Indledning Side 1. Beskrivelse af Autisme Center Vestsjælland..Side 2. Beskrivelse af Team 11 Side 2. Problemformulering.Side 4.
|
|
- Cecilie Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNIKATION Hans Henrik Nielsen Slagelse Seminariet 03D 1. lønnet praktik Praktikperiode 1/ / Praktiksted : Team 11 Autisme Center Vestsjælland Praktikvejleder : Vibeke Rolighed Andersen Studievejleder : Karen Gierseng
2 Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Beskrivelse af Autisme Center Vestsjælland..Side 2. Beskrivelse af Team 11 Side 2. Målformulering Side 4. Problemformulering.Side 4. Redegørelse..Side 5. Hvad er kommunikation...side 5. Hvad er dialog...side 7. Habermas s fire vilkår...side 8 Konklusion...Side 10 Litteraturliste Side 11
3 Indledning. Jeg har valgt at skrive om kommunikation, da jeg ser måden vi kommunikerer med beboerne på som meget vigtigt. Mange misforståelser kunne være undgået hvis vi forstod hinanden bedre. Jeg var i hvert fald meget usikker på hvordan man kunne gøre sig forståelig i starten i Team 11. Jeg har tidligere altid kommunikeret med vores verbale sprog, men her oplevede jeg at man er nødt til at anvende andre kommunikations måder hvis man skulle kommunikere med alle beboerne i Team 11. At arbejde indenfor specialområdet er noget helt nyt for mig. De første dage var det næsten som om jeg lige var landet fra månen. Mit kendskab til kommunikation begrænsede sig til, at jeg godt vidste at det var nemmere at kommunikere med en person verbalt, når man stod overfor personen, hvorimod det kunne give misforståelser hvis man talte sammen i telefonen. Nu skulle jeg til at kommunikere med beboere i Team 11, der ikke havde noget sprog eller kun lidt sprog. Jeg har flere gange oplevet at man misforstod hinanden, selvom man kunne kommunikere verbalt, så hvordan ville det ikke gå her i Team 11, hvor jeg blev nødt til at skulle bruge andre kommunikations former end det verbale. Med fare for at blive misforstået. Jeg vil i min opgave omtale beboerne med bogstaverne A F på grund af deres anonymitet. 3
4 Beskrivelse af A.C.V. Autisme Center Vestsjælland er et amtskommunalt specialcenter oprettet efter 20.2 i Folkeskoleloven samt 19, 51 og 92 i Lov om social service for børn, unge, og voksne med infantil autisme, Aspergers syndrom eller tilgrænsende problematikker. En del af beboerne er tillige karakteriseret ved et varieret omfang af adfærdsproblemer herunder også udadrettet adfærd. Autisme Center Vestsjælland består af 12 forskellige Teams med følgende geografiske placering : Rosenkildevej 51, Slagelse er en ældre men meget flot nyistandsat villa beboet af et Team med 4 børn/unge. Rosenkildevej 85, Slagelse er en gammel institution der er nyrenoveret/tilbygget med diverse moderne faciliteter og op delt i 5 Teams med 16 voksne handicappede. Skanderborgvej 5, Slagelse består af 2 Teams der ligger i forlængelse af hinanden. Hvert Team bebos af 5-6 børn/unge med autisme og asperger syndrom. Som de øvrige er også denne bygning nyrenoveret. Som en integreret del af Autisme Center Vestsjælland er tilknyttet Rosenkilde skole, der er beliggende på Rosenkildevej 57, Slagelse, der underviser såvel interne som eksterne elever. I alt ca. 21 elever. Boeslundehus, Rennebjergvej 55, Boeslunde er et ældre 2 etagers hus. Centret er organiseret i 12 teams samt administration, og den samlede personale normering udgør ca. 115 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 155 personale. A.C.V. s overordnede pædagogiske mål er, at øge beboernes livskvalitet. ( Introduktion til Autisme Center Vestsjælland.) Beskrivelse af team 11. Team 11, hvor jeg er i 1. løn praktik i, ligger på Rennebjergvej 55, Boeslunde. Huset som Team 11 bor i ligger ca. 1.5 km fra Skælskør og i idylliske omgivelser med en meget stor have hvor beboerne kan gå en lille tur, gynge og spille bowling samt sidde på terrassen om sommeren og spise. Huset er indrettet således at der bor i alt 9 beboere, hvoraf de 4 er i Team 12, hvor hver har deres eget værelse. 2 af beboerne i Team 11 er kærester, så de har 2 sammenhængende værelser, hvor det ene fungerer som stue og det andet som soveværelse. I Team 11 er der indrettet et lille køkken, mens Team 12 har et stort køkken hvor aftensmaden bliver tilberedt til samtlige beboere til begge Teams, men man spiser dog særskilt. Man skiftes til at lave aftensmaden, således at det team hvor man er 2 på arbejde laver maden. Team 11 laver maden mandag, onsdag, hver anden fredag samt hver anden weekend. Begge Teams har hver deres opholdstue med fjernsyn, samt en fælles stue. Begge Teams har også fælles vaskerum, kontor og lagerrum. 4
5 I Team 11 er der 8 faste personale samt vikarer. I Team 11 er der 5 beboere A kvinde 64 år med diagnosen udviklingshæmmet, maniodepressiv. Kommunikerer verbalt og med mimik. B kvinde 49 år med diagnosen let mentalt retarderet, men ekspressivt afatisk ( forstår talesprog, men kan ikke selv udtrykke ord.) Kommunikerer med staveplade, finger alfabet og tegn tiltale. C mand 41 år diagnosen Debilitis mentis - epilepsi Kommunikerer verbalt D kvinde 34 år med diagnosen givetvis borderline, hjernemæssig dysfunktion og psykisk udviklingshæmmet. Kommunikerer verbalt E mand 56 år med diagnosen udviklingshæmmet og personligsforstyrrelser. Kommunikere verbalt 5
6 Målformulering. Som studerende i 1. lønpraktik på specialområdet, blev det hurtigt meget vigtigt for mig, at jeg blev nødt til at fordybe mig i hvordan kommunikationen mellem beboerne og mig som personale fungerede. Derfor er målet med denne opgave, at jeg kan få mere viden om hvorfor kommunikationen er så vigtig i vores arbejde i Team 11. Og igennem denne opgave at formidle min viden videre til mine kolleger og andre studerende. Problemformulering. Jeg ser det som et problem når/hvis en eller flere personer ikke forstår hinanden. Jeg mener at nogle/mange konfliktsituationer kunne undgås hvis kommunikationen fungerede bedre. Hvad er kommunikation? Hvorfor/hvordan er kommunikation vigtig i forhold til beboerne? 6
7 Redegørelse. Hvad er kommunikation? Kontakt, interaktion; overføring af meddelelser; proces, hvorigennem et system (fx en gruppe) påvirker et andet. ( Psykologisk pædagogisk ordbog ) Kommunikation er at overføre information, ideer, følelser, holdninger og værdier fra en sender til modtager. Enten i form af tale, men også ved symboler, tegn, billeder, handlinger, mimik og kropsprog. Kommunikation er kendetegnet ved at parterne er fælles om en meddelelse. Kommunikation fungere når begge parter forstår budskabet, og er stand til at handle derefter. En kommunikationsproces består ikke kun i at den ene siger noget til den anden. En lige så vigtig faktor af menneskets kommunikation er den non-verbale. Når vi taler sammen betyder stemmens tonefald, styrke og udtale af ordenen meget for forståelsen og meningen af det sagte. Samtidig kan vi se om folk er trætte, glade, kede af det, sure eller irriterede og alt dette uden de behøver at fortælle os det med ord. Hænderne, kroppen og mimikken fortæller os tit mere end det talte ord, og det at kunne udtrykke sig non-verbalt, er en vigtig funktion for vores kontakt og tryghed overfor hinanden. Kommunikation er en grundlæggende og afgørende faktor for vores relationer til andre mennesker. Det er igennem vores kommunikation, at vi skaber kontakt til andre mennesker, og det igennem denne kontakt at vi skaber vores identitet, og det er også derigennem at vi udvikler vores billede til omverdenen. Vi kan ikke undgå at kommunikere på den ene eller den anden måde. Enten ved vores sprog, mimik, gestus, tonefald, påklædning mv. Nogle personer tager ikke initiativ til at skabe kontakt til andre, men henfalder til deres stereotype og aparte adfærd som de måske kun får en negativ respons på. Derfor gennemgår de ikke de normale faser i at udvikle deres kommunikation som andre, og bliver derfor ikke stimuleret på samme måde som andre. Derudover forstår de ikke at fortolke de sanseindtryk som de modtager, og det kan derfor virke som om de lukker sig selv inde i deres egen verden. Samtidig bliver de kommunikationsudspil de måske så kommer med, ikke forstået eller opfattes som provokation, hvilket er med til yderligere at skabe frustration hos personen. Alt i alt er styrkelse af kommunikationen en måde at komme den uønskede adfærd til livs. ( Introduktion til Autisme Center Vestsjælland ) Vi kan ikke foretage os noget uden at kommunikere. Når vi kommunikerer, kan vi være mere eller mindre personlig. At være personlig i sin kommunikation handler om at tage et personligt ansvar for det kommunikerede samt bruge et personligt sprog. ( Personlig kommunikation i teori og praksis. Peter Clausen og Erik Krigger.) 7
8 Jeg oplevede det som svært at være personlig i min kommunikation med især de beboere der ikke udtrykte sig verbalt. Som uvidende om kommunikation på specialområdet, gik der stykke tid før jeg egentligt turde indlede en samtale med beboerne, fordi jeg var nervøs for ikke at forstå beboeren korrekt, så der i stedet for opstod nogen misforståelser mellem mig og beboeren. Jeg var efter 6 uger i Team 11 på Tivolitur med C. Inden turen skulle jeg tage stilling til hvem der ville have mest udnytte af turen sammen med mig. Jeg valgte C da han havde et verbalt sprog, og regnede dermed at risikoen for misforståelser ville være mindre. Nu efter 3 mdr. hvor jeg har lært andre kommunikationsformer, og beboerne bedre at kende, ville jeg også kunne lave ture med de andre beboere. Jeg har også erfaret hvor vigtigt det er at vi er i dialog med beboerne. Hvor vigtigt det er at vi som de professionelle ikke går ind og styre samtalen og faktisk kan risikere at vi afgiver ordrer, som ikke er til diskussion.. Man kan med kommunikationen gennemtrumfe flere ting som vi mener beboeren har lyst til. Jeg mener at man hele tiden skal lytte meget til hvad beboeren faktisk gerne vil opnå med sin kommunikation Det er vigtigt at der er en gensidig forståelse mellem beboeren og os. Især hvis samtalen er non-verbal, skal man sikre sig at man har forstået hvad beboeren ønsker sig. I starten af mit praktik oplevede jeg, ved aftensmaden, hvor vi skulle have suppe, at B havde fjernet sin dybe tallerken og i stedet havde hentet 2 krus i vores køkken. Jeg var godt klar over at B ønskede at kommunikere med mig, men om hvad var svært for mig at forstå. Jeg fik den opfattelse at B ikke ville have suppe, og gik derefter i gang med at smøre noget rugbrød til hende. Dagen efter snakkede jeg sammen med en af mine kollegaer om situationen, og fik af vide at B, når der var suppe til aftensmaden, fik suppen i et krus, da det så var nemmere at spise suppen. Jeg burde nok have givet mig bedre tid, været mere tålmodig, i stedet for at jeg bare troede at jeg havde forstået B. Ligeledes burde jeg nok tidligere have søgt mere information hos mine kolleger. Jeg erfarede hvor vigtigt kommunikationen mellem mine kolleger er. Der er mange informationer som vi går og giver hinanden til hverdag. Det er meget vigtigt at de bliver forstået af vores kolleger, så vi kan undgå lignende misforståelser overfor beboerne. Ligeledes brug af meddelsesbogen og i overlap mellem vagterne, er det vigtigt at vi får kommunikeret, feks de aftaler der er lavet med den enkelte beboer, med hinanden. Det er vigtigt at vi som personale er opmærksomme på at det er de samme aftaler, vi giver videre til beboerne, hver især. Således at det er de samme informationer beboeren får, uanset hvem der på arbejde. 8
9 Hvad er dialog? Dialog er en åben kommunikationsform, der er orienteret mod gensidig forståelse. Dialog er at fortælle om egen meninger og lytte til andres meninger og søge at finde en forbindelse over de vande som kan skille os af. Dialog, er den samtale, som finder sted, fordi vi ønsker at møde hinanden og gerne vil lære af hinanden. Vi vil gerne blive klogere på os selv, den anden og livet. Dialogerne kan gøre os klogere, fordi den fører til nye indsigter og forståelser. Forskelligheder mellem mennesker betragtes snarere som interessante end fremmede, snarere som resurser end som hindringer. Hensigten med dialogen er at undersøge, forstå og opdage, snarere end at overtale og få ret. Det vi undersøger gennem dialogen er: hvad giver mening for os selv, hvad giver mening for andre og hvad giver os en fælles mening? Dialogens modsætning er diskussionen! Dialogens modsætning er diskussionen! Den tager sit udgangspunkt i etablerede positioner og fastlåste synsvinkler. Formålet med diskussionen er at bevare sine positioner. Udsagn og beskrivelser af virkeligheden er ikke til debat. De opfattes som "sandheden". Forskellene kan lægge grunden til blandt andet skænderi, konkurrence og dominans, som i sidste ende bruges til at skabe had og krig. I diskussionen sker der ofte det, at vi ikke mødes, men i stedet trækker os tilbage til egne skyttegrave. Mødet i dialogen. Vil vi møde et andet menneske i dialogen må vi tilsidesætte vores meninger, forestillinger og ønsker om hvordan den anden skal være. Vi må møde den anden i nuet som han er og ikke som vi tror han er. Dialogen er et rum, hvor identitet og selvværd skabes og forandres, fordi vi netop der arbejder med ting der optager os og er vedrørende. I en sådan proces er vi sårbare, fordi vi spejler os i den andens reaktioner. Blot en lille kropslig eller sproglig afvisning kan føre til, at vi føler os udleveret og såret. Åbenheden kan vendes til lukkethed. Føler vi os udleveret, såret eller ligefrem krænket går vi i forsvar, og dialogen kan ændres til en uforsonlig diskussion, hvor vi graver grøfter i stedet for at bygge broer. Derfor er det vigtigt, at der skabes et fysisk og psykisk rum, hvor vi føler os forstået i stedet for at føle os bedømt og vurderet. Et rum hvor vi bliver bekræftiget, fordi vi ser og hører hinanden som de personer, vi er. Det handler om at skabe en ramme hvor sårbarhed, usikkerhed og bliver en del af grundlaget for egne og fælles erkendelser. 9
10 Dialogiske kvaliteter. Respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning for den gode dialog. Respekt er at anerkende den anden som den person, han nu engang er og have tillid til, at han løser sin del af opgaven efter bedste evne. Respekt er at respekterer den andens personlige grænser. Nærvær er at være tilstede, at lytte aktivt og have kontakt med fortælleren. Mister du som lytter nærværet er det vigtigt, at du er ærlig og fortæller, at du har mistet opmærksomheden. Empati betyder at man drager omsorg og har indfølingsevne for fortællerens virkelighed. Det vil sige, at have evnen til at se situationen fra fortællerens synsvinkel, uden at lade ens egne følelser rive med, så man mister sig eget ståsted. Nysgerrighed er at vise åbenhed for fortællerens historie, virkelighedsopfattelse og syn på livet. Når en af parterne mestrer disse kvaliteter smitter det af på den anden part og der foreligger en mulighed for dialog. ( www. Christiania.org/ditlev/utopia/dialog.htm ) Habermas s fire vilkår. Habermas opstiller fire vilkår, som skal være opfyldt, for at man kan tale om en dialog. Han siger at friheden ikke ligger på den indre, personlige scene, men ude i samtalen og i dens konkrete forløb. Altså er det er dialogen i sin form, der giver friheden. De fire vilkår er: Den herredømmefri kommunikation Lige ret til ordet Oprigtighed Kommunikationen uden tvang Den herredømmefri kommunikation, hvor det kun er samtalen og ordet, der er virkemidlet. Ingen af parterne må sidde inde med en magt, der giver mulighed for at øve indflydelse over for den anden part. Er rummet ikke magtfrit, lægger man bånd på nogle af sine udtalelser, eller man siger det, den anden gerne vil høre. I den herredømmefri kommunikation må rammen for dialogen være offentlig og dermed åben og tilgængelig for alle parter. Det betyder at der er åbenhed og klare aftaler omkring formålet med dialogen, tidsplanen, processens gang og de tilstedeværendes roller og ansvar. Lige ret til ordet. Deltagerne må være stillet lige i retten til at give sig tilkende og 10
11 øve indflydelse. Alle parter har en kommunikativ kompetence der gør, at man på trods af deltagernes forskelligheder kan komme til orde og øve indflydelse. Man skal ikke tilkæmpe sig retten til at komme til orde, men ordet kommer til deltageren som en del af processen. Oprigtighed er når tilstede når samtalen kan udspille sig i et fælles rum af sandhed, åbenhed og tillid. Modsat det strategiske rum, hvor der er skjulte dagsordener, hvor en eller flere parter har defineret egne mål på forhånd. Kommunikationen må være uden tvang, forbud, pligter, trusler eller begunstigelser. Hensigten er at lytte og lade argumenterne øve indflydelse og forståelse. ( Jurgen Habermas (1929 ) Tysk filosof og sociolog.) I starten af min praktik kunne jeg godt føle at nogle af mine kolleger gav direkte ordrer til beboerne, hvis de ønskede en bestemt handling. Kommunikationen mellem pædagoger og beboere, var ikke herredømmerfri kommunikation, da jeg følte at det var pædagogen der havde taget magten i kommunikationen. Men jeg erfarede dog, senere i min praktik at, hvis man skal lave en aftale med en af beboerene, kan man heller ikke lade hele beslutningen være beboerens, men man kan hjælpe dem med at træffe beslutningen. Man skal også passe på ikke at give dem for mange valg, da de så ikke vil kunne overskue tingene. Jeg mener at det er vigtigt for os som pædagoger, at vi er opmærksomme på ikke at bruge vores magt i vores kommunikation med beboerne. Men derimod mener jeg det er vores opgave, at sørge for at beboeren også har lige ret til ordet, at vi er oprigtige og at vi husker at lytte til beboerens argumenter, og lade dem øve indflydelse på den fælles beslutning. I vores kommunikation med beboerne, må vi heller ikke glemme at nogle af vores beboeres adfærd også er en form for kommunikation. Beboeren har måske ikke noget værktøj til at kommunikere det ud på en mere almindelig måde. Det kan være at han/hun igennem sin opvækst har oplevet ikke at blive taget alvorligt eller overhørt, og derved har lært at der først blev lyttet efter, hvis der f.eks. reageres meget aggressivt. 11
12 Konklusion. I min problemformulering spurgte jeg om : Hvad er kommunikation? Kommunikation er som en proces, hvor vi meddeler til hinanden. En proces, som dog ikke udelukker, at kommunikationen kan forgå envejs. Pædagogisk arbejde forudsætter dog normalt et samspil, hvori der indgår to-vejskommunikation. Kommunikation er ikke kun verbalt, men også non-verbalt f.eks. i form af tegnsprog, samvær, samarbejde, konflikter m.m. I min problemformulering spurgte jeg også om : Hvorfor/hvordan er kommunikation vigtig i forhold til beboerne? Jeg mener at respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning i vores dialog med beboerne. At vi anerkender hinanden for at være ligeværdige. Det er vigtigt at vi befinder os i øjenhøjde med den vi kommunikere med. Vi må hele tiden forsøge at blive bedre til at tolke og forstå, også de spæde kommunikative udtryk, der kommer fra beboerne, således at de oplever at blive tillagt betydning i vores kommunikation. Det er vigtigt at vi i vores arbejde som pædagoger, kan kommunikere på en klar og tydelig måde, så vi kan skabe den tillid og tryghed, som er nødvendig, hvis vi vil arbejde med beboerne, på en konstruktiv måde. Kommunikation med beboerne er vigtig, fordi at jeg mener at vi alle er født som sociale mennesker. At vi ikke kan overleve kommunikation. Det er vigtigt at vi kommunikere med et fælles sprog, så vi kan undgå misforståelser, når vi laver aftaler. Jeg oplever f.eks. vigtigheden i at vores beboere i Team 11, ved hvem der kommer næste morgen. De føler en tryghed ved at vide hvem det er der vækker dem næste morgen Jeg mener det er vigtigt at beboerne kan føle tryghed og tillid til os i vores kommunikation med dem. Samt at de kan være sikre på at de aftaler vi fælles træffer, også bliver opfyldt. 12
13 Anvendt litteratur. Introduktion til Autisme Center Vestsjælland Personlig kommunikation i teori og praksis Peter Clausen og Erik Krigger Forlaget Børn og Unge Den Pædagogiske kultur Susanne Idun Mørch Systime 2002 Psykologisk Pædagogisk ordbog Gyldendal november november www. Leksikon.org/art.php?n= november 13
INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereNavn på institutionen: Socialpædagogisk Center
Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center Adresse: Rådhusvej 63 A, 4640 Faxe Tlf.: 20567337 / 20567338 Institutionsleder: Leder: Jess Grave: grave@faxekommune.dk Team leder: Conni Birte Nielsen: cbm@faxekommune.dk
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereForældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9
Forældresamarbejde Studienr: 23450 Intern opgave i KOL Juni 2006-06-21 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Gummerup...3 Hvorfor er forældrekontakten vigtig?...4 Den assertive kommunikation...5
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereDen Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere
Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer
Læs mereKompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.
Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse
Læs mereTværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereUddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj
Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereMedicinpædagogik - så meget mere end medicin
P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Forord I Sydslesvig findes der i alt 11 fritidshjem, der alle er integreret institutioner, der består både af en fritidshjems- (SFO)
Læs mereD. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark
D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs merePensionatet som praktiksted - socialpædagoger
Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereKompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktikperiode
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Rev. 10.09.18 Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode Social- og specialpædagogik
Læs mereOm kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm
Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,
Læs merePrøvenr.: 5107 DKK. Skriftlig Prøve UCSyd Aabenraa Vejl.: Rikke Finderup
Indhold Indledning:... 1 Problemformulering:... 1 Emneafgrænsning:... 1 Metode:... 2 Hvad siger loven?:... 2 Kommunikations betydning:... 3 Intersubjektivitet og fælles oplevelsesverden:... 3 Totalkommunikation:...
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereAnnette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven
Indhold Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 side 5 Side 5 Indledning Praktik stedet Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder Pædagogens som relationsarbejder Afslutning Bilag 1 Kopi af dele af serviceloven
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereBenedicte Clausen
2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys
PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys Praktikbeskrivelsen består af følgende: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode - Specialiseringsmuligheder for Social-
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereOG DE DILEMMAER VI SOM PÆDAGOGER KAN KOMME I VED AT EFTERLEVE LOV OM SOCIAL SERVICE
OG DE DILEMMAER VI SOM PÆDAGOGER KAN KOMME I VED AT EFTERLEVE LOV OM SOCIAL SERVICE Udarbejdet af: Diana Mikkelsen stud. T2 Vejleder: Torben Rasmussen Afleveringsdato: 30-11-2005 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mere