2011: Et nyt SKI toner frem. Årsrapport 2011 for SKI Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Transkript

1 2011: Et nyt SKI toner frem Årsrapport 2011 for SKI Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge København S Tlf CVR nr

2 Indholdsfortegnelse Side Forord... 3 Hoved- og nøgletal... 4 Ledelsesberetning: Væsentlige begivenheder i Ledelsesberetning: Finansiel udvikling i Ledelsesberetning: Risikoforhold Ledelsesberetning: Samfundsansvar Ledelsesberetning: Governance Anvendt regnskabspraksis Regnskab Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse pr. 21. december Noter Påtegninger Selskabsoplysninger Kort om SKI SKI gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i rammeaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb. Aftalerne bidrager dermed til at sikre den danske velfærd. SKI blev etableret i 1994 og er et aktieselskab ejet af staten med 55 pct. og Kommunernes Landsforening med 45 pct. SKI s Årsrapport 2011 Side 2

3 Forord: 2011 blev et år i forandringernes og omstillingens tegn SKI har i 2011 været gennem en omfattende omstilling og reorganisering. Forandringerne blev sat i gang efter opsigelsen af en række rammeaftaler i starten af året med en klar målsætning om, at øge fokus på SKI s kerneforretning rammeaftalerne og at genskabe tilliden til disse. I januar 2011 opsagde SKI 16 rammeaftaler. Det skete som følge af en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Dermed var det allerede fra årets første dage klart, at 2011 ville komme til at stå i forandringens tegn for SKI. Den proces har påvirket SKI s økonomi betydeligt, og derfor har der i 2011 været fokus på at gennemføre de nødvendige organisationsændringer. Vi er fuldt ud klar over, at situationen også var alvorlig for alle de kunder og leverandører, der blev påvirket af opsigelserne. Derfor finder vi det på sin plads at beklage de gener, som det har medført og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den tålmodighed, som alle parter har udvist undervejs. Samtidig håber vi dog også, at de positive effekter af de ændringer, som fulgte efter opsigelserne af de 16 rammeaftaler, er blevet bemærket af kunder og leverandører. Omstillingen er nu godt i gang og konturerne til et nyt SKI begynder at tone frem. Vi er ikke i mål endnu, men kursen er sat. Det gælder eksempelvis målsætningen om at skabe fundamentet for en endnu bedre brugeropfølgning og kundedialog. Derfor vil SKI i efteråret 2012 gennemføre sin første egentlige brugeranalyse, der skal give konkret viden om, hvordan vi kan blive endnu skarpere på vores forretning og service. Bestyrelsen har i 2011 vedtaget en handlingsplan for SKI, der gælder frem til Der er ingen tvivl om, at 2012 vil blive et implementeringsår. SKI står foran at skulle implementere en lang række nye rammeaftaler med tilhørende hjælpeværktøjer og vejledninger med elektronisk understøttelse. Herudover er der et stort fokus på at kunne dokumentere, hvad det koster at gennemføre et udbud og kontraktstyre en rammeaftale fra start til slut. Fra 2013 vil vi igen kunne kigge mere på kommende udviklingstiltag og nye rammeaftaleområder. I 2011 fik SKI som en del af kommuneaftalen for 2012 til opgave sammen med KL og i tæt samarbejde med en række kommuner at udarbejde fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler frem til Det er et samarbejde og en indkøbsform, som vi ser meget frem til, og som vi forventer, vil udmønte sig i målbare effektiviseringsgevinster. De første rammeaftaler fra det nye SKI viser, at det målrettede fokus på kerneydelserne kombineret med den nye udbudsstrategi virker. Der er opnået en række klare besparelser, som vil være til nytte og gavn på tværs af den offentlige sektor. Forventningerne til 2012 er derfor, at SKI både får implementeret initiativerne i handlingsplanen og kommer længere i arbejdet med at realisere ejerstrategiens mål om at levere de bedste og billigste indkøbsaftaler. Jørgen Clausen Bestyrelsesformand, SKI Stadsdirektør i Odense Kommune Signe Lynggaard Madsen Adm. direktør, SKI SKI s Årsrapport 2011 Side 3

4 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) Nettoomsætning Resultat af primær drift Finansielle poster netto Årets resultat Årets pengestrøm Egenkapital, ultimo Samlede aktiver Årets investeringer, netto Nøgletal Overskudsgrad 3% 9% 7% -3% -15% Afkast af den investerede kapital 12% 32% 46% -27% -216% Investeret kapital (t.kr.) Bruttomargin 3% 7% 5% -2% -11% Likviditetsgrad 229% 242% 247% 229% 193% Soliditetsgrad 62% 63% 63% 59% 51% Egenkapitalforrentning 8% 21% 15% -7% -34% Gennemsnitligt antal medarbejdere Antal medarbejdere ultimo året Kunders bruttoomsætning (mio. kr.) Samlet omsætning rammekontrakter Note: Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Se definitioner på side 18. Årets hoved- og nøgletal i korte træk: Et bedre resultat end forventet Omsætningen blev i 2011 på 98,6 mio. kr. mod 116,5 mio. kr. i 2010, svarende til et fald på 14 pct. Udviklingen dækker over opsigelsen af en række rammeaftaler. Resultatet af primær drift blev i 2011 et underskud på 14,9 mio. kr. mod et underskud på 3,5 mio. i I forhold til de udmeldte forventninger om et underskud på 30 mio. kr., er der tale om et væsentlig bedre resultat end forventet. Årets resultat før skat blev et underskud på 10,8 mio. kr. mod et underskud på 2,6 mio. kr. i Egenkapitalen i 2011 er opgjort til 26,6 mio. kr. svarende til en soliditet på 51 pct. I 2012 forventes en rammeaftaleomsætning på 10 mia. kr. (2011: 11,2 mia. kr.) og et underskud før skat i størrelsesordenen 6 mio. kr. (2011: 14,4 mio. kr.). SKI s Årsrapport 2011 Side 4

5 Ledelsesberetning Væsentlige begivenheder i 2011: Udfordringer, kursskifte og et nyt SKI Offentligt indkøb er en kompleks størrelse. Det blev tydeligt i 2011, da SKI måtte opsige 16 rammeaftaler samt vejlede om brugen af yderligere otte aftaler som konsekvens af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse om, at der ikke må være frit valg mellem tildelingsformerne direkte tildeling og miniudbud. Både kunder, leverandører og SKI blev berørt af opsigelsen af rammeaftalerne, som dog også blev startskuddet til et kursskifte for SKI og en omfattende forandringsproces. Og især et kundemøde kom til at præge rejsen mod et nyt SKI. Offentligt indkøb er for alvor kommet på dagsordenen. Der arbejdes stadig mere professionelt og dedikeret med indkøb over alt i den offentlige sektor. Nye indkøbssamarbejder skyder frem, og eksempelvis søgningen mod faglig dygtiggørelse på kurser og uddannelse er stigende. Der er et klart fokus på at effektivisere det offentlige indkøb både for at sikre besparelser på selve indkøbet i det offentlige og for at reducere det betydelige ressourceforbrug, som offentligt indkøb er forbundet med. Offentligt indkøb er ikke alene et spørgsmål om at sikre lave priser. Kunsten er også at sikre gode processer med optimal konkurrenceudsættelse, gennemsigtighed og ligebehandling, som hele tiden afspejler den seneste udvikling i den danske tolkning af udbudsreglerne. Samtidig skal der tages højde for eventuelt uforudsete forhold, som måtte ændre sig i indkøbsaftalens to- til fireårige levetid og det vel at mærke inden aftalen træder i kraft. Derfor skal offentligt indkøb være gennemtænkt fordi der stilles så store krav, allerede inden indkøbet går i gang men på en måde, så det ikke bliver rigidt. Den største balance for SKI ligger mellem hensynene til at sikre stor brugervenlighed på den ene side, og klare juridiske spilleregler for brugen af aftalerne på den anden side. Det fortløbende arbejde med nye aftalekoncepter har derfor været en meget vigtig del af arbejdet i SKI i Fejltrin rammer alle kunder, leverandører og SKI Fortolkningen af udbudsjuraen og håndhævelsen heraf har lært os, at et fejltrin ikke alene rammer SKI. Fejl i rammeaftaler har alvorlige konsekvenser for de brugere og de leverandører, der hver dag handler med hinanden. Det viste sig med al tydelighed den 4. januar 2011, da SKI måtte opsige 16 rammeaftaler samt vejlede om brugen af yderligere otte aftaler. Det skete som en konsekvens af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en vejledende udtalelse slog fast, at der ikke måtte være frit valg mellem tildelingsformerne direkte tildeling og miniudbud. SKI s ejere og bestyrelse igangsatte med det samme et omfattende kursskifte med fokus på tre ting: At SKI skulle levere de bedste og billigste aftaler. At der skulle skabes gennemsigtighed. Og at SKI skulle blive et videnscenter til glæde for hele det offentlige indkøbsdanmark. Vi kan kun beklage de uheldige konsekvenser, som opsigelserne havde for kunder, leverandører og andre involverede heriblandt SKI s medarbejdere men de blev samtidig kickstarten på den omstillings- og reorganiseringsproces, som SKI var igennem i En proces, som viste sig nødvendig, men som også har stillet store krav til SKI s medarbejdere. Derfor er dette også en anledning til at sige tak for den store, dedikerede og engagerede indsats i Kursskifte, omstilling og reorganisering skal sikre fornyet fokus på kerneydelserne Den 6. januar 2011 havde vi et møde som gav stof til omtanke, og som lige siden har præget arbejdet i SKI. Skanderborg Kommunes daværende indkøbschef gav råt for usødet en SKI s Årsrapport 2011 Side 5

6 vurdering af, hvad der set fra et kundeperspektiv var godt og skidt i SKI s organisation, fokus og virke. Meldingen var entydigt, at SKI havde bevæget sig for langt væk fra kerneydelserne. Da vi i slutningen af januar 2011 præsenterede kursen for det nye SKI for vores kunder og leverandører, var fokus på kerneydelserne derfor i højsædet. SKI skal fokusere på at levere rammeaftaler, der er nemme at anvende, er skarpe på prisen, rammer kundernes behov og er juridisk holdbare. Siden da har vi ændret vores virksomhed markant: Vi har opnormeret vores udbudsafdeling, så der nu i alt er 20 medarbejdere. Vi har etableret en juridisk afdeling med 10 specialister inden for udbuds-, kontrakts- og it-ret. Vi har reduceret betydeligt i stab, marketing og i interne servicefunktioner. Og samtidig har vi ændret fokus fra salg til kundeservice, og fra marketing til kommunikation og faglig formidling. Vi er gået fra brede alt og alle -aftaler til mere målrettede aftaler. I det nye SKI måler vi os ikke på omsætning, men på de besparelser og effektiviseringsgevinster, som vi bidrager med at tilvejebringe for vores kunder. Derfor har vi etableret en ny analyseafdeling, som udarbejder og offentliggør prisbenchmark, når vi lancerer en ny rammeaftale. SKI s nye afdeling for Kunde- og Leverandørservice skal binde processerne sammen i forhold til brugere og leverandører. Formålet er at tilbyde en endnu bedre service i forhold til indkøbs- og procesrådgivning omkring kundernes konkrete tildelinger ved miniudbud eller direkte tildeling. Kursskifte afspejler sig i medarbejdersammensætningen Det fornyede og forstærkede fokus på kerneydelserne afspejler sig også i den måde, medarbejderstyrken nu er sammensat på. I 2010 var 44 procent af det samlede medarbejderantal allokeret til SKI s kerneforretning. I 2012 vil over 60 procent være allokeret til kerneforretningen. De øvrige medarbejdere omfatter blandt andet it, økonomi, stabsfunktioner og administration. Anm.: Af tabellen fremgår det, hvordan medarbejderressourcerne til kerneforretningen har udviklet sig. Ved medarbejdere i kerneforretningen forstås medarbejdere, der beskæftiger sig med udbud, analyser og benchmark, jura samt kunde- og leverandørservice. SKI s bestyrelse vedtog i efteråret 2011 en handlingsplan for , som sætter rammerne for de nødvendige forandringer og processer, som skal til, for at SKI kan leve op til ejerstrategien og de fire mantraer for rammeaftalerne: SKI s rammeaftaler skal være juridisk holdbare. Aftalerne skal imødekomme kundernes behov. Aftalerne skal have attraktive og konkurrencedygtige priser. SKI s Årsrapport 2011 Side 6

7 Aftalerne skal være brugervenlige for både kunder og leverandører, så transaktionsomkostningerne minimeres mest muligt. I 2012 vil fokus i særdeleshed være på udbudsplanen og brugersiden. Vi arbejder på et nyt ski.dk med nemmere og bedre adgang til vores aftaler og på en mere målrettet brugerinddragelse i forbindelse med vores udbud. Derfor igangsætter vi i 2012 en større brugerundersøgelse med det formål at lytte og lære fra såvel kunder som leverandører. Et forpligtende fællesskab giver effektive indkøb to ud af tre kommuner allerede med i de nye fælleskommunale indkøbsaftaler Det lykkedes SKI at få udbudt 26 rammeaftaler i 2011, hvilket er omkring dobbelt så mange som sammenlignet med Men med 16 opsagte aftaler er det øgede aktivitetsniveau også nødvendigt. Det er dog ikke antallet af aftaler, der tæller, men den værdi de kan give til SKI s brugere. Vi har i løbet af 2011 tilvejebragt en række rammeaftaler, der tydeligt viser, at det skaber positive resultater, når den offentlige sektor går sammen om indkøb. I 2011 blev idriftsat 10 rammeaftaler bestående af i alt 24 delaftaler. Analyser og prisbenchmark viser, at potentialet for besparelser på de første aftaler udgør omkring 1,6 mia. kr. i aftalernes fireårige løbetid. Rammeaftale Ikrafttræden Besparelsesprocent Omsætning per år mio. kr. Besparelse per år mio. kr Tele- og datakommunikation % Forbrugsartikler (forpligtende) % Satellitkommunikation % Kontorvarer % Vikarydelser % Computere % Brændstof % Forbrugsartikler % Kopi og print % Total Anm: Tabellen dækker de aftaler, der er gennemført prisbenchmark på til og med ikrafttræden den 15. april SKI har i forbindelse med regeringens og KL s aftale om kommunernes økonomi i 2012 fået til opgave at etablere i alt koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler frem mod Det er et arbejde, som gennemføres i tæt samarbejde med KL og en række kommuner. Hver rammeaftale drives af en projektgruppe, som er tæt involveret i arbejdet med de krav, der skal stilles til produkter og leverandører. Projektgruppen er også med til at udarbejde udbudsstrategien for aftalerne med et stærkt fokus på at opnå betydelige effektiviseringsgevinster. Projektgrupperne leverer en meget stor og uundværlig indsats i forhold til at sikre et godt fundament for de forpligtende fælleskommunale indkøbsaftaler. Vi har glædeligvis konstateret en stor indledende interesse blandt kommunerne for at gå sammen i fællesskab og forpligte deres indkøb i de fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler. Cirka to tredjedele af landets kommuner har i december 2011 tilsluttet sig de to første forpligtende aftaler, der dækker kopi og print. Et tilsvarende antal kommuner har siden tilsluttet sig de forpligtende aftaler for kontormøbler og forbrugsartikler. Hos SKI har vi en forventning om, at indkøbsåret 2012 netop bliver året, hvor fællesskab og forpligtelse på nationalt plan går hånd i hånd i bestræbelserne på at skaffe endnu flere indkøbsgevinster. Al erfaring viser, at det offentlige får mest muligt gavn ud af at pulje sine enkeltindkøb til et samlet storindkøb og dermed i fællesskab opnår de bedste og billigste indkøb. SKI s Årsrapport 2011 Side 7

8 Finansiel udvikling i 2011: Underskud på godt 14 mio. kr. SKI fik i 2011 et underskud på 14,4 mio. kr., hvilket var lavere end det forventede underskud på 30 mio. kr. Det lavere underskud kan dels forklares af en mindre nedgang i omsætningen end ventet trods opsigelse af rammeaftaler dels en målrettet nedbringelse af SKI s omkostninger. Omsætningen var i 2011 på 11,2 mia. kr., og omkostningerne blev reduceret med 6,6 mio. kr. Omsætningen på SKI s rammeaftaler blev i 2011 på 11,2 mia. kr. Heraf er de cirka 230 mio. kr. en korrektion, der vedrører rammeaftaleomsætning fra årene før Rammeaftaleomsætningen i 2011 blev godt 14 pct. lavere end de 13,1 mia. kr., som var den tilsvarende omsætning i Det forventede fald i rammeaftaleomsætningen (jf. årsrapporten for 2010) er blandt andet sket på områderne kontorartikler, fødevarer og forsknings- og laboratorieudstyr, mens der var en stigning i omsætningen vedrørende kontormøbler og brændstof, ligesom den nye aftale vedrørende flyrejser har genereret ny omsætning i Når der overordnet set har været en samlet nedgang i rammeaftaleomsætningen, skal det ses i lyset af, at SKI måtte opsige en stor del af sine rammeaftaler i begyndelsen af året. Det samlede fald i omsætningen fra 2010 til 2011 på 14 pct. fordeler sig forskelligt på de offentlige sektorer. Faldet har været størst i den halvoffentlige sektor med 24 pct., efterfulgt af kommunerne med knap 21 pct., regionerne 17 pct. og endeligt staten med et fald på godt 4 pct. SKI s nettoomsætning i 2011 blev 98,6 mio. kr. imod 116,5 mio. kr. i Nedgangen i nettoomsætningen kan overordnet set forklares ved den nedgang i rammeaftaleomsætningen, der har været en naturlig konsekvens af, at SKI måtte opsige en række rammeaftaler i begyndelsen af året. Årets resultat før skat blev et underskud på 14,4 mio. kr. mod et underskud i 2010 på 3,4 mio. kr. Ved aflæggelsen af såvel årsrapporten for 2010 som halvårsrapporten for første halvår 2011 var der for 2011 forventet et underskud før skat i størrelsesorden 30 mio. kr. At underskuddet for 2011 ikke blev så stort som ventet, skyldes primært at nedgangen i omsætningen på SKI s rammeaftaler ikke har været så stor, som det var forventet i begyndelsen af året. Derudover skyldes det forbedrede resultat en målrettet indsats med at nedbringe SKI s omkostninger. Der er opnået forbedringer på omkostningssiden på 6,6 mio. kr., på trods af, at der er blevet realiseret fratrædelsesgodtgørelser til en række medarbejdere, der blev afskediget i forbindelse med en sparerunde i maj 2011 og yderligere personaletilpasninger i november Endvidere er de finansielle indtægter øget med 0,3 mio. kr. på trods af en faldende likviditet. Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, at SKI har opnået underskud i to år i træk samt at der også må forventes et underskud i 2012 jf. nedenfor. SKI vil fortsat bestræbe sig på at forbedre den økonomiske situation. Den tidsramme, der ligger i at få genetableret nye rammeaftaler og få dem udrullet til brugerne, gør dog, at underskuddene er vanskelige at undgå på kortere sigt. Det gennemsnitlige antal medarbejdere var med 85 i 2011 næsten uændret i forhold til de 86, der var i Gennemsnittene dækker dog over et samlet fald i antallet af ansatte, idet gennemsnittet også omfatter fratrædelser. Ved udgangen af 2010 var der således 89 ansatte, mens det tilsvarende tal for udgangen af 2011 var 77. Tallene dækker således over mange opsigelser og tiltrædelser gennem 2011 som følge af den overordnede organisationstilpasning, hvor sigtet var dels at skabe besparelser, dels at tilpasse organisationen, så den i højere grad var fokuseret på frembringelsen og vedligeholdelsen af SKI s kerneprodukt rammeaftalerne. SKI s Årsrapport 2011 Side 8

9 Forventninger til 2012: Lavere underskud end i 2011 SKI vil i 2012 fortsat arbejde på at genetablere omverdenens tillid til SKI s rammeaftaler. Der vil ligeledes fortsat være fokus på at etablere nye rammeaftaler, der er juridiske holdbare, imødekommer kundernes behov, er lette at anvende og tilbyder konkurrencedygtige priser. Det forventes, at rammeaftaleomsætningen i 2012 vil være 10,0 mia. kr. Altså en nedgang i forhold til 2011-rammeaftaleomsætningen. SKI forventer, at anbefalingen om at anvende de såkaldte profylaksebekendtgørelser i forbindelse med indkøb på rammeaftaler, som SKI indførte i begyndelsen af 2012, vil få en negativ virkning på anvendelsesgraden af rammeaftaler i almindelighed - herunder SKI s. Den lavere rammeaftaleomsætning vil medføre en lavere rabatandelsindtægt. Indtægtsnedgangen vil dog i et vist omfang blive modsvaret af besparelser på omkostningssiden. Dermed forventer SKI i 2012 et underskud før skat i størrelsesordnen 6 mio. kr. SKI har med sin bankforbindelse aftalt en kreditramme, der vil kunne dække det likviditetsbehov, som SKI forventes at have gennem Der er fra balancedagen og frem til godkendelsen af årsrapporten ikke indtrådt forhold, der forrykker vurderingen af årsrapporten. Øvrige forhold: Afklarede og igangværende klagesager og tvister I 2011 og 2012 har SKI været indklaget for og har modtaget afgørelse i 27 sager for Klagenævnet for Udbud i forbindelse med forskellige rammeaftaler. Heraf er de 21 sager vundet, mens de seks er afsluttet ved forlig uden kendelse. SKI er ultimo marts 2012 part i følgende tvister: Rammeaftale vedrørende rådgivende ingeniører og arkitekter to individuelle leverandører har indklaget SKI til Klagenævnet for Udbud Rammeaftale vedrørende computere to individuelle leverandører har indklaget SKI til Klagenævnet for Udbud Rammeaftale vedrørende servere SKI er af en leverandør blevet indklaget til Klagenævnet for Udbud SKI forventer ikke, at udfaldet af disse sager, der alle forventes afsluttet ved klagenævnet i 2012, vil få væsentlig betydning for selskabets økonomiske stilling. Herudover er SKI i en enkelt sag indstævnet for domstolene, vedrørende design og tryk. Sagen kan gå begge veje, men idet den skulle have været anlagt ved voldgift (jf. rammeaftalen) og de facto er anlagt ved domstolene, vides det endnu ikke, om den anlægges korrekt. Endelig er SKI part i en sag, der er indbragt for domstolene. SKI s Årsrapport 2011 Side 9

10 Risikoforhold: Fokus på kunder, medarbejdere og økonomi SKI s kontrolaktiviteter har især fokus på at afdække og imødegå risikoforhold vedrørende kunder, medarbejdere og økonomi. Implementeringen af et nyt kontrolkatalog blev påbegyndt i 2011 og vil blive afsluttet i SKI s forretningsudvikling afhænger af opfyldelsen af en række succeskriterier i forbindelse med gennemførelse af virksomhedens strategi. Der opstår risiko for selskabets vækst og indtjening, hvis et eller flere af disse kriterier ikke indfris. Ledelsen anser følgende generelle risikoforhold som de væsentligste: Kunder: Betydningen af at få genetableret tætte og langvarige relationer til kunderne efter at kundernes tillid til SKI naturligt blev sat på prøve med opsigelsen af en række SKI-rammeaftaler i Medarbejdere: Betydningen af at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer. Økonomi: Betydningen af at gennemføre besparelser på omkostningssiden i en periode med vigende rammeaftaleomsætning, samtidigt med at der skal etableres en række nye rammekontrakter. Interne kontroller Det interne kontrolmiljø er tilrettelagt således, at de væsentlige regnskabsmæssige risici er beskrevet, og at risikoen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er reduceret til et acceptabelt niveau. Risikovurdering Der er i forbindelse med analysen af kontrolmiljøet foretaget en risikovurdering af de enkelte regnskabsposter, der indgår i årsrapporten. Risikovurderingen har medført, at selskabets kontrolaktiviteter fokuserer på regnskabsposterne vedrørende nettoomsætning, personaleomkostninger, tilgodehavender samt selve regnskabsaflæggelsen. Kontrolaktiviteter Selskabets kontrolaktiviteter tager udgangspunkt i risikovurderingen. Formålet med selskabets kontrolaktiviteter er at sikre, at de mål, politikker samt procedurer, som ledelsen fastsætter, følges tæt. Formålet er også at forebygge, opdage og rette eventuelle fejl, afvigelser og mangler. Selskabet har udarbejdet et kontrolkatalog, og implementeringen af blev påbegyndt i 2011 og vil være endeligt afsluttet i Kontrolaktiviteterne omfatter manuelle og fysiske kontroller samt generelle it-kontroller og automatiske applikationskontroller i selskabets it-systemer m.v. Ledelsen har etableret en formel rapporteringsproces, der omfatter budget- og estimatrapportering samt månedlig rapportering inkl. afvigelsesrapporter med månedlig/kvartalvis beregning af revideret skøn for årets resultat. Rapporteringen omfatter resultatopgørelse, balance, likviditetsudvikling, noter og supplerende oplysninger herunder centrale nøgletal og mål. SKI s Årsrapport 2011 Side 10

11 Samfundsansvar: Bæredygtighed er centralt for SKI Bæredygtige indkøb er et omdrejningspunkt for SKI. Sammen med kunderne er bl.a. mindstekrav til miljø blevet skærpet, og alle leverandører skriver under på, at de efterlever principperne i FN s Global Compact. Bæredygtighed er et centralt element i SKI s forretning, og vi arbejder for at skabe rammeaftaler, som møder vores kunders behov for bæredygtige produkter og ydelser. Vi har i samarbejde med vores kunder det seneste år skærpet mindstekravene til miljø; f.eks. er kravene i miljømærkerne Blomsten og Svanen i dag mindstekrav på alle de vareområder, hvor licenserne til mærkerne er udbredte. Alle leverandører på SKI s rammeaftaler skriver endvidere under på, at de efterlever principperne i FN s Global Compact, der er et sæt retningslinjer for virksomheders brug af samfundsansvar. Hermed er kernen i SKI s arbejde med bæredygtige indkøb, at sikre vores kunder at samfundsansvar er en fast del af alle SKI s rammeaftaler. I 2011 har vi ydermere i samarbejde med Videnscenter for Grøn IT fundet en model for, hvordan vi kan medregne it-udstyrs strømforbrug i en prisevaluering i forbindelse med tildeling af kontrakter til SKI s rammeaftaler. Princippet hedder TCO Total Cost of Ownership. Hermed sikres it-produkter, der er energieffektive og tillige billige i drift. SKI s CSR-medarbejdere står dagligt til rådighed for kunder og leverandører med vejledning om bæredygtige indkøb, lige som SKI bidrager til at dele og udbrede viden om bæredygtige indkøb i forskellige fora herunder som formand for Forum for Bæredygtige Indkøb og som medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel. Læs mere: Politik for samfundsansvar Læs mere om SKI s arbejde med samfundsansvar på Her kan du også se SKI s politik for samfundsansvar. Læs mere: Redegørelse for god selskabsledelse SKI har i 2011 indført en redegørelse for virksomhedsledelse, som kan ses på SKI s hjemmeside på adressen SKI s Årsrapport 2011 Side 11

12 Governance: Målrettet arbejde giver øget gennemsigtighed SKI arbejder målrettet med at øge gennemsigtigheden i virksomhedens arbejde. Dette skal sikre større viden om blandt andet prisen for at udbyde og drive rammeaftaler. En viden, som både er nyttig for SKI, og som stilles til rådighed for kunderne. Som en del af den igangværende omstilling er der igangsat en indsats for at øge gennemsigtigheden i SKI s virke. Denne indsats skal ses som et supplement til bl.a. SKI s årsrapport, som i sig selv indeholder detaljerede oplysninger om især virksomhedens økonomi. Det er hensigten at stille en større del af den viden, som SKI allerede ligger inde med, til rådighed for kunderne på SKI s hjemmeside. Samtidig arbejder vi på at øge virksomhedens viden om offentlige indkøb og stille denne nye viden til rådighed for kunderne. Tidsregistrering skal give viden om, hvad der koster at administrere rammeaftalerne Den 1. september 2011 implementerede SKI tidsregistrering. Formålet er at opnå en mere præcis viden om, hvad det koster SKI at udbyde og drive de forskellige rammeaftaler. Der har endnu ikke været tidsregistreret længe nok til, at der er sikre resultater på rammeaftaleniveau. Som forventet indikerer de foreløbige resultater dog, at der er store forskelle i, hvor ressourcekrævende de forskellige rammeaftaler er at udbyde og drive. De første overordnede resultater fra SKI s tidsregistrering viser, at cirka halvdelen af arbejdstiden går med opgaver, der direkte vedrører SKI s udbud og drift af rammeaftaler. Dette dækker primært over aktiviteter, der vedrører en konkret rammeaftale. Det drejer sig fx om udarbejdelse af udbudsmateriale, evaluering af tilbud, praktisk implementering af aftalen samt den efterfølgende vejledning af kunder og leverandører i brugen af rammeaftalen. Derudover er der en række aktiviteter, der vedrører rammeaftaler generelt. Det drejer sig om udarbejdelse af tværgående juridiske paradigmer for SKI s rammeaftaler og undervisning af kunder i brug af netindkøb.dk mm. Den anden halvdel af arbejdstiden går med en række øvrige aktiviteter, som ikke direkte vedrører rammeaftaler. Dette dækker over en lang række forskellige aktiviteter som fx afholdelse af kunde- og leverandørarrangementer, facilitering af indkøbsnetværk, analyser af det offentlige indkøbsdanmark, CSR-aktiviteter, it-understøttelse, uddannelsesaktiviteter samt generel ledelse og administration. Overordnet fordeling af tidsforbruget i SKI siden tidsregistreringen 13. april 2012 Indsæt præsentationens titel via: 'Indsæt' / Sidehoved og sidefod 1 Fordeling af tidsforbruget i SKI Dækker bl.a. over: - Udarbejdelse af udbudsmateriale - Evaluering af tilbud - Implementering af aftale - Vejledning af kunder og leverandører. Konkrete - Mm. rammeaftaler 34% Dækker bl.a. over: - Kunde- og leverandørarrangementer - Facilitering af indkøbsnetværk Øvrige - CSR-indsatsen aktiviteter - Indkøbsanalyser 50% - Uddannelsesaktiviteter - Mm. Dækker bl.a. over: - Tværgående juridiske paradigmer og spørgsmål - Undervisning i brug af netindkøb.dk - Mm. Rammeaftaler generelt 16% SKI s Årsrapport 2011 Side 12

13 Rammeaftalerne skal på sigt kunne løbe rundt i sig selv SKI er en not for profit-servicevirksomhed, og SKI skal derfor løbe rundt i sig selv. SKI s indtægter kommer næsten udelukkende fra leverandørernes betaling af en såkaldt rabatandel. Rabatandelen er en procentsats, som leverandørerne betaler af deres salg på de forskellige rammeaftaler. I 2011 betalte leverandørerne en samlet rabatandel til SKI på 96,5 mio. kr., mens der i alt blev handlet for 11 mia. kr. på SKI s rammaftaler. Den gennemsnitlige rabatandel var således på 0,87%. På de fleste rammeaftaler er rabatandelen fastsat til 1,0%, men rabatandelen spænder fra 0,04% (elektricitet) til 10,0% (naturgas, indkøbsassistance og puljeforvaltning). Mere end 80% af SKI s indtægter stammer fra rammeaftaler med en rabatandel på 0,5 1,5 %. Der er store forskelle i omsætningen og den indbetalte rabatandel fra rammeaftale til rammeaftale. Den omsætningsmæssigt største aftale i 2011 var elektricitetsaftalen, hvor der blev handlet for knap 2 mia. kr. Modsat blev der blot handlet for 1,5 mio. kr. på aftalen for rekruttering og search. Aftalen for rekruttering og search var samtidig den aftale med helårsvirkning, hvor SKI modtog den mindste rabatandel med knap kr. i løbet af et år, mens computeraftalen i den anden ende af spektret genererede en rabatandel på 11,6 mio. kr. De rabatandelsmæssigt økonomisk største og mindste rammeaftaler i 2011 Rabatandel (kr.) Omsætning (kr.) Rabatandel % Computere ,0 % Systemløsninger ,5 % Standardsoftware ,0 % Brændstof og fyringsolie ,27 % Kantineservice ,86 % Elektricitet ,04 % Velfærdsteknologi ,0 % Byggemarkeder ,0 % Rekruttering og search ,0 % Anm.: Nogle af aftalerne i tabellen har ikke haft helårsvirkning i , og har alle haft helårsvirkning i Tallene i tabellen er afrundet. Den store forskel i aftalernes rabatandelsindtægter afspejler, at mens nogle rammeaftaler genererer et overskud, så er der andre rammeaftaler, der giver underskud, når de samlede udgifter til at udbyde og drive rammeaftalerne gøres op. Der arbejdes på fremadrettet at kunne opgøre de enkelte aftalers overskud/underskud. De kommende forpligtende kommunale rammeaftaler skal løbe økonomisk rundt i sig selv, og der udarbejdes særskilte budgetter og regnskaber for disse aftaler. Derfor fastsættes rabatandelen for rammeaftalerne ud fra de deltagende kommuners forventede anvendelse af aftalerne og de samlede omkostninger ved at udbyde og drive aftalerne. For at tage højde for SKI s initiale omkostninger ved at tilbyde forpligtende rammeaftaler fx omkostninger ved at udarbejde et særligt juridisk paradigme for de forpligtende aftaler er der for den første bølge af forpligtende kommunale rammeaftaler indregnet en ekstra økonomisk buffer. Hvis aftalerne alligevel genererer et overskud, vil det blive ført tilbage til de deltagende kommuner. Dette gælder også for de senere bølger af forpligtende kommunale rammeaftaler. SKI s Årsrapport 2011 Side 13

14 Rabatandele på forpligtende og frivillige aftaler Rabatandelsprocent Kopi/print Forbrugsartikler Kontormøbler Computere Forpligtende aftale 1,2 % 1,4 % 2,8 % 2,5 % Frivillig aftale (2011) 1,5 % 1,2 % 2,0 % 1,0 % Anm.: Rabatandelen for den forpligtende aftale for computere er foreløbig og fastsættes endeligt, når tilslutningsperioden er afsluttet. For de frivillige aftaler er angivet rabatandelen for aftaler i drift i Færre medarbejderne i SKI men samtidig et løft i kompetencer SKI havde den 31. december 2011 i alt 77 medarbejdere, hvilket er et fald i forhold til ultimo året før, hvor der var knap 90 medarbejdere. Hertil kommer et mindre antal studentermedarbejdere og enkelte fast tilknyttede konsulenter. Medarbejderstaben er blevet væsentligt reduceret i forhold til Reduktionen i antallet af medarbejdere er gennemført, samtidig med at der er sket en væsentlig omprioritering af medarbejderressourcerne. Der er blevet opbygget en egentlig juridisk afdeling, samtidig med at udbudsafdelingen er blevet styrket, og en analyseafdeling er blevet etableret. Til gengæld er der blevet reduceret væsentligt i antallet af medarbejdere i støttefunktioner. Antal medarbejdere i SKI ved udgangen af årene 2010 og 2011 Afdeling Antal medarbejdere 31. december 2010 Antal medarbejdere 31. december 2011 HR/Stab/direktion 10 5 Økonomi 14 4 Analyse 0 6 Jura 3 11 Kommunikation 10 6 It 11 7 Kunde- og leverandørservice Udbud (inkl. forpligtende aftaler) I alt Anm.: Der er tale om realiserede antal medarbejdere på de to tidspunkter. Det øgede fokus på kerneforretningen har betydet, at de ansatte i SKI i dag i højere grad er specialister med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hele 83 pct. af SKI s medarbejdere har således en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Dette skift i medarbejdernes uddannelsesniveau er sket uden væsentlige ændringer i medarbejderlønningerne. Fra januar 2011 til januar 2012 er gennemsnitslønnen for fuldtidsansatte forstået som løn, tillæg, bonus mm. inklusive pension men eksklusive feriepengeforpligtelser steget med knap 1 pct. fra lige under kr. pr. måned til lige over kr. pr. måned. SKI s Årsrapport 2011 Side 14

15 Sammensætningen af medarbejdere i SKI pr. 1. marts 2012 Sammensætning Procentfordeling Fordeling på køn 100 % mænd 60 % kvinder 40 % Fordeling på alder 100 % år 13 % år 40 % år 30 % år 18 % >60 år 0 % Fordeling på uddannelse 100 % grundskole 0 % ungdomsuddannelse 1 %... erhvervsfaglig uddannelse 7 % kort videregående uddannelse 8 % mellemlang videregående uddannelse 18 % lang videregående uddannelse 65 % Anm.: Tallene dækker virksomhedens funktionæransatte og dækker således ikke studentermedarbejdere og lignende. Ny adm. direktør for SKI Den 1. maj 2011 blev Signe Lynggaard Madsen ansat som ny adm. direktør for SKI. Hun havde siden december 2010 fungeret som konstitueret direktør for SKI og kom fra Finansministeriet. 2012: Fortsat fokus på øget gennemsigtighed til gavn for kunder og leverandører SKI vil fremadrettet arbejde for at øge gennemsigtigheden i SKI s økonomi og SKI s virke. Konkret har SKI igangsat en indsats på følgende områder: SKI vil i forbindelse med lanceringen af en ny hjemmeside gøre det muligt for SKI s kunder og leverandører løbende at hente statistikker over deres omsætning på rammeaftaler mm. SKI vil i løbet af 2012 have udarbejdet nøgletal for, hvor meget det koster at udbyde og drive forskellige typer af rammeaftaler. Disse nøgletal vil SKI tage udgangspunkt i, når der fremover skal fastsættes rabatandele for SKI s rammeaftaler SKI vil løbende stille de nyeste benchmarkresultater til rådighed for SKI s kunder, hvor priserne på nye rammeaftaler sammenlignes med de priser, kunderne hidtil har købt ind til SKI vil blandt andet gennem forsøgsprojekter med efakturadata og indhentning af oplysninger fra EU s TED-database opbygge en større viden om det offentlige indkøb og udbud. Denne viden vil SKI stille til rådighed på ski.dk SKI s Årsrapport 2011 Side 15

16 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S for 2011 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Eksterne omkostninger Eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, operationelle leasingaftaler m.v. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter lønninger og øvrige lønrelaterede omkostninger, herunder pensioner og sygedagpenge til selskabets ansatte med fradrag af lønrefusioner fra det offentlige. Desuden indregnes bonus og vederlag til direktionen og øvrige personaleomkostninger. SKI s Årsrapport 2011 Side 16

17 Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer samt tillæg og godtgørelse under acontoskatteordningen m.v. Skat af årets resultat Skat af årets resultat omfatter den skat, der kan henføres til årets resultat. Skat af årets resultat omfatter således aktuel skat af årets skattepligtige indkomst samt regulering af udskudt skat. BALANCEN Im- og materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver omfatter software. Materielle anlægsaktiver omfatter driftsmateriel og EDB-hardware samt indretning af lejede lokaler. Anlægsaktiver måles til kostpris og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Anlægsaktiver afskrives lineært over de enkelte aktivers forventede brugstid. Afskrivningsperioderne, som er beregnet i forhold til oprindelig kostpris og scrapværdi, er fastlagt således: Software 3-5 år Driftsmateriel og EDB-hardware 2-5 år Indretning af lejede lokaler 5 år Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indgår i de regnskabsmæssige afskrivninger. Tab og avancer beregnes som forskellen mellem salgssum med fradrag af afhændelsesomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Nedskrivning Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Egenkapital Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. SKI s Årsrapport 2011 Side 17

18 Gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris. PENGESTRØMSOPGØRELSEN Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktivitet samt køb og salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer. LEASINGKONTRAKTER Ydelser på operationelle leasingkontrakter og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Den samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under eventualposter mv. SEGMENTOPLYSNINGER Der gives oplysninger på forretningssegmenter. Segmentoplysningerne følger selskabets regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring. NØGLETAL Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således: Overskudsgrad: Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Afkast af den investerede kapital: Resultat af primær drift x 100 Gennemsnitlig investeret kapital Investeret kapital: Driftsmæssige immaterielle og materielle anlægsaktiver samt nettoarbejdskapital Bruttomargin: Bruttoresultat x 100 Nettoomsætning Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver x 100 Kortfristet gæld Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Egenkapitalforrentning: Ordinært resultat efter skat x 100 Gennemsnitlig egenkapital SKI s Årsrapport 2011 Side 18

19 Regnskab Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december note kr. kr. Nettoomsætning Eksterne omkostninger Personaleomkostninger Resultat før af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Resultat af primær drift Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat ÅRETS RESULTAT RESULTATFORDELING Årets resultat foreslås fordelt således: Fremførsel til næste år Udbytte SKI s Årsrapport 2011 Side 19

20 Balance pr. 31. december note kr. kr. AKTIVER ANLÆGSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Software Udviklingsprojekter under udførelse Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler Driftsmateriel og edb-hardware Materielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender vedrørende omsætning Andre tilgodehavender Udskudt skatteaktiv Tilgodehavende selskabsskat Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT SKI s Årsrapport 2011 Side 20

21 Balance pr. 31. december note kr. kr. PASSIVER Egenkapital Aktiekapital Overført resultat EGENKAPITAL I ALT GÆLDSFORPLIGTELSER Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af tjenesteydelser Gæld til pengeinstitutter Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT PASSIVER I ALT Eventualforpligtelser 10 Nærtstående parter 11 SKI s Årsrapport 2011 Side 21

22 Pengestrømsopgørelse pr. 31. december kr. kr. Pengestrømme fra driftsaktiviteten Resultat af primær drift Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Pengestrømme fra driftsaktiviteten før ændring i driftskapital Ændring i driftskapitalen Forskydninger i tilgodehavender mv Forskydninger i gæld til leverandører Forskydninger i anden gæld Indbetalt vedrørende finansielle poster netto Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktiviteten Pengestrømme fra investeringsaktiviteten Køb og salg af anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktiviteten Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten Betalt udbytte 0 0 Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten 0 0 ÅRETS PENGESTRØMME Likvide beholdninger 1. januar Årets pengestrøm Likvide beholdninger 31. december Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af balance og resultatopgørelse SKI s Årsrapport 2011 Side 22

23 Noter kr. kr. Note 1. Personaleomkostninger Løn og gager Pensioner m.v Andre omkostninger til social sikring Gennemsnitligt antal ansatte I regnskabsposten indgår vederlag til direktion og bestyrelse således: Administrerende direktør Søren Jakobsen Direktør Niels Frederiksen Administrerende Direktør Signe Lynggaard Madsen Vederlag til direktionen i alt Direktøren har ingen bonusordning. Bestyrelsesformand Jørgen Clausen Næstformand Steen S. Karstensen Øvrige bestyrelsesmedlemmer ( kr. per medlem) Vederlag til bestyrelsen i alt Note 2. Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Af- og nedskrivninger software, jf. note Af- og nedskrivninger driftsmateriel og edb, jf. note Note 3. Skat af årets resultat Beregnet skat af årets resultat Regulering af skat tidligere år Regulering udskudt skat tidligere år Regulering af udskudt skat SKI s Årsrapport 2011 Side 23