God statslig skovrejsning. - checkliste for god statslig skovrejsning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God statslig skovrejsning. - checkliste for god statslig skovrejsning"

Transkript

1 God statslig skovrejsning

2 2 Indledning Dette hæfte indeholder retningslinierne for god statslig skovrejsning. Retningslinierne er en opfølgning på Danmarks Nationale Skovprogram Checklisten udtrykker, at den statslige skovrejsning skal tilgodese brede samfundsmæssige interesser, som også udtrykt i Skovog Naturstyrelsens Velfærdsprofil. Denne checkliste er primært tænkt anvendt som en intern vejledning, men lægges også på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Formålene med de nye statsskove er mange. En forøgelse og forbedring af de rekreative muligheder er et meget væsentlig formål, især da mange af de nye statsskove ligger bynært. Grundvandsbeskyttelse og forbedring af de natur- og miljømæssige forhold er også meget væsentlige formål. Fælles for disse formål er, at de ikke er i modstrid med hinanden. De nye skove kan udemærket etableres og indrettes, så de på samme tid både opfylder både friluftsmæssige behov, sikre grundvandet samt øger naturværdierne, CO 2 bindingen, træproduktionen o.a. De nye statsskove skal indrettes, så denne flersidighed i arealanvendelsen optimeres bedst muligt. Lokalisering af de statslige skovrejsningsprojekter er baseret på den gennemførte planlægning og udpegning i regionplanerne. Samspil med borgerne i lokalområdet om planen for et nyt statsligt skovrejsningsprojekt er en selvfølge. Selve proceduren med inddragelse af råd, organisationer, offentlige myndigheder, lodsejere m.v. behandles dog ikke her, men distrikterne skal som minimum diskutere den nye skovs etablering og drift med distriktets brugerråd og den lokale kommune samt afholde et borgermøde. Denne checkliste har udgangspunkt i de eksisterende strategier og politiker for Skov- og Naturstyrelsens arealforvaltning. Strategierne gentages ikke her, men checklisten er baseret på disse. Ved checkliste forstås en række retningslinier, som statsskovdistrikterne skal følge i forbindelse med skovrejsningen. Ikke alle retningslinier kan opfyldes samtidigt, men i hvert enkelt projekt må det under hensyn til øvrige vilkår, som f.eks. tid og økonomi, afgøres i hvilket omfang det er muligt at følge retningslinierne. Desuden realiseres statslig skovrejsningsprojekter sædvanligvis ved jordkøb over et længere tidsrum, hvorfor forudsætninger og målsætning for et projekt kan ændre sig løbende. Under alle omstændigheder skal ånden i denne checkliste følges.

3 3 A. Friluftsliv Fremme af friluftslivets muligheder er oftest et af hovedargumenterne for etablering af en ny offentlig skov. Mulighederne for friluftsliv i en skov skal ses i sammenhæng med anden infrastruktur i området, som f.eks. byudvikling, veje, stisystemer o.a.. Dialog med kommuner og amt samt lokale friluftsorganisationer er væsentligt for at afdække de friluftsmæssige interesser og behov. Den lokale kommune, amtet samt en eller flere friluftsorganisationer bør derfor deltage i den brugergruppe som distriktet oftest nedsætter. Retningslinier 1. Der bør være gode adgangsforhold til skoven. Der skal tilskyndes til opretholdelse og retablering af gamle skole- og kirkestier, som fører hen til/tæt ved den nye skov. Det bør særligt overvejes, hvordan bløde trafikanter får en kort og trafiksikker adgang til skoven. Nye stier og P-pladser kan oprettes i nødvendigt omfang. Der skal arbejdes for, at vejmyndighederne etablerer nødvendige stisystemer til og fra skoven samtidig med skovens etablering. 2. Publikumsfaciliteter som borde, bænke, grillpladser, informationstavler o.lign. etableres i takt med behovet opstår. Markering med røde pæle o.lign. opsættes dog straks. 3. Der etableres et overordnet vejnet/stisystem i skoven. Især ved bynærhed bør mulighederne for handicapvenlige stier overvejes. Der kan etableres et supplerende stinet, gerne som smalle gang-/trampestier, der giver mulighed for rundture i skoven og der kan etableres ridestier. Medfinansiering hertil bør dog oftest søges hos den lokale kommune/rideskole. Stisystemet bør have sammenhæng med de øvrige rekreative stier i området. 4. Det skal overvejes, hvilke former for friluftsliv, der særligt vil tilgodeses i hvilke dele af den nye skov. Ridestier, hundeskove og faciliteter for større organiserede grupper kan placeres i en ende af skoven, typisk de bynære dele, således at yderområder friholdes til den stilhedssøgende skovgæst. 5. Lokalisering af aktiviteter eller zonering af skoven kan ske for at mindske konflikter mellem brugergrupper med uforenelige interesser jf. A4.

4 4 6. A.h.t. landskabsoplevelsen bør planterækkerne følge terrænformerne/højdekurverne, således at lange lige planterækker så vidt muligt undgås. Der skal dog også tages hensyn til den praktisk gennemførelse af tilplantningen, herunder især mulighederne for ukrudtsrenholdelse af skovplantningerne de første 2-4 år. 7. Der anvendes aldrig monokulturer medmindre der er tale om meget små bevoksninger (½-1 ha). Der anvendes flere træarter for at skabe variation i det fremtidige skovbillede. Der bør stedvis indplantes hurtigtvoksende arter (fx el og lærk), som hurtigt giver arealerne skovkarakter. Stier placeres så skoven også opleves indefra. 8. Der bør på passende steder langs skovvejene og i skovbrynene plantes bær- og frugttræer til glæde for skovgæsterne (og skovens dyr). 9. Forcering af indvandringen af dyr og planter kan forsøgsvis ske i udvalgte områder, hvor skovoplevelsen er særlig savnet. F.eks. ved opsætning af fuglekasser og indplantning af skovbundsplanter f.eks. bregner, anemoner m.v. (kan kombineres med inddragelse af lokale skoler og foreninger). 10. I skovrejsningsområder langs større vejanlæg bør det med vejmyndigheden undersøges, om der i forbindelse med anlæg af skoven kan etableres støjvolde eller lignende for at mindske støjgenerne i skoven. Løvbakke Skov ved Herning. Skovrejsningsprojekt påbegyndt i 1989.

5 B. Natur 5 Omlægning af landbrugsjord til skov giver gode muligheder for på både kort og langt sigt at øge naturindholdet. Skovrejsning i et område kan også få stor afsmittende virkning på omgivelsernes dyre- og planteliv ved at skabe grønne korridorer og økologiske sammenhænge. Retningslinier 1. Alt andet lige skal der i projektområdet gennemføres en lokalitetskortlægning, der i sær tager sigte på at stedfæste forskelle i jordbundsforholdene. Resultatet af denne kortlægning skal benyttes til at placere de forskellige træarter på de for dem bedst egnede jordbundstyper i området. Herudover skal lokalitetskortlægningen medvirke til at placere vådområder, arealer med vedvarende græs og arealer der overlades til fri tilgroning. 2. I skovrejsningområderne udføres også naturgenopretning af især vådområder. Dette sker allerede ved etablering, hvis det kan gøres uden gene for især de nødvendige arbejder med træplantningerne og renholdelse af disse. I så fald udsættes naturgenopretningen til træplantningerne er undervejs. 3. Eksisterende drænforhold vurderes. De fleste landbrugsjorder i Danmark er drænet i større eller mindre omfang. Velfungerende dræn vil oftest være en fordel for skovtilplantningen de første2-4 år efter tilplantningen, hvor der skal ske ukrudtsbegrænsning mellem træerne typisk ved harvning. Men efterhånden vil træernes rødder ødelægge drænsystemet, og der vil opstå naturlige hydrologiske forhold. 4. Tilplantningen af skovrejsningsområdet bør ikke hastes igennem. Registreringer af den varierende tilstand hen over året, f.eks. stående vand i vinterhalvåret, giver et godt udgangspunkt for at understøtte naturen i forbindelse med skovrejsningens udformning. Interview af tidligere ejere kan også give værdifulde oplysninger. 5. På baggrund af topografien, lokalitetskortlægningen, interview med tidligere ejere og diverse kort undersøges hvor vidt der med det samme kan genskabes vådområder (moser, vandhuller, søer m.v.), uden at plejen af de nye tilplantningerne forhindres. Mange lavninger og mergelgrave kan f.eks. umiddelbart retableres som søer ved at lukke dræn og grøfter. Fokus bør også rettes mod oplandsarealer.

6 6. Vådområderne bør (gen)skabes med så lidt brug af udgravningsmaskiner som muligt. Maskiner bør helst helt undgås, med mindre der er tale om frilæggelse af rørlagte vandløb eller etablering af større søer og moser Træplantninger skal etableres i god afstand til potentielle fremtidige lysåbne vådområder jf. B5. I andre vådområder kan etablering af sumpskov (fx el og birk) tilstræbes i det omfang, det er foreneligt med de naturbeskyttelseshensyn, der i øvrigt gælder for disse områder. Sumpskove kan desuden etableres i andre områder, hvor den naturlige hydrologi tillader det. 8. Udover søer, moser, enge o.lign. bør der også etableres ikketræbevoksede arealer i de tørre områder af projektet. Disse bevares som åbne arealer ofte med vedvarende græs f.eks. som lysninger i skoven, udsigtspunkter og egentlige græsfælleder. Udlægning af arealer til vedvarende græs skal som udgangspunkt ske uden tilsåning. 9. Hvor næringsstof forholdene giver mulighed for det, kan jorden udpines ved høslet, græsning o.lign. i et 1-2 år på fremtidige åbne områder. Herved øges muligheden for indvandring af et varieret plante- og dyreliv. 10. Omkring % af et statslig skovrejsningsområde bør være åbne ikke-træbevoksede arealer f.eks. søer, enge, moser, sletter, lysninger, udsigtspunkter etc. Disse arealer vil forøge områdets naturindhold og forbedre den landskabelige oplevelse. Hermed forøges den rekreative værdi også. 11. I skovtilplantningen anvendes primært egnskarakteristiske og hjemmehørende danske arter. D.v.s. primært løvtræer (skovfyr, taks og enebær er eneste hjemmehørende danske nåletræer). Andelen af disse skal være minimum 75 % af det tilplantede areal, dog kan tillades ned til 50 % på magre jorde. 12. Eg, bøg og ask har de sidste 12 år være de mest anvendte træarter i den statslige skovrejsning. Det forventes de også at være i fremtiden men andre danske løvtræarter som avnbøg, lind, fuglekirsebær, spidsløn, ær, asp, røn, vild æble og pære skal også benyttes. Birk, røn og pil kan også plantes men vil oftest komme af sig selv ved selvsåning. Såfremt særlige omstændigheder i et område godtgør det, bør der tages særlige hensyn ved træartsvalget, f.eks. i områder med hasselmus. 13. Ingen store monokulturer. Arealer med kun en træart bør ikke overstige ½-1 ha. Alle bevoksninger over denne størrelse bør indeholde et indslag af flere andre arter end hovedtræarten.

7 7 14. Nåletræ ( skovfyr, taks og ene) kan plantes på op til 25 % af det tilplantede areal, evt. op til 50 % af det tilplantede areal på magre jorde. 15. En vis andel nåletræer i et skovrejsningsområde medvirke til at skabe landskabelig variation og til at skabe sikre områder for især råvildtet om vinteren, hvor løvskove kan være meget gennemskuelige. Holme af nåletræ bør endvidere etableres i løvskov og omvendt. Sådanne holme har stor positiv betydning for fuglelivet. 16. Skovbryn anlægges gerne ekstensivt og gerne uden brug af rette linier. Der kan gives mulighed for fri succession i en randzone ved f.eks. at efterlade en utilplantet zone i eller udenfor den tilplantede del af skovbrynszonen. Træ- og buskarterne der plantes i skovbrynene forventes primært at være eg, ask, løn, fuglekirsebær, pil, vild æble samt diverse frugtbærende buske som tjørn, slåen, mirabel, hassel, benved, kvalkved etc. 17. Fri succession/naturlig tilgroning bør anvendes på arealer, hvor potentielle ønskværdige frøkilder er til stede i umiddelbar nærhed. Evt. kan sådanne arealer også udlægges til urørt skov. Naturgenopretning af rørlagt vandløb. True Skov ved Århus.

8 8 C. Miljøbeskyttelse Beskyttelse af grundvand, overfladevand, jord og luft er et argument, som i stigende grad bruges for mere skov. Især viser kommuner og vandværker stigende interesse for at bruge skovrejsning som redskab til sikring af grundvandsressourcen. I et intensivt opdyrket land som Danmark må forventes, at skovrejsning vil få stigende betydning som miljøbeskyttelse. Vandværker og kommuner er således centrale samarbejdspartnere for Skov- og Naturstyrelsen skovrejsnings-indsats, og der er de seneste år indgået en række samarbejdsaftaler med vandværker og kommuner om etablering af grundvandsbeskyttende skove. Flere forventes indgået i fremtiden. Retningslinier 1. Fra udgangen af 2002 anvendes som udgangspunkt ingen pesticider på offentlige skovrejsningsarealer. (Forbruget heraf har dog reelt været meget begrænset i en årrække inden da på Skov- og Naturstyrelsens skovrejsningsarealer.) 2. Allerede i forbindelse med forhandlingerne om jordopkøb skal det anbefales jordejeren ikke at anvende pesticider. Så snart handlen er afsluttet skal det indskærpes ejeren, at frem til overtagelsesdato ønskes så lidt pesticider som muligt anvendt på arealet. Det gælder naturligvis i særlig grad i projektområder, hvor grundvandsbeskyttelse er et væsentlig formål. 3. Der anvendes ikke gødning på statslige skovrejsningsarealer, med mindre det er på meget næringsfattige arealer, og det vurderes nødvendigt at startgødske for at sikre en rimelig sikker etablering af løvtræer. Tilsvarende gælder kalkning. Åbne arealer med vedvarende græs gødskes ikke. 4. Hvor det er muligt bør jorden udpines inden tilplantning ved f.eks. høst af dækafgrøder og grønthøstning af afgrøde inden Skt. Hans. Dækafgrøder kan bruges som renholdelse af arealet for aggressivt ukrudt. Se også B9. 5. Der må ikke deponeres slam eller ligende på statslige skovrejsningsarealerne. 6. I skovrejsningsprojekter med medfinansiering, fra f.eks. kommuner og vandværker, er der stor fokus på distrikternes arbejde og store forventninger til realisering af skovrejsningsplanerne inden for de aftalte rammer. De skal indfris så vidt muligt.

9 9 7. Der anvendes ikke dybdepløjning på gode jorder. På magre jorder anvendes kun dybdepløjning, hvor det er nødvendigt for at sikre, at den nye bevoksning får en fornuftig kvalitet i forhold til indsatsen, og såfremt det er så sikkert som muligt, at dybdepløjningen ikke kommer i konflikt med kulturhistoriske værdier. Såning kan alternativt anvendes. 8. Støjdæmpning langs motorveje og andre meget støjende anlæg bør overvejes for at sikre lavt støjniveau i skoven. Dette bør ske i samarbejde med vejmyndigheden og den lokale kommune. Er især relevant ved meget bynær skovrejsning. Se også A Der plantes ikke thuja i statslige skovrejsningsprojekter, som etableres primært a.h.t. grundvandsbeskyttelse, idet der er rejst tvivl om, hvorvidt thuja, via giftige stoffer dannet i løvet, kan udgøre en trussel for grundvandet. Herstedøster Vandværk i Vestskoven ved Albertlund.

10 D. Kulturhistoriske og landskabelige hensyn 10 Hver eneste plet i Danmark er præget af menneskers aktivitet gennem tiderne. Inden for landets grænser har det ført til mange forskellige udtryk i landskabet. Ligeledes kan der i jorden genfindes levn fra fortiden. Når der rejses skov på en lokalitet, ændres det landskabelige udtryk i takt med at skoven vokser op. Da skovrejsning ofte finder sted i egne med lille skovprocent, vil oplevelsen af ændringen af landskabet ofte være stor. Landskabelige interesser forstås her som det subjektive visuelle indtryk, hvorfor man ikke kan nå frem til en generel norm for gode eller dårlige landskabsinteresser, eller hvordan de skal håndteres. Det må afgøres konkret i den enkelte sag. Retningslinier 1. I forbindelse med, at der erhverves jord til skovrejsning underrettes Kulturarvsstyrelsen med henblik på at sikre eventuelle kulturhistoriske/arkæologiske værdier i projektområdet. Tilplantning undlades i områder med værdifulde kulturhistoriske spor både over og under jorden, jf. særlig aftale mellem Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. 2. Amtets kulturmiljøråd høres om særlige kulturmiljø-værdier i området. Eventuelle værdifulde kulturmiljøer bruges aktivt i.f.m. udformning af skoven, og det vurderes, om der er behov for en særlig skånsom tilplantning. 3. Inden der påbegyndes statslig skovrejsning i et område, udfører distriktet en vurdering af projektområdets landskabelige potentiale inklusiv omkringliggende arealer. Landskabsvurderingen foregår efter en generel metode, hvor det eksisterende landskab kortlægges, samtidigt med, at tilplantningens omfang, udformning og rumlige placering overvejes. Følgende forhold kortlægges i landskabsanalysen: - Terrænformer - Naturelementer - Kulturmiljø og kulturelementer, herunder veje og dræn Landskabsvurderingen forholder sig til øvrige særlige hensyn og forpligtelser, f.eks. områder med national geologisk interesse og internationale naturbeskyttelsesområder.

11 11 På baggrund af landskabsvurderingen udledes forslag til skovens udformning. Det kan f.eks. berøre følgende: - Udnytte terrænformer - Fredede fortidsminder samt andre kulturhistoriske elementer og strukturer - Historiske anvendelse af projektområdet - Planmæssige bindinger - Muligheder for at bevare og skabe udsigter, vidder og rumoplevelser samt funktionelle sammenhænge. Muligheder for at skabe en lukket skov bør også indgå. - Mulighed for samspil med by - Mulighed for samspil med natur og kulturhistorie - Strukturvariationer i ydre bryn - Muligheder for variation - Muligheder for friluftslivet Som en del af landskabsvurderingen tages der stilling til, hvorledes skoven kan indpasses i det omkringliggende landskab, herunder om skovrejsningen skal understøtte, udviske eller stå i kontrast til det eksisterende landskab. Eksempel på indtænkning af skovrejsningen i landskabet. Bakkerne er tilplantet så erosionsdalen fremtræder tydeligere. Drastrup Skov ved Aalborg.

12 12 E. Træproduktion Produktion af træ er ligestillet med andre formål med den offentlige skovrejsning. En forudsætning for en god driftsøkonomi i selve skovdriften på længere sigt er, at der fra starten arbejdes med kvalitet og tilstrækkelig antal træer i tilplantningen. Forsyning af lokalsamfundet med f.eks. brænde indgår som et væsentligt aspekt. På længere sigt vil de nye skove kunne levere træ til industriel anvendelser som f.eks. møbler og gulve. Der er gode muligheder for at forene rekreation, grundvandsbeskyttelse og biodiversitet med en rentabel træproduktion. Den fremtidige skovdrift i de nye statsskove skal ske som naturnær skovdrift jf. Danmarks Nationale Skovprogram fra Naturnær skovdrift-begrebet er knapt endeligt defineret endnu, men de væsentligste elementer i en naturnær skovdrift er, at foryngelserne tilstræbes frembragt ved selvforyngelser. Der foretages således ikke renafdrifter. Hugsten sker ved at skove enkelttræer eller mindre grupper af træer. I lysbrøndene efter disse hugster vil der så oftest fremspirer selvforyngelse af de omkringstående træer. Mange af retningslinierne nævnt herunder er også nævnt i B, fordi det drejer sig om naturnær skovdrift. Retningslinier 1. Der satses primært på hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, ær og skovfyr af afprøvede lokalitetstilpassede provenienser med potentiale for at blive til kvalitetstræ. Indblanding af nåletræ bør anvendes af hensyn til variation og etablering af vildtlommer. På magre jorder kan brugen af løvtræer nedtones til fordel for nåletræarter. Mindst 75 % af det tilplantede areal skal dog tilplantes med hjemmehørende arter på gode skovjorde, mens mindst 50 % af det tilplantede areal på de magre jorder skal tilplantes med hjemmehørende træarter. 2. Der gennemføres en lokalitetskortlægning for at sikre, at træartsvalget er tilpasset stedets naturlige geologiske og hydrologiske forhold. Træartsvalget skal kunne understøtte naturnær skovdrift. 3. Som indblandingstræarter bør ofte anvendes hjemmehørende og/eller lokalitetstilpassede arter, f.eks. fuglekirsebær, avnbøg, lind, ask, skovfyr, lærk eller douglasgran afhængig af jordtype. Indblandingen kan med fordel ske i grupper eller som enkelttræer afhængig af træarter og vækstvilkår.

13 13 4. Der anvendes stedvis forkulturer for hurtigt at skabe skovklima, skovoplevelse og spredning på alderen af bevoksningerne. 5. På gode jorder laves intensive kulturer for at sikre hurtigt skovklima og god formdannelse. På magre jorder anvendes lavere plantetal jf. almindelige retningslinier herfor. 6. I skovbrynszoner kan (især på de gode jorder ) anvendes ret lave plantetal for at fremme en naturlig og heterogen udvikling, men også for at nedbringe kulturomkostningerne for hele skoven. 7. Naturlig tilgroning kan anvendes i nærheden af sikre frøkilder. 8. Der plantes ikke thuja i statslige skovrejsningsprojekter, som etableres primært a.h.t. grundvandsbeskyttelse, idet der er rejst tvivl om, hvorvidt thuja, via giftige stoffer dannet i løvet, kan udgøre en trussel for grundvandet. Børn der planter ny skov. Elmelund Skov ved Odense.

14 14 F. Kommende initiativer Som hjælp til udformning af skoven på baggrund af landskabsvejledningen udarbejdes af Skov- og Naturstyrelsen, (Driftsplankontoret) en eksempelsamling over gode og dårlige landskabstilpassede skovrejsninger. Proveniensanbefalinger for buske bør udvikles yderligere, for at sikre kvalitetsmateriale især i skovbrynene. Skov- og Naturstyrelsen videreudvikler samarbejdet med kommuner og vandværker om mere offentlig skovrejsning Skov- og Naturstyrelsen undersøger nærmere mulige forholdsregler på jorder, hvor forsuring af jorden kan være kritisk. Bagvedliggende og understøttende politikker A. Stategi for bæredygtig skovdrift (1994) B. Naturskovsstrategien (1994) C. Oplevelser i statsskovene. Friluftslivet på Skov- og Naturstyrelsens arealer (1995) D. Skov- og Naturstyrelsens gødningsstrategi (1998) E. Skov- og Naturstyrelsens grundvandsstrategien (1998) F. Aftale om udfasning af pesticider på off. arealer (1998) G. Skov- og Naturstyrelsens træartspolitik (1999) H. Skov- og Naturstyrelsens naturpleje strategi (1999) I. Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil (2002) J. Danmarks Nationale Skovprogram (2002) Ovenstående kan findes på

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade Roskilde

Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade Roskilde Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde SKOV- OG NATURSTYRELSEN Storstrøm J.nr. SNS-4333-00055 Ref. Den 14. januar 2010 Vedr. VVM screening af statslig

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland Skovrejsning Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 SKOVREJSNING I OPLANDET

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 23.8 2006 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Mødedeltagere: CC BH CD HV SS RP KS JN Carsten Cederholm, Slangerup Kommune Anker

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby NST-203-00091 Referat fra møde den 11.10 2017 i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby Mødedeltagere: Tina Tving Stauning, Frederikssund Byråd Jørgen Bech, Frederikssund Byråd Troels Karlog, Frederikssund

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

Elmelund Skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan. Elmelund skov: Naturstyrelsens tilplantningsplan

Elmelund Skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan. Elmelund skov: Naturstyrelsens tilplantningsplan Elmelund Skov Naturstyrelsens tilplantningsplan 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Bindinger og potentialer...4 Forstlig lokalitetskortlægning...6 Tilplantningsplan...9 Skovens drift og produktion...14 Vildtvenlig

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt 1 INTRODUKTION...1 2 SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG SILKEBORG STATSSKOVDISTRIKT...2 2.1 ADMINISTRATIV STRUKTUR...2 2.2 ADMINISTRATIV AREALOVERSIGT...3 2.3 DISTRIKTETS OPGAVER...4 2.4 OVERSIGT OVER DISTRIKTETS

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Skov- og Naturstyrelsen Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: TN Tina Jensen, Høje-Taastrup Kommune VS Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune JJ Jørgen Johansen,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 6.10 2005 i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov Mødedeltagere: KH Kaj V. Hansen, Roskilde Kommune OM Ole Røtzler Møller, Roskilde

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

1 Formål. 2 Aftalens omfang

1 Formål. 2 Aftalens omfang Aftale mellem HOFOR Vand København A/S, Miljøministeriet v/naturstyrelsen, og Frederikssund Kommune om et skovrejsningsprojekt ved Hørup Kildeplads: Hørup Skov 1 Formål Formålet med denne aftale er at

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Elmelund Skov OVERORDNET PLAN

Elmelund Skov OVERORDNET PLAN Elmelund Skov OVERORDNET PLAN 1 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning 6 1. Vision... 7 2. Elmelund Skov overordnet planen...8 2.1 Hvor ligger Elmelund Skov?......................... 8 2.2 Hovedstinettet...

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Kommuneplan temaer. Forslag

Kommuneplan temaer. Forslag Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi

Læs mere

Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum

Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

Ny rekreativ skovrejsning i Ringsted Kommune

Ny rekreativ skovrejsning i Ringsted Kommune Ny rekreativ skovrejsning i Ringsted Kommune Et projektoplæg til de områder der foreslås rejst rekreativ skov i kommunen udarbejdet 2014 Øst for Kærehave Jordmodervej V. Kværkeby Nordrup ved skolen 2 Område

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 5 Bilag: LO-04.04 edoc nr.: Udgave nr.: 2 Dato: 10.02.09 Status:Endelig Ansv: dolil BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Dagsorden 09.30-10.00 Let morgenmad 10.00-10.15 Mødet starter velkomst ved kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby 10.15-11.00

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6. Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6. Marts 2012 Sektionsleder, landinspektør Morten Hartvigsen Email: moha@orbicon.dk

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere