2016/2017 mindst to gange observerer og giver alle lærere/pædagoger feedback på deres praksis. alle team samarbejder om at udvikle kvalitet i undervisningen ud fra de seks læringsfremmende faktorer i skoleudviklingsmodellen. at vejledere på baggrund af data sammen med lærerne iværksætter indsatser, hvor det er nødvendigt og evaluerer effekt og anvender resultaterne formativt 242 lærere, pædagoger og ledere gennemfører kursus i klasseledelse og anvender ny viden til at nå målet Der skabes i løbet af skoleåret 2016/2017 fundament for et samlet vejlederteam, der kan vejlede alle om højnelse af elevernes faglige niveau. Det samlede

5 vejlederteam træder i funktion i skoleåret Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vi kommer fra fem skoler, der på forskellig vis opfylder de mål, der bliver den samlede skoles mål. Nogle skoler præsterer bedre end andre. Sct Jørgensskole: Målstyring og viden om effekt af pædagogiske indsatser skal blive tydeligere. Det betyder større ledelsesopfølgning på resultater og viden om læringsprogression. Fx betydningen af den øgede indsats for læsning gennem færdiggørelsen af læsestrategien, kompetencecenterets betydning for lærerne og førskolens betydning for eleverne sproglige udvikling. Opmærksomhed på også at udfordre toppen i klasserne, på kompetenceudvikling i matematik og i anvendelse af IT-rygsæk. Rønnebæk: Brobygningssamarbejdet med skolens mange børnehaver bør være mere vidensbaseret. Bl.a. vil før- og efter-testning i førskolen give relevante data til dialogmøder med børnehaverne om tidlige fokuserede indsatser for børn med særlige behov. Større viden og samarbejde om revisiteringer kan styrke brobygningen til Sjølundskolen Skolen skal blive bedre til at vurdere læringseffekten af pædagogiske indsatser og arbejde med at fremme strukturer, så medarbejderne nogle gange om året kan få struktureret feedback på deres praksis Sjølundsskolen: Det faglige niveau skal løftes, så den negative undervisningseffekt forbedres, især på de tre signifikante fag. Det betyder bl.a. en høj grad af målstyret og differentieret undervisning og øget viden om elevernes læringsprogression. Ledelsen skal sikre progression i lærernes læring bl.a. ved at styrke ressourceteamets brug af aktionslæring og struktureret feedback. Indsatser, der igangsættes på baggrund af data. Sydbyskolen: Skolens målstyring og viden om effekt af pædagogiske indsatser skal blive tydeligere. Det betyder større ledelsesopfølgning på resultater og viden om læringsprogression i skolens vejleder- og inklusionsteam. Fx betydningen af den øgede indsats for læsning gennem færdiggørelsen af læsestrategien. De faglige ambitioner og resultater skal fremgå af hjemmesiden. Sprogvurderingerne fra i år ser ekstremt udfordrende ud og kræver en meget tydelig ledelsesopfølgning. Både den fælles kommunale brobygningsarbejdsgruppe og skolens eget samarbejde med børnehaverne bør derfor have fokus på tidlig viden og opfølgning på børnenes sproglige udvikling og på gode kriterier for klassedannelse.

6 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Selvforvaltningsmål nr. : 2 Kobberbakkeskolen skaber balance mellem budget og forbrug fra skoleåret 2016/2017 Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At sikre, at der er balance i budget og egentligt forbrug. Særligt på området for vidtgående specialundervisning sættes der fokus på balance i økonomien. Indtægter og udgifter skal skabe balance, således at Kobberbakkeskolen ikke får overforbrug, der i løbet af året skal dækkes af almenundervisningen, indvendig vedligeholdelse mv. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): At der er balance i budget, indtægter og udgifter hver mdr. At der ved ledelsestilsynet kan konstateres balance i forbruget på alle områder At der ved stikprøvekontrollerne hver mdr. kan konstateres kontering på rette konti At skolen går ud med et overskud på 1½% i skoleåret 2016/2017 Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Budgetopfølgning hvert kvartal Gennemgang med mellemlederne med ansvar for specialområdet (Specialafdelingen på Sydby, Afdeling Nødeskov, Afdeling Sjølund, Afdeling Sct. Jørgens samt U og B og X og Y klasserne) hvert kvartal Hvert kvartal sikres det, at nyansatte medarbejdere konteres korrekt, og at evt. omkostningsfordelinger mellem almen og specialundervisning konteres korrekt Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vi kommer fra 4 skoler, hvoraf de 3 skoler gennem de sidste år har afviklet oparbejdet gæld. Kobberbakkeskolen er placeret i et område, hvor socialfaktoreren har stor indflydelse på antallet af elever med særlige behov og elever, der på den baggrund er visiteret til både egne tilbud, men også tilbud på andre skoler og andre

7 kommuner Rønnebæk: Skolen har et akkumuleret merforbrug fra på kr., men forventer at kunne komme ud af skoleåret med sorte tal på bundlinjen i 2015/2016 Sjølundsskolen skal nedbringe det akkumulerede merforbrug. Skolen skal leve op til mål 1 pr. 31/7-2016, hvilket vil sige, at skolen i skoleåret 2015/16 har sorte tal på bundlinjen. Dette er en bunden opgave, og CUD har anvist, hvordan økonomien kan bringes på rette køl Sydbyskolen har et stort akkumuleret merforbrug overført til skoleåret 15/16, som både skolen og CUD har forventninger om nedbringes markant ved udgangen af skoleåret 2015/2017 Sct Jørgensskole har fra sidste skoleår et akkumuleret merforbrug på 1,6 mio., men forventer at have nedbragt dette til 0,15 mio. med udgangen af skoleåret 2015/2016. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Selvforvaltningsmål nr. 3 Kobberbakkeskolen skaber positiv udvikling i trivselsmålinger for både elever og medarbejdere Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): For at sikre elevernes faglige og sociale trivsel er det vigtigt, at både elever og medarbejdere trives. For medarbejderne på Kobberbakkeskolen skal den kommende APVs gennemsnitlige score øges med 1 % point i forhold til seneste APV. For eleverne skal kommende trivselsmålings gennemsnitlige score på alle skolens matrikler forøges med 0,1% på de fire områder ifht seneste trivselsmåling For elever skal fremmødeprocenten ved udgangen af juni 2017 være miniimum 95,5% For medarbejdere på Kobberbakkeskolen må fraværet ved udgangen af juni 2017 maksimalt være 4,5%

8 . Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet ifht personaletrivsel forøget med 1% point måles med kommende APV og er opnået når trivslen er forøget med 1%. Målet for elevtrivsel er nået, når den gennemsnitlige score i næste trivselsmåling er(social trivsel 4,1) (Faglig trivsel 3,7) (Støtte og inspiration 3,4) (ro og orden 3,8) Målet for fremmøde for elever er nået, når fremmøderapporten i TEA ved udgangen af juni 2017 er over 95,5%. Målet for medarbejderfremmøde er nået, når fraværsprocenten for medarbejdere i Komlis ved udgangen af juni 2017 viser, at maksimum 4,5% medarbejdere har været fraværende i skoleåret 2016/2017. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der sættes i hele skoleåret 2016/2017 fokus på personaletrivsel ved fælles arrangementer og fælles uddannelse samt med medarbejderinddragelse i fusionen af de nuværende 5 matrikler til en skole, Kobberbakkeskolen. Arbejdet med social kapital introduceres i efteråret 2016 for alle medarbejdere. Efter analysen af spørgeskema, drøftes fokuspunkter med AMR og MED, der laver handleplan for det videre arbejde. Handleplanen sættes i gang senest i februar 2017 og evalueres ved udgangen af skoleåret Jørn Klemmensen og de daglige ledere på Kobberbakkeskolens matrikler udarbejder i august 2016 med baggrund i Næstved Kommunes fraværspolitik procedure for afholdelse af omsorgs- og fraværssamtaler og afholder fra august 2016 systematisk fraværssamtaler med alle medarbejdere. Indkaldelser, notater og referater fra samtalerne lægges altid i personalemapper i SBSYS. Medarbejderne på Kobberbakkeskolen arbejder systematisk udfra anbefalingerne i Vejledning til håndtering af bekymrende elevfravær. De daglige ledere informerer i uge 31 alle medarbejdere om forventningerne til arbejdet med elevfravær. De daglige ledere drøfter på konferencer i skoleåret 2016/2017 elevfravær med medarbejderne, og der igangsættes handleplaner for elever med bekymrende fravær.

9 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra) (14/15) (Elevfremmøde) Rønnebæk Skole: 95,4 Sct. Jørgens Skole: 95,6 Sydbyskolen: 93,1 Sjølundsskolen: 94,7 Personalefremmøde 14/15 94,05 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Selvforvaltningsmål nr. 4

10 Andelen af inkluderede elever på Kobberbakkeskolen pr. 1/ er 94% Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Kobberbakkeskolen vil give så mange elever som muligt uanset forudsætninger mulighed for at blive inkluderet fagligt og socialt samt at udvikle sig i det fællesskab folkeskolen i deres nærmiljø er. Kobberbakkeskolen skal være en skole for alle elever, hvis tarv det er at gå i skole her. Medarbejderne på Kobberbakkeskolen udvikler inkluderende kompetencer og inkluderende strukturer, så de er i stand til at inkludere så mange elever som muligt. Alle medarbejdere på Kobberbakkeskolen arbejder ud fra samme inklusionssyn. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opfyldt, når Kobberbakkeskolens andel af inkluderede elever i maj 2017 er på 94%. At målet er opfyldt, måles ved at andelen af skoledistriktets elever, der er ekskluderet til vidtgående specialundervisning i 2018, er under 6 %. Når det på Kobberbakkeskolen italesættes som et naturligt fundament, at inklusion handler om at skabe læringsmiljøer med en bred elevsammensætning samt at disse læringsmiljøer understøtter elevernes forskellige behov Der er bevidsthed om, at faglig udvikling og trivsel er et fundament for at øge inklusionen i almenmiljøet og dermed understøtte eleverne med særlige behov Eleverne inddrages i egen udvikling, således at deres sociale og personlige udvikling inddrages som en del af løsningsmulighederne for inklusionen i almenmiljøet Indsatser og ressourcer skal prioriteres samlet for Kobberbakkeskolen i skoleårets planlægning i foråret 2017 Ledelse og ressourcemedarbejdere giver sparring og feedback i forhold til læring og undervisning ugentligt på alle matrikler Handleplan for tidlige og forbyggende indsatser udarbejdes i november- december 2016.

11 Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Alle skolens medarbejdere deltager i efteråret 2016 i inklusionsoplæg forestået af tidligere inklusionskonsulent i Kbh. Kommune Mia Nielsen. Der udarbejdes i foråret 2017 inklusionsplan, som alle skolens medarbejdere fra skoleåret 2018/2019 arbejder ud fra. I efteråret 2016 udarbejdes der plan for talentforløb Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Rønnebæk skoles inklusionsprocent er på 95,4% - en procenttal, der viser værdien af mange fleksible og intensive indsatser og tydelig ledelsesopfølgning. Sjølundsskolen øger år for år andelen af inkluderede ellever og har således i dette skoleår en inklusionsprocent på 93,4. Sct Jørgensskoles nklusionsprocenten ligger højt på 95,4%. Sydbyskolen har gode dialogfora, der fremmer bevægelse fra specialtilbud mod almenafdelingen, men inklusionsprocenten på 88 er stadig et stykke fra det kommunale mål. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Selvforvaltningsmål nr. 5 Kobberbakkeskolens elever på en ungdomsuddannelse 15 mdr efter afslutningen af 9. og 10. klasse er mindst 95 % ultimo 2017

12 Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er, at Kobberbakkeskolens elever 15 mdr. efter afgang fra skolens 9. eller 10 klasser er i gang med en ungdomsuddannelse, således at de efterfølgende kan kvalificere sig til en kort, mellemlang eller videregående uddannelse. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opfyldt når 95% af skolens afgangselever 15 mdr. efter afgang fra 9. eller 10. årgang er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette måles via UU s statistikker Eleverne skal på Kobberbakkeskolen have tilegnet sig de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan fuldføre en ungdomsuddannelse. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Læringsagenter, vejledere og den pædagogiske ledelse udarbejder i august plan for databaseret praksis på skolens 5 matrikler. Del af praksis i skoleåret 2016/2017 bliver at ledelsen/vejledere mindst to gange årligt i september og marts afholder databaserede møder a en time pr gang med alle dansk og matematiklærere om elevernes progression. at læringsagenterne hele skoleåret 2016/2017 deltager i teammøder og sammen med teamet sætter fokus på elevernes læring og trivsel. at vejledere på baggrund af data sammen med lærerne iværksætter indsatser, hvor det er nødvendigt. der etableres i skoleåret 2016/2017 særlige indsatser for de elever på 8. og 9. årgang, der ikke formodes at kunne honorere de krav, der stilles ifht deres optagelse på en ungdomsuddannelse. skolen samarbejder med UU om at planlægge og iværksætte indsatser for elever, der ikke kan honorere kravene om optag på ungdomsuddannelserne. Disse særlige indsatser igangsættes i efteråret Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra) Sjølundsskolen: Overgangsprocenterne til ungdomsuddannelserne på 93,3% er pæne, og skolen løfter uddannelsesparathedsprocenten godt fra 8. kl. til 9. kl. til et tilfredsstillende niveau. Sct. Jørgensskole: Undervisningsparatheds-vurderinger for dette skoleår ser fine ud, og

13 overgangsprocenten til ungdomsuddannelserne er på 96,8%. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Selvforvaltningsmål nr. 6 Sammenhængskraft, synergi og holdånd. Det overordnede formål med sammenhæng, synergi og holdånd er konstant at højne alle elevers faglige niveau og trivsel. Medarbejderne har forståelse for og ejerskab til at udvikle og stille høje, ambitiøse faglige mål. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Sammenhæng, synergi og holdånd:-) Skabe trivsel og arbejdsglæde, der smitter positivt af på elevernes læring. De forskellige ledelseskompetencer bruges på skolen og ikke kun på den matrikel, man har sin daglige gang på. Særlige medarbejderkompetencer bruges på tværs af matriklerne. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Hvordan? For ledergruppen: Internat i august med fokus på faglighed, inklusion og trivsel.

14 Målopfyldelse Når der på internatet bliver udarbejdet konkret implementeringsplan/køreplan for ledelsens tværgående (den røde tråd) arbejde med højnelse af elevernes faglige niveau og trivsel. At vi systematisk anvender data. Det måles ved, at der er en konkret og brugbar implementeringsplan og ved synlig faglig elevprogression ( målt ved test). Alle ledere arbejder fælles på, at de fem resultatmål opfyldes. Målopfyldelse At der målt på elevernes faglighed og trivsel (via test) er synlig progression for alle distriktets elever, der har været indskrevet på skolen før januar Fælles ledelseskompetenceudvikling for alle skolens ledere med fokus på databaseret ledelse og h/s/s. At skolen databaserer økonomi, elevernes faglige og trivselsmæssige progression, energiledelse, inklusion og elevernes adgang til ungdomsuddannelserne. At alle elever udvikles fagligt og trivselsmæssigt. Elevernes progression måles årligt via faglige test og trivselsmålinger. Plan for fælles vejlederteam og fagteam er færdig i foråret 2017 og bliver fuldt implementeret i skoleåret 2017/2018 Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Lederinternat i august med fokus på faglighed, inklusion og trivsel. Kursusdag for alle Kobberbakkeskolens medarbejdere den 5/8 med fokus på at skabe et fælles fundament og fælles retning samt på fælles forståelse af, hvad der giver høj faglighed, inklusion og trivsel Ledelsesonternat i februar for alle skolens ledere med fokus på databaseret ledelse og h/s/s. To kursustirsdage for alle medarbejdere. Første kursusdag; inklusion. Anden kursusdag; læringsmål. Plan for fælles vejlederteam og fagteam er færdig i foråret 2017 og bliver fuldt implementeret i skoleåret 2017/2018 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra):

15 Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: Selvforvaltningsmål nr. 7 Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse på Kobberbakkeskolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Kompetenceudvikle alle medarbejdere, således at alle fra august 2018 i højere grad videnbaserer praksis og derigennem højner elevernes faglige niveau. Undervisningsfagsuddanne lærere, således at Kobberbakkeskolens lærere i december 2020 har undervisningsfagskompetence i de fag, de underviser i. Løbende opdatere og videreudvikle medarbejderes og lederes kompetencer ifht ny viden om læring, således at ny og evidensbaseret viden kan omsættes til praksis og derigennem højne elevernes faglige niveau. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Hvordan? For medarbejderne I skoleåret 2016/2017 uddannes seks lærere med undervisningsfag i matematik I skoleåret 2016/2017 uddannes to lærere med undervisningsfag i N/T I skoleåret 2016/2017 uddannes en lærer med undervisningsfag i tysk Målet er opfyldt i juni 2017, når lærerne har bestået undervisningsfagseksamenen I efteråret 2016 deltager alle medarbejdere og ledere i fælles pæd.-lørdag. Indholdet og målet for læringen denne dag er at skabe fælles fundament for højnelse af elevernes faglige niveau samt inklusion. Målet er nået, når teamene til teamkonferencer i foråret 2017 italesætter og viser, at de tager udgangspunkt i det fælles udgangspunkt for faglighed og inklusion, og når der er en fremgang i alle klassers testresultater i foråret Alle lærere og pædagoger på Kobberbakkeskolen deltager i efteråret 2016 i

16 klasseledelseskursus i forbindelse med det kommunale projekt Læringsløftet. Målet er nået, når medarbejdere, læringsagenter og ledelse i skoleåret 2017/2018 i aktionslæringssammenhænge tydeligt observerer, at alle bedriver god og tydelig klasseledelse. I efteråret 2016 og foråret 2017 arrangeres der to kursusgange om læringsmål forestået af Lene Heckman. Målet er nået, når medarbejderne i skoleåret 2017/2018 i Min Uddannelse laver tydelige læringsmål for alle elever. Ledelsen får medviden gennem dialog med og observation af medarbjederne. I foråret 2017 kursustirsdag for alle Kobberbakkeskolens lærere og pædagoger i inklusion For ledelsen Internat i august med fokus på faglighed, inklusion og trivsel. Målet er nået, når ledelsen i februar 2017 har udarbejdet en fælles handle- og evalueringsplan for skoleåret 2017/2018 for højnelse af elevernes faglige niveau, for inklusion og for elev-, medarbejder- og ledelsestrivsel I skoleåret 2017/2018 deltager skolens ledere i fælles ledelseskompetenceudvikling med fokus på databaseret ledelse. Målet er, at vi systematisk til klassekonferencer med danskog matematiklærere i skoleåret 2016/2017 anvender data ifht at højne elevernes faglige niveau og trivsel, og at der i foråret 2017 foreligger en konkret og brugbar implementeringsplan for databaseret ledelse. Effekten måles ved synlig faglig elevprogression målt ved test i Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Undervisningsfagsuddannelser i skoleåret 2016/2017 af lærere Lederinternat i august med fokus på faglighed, inklusion og trivsel I efteråret 2016 klasseledelseskurser for Kobberbakkeskolens lærere og pædagoger i forbindelse med projekt Læringsløftet Fælles pædagogisk lørdag i efteråret 2016 for alle Kobberbakkeskolens medarbejdere med fokus på at skabe et fælles fundament og fælles retning samt på fælles forståelse af, hvad der giver høj faglighed, inklusion og trivsel Ledelsesinternat i februar 2017 for alle skolens ledere med fokus på databaseret ledelse

17 To kursustirsdage for alle medarbejdere om læringsmål - forestået af Lene Heckman Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Rønnebæk Skole Faglighed: Brobygningssamarbejdet med skolens mange børnehaver bør være mere vidensbaseret. Bl.a. vil før- og efter-testning i førskolen give relevante data til dialogmøder med børnehaverne om tidlige fokuserede indsatser for børn med særlige behov. Større viden og samarbejde om revisiteringer kan styrke brobygningen til Sjølundskolen Skolen skal blive bedre til at vurdere læringseffekten af pædagogiske indsatser og arbejde med at fremme strukturer, så medarbejderne nogle gange om året kan få struktureret feedback på deres praksis Sjølundsskolen Det faglige niveau skal løftes, så den negative undervisningseffekt forbedres, især på de tre signifikante fag. Det betyder bl.a. en høj grad af målstyret og differentieret undervisning og øget viden om elevernes læringsprogression. Ledelsen skal sikre progression i lærernes læring bl.a. ved at styrke ressourceteamets brug af aktionslæring og struktureret feedback. Indsatser, der igangsættes på baggrund af data. Den videns- og databaserede tilgang skal styrkes allerede i brobygningssamarbejdet med fødeskolerne. Sct Jørgensskole Faglighed: Skolens målstyring og viden om effekt af pædagogiske indsatser skal blive tydeligere. Det betyder større ledelsesopfølgning på resultater og viden om læringsprogression. Fx betydningen af den øgede indsats for læsning gennem færdiggørelsen af læsestrategien, kompetencecenterets betydning for lærerne og førskolens betydning for eleverne sproglige udvikling. Opmærksomhed på også at udfordre toppen i klasserne, på kompetenceudvikling i matematik og i anvendelse af IT-rygsæk. Sydbyskolen Faglighed: Skolens målstyring og viden om effekt af pædagogiske indsatser skal blive tydeligere. Det betyder større ledelsesopfølgning på resultater og viden om læringsprogression i skolens vejleder- og inklusionsteam. Fx betydningen af den øgede indsats for læsning gennem færdiggørelsen af læsestrategien. De faglige ambitioner og resultater skal fremgå af hjemmesiden. Sprogvurderingerne fra i år ser ekstremt udfordrende ud og kræver en meget tydelig ledelsesopfølgning. Både den fælles kommunale brobygningsarbejdsgruppe

18 og skolens eget samarbejde med børnehaverne bør derfor have fokus på tidlig viden og opfølgning på børnenes sproglige udvikling og på gode kriterier for klassedannelse. Sammenhæng til visionsmål, fagudvalgsmål, strategiplan, resultataftale mv.: