Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Sortedamskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 6 Elevernes præstationer i de nationale test... 7 Kompetencedækning... 9 Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Sortedamskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 748 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 70 Tosprogsprocent på skolen 13 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 32 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,4 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 0,6 % 4

6 Skolens beskrivelse Sortedamskolen er en to-matrikel skole på Østerbro. Vi er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Indskoling har til huse i Ryesgade 101, og mellemtrinnet og udskolingen hører til i Ryesgade 120. Vi er ca. 80 medarbejdere, hvoraf nogle er på deltid. Vi er fordelt mellem lærere, pædagoger, administrative og tekniske medarbejdere samt ledelse. Vi har inden for de sidste år dygtiggjort os inden for arbejdet med udskolingen. Vi har været en del af Børne- og Ungdomsforvaltningens projekt med udskolingsdynamoer, hvor vi har vægtet kontakt med erhvervslivet, samarbejdet med UU-vejledning og ungdomsuddannelser, samt holdundervisning med tolærerordninger og mulighed for undervisningsdifferentiering. I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har vi særlig vægtet synlig læring og arbejdet med læringsmål og det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Begge indsatser er blevet godt modtaget af lærere, pædagoger, elever og forældre. Indskolingen er med i et projekt under undervisningsministeriet, der arbejder med udeskole. Fokus er at iscenesætte læring uden for klasserummet og at skabe meningsfulde deltagelsesmuligheder, hvor vi inddrager vores lokale byrum. Udeskoleundervisning giver børnene mere bevægelse, større social trivsel og faglig læring. Klasserne har hver uge minimum et forløb i enten dansk eller matematik. Alle lærerne i indskolingen vil løbende komme på inspirationskurser og workshops, således at vi kan udvikle og videndele. Perioden fra juni 2014 og frem har været præget af, at skolen har fået ny ledelse. Dette har dels betydet, at ledelsen ikke har været fuldtallig i en periode, hvorfor har vi måttet afstemme implementeringer og ledelsesopgaver efter de givne forhold. Det har også givet anledning til, at ledelsen i den nye sammensætning har haft lejlighed til at prioritere opgaver og indsatser, som vi ser frem til at se resultaterne af. I samme periode har skolen været under helhedsrenovering, dette har udfordret vores undervisningsog arbejdsmiljø. Renoveringen har også lagt beslag på ledelsens og personalets opmærksomhed. Vi er glade for, at renoveringen stort set er overstået nu, og vi kan nyde de klimaforbedringer, der er gennemført. 5

7 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 7,0 7,1 6,7 7,9 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 6

8 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 7,5 7,6 6,2 7,0 Dansk retskrivning 7,3 6,1 6,4 7,9 Dansk skriftlig 6,3 6,5 6,3 6,4 Dansk mundtlig 8,1 7,9 8,4 9,1 Matematiske færdigheder 7,0 7,6 6,5 7,9 Matematisk problemløsning 6,0 7,6 6,4 7,5 Engelsk mundtlig 8,2 8,0 8,1 8,8 Fysik/ kemi 5,9 6,2 5,7 8,3 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,0 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,3 Nej Efter en tilbagegang ved 9.-klasseprøverne sidste år, har Sortedamskolen haft en flot fremgang i resultaterne ved 9.-klasseprøverne i år (2015). Fremgangen har været på 1,2 karakterpoint, og det samlede karaktergennemsnit ved prøverne er 7,9, hvilket er det bedste resultat, skolen har haft de sidste fire år. Der er fremgang i alle de bundne prøvefag, men det er især værd at fremhæve dansk retskrivning, matematiske færdighed, matematisk problemløsning og fysik/kemi. I alle disse fag har fremgangen været på mere end 1 karakterpoint. Ser vi på gennemsnittet for skolens resultater ved 9. klasseprøverne over en treårig periode ( ), ligger det lidt under gennemsnittet på skoler med en lignende elevsammensætning. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen samt generel statistisk usikkerhed. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 7

9 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 8

10 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Sortedamskolens resultater i de nationale test er ikke helt så gode som resultaterne ved 9.- klasseprøverne. Skolen har i en af de seks test nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere godt eller bedre end det. Ser vi på udviklingen fra år til år, har der kun været en positiv udvikling i en af de seks test i år, læsning 4. klasse, mens skolen har haft tilbagegang i tre af de fem øvrige test. Skolen er i tre af de seks test lykkedes med at øge andelen af de dygtigste elever, hvilket også var tilfældet i I læsning på 8. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Skolen har i to af de seks test haft succes med at reducere andelen af elever med dårlige resultater. I 2014 skete det i fem af de seks test. I matematik på 3. klassetrin følger den positive udvikling i år efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 82,2 % 94,0 % 88,6 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 9

11 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 90,7 % 2. klasse 65,3 % 3. klasse 80,2 % 4. klasse 91,7 % 5. klasse 90,8 % 6. klasse 91,8 % 7. klasse 97,8 % 8. klasse 94,4 % 9. klasse 92,6 % Skolens samlede kompetencedækning i undervisningen ligger med 88,6 % over niveauet for byens øvrige skoler. Kompetencedækningen er dog faldet fra 2014 til 2015, fra en stort set fuld kompetencedækning på 94 %. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Da Sortedamskolen tidligere har været tæt på dette mål, vil det nok være muligt at nå det igen. Det viser tallene om faglighed Efter en tilbagegang ved 9.-klasseprøverne sidste år, har Sortedamskolen haft en flot fremgang i resultaterne ved 9.-klasseprøverne i år (2015). Fremgangen har været på 1,2 karakterpoint, og det samlede karaktergennemsnit ved prøverne er på 7,9, hvilket er det bedste resultat, skolen har haft de sidste fire år. I 2015 er resultaterne i afgangsprøverne forbedret i samtlige fag. Sammenligner man over en treårig periode ( ) skolens resultater med resultaterne på sammenlignelige skoler, ligger Sortedamskolens resultater lidt under resultaterne for de sammenlignelige skoler. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant og kan derfor skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Det er dog også i dette lys særdeles positivt, at skolen i år har haft så markant en fremgang i resultaterne. Skolens resultater i de nationale test er ikke nær så gode som resultaterne ved 9.-klasseprøverne. Skolen har i en af testene nået det nationale mål om, at mindst 80 % skal klare sig godt eller bedre end det, og der er absolut positive tendenser i flere af testene, men der er forsat en udviklingsopgave for skolen i at styrke det faglige niveau og resultaterne nedefra. Skolens samlede kompetencedækning er faldet fra 2014 til 2015, men ligger med 88,6 % fortsat et stykke over det kommunale gennemsnit. Det er også på Sortedamskolen en udviklingsopgave at nå det nationale mål om fuld kompetencedækning, svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. 10

12 Skolens vurdering og indsatser Vi er meget stolte af vores afgangselevers flotte prøvekarakterer fra i sommer. Blandt eleverne var flere særdeles personligt udfordret, men med god faglig og pædagogisk støtte kom alle godt gennem prøverne. For fremadrettet at give eleverne bedst mulige betingelser, så de klarer prøverne med gode resultater, har vi iværksat en række tiltag, der gennem elevernes skoletid skal understøtte dette. For andet år i træk gennemfører vi både de frivillige og de obligatoriske nationale test. Det gør vi for at forberede eleverne bedst muligt til de obligatoriske test i foråret. Det giver eleverne mulighed for at blive fortrolige med prøveformen og det giver også lærerne mulighed for at følge op og udfordre eleverne i den kommende periode, med udgangspunkt i det niveau eleverne er på. Når testene er afviklet, afholder ledelsen møde med faglærerne om klassernes og de enkelte elevers resultater. På baggrund af møderne tilrettelægger og tilpasser lærerne den kommende periodes undervisning, desuden bliver iværksat supplerende undervisning for elever med særlig behov. For elever med særligt talent for naturvidenskab kan undervisningen suppleres med talentudvikling for elever fra 6. klasse og op til 9. klasse, som varetages af en lærer fra udskolingen. De nationale test suppleres med systematisk testning inden for dansk og matematik og løbende evaluering af eleverne i fagene. Ledelsens opfølgning på den synlige læringsmålsstyrede undervisning tager afsæt i observation af undervisningen, hvor der tages udgangspunkt i parametre og indikatorer fra udviklingsprojektet Læring der ses. Ledelsen får sparring på opgaven fra skolens vejledere, og lærere der deltager i projektet. Desuden støttes lærerne internt i arbejdet med læringsmål med systematiske forløb, der gennemføres med interne og eksterne vejledere. Vi vil også rette fokus på elevernes arbejde med skriftlig fremstilling, og hvordan lærerne kan håndtere evalueringer af det. På skolen har vi også interesse for den del af fagligheden, der ikke kan måles og vejes. Det drejer sig bl.a. om elevernes almene dannelse og medborgerskab. Vi forventer at alt det vil bidrage til, at elevernes præstationer i nationale test og afgangsprøverne vil forbedres. 11

13 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Sortedamskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 12

14 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 7,1 6,7 7,9 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 4,2 4,2 5,0 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 7,1 6,7 7,9 Skolen - tosprogede elever 6,8 5,2 6,1 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 95,5 % 100,0 % 98,0 % 97,2 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Skolen er fra 2014 til 2015 lykkedes med at sikre en fremgang for gruppen af de 20 % fagligt svageste elever. Selvom udviklingen har fulgt den generelle tendens, har fremgangen været lidt mindre for de svageste elever. Det er værd at bemærke, at Sortedamskolen fastholdt resultaterne for de fagligt svageste fra 2013 til 2014, hvor gennemsnittet for skolens samlede elevgruppe faldt. Andelen af elever, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik ligger stabilt lige under 100 procent. Det 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 13

15 betyder alt andet lige, at skolens svageste elever har væsentligt bedre forudsætninger for både at blive optaget og klare sig på en ungdomsuddannelse end de svageste elever på mange andre af byens skoler. Gruppen af tosprogede elever har også haft fremgang i resultaterne i 2015, men er ikke helt fulgt med udviklingen for de øvrige elever. Forskellen i resultaterne for de tosprogede elever og skolens gennemsnit er nu på 1,8 karakterpoint, hvor den i 2013 var på 0,3 karakterpoint. De meget svingende resultater for de tosprogede elever i perioden indicerer, at denne gruppe i sig selv er ret heterogen. Men det kan også være relevant for skolen at afdække, om der er tiltag, man på skolen kan iværksætte for at styrke de tosprogede elevers muligheder og resultater. Skolens vurdering og indsatser Vores målrettede indsats med inklusion, giver lærerne kompetencer i at støtte de svageste elever bedst muligt. Vi er glade for, at resultaterne kan ses i den elevgruppes karaktergennemsnit. Sortedamskolen er Københavnermodelskole, så vi arbejder fra indskolingen med at integrere og inkludere elever med anden etnisk herkomst. Vi modtager også løbende en del tosprogede elever til alle klassetrin. Vi samarbejder med skolens integrationsvejleder for at sikre, at eleverne klarer sig bedst muligt. Dels laver vi forventningsafstemning med forældrene ved skoleindskrivning, så vores samarbejde med hjemmene bliver godt fra starten. Vi har iværksat en tilbagevendende arbejdsgang med rollemodeller for 6. klasses eleverne med besøg udefra. Koordinerende lærer og lærere som i underviser i dansk som andetsprog deltager i konferencer for at blive inspireret til arbejdet på skolen. Sidste år deltog ledelsen også. Vi forventer, at disse indsatser vil støtte elever, lærere og ledelse i at opnå gode resultater. 14

16 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 15

17 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 68,1 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 17,4 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 10,1 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 38,8 % 51,6 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,1 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 3,1 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 44,9 % 54,7 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 51,0 % 35,9 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 4,1 % 7,8 % I ovenstående tabel indgår i alt 64 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 7 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 16

18 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 85,2 % 88,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 5,6 % 6,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 90,7 % 94,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 50 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Sortedamskolen er der 68,1 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er omkring gennemsnittet for København. Trods dette er der stadig en relativt stor andel, som er vurderet ikke uddannelsesparate. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre, at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9.klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, primært grundet stigningen på andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse og den mindre andel af elever, som er i gang med en 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 94,9 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København. Der er en ganske stor andel af eleverne, der er i gang med en gymnasial uddannelse, 88,0 % af eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2013/14. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er dog stadig lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Selvom det ikke nødvendigvis giver mening for alle skoler at sigte efter at nå det fulde mål for erhvervsuddannelsesvalg, er det er stadig en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Vi har på skolen et tæt samarbejde med UU i forbindelse med arbejdet med de ikke-uddannelsesparate elever, hvor der er hyppig opfølgning med den enkelte elev i forhold til handleplanen med de individuelle indsatser. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene. 9 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 17

19 Ud over den obligatoriske brobygning samarbejder vi med virksomheder og erhvervsuddannelserne i forhold til motivation og afklaring, så eleverne får et bredere og dybere kendskab til viften af muligheder og krav inden for de enkelte uddannelser. De senere år har vi især fokuseret på samarbejdet med Københavns Tekniske Skole (KTS) og virksomheder inden for de håndværksmæssige områder. Eksempelvis har 7. klasse de sidste to år i faget håndværk og design samarbejdet med en entreprenørvirksomhed og KTS. Ligeledes har 8. klasserne de sidste par år deltaget i et TurboEUD- projekt med byggeanlæg på KTS. Desuden har der været særlige arrangementer for elever og forældre med studievejledere fra alle ungdomsuddannelserne, som har lavet workshops på skolen. Vi oplever dog stadig, at specielt forældrene alligevel udtrykker en bekymring i forhold til at deres barn søger en EUD frem for en gymnasial uddannelse primært begrundet i praktikproblematikken. 18

20 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 0 % 20 % 79 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 19

21 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 1,3 % 7,5 % 37,8 % 53,4 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,5 % 11,0 % 61,1 % 27,4 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 7,6 % 35,9 % 50,0 % 6,5 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,6 % 22,2 % 59,3 % 17,0 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 20

22 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 12,2 12,5 12,6 Det viser tallene for trivsel Sortedamskolens elever trives på nogle parametre lige så godt som de øvrige elever på byens skoler, mens de på andre parametre trives dårligere. De yngste elever (0.-3. klasse) er endnu gladere for deres skole end eleverne i byen generelt. 79 % af eleverne svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole, og der er ikke nogen, der svarer nej. Ser vi på de ældste elevers sociale og faglige trivsel ligger den at dømme på resultaterne i trivselsmålingen stort set på niveau med gennemsnittet for eleverne på tværs af byens skoler. Det betyder, at næsten 90 % af eleverne har svaret overvejende positivt på de spørgsmål, der relaterer sig til den sociale og den faglige trivsel. Når det gælder støtte og inspiration i undervisningens samt ro og orden, er der imidlertid nogle flere af eleverne på Sortedamskolen, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen, end der er i byen generelt. Under støtte og inspiration i undervisningen placerer 43,5 % af eleverne på skolen sig i den negative ende af svarskalaen mod 35 % på byniveau. Under ro og orden er det 23,8 % af eleverne, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen mod 19 % på byniveau. Når det gælder støtte og inspiration i undervisningen er det generelt bekymrende, at så mange af byens elever stiller sig relativt negativt på de spørgsmål, der ligger under denne kategori. Det vil for skolen som i byen generelt være væsentligt at undersøge, hvad der ligger bag de negative tal, hvor udfordringerne især er, og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på denne dimension. For Sortedamskolen gælder dette imidlertid også ro og orden. Her er det også væsentligt at undersøge, hvad de negative resultater skyldes, og hvad der skal til for at imødekomme dem. Elevfraværet på Sortedamskolen ligger med 12,6 dage i gennemsnit pr. elev en smule under gennemsnittet for byen men har været svagt stigende fra skoleåret 2012/13 til 2014/15. Da byens gennemsnit er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, kan skolens elevfravær samlet set ikke betragtes som lavt. Skolens vurdering og indsatser Trivsel er meget vigtigt for at klare sig godt i skolen. Derfor giver trivselsmålingerne anledning til refleksion hos ledelsen og lærere/pædagoger. Som opfølgning på trivselsundersøgelserne har ledelsen mødtes med de respektive hovedlærere fra alle klasserne, hvor vi har drøftet resultaterne. Der hvor det har været nødvendigt, har vi involveret forældre og iværksat tiltag. Undersøgelserne bliver fulgt op af vores egne interne undersøgelser, som lærerne i samarbejde med AKT-vejleder og inklusionspædagog gennemfører i klassetrivsel.dk. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere på skolen er godt og under stadig udvikling. Dette gode samarbejde skal bruges til at øge elevernes trivsel. 21

23 Københavnerbarometeret har tidligere vist, at vores elevers trivsel var bedre. Vi har en formodning om, at de forringede vilkår under renoveringen af skolen bl.a. har givet udslag i forringet trivsel hos eleverne, der som voksne kan opleve stress, når undervisningsmiljøet påvirkes. En vigtig forudsætning for elevernes oplevelse af trivsel er, at der er et godt undervisningsmiljø med arbejdsro i undervisningen. Det er en indsats, vi gennem flere år har prioriteret, bl.a. gennem udvikling af klasseledelse og fælles retning og regler, der er afhængige af elevernes alderstrin. Vi vil fortsat prioritere at følge op på denne indsats bl.a. løbende tilbud om løbende kurser i klasseledelse. Elevernes fravær skyldes bl.a., at en del af vores elever holder ferie og fridage uden for skoleferierne. Ledelsen har i samarbejde med skolebestyrelsen formuleret sig tydeligt om denne praksis, og at vi henstiller til at begrænse fritagelserne. På skolen benytter vi os også af sms-ordning i udskolingen, hvor forældrene bliver orienteret, hvis deres børn er fraværende fra skolen. Arbejdet med skolens tre elevråd er også en vigtig faktor i forhold til at inddrage eleverne i trivselsdebatten og give dem ejerskab til løsning af de problematikker, der kan være i de enkelte afdelinger, team og klasser. Vi har også i år afsat ekstra ressourcer til kontaktlæreren for udskolingens elevråd, som derfor har mulighed for at holde hyppigere møder med elevrådsrepræsentanterne og forberede de to elever, som deltager i skolebestyrelsens møde, hvor de oplever, at de kan deltage i debatterne og bliver taget alvorligt. Desuden er det store elevråd lige nu i gang med et workshopforløb i forbindelse med etablering af den nye elevlounge, som vi glæder os meget til at kunne tage i brug i slutningen af dette skoleår og som forhåbentlig vil bidrage positivt til de store elevers trivsel. Sideløbende har vi netop opstartet et udsmykningsprojekt til forbedring af undervisnings- og pausemiljøet på skolens fælles indendørs arealer i samarbejde med arkitektfirmaet Arkilab, som vi i forvejen har et tæt fagligt samarbejde med på de ældste klassetrin. I dette projekt inddrages alle skolens elever på mellemtrin og udskoling via spørgeskema og fokusgruppeinterviews. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole(resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 61,4 % 58,5 % 58,8 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 9,1 % 8,5 % 11,3 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 29,5 % 32,9 % 30,0 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 4,1 % 5,2 % 4,9 % Afgang 5,4 % 5,6 % 7,7 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (68 årsværk) Kort sygefravær 5,0 5,0 5,4 Langt sygefravær 1,1 1,0 1,5 Sygefravær i alt 6,1 5,9 6,9 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 24

26 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,3 4,1 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,9 4,5 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,8 3,6 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,9 5,4 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,6 5,8 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,1 3,6 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet, der vælger at deres børn skal starte i børnehaveklassen på Sortedamskolen har været stabilt over de senere år. Ca. seks ud af ti børn fra grunddistriktet starter på skolenprivatskolerne nyder tilsyneladende stor popularitet hos forældrene i området, så det stadig er næsten hvert tredje barn, der starter skolegangen på en fri grundskole. Ser vi på til- og afgang af elever i løbet af skoleforløbet, har der været en stigning i andelen af elever, som skifter skole uden samtidig at skifte adresse. Selvom der samtidig er en ganske stor tilgang af elever i løbet af skoleforløbet, peger tallene på, at skolen får lidt færre elever undervejs. Tallene kan give anledning til, at man på skolen afdækker eventuelle mønstre i bevægelserne på tilgang såvel som afgang og hvilke konsekvenser de har. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og generelle opfattelse af skolen, er der et ret lavt samlet sygefravær. Der har været en stigning fra 2013 til 2014, men det samlede sygefravær er stadig næsten det halve af det gennemsnitlige sygefravær på byens skoler. Der har fra 2013 til 2015 været et generelt fald i medarbejdernes tilfredshed, så skolen nu ligger under byniveau. Det gælder både den overordnede tilfredshed, motivationen og oplevelsen af arbejdspres. Der har dog været et generelt fald i tilfredsheden på tværs af byens skoler, hvilket formodentlig skyldes 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 den omstillingsproces, som medarbejderne har været i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Når det gælder oplevelsen af samarbejdsrelationer og feedback har der også været et fald, men ikke så markant som på den overordnede tilfredshed. Det er kun i relation til samarbejdet med den nærmeste leder, at medarbejderne i 2015 svarer mere positivt end i Skolens vurdering og indsatser Vi ønsker, at være den foretrukne skole for distriktets familier og deres børn. Gennem vores samarbejde med daginstitutioner i regi af Stærkt Samarbejde har vi inviteret forældre til vuggestue- og børnehavebørn til møde på skolen for at være i dialog om gensidige forventninger. I år deltog forældre til børn mellem tre og fem år for at høre, hvad vi står for og for at give os input om, hvad der ligger småbørnsforældrene på sinde. Vi vil også fremadrettet være nysgerrige i forhold til, hvilke årsager, der kan ligge til grund for et ønske om skoleskift. Vi er meget stolte af, at lærere og pædagoger fortsat har et meget lavt sygefravær på Sortedamskolen. Det til trods for de udfordrende vilkår, vi har gjort rede for. Men vilkårene med ny ledelse og renovering har til gengæld i høj grad påvirket personalets trivsel i øvrigt. Vi har sammen med MEDudvalget på skolen iværksat forbedringer i personalets fysiske og psykiske arbejdsmiljø for at få øget motivation, samarbejde og arbejdsglæde. Det er vigtigt at arbejde målrettet med personalets trivsel, da det har en afsmittende effekt på elevernes trivsel. Lærerne er etableret i fagteam, hvor der i år er givet yderligere muligheder for samarbejde med forberedelse og udvikling af undervisningen. Vi har fået etableret arbejdspladser og personalerum, der har forbedret vilkår og muligheder for tilstedeværelsen på skolen. Den gensidige tillid mellem ledelsen og medarbejderne er en vigtig forudsætning for at forandringer bliver positive i en tid, hvor vi oplever massive forandringer på skole- og fritidshjemsområdet. Vi har deltaget i Børne- og Ungdomsforvaltningens tiltag med Fortæl din skole. Derigennem har vi fået øget fokus på vores interne og eksterne kommunikation. Dette skal bidrage til, at Sortedamskolen er en attraktiv skole for elever, forældre og medarbejdere. 26