Sogneprofil X-strup Sogn 2014

Transkript

1 Sogneprofil X-strup Sogn 214

2 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28 og 211 samt befolkningstal og folkekirkemedlemsskab pr Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 24, 28 og 211. Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Befolkningssammensætning...5 Indvandrere og efterkommere...9 Børnetallet... 1 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Til slut Side 3

4 Indledning N I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger på de nyeste sognedemografiske talsæt fra Danmarks Statistik (211), som sognene også har adgang til. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som sognet kan bruge at blive klogere på sin befolkning. I sogneprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat i 211. Tallene fra 211 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er medtaget de nyeste tal herfor ( ). Sogneprofilen indeholder desuden også sognets talsæt for ene 1996, 2, 24 samt 28, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 15. Vi håber, I f glæde af profilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Danmarks Statistik benytter en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: -19 : Børnegruppen 2-34 : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Befolkningsprofil - X-strup Sogn Personer Det samlede indbyggertal i X-strup Sogn pr er på 8.51 personer, der fordeler sig i 16 aldersgrupper, som det ses i diagrammet ovenfor. Sognets børnegruppe -19 fordeler sig flest børn mellem -4, og herefter falder antallet af børn for hver aldersgruppe frem til de ige. Der er i alt indbyggere mellem - 19 i X-strup Sogn, og børnegruppen udgør 21 % af befolkningen. Gruppen af unge voksne best af i alt personer mellem 2-34, som samlet set udgør 22 % af sognets befolkning. Der er et overskud af ige i forhold til de to øvrige aldersgrupper i denne kategori. Sognets voksengruppe best af personer, og udgør samlet set 34 % af befolkningen. Der er flest ige, hvorefter antallet af personer falder for hver aldersgruppe frem til de ige. Ældregruppen best af personer over 6, og udgør 23 % af sognets befolkning. Der er færrest 7-74 ige og flest i aldersgruppen 75+. Det skal dog bemærkes, at denne sidste aldersgruppe dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Side 5

6 Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 211 X-strup Sogn Danmark Procent Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at procentandelen af børn fra -4 ligger lidt højere end landsgennemsnittet, mens der er underskud i alle øvrige aldersgrupper op til 19. Underskuddet af ige er meget markant, og der er således tale om en børnegruppe med et klart overskud af små børn. Sognet har et stort overskud af unge voksne i alderen 2-34, og især er overskuddet af ige markant. Dette er almindeligt for områder, der er rige på job- og uddannelsesmuligheder. Også andelene af voksne mellem ligger klart over landsgennemsnittet, mens der er underskud i alle øvrige voksengrupper op til 59. Andelen af 6-64 ige ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet, mens der er underskud af ige og et klart overskud af indbyggere over 75. Dette giver et samlet billede af et sogn med en lille børnegruppe med et overskud af små børn fra -4, et stort overskud af unge voksne, en voksengruppe med overvægt af ige og en nogenlunde gennemsnitligt ældregruppe dog med et væsentligt overskud af personer over 75, og underskud i de øvrige aldersgrupper fra (Tabel 1) Side 6

7 Befolkningsudviklingen - X-strup Sogn Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. Siden 1996 har X-strup Sogn haft en befolkningstilvækst på 57 personer svarende til 7 %, og væksten er sket på baggrund af en del udsving i befolkningsudviklingen, hvilket fremg af diagrammet. I børnegruppen op til 19 har der været fremgang i antal i samtlige aldersgrupper, og samlet set er der blevet 46 flere børn og unge i sognet siden 1996 svarende til en stigning på 3 %. Tilvæksten af børn og unge fra -19 er nogenlunde jævnt fordelt i alle aldersgrupperne. Børnegruppen udgør i dag samlet set 21 % af befolkningen, og i 1996 var det 17 %. Dermed er sognets børnegruppe vokset en hel del såvel i antal som andel siden Gruppen af unge voksne 2-34 er vokset med blot 41 personer siden 1996 svarende til en stigning på 2 %. Der er tale om samlede stigninger i aldersgrupperne 2-29 med ret mange udsving undervejs, mens der har været tilbagegang i antallet af 3-34 ige. I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 23 % af den samlede befolkning, og i 211 udgør de 22 %. Så på trods af en mindre fremgang i antallet af unge voksne i sognet i perioden, udgør de i 211 en lidt mindre andel af befolkningen end tidligere. Voksengruppen er vokset med 333 personer siden 1996 svarende til en stigning på 4 %. Der er tale om stigninger i alle aldersgrupper undtagen i gruppen af 5-54 ige, som har været meget stabil i peroden. I 1996 udgjorde voksengruppen 32 % af sognets befolkning, og i 211 udgør de 34 % af befolkningen. Der har således været pæn stigning i antal og en mindre fremgang i de voksnes andel af befolkningen siden Sognets ældregruppe er blevet mindre siden I 211 er der 211 personer færre over 6, og det svarer til et fald på 1 %. Der er tale om stor fremgang i antallet af 6-64 ige, mens antallet af ige samlet set kun er steget beskedent siden udgangs-punktet, men med større nedgange undervejs i perioden. Antallet af indbyggere over 7 er derimod faldet Side 7

8 markant siden Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 28 % af befolkningen i sognet, og i 211 er andelen faldet til 23 %. Der er altså tale om såvel et fald i antallet af indbyggere over 6 som et fald i deres andel af befolkningen. De vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen : Befolkningstilvækst på 7 % (+ 57 personer) og større udsving i befolkningens aldersmæssige sammensætning Stor fremgang i antallet af børn -19 (+ 46 personer). Andelsmæssig fremgang fra 17 % af befolkningen i 1996 til 21 % i 211 Beskeden fremgang i antallet af unge voksne 2-34 (+ 41 personer) og gruppen har været andelsmæssigt stabil i perioden Stigning i antallet af voksne (+ 333 personer) og mindre fremgang andelsmæssigt siden 1996 Fald i antallet af ældre over 6 (- 211 personer) fordelt på stigning af 6-69 ige og markant fald i antallet af over 7 ige. Andelsmæssigt fald fra 28 % i 1996 til 23 % i 211 (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Indbyggernes herkomst % 9% 8% 7% 6% Indbyggere 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen nedenunder ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 88 % af alle -4 ige er af dansk herkomst, ca. 2 % er indvandrere og ca. 1 % er efterkommere af indvandrere. I 211 er der 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 1 % med udenlandsk herkomst. I X-strup Sogn er 9,8 % af befolkningen indvandrere og 2 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er sognets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 11,8 %, og således lidt højere end gennemsnitligt. I absolutte tal er der 1.1 udlændinge i sognets befolkning. Sognets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 2 og opefter, og efterkommerne findes især i aldersgruppen -34 med overvægt af -9 ige. I 1996 var der blot 293 indbyggere af udenlandsk oprindelse i sognet svarende til 3,7 % af befolkningen. Der er altså sket mere end en tredobling af såvel antal som andel i perioden frem til 211. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der sogne med bare omkring 1 % udlændinge, mens andre sogne har op til 6 % udlændinge i befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men Danmarks Statistik oplyser, at 35 % af udlændinge bosat i Danmark pr har baggrund en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. (Tabel 1) Side 9

10 Børnetallet Børnegangene i % X-strup Sogn Danmark Procentandel af børn Ovenstående diagram viser relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen -15 i X-strup Sogn. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, har sognet et tydeligt overskud af børn op til 4. Desuden er der overskud af 6-7 ige og 9 ige. Andelen af 11 ige ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens der er underskud i gangene 5, 8, 1 og Overordnet set er der tale om en børnegruppe, der domineres af børn under 7. Man bør dog være opmærksom på, at der ikke skal så mange børn til, før det giver ændringer i den relative fordeling. For eksempel skulle der blot være 9 flere 8 ige i X-strup Sogn, for at andelen af 8 ige ville være på niveau med landstallet. (Tabel 3) Side 1

11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 24 i X-strup Sogn. Det fremg, at der har været nedgang i antallet af børn i 12 ud af 16 mulige gange. Børnegruppen er nogenlunde stabil i sin alderssammensætning i hele perioden, og samlet set er der blevet 73 børn flere i sognet siden 24. (Tabel 3) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i X-strup Sogn 211 Øvrige husstande 5% Par med børn 17% Enlige (-49) uden børn 23% Par (+5) uden børn 14% Par (-49) uden børn 8% Enlige med børn 5% Enlige (+5) uden børn 28% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller X-strup Sogn sig, hvad ang husstandstyper, betydeligt fra landsgennemsnittet. Side 12

13 På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I X- strup Sogn er blot 49 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er væsentligt flere singlehusstande/enlige i sognet end gennemsnitligt på landsplan. Det skal bemærkes, at 72 % af sognets boliger er flerfamiliesboliger, og boligmassen har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. Den største husstandstype i sognet er Enlige (+5) uden børn med 28 % af husstandene, hvilket er 5 % mere end landsgennemsnittet. Herefter følger Enlige (-49) uden børn med 23 % af husstandene, hvilket er 8 % mere end på landsplan. Trediestørste husstandstype er Par med børn med 17 % af husstandene, hvilket er 5 % færre end gennemsnitligt. Børnefamilierne udgør samlet set 22 % af husstandene, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 42 %, hvilket er 2 % færre end på landsplan, men udgøres i større omfang af enlige. Sognet har derimod et stort overskud af husstande med personer under 49, nemlig 31 % mod 21 % på landsplan. X-strup Sogn har desuden 5 % husstande i kategorien Øvrige husstande mod 7 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i X-strup Sogn er på 1,93, og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med et klart overskud af singlehusstande, relativt mange børnefamilier, mange yngre (-49) hustande og rigtig mange husstande med personer over 5, hvoraf mange er enlige. (Tabel 4) Side 13

14 Husstandsindkomster i Danmark 211 Høj indkomst. 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst. 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i X-strup Sogn 211 Høj indkomst 24% Lav indkomst 17% Lav mellemindkomst 19% Høj mellemindkomst 16% Mellemindkomst 24% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man med fordelingen i X-strup Sogn, ser man, at sognet har en større overvægt af husstande i indtægtsgrupperne Høj indkomst og Mellemindkomst, og et underskud i Høj mellemindkomst og i de laveste indtægtsgrupper. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en noget lavere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i X-strup Sogn i forhold til landsgennemsnittet, er det forventeligt, at sognets andel af husstande med høje indkomster er lavere end landsgennemsnittet. Dette er ikke tilfældet! Side 14

15 Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr og dermed lidt højere den tilsvarende i Danmark, som er på kr I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremg det blandt andet, at sognet har 38 børnefamilier, hvor indtægten er på højest kr ligt før skat, hvilket også gælder for 434 husstande med beboere over 5. Det kan være aktuelt med en diakonal indsats fra kirkens side til disse indbyggere. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 211-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 2 % af befolkningen. Side 15

16 Mobilitet og pendling 1.2 Befolkningsbevægelser X-strup Sogn Antal personer Ovenstående diagram dækker perioden januar-december 21 (kaldet 211-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Fraflyttede: Indvandrede: Udvandrede: Nettotilgang: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Personer, som flytter til sognet fra udlandet Personer, som flytter fra sognet til udlandet Befolkningstilgang = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I X-strup Sogn er flyttehyppigheden på 11 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 9., hvilket er en meget mobil befolkning. I andre sogne kan flyttehyppigheden spænde mellem 3-33 %. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i X-strup Sogn er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 18 %. I X-strup Sogn er der et større fødselsoverskud, og sammen med flere tilflyttede end fraflyttede, og flere indvandrede end udvandrede, betyder det, at sognet havde en befolkningstilgang i 21 på 24 personer svarende til 2,4 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye borgere, som sognet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har X-strup Sogn i 21 fået 1.3 nye indbyggere svarende til 15 % af befolkningen. (Tabel 2) Side 16

17 Pendlingen til og fra X-strup Sogn Antal personer Natbefolkning Indpendling Udpendling Dagbefolkning I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af sognets indbyggere over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på sognets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I X-strup Sogn er der i alt 4.68 personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 83 % hver dag ud af sognet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer svarende til 15 % af natbefolkningen. Det betyder, at sognet har en dagbefolkning på 5.31 personer. Der findes ingen oplysninger om, hvor sognets 319 bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne, og de er derfor trukket ud af beregningen af sognets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der kun med sikkerhed er 454 personer fra natbefolkningen tilbage i X- strup Sogn i dagtimerne svarende til blot 9 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at sognet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning, hvoraf kun ca. 1/1 kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet via deres bopæl. (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrkens fordeling Natbefolkning Dagbefolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i X-strup Sogn er beskæftiget. Der ses nogen forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). Hvad ang dagbefolkningen spreder den sig over mange beskæftigelsesområder. Langt det største beskæftigelsesområde Erhvervsservice med 37 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Finansiering og forsikring og Bygge og anlæg med hver ca. 15 % af arbejdspladserne, Offentlig adm., undervisning mm. med 14 % og Handel og transport med 11 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder i sognet er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm. med 29 % af de beskæftigede. Herefter følger Handel og transport med 19 % af de beskæftigede og Erhvervsservice med 14 %. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm. mm. den største gruppe for både nat- og dagbefolkningen, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet X-strup Sogn 64,8 Danmark 6 Procentandel af befolkningen over ,2 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle 19,4 15,2 Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere 24,6 Lønmodtagere - Øvrige 1,4 Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt 27,6 Permanent udenfor arbejdsmarkedet 2, Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) 22,6 Heraf pensionister 5,4 Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15. I X-strup Sogn er der i alt indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger sognet noget højere end landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I X-strup Sogn tilhører hele 64,8 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 5,4 % af befolkningen, som er under uddannelse, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet. Sognets andel af selvstændige ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens der er et stort underskud af lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Derimod er et større underskud af øvrige lønmodtagere. Andelen af arbejdsløse på 1,4 % ligger noget lavere end landsgennemsnittets 2,1 %. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.) og i X-strup Sogn er det 22,6 %. Samlet set er der næsten 28 %, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet i sognet. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Svarende til en afsluttet universitetsuddannelse Lønmodtagere Mellemste niveau: Svarende til en afsluttet kort eller mellemlang uddannelse, påbegyndt efter det 17. eller 18. leve Lønmodtagere Øvrige: Svarerende til en treig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15 Side 19

20 Højeste fuldførte uddannelse 211 X-strup Sogn Danmark 35 3 Procent af befolkningen over ,5 1,7 24,9 4,9 16,1 18,5 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I X-strup Sogn ligger er andelen på 19,5 %, hvilket er godt 14 % lavere end landsgennemsnittet. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse på 1,7 % ligger højere end landsgennemsnittets 7 %, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 24,9 % er noget lavere end landsgennemsnittets 31 %. I forhold til de videregående uddannelser har X-strup Sogn i alt 39,5 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 22,1 %, og dermed er der et stort overskud af videreuddannede i sognet. Det fordeler sig med gennemsnitligt niveau af indbyggere med en kort videregående uddannelse, et større overskud af indbyggere med en mellemlang videregående uddannelse og et markant overskud af indbyggere med en lang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader; læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog. Side 2

21 Folkekirkemedlemskab Pr. 1. januar 214 er medlemsandelen i X-strup Sogn på 71,1 % dækkende over i alt 6.53 folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsandelen i sognet på 82,3 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. På landsplan var medlemsprocenten pr på 8,4 %, mens den X-strup Sogn var på 73,3 % og dermed væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Denne medlemsandel dækker over i alt medlemmer af folkekirken. Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 211 X-strup Sogn Danmark Procentandel af befolkningen > Sammenligner man som i diagrammet ovenfor sognets andel af folkekirkemedlemmer i aldersgrupperne med tallene på landsplan i 211, fremg det, at medlemsskabet i alle aldersgrupper ligger under landsgennemsnittet. Medlemsprocenten blandt børn og unge er dog fortsat så relativt høj, at man må sige, at det fortsat hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i X-strup Sogn. Sognets samlede andel af medlemmer er faldet fra 82,3 % i 1996 til 71,1 % i 214, altså et fald på 11,2 % over en periode på 18. Dette er svarer til et ligt fald i gennemsnit på,62 %, hvilket er lidt højere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. (Tabel 1) Side 21

22 Udviklingen i medlemskabet af folkekirken FK-medlemmer i pct Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. På landsplan har de -4-ige i 211 den laveste medlemsandel af alle med 67,7 %, og er kontinuerligt faldende. I X-strup Sogn er medlemskabet blandt de -4 ige også det laveste blandt alle aldersgrupperne, og er faldet fra 69,3 % i 1996 til 59,1 % i 211 (-1,2 %). Det skal dog bemærkes, at der har været en lille stigning i folkekirkemedlemsskabet blandt de -4 ige siden 28. I mange aldersgrupper har folkekirkemedlemskabet været relativt stabilt i hele perioden med beskedne fald og stigninger. De største fald ses i aldersgrupperne -4, 2-34 og Det er værd at bemærke, at medlemsskabet blandt de 1-14 ige i 211 er det på det højeste niveau siden 1996., Højeste medlemsprocent findes blandt sognets ældste indbyggere, hvilket er helt almindeligt. (Tabel 1) Side 22

23 Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst 211 X-strup Sogn Danmark 1 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i X-strup Sogn. Her ses det, at folkekirkemedlemsskabet i sognet ligger lavere end gennemsnitligt i alle aldersgrupper, men da der fortsat er tale om et pænt højt folkekirkemedlemsskab, må man sige, at det fortsat i høj grad er skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i sognet i 211 på 81,8 % mod 88,2 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i X-strup Sogn og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I X-strup Sogn ligger medlemskabet blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4 på 65,8 %, og det er noget lavere end landsgennemsnittets 74,4 %. I X-strup Sogn er 1 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 11 %. I absolutte tal bor der 14 personer af udenlandsk herkomst i sognet, som er medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 23

24 Til slut Hermed videregives analysen af tallene. Vi håber, at analysen giver jer inspiration og vil være til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet og først og fremmest Guds velsignelse i det. Frederiksberg d. 19. maj 214 Sille M. Fusager Side 24