FORNYELSE & NEDRIVNING

Transkript

1

2 FORNYELSE & NEDRIVNING GUIDE TIL EN STRATEGISK INDSATS I LANDDISTRIKTER FORNYELSE OG NEDRIVNING Guide til en strategisk indsats i landdistrikter Dansk Bygningsarv Redaktion: Dansk Bygningsarv, Esben Dannemand Frost og Sara Line Bohn Layout: Hvid Hverdag Billeder til inspirationseksempler er leveret af de respektive kommuner Alle øvrige billeder er Dansk Bygningsarv og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udgivet med støtte fra Landdistriktspuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. ISBN:

3 Indledning 4 Sådan bruger du guiden 7 HVAD - Identificér udfordringer og muligheder 10 HVORFOR Fastsæt målet med indsatsen 18 HVORDAN Vælg indsatsens greb 24 HVEM Organisér indsatsen 30 SÅDAN - Realisér indsatsen 36 HVORHEN Hvad skal der ske bagefter 42 Eksempler fra andre kommuner 48 Vil du vide mere 74 Guidens metode 80

4 Fornyelse & nedrivning Fornyelse & nedrivning Indledning 4 Kommunerne i de danske landdistrikter står over for strukturelle forandringer, som sætter synlige aftryk i det fysiske miljø. Når befolkningen flytter fra land til by, landbrug og erhverv omstruktureres og handelsliv flyttes, efterlader det boliger, butikslokaler og erhvervsbebyggelser, som står tomme eller forfalder. Det påvirker helheden i både landsbyer og byer i landdistrikterne og skaber en oplevelse af forfald og tilbagegang. Der er brug for en omstilling og tilpasning af det fysiske miljø til den rolle og de funktioner, de enkelte byer og landsbyer skal have i fremtiden. Det er en ny virkelighed, kommunerne skal planlægge i forhold til. Det skal prioriteres, hvor udviklingen skal finde sted en udvikling som vel og mærke ikke handler om nye boliger og erhvervsbyggerier, men om at tilpasse og også mange steder nedskalere det eksisterende fysiske miljø til nutidens og fremtidens behov. Nedrivning og forskønnelse af bygninger er en måde at understøtte denne omstillingsproces og styrke kvaliteterne på landet som grundlag for en positiv udvikling. Men opgaven er omfattende. Aktuelt anslår Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at der er over nedrivningsmodne bygninger på landsplan. Men det kræver, at kommunerne bruger nedrivning og forskønnelse strategisk og sætter indsatsen ind i en større sammenhæng, så den understøtter kommunens målsætninger. Denne guide tilbyder en proces til at gøre nedrivning og forskønnelse til en helhedsorienteret og strategisk indsats gennem temaer, opmærksomhedspunkter og inspiration fra andre kommuner. Det er håbet, at guiden vil inspirere og give øget viden til kommunale medarbejdere og politikere - foruden private ejere af nedslidte bygninger i landdistrikterne, lokale aktionsgrupper, lokale ildsjæle og entreprenører samt borgere og foreninger i landdistrikterne med interesse for landdistriktsudvikling - så nedrivning og landsbyfornyelse netop bidrager til at skabe lokal udvikling. I den sammenhæng er det vigtigt, at der gennem alle indsatsens faser er fokus på inddragelse - både af lokalsamfundet og internt i kommunen - så de strategiske midler og mål kan diskuteres, oversættes og formidles mellem det lokale og politiske niveau i processen. 5 Der er begrænsede ressourcer til at rive de bygninger ned, som på papiret er nedrivningsmodne. Derfor skal der foretages en prioritering af indsatsen og et fokus på, at midlerne til nedrivning og forskønnelse skal give størst mulig værdi lokalt. Nedrivning og forskønnelse kan nemlig, hvis det gøres som del af en helhedsorienteret, strategisk indsats, ikke blot anvendes til at rydde op i de forladte og forfaldne bygninger, men også til at skabe grobund for ny lokal udvikling og levende lokalmiljøer, hvor der er godt at bo.

5 Fornyelse & nedrivning FAKTA OM PULJER TIL FORNYELSE OG NEDRIVNING Som led i Vækstplan DK er der med Pulje til Landsbyfornyelse afsat i alt 400 mio. kroner i til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer med under indbyggere og landdistrikter. Pulje til Landsbyfornyelse følger byfornyelseslovens regelsæt og skal skabe forskønnelse og oprydning blandt boliger i de mindre byer og i landdistrikterne. 70 kommuner opfylder kriterierne for at søge Pulje til Landsbyfornyelse, og midlerne uddeles efter en objektiv fordelingsnøgle, som afspejler de enkelte kommuners procentvise andel af det totale behov for nedrivning og istandsættelse af dårlige huse. 66 kommuner har fået tildelt støtte i 2014, mens 64 kommuner har fået del i støttemidlerne i Kommunernes anvendelse af Pulje til Landsbyfornyelse forudsætter kommunal medfinansiering. Statens andel udgør 60 pct., og kommunernes andel udgør 40 pct. Kommunerne skal anvende midlerne inden for en periode på ca. 1 1/2 år. Puljen må anvendes til istandsættelse, fjernelse af skrot og affald, nedrivning af boliger, nedrivning af erhvervsbygninger, under den betingelse at erhvervet er nedlagt og er beliggende i byer med mindre end indbyggere, samt til opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Ud over Pulje til Landsbyfornyelse kan kommuner anvende midler til bygningsfornyelse under byfornyelsesloven, der kan støtte bl.a. istandsættelse, arbejder på klimaskærmen, afhjælpning af kondemnable forhold, nedrivning samt opkøb eller fjernelse af skrot og affald, når det sker i byer med færre end indbyggere og i det åbne land. Fordelingen til kommunerne sker på baggrund af objektive kriterier, som afspejler den enkelte kommunes behov for bygningsfornyelse. Sådan bruger du guiden Dette er en guide til at bruge nedrivning og fornyelse i landdistrikter strategisk. Den indeholder seks dele med anbefalinger, viden og inspiration til, hvordan der kan udvikles og gennemføres en helhedsorienteret og strategisk indsats omkring fornyelse af det fysiske miljø i de danske landdistrikter. Guiden kan bruges i arbejdet med at udvikle, prioritere og tilrettelægge indsatsen i kommunerne. Den er derfor overordnet opbygget i forhold til indsatsen fra start til slut, så der gives et overblik over indsatsens faser, men hver del kan også læses for sig som et tema, der uddybes. I guidens sidste del er der samlet en række eksempler på, hvordan forskellige temaer er blevet løst i andre kommuner. Hvis du vil vide mere, er der sidst i guiden samlet en række relevante publikationer, der kan uddybe aspekter af problemstillingen. Guiden indeholder anbefalinger og inspiration: Temaer Beskrivelse af formål, indhold og anbefalinger til temaerne. Vær opmærksom på Temaer, der kan være relevante at inddrage i arbejdet Inspiration Udvalgte danske eksempler, der viser hvordan andre kommuner har gjort. 7 De kommuner, som anvender midler fra den statslige byfornyelsesramme, skal bidrage med kommunal medfinansiering af støtten. Som udgangspunkt er medfinansieringen 50 pct., dog skal kommunen kun bidrage med 40 pct., såfremt istandsættelse, nedrivning, opkøb eller fjernelse af skrot og affald sker i byer med færre end indbyggere og i det åbne land.

6 Fornyelse & nedrivning Fornyelse & nedrivning Guidens dele HVAD Identificér muligheder og udfordringer Det er afgørende, at en strategisk indsats for opprioritering af det fysiske miljø i landdistrikter tager udgangspunkt i en kortlægning af kommunens situation, udfordringer og muligheder. Dette tema giver viden og inspiration til aspekter i lokalmiljøet, der kan være relevante at inddrage i en kortlægning. Overblik over guidens tilgang Tilgangen i guiden illustreres her. Det er vigtigt at pointere, at guidens dele ikke nødvendigvis skal udføres kronologisk. Der vil i processen være brug for at springe frem og tilbage i forhold til kommunens udfordringer og muligheder, mål og det strategiske greb, så helhedsblikket sikres i indsatsen. 8 HVORFOR Fastsæt målet med indsatsen En politisk debat og fælles forståelse af kommunens muligheder og udfordringer er afgørende for en strategisk indsats for fornyelse og nedrivning. Det er afgørende at målet diskuteres og fastsættes tidligt i processen, og at indsatsen tænkes sammen med eksisterende strategier. HVORDAN Vælg indsatsens greb For at opnå den størst mulige effekt af en indsats er det vigtigt at identificere og udvælge de greb, der er mest effektive til at opfylde målet i lokalmiljøet. Valget af greb skal svare på de muligheder, udfordringer og målsætninger, der er identificeret. HVAD Identificér muligheder & udfordringer HVORFOR Fastsæt målet med indsatsen 9 HVEM Organisér indsatsen En strategisk tilgang til nedrivning og fornyelse handler i høj grad om at vælge den rette organisation i forhold til de fastsatte mål. Det er afgørende at inddrage aktører på tværs af fagligheder og forvaltninger, og at tænke i nye samarbejder internt såvel som eksternt. SÅDAN - Realisér indsatsen Den faktiske realisering i forhold til at nedrive og forskønne byder på en række opgaver og krav, der kan være udfordrende. Guiden giver overblik og anbefalinger til aspekter, der er vigtige i forbindelse med en indsatsens realisering. HVORHEN Hvad skal der ske bagefter Det er vigtigt fra start at rette blikket mod hvilket liv, hvilke funktioner og hvilke lokale kvaliteter, der kan opstå på stedet efter en nedrivnings- eller forskønnelsesindsats, og hvordan der understøttes og følges op på den lokale forankring. HVORHEN Hvad skal der ske bagefter SÅDAN Realisér indsatsen FORNYELSE & NEDRIVNING - en strategisk indsats HVEM Organisér indsatsen HVORDAN Vælg indsatsens greb

7 HVAD? IDENTIFICÉR muligheder & udfordringer

8 Fornyelse & nedrivning _ HVAD HVAD _ Fornyelse & nedrivning IDENTIFICÉR muligheder & udfordringer Det er vigtigt, at der som bygninger, kombineres med et overblik udgangspunkt for en strategisk indsats over den aktuelle udvikling i kommunens for forskønnelse og opprioritering demografi og socio-økonomiske af det fysiske miljø i landdistrikter sammensætning. Denne kobling kan være foretages en analyse af kommunens med til at udpege, hvor en kommende 12 muligheder og udfordringer. indsats kan give den størst mulige effekt og har størst udviklingspotentiale. 13 Kommunen tager allerede en række strategiske valg i bl.a. kommuneplan og andre strategier, og det er vigtigt at koble indsatsen til dem. Ved at afdække styrker og svagheder inden for kommunens fysiske, sociale, demografiske og økonomiske situation skabes det bedste grundlag for at prioritere, hvilket udfordringer der skal handles på, og hvilke muligheder der skal styrkes. I forbindelse med en nedrivnings- og forskønnelsesindsats er det vigtigt at supplere den eksisterende viden om det fysiske miljø med f.eks. sociale, befolknings-, erhvervs- og naturmæssige potentialer. Dermed kan et overblik over relevante by-, landsby- og bebyggelsestyper, samt tomme eller forfaldne Et eksempel ses i Vejle Kommune (se side 52-53), hvor man har foretaget en samlet kortlægning af 45 landsbyer, hvori der bl.a. redegøres for den enkelte landsbys profil og stedbundne kvaliteter. Den samlede kortlægning giver kommunen et godt overblik at handle ud fra. Formålet med aktiviteterne er at skabe overblik over kommunens aktuelle situation, så der dels skabes mulighed for at udnytte kommunens begrænsede ressourcer effektivt, og dels skabes mulighed for at understøtte lokale initiativer og steder, der allerede er inde i en positiv udvikling. I arbejdet med at identificere muligheder og udfordringer er det afgørende at ind drage lokale aktører i processen, så der skabes adgang til lokal viden, samt at der skabes lokal forankring og lokalt ansvar for de enkelte områder og byers positive udvikling. I Fasterholt i Herning Kommune (se side 50-51) har man i dialog med den lokale borger forening udpeget landsbyens problematiske ejendomme, hvilket har betydet at borgerforeningen efterfølgende aktivt har opkøbt og renoveret en del af de udpegede huse. Som en del af dette overblik er det vigtigt også at danne overblik over kommunens igangværende og planlagte projekter i kommunen - heriblandt byfornyelse, støtte til bevaringsværdige bygninger, bygnings-forbedringsudvalg og andre lokale indsatser og projekter inden for landdistriktsudvikling. Det er desuden en god hjælp i processen, at det samlede materiale bearbejdes og visualiseres geografisk på kortmateriale, der løbende opdateres for at bevare et nutidigt overblik.

9 Fornyelse & nedrivning _ HVAD HVAD _ Fornyelse & nedrivning Opmærksomhedspunkter Vær BYERNES ROLLE I KOMMUNEN Hvilken rolle og funktion skal de enkelte byer i kommunen spille i fremtiden og er der nogle byer, der skal prioriteres frem for andre? Det er vigtigt at kommunen kortlægger Både kommunernes hovedbyer, de fysiske, sociale og immaterielle lokalbyer og landsbyer står over for ressourcer i et lokalområde før en udfordringer i deres identitetsmæssige indsats. De fysiske og landskabelige opmærksom og strukturelle sammenhængskraft. værdier i en aktiv bygnings- og kulturarv Det er vigtigt, at byerne vurderes og kan fastholde identitet og stedets prioriteres forskelligt i deres udvikling karakter, og kommunerne har et stort og planlægning, så serviceniveauet socialt potentiale i form af stærke tilpasses og deres kvaliteter udnyttes på fællesskaber, foreningsliv og mange en strategisk måde. ildsjæle. 14 på 15 BYGNINGSMASSEN SOCIALE INDIKATORER I KOMMUNEN De følgende sider indeholder aspekter i det fysiske, sociale og immaterielle miljø, der kan være relevante at inddrage i en indsats: Hvilke boliger i kommunen er sundhedsskadelige, ubrugte eller nedrivningsmodne, og hvor er de placeret? Når udfordringer og muligheder skal kortlægges i bygningsmassen, kan kommunen med fordel tage udgangspunkt i de overflødige og sundhedsfarlige boliger. Men det er vigtigt at undersøge andre aspekter, f.eks. om de tomme boliger kan udnyttes til fritidsboliger under fleksboligordningen, eller om der er brug for en særlig indsats over for tomme erhvervsbygninger i de mindre byer. STEDBUNDNE POTENTIALER Hvordan kan man øge livskvaliteten i kommunens landdistrikter med udgangspunkt i de stedbundne potentialer? Hvordan ser billedet af kommunens indbyggere ud, hvad er deres levevilkår og hvordan ser fremtiden ud? For at analysere den aktuelle situation i kommunen er der behov for at se udviklingen i befolkningstal, kønssammensætning og alder, samt at supplere med socioøkonomiske værdier som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, erhvervsstruktur og disponibel indkomst m.fl., der kan tilføje vigtige dimensioner til helhedsbilledet af kommunen.

10 Fornyelse & nedrivning _ HVAD HVAD _ Fornyelse & nedrivning ERHVERVSUDVIKLING Hvor koncentreres udviklingen i erhvervslivet, og hvilke konsekvenser har det for mulighederne i landdistrikterne? LOKALE PROJEKTER Hvilke erfaringer er der tidligere gjort i kommunen på tværs af det fysiske, sociale og immaterielle miljø? Det er er vigtigt at få et overblik over den Som en del af en kortlægning skal aktuelle fordeling af f.eks. landbrugs-, der skabes et overblik over, hvor produktions- og serviceerhverv i kommunen tidligere har kondemneret kommunen. Sammen med turismeerhvervet, eller nedrevet, hvad status er nu, og der økonomisk og hvilke erfaringer der er fra tidligere beskæftigelsesmæssigt mange steder fornyelsesprojekter i kommunen, der er et væsentligt lokalt erhverv, kan kan bidrage til gode virkemidler og erhvervsudviklingen identificere sammenhænge mellem indsatserne. muligheder og udfordringer, der kan Andre lokale initiativer i landdistrikterne bruges i prioriteringen af indsatsen. kan medtages, der kan handle om børn 16 og unge, ældre, fritidsaktiviteter, trafik eller erhverv. 17

11 HVORFOR? FASTSÆT målet med indsatsen

12 Fornyelse & nedrivning _ HVORFOR HVORFOR _ Fornyelse & nedrivning FASTSÆT målet med indsatsen At diskutere og fastsætte målsætninger målsætninger, som typisk er formuleret i for en strategisk indsats i en kommuneplan eller planstrategi. Ved landdistrikternes fysiske miljø er at koble indsatsen til allerede udpegede grundlæggende for en vellykket fokusområder, italesættes indsatsen som fremtidig indsats på området. Hvad en del af løsningen indenfor strategiske 20 vil man gerne opnå med fornyelse og mål om f.eks. bosætning, turisme- eller erhvervsudvikling. 21 nedrivning, og hvad skal indsatsen bidrage til? Spørgsmål, der skal debatteres og skabes fælles retning omkring. Kommuner arbejder allerede med strategi på flere niveauer f.eks. i sammenhæng med kommuneplanlægningen. Hvert fjerde år udvikles en planstrategi, der udstikker strategiske mål for kommunen, som indarbejdes i kommuneplanen. Kommuneplanen danner grundlag for den lokale planlægning og byggesagsbehandling. Erfaringer viser, at en solid planlægning er et vigtigt bidrag til en politisk debat og til byggesagsbehandlingen. For at opnå den størst mulige effekt af en indsats, skal nedrivningsindsatsen relateres til kommunens overordnede I Thisted (se side 54-55) har man fået kommunens konkrete problemstillinger ned på papir i form af en selvstændig landdistriktspolitik, der kobler en forskønnelses- og nedrivningsindsats til eksisterende fokusområder i kommunen. Herigennem er det lykkedes Thisted Kommune at sætte landdistriktets udfordringer på den politiske dagsorden samtidig med at skabe en solid baggrund for fremadrettede tiltag. En politisk debat om landdistrikternes omstilling og de udfordringer, der medfølger i form af bl.a. affolkning, tomme boliger og funktionstømte industri- og erhvervsmål, er afgørende for en fremadrettet indsats på området. Viden om hvilke områder, der er særligt udfordrede, gemmer på uudnyttede potentialer eller har engagerede lokale kræfter, er essentiel for en strategisk indsats, der ikke alene handler på de mest oplagte ejendomme, men tilføjer et helhedsperspektiv. En politisk debat bringer således en samlet strategi i fokus og skaber en fælles retning for indsatsen. I den politiske diskussion af indsatsen skal både relevante afdelinger i kommunen og ikke mindst kommunens borgere inddrages, så der sikres fælles forståelse af kommunens væsentligste udfordringer og muligheder. I Tønder Kommune (se side 56-57) er der skabt en fælles dialog igennem et innovationsprojekt, der samler lokale frivillige og kommunale aktører i en debat om landsbyers udvikling. Den lokale debat går på tværs af civile og offentlige skel og har sat kommunens udfordringer på dagsordenen.

13 Fornyelse & nedrivning _ HVORFOR HVORFOR _ Fornyelse & nedrivning Opmærksomhedspunkter Vær EKSISTERENDE STRATEGIER Hvor er kommunen på vej hen på det strategiske plan, og hvordan kan indsatsen støtte dette? DEN POLITISKE DISKUSSION Hvordan inddrages kommunens afdelinger, erhvervslivet, foreninger og borgere i den politiske prioritering af indsatsen? Som baggrund for en indsats er det vigtigt at koordinere målene med Den politiske diskussion foregår på kommunes eksisterende strategier, kryds og tværs af det politiske niveau, inkl. planstrategi, kommuneplan og det administrative niveau, borgere og opmærksom lokalplaner, hvor målsætningerne bliver erhvervsliv: lokale og konkrete. Mange kommuner arbejder sideløbende med landdistrikts-, Byrådet skal tage stilling til den politiske erhvervs-, eller turismestrategier, diskussion, der skal være i centrum i der kan være med til at styrke et sagsfremstillingen: Hvad er det politiske helhedsorienteret blik i indsatsen. spørgsmål, der skal afklares, besluttes, 22 på orienteres om m.v.? Det betyder også, at 23 konsekvenser for borgere og brugere skal fremgå, og at der gerne må være politiske alternativer til valg af løsning. De politiske handlemuligheder skal være tydelige. Den følgende side indeholder kommunale strategier og muligheder for politisk diskussion, der bør tages stilling til i processen: Kommunens forvaltning er vigtig at inddrage på tværs af afdelinger, f.eks. med deltagelse af Teknik, Miljø, Plan eller Udvikling, da kommunen har metodefrihed i tilrettelæggelse og prioritering af indsatsen, og det er vigtigt at sikre en helhedsorienteret og strategisk koordinering. Lokale borgere, erhvervsliv og foreninger kan både være med til at identificere og prioritere, hvor indsatsen skal finde sted, inddrages i at løfte selve opgaven, og ikke mindst kan de være med til at tage stederne videre, når selve nedrivnings- eller fornyelsesindsatsen er realiseret.

14 HVORDAN? VÆLG indsatsens greb

15 Fornyelse & nedrivning _ HVORDAN HVORDAN _ Fornyelse & nedrivning VÆLG indsatsens greb For at opfylde en målsætning om Tilgangen bliver først strategisk, når fornyelse i landdistrikternes fysiske det fysiske, sociale og immaterielle miljø, skal der ske en prioritering af miljø, målet og grebet tænkes sammen. 26 indsatsens greb f.eks. nedrivning, Kombinationsmulighederne er mange, 27 kondemnering og istandsættelse så de bedst matcher den pågældende udfordring i kommunen. Ved at få overblik over mulige greb og støttemulighederne herfor dannes et vigtigt grundlag for at skabe en helhedsorienteret indsats. Det enkelte greb vælges ud fra behovet i muligheder og udfordringer i det fysiske, sociale og immaterielle miljø, som den indledende analyse har identificeret. På den måde kan et greb parres med et fysisk eller socialt indsatsområde. De mulige greb til fornyelse i landdistrikterne spænder bredt og bør prioriteres i forhold til, hvad målsætningen for den samlede indsats er. Det er afgørende for en vellykket indsats, at der prioriteres skarpt i forhold til hvor, hvordan og hvorfor midlerne bruges. men hver og én matcher en konkret og lokal udfordring. I Mariagerfjord Kommune (se side 60-61) findes f.eks.en stor andel dårlige, sundhedsskadelige huse, hvorfor man valgt at prioritere en boligsocial indsats og følge op med kondemnering. Et andet eksempel ses i Kolind på Syddjurs Kommune (se side 62-63), hvor lokalbefolkningen er inddraget i processen med at planlægge indsatsen, så der sikres en aktiv brug af det nyanlagte sted. Det kan også være, at kommunens landsbyer gemmer på bevaringsværdige bygninger ligesom i Faaborg-Midtfyn Kommune (se side 64-65), hvor man har satset på renovering og dermed øget kulturmiljøets autenticitet og turismepotentiale. Forskellige støttepuljer giver forskellige muligheder for indsatsen. Byfornyelse og puljen til landsbyfornyelse giver støtte til kondemnering, nedrivning og/ eller istandsættelse af bygninger, men indsatsen bliver først strategisk, når mulighederne kombineres på den rigtige måde. Indsatsen kan handle om alt lige fra den enkelte bygning til større områder eller det åbne land. Det vigtigste er, at der udføres en prioritering af indsatsen, der tager udgangspunkt i de identificerede muligheder og udfordringer, målsætninger og mulige greb.

16 Fornyelse & nedrivning _ HVORDAN HVORDAN _ Fornyelse & nedrivning Opmærksomhedspunkter Vær opmærksom MULIGE FINANSIERINGSFORMER Hvilke støttemuligheder har kommunen til indsatsen, og hvordan kan de bruges? Når indsatsens greb skal vælges, er det vigtigt at afsøge støttemuligheder og krav i f.eks. byfornyelsen og puljen til landsbyfornyelse, så der sikres bedst mulig synergi, men samtidig åbne mulighederne for borgerejede, lokale udviklingsselskaber, der kan gå ind i arbejdet med at opkøbe, nedrive og istandsætte, hvilket skaber en meget stor forankring og lokale resultater. GREB TIL REALISERING Hvilke fysiske indgreb kan benyttes for at støtte de prioriterede målsætninger? Det er vigtigt at prioritere og vælge mellem greb som kondemnering, nedrivning, oprydning og istandsættelse, der har forskellige forudsætninger, støttemuligheder og resultater i det fysiske miljø. Det er afgørende, at grebet vælges ud fra både det lokale behov og målsætningen. 28 på 29 Den følgende side indeholder finansieringsformer og mulige strategiske greb, der kan være relevante at overveje:

17 HVEM? ORGANISÉR indsatsen

18 Fornyelse & nedrivning _ HVEM HVEM _ Fornyelse & nedrivning ORGANISÉR indsatsen Vejen til en strategisk og I Thisted Kommune (se side 68-69) har helhedsorienteret tilgang til nedrivning man skabt en organisationsform, der 32 og fornyelse handler i høj grad om at inddrager alle interessenter i lokale 33 vælge den rette organisation i forhold til den valgte indsats. For at opnå en vellykket indsats er det en forudsætning at inddrage aktører på tværs af fagligheder, forvaltninger, interesseorganisationer, politikere, borgerforeninger, ildsjæle m.fl. Ofte vil en nedrivnings- og forskønnelsesindsats kræve nye samarbejdskonstellationer internt i kommunen såvel som eksternt med civilsamfundet. I Hjørring Kommune (se side 66-67) ses et eksempel på en intern organisationsform, der trækker på medarbejdere fra forskellige forvaltninger og deres specialviden. En netværkstilgang, der bidrager til en øget fælles forståelse af kommunens problemstillinger og den kommunale håndtering heraf. udviklingsprocesser heriblandt både forvaltninger, borgerforeninger, advokatfirmaer, kreditforeninger m.fl. En tilgang, der bidrager til at skabe steder i landsbyerne, der tilhører alle. Den optimale organisation afhænger i høj grad af indsatsens karakter, og består i alle tilfælde af en kombination af kompetencer. Består den f.eks. i kondemnering, der kendetegnes ved juridisk tyngde, kræver det en vægtning af kommunale medarbejdere eller eksterne med juridiske kompetencer. Består indsatsen i stedet i nedrivning, er der i højere grad krav til teknisk indsigt. Eller består den i forskønnelse bør indsatsen koordineres med kommunens planlægningsarbejde. Koordinering med kommunens borgerservice eller børne- og familieafdeling medvirker desuden til, at der bliver skabt ekstra opmærksomhed omkring sundhedsfarlige boliger og svagtstilledes boligforhold. Gennemtænk derfor allerede inden en konkret indsats igangsættes, hvordan den bedst organiseres internt i kommunen og hvem, der har ansvar for hvilke faser i processen. Er der eventuelt behov for ekstern bistand til specialiserede opgaver? Og mindst lige så vigtigt er det at overveje, hvilke lokale aktører og ildsjæle, der med stor fordel kan inddrages tidligt i processen for at sikre et helhedsorienteret perspektiv, efterfølgende genanvendelse af bygning/ tomt og en forankret indsats.

19 Fornyelse & nedrivning _ HVEM HVEM _ Fornyelse & nedrivning Opmærksomhedspunkter Vær ORGANISATIONSFORMER Hvad er den hensigtmæssige organisationsform til at opnå indsatsens målsætninger? AKTØRER I LANDDISTRIKTERNE Hvilke aktører kan inddrages i indsatsens arbejde, og hvad er deres rolle? Indsatsen kræver en bred vifte af I forhold til at aktivere kendskab til kompetencer og viden på forskellige lokale forhold og ressourcer er det tidspunkter i processen. Indsatsen kan afgørende, at der skabes overblik og forankres hos én stærk projektleder, klarhed omkring forskellige aktørers opmærksom hvor fordelen er at personen har overblik rolle i indsatsen. Både borger-, over synergi mellem f.eks. byfornyelse grundejer- og bevaringsforeninger, og nedrivning, eller forankres i en lokale ildsjæle, erhvervslivets aktører, gruppe eller task force, der kan aktiveres efter behov og ved strategiske grundejere kan med fordel inddrages, de lokale aktionsgrupper og de lokale beslutninger. men det er vigtigt at prioritere hvornår 34 på og hvordan. 35 Den følgende side indeholder typer af organisationsformer og aktører, der kan være relevante at overveje og inddrage i indsatsens organisation:

20 Fornyelse & nedrivning _ SÅDAN SÅDAN _ Fornyelse & nedrivning SÅDAN! REALISÉR indsatsen

21 Fornyelse & nedrivning _ SÅDAN SÅDAN _ Fornyelse & nedrivning REALISÉR indsatsen Den faktiske proces med at nedrive og vigtigt at have et overordnet overblik forskønne byder på en række opgaver over projektets delopgaver, mulige og krav, der kan være udfordrende. følgeopgaver og deres sammen-hænge Derfor er det afgørende at danne i et forløb. Processen kan nemlig byde overblik over processen fx ved hjælp på en række administrative, tekniske og 38 af tjeklister over aspekter, der er planlægningsmæssige udfordringer, som vigtige i forbindelse med en indsats det er vigtigt at have styr på. 39 realisering. I forbindelse med realiseringen af en flerstrenget landsbyudviklingsstrategi er det vigtigt at danne et overblik over de forskellige støtteberettigede aktiviteter og muligheder, der er i puljemidlerne. Dette gælder blandt andet rammerne og støttevilkår for nedrivning af nedslidte boliger og private erhvervsbygninger, herunder ansøgnings- og tilsagnsprocedure. I forbindelse med realiseringen af indsatsen er det derfor vigtigt med et godt overblik over de regler og muligheder kommunen står overfor. Når det kommer til den konkrete udførsel af nedrivnings- og forskønnelsesprojekter er det Især skal kommunen være opmærksom på, at opstartsfasen kan være vanskelig. Det kan være nødvendigt at tilknytte eksterne konsulenter fx med udfærdigelse af kontrakter, økonomistyring, juridisk arbejde samt registrering og kategorisering af ejendomme. Herudover kan en struktureret videns- og erfaringsdeling være med til at lette opgaven. Den administrative håndtering af fx kondemneringssager kræver på grund af sagernes kompleksitet i vidt omfang juridiske kompetencer på områder, som kommunerne ikke anvender i det daglige. Indsatsen kan desuden bringe socialt dårligt stillede familier frem i lyset, som kommunen ellers ikke ville have haft fokus på. Denne indsigt giver grundlag for en forebyggende indsats, og er således en positiv effekt, men kræver samtidig yderligere ressourcer i kommunen. Et sted, hvor man er særligt udfordret på omfanget af dårlige og sundhedsskadelige boliger med udsatte beboere er i Lolland Kommune (se side 70-71). Her har man valgt at imødekomme problemet ved at kombinere en fysisk indsats med en social indsats bl.a. gennem ansættelse af en uvildig boligsocial medarbejder, der fungerer som neutralt bindeled mellem kommune og udsat borger og sikrer en god proces fx i en kondemneringssag.

22 Fornyelse & nedrivning _ SÅDAN SÅDAN _ Fornyelse & nedrivning Opmærksomhedspunkter Vær TJEKLISTE VED REALISERING I forhold til realisering er det vigtigste redskab en tjekliste til brug i den kommunale sagsbehandling, der giver overblik over centrale opgaver og de lovgivningsmæssige krav. Tjeklisten findes i publikationen Pulje til landsbyfornyelse - vejledning til kommunerne, og indeholder information om følgende punkter: opmærksom Licitation Byggeskadefondsbidrag Tinglysning af deklaration Genhusning Forurening på ejendommen Nedgravet olietank Screening af bygning for PCB Artsbeskyttelse Indhentning af nødvendige data og oplysninger Inddragelse af pant- og udlægshavere 40 på 41 Afbrydelse af forsyning Anmeldelse af nedrivning Afmelding af forsyning Nedlæggelse af bolig Sløjfning af privat vandboring Opsigelse af lejere Nedrivningsentreprisen, særlige krav Den følgende side indeholder typer af opgaver og en tjekliste, der kan være relevante at overveje og inddrage i indsatsens realisering: Varsling af naboer Anmeldelse til museum Lokalplaner og byplanvedtægter Bevaringsværdige bygninger Fredede bygninger Bygninger i landzone Stuehuse til aktive landbrug Anmeldelse af nedrivningsaktiviteter Indberetning til BFO/BFU-systemet Aftale om aflevering af grund Fotografering Bortskaffelse af bygningsaffald BBR-registrering

23 HVORHEN? HVAD skal der ske bagefter

24 Fornyelse & nedrivning _ HVORHEN HVORHEN _ Fornyelse & nedrivning HVAD skal der ske bagefter Det er afgørende for en strategisk Der er håndgribelige fordele ved at indsats fra starten at rette blikket mod, nytænke eksisterende bygninger i hvilket liv, hvilke funktioner og hvilke kommunens landdistrikter: Markante, lokale kvaliteter, der kan opstå på funktionstømte bygninger ligger gerne stedet efter en nedrivnings- eller fordelagtigt i landskabet eller centralt i 44 forskønnelsesindsats. Det er vigtigt, landsbyen, og ofte knytter der sig lokale 45 at indsatsen baseres på en vurdering og prioritering af byernes fremtidige roller, hvor nogle byer skal tilpasses, fremfor udvides. Udvikling af kommunes lokalområder hænger i høj grad sammen med lokale borgeres engagement, initiativ og mulighed for medindflydelse. Det er igennem inddragelse af dem, der bor og færdes på stedet, at der bliver skabt ejerskab til lokale projekter og at en efterfølgende og reel forandring og forankring sikres. Som guidens eksempler viser, giver lokal inddragelse med muligheden for medindflydelse samt samarbejde på tværs af offentlig og civilsamfund en høj grad af engagement, ejerskab såvel som et fundament for en positiv udvikling af landdistrikter. historier og en særlig identitet til, som man kan bygge videre på. Det skaber synlighed og styrker projektet, når lokalsamfundet kan forholde sig til bygningen og samles om den. Styrker man de fysiske rammer omkring landsbyernes mødesteder, forbedrer man også den lokale sammenhængskraft og øger borgernes tilknytning til landsbyen. Skal bygningsmassens store potentiale udløses, kræver det dog, at kommuner, lokale beboere og andre centrale aktører arbejder tæt sammen. Erfaringer viser, at et fokus på samarbejde mellem flere parter ofte skaber socialt, kulturelt og økonomiske bæredygtige projekter, som flere i lokalsamfundet vil bidrage til og få nytte af - og at samarbejder mellem offentlige og private aktører kan skabe vækst. Det er vigtigt, at det tænkes ind i det enkelte projekt hvilken genanvendelse den tomme grund eller det renoverede hus får efter en realiseret indsats på så tidligt et tidspunkt som muligt. Som denne guide viser, kan det ske allerede i forbindelse med en indledende analyse af muligheder og udfordringer, og fortsætte igennem det resterende forløb. For at styrke livet på stedet er det derfor en god idé tidligt at danne sig et overblik over mulige genanvendelses- og inddragelsesstrategier. Efter en indsats realisering bør der følges op på den lokale forankring, da det efterfølgende liv på stedet udgør en vigtig del af lokalområdets og kommunens fremtidige udvikling og (genopdagede) kvaliteter.

25 Fornyelse & nedrivning _ HVORHEN HVORHEN _ Fornyelse & nedrivning Opmærksomhedspunkter Vær MULIGE EFFEKTER EFTER INDSATSEN Hvad er de fysiske konsekvenser af indsatsen, og hvordan kan de tænkes ind fra starten? IDENTITET OG UDVIKLING Hvilke potentialer berører indsatsen i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling lokalt? Det er vigtigt at overveje, hvad de I forhold til at skabe en helhedsorienteret tilgang er det vigtigt at lokale konsekvenser af indsatsen er, og hvordan de kan bidrage til at styrke over veje, hvordan lokale historier og stedets kvaliteter. Indsatsen kan stedets identitet kan aktiveres i indsatsen. Bygges der videre på allerede opmærksom skabe bedre pladser i byerne, adgang til naturen, bedre trafik og bedre eksisterende værdier, forbedrer man muligheder for social fællesskaber mm., også den lokale sammenhængskraft og og det er afgørende at tage stilling til de øger borgernes tilknytning til indsatsen, fysiske konsekvenser tidligt. og øger muligheden for socialt, kulturelt og økonomiske bæredygtige projekter 46 på efter indsatsen er forbi. 47 Den følgende side indeholder muligheder og udfordringer, der kan være relevante at overveje og inddrage tidligt i indsatsen:

26 Fornyelse & nedrivning Fornyelse & nedrivning Inspiration Eksempler fra andre 48 kommuner 49

27 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Lokale kræfter blev aktiveret i kortlægningen af Fasterholt Mette Berggren, sektionsleder i Planafdelingen i Herning Kommune 50 Fasterholt i Herning Kommune er en de problematiske ejendomme blev udpeget. 51 vejkantsby, der er vokset op omkring Det havde stor betydning, at kortlæg- krydset af en hovedvej og en jernbane. ningen foregik i dialog med de lokale og, Ligesom i mange andre kommuner er at de var med til at udpege ejendomme, særligt ressourcestærke borgere flyttet forklarer Mette Berggren, sektionsleder i fra landdistriktet og landsbylivet til Planafdelingen i Herning Kommune. Hu- fordel for et liv i storbyen. Udviklingen sene blev efter processen kategoriseret har sat sit fysiske aftryk i form af de i fem typer lige fra bevaringsværdigt til tomme, forfaldne boliger langs de kan undværes. store hovedveje. I et samarbejde mellem den lokale borgerforening og Herning Kommune fik en rådgivningsvirksomhed til opgave at lave en udviklingsplan for Fasterholt for at imødekomme udfordringen. I udviklingsplanen var en kortlægning af bygningsmassen et vigtigt afsæt for det videre arbejde. En essentiel del af processen bestod i afholdelse af et planværksted i Fasterholt Forsamlingshus med lokale beboere og aktører, foruden en byvandring med lokale, hvor I den videre udvikling af Fasterholt har det haft stor betydning, at beboerne i landsbyen har følt et personligt ansvar over for kortlægningen. Og Borgerforeningen bruger kortlægningen aktivt i landsbyens udvikling gennem at opkøbe en del af de udpegede huse, renovere dem og gennem at plante træer i hovedgaden på private grunde, finansieret af grundejerne selv. Det har skabt stolthed blandt beboerne i Fasterholt, at de selv har skubbet så mange initiativer i gang, siger Mette Berggren. Det har skabt stolthed blandt beboerne i Fasterholt, at de selv har skubbet så mange initiativer i gang

28 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Temaplaner skaber overblik og identitet Svaret på den ujævne detaljeringsgrad er blevet en samlet kortlægning af 45 landsbyer som tillæg til en overordnet kommuneplan. Vejle Kommune kalder kortlægningerne for temaplaner, fordi der også redegøres for hver enkel landsbys profil og stedbundne kvaliteter. I temaplanen redegøres for landsbyens historiske udvikling, kulturmiljøer, byggeskik, landskabelig beliggenhed samt hvilke udfordringer og potentialer landsbyen står over for. Herudover er der også klare retningslinjer for hver enkel landsby. Teksten er suppleret af fotografier og kort, som beskriver byens afgrænsning og udpeger særegne steder og lokale potentialer såsom karaktergivende træer eller udsigt mod Vejle Fjord. Da kommunerne blev sammenlagt Temaplanen har givet os et overblik over Temaplanen har givet i 2007, stod man i Vejle Kommune landsbyerne, som er vigtigt for planlægningen os et overblik over lands i en større kommune siger Søren med meget forskellige kortlægninger byerne, som er vigtigt for af landsbyerne. Mens nogle var Nelleman, byplanlægger i Teknik og Miljø 52 registreret på et detaljeret niveau i Vejle Kommune. Det er både blevet nem- planlægningen i en større 53 haltede andre efter. Der manglede kommune en ensrettet kortlægning. Søren Nellerman, byplanlægger i Vejle Kommune mere for medarbejdere i kommunen at orientere sig i et samlet materiale og for landsbyborgerne at finde informationer om og retningslinjer for deres landsby. Kortlægningen og temaplanen hjælper til at vurdere og prioritere, hvad der er vigtigt at bevare og hvilke områder, der behøver mindre regulering. Selve processen med at kortlægge foregik som en vekselvirkning mellem at se på kort og billeder og registrere ude i marken. For at få det historiske aspekt med, blev der undervejs taget kontakt til lokalhistoriske arkiver. Som en opmuntring til lokalsamfundet om at debattere, hvad det gode liv i landsbyerne er og kan blive i fremtiden, blev kortlægningen formidlet gennem en række artikler i Vejle Amts Folkeblad. Vi ville diskutere om det gode ved en landsby også kan være, at den er lille med få, men værdifulde, funktioner fortæller Søren Nelleman.

29 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Landdistriktspolitik med forankring Det brugerdrevne element i landdistriktspolitikkens tilblivelse har skabt en høj grad af lokal forankring. Otto Lægaard, projektleder i Thisted Kommne Thisted Kommune har, som mange af landets andre landdistriktskommuner, oplevet udfordringen i at borgere fraflytter og efterlader et landskab med forladte huse. På den baggrund udarbejdede kommunen i 2007 en selvstændig landdistriktspolitik. I politikken er visionen for kommunen defineret som et sted, hvor alle generationer har mulighed for at udfolde deres liv i landdistrikterne gennem en lokalt forankret udvikling. Vi erkendte fraflytningsproblemet tidligt og fik de konkrete problemstillinger ned på papir, fortæller Otto Lægaard, der er projektleder i Thisted Kommune og en del af den styregruppe, der skrev landdistriktspolitikken. Landdistriktspolitikken har fungeret som en solid baggrund for en målrettet nedrivnings- og forskønnelsesindsats. De beskrevne indsatsområder i landdistriktspolitikken er koblet til eksisterende fokusområder i kommunen såsom erhverv, bosætning, turisme, fritid og kultur samt natur og miljø. Herudover er indsatsområderne beskrevet og prioriteret på baggrund af borgermøder i hele kommunen, spørgeskemaer og en analyse af kommunens i alt 50 landsbyer. Det brugerdrevne element i landdistriktspolitikkens tilblivelse har skabt en høj grad af lokal forankring, lyder det fra Otto Lægaard. I dag er Thisted Kommune kommet et ekstra stykke med en strategisk orienteret nedrivningsindsats, bl.a. fordi det er lykkedes at sætte udfordringen på den politiske dagsorden tidligt og koble indsatsen til eksisterende fokusområder.

30 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Pust liv i landdistriktet Det giver noget helt særligt at tage ud til 56 stederne, se på dem 57 og drøfte mulighederne sammen. Det brugerdrevne innovationsprojekt Liv i Landdistriktet har samlet frivillige, politikere og kommunalt ansatte om at puste nyt liv i landdistrikterne. Med midler fra både Landdistriktspuljen og Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg har projektet sat landdistrikternes udfordringer på dagsordenen i det politiske og det lokale arbejde. Formålet med projektet har været at sætte gang i en dialog om, hvordan vi kan styrke landsbyerne og synliggøre de lokale kvaliteter for omverdenen, fortæller landdistriktskoordinator ved Tønder Kommune, Kia Fog Kristensen. På baggrund af den fælles dialog på tværs af kommune og borgere er der iværksat lokale udviklingsprocesser med udgangspunkt i borgernes egne idéer og behov. I en landsby har man f.eks. styrket muligheden for oplevelser i egnens natur. En metode, der har været anvendt med stor succes er busture kaldet Tour de Tønder rundt i den geografisk set store kommune. Både med aktører inden for turisme og erhverv, men også med kommunens landdistriktsudvalg - og senest er en bustur planlagt med lokale borgere som passagerer. Det giver noget helt særligt at tage ud til stederne, se på dem og drøfte mulighederne sammen. Det giver et langt bedre kendskab til de lokale udfordringer og en stolthed over de muligheder landsbyerne gemmer på, lyder det fra Kia Fog Kristensen. Kia Fog Kristensen, distrikts - koordinator ved Tønder Kommune

31 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Landsbyplaner skaber lokale projekter I fem landsbyer på det østlige Møn i Vordingborg Kommune arbejdes der Det er lige så vigtigt, 58 strategisk med at håndtere udfordringen med affolkning og tomme bygning arealer, der opstår efter der skal tage ejerskab til disse projekter. hvad der skal ske med de 59 er. Projektet viser, at der kan opstå en høj grad af ejerskab og forankring en nedrivning - og det er lokalt i processen gennem tæt samarbejde med beboerne i landsbyerne. ejerskab til disse de lokale, der skal tage projekter Projektet er en strategi for de fem landsbyer, der ligger langs Klintevej på vej til Møns Klint. Op til 1/3 af indbyggerne forlader Østmøn indenfor 10 år og efterlader mange tomme huse. Strategien skal udvikle konkrete planer for at skrumpe de fem østmønske landsbyer, fortæller projektleder Rosa Philippine Schollain Birckner, Vordingborg Kommune. Og hun fortsætter: Strategien skal pege på, hvad der er vigtigt at bevare, nødvendigt at nedrive og lige så vigtigt, hvad der skal ske med de arealer og nye byrum, der opstår efter en nedrivning. Det er ikke mindst her, at de lokale ildsjæle kommer ind i billedet, for de frigjorte grunde skal inddrages i bymiljøet, og det er de lokale, Den lokale dialog er sket igennem en lokal følgegruppe og ved etablering af et projekthus. Huset, der er opkøbt af kommunen og ellers skulle nedrives, fungerer som lokalt samlingspunkt for Østmøn. Med lokale frivillige ildsjæle-kræfter er der blevet indrettet kontor, mødelokale og udstillingsrum. Kommunen driver ejendommen i to år, og planen er derefter at borgerne skal overtage husets drift og vedligeholdelse, hvis der stadig er behov. Flere delprojekter er opstået som idéer, der er blevet indleveret og drøftet i projekthuset, hvor kommunens projektleder har siddet to dage om ugen. Det arbejde har haft mange knopskydninger, og det skyldes ikke mindst, at lokalbefolkningen har været gode til at bakke op om landsbyprojektet, siger Rosa Philippine Schollain Birckner. Rosa Philippine Schollain Birckner, projektleder i Vordingborg Kommne.

32 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Prioritering af kondemnering Som løsning valgte Mariagerfjord Kommune at prioritere en boligsocial indsats og følge op med kondemnering. Tilgangen resulterede i kondemnering af 110 ejendomme og 62 genhusninger af beboere, hvor en boligsocial medarbejder stod for kontakten til ejer eller lejer i det pågældende dårlige hus. På den måde ryddes ikke blot op i det fysi- Det har været helt centralt 60 I Mariagerfjord Kommune har der ske miljø, men samtidig støttes udsatte for tilgangen, at vi har været en tilvækst af bysamfund med borgere i at få en bedre bolig. I og med at husket det menneskelige 61 fysiske og sociale udfordringer: En beboerne følte sig imødekommet, resulterede tilgangen i en let genhusnings- stor andel af bygningerne i vores bysamfund aspekt. var i dårlig stand, hvilket proces. Den boligsociale medarbejder Jesper Vraa Andersen, Teknik og Byg i Mariagerfjord Kommne. havde en negativ indflydelse på den havde en opsøgende tilgang med kontakt fysiske kvalitet, forklarer afdelingsleder til hjemmehjælpere og andre socialar- i Teknik og Byg i Mariagerfjord bejdere med jævnlig kontakt til beboerne Kommune, Jesper Vraa Andersen om i de berørte boliger. Det har været helt situationen. De dårlige og forfaldne centralt for tilgangen, at vi har husket bygninger kunne ikke umiddelbart rives det menneskelige aspekt, udtaler Jes- ned eller renoveres af kommunen, per Vraa Andersen. fordi de stadig var beboede. Kondemneringerne og den boligsociale indsats har geografisk set været spredt i hele kommunen, hvor de lavest hængende frugter er blevet høstet først. Der arbejdes nu på en fremadrettet strategi for, hvordan de efterfølgende tomme grunde skal genanvendes, således at kommunens ambition om at skabe livskvalitet for borgere gennem gode fysiske rammer bliver forløst på alle niveauer.

33 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Koordinering gav form til aktivt byrum 62 Vi får revet diskoteket 63 ned for indsatspuljemidler og efterfølgende anlagt et grønt fællesareal for områdefornyelsesmidler. Førhen blev man ved ankomsten til Kolind mødt af et tomt, træt diskotek i afblegede lyserøde farver. Bygningen gav indtryk af en by, der var stagneret og i forfald. Et stærkt ønske blandt kommune og lokale borgere om at skabe en bedre ankomst og et mere levende rum i byen resulterede i en kombination af en igangværende områdefornyelse med nedrivning. Udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune Alette Lene Skov-Hansen har haft blik for synergieffekten ved at pulje indsatser: Vi fik revet diskoteket ned for indsatspuljemidler og efterfølgende anlagt et grønt fællesareal for områdefornyelsesmidler. Med sin placering i sammenhæng med Kolinds Ungdomsskoles arealer, hvor yderlig nedrivning af to barakker har skabt plads til et boldbur, fungerer grunden i dag som et aktiverende rum for hele byens ungdom. Udover at forbedre den udefrakommendes ankomst til Kolind har det været et vigtigt formål med den kombinerede indsats at samle byen. Alette Skov-Hansen forklarer: Krydset, hvor det tidligere diskotek lå, er et vigtigt knudepunkt i Kolind. Det forbinder et fysisk og mentalt skel mellem landsbyen Kolind og stationsbyen Kolind. Den koordinerede og centrerede indsats har givet et nyt aktivt samlingspunkt. Alle fire hjørner af krydset har fået en kærlig hånd og opgradering i kraft af en koordinering af midler fra både bygningsfornyelse, indsatspulje og områdefornyelse. Alette Lene Skov-Hansen, udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune

34 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Bevaringsstrategier i tre landsbyer 64 Kulturarven er med til 65 at gøre os attraktive som turistdestination. Et potentiale, som det er vigtigt at satse på. I Faaborg-Midtfyn kommune har man samtidig med nedrivning også satset på renovering i kommunens landsbyer. I de tre landsbyer Nørre Broby, Brobyværk og Esp er bevaringsværdige huse renoveret ud fra en bevidst strategi om at sikre den særlige lokale kulturarv og tiltrække turister. Det har været en politisk beslutning, at der kan søges støtte til bevaringsværdige huse over hele kommunen. De gemmer på en vigtig kulturarv, som vi nødig vil miste, fortæller planlægger i Faaborg-Midtfyn Kommune Trine Hedegaard og fortsætter: I Nørre Broby, Brobyværk og Esp har vi arbejdet med renovering strategisk ved først at undersøge hvor behovet var størst og derefter koncentrere en renoveringsindsats langs hovedgaden. I Faaborg-Midtfyn Kommune har man politisk prioriteret kulturarven og valgt renoveringssagerne til ud fra en idé om, at de bevaringsværdige huse gemmer på et potentiale. Trine Hedegaard fortæller: Kulturarven er med til at gøre os attraktiv som turistdestination. Et potentiale, som det er vigtigt at satse på. Trine Hedegaard, planlægger i Faaborg-Midtfyn Kommune

35 Fornyelse & nedrivning _ EKSEMPEL EKSEMPEL _ Fornyelse & nedrivning Inspiration Internt netværk deler viden og fordeler opgaver Vi kenden hinanden godt og vi har en fælles forståelse for, hvem der gør hvad, 66 og hvordan vi håndterer forskellige problemstillinger. 67 I Hjørring Kommune er arbejdet med nedrivning organiseret omkring en løs men forpligtende gruppe af medarbejdere fra hele kommunen heriblandt fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Borgmestersekretariatet, Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen og Jura. hvor vi kan finde svar på hvilke spørgsmål. Udover at sidde med i det interne netværk har Bente Mouritzen overblikket over indsatsen og hovedansvaret for processen herunder at finde frem til relevante ejendomme, opbygge en dialog med ejere/beboere og vurdere, hvorvidt en ejendom passer ind i kommunens strategi for nedrivning. Bente Mouritzen, planlægger i Hjørring Kommne. Planlægger Bente Mouritzen er en del af det interne netværk sammen med omkring tolv andre medarbejdere. Hun fortæller om fordelen ved organiseringen: Vi deler gode råd og benytter os meget af at ringe til hinanden undervejs i en nedrivningsproces. Hvis jeg fx har brug for viden om en beboer er pensionist, så ringer jeg til min kollega i Ældreforvaltningen. Eller hvis en sundhedsplejerske støder på dårlige forhold ved et hjemmebesøg, ringer hun til mig. Vi ved, Det interne kommunale netværk har været et bevidst tiltag og fungeret effektivt lige fra starten af indsatsen: Vi kender hinanden godt og vi har en fælles forståelse for, hvem der gør hvad og hvordan vi håndterer forskellige problemstillinger, forklarer Bente Mouritzen. Er der eksempelvis tale om skimmelsvamp i en ejendom, går sagen til Bygningsafdelingen, og på den måde fordeler sagerne sig efter hvilken lovgivning, de retter sig imod.