Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Transkript

1 Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker. Nitrogenvirkning og tap ved ulike teknikker 2. Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grassmark ( ). Jeg foreslår at mere specifikke spørgsmål afklares under foredrag 2. 1

2 Fokus i denne præsentation Teknik Miljø Landbrug Danmark er et fladt landbrugsland Himmelbjerget, højde = 154m 2

3 Danmark har en tæt husdyrproduktion, og en høj eksport af landbrugsprodukter Ca. 60% af Danmarks areal dyrkes Danmark har ca. ½ mio. Malkekøer Dvs. ca. 2,5 l mælk per dansker per dag Vi producerer 22 mio. svin om året Svarer til 5 svin per dansker per år Danmark har meget store mængder af husdyrgødning 3

4 Fast husdyrgødning < 20% af total gødningsmængde Faste husdyrgødningstyper Staldgødning Produceres i bindestalde Stærkt nedadgående Dybstrøelse Produceres i løsdriftsstalde Nedadgående Fiber fraktion Dannes ved gylle separering Stigende 4

5 Fast husdyrgødning udbringes med staldgødningsspredere. Nedmuldning og udbringningstidspunkt har stor betydning for tab og kvælstofudnyttelse Nedmuldning begrænser ammoniaktabet 5

6 Hurtig nedfældning begrænser ammoniaktabet. Nedfældning med plov er mere effektiv end harvning. Husdyrgødning skal udbringes i foråret Staldgødning udbragt i foråret Staldgødning Udbragt efterår Markeffekt i vårbyg, % Birkmose, LC Planteproduktion 6

7 Fast husdyrgødning har lavere gødningseffekt end gylle. Begge typer udnyttes bedre i vårafgrøder end i vintersæd Dybstrøelse Kvæg gylle Svine gylle Markeffekt, Vår byg Vinterhvede procent Birkmose, LC Planteproduktion Flydende husdyrgødning (gylle) > 80% af den totale totale husdyrgødningsmængde 7

8 Hovedparten af gyllen spredes i Danmark med slæbeslanger (trailing hoses) 0% 32% Broadspreading Trailing hoses Direct injection 68% I Danmark spredes gylle næsten udelukkende i forårsperioden (vår) 10% 4% 0% Forår Sommer Efterår Vinter 86% 8

9 Bredspreder Udlægning med slæbeslanger 9

10 Nedfældning Teknikker til spredning af gylle Ammoniak fordampning Bred spredning Slæbeslanger Nedfældning 10

11 Slæbeslanger reducerer gyllens overfladeareal, hvilket reducerer potentialet for ammoniaktab Sammenligning af ammoniaktab ved udbringning med bredspredning og slæbeslanger 20 Bredspredning Ammo oniakfordampning % af ud dbragt ammonium Slæbeslange Tim er fra udbringning af gylle Sommer et al

12 Forholdet mellem NH 3 tab fra slæbeslange og bredspredt gylle lativ NH 3 tab 2 1, ,7 Udbringning med slæbeslanger reducerer NH 3 tabet, og sikrer bedre fordeling af gyllens næringsstoffer Forøger N-udnyttelsen Reducerer behovet for mineralsk kvælstof Rel 0,5 Medfører højere udbytte - hvis 0 Slæbeslanger Bredspredning restriktion på brug af handelsgødning. Nedfældning i sort jord Sortjordsnedfældning medfører en effektiv nedmuldning, hvilket reducerer lugtgener og tab af ammoniak 12

13 Sortjordsnedfældning reducerer ammoniaktabet meget effektivt 2 1,7 lativ NH3 tab Re 1,5 1 0, ,05 Slæbeslanger Bredspredning Sortjordsnedfældning Nedfældning før såning af vårbyg reducerer NH 3 tabet og øger udbyttet Antal Udbytte Forøgelse forsøg tons per ha tons per ha. Slæbeslange Nedfældning Kvæg gylle Svine gylle Forgasset gylle Birkmose, LC Planteproduktion 13

14 Hurtig nedmuldning begrænser ammoniaktabet Hurtig nedmuldning er nødvendig for at sikre effektiv reduktion af ammoniaktab og lugt I Danmark skal husdyrgødning der ikke nedfældes, nedmuldes inden 6 timer. 14

15 Nedmuldning reducerer effektivt tabet af ammoniak Relativ NH3 tab 2 1,5 1 0, ,7 0,05 0,29 0,06 Spredning af gylle til afgrøder 15

16 Fortynding af gylle reducerer potentialet for ammoniaktab 120 Ammoniakfordampning, % af ammonium Tørstof, % (Som m er og Olesen, 1991) Så, hvorfor ikke fortynde gylle og vande det ud? Konceptet har været forsøgt med gode resultater, men udvanding af gylle er ikke længere tilladt i Danmark, pga. frygt for spredning af patogener. 16

17 Slæbeslanger eller nedfældning i vintersæd? Slæbeslanger Høj arbejdsbredde (18-24m) Få spor Lav afgrødeskade Tab af ammoniak og lugt Nedfældning Lav arbejdsbredde (8-12m) Flere spor Skade på afgrøde Lavere tab af ammoniak og lugt Nedfældning øger kvælstofudnyttelse (Landsforsøg i vinterhvede) Kvæggylle, 15 forsøg Svinegylle, 15 forsøg Svinegylle, 11 forsøg Svinegylle, 5 forsøg Afgasset gylle, 11, forsøg Væskefraktion, 11 forsøg Minkgylle, 4 forsøg Slangeudlagt Nedfældet Markeffekt, Værdital % Birkmose LC Planteproduktion 17

18 Men nedfældning øger ikke udbyttet (Landsforsøg i vinterhvede) Kvæggylle, 15 forsøg Svinegylle, 15 forsøg Svinegylle, 11 forsøg Svinegylle, 5 forsøg Afgasset gylle, 11, forsøg Væskefraktion, 11 forsøg Minkgylle, 4 forsøg Slangeudlagt Nedfældet Udbytte, hkg pr. ha Birkmose LC Planteproduktion N df ld i i i t d k k d 18

19 Nedfældning i vintersæd begrænser ammoniaktabet, men kan skade afgrøden Planteproduktion Udbringning af gylle til vintersæd medfører køreskader Ved slæbeslange udlægning kan de etablerede e ede sprøjtespor benyttes 19

20 Ved nedfældning skal man derudover køre mellem de etablerede sprøjtespor Planteproduktion Øget arbejdsbredde giver mindre skade og øget udbytte tion ved at øge over 8 meter, hkg/ha Redukt 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Arbejdsbredde, meter Birkmose T. LC Planteproduktion 20

21 Køreskaden har betydning for udbyttet Tilførsel af svinegylle til vinterhvede (11 Landsforsøg) 50 N kg NH 4 -N/ha Udbytte, hkg kerne pr. ha Uden køreskade Med køreskade Køreskade, hkg pr. ha Slangeudlægning 72,1 69,2 2,9 Nedfældning m. skiveskær 74,8 69,0 5,8 Birkmose LC Planteproduktion Supply and uptake of nitrogen in Danish agriculture r -1 Supply of nitrogen, 1000 t yea 450 Mineral fertiliser 400 Livestock manure 350 Nitrogen utilisation 300 N use efficiency N use efficiency, % Year 0 Source: Miljø Danmark, 1991; Agricultural economical survey, 2004; Kyllingsbæk,

22 Sammenfatning Husdyrgødning udnyttes bedst ved forårsudbringning og ved hurtig nedmuldning Nedmuldning begrænser ammoniaktabet, men skal ske hurtigst muligt efter udbringningen. Slæbeslanger er bedre end bredspredere Sortjordsnedfældning er effektiv til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtgener Nedfældning i vintersæd skader afgrøden, øger proteinindholdet, men fører ikke til højere udbytte. Kan det betale sig? Det vureres, at ekstra omkostningerne ved at benytte slæbeslanger istedet for bredspredning mere end modsvares af højere udbytter og bedre udnyttelse af husdyrgødningens næringsstoffer. Ligeledes vurderes det, at der er god økonomi i sortjordsnedfældning sammenlignet med slæbeslangeudlægning til ubevokset jord forudsat høj kapacitetsudnyttelse af nedfælderen. Nedfældning i vintersæd kan derimod ikke økonomisk betale sig. I Danmark er det beregnet, at nedfældning i vintersæd vil koste ca. 90 dkr. per kg sparet ammoniakkvælstof. 22

23 Tak for opmærksomheden Jeg håber vi ses til Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grassmark ( ) Table 14. Overview of emission of ammonia from cattle and pig manure applied by different types of technology at typical application times and to typical types of crops. All losses are shown in per cent of applied TAN and total Nitrogen. NH 3 -loss, % of app lie d NH 4 -N NH 3 -loss, % of applied total N*) Season Crop Technology Incorporation Pig Cattle Pig Cattle Spring No crop T-hoses None **) 17,1 32,6 13,5 18,9 T-hoses Plowing 6 t 5,0 9,4 4,0 5,5 Deep None 0,86 1,63 0,68 0,95 injection Wheat T-hoses None 14,8 28,1 11,7 16,3 Shallow inj. None 8,1 15,5 6,4 9,0 Grass T-hoses None 17,1 32,6 13,5 18,9 Shallow inj. None 12,8 24,5 10,1 14,2 Summ er No T-hoses None **) 22,4 42,7 17,7 24,8 crop T-hoses Plowing 6 t 6,5 12,4 5,1 7,2 Deep None 2,2 4,3 1,7 2,5 injection Grass T-hoses None 22,3 42,5 17,6 24,7 Sh allo w inj. None 16,7 31,9 13,2 18,5 Autumn Grass T-hoses None 21,8 41,6 17,2 24,1 Sh allo w inj. None 16,4 31,2 13,0 18,1 *) Calculated by use of the following NH 4 -N content in per cent of total-n content: Pigs: 79%. Cattle: 58%. **) Not legal. 23

24 Agrodan Kultiseeder Planteproduktion 24