De loyale oprørere. Palle Roslyng-Jensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De loyale oprørere. Palle Roslyng-Jensen"

Transkript

1 De loyale oprørere 239 vel undersøgt område, som der her er tale om, har det betydet læsbare bøger med klare vurderinger. Den konsekvente SOE-optik har til gengæld betydet, at fremstillingen ikke belyser sit emne fra flere forskellige synsvinkler, politisk og organisatorisk. Det kan ses som en analytisk svaghed, men er fra forfatterens side et bevidst valg, og der er uimodsigeligt herigennem vundet klarhed i grundsynspunkterne. Palle Roslyng-Jensen PETER BIRKELUND: De loyale oprørere. Den nationalt-borgerlige modstandsbevægelses opståen og udvikling En undersøgelse af de illegale organisationer De frie Danske, Studenternes Efterretningstjeneste og Hjemmefronten. (Odense Universitetsforlag 2000). Med denne 472 sider lange ph.d.-afhandling har Peter Birkelund sat sig for»at afdække motiverne og drivkræfterne bag den modstand, som udsprang af de nationale og konservativt-borgerlige miljøer«(s. 16) under besættelsen. Med sin forskning lægger han sig dermed i kølvandet på Aage Trommer (Modstandsarbejde i nærbillede. Det illegale arbejde i Syd- og Sønderjylland under den tyske besættelse af Danmark ) og Anders Bjørnvad (Hjemmehæren. Det illegale arbejde på Sjælland og Lolland-Falster ). Mens de afgrænser sig geografisk, gør Birkelund det politisk til de organisationer, der hovedsageligt rekrutterede folk af konservativ observans bl.a. Konservativ Ungdom (KU). Handlingen udspilles dog mestendels i København. Mens Trommer og Bjørnvad fandt, at initiativerne til modstand blev taget på politiske yderfløje, kommunister og Dansk Samling herunder yderligtgående KU er, altså af»systemfjender«, så venter Birkelund, at finde»systemloyale«i sin undersøgelse, fordi Det konservative Folkeparti var med i samlingsregeringen fra og partiets politiske ungdomsorganisation ikke brød med partiet. Det gør han da hovedsagelig også. Han kan for sit område bekræfte Jørgen Hæstrups mere generelle tesis, at modstanden udsprang af enkeltpersoners spontane rejsning uden lederskab. Han vil undersøge de tre modstandsorganisationers»opståen, udvikling, modstandsaktivitet, politik og interaktion med andre organisationer og enkeltpersoner.«(s. 17) Efter en indledning og en kort oversigt over udviklingen af KU før og under besættelsen har han seks kronologiske afsnit med overskrifterne»illegalitetens miljøer «,»Begyndende bladvirksomhed «,»På vej mod

2 240 Anmeldelser bruddet fra januar 1943 til 29. august 1943«,»Hele folkets kamp fra september 1943 til sommeren 1944«,»Slutspillet fra sommeren 1944 til befrielsen«og»fra befrielsen til valg, 1945«. Under disse overskrifter behandles de tre organisationer hver for sig, hvad der kan gøre det lidt vanskeligt at bevare det kronologiske overblik i de kortere forløb. Birkelund interesserer sig for sine gruppemedlemmers sociale og aldersmæssige status, politiske værdiorientering og modstandskarriere. Al dette redegør han for i et 35 sider stort statistisk afsnit, som det må have kostet meget arbejde at skaffe grundlag for. Måske mere end sagen strengt taget er værd også usikkerhederne taget i betragtning. Resultaterne samler han i nogle»profiler«af typiske medlemmer. De frie Danske: En mand mellem 20 og 30 år, der var funktionær og tilhørte den lavere middelklasse. Studenternes Efterretningstjeneste (SE): En mand mellem 15 og 25 år, studerende eller kontormand fra et middelklassemiljø. Hjemmefronten: En mand mellem 20 og 24 år fra den lavere eller mellemste middelklasse. Gennemgående er sidstnævnte mere politisk aktiv i KU end mændene fra de andre grupper, som»kun«anbringes i et konservativt holdningsfelt eller karakteriseres ved en konservativ grundholdning. Den frie dansker kom tidligere i gang med illegalt arbejde end SE eren og ham fra Hjemmefronten. Disse resultater svarer naturligvis til de indtryk af persongallerierne, man får ved læsning af afhandlingen i øvrigt. I sin artikel»1944 en modstandsgruppe«i»fra mellemkrigstid til efterkrigstid. Festskrift til Hans Kirchhoff og Henrik S. Nissen«har Birkelund lavet en tilsvarende statistisk undersøgelse for modstandsgruppen. I arbejder af denne karakter kan han i nogen grad læne sig op af Ib Damgaard Petersens arbejder med de faldne i frihedskampen. Man kan spørge, hvad de systemloyale modstandsgrupper gjorde modstand imod, når nu samlingsregeringen og dens politik som den tidlige modstandsbevægelse i øvrigt skød meget på måtte gå fri. Til en begyndelse var det ikke mindst de danske nazister, som jo truede systemet, og siden kommunisterne, der med deres hårdt tilkæmpede position i modstandsbevægelsen hen mod krigens slutning kunne true systemet ved befrielsen. Nogle af gruppernes medlemmer gik videre og blev aktive i den illegale rutetrafik til Sverige og i sabotageorganisationen»holger Danske«for således indirekte at ramme tyskerne ved at forhindre krigsvigtige industrileverancer. Men for de flestes vedkommende var det øjensynlig det element af politisk»borgerkrig«, der udløstes under besættelsen af tyskernes tilstedeværelse i landet, som optog. Det var illegale bladgrupper. Netop dette burde have fået Birkelund til at

3 De loyale oprørere 241 anlægge en lidt anden vinkel på sit store kildemateriale af illegale blade. Han er langt mere optaget af organiseringen og personkonflikter, af trykke- og fordelingsarbejdet og af oplagstal end af bladenes indhold, dog med undtagelse af afsnittene om folkestrejken i 1944, om befrielsesregeringen og om retsopgøret. Et andet element i Birkelunds store arbejde, som nok burde have optaget ham lidt mere, er spørgsmålet om politisk lederskab. Allerede i indledningen skriver han:»en hovedtese i nærværende afhandling er således, at den nationalt-borgerlige modstand, der havde sine rødder i konservative miljøer, ikke kunne finde støtte og opbakning i den officielle konservative politik, hvorfor det i vid udstrækning blev enkeltpersoner på et forholdsvist lavt politisk niveau, der kom til at præge den konservative modstand«. (s. 16) I sin»sammenfatning og konklusion«skriver han (s. 419) som antydet ovenfor at initiativet til gruppedannelserne kom»fra neden«.»det var en græsrodsorganisering, hvor»almindelige«mennesker tog initiativet uden nogen overordnet indflydelse«. Det vækker dog den opmærksomme læsers interesse for en lidt mere nuanceret uddybning, når Birkelund (s. 421) i forbindelse med gruppernes bekæmpelse af danske nazister skriver:»både Vædderens (senere De frie Danske) og KUernes (senere Hjemmefronten) samarbejde med myndighederne må ses som interessesammenfald mellem græsrødderne og det politiske system«. Myndighederne er her politiet, Det konservative Folkeparti og Udenrigsministeriets pressebureau. Eller når han (s. 426) skriver, at Christmas Møllers betydning for de ungkonservatives deltagelse i det tidlige illegale arbejde næppe kan overvurderes, og (s. 421) at»alle tre grupper fik uformelle personlige kontakter til primært konservative politikere«. Efterhånden tilflød der grupperne økonomiske midler fra forskellige kilder bl.a. formidlet af den konservative politiker Henning Hasle (s. 431). Mon ikke der i det mindste indirekte har været tale om et politisk lederskab. Birkelund skriver da også (s. 433) at Hjemmefronten efter d. 29. august 1943»kan anskues som de konservative politikeres forlængede arm«. På den anden side kan man undre sig over, at de konservative ledere under valgkampen i efteråret 1945»kun i ringe grad henviste til KUernes indsats i forskellige illegale organisationer, skønt de gerne ville anerkendes som medkæmpere«. (s. 434) Kan det hænge sammen med, at de militærgrupper, dvs. dele af modstandshæren, som de tre organisationer stod for, havde karakter af en»partihær«, der var vendt mod kommunisterne? De søgte tilknytning til den militære ledelse, til politikernes»lille generalstab«, hvis formål jo bl.a. var at forhin-

4 242 Anmeldelser dre et kommunistisk kup ved befrielsen. Måske ikke just populære tiltag i den hektiske befrielsessommer. I sin afsluttende»sammenfatning og konklusion«søger Birkelund at indordne sine resultater i begrebsapparater fra teorier af Henri Michel og Ole Kristian Grimmes. Det giver anledning til ræsonnementer, som først dukker op her post festum, og som nok burde have været indarbejdet i og haft konsekvenser for hovedteksten. Men når al dette er sagt, skal der ikke lægges skjul på, at afhandlingen, som har karakter af»rekonstruktion«på grundlag af et meget stort kildemateriale, dækker en hvid plet i besættelsestidsforskningen, gråzonen mellem kollaboration og modstand. Den er velskrevet og meget læseværdig for folk med lidt mere end almindelig interesse for besættelsestiden. Finn Løkkegaard JENS CHRISTENSEN: IT and Business. A History of Scandinavian Airlines. Aarhus Universitetsforlag s. Det hedder disputatsforsvar. Og uden at være filosofisk doktor kan man slutte, at så må der også være angreb eller opposition som det eufemistisk og mindre krigerisk hedder i akademisk sprogbrug. Sådanne seancer kan udvikle sig til intellektuelle hane- eller boksekampe, hvor opponenter søger at nedgøre og eventuelt knock-out e præses og føre sig frem på ranglisten i det meriteringsræs, der bliver stadig skarpere i det akademiske liv med stigende konkurrence om stillinger og ressourcer. Sådan skal det ikke udvikle sig her. Men som eneste historikermedlem af bedømmelsesudvalget og på embeds vegne har jeg en række alvorlige kritikpunkter mod afhandlingen. 1 Som opponent ex auditorio er man ikke bundet af de indholdsmæssige ritualer og begrænsninger, der påhviler de officielle opponenter. Man er frit stillet, kan slå ned på hvad man vil. Man flyve som en sommerfugl og stikke som en bi for nu at citere Muhammed Ali og blive i boksesproget. Men rolig, jeg går ikke efter knock-out. Mine kritikpunkter handler primært om afhandlingens disposition i forhold til det angivne formål, om den anvendte metode, om kildegrundlaget og kildebehandlingen samt endelig om litteraturen og de anvendte begreber. 1 Med få ændringer er anmeldelsen identisk med manuskriptet ved oppositionen ex auditorio under forsvarshandlingen på Aarhus Universitet 27. oktober 2000.

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale Flammen og Citronen Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler Undervisningsmateriale Indhold Stikkerdrab under besættelsen side 2 Modstanden side 6 Drabet side 9 Dilemmaet side 12

Læs mere

ANNE LØKKE: Døden i barndommen. Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800 til 1920. Gyldendal 1998.

ANNE LØKKE: Døden i barndommen. Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800 til 1920. Gyldendal 1998. 262 Anmeldelser Bind 4 præsenterer en overgangstid, hvor dansk søfart fremstår i stor mangfoldighed, med fordums arv og fremtids løfter. Der er al grund til at se frem til næste bind. Benny Christensen

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Fra gymnasiefremmed til student

Fra gymnasiefremmed til student Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation

Læs mere

En gammel mand ligger for

En gammel mand ligger for 68 ARBEJDERHISTORIE NR. 1 1996 Anmelderredaktion: Birgit Andreasen, Gerd Callesen, Ole Jorn og Anne-Lise Walsted Land and Freedom - en troværdig film om den spanske borgerkrig og revolution En gammel mand

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

Målgruppen der forsvandt

Målgruppen der forsvandt Målgruppen der forsvandt En analyse af handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og betingelserne for, at ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse Maleri: Suzanne Baadsgaard

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser?

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Kåre Jansbøl Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? kan hentes fra

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Vores privatliv er truet Men der findes løsningsmodeller

Vores privatliv er truet Men der findes løsningsmodeller De overvågede Vores privatliv er truet Men der findes løsningsmodeller De overvågede Debatbog om privacy og løsningsmodeller Forbrugerrådet & DI Redaktion: Henning Mortensen, DI ITEK, Erik Valeur, Tænk

Læs mere

At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis

At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis Marianne Søgaard Sørensen Anne Holmen Institut for Pædagogisk Antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet 1 Forord LO tog i sommeren 2001

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

En enkel eller mere kompliceret forklaring?

En enkel eller mere kompliceret forklaring? Palle Svensson En enkel eller mere kompliceret forklaring? politica, 45. årg. nr. 1 2013, 28-43 Vi har her at gøre med et meget sobert og solidt arbejde. Det er rigtig flot, at Green-Pedersen på få år

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere