Leverandør af varme og strøm

Transkript

1 FOTO: NIS KROG FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Leverandør af varme og strøm LADELUND. Forleden kørte en kranvogn ind på gårdspladsen ved Ladelund Ungdomsskole. På ladet var den container, der indeholder skolens ny minikraftvarmeanlæg. Anlægget skal i fremtiden levere varme og strøm til ungdomsskolen og de omkringliggende huse. Mere side 4 Blandt de mindste MEDELBY. Med to faste lærere og 15 elever hører Medelby Danske Skole til blandt de mindste. - Godt nok er vi en lille skole. Men vi kan noget, en stor skole ikke kan, siger skoleleder Kaj Henken. Hvad det er, de kan, tog Fokus til Medelby for at finde ud af. Mere side 8 Tidsplanen holder FOTO: MARTINA METZGER ØKONOMI Renovering koster millioner LÆK. Nødvendige reperationer på de danske skoler rundt om i Sydslesvig vil i de kommende år belaste Skoleforeningens budget. Teknisk Afdeling har lavet en liste med ti tage, der skal repareres i 2008, hvilket alene kommer til at koste 1,1 millioner euro. Mere side 3 JUBILÆUM 25 år med dansk efterskole LADELUND. For nylig fejrede Ladelund Ungdomsskole sin 25 års fødselsdag. Godt 140 indbudte gæster tog del i festlighederne på dagen, der også var»efterskolernes dag«. Mere side 7 Byggeriet af A. P. Møller Skolen er nu så langt fremme, at man efterhånden kan fornemme, hvordan den færdige skole kommer til at se ud. SLESVIG. For et år siden var der ikke meget at se på det stykke jord på den tidligere kasernegrund»auf der Freiheit«, der skal danne rammen om Sydslesvigs nyeste danske skole - A. P. Møller Skolen. Meget er dog sket siden da. Faktisk er byggeriet så fremskredent, at der forleden blev holdt rejsegilde for håndværkere og arkitekter samt forskellige firmaer, der har med byggeriet at gøre. Ved rejsegildet kunne arkitekt Peter Poulsen fra Lindø Byg A/S fortælle, at arbejdet med at få den ny fællesskole med gymnsial overbygning færdig til tiden ser ud til at lykkes. - Vi er i god tid og har nået det, vi skulle, sagde Peter Poulsen. Dermed skulle skolen med garanti være klar til at tage imod de første elever efter sommerferien næste år. På nuværende tidspunkt er skolens vest- og østfløj bygget i tre etager, ståldragerne til taget over idrætshallen er på plads og udendørsanlæggene - blandt andet idrætsanlægget - er ved at tage form. Når skolen står færdig i august 2008, vil den kunne rumme omkring 625 elever. HISTORIEFORTÆLLING Frisisk deltagelse ved DM RISUM. 11-årige Jan Henrik Simon fra 6. klasse på Risum Skole/Risem Schölj vandt i begyndelsen af oktober den regionale højtlæsningskonkurrence på Centralbiblioteket i Flensborg og kvalificerede sig dermed til de danske mesterskaber i højtlæsning. Fokus fulgte Jan Henrik på hans tur til Danmark. Mere side 5 Ingen fremtidig 9. klasse i Bredsted AFGØRELSE Skoleforeningens Styrelse besluttede onsdag aften at placere Bredsted Danske Skole i en ny fællesskolestruktur, hvilket betyder, at skolens 9. klasse falder bort. FOTO: POVL KLAVSEN KONSULENTARBEJDE En skolekonsulent fortæller FLENSBORG. Hvad gemmer der sig egentlig bag titlen»skolekonsulent«? Det fortæller Kirsten la Cour i denne udgave af Fokus. I snart 35 år har hun været en af Skoleforeningens fagkonsulenter. Mere side 6 FLENSBORG. Efter måneder med læserbreve for og imod en ændring af Bredsted Danske Skoles nuværende status som hovedskole, brevkorrespondance og møder mellem Skoleforeningen og skolen i Bredsted, skulle Skoleforeningens Styrelse onsdag aften i denne uge tage stilling til, hvordan skolen skal se ud i fremtiden. Omkring 100 elever og forældre fra Bredsted var onsdag aften mødt op foran Skoleforeningens kontorer på Stuhrs Allé i Flensborg. Godt 250 underskrifter Det havde fået omkring 100 elever og forældre til at tage til Flensborg for at give udtryk for deres mening - at skolen bør bevares i dens nuværende form. Med fakler og lanterner samlede delegationen sig foran Skoleforeningens kontorer på Stuhrs Allé for at aflevere resultatet af en underskiftindsamling til fordel for bevarelse af skolen, som den ser ud i dag. På grund af besøget fra Bredsted afbrød Styrelsen for en stund mødet og gik ud for at modtage de godt 250 indsamlede underskrifter. Desuden overrakte formanden for elevrådet i Bredsted, Linnea Lütt, et bundet hæfte med titlen»til minde om Bredsted Danske Skole«til Skoleforeningens formand Lone Schuldt, hvorefter Styrelsen fortsatte sit møde, og delegationen fra Bredsted drog hjem igen. Ny struktur Efter Styrelsens møde stod det dog klart, at Bredsted Danske Skole i fremtiden ikke kan beholde 9. klasse, som var kravet fra Bredsted. Efter lange drøftelser besluttede en enig StyreIse at placere Bredsted Danske Skole i en ny fællesskolestruktur, hvor skolen fremover kommer til at bestå af en grundskole, der omfatter 1. til 4. klassetrin samt udstationerede fællesskoleklasser på 5. til 8. klassetrin fra A. P. Møller Skolen i Slesvig. Mere i lederen på side 2

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november LEDER Bredsted Danske Skole i en ny skolestruktur En enig Styrelse har efter en lang drøftelse på sit møde onsdag den 31. oktober 2007 besluttet at indplacere Bredsted Danske Skole i en ny fællesskolestruktur, hvor skolen fremover kommer til at bestå af en grundskole, der omfatter klassetrin samt udstationerede fællesskoleklasser på klassetrin fra A.P. Møller Skolen. Beslutningen indebærer, at skolen i løbet af skoleårene 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 afvikler sine nuværende hovedskoleklasser på klassetrin. I forlængelse heraf vil de kommende klasser på klassetrin på Bredsted Danske Skole pr. 1. august 2008 få status af Gemeinschaftsschulklassen, der er udstationeret fra A.P. Møller Skolen i Slesvig. Styrelsens beslutning er truffet på baggrund af en intensiv dialog og udveksling af synspunkter med Samarbejdsrådet, forældre og medarbejdere fra Bredsted Danske Skole. For Styrelsen er det vigtigt at påpege, at Bredsted Danske Skole i den nye fællesskolestruktur hermed kan bibeholde et udelt forløb til og med 8. klassetrin. Fra 9. klasse fortsætter eleverne enten på Husum Danske Skole eller på A.P. Møller Skolen i Slesvig, idet forældrene selv træffer beslutning om, hvilken skole deres barn skal fortsætte på. Egernførde får ny skoleleder EGERNFØRDE. I 18 år havde han Jes Kruse-Skolen i Egernførde som arbejdsplads, forlod skolen for en kort bemærkning, og nu er Peter Olesen Müller tilbage i folden - denne gang som skoleinspektør. Peter Olesen Müller afsluttede sin lærereksamen ved Kolding Seminarium i 1980, hvorefter han blev ansat i en lærerstilling ved Kaj Munk-Skolen i Kappel. Den 1. august 1987 flyttede han til en stilling som lærer ved Jes Kruse-Skolen, hvor han pr. 15. oktober 2000 blev udnævnt til viceskoleinspektør. I 2005 forlod Peter Olesen Müller Egernførde og rykkede de omkring 20 kilometer nordvestpå for at varetage opgaven som skoleinspektør ved Gottorp-Skolen i Slesvig. Peter Olesen Müller, som bor i Flækkeby, er 51 år, gift og far til to. Han er tiltrådt stillingen som skoleinspektør pr. 1. november og afløser Klaus Pløen, som også pr. 1. november er blevet ansat som afdelingsleder for A. P. Møller Skolens fællesskole i Slesvig. ARKIVFOTO Peter Müller Olesen tiltrådte pr. 1. november som ny skoleinspektør på Jes Kruse-Skolen. ARKIVFOTO Styrelsen er bekendt med, at Samarbejdsrådet og forældrene har haft et udtalt ønske om at bibeholde et forløb til og med 9. klassetrin. Dette ønske kan Styrelsen ikke imødekomme, da det af sociale, pædagogiske og faglige grunde er vigtigere at sikre et forløb på mindst to år på enten Husum Danske Skole eller A.P. Møller Skolen for de elever, der stiler efter at tage en afslutning efter 10 års skolegang - herunder den elevgruppe, der bliver omfattet af den»flexible Ausgangsphase«. Derved er der i beslutningen taget højde for, at langt de fleste elever kan opnå et toårigt forløb efter 8. klassetrin. Til beslutningsgrundlaget hører, at Styrelsen er nødt til at reducere udgifter, hvor det er muligt. Ved at samle eleverne fra Bredsted i Husum og Slesvig efter 8. klasse sikres, at de forhåndenværende resurser udnyttes optimalt. For forældrene i Bredsted har det været vigtigt, at deres børn så vidt muligt undervises i udelte forløb. Dette tilgodeser Styrelsen i meget høj grad med den nuværende beslutning om at bibeholde et udelt forløb på Bredsted Danske Skole til og med 8. klassetrin. Med den nye skolelov vil det være muligt at gennemføre flere udelte forløb på alle vore fællesskoler. Styrelsen er parat til at drøfte de muligheder, den nye skolelov giver for at oprette udelte forløb på klassetrin på de kommende fællesskoler. På trods af at forældrene ved Bredsted Danske Skole har ønsket sig en anden beslutning, er det styrelsesmedlemmernes håb, at man vil respektere den trufne afgørelse. Hvis du er god til at spille på violin, kan du være en af dem, Frederiksstad-Orkestret leder efter. På jagt efter musikere FREDERIKSSTAD. I august næste år arrangerer de danske organisationer i Sydslesvig i forbindelse med indvielsen af A. P. Møller Skolen en dansk kulturuge i Slesvig. Blandt indslagene bliver en musicaludgave af H. C. Andersens eventyr»snedronningen«med musik af Ole Dahl og tekst af Connie Koch Rasmussen. I den forbindelse bliver det Frederiksstad- Orkestret, der består af 27 nuværende elever på Hans Helgesen-Skolen, forældre og tidligere elever, der kommer til at danne de musikalske grundsten i musicalen. - Det betyder, at vi får brug for at udvide orkestret, siger orkestrets leder, Bente Stenger, som derfor har indledt jagten på musikere. Orkestret søger dygtige amatørmusikere - særligt strygere - fra hele Sydslesvig. Så hvis du mener, at det lige er noget for dig, er du velkommen til at kontakte skoleleder på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad, Bjarne Wullf, på telefonnummer 04881/261. Audition finder sted i begyndelsen af december. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Klaus Nielsen Tlf.: fokus@skoleforeningen.de Union Bank BLZ.: Kontonummer: 11355

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november fra det seneste fællesrådsmøde: Ændring i fordelingen af dansk- og tysktimer UNDERVISNING For at forbedre læsefærdigerne i dansk ændres timefordelingen i dansk og tysk fra næste skoleår. LÆK. Fra og med næste skoleår bliver der flere tysktimer i 1. til 4. klasse på de danske skoler i Sydslesvig. Til gengæld øges antallet af dansktimer fra 5. klasse. Det besluttede fællesrådet på det seneste fællesrådsmøde, der blev afholdt på Læk Danske Skole. Begrundelsen for ændringen af timefordelingen skyldes en undersøgelse, som Skoleforeningens udvalg for sprog og læsning har været i gang med siden Udvalget har blandt andet set på de læseprøver, der er blevet foretaget i grundskolerne, og som tidligere har været offentliggjort i Fokus. Kurven knækker i 5. klasse Prøverne viser, at elevernes læsefærdigheder i dansk i de første fire skoleår ligger over gennemsnittet i Danmark. Derimod knækker kurven efter 4. klassetrin. - Fra 5. klasse slår læsefærdighederne ikke længere til, sagde skolekonsulent Lisbet Mikkelsen Buhl, som er medlem af udvalget for sprog og læsning, der derfor har foreslået flere dansktimer fra og med 5. klasse. En svær opgave Den ændrede timefordeling været har noget af en opgave for udvalget. For det første har man villet undgå at sætte det ugentlige timetal op for ikke at belaste eleverne yderligere, da de i forvejen skal lære et sprog mere end deres kammerater i de offentlige tyske skoler. For det andet skulle der ikke skæres ned på tysk-undervisningen. Og for det tredje må de kreative fag som musik og kunst ikke udvandes ved at implementere sprogundervisning i dem. Med den ændrede timefordeling er opgaven blevet løst: Fra 1. til 4. klasse vil elevernehave færre dansktimer, da deres danske læsefærdigheder er gode.»hullet«fyldes op med flere tysktimer. Efter 4. klassetrin byttes der om på fordelingen, så elevernes danske læsefærdigheder styrkes på de klassetrin, hvor læsefærdighederne er svækket. Den ændrede timefordeling træder i kraft fra næste skoleår. FOTO: SEBASTIAN IWERSEN På fællesrådsmødet i Læk præsenterede Lisbet Mikkelsen Buhl, der er medlem af Skoleforeningens udvalg for sprog og læsning, forslaget til ændring af timefordelingen. Planer om førskolegrupper i Slesvig FOTO: LARS SALOMONSEN Hvis Skoleforeningens projekt bliver vel modtaget, vil børnehavebørnene i Slesvig komme til at stifte bekendtskab med skolen et år tidligere. MODELFORSØG For at gøre det nemmere at integrere børnehavebørnene i skolemiljøet planlægger Skoleforeningen som et forsøg at oprette førskoleklasser i Slesvig. LÆK/SLESVIG. En glidende overgang til skolelivet for førskolebørnene og flere vuggestuepladser. Det er, hvad et projekt i Slesvig, som Skoleforeningen for tiden er i gang med at forberede, gerne skulle munde ud i. Projektet blev præsenteret af børnehavechef Birgit Messerschmidt på det seneste fællesrådsmøde, og går ud på at flytte førskolebørnene og deres pædagoger over på skolen for at oprette førskolegrupper. Tanken bag initiativet er, at det vil gøre det nemmere for børnene at integrere sig i skolemiljøet, hvis deres sidste børnehaveår foregår i skolens omgivelser, men fortsat under børnehavepædagogernes ansvar. Flere vuggestuepladser En ikke uvæsentlig sidegevinst ved denne ordning er ifølge Birgit Messerschmidt, at der skabes ledige lokaler i børnehaverne, hvor der i givet fald kan oprettes vuggestuepladser. - Hvis modelforsøget bliver en succes, kan ordningen måske indføres i hele Sydslesvig, sagde Birgit Messerschmidt. Det ville løse et stort problem for Skoleforeningen, der kan notere en stigende utilfredshed blandt forældrene med det lave antal danske vuggestuer i Sydslesvig. For tiden står 140 børn på Skoleforeningens venteliste til vuggestuepladser. Drøftelser i gang Det er planen, at modelprojektet deles op i to grupper. Den ene består af Bustrupdam og Gottorp Børnehaver, hvis ældste børn vil skulle gå i førskolegruppe på Gottorp-Skolen. Den anden består af Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave, Ansgar og Isted Børnehaver, hvis ældste børn, vil skulle gå på Hiort Lorenzen-Skolen. Der vil dog gå nogen tid endnu, inden modelforsøget kan gå i gang. Lige nu er Skoleforeningen ifølge børnehavechefen i gang med at drøfte ideen med det berørte personale og forældre. Millionudgift til reparationer af skoler RENOVERING Nødvendige reparationer vil komme til at belaste Skoleforeningens budget i de næste mange år. LÆK. Mange af Skoleforeningens bygninger trænger til en hjælpende hånd. Det kom frem på det seneste fællesrådsmøde. Samtidig er mange skoler bagud, når det gælder om at leve op til myndighedernes sikkerhedskrav på blandt andet el-området. Det betyder, at der skal bruges en stor sum penge på at udbedre skader og gøre skolernes el-installationer tidssvarende, og det vil belaste de næste mange års budgetter. Fortvivlelse Budskabet var derfor præget af fortvivlelse, da Skoleforeningens ansvarlige for bygninger, Ingolf Julius, gik på talerstolen på fællesrådsmødet. Ingolf Julius lagde ikke skjul på, at de mange alvorlige bygningsskader, der skal repareres, og alle de nye sikkerhedskrav, Skoleforeningen skal opfylde, står i diametral modsætning til den økonomi, Skoleforeningen har at gøre godt med. - Økonomisk set kan vi kun reagere, mens vi ingen mulighed har for at agere, sagde Ingolf Julius. En liste med tage Teknisk Afdeling har lavet en liste med ti tage, der skal repareres i Det kommer til at koste 1,1 millioner euro eller godt otte millioner kroner. - Nogle af dem skulle oprindeligt sættes i stand i år, men det viste sig, at renoveringen af Duborg-Skolen blev euro dyrere end antaget. Og den er ikke engang afsluttet endnu. Vi har stadig et faglokale på skolen, som ikke kan bruges, fordi der ikke er råd til at sanere det, sagde Ingolf Julius, som oplyste, at de ti tage kun er begyndelsen. - Når vi har arbejdet os frem til det sidste tag på listen, jamen så har vi minsandten endnu en liste med ti tage, der skal laves, sagde Ingolf Julius. Renoveringen af Duborg-Skolen har foreløbigt kostet euro mere end forventet. ARKIVFOTO

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november Ladelund investerer i miljøet MILJØFORBEDRINGER FOTOS: NIS KROG OG KLAUS NIELSEN I løbet af den seneste måned har Ladelund Ungdomsskole fået et mini-kraftvarmeanlæg samt nye lysstofrør - investeringer, der skal skåne miljøet og på sigt spare penge LADELUND euro eller godt kroner. Det er, hvad en orangefarvet metalkasse på to gange fire meter forventes at kunne spare Skoleforeningen i varme- og strømudgifter om året. I forbindelse med Skoleforeningens bestræbelser på at reducere udgifterne til el og varme, samtidig med at miljøbelastningen nedsættes, er det - efter at der i de seneste par år er blevet indsamlet informationer om de forskellige institutioners nuværende forbrug - blevet tid til at føre bestræbelserne et skridt videre. Den orange kasse, som forleden blev læsset af ved Ladelund Ungdomsskole, er et mini-kraftvarmeanlæg, som torsdag i sidste uge blev taget i brug for første gang. Anlægget skal levere varme og strøm til ungdomsskolen, Ladelund Danske Skole, de to skolers lærerboliger samt forsamlingshuset»kirkevang«. - I de timer om dagen, hvor der er spidsbelastning, er anlægget ikke i stand til at producere varme nok. Derfor vil vi stadig være afhængige af den eksisterende kedel som supplement. Til gengæld vil anlægget i de timer, da der ikke bruges så meget strøm, være i stand til at producere strøm nok til, at vi kan sælge det til el-værket. Så på den måde vil der alligevel være økonomi i det, siger Skoleforeningens miljøkonsulent, Nis Krog. Betalt sig selv på fire år Det ny mini-kraftvarmeanlæg kan producere 40 kilowatt i timen. Derudover sørger anlægget for, at forvarme det varme brugsvand til grader, hvilket også betyder en besparelse i forhold til tidligere. Anlægget, som er lavet Mini-kraftvarmeanlægget kan producere 40 kilowatt i timen. hos KVA-Diesel i Skjern i Danmark, har kostet ca euro. Ændringer i de eksisterende installationer har kostet ekstra knap euro. Det giver en samlet udgift på omkring euro. Med de nuværende energipriser vil anlægget have betalt sig selv om fire år. For at anlægget skal kunne fungere, skal den»fodres«med olie. Det foregår på den måde, at anlægget selv suger olie fra en stor olietank, når der er behov for det. - Faktisk ville vi allerhelst bruge svovlfattig fyringsolie. Men da det i øjeblikket skal hentes i Hamborg, ville det blive for dyrt i transport. Derfor vil der i starten blive brugt almindelig fyringsolie i den bedste kvalitet. Senere, har vi hørt, at den svovlfattige fyringsolie måske vil blive lettere at få fat på her i Slesvig-Holsten, hvis efterspørgslen stiger, siger Nis Krog. Kan køre på dyrefedt Anlægget er lavet således, at det er i stand til at fungere på andre brændselsformer. - Vi har lavet tests med blandt andet fedt fra mink, okser og ren palmin, og det har vist sig, at anlægget også kan køre på det, hvis bare fedtet er helt rent. Problemet er i øjeblikket, at animalsk fedt størkner, når det bliver afkølet. Derfor er det i øjeblikket for besværligt at bruge. Men når fremstillingen af alternativ brændsel bliver videreudviklet, vil det klart kunne lade sig gøre, siger manden, der har udviklet mini-kraftvarmeanlægget, Kurt Skolens gymnastiksal har fået nye lysstofrør. Det ny anlæg ankom til Ladelund på en kranvogn. Østergaard fra Skjern. Nis Krog vil ikke afvise, at flere skoler i fremtiden vil kunne drage nytte af lignende anlæg. - Vi har kig på andre skoler, hvor man med fordel kan udnytte et mini-kraftvarmeanlæg, siger han. 36 blev til 24 Anskaffelsen af mini-kraftvarmeanlægget er ikke den eneste nyanskaffelse i Ladelund. I ungdomsskolens gymnastiksal er lysstofrørene netop blevet udskiftet. Indtil nu har der siddet tre lysstofrør i hver af de 12 armaturer - i alt 36 lysstofrør - i salen. Disse er blevet udskiftet med 24 nye rør, så der nu kun er to lysstofrør i hvert armatur. De nye rør giver lige så meget lys som de gamle, samtidig med at de bruger mindre. Derudover ligner lyset i de nye rør almindeligt dagslys, hvilket betyder, at det er sundere at opholde sig i. Intro-kursus for Skoleforeningens nyansatte JARUPLUND. Torsdag og fredag i denne uge mødtes de nyansatte pædagoger og lærere ved de danske institutioner i Sydslesvig til sidste etape af det årlige introduktionskursus. Kurset, der inkluderer velkomst og introduktion, en orientering om det danske mindretal og dets organisationer, blev rundet af med et to dages internat på Jaruplund Højskole, hvor deltagerne skulle høre om de særlige promblemstillinger som pædagog og lærer i Sydslesvig. Torsdag morgen bød skoledirektør Anders Molt Ipsen kursusdeltagerne velkommen og orienterede om Skoleforeningens lovgrundlag og demokratiske system, hvorefter der blev arbejdet i emnegrupper med emnerne»samarbejde mellem børnehave og skole«og»skolestrukturen og gymnasiereformen«. Over middag blev der diskuteret»tosprogethed i mindretallet og i mindretallets institutioner«, og efter cafésamtaler i blandede grupper blev dagens kursusprogram afsluttet med en paneldiskussion om pædagogen og lærerens rolle som kultur-, identitet- og sprogbærer ved børnehavepædagog Andrea Noack fra Oksevejens Børnehave i Flensborg, skoleinspektør ved Vidingherreds Danske Skole i Nykirke, Jytte Andresen og adjunkt på Duborg-Skolen, Steffani Jansen. Efter at torsdag udelukkende bød på aktiviteter på højskolen, var fredag dagen, da deltagerne skulle på besøg i nogle af Skoleforeningens institutioner. Første stop var Bredsted, hvor børnehaveleder Morlyn Alberts og skoleinspektør Jens Ravnskjær viste rundt. Herefter gik turen til Husum Danske Skole, hvor skoleinspektør Else Tornbo fortalte om den ny fællesskole. Ekskursionsdagen sluttede tilbage på Jaruplund Højskole, hvor kursisterne efter frokost fremlagde en skriftlig og mundtlig evaluering af internatet. Herefter var det tid til at sige farvel. Kursister kunne vende hjemad med en masse nye input i baggagen. 40 kursister var forleden samlet på Jaruplund Højskole for at deltage i sidste etape af Skoleforeningens introduktionskursus for nyansatte. FOTO: KLAUS NIELSEN

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november Frisisk deltagelse ved DM i højtlæsning FOTOS: KLAUS NIELSEN HISTORIEFORTÆLLING 11-årige Jan Henrik Simon fra Risum Skole/Risem Schölj blev Sydslesvigs bud på en mester i højtlæsning i forbindelse med det årlige mesterskab i Danmark. FLENSBORG/VEJLE. Som en del af det danske kulturministeriums læselyst-kampagne afholder de danske biblioteker hvert år et dansk mesterskab i højtlæsning. Her i efteråret afholdes mesterskabet fjerde gang. Det starter på de enkelte skoler og afsluttes med en landsfinale. I begyndelsen af oktober mødtes derfor syv elever fra syv skoler i Sydslesvig på Centralbiblioteket i Flensborg. Med sig havde de hver en bog samt deres klassekammerater, som i dagens anledning gav den som fangrupper. De udvalgte repræsentanter fra de tilmeldte skoler i Sydslesvig skulle på Centralbiblioteket dyste om, hvem der skulle repræsentere Sydslesvig i den videre konkurrence. Afgørelsen var lagt i hænderne på tre dommere, der ud fra kriterier som»forståelse af teksten«,»stemmebrug«og»kontakt med publikum«skulle afgøre, hvem af de syv elever, der skulle gå videre til konkurrencerne i Danmark. Eksem og nordiske guder De tilmeldte skoler var i år Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg, Læk Danske Skole, Risum Skole/Risem Schölj, Skovlund-Valsbøl Danske Skole, Nibøl Danske Skole, Jens Jessen-Skolen i Flensborg samt Satrup Danske Skole. Én efter én læste deltagerne op af deres bøger, som spændte fra Bent Hallers»Silke«- om en pige med eksem, der første gang bader i havet, over Ole Lund Kirkegaards fortælling om»per og Bette Mads«til Lars-Henrik Olsens bog om den nordiske gudeverden»erik Menneskesøn«. Efter at dommerne havde gennemgået de syv præstationer, viste det sig, at 11-årige Jan Henrik Simon fra Risum Skole/Risem Schölj havde gjort størst indtryk. Men sin levende oplæsning fra Paul Stewarts bog»hvad dysterskoven gemte«blev kan kåret som vinder af konkurrencen og skulle derfor repræsentere Sydslesvig ved den videre konkurrence i Danmark. En dag for tidlig Torsdag den 11. oktober begav eleverne fra 5. og 6. klasse i Risum sig derfor til biblioteket i Vejle. Her skulle semifinalen afholdes med fem elever fra det sydøstlige Jylland og Sydslesvig - eller det vil sige: Det skulle den have været. For da delegationen fra Sydslesvig ankom til Vejle, viste det sig, at konkurrencen var flyttet fra torsdag til fredag. Den , der var blevet sendt ud til de deltagende skoler om ændringen af datoen, var ikke blevet sendt til Sydslesvig. Jan Henrik Simon er tidligere blevet nummer to i en højtlæsningskonkurrence, hvor teksten var på frisisk. Jan Henrik under oplæsningen, der blev optaget på video og vurderet dagen efter. - Det er vi naturligvis meget kede af, sagde leder af børnebiblioteket i Vejle, Jim Højberg, som foreslog to muligheder: Enten kunne Jan Henrik og resten af eleverne fra Risum komme igen dagen efter, eller også kunne oplæsningen blive optaget på video og blive vist i forbindelse med konkurrencen den følgende dag. Efter at have diskuteret mulighederne, valgte Risumdelegationen at lade Jan Henrik læse op for et videokamera. - Det havde naturligvis have været bedre, hvis det havde været den rigtige konkurrence, sagde Jan Henrik Simon, som dog ikke virkede alt for påvirket af situationen. Med sin bog i hånden, satte han sig til rette på stolen og serverede fortællingen om drengen Kvisth, der bor ude i skoven sammen med en flok skovtrolde. Både godt og skidt - Det virkede både godt og skidt, sagde Jan Henrik efter oplæsningen. - Godt fordi jeg ikke blev distraheret af nogen og skidt fordi, det havde givet lidt mere, hvis salen havde været fyldt, sagde han. Blandt tilskuerne i salen var Katia Ben Semane, som den følgende dag skulle bedømme de fem elever. Hun var positivt overrasket over Jan Henriks præstation. - Han har en enorm kropsformidling, hvilket ikke er noget, alle har. Så jeg jeg synes, han gjorde det superflot. Dog synes jeg, han læste lidt for hurtigt, sagde hun. Den næste dag blev den egentlige semifinale afholdt på biblioteket i Vejle. Efter fire oplæsninger og Jan Henriks video gik dommerne afsides for at træffe deres afgørelse. En afgørelse som de havde meget svært ved, da alle havde været utrolig gode. Vinderen blev Lærke Norlyk Hansen fra Kolding, som læste et meget dramatisk afnit fra Laura Trenters bog»snehulen«. Dermed blev det ikke til en finale-plads for Jan Henrik Simon i denne omgang. Finalen i årets højtlæsningskonkurrence finder sted i Århus den 15. november. Et musikdøgn i Bredsted FOTO: NINA SØRENSEN BREDSTED. Én gang om året mødes eleverne på 5. og 6. klassetrin fra de danske skoler i Vesterland, List, Frederiksstad og Bredsted og deres musiklærere til en fælles 24 timers musikoplevelse. Sådan har det været siden 1998, da de fire skoler for første gang valgte at mødes til et musikdøgn. Fælles for skolerne er, at de har få elever i klasserne. Da en gruppe musiklærere for ti år siden var samlet på et musiklærerkursus i Toftlund. Her faldt snakken på, hvorfor man ikke lavede noget sammen. Nye udfordringer - Vi syntes, at vores 5. og 6. klasser trængte til nye udfordringer, og så begyndte vi at diskutere muligheder, fortæller musiklærer ved List Danske Skole, Nina Sørensen. Snakken resulterede i arrangementet»24 timers musik«, der for nyligt blev afholdt for 10. gang - denne gang på Bredsted Danske Skole. 60 elever var mødt op for sammen at øve tre musiknumre, som dagen efter skulle munde ud i en koncert for hele skolen. I musiktimerne på de enkelte deltagende skoler er det ofte svært at øve større musikstykker, da en musikklasse ofte ikke består af ret mange elever. - For eksempel er det svært at synge tostemmigt med bare fire elever, siger Nina Sørensen. Helt anderledes ser det derfor ud, når de fire skoler mødes. - Med hensyn til instrumenter har vi en rimelig bredde, når vi slår os sammen. Det betyder, at vi blandt andet kan spille orkestermusik, siger Nina Sørensen. Forældre sørgede for maden I de 24 timer, arrangementet varer, opholder elever og musiklærere sig på skolen. Det meste af tiden bliver der øvet, men uden mad og drikke - og lidt søvn - duer helten som bekendt ikke. Derfor havde omkring ti frivillige forældre sørget for, at der var mad nok til deltagerne, når der ikke blev øvet i gymnsatiksalen. Efter en nats søvn og en god portion morgenmad var det derfor et oplagt ensemble, der kunne præsentere de tre numre, det havde øvet den foregående dag for alle elever på skolen i Bredsted. I år bestod repertoiret af sangen»det er fedt at synge«, Joan Osbournes store hit fra 1996»One of Us«samt disconummeret»fredag«til publikums udelte begejstring. Næste år finder musikdøgnet sted på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad. Og selv om Når man er flere, er der blandt andet mulighed for at synge to-stemmigt. flere skoler har spurgt, om de kan være med ved kommende arrangementer, vil det også i fremtiden kun være de fire oprindelige skoler, der mødes. - Vi har erfaret, at smertegrænsen for, hvor mange elever, der kan deltage, ligger på de omkring 60, hvilket betyder, at vi i øjeblikket har den passende størrelse, siger musiklærer på Hans Helgesen-Skolen, Ulrike Sokohl.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november En skolekonsulents historie KONSULENTARBEJDE Kirsten la Cour har i snart 35 år arbejdet som skolekonsulent i Skoleforeningen, hvilket betyder, at hun om nogen har oplevet udviklingen på undervisningsområdet i Sydslesvig. FLENSBORG. I begyndelsen af 1970erne gennemførte Skoleforeningen en strukturændring, som bl.a. omfattede etableringen af en ny skolekonsulentordning. Op gennem 1960erne havde Skoleforeningen en konsulentordning, hvor trefire lærere var ansvarlige for alle fag og fagområder. Nu blev det besluttet at sætte udvidet fokus på de enkelte fag og faglighed, så hvert fag - i princippet - skulle have en konsulent, og hvor dette ikke var økonomisk muligt en faglig medhjælp. - Efter forhandlinger med de bevilligende myndigheder og i samarbejde med repræsentanter fra Fælleslærerrådet kom den konsulentordning, som vi kender i dag i orden, siger fagkonsulent Tilknytning til hverdagen Det var i Efter dansk model blev der ansat en konsulent for hver af fagene dansk, tysk, engelsk, matematik og fysik/kemi. To konsulenter, der blev tilknyttet Skolepsykologisk Kontor, fik undervisningen af elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder som ansvarsområde. Erhvervs- og uddannelsesorientering og børnehaveområdet fik hver en konsulent, og så var der en faggruppe bestående af historie, kristendomskundskab, geografi og biologi - sammenfattet under fællesbegrebet orienteringsfagene -, der skulle varetages af én konsulent. - Den stilling søgte jeg, fik den og har arbejdet med de nævnte fire fag - plus de to, som siden kom til - i alle årene, fortæller Skolekonsulenterne er ansat i en kombinationsstilling. Arbejdstiden er delt mellem undervisning på én af skolerne og varetagelse af opgaverne som konsulent. Dette skal være med til at sikre, at konsulenterne bevarer tilknytningen til skolehverdagen og den virkelighed, der er elevernes og lærernes. Møderum med duplikator I dag har de sydslesvigske skolekonsulenter til huse i Centret for Undervisningsmidler på Stuhrsallé i Flensborg. I1973 lå den første skolecentral i Slesvig. - Den bestod ikke af meget andet end et møderum med nogle reoler og en kæmpestor duplikator, husker Kirsten la Cour. Skolekonsulenternes opgave bestod blandt andet i at tilbyde lærerne på de sydslesvigske skoler samtaler om materialer og metoder, pædagogiske eftermiddage med ideudveksling samt videreuddannelse. Størstedelen af videreuddannelse fandt sted på Danmarks Lærerhøjskoles afdelinger i Haderslev eller København. Den gang som nu var der dog fagområder, som ikke kunne dækkes af efter- og videreuddannelsestilbuddet. - Det blev derfor en af konsulentopgaverne at planlægge og til dels gennemføre kortere kurser, der målrettet var strikket sammen til vore skolers behov, siger Samtidig skulle der laves nye læseplaner. Skoleforeningens daværende læseplaner havde mest karakter af pensumoversigter, som stort set levede op til de krav og forventninger, der var til undervisningen dengang. Da det danske folketing i 1975 vedtog en ny skolelov, affødte det et omfattende arbejde med at lave læseplaner, der passede til den ny lov. Det havde afsmittende virkning på Sydslesvig. For at leve op til målsætningen om altid»at ligge så tæt op ad den til enhver tid gældende danske læseplan som muligt«, besluttede Skoleforeningens styrelse og direktion samme år at igangsætte arbejdet med at nyskrive målsætningen og indholdsangivelsen for skolevæsenet i Sydslesvig. Skoledirektøren indbød alle, der havde lyst til at være med i læseplanarbejdet, til at deltage. De forholdsvis nyansatte fagkonsulenter blev udpeget til at være sekretærer, og fik dermed mulighed for at arbejde detaljeret med fagene og den nyeste pædagogik. Fuld kraft I slutningen af 1970erne flyttede skolecentralen. Af flere grunde var lokalerne i Slesvig ikke længere helt velegnede, så man valgte at oprette Centralen for Undervisningsmidler i Stuhrsallé 33 i Flensborg, der den gang var et af SdUs fritidshjem. Lederen af fritidshjemmet var flyttet ud fra andensalen, så der kunne man indrette mødelokaler. På førstesalen kunne der blive plads til den voksende info-afdeling og et par kontorer. Kælderen kunne bruges som depot for klassesætsamlingen, og fritidshjemmet kunne beholde lokaliteterne i stueplanet. Således blev huset i Stuhrsallé et på mange måder meget levende hus, husker Kirsten la Cour, der som de andre skolekonsulenter fik en travl periode det kommende år. - Der var fuld kraft på debat og udviklingen. Det var på det tidspunkt ord som»gruppearbejde«,»emneuger«,»god udskoling«,»faglige ekskursioner«samt»problemorienteret«og»evaluering«begyndte at dukke op, og mange nye lærere var kommet til Sydslesvig. Samtidig var Skoleforeningens økonomiske rammer knap så stramme, som det er tilfældet i dag, siger FOTO: LARS SALOMONSEN Selv om Kirsten la Cour har været skolekonsulent i mange år, synes hun stadigvæk, jobbet er spændende, udfordrende og lærerigt. Udelt undervisning til 6. klasse I samme periode ønskede Skoleforeningen at gøre op med at dele eleverne efter 4. klasse. Man så en mulighed i det ny udspil om»orientierungsstufe«, som kom fra Undervisningsministeriet i Kiel. Derfor ansøgte man om, at alle elever i de danske skoler fik mulighed for at gå i»orientierungsstufe«(5. og 6. klasse) på den skole, de var indskolet. Dermed blev grundskolens forløb seksårigt og ikke fire-årigt. - Efter mange forhandlinger imødekom Undervisningsministeriet ansøgningen, og siden har vi haft den velkendte, udelte undervisning til og med 6. klasse, siger - For at godkende Skoleforeningens forslag om udelt undervisning til 6. klasse, krævede ministeriet, at der på de danske skoler blev indført koordinerende prøver i 5. og 6. klasse - de såkaldte M5/M6-opgaver i fagene dansk, tysk, engelsk og matematik. Disse opgaver udfærdigede skolekonsulenterne i samarbejde med nogle lærere, som underviste i de pågældende klasser. Opgaverne blev senere evalueret af kolleger fra hele Sydslesvig, hvilket gav god mulighed for dialog mellem konsulenter og lærere, fortæller Samfundsorientering Efter dansk model og med afsæt i tysk lovgivning besluttede Skoleforeningen i 1970erne at indføre faget»samfundsorientering«. Kirsten la Cour deltog i arbejdet med at beskrive intentionerne bag og målsætningen for dette ny fag. I samarbejde med nogle lærere skrev hun læseplanen, som kom til at gælde hovedskolens 8. klasse med to timer pr. uge, 9. klasse med tre ugentlige timer uge og realskolens 10.klasse med to timer om ugen. Det betød også, at der skulle laves kurser for de lærere, der skulle undervise i det ny fag. - Det var fantastisk spændende og udbytterigt for både kursister og instruktører, tør jeg godt sige, og vi fik en rigtig dygtig stab af samfundsorienteringslærere, siger Natur/teknik Sidste skud på stammen af fag inden for Kirsten la Cours arbejdsområde er natur/teknik, som i slutningen af 1990erne erstattede fagene geografi og biologi i grundskolen. Som tidligere var indførelsen af et nyt fag forbundet med læseplansskrivning, udvikling og gennemførelse af kurser og introduktion af nye materialer. - Det er blevet til mange timers samvær med aktive og interesserede lærere, der har eksperimenteret i laboratoriet, lavet mad over bål og set store dele af Sydslesvig med naturvidenskabelige øjne, siger - Jeg vil godt påstå, at fagligheden også på dette område er høj i vore skoler, og at undervisningen varetages af lærere, der gør meget for at holde sig ajour og blive stadig dygtigere, lyder det fra konsulenten. Henvendelser fra kollegerne I årenes løb har skolekonsulenternes arbejde ændret sig fra primært at være opsøgende til, at lærerne henvender sig til konsulenterne. - I de første mange år var jeg ude på de enkelte skoler for at overvære undervisningen. Jeg fik en snak med kollegerne, og sammen fandt vi ud af, hvordan vi kunne forbedre undervisningen. I dag kommer kollegerne i stedet hertil (Centret for Undervisningsmidler, red.) - ofte med udgangspunkt i»jeg vil gerne lære mine elever det og det. Hvordan gør jeg, og hvilke materialer findes der?«. Derudover er der det daglige rugbrødsarbejde, som handler om hele tiden at følge med - i materialeudgivelser, i didaktiske, metodiske og fag-faglige nyheder, i nye politiske beslutninger, i andre samarbejdsformer osv., osv., siger Kirsten la Cour, som sammen med de andre konsulenter også bruger en del tid på at finde ud af, hvordan nye ideer skal eller kan integreres i fagene. I det ny årtusinde har konsulenterne desuden været hovedansvarlige for at skrive det nyeste sæt læseplaner. Siden år 2000 har alle fag i de sydslesvigske skoler fået nye mål- og indholdsbeskrivelser. Derfor hører det i de næste år til konsulenternes opgave at medvirke til, at intentionerne i planerne omsættes i skolernes hverdag. Stadig spændende Kirsten la Cour har i snart 35 år har været konsulent hos Skoleforeningen, og det har betydet mange opgaver og projekter. - Dem er der fortsat flere af og det er stadig spændende, udfordrende og lærerigt at bestride jobbet, siger Kirsten la Cour. Efter 40 år i Skoleforeningens tjeneste har hun den korteste tid tilbage. - Der er dog opgaver, jeg gerne vil løse inden pensioneringen, og hertil hører i høj grad gennemførelsen af to historiekurser - ét for grundskolens lærere og ét for lærere i overbygningen. Og så er der jo fællesskolen, siger

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november FOTOS: MARTINA METZGER Festlighederne i gymnastiksalen begyndte klokken 12. Mens gavebordet efterhånden blev fyldt med blandt andet blomster og Dannebrog, fik de godt 140 indbudte gæster hilst på hinanden, inden det blev tid til at sætte sig til bords. 25 år med dansk efterskole JUBILÆUM Gæster fra både Sydslesvig og Danmark var til stede, da Ladelund Ungdomsskole fejrede sin 25 års fødselsdag. LADELUND. Den 30. september fejrede Ladelund Ungdomsskole at den havde eksisteret i et kvart århundrede. Dagen blev fejret i skolens gymnastiksal af gæster fra både Sydslesvig og Danmark A. P. Møller-fonden, som i sin tid finansierede byggeriet i Ladelund, var repræsenteret ved direktøren for fonden, Ove Hornby og hustru. Ove Hornby overbragte skolen en hilsen fra Mærsk Mc-Kinney Møller, som ikke selv kunne være til stede. Festtalen blev holdt af skolens nuværende leder Hans Heide-Jochimsen, der er skolens tredje leder. - Jeg betragter det som en ære at skulle holde festtalen, selv om jeg ikke har gjort mig fortjent dertil gennem heltedåd, men fordi livets tilskikkelser har villet, at jeg bestrider posten som leder i netop disse år. På den måde er jeg tredje led i en kæde, som givet bliver meget længere. Mine to forgængere samt alle medarbejdere og samarbejdsråd gennem 25 år har ydet deres store indsats for skolen, og det er dermed en lang række af fortjenester, som vi har gjort, at vi i dag kan fejre skolen i troen på, at den har en god fremtid, sagde skolelederen. Fra en skolemands vinkel Hans Heide-Jochimsen kom i sin tale blandt andet ind på begrebet»ånd«. - Jeg er hverken filosof eller teolog og skal derfor klædeligt afholde mig fra at benytte begrebet»ånd«i disse faggruppers forstand. Jeg vil nøjes med at anskue det fra skolemandens vinkel. Og i den sammenhæng er ånd nært beslægtet med engagement og holdning. Den dygtige lærer brænder for sin gerning, sit kald og nogle gange brænder han sit lys i begge ender. Det er godt nok ikke meningen, men mene noget med det, han gør, skal han. En skoles ånd viser sig mindre i det, vi siger, end det vi gør, og hvordan vi gør det vi gør. Konkrete eksempler kunne være: Har vi morgensang? Spiser vi sammen? Hvilke traditioner synes vi, er vigtige? Taler vi til eleverne eller med dem? Tror vi på, at der er ting, vi ved bedre end eleverne, ting vi insisterer på? Eller er elever og lærere ligestillede på alle punkter? Sammen med tusind andre daglige berøringspunkter er disse spørgsmål afgørende for, hvad vore elever tager med sig i rygsækken, når de forlader os, sagde Hans Heide-Jochimsen, som sluttede sin tale af med at takke A. P. Møller-fonden for de euro, fonden for nyligt donerede til renovering. - Herfra skal også lyde en tak til personalet, som utrætteligt og med held arbejder på at gøre Ladelund Ungdomsskole til den gode skole, den er, og uden hvilke denne dag ikke ville Festtalen blev holdt af ungdomsskolens nuværende leder, Hans Heide-Jochimsen. have været en rigtig festdag, sluttede skolelederen. Blandt de andre gæster, der var på talerstolen var Skoleforeningens formand Lone Schuldt, som på foreningens vegne ønskede tillykke med dagen, tidligere direktør Hans Andresen, der kom med et historisk rids over skolens tilblivelse, skolens første forstander Jørgen Petersen, som også havde medbragt en fødselsdagsgave i form af gamle fotografier fra skolen, formanden for Efterskoleforeningen i Danmark, Troels Borring og tidligere styrelsesmedlem Gerd Wienke, der fortalte om styrelsens overvejelser i forbindelse med oprettelsen af Ladelund Ungdomsskole. Møller blev æresborger i Ladelund Dagens sidste taler var Ladelunds afgående borgmester Manfred Oeschle, som også deltog ved festlighederne i forbindelse med skolens indvielse i Én af mine første opgaver som nyvalgt borgmester var at deltage ved indvielsen. Derfor er det lidt sjovt, at dette jubilæum bliver én af mine sidste opgaver som borgmester i Ladelund, sagde Manfred Oechsle, som havde medbragt Ladelund Kommunes højeste udmærkelse - en platte med byvåbenet. Platten blev overrakt skoleleder Hans Heide-Jochimsen, som dog må give den videre til dens egentlige ejermand. Borgmesteren kunne nemlig afsløre, at platten er tiltænkt Mærsk Mc-Kinney Møller, som samtidig blev udnævnt som æreborger i Ladelund. Underholdningen ved festlighederne blev leveret af gymnasiekoret fra Duborg-Skolen, der underholdt med danske sange og et gammelt swing-nummer under ledelse af Elsemarie og Per Nielsen. Jubilæumsfesten var ikke det eneste arrangement, der blev afholdt på efterskolen den dag. Den 30. september var også»efterskolernes Dag«- den dag om året, da alle efterskoler holder åbent hus. Derfor slog skolen dørene op fra midt på eftermiddagen, så alle interesserede kunne komme og fået kig på skolen. I den forbindelse bød skolen på et stort kaffebord. Klaus Nielsen De 140 gæster fik mulighed for at få brugt både lunger og stemmebånd, inden det blev tid til den store fødselsdagsfrokost. Blandt gæsterne var A. P. Møller-fondens direktør Ove Hornby (t.v.) og SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 3. november En skole i fællesskabets tegn FOTOS: KLAUS NIELSEN SKOLEPORTRÆT Den danske skole i Medelby har en størrelse, der gør, at lærere og elever kommer hinanden ved. MEDELBY. Godt nok er vi en lille skole, men vi kan noget, en stor skole ikke kan. Ordene kommer fra Kaj Henken, som siden 1989 har været skoleleder på Medelby Danske Skole. Skolen har i øjeblikket 15 elever i 1. til 6. klasse. Mange vil sikkert mene, at det ikke er elever nok til at drive en»rigtig«skole, men i følge skolelederen er der mange fordele på en lille skole. - Du kommer meget tæt på den enkelte elev og har på den måde bedre mulighed for at se, hvad eleven kan. Dermed er det lettere at ydnytte det enkelte barns evner, siger Kaj Henken. Indviet i 1954 Den skolebygning, der i dag danner rammen om Medelby Danske Skole, blev indviet i Fra 1946 foregik undervisningen i en barak i Vesby, og i 1949 fik Medelby sin egen lille barak. De to skoler blev i 1954 blev slået sammen, da byggeriet af den ny skole var færdigt. Og da skolen dengang var skole for både Vesby og Medelby, blev den placeret midt mellem de to byer. Skolen har i dag to faste lærere, Kaj Henken, som underviser i tysk, matematik, natur/teknik og sløjd og Irene Andresen Henken, der underviser i dansk, engelsk og natur/teknik. Derudover underviser Brigitte Naegeler, som også er lærer på Vidingherreds Danske Skole i Nykirke, ni timer om ugen i Medelby. Skolen havde for to år siden tre faste lærere. Men da elevtallet faldt, faldt den tredje fuldtidsstilling bort. - Vi oplever, at flere vælger at flytte til større byer. Det kan skyldes, at der er større chancer for at finde arbejde der, siger Irene Andresen Henken. - Men vi håber på, at elevtallet Lærere og elever foran skolen i Medelby. På muren hænger skolens logo, som er en viking, hvis krop udgøres af mindretallets organisationer. stiger, så vi igen kan blive tre lærere, siger Kaj Henken, som indrømmer, at det med 2400 mennesker i skoledistriktet ikke er realistisk at tro, at skolen en dag bliver overfyldt. En mindretalsskole De børn, der begynder i skole i Medelby, kommer typisk fra den danske børnehave i Bramstedlund. Men lærerparret oplever også, at forældre til børn, der ikke har gået i dansk børnehave, henvender sig på skolen. - Inden sommerferien havde vi besøg af et forældrepar, der gerne ville have oplysninger om skolen. Vi hørte dog ikke fra dem igen, siger Irene Andresen Henken. Det kan skyldes, at skolen ifølge Kaj Henken ikke bare er en skole, men en mindretalsskole. - Det betyder, at det ikke kun er en pædagogisk linje, man vælger, men hele mindretallets mangfoldighed. Det vil sige medlemsskab af SSF, SSW og så videre, siger skolelederen. Denne holdning afspejler sig også i skolens logo, som er en viking, hvis ben udgøres af den lokale ungdomsforening og menigheden, Når eleverne begynder i skole, får de udleveret en bog, som skal bruges som dagbog. At lade eleverne skrive om deres oplevelser og tanker er med til at træne deres skriftsprog. armene er SSF og SSW og hovedet er skolen. - Med andre ord: Uden hinanden kan mindretallet ikke fungere, siger Kaj Henken. Et stærkt fællesskab Med 15 elever og to faste lærere adskiller undervisningen på skolen i Medelby sig fra undervisningen på større skoler. I Medelby er man en en-klasset skole med elever fra 1. til 6. klasse. Det betyder, at der undervises på tværs af klasser og fag. - På den måde kommer eleverne til at lære hinanden og lærerne rigtig godt at kende. For eksempel oplever jeg af og til, at eleverne kalder mig mor, siger Irene Andresen Henken. - Samtidig er undervisningsformen med til at skabe et fællesskab, man ikke ser i samme udstrækning de større skoler, siger Kaj Henken. Fællesskabet forstærkes i kraft af, at dørene mellem klasserne altid er åbne. - Det giver eleverne indtryk af, at de er en helhed, siger skolelederen. For at give både forældre og elever et overblik over, hvad der sker på skolen, laver Irene og Kaj hver uge en ugeplan for de enkelte klassetrin. Ugeplanen bliver hver søndag sendt via til alle skolens elever, som derefter henter den og printer den ud. Ligeledes udkommer folderen»nyt«tre-fire gange om året. Folderen beskriver, hvilke arrangementer - som for eksempel motionsuge, gudstjeneste og bogbussens næste besøg - der foregår i de kommende måneder. - Det giver forældrene et godt indblik i, hvad der sker på skolen og samtidig er det med til at styrke samarbejdet med forældre, siger Kaj Henken Samarbejde med andre skoler På grund af størrelsen samarbejder Medelby Danske Skole med de omkringliggende skoler. For eksempel foregår elevernes idrætstimer på den tyske skole, der ligger lige i nærheden. Alligevel er det begrænset, hvor meget de to skoler derudover har med hinanden at gøre. - Den tyske skole har kun elever fra 1. til 4. klasse, siger Kaj Henken. I stedet mødes skolens elever jævnligt med elever fra andre danske skoler til idrætsarrangementer. - På den måde har vore elever mulighed for at lære deres kommende klassekammerater at kende, inden de skal begynde på fællesskolen i Læk, siger Irene Andresen Henken. For selv om fællesskabet trives på Medelby Danske Skole, kommer der en dag, da eleverne skal videre i skolesystemet. - Dog hænder det, at nogle af vore gamle elever kigger forbi. Og det er jo altid spændende at finde ud af, hvordan det er gået dem, siger Irene Andresen Henken. Klaus Nielsen Er man i tvivl om, hvor skolen ligger, kan man følge de mange vikingeskilte, der står langs vejen. Hver fredag afholder skolen»skolens time«(skoti), hvor eleverne selv sætter dagsordnen. Medelby Danske Skole er blandt de få skoler, der kan bryste sig med at have egen skov - faktisk hele 1,6 hektar.