Spektroskopi strukturopklaring vha NMR og IR
|
|
|
- Sven Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNIVERSITY OF COPENHAGEN DEPARTMENT OF DRUG DESIGN AND PHARMACOLOGY Spektroskopi strukturopklaring vha NMR og IR Forelæsningsslides, tabeller og opgavesamling til en undervisningsdag i spektroskopi ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet CH 3 CH 3 HO OH 2 3 O O H 3 CO H-4 eq [ppm]
2 Forord Spektroskopi er kemikerens øjne, og der er i stort set samtlige trin i lægemiddeludviklingen brug for spektroskopi til at karakterisere lægemiddelstoffet og dets interaktioner med dets 'target' - som kan være en receptor eller et enzym. I Bioanalytical Chemistry and Metabolomics forskningsgruppen ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi er specielt NMR spektroskopi helt essentielt for strukturopklaring af bioaktive naturstoffer fra planter, fødevarer og mikroorganismer. Vi har derfor etableret Copenhagen Small-Molecule NMR Center, som rummer state-of-the-art spektroskopisk og analytisk udstyr, og herigennem fået stor erfaring med spektroskopisk strukturopklaring af komplekse organiske forbindelser Dette undervisningsmateriale er udarbejdet med henblik på en undervisningsdag i Spektroskopi for gymnasieklasser et tilbudt udbudt af Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Undervisningen er lagt an på gymnasieklasser der har kemi på A-niveau, og således kommer med et forudgående kendskab til spektroskopi. Dette materiale indeholder forelæsningsnoter, udvalgte tabeller indenfor IR, 1 H NMR og 13 C NMR samt en række øvelsesopgaver. Øvelsesopgaverne er 1 H NMR, 13 C NMR og eventuelt IR spektre af forskellige små organiske forbindelser og øvelsesopgaverne har en sværhedsgrad så de studerende skulle kunne løse dem med lidt vejledning fra underviserne og/eller klassens kemilærer Dette undervisningsmateriale udleveres i trykt udgave til alle deltagere. Materialet er underlagt copyright fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, og må ikke kopieres eller på anden måde mangfoldiggøres og/eller distribueres i trykt eller digital form. Professor Dan Stærk Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Københavns Universitet
3
4 Chemical shift oversigt og tabel 1 H NMR Chemical shift oversigt 13 C NMR Carbonyl område Dobbeltbindings område Alifatiske område
5 Områder i IR spektret Alken & aromat =C H Alifat C H IR frekvenser og intensiteter for funktionelle grupper
6 Spektroskopi et stærkt lægemiddelkemisk værktøj Professor Dan Stærk Bioanalytical Chemistry and Metabolomics Research Group Natural Products and Peptide Research Department of Drug Design and Pharmacology Faculty of Health and Medical Sciences University of Copenhagen Forskningsområder: Naturstofkemi, funktionelle fødevarer, bioanalyser, (bio)analytisk kemi, bioaktive stoffer, etc Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Hvorfor lære spektroskopi? Spektroskopi er vores øjne i det daglige forskningsarbejde, f.eks. indenfor syntese, naturstofkemi, lægemiddelmetabolisme, miljøkemiske undersøgelser, osv. HO O N Morfin blev isoleret fra opiumsvalmuen i 1805, men det var først i 1924 at man løste strukturen af stoffet. HO H H CH 3 Med moderne spektroskopiske metoder kan jeg løse strukturen af stoffet på under ét døgn. Det kræver blot en mængde på 5-10 mg Dias 2
7 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Spektroskopiske teknikker Fokus på mønstergenkendelse Infrarød (IR) spektroskopi:! Specielt anvendelig til information om funktionelle grupper! giver kun begrænset strukturel information Nuclear Magnetic Resonance (NMR) spektroskopi:! giver detaljeret strukturel information! NMR på både hydrogen og kulstof 13 Fokus på analytisk tolkning af NMR spektre Ultraviolet/Visible (UV/Vis) spektroskopi:! giver information om organiske molekyler med konjugerede dobbeltbindinger og om visse overgangsmetaller! bruges ofte til kvantitative bestemmelser Massespektrometri (MS) Elektron Spin Resonance spektroskopi (ESR) Raman spektroskopi Fluorescence spektroskopi Mikrobølge spektroskopi Dias 3 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Typiske strukturelle problemstillinger der skal løses OMe MeO H + N O - MeO Cytotoxic Staerk et al. J. Nat. Prod. 2000, 63, O CH 3 O HO O H 3 C CH 3 Leishmanicidal Sairafianpour et al. J.Nat.Prod. 2001, 64, N N H H H H MeO 2 C OMe Staerk et al. Planta med. 2000, 66, H Antiparasitic Me Me Me Me Neuroactive Staerk et al. Fitoterapia 2009, 80, HO Me Me Me Stomatocytic Ziegler et al. Antimicrob. Agents Chemother. 2002, 64, Biomolecular NMR Stærk et al. (1997) Bioconjugate Chem. 8, Dias 4
8 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Indledende overvejelser (1) NITROGENREGLEN (molekylvægten er kendt):! Neutrale molekyler med en lige molekylvægt indeholder nul eller et lige antal nitrogen.! Neutrale molekyler med en ulige molekylvægt indeholder et ulige antal nitrogen. NH 3 N N N H N Dias 5 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Indledende overvejelser (2) HYDROGENINDEX (bruttoformlen er kendt): I = n C ½ n (H + halogen) + ½ n N + 1 Hver dobbeltbinding og hver ring giver anledning til ét indextal Me Me O H I=1 I=2 I=3 I=4 I=0 I=1 Dias 6
9 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Indledende overvejelser (3) HO Morphine: O N Molekylvægt = 285 Nitrogenregel OK HO H CH 3 Bruttoformel = C 17 H 19 NO 3 H HYDROGENINDEX: I = n C ½ n H ½ n halogen + ½ n N + 1 = 17 ½ 19 ½ 0 +½ = 9 Dias 7 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Summeopgave 1 indledende overvejelser Et organisk molekyle isoleret fra blade fra den Sydafrikanske plante Dovyalis zeyheri har bruttoformlen C 8 H 10 O 4. Hvor mange ringe og/eller dobbelt-bindinger indeholder molekylet? HYDROGENINDEX: I = n C ½ n H ½ n halogen + ½ n N + 1 Dovyalis zeyheri Dias 8
10 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Absorbtionsspektroskopi og udseende af absorbtionsspektrum Exciterede tilstande Absorberet energi energi ΔE 1 ΔE 2 Absorbtion Relaxation E 1 E 2 Frekvens Grundtilstand Absorbtion fås kun når resonansbetingelsen opfyldes: E = h ν hvor h er Planck s konstant og ν er frekvensen af den elektromagnetiske stråling. Dias 9 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Det elektromagnetiske spektrum Høj energi E = h ν Lav energi Elektron excitation Molekylær vibration " IR Magnetisk spinovergange " NMR Molekylær rotation Dias 10
11 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi NMR: Nuclear Magnetic Resonance NMR aktive kerner: Atomkerner har et spin hvis atomnummer,massetal eller begge er ulige " Spinkvantetal I 0 1 1H (hydrogen), 2 1 H (deuterium), 3 1 H (tritium) 13 6C (kulstof-13), 14 7N (nitrogen-14), 15 7N (nitrogen-15) 19 9 F (fluor-19), Na (natrium-23), P (phosphor-31) NMR inaktive kerner: Både atomnummer og massetal er lige " I = C (kulstof-12), 16 8O (oxygen-16) Dias 11 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi NMR: Nuclear Magnetic Resonance NMR aktive kerner ( 1 H i dette tilfælde) kan betragtes som små magneter der orienterer sig tilfældigt. I et magnetisk felt (B 0 ) vil de NMR aktive kerner orientere sig parallelt (α) eller antiparallelt (β) med det ydre magnetfelt. Dias 12
12 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi NMR: Nuclear Magnetic Resonance Kerner orienteret parrallelt (α) med det ydre magnetfelt har lavere energi end kerner orienteret antiparrallelt (β). Størrelsen af energiforskellen afhænger af størrelsen af det ydre magnetfelt (B 0 ). E β β E = 0 E α α B 0 Dias 13 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi NMR: Nuclear Magnetic Resonance Resonans opstår når NMR prøven bestråles med elektromagnetisk stråling som har en energi svarende til E = h ν. Prøven skal bestråles med radiobølger (RF) Exciterede tilstande β energi ΔE 1 ΔE Absorbtion RF Grundtilstand Relaxation α Dias 14
13 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Information fra 1 H NMR spektret CH 3 H O H H 3 C H H CH 2 OH 3 C Chemical shift Koblingsmønster kvantitative intensiteter Dias 15 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Basale 1 H NMR parametre Integralet (= arealet under toppen):! angiver hvor mange H der har givet anledning til det enkelte signal! identiske kerner giver samme signal " to ens CH 3 = 6H)! integral-labels (summen normaliseres til antal H ud fra bruttoformlen)! integral-kurver (summerede højder normaliseres til antal H fra BF) Chemical shift (= det kemiske skift):! signalets position aflæst på frekvensaksen (X-aksen)! giver information om de kemiske omgivelser! angives altid som δ (ppm) Dias 16 Koblingsmønster (= opsplitningsmønster):! angiver hvor mange nabo H der er! typisk kobling til H 2-4 bindinger væk! koblingskonstanten J = afstanden mellem toppe i koblingsmønster (angives altid i Hz)! identiske H kobler ikke med hinanden
14 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi 1 H NMR spektroskopi integraler Bruttoformel = C 15 H 15 NO 3 Integral-kurver: Sum = ( )cm 37.5cm/15H = 2.5cm/H Integral-kurver 2.5 cm 7.5 cm 15 cm Dias 17 Integral-labels Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Summeopgave 2 - integraler Tegn eller byg rumlige strukturer af nedenstående stoffer og brug disse til at bestemme:! hvor mange forskellige signaler du/i forventer at se i 1 H NMR spektret! de enkelte signalers forventede integral-værdier. Husk at identiske kerner giver samme signal Dias 18
15 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi 1 H NMR spektroskopi chemical shift Forskellige grupper absorberer forskellige steder i spektret. Det skyldes forskellige kemiske omgivelser, og afspejles i chemical shift værdierne H 3 C CH 2 OH Lille elektrontæthed Stor elektrontæthed Dias 19 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Chemical shift skalaen fem lette huskeregler 1 H NMR Dias 20
16 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Summeopgave 3 - Chemical shift skalaen Hvor mange forskellige signaler giver nedenstående stof i 1 H NMR spektret, hvad er deres integrale og hvor på chemical shift aksen forventes de? O H 3 C CH 2 C O CH 3 CH CH Dias 21 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi 1 H NMR spektroskopi kobling mellem naboprotoner Frekvensen (= energiniveauet) for en given kerne ændres af andre kernes spin-orientering via molekylorbitalerne (typisk 2-4 bindinger væk). De ændrede frekvenser giver anledning til flere forskellige signaler for hver kerne (opsplitning): X CH 2 CH 3 Dias 22
17 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Kobling Pascal s triangel singlet... doublet... triplet... quartet... pentet... s d t q p n+1-reglen - forudsætter ens koblingskonstanter mellem de koblende H Dias 23 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Summeopgave 4 Kobling mellem nabo protoner Hvilke integraler og koblingsmønstre forventes for A, B, C og D for nedenstående molekyler (der ses kun kobling mellem naboprotoner). Br 2 -CH-CH 2 -CH 2 -Cl A B C CH 3 -CH 2 -CH 2 -O-CH 3 A B C D Dias 24
18 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Udseende og navngivning af koblingsmønstre (Forudsætter ens koblingskonstanter) Singlet (s) Doublet (d) Triplet (t) Quartet (q) Pentet (p) Dias 25 Typiske koblingskonstanter
19 1. ordens koblingsanalyse a b H H 3 C O C H c O CH 2 CH 3 d e d e H H 3 C a b 1.ordens koblingsanalyse O C O H c CH 2 CH 3 d δ b e δ c δ a J bc =16Hz 3 J ba =7Hz J bc =16Hz 3 J ca =1Hz J ba =7Hz J ca =1Hz
20 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Tolkning af 1 H NMR spektre Analysér altid spektret ud fra flg. tabel (eksempel): δ (ppm) Areal Mult. (J, Hz) Tydning t (7) CH 3 -CH q (7) O-CH 2 -CH 3 Dias 29 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi 13 C NMR spektroskopi versus 1 H NMR spektroskopi 1 H spektrum: Lille spektralområde og koblingsmønstre som er unikke for en given struktur og fortæller om antallet af protoner på nabogruppen 13 C spektrum: Stort spektralområde hvor der ses ét signal (singlet) for hvert forskelligt kulstof-atom i molekylet Dias 30
21 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Chemical shift områder for kulstof-13 Dias 31 Carbonyl område Dobbeltbindings område Alifatiske område Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Eksempel på tolkning 13 C NMR spektrum (C 3 H 6 O) Dias 32
22 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Det elektromagnetiske spektrum Høj energi E = h ν Lav energi Elektron excitation Molekylær vibration Molekylær rotation Spin overgange Dias 33 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Molekylære vibrationer Molekylære bindingers vibrationer: Et simpelt molekyle som HCl kan betragtes som to kugler (de to kerner) bundet sammen af en fjeder (den kovalente binding) Dias 34
23 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Vibrations-typer Stræknings-vibrationer Symmetriske strækningsvibrationer Asymmetriske strækningsvibrationer Hver vibrations-type har forskellig frekvens og giver anledning til forskellige signaler i spektret Symmetrisk "scissoring" Bøjnings-vibrationer Asymmetrisk "rocking" Bøjningsvibrationer i planet Symmetrisk "wagging" Asymmetrisk "twisting" Bøjningsvibrationer ud af planet Dias 35 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Udseendet af IR spektre Absorberede energi E 1 E 2 Frekvens Ingen absorbtion Fuld absorbtion Høj frekvens Frekvens: Wavenumbers = 1/λ(cm) Lav frekvens Dias 36
24 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Oversigt over frekvenser for funktionelle grupper Alkener Arom. Forb. =C H Alifatiske forbindelser C H C C C O C N Dias 37 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Tabel med frekvenser over funktionelle grupper Dias 38
25 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Karakteristiske bånd alkaner skrift her Dodecane starter uden opstilling H3C CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH3 C C / C O / C N t få punktling på en, brug indrykning t få venstretekst uden opstilling, formindsk kning C-H C-H C-H t ændre edens navn ted og dato : menulinjen, Indsæt > hoved / od. j Sted og i feltet for og Enhedens i Sidefod Dias 39 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Karakteristiske bånd alkener skrift her 1-Decene starter uden opstilling H2C CH CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH3 C C / C O / C N t få punktling på en, brug indrykning t få venstretekst uden opstilling, formindsk kning =C-H C=C C-H t ændre edens navn ted og dato : menulinjen, Indsæt > hoved / od. j Sted og i feltet for og Enhedens i Sidefod Dias 40 =C-H
26 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Karakteristiske bånd alkyner 1-Hexyne HC C CH 2 CH 2 CH 2 CH 3 C C / C O / C N C-H C C C-H C-H Dias 41 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Karakteristiske bånd alkoholer H Benzylalkohol H CH 2 OH H H H C C / C O / C N O-H C-O Dias 42
27 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Summeopgave 5 Hvilket af flg stoffer passer til spektret OH C C / C O / C N Dias 43 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Karakteristiske bånd carboxylsyrer Heptansyre O H 3 C CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 CH 2 C OH C C / C O / C N O-H C=O Dias 44
28 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Karakteristiske bånd aldehyder H CH 3 O 2-Phenylpropanal H CH C H H H H C C / C O / C N (C=O)-H C=O Dias 45 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Summeopgave 6 - hvilket af flg stoffer passer til spektret O O O O OH O H C C / C O / C N Dias 46
29 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Absorbtionsområder carbonylgrupper R-(C=O)-G Stoffer med carbonylgruppe giver kraftig bånd for C=O strækningsvibrationer: O O O H 3 C CH 3 H 3 C H H 3 C O CH 3 O O α β O H 3 C OH H 3 C H 3 C NH 2 G ν C=O (cm -1 ) G ν C=O (cm -1 ) OH (monomer) ~1760 Alkyl 1715 OR Phenyl/vinyl H NH OH (dimer) Dias 47 Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Summeopgave 6 - hvilket af flg stoffer passer til spektret O O O O OH O H cm-1 ~ RCOOR G ν C=O (cm -1 ) G ν C=O (cm -1 ) OH (monomer) ~1760 Alkyl 1715 OR Phenyl/vinyl H NH OH (dimer) Dias 48
30 Stof 1 Bruttoformel: C 5 H 10 O 2 Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 3H 2H 2H PPM C NMR spektrum: PPM IR spektrum:
31 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
32 Stof 2 Bruttoformel: C 8 H 8 O 2 Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 2H 1H 2H 13 C NMR spektrum: IR spektrum:
33 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
34 Stof 3 Bruttoformel: C 5 H 10 O 2 Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 6H 1H 4 13 C NMR spektrum: 3 2 PPM IR spektrum: PPM
35 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
36 Stof 4 Bruttoformel: C 7 H 14 O Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 6H 3H 2H 2H 1H 3 2 PPM C NMR spektrum: PPM IR spektrum:
37 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
38 Stof 5 Bruttoformel: C 8 H 8 O Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 2H 1H 2H 13 C NMR spektrum: IR spektrum:
39 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
40 Stof 6 Bruttoformel: C 7 H 14 O Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 6H 3H 2H 1H 2H 3 13 C NMR spektrum: 2 PPM IR spektrum: PPM
41 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
42 Stof 7 Bruttoformel: C 5 H 11 NO Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 6H 1H 1H C NMR spektrum: 6 5 PPM PPM
43 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning Forslag til struktur:
44 Stof 8 Bruttoformel: C 5 H 11 NO Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 3H 2H 2H 1H PPM C NMR spektrum: PPM
45 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning Forslag til struktur:
46 Stof 9 Bruttoformel: C 5 H 11 NO Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 6H 1H 1H PPM C NMR spektrum: PPM
47 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning Forslag til struktur:
48 Stof 10 Bruttoformel: C 5 H 12 O Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 6H 4H 1H 1H PPM C NMR spektrum: PPM IR spektrum:
49 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
50 Stof 11 Bruttoformel: C 4 H 10 O Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 2H 3H 2H 1H 2H PPM C NMR spektrum: PPM IR spektrum:
51 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
52 Stof 12 Bruttoformel: C 4 H 10 O Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 3H 1H 1H 2H PPM C NMR spektrum: PPM IR spektrum:
53 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
54 Stof 13 Bruttoformel: C 6 H 13 NO 2 Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 3H 3H 3H 1H 1H 2H 13 C NMR spektrum: IR spektrum:
55 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
56 Stof 14 Bruttoformel: C 9 H 11 NO 3 Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 2H 2H 3H 1H 1H 1H 1H 13 C NMR spektrum: IR spektrum:
57 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
58 Stof 15 Bruttoformel: C 9 H 11 NO 2 Hydrogenindex: 1 H NMR spektrum: 5H 3H 1H 1H 1H 13 C NMR spektrum: IR spektrum:
59 1 H NMR data: δ (ppm) Integrale Multiplicitet Tolkning 13 C NMR data: δ (ppm) Intensitet Tolkning IR data: ν (cm -1 ) intensitet Tolkning Forslag til struktur:
60
Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)
Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som
k Annette Nyvad Kolding Gymnasium
1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt
Spektroskopisk. analyse. - løsning af et strukturelt puslespil
Spektroskopisk analyse - løsning af et strukturelt puslespil Af civilingeniør Christian Rank, civilingeniør Katrine Eriksen og lektor Charlotte Held Gotfredsen I naturen og i laboratorier verden over findes
Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Juni 2010. a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen.
Opgave 1 (25 point) Juni 2010 a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen. C-3: CH 3 CO>HOCH 2, C-4: CH 2 Br > CH 2 CH 2 Cl betyder at dette er en
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Røntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Spektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)
14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop
Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital
Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og
Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden.
1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden. Du skal gøre rede for eksperimentet: Krystalviolet. Du skal inddrage nogle af stikordene: Reaktionshastighed;
Atomare elektroners kvantetilstande
Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Undersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Facitliste til Spektroskopi
Facitliste til Spektroskopi 13.1 Kvantitativ b) Kvalitativ c) Kvalitativ d) Kvantitativ 13.2 fx SN, r 2 4, Br 3 og I 3 b) Så er fx SN på syreform, SN c) K o (Agl) >> K o (AgI) 13.3 3 3(aq) + r 2 7 2 (aq)
Syrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Keld Nielsen, Køge Gymnasium, marts 2018 MarvinSketch Tips side 1
Keld Nielsen, Køge Gymnasium, marts 2018 MarvinSketch Tips side 1 Indhold Hvordan får man vist alle C- og H-atomer i en kemisk struktur?... 2 Indstilling for C-atomer... 2 Indstilling for H-atomer... 2
Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Lærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Diana Christensen
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning
31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske
Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Statistisk mekanik 10 Side 1 af 7 Sortlegemestråling og paramagnetisme. Sortlegemestråling
Statistisk mekanik 0 Side af 7 Sortlegemestråling I SM9 blev vibrationerne i et krystalgitter beskrevet som fononer. I en helt tilsvarende model beskrives de M svingninger i en sortlegeme-kavitet som fotoner.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar
Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer.
Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer. Kilde: Wikipedia INTRO? Sildenafil, trade name VIAGRA TM, chemical name 5-[2-ethoxy-5-(4-methylpiperazin-1-ylsulfonyl)phenyl]-1-
Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed
DET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Opgaveformulering. Bemærk: sidetal er korrekt anført i opgaven. Side 1 af 33
Opgaveformulering Gennemgå harmoniske svingninger i klassisk mekanik, herunder mekanisk energi. Gør rede for energiens kvantisering i det kvantemekaniske tilfælde. Lav eksperimenter med harmoniske svingninger
Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
OA1: Afleveringssæt i organisk kemi
OA1: Afleveringssæt i organisk kemi Angiv elektronkonfigurationen for grundtilstanden i kortfattet skrivemåde (f.eks. [Ne]3s 1 for natrium) for følgende atomer: 1) P 2) As 3) Sn 4) Zr 5) Al Opgave 2 Angiv
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Eksamensopgaver og spektroskopi
Annette Nyv Eksmensopgver og spektroskopi 1 H NMR og IR Typisk 1 2 spørgsmål i spektroskopi i et sæt Annette Nyv 1 H NMR spørgsmål Bestem struktur. Argumenter u fr integrlkurve, kemiske skift og kli kolingsmønstre
Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008
Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det
Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Massespektrometri og kulstof-14-datering
Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret
Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Statistisk mekanik 10 Side 1 af 7 Sortlegemestråling og paramagnetisme. Sortlegemestråling
Statistisk mekanik 0 Side af 7 Sortlegemestråling I SM9 blev vibrationerne i et krystalgitter beskrevet som fononer. I en helt tilsvarende model beskrives de EM svingninger i en sortlegeme-kavitet som
Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013
Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder
10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Grundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Test din viden C-forløb
Test din viden C-forløb Har du styr på C-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om simple organiske forbindelser og reaktionstyper. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle
Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.
m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Laboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Salte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2018
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2018 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2018 2012-1220 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2017 og 1. februar
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3mKE Denne
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,
Kemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Resonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Marie Kruses Skole stx Fag og
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar
1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Eksempler på opgaver i Kemi A
Eksempler på opgaver i Kemi A 1. Reaktionshastighed og hastighedsudtryk Du skal fortælle om kemiske reaktioners hastigheder, herunder skal du komme ind på hastighedsudtrykket for en kemisk reaktion, og
maj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Elektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
De knap så sjældne jordarter
8 KEMI De knap så sjældne jordarter Gruppen af grundstoffer i det periodiske system, der kaldes de sjældne jordarter, er uundværlige i det moderne samfund. På trods af, at de bruges i et hav af teknologiske
Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Dæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2015 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfagshold Kemi C Monikka
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Matematiklærerdag 2008
Matematiklærerdag 2008 Klaus Thomsen Institut for Matematiske Fag Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet March 27, 2008 Matematik og kemi. Matematik og kemi. Intelligente tællemetoder - frit
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Arbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller