Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en kommentar. Eleverne skal:

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Kommentar i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en kommentar. Eleverne skal: vide, at i en kommentar udtrykker en person sin holdning og argumenterer for den. vide, at en kommentar tager udgangspunkt i og er en reaktion på andres holdninger. kunne skrive en rubrik, der præsenterer emnet og fanger læserens opmærksomhed. vide, at en kommentar har en fast struktur. vide, at en kommentar er en personlig tekst, der er skrevet i nutid. vide, at sproget er personligt og sagligt. kunne skrive en kommentar. Side 1 / 13

2 Om genren En kommentar er en tekst, der bringes i en avis eller lignende. Den sættes som en artikel med rubrik og underrubrik, og ofte vil teksten være delt i spalter. En kommentar minder meget om et debatindlæg, men en kommentar er altid en reaktion på andres holdning, hvor et debatindlæg også kan starte en debat. En kommentar tager altid udgangspunkt i andres holdninger, og i kommentaren argumenterer en person for sin holdning. Skribenten fortæller om personlige erfaringer, der har forbindelse med emnet, påviser konsekvenser og kommer evt. med råd til læseren. Den person, som skriver kommentaren, har en viden om emnet, og det kommer blandt andet til udtryk i sproget, som er sagligt, men også personligt med anvendelse af ord og udtryk, der er karakteristiske for personen, som skriver. En kommentar har en nogenlunde fast struktur, der består af følgende dele: Emnet præsenteres, hvilket ofte sker i rubrikken og/eller i underrubrikken. Skribenten nævner sin holdning. Holdningen uddybes med personlige erfaringer og argumenter, og skribenten nævner hvilke konsekvenser emnet/problemet har. Kommentaren slutter med, at skribenten gentager sin holdning og evt. kommer med gode råd til læseren. Se også genreplakaten for en kommentar her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en kommentar. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eksempelteksten hedder Drenge kan lide konkurrencer, de vil gerne bevæge sig og lave projekter. Den er bragt i dagbladet Information og er en kommentar til en artikel på dr.dk, der handler om, at Silkeborg Kommune vil forsøge at gøre skolerne mere drengevenlige. Kommentarens opbygning følger meget tydeligt den struktur, der normalt benyttes i en kommentar. Kommentaren indeholder nogle ord, som en del elever måske ikke kender betydningen af. På side 1 i Undersøg, kan de klikke disse ordforklaringer frem. Tal evt. med eleverne om betydningen af ordene, før de begynder at arbejde med teksten. Side 2 / 13

3 legitime argumenter: lovlige argumenter hævdvundne ret: en ret der er opnået gennem lang tids brug, hvor der ikke har været protesteret mod den rigid opfattelse: en fast, ubøjelig opfattelse kønsstereotyper: faste opfattelser af kønsroller passion: lidenskab, noget man er meget optaget af humanister: fag der handler om menneskets kultur, fx historie, sprog, filosofi antikverede opfattelser: gamle, forældede opfattelser radikalt forskelligt: meget forskelligt stereotyperne: faste, ensformige Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en kommentar. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Side 3 / 13

4 Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Emne 01 Hvad er emnet for kommentaren? Kommentarens emne er, at man nogle steder vil ændre skoleundervisningen, så den bliver mere drengevenlig, altså ændre undervisningen, så den tager mere hensyn til, at nogle drenge er urolige og har vanskeligt ved at arbejde koncentreret og samtidig sidde stille. 02 Hvor i kommentaren kan man se, hvad emnet er? I rubrikken står der, at drenge kan lide konkurrencer, vil gerne bevæge sig og lave projekter. I underrubrikken står der, at man vil gøre undervisningen mere drengevenlig. 03 Hvor i kommentaren kan man se, at teksten er en kommentar? Det kan man se ved, at underrubrikken først præsenterer en holdning fra Silkeborg Kommune og derefter skribentens kommentar til den holdning i form af hendes mening: Det irriterer mig. Man er ikke i tvivl om, at det er en personlig kommentar, fordi skribenten udtrykker sig i jegform (mig). 04 Hvad er det, skribenten reagerer på og skriver en kommentar til? Skribenten reagerer på, at Silkeborg Kommune vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. 05 Hvad er skribentens holdning til det? Skribenten skriver allerede i underrubrikken, at det irriterer hende. 06 Hvor i kommentaren kommer skribentens holdning til udtryk? Første gang kan man se den i underrubrikken, og den kommer til udtryk flere gange senere i kommentaren. Senere i de to sidste afsnit giver skribenten igen udtryk for sin utilfredshed med, at skolen vil gøre undervisningen mere drengevenlig, for, som hun skriver, er forskellene mellem piger indbyrdes og drenge indbyrdes større end de gennemsnitlige forskelle mellem drenge og piger. Side 4 / 13

5 Og i slutningen gentager hun sin holdning og udtrykker den meget klart, nemlig at fastlåste forestillinger om, hvordan piger og drenge er, begrænser alles mulighed for at udvikle deres personlighed. SIDE 3 Opbygning 07 Undersøg tekstens opbygning. Hvilke dele består den af? En kommentar har en fast opbygning, som består af forskellige dele. Eleverne kan klikke denne forklaring frem: En kommentar har en fast opbygning: 1. Emnet præsenteres. Det sker normalt allerede i rubrikken og/eller i underrubrikken. 2. Skribenten nævner sin holdning. 3. Holdningen uddybes med personlige erfaringer og argumenter, og skribenten nævner hvilke konsekvenser emnet/problemet har. 4. Kommentaren slutter med, at skribenten gentager sin holdning og evt. kommer med gode råd til læseren. 08 Hvilke personlige erfaringer nævner skribenten? Skribenten fortæller om sin skolegang i 60 erne og fokuserer på, at drenge og piger legede forskellige lege i frikvartererne og i fritiden, men begge grupper legede bevægelseslege. Skolegården var delt i en drengeog en pigedel, hvilket fungerede godt, indtil den almindelige ligestilling også fandt vej til skolegården. Skribenten fortæller, at hendes erfaringer med at blive formet til en rigtig pige af rigtige drenge og lærere har ført til, at hun er opmærksom på faste opfattelser af, hvordan drenge er, og hvordan piger er. Og derfor gør hun indvendinger mod, at Silkeborg Kommune udtrykker en opfattelse af, at alle drenge er på én måde, som man kan tilpasse undervisningen efter. 09 Hvilke argumenter bruger hun til at underbygge sin holdning? Skribenten nævner nogle personlige erfaringer med sine steddøtre, som går meget op i at vinde i kortog brætspil. Altså viser pigerne et vinderinstinkt, som ikke passer til den opfattelse, at det kun er drenge, der vil vinde. På samme måde fremhæver hun kvindelige sportsfolk og kvinder i de traditionelt drengedominerede naturfag. Side 5 / 13

6 At ikke alle drenge skal være fysisk aktive og konkurrere hele tiden, argumenterer hun imod ved at nævne drenge, der i dagevis kan sidde stille i et sofahjørne og læse Harry Potter-bøger, og drenge som tager en humanistisk uddannelse. Hun skriver, at forskningen har vist, at forskellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene underforstået at så skal der ikke laves særlige foranstaltninger i undervisningen, der tager særligt hensyn til en del af drengene. 10 Hvilke konsekvenser mener skribenten, at ordningen og opfattelsen i Silkeborg Kommune, kan have? Hvis undervisningen gøres mere drengevenlig, risikerer man at gøre undervisningen uvenlig over for de drenge og piger, som ikke passer ind i stereotyperne. Hun skriver også i slutningen, at fastlåste forestillinger om, hvordan piger og drenge er, begrænser alles mulighed for at udvikle deres personlighed. 11 Har skribenten forslag til at løse problemet? Skribenten nævner ikke en færdig og tydelig formuleret løsning, men hun skriver, at folkeskolen har en selvransagende og selvudviklende opgave i denne sammenhæng. 12 Hvordan slutter skribenten kommentaren af? Skribenten gentager sin modstand mod fastlåste opfattelser af drenge og piger, og hun skriver, at folkeskolen har en opgave her. SIDE 4 Argumenter 13 Giv eksempler på, at skribenten refererer til det, som kommentaren er en reaktion på. Følgende eksempler viser, at skribenten refererer til det, som kommentaren er en reaktion på: I underrubrikken står der: Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune. Hun skriver senere i kommentaren: På Silkeborg Kommunes hjemmeside forklarer ledende psykolog i kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvorfor mange drenge har vanskeligheder i skolen. Og senere i kommentaren: fortalte DR s hjemmeside. Side 6 / 13

7 14 Nævn eksempler på, at skribenten anvender forskellige appelformer: 1. faglige argumenter, logos: Karakteregenskaber har intet køn de er alle sammen menneskelige. I årtier har forskningen vist, at forskellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene. 2. personorienterede argumenter, ethos : Hallo! Hvor i det billede passer mine steddøtres passion for at vinde i kort- og brætspil? 3. følelsesmæssige argumenter, pathos: Drenge, som i dagevis forsvinder med Harry Potter i et sofahjørne? De kvindelige sportsfolk, der har kæmpet om olympiske medaljer hen over sommeren? Drenge, som laver lektier uden vrøvl og får gode karakterer? SIDE 5 Sprog 15 Hvilken fortæller er der brugt i teksten? Giv et par eksempler. Jegfortæller: Da jeg gik på Rahbekskolen i 60 erne... Jeg er selvfølgelig tilhænger af, at folkeskolen Undersøg tiden. Er der dele, der er skrevet i datid, og hvorfor? Skribenten fortæller en erindring, om dengang hun gik i skole. Erindringen er den første del af kommentaren og begynder lige efter underrubrikken. Den er skrevet i datid, fordi den fortæller noget, der er sket for længe siden. 17 Hvilken tid er resten af kommentaren skrevet i? Giv et par eksempler. Resten af kommentaren er skrevet i nutid: På Silkeborg Kommunes hjemmeside forklarer... Jeg er selvfølgelig... Folkeskolen har en... Side 7 / 13

8 18 Er der brugt ord og udtryk, som giver sproget et personligt præg. Giv et par eksempler. slagsmålsforebyggende blive nappet af en parkbetjent Lærerne gennemtyggede konflikten kan spænde ligestillingsbuen for højt gryende interesse i den forskel, som ofte kaldes den lille en rigid opfattelse kønsstereotyper Hallo! Hvor i det billede passer mine jeg er rent ud sagt møgtræt af antikverede opfattelser af køn. 19 Hvordan er tonen i teksten? Tonen er saglig og skarp præget af en smule ironi, som fx når skribenten skriver: indtil kvindesagen på en eller anden måde sneg sig ind i vores søgende forvandling fra børn til pubertetspiger i klasse. Pludselig føltes det uretfærdigt, at kun drengene havde en boldbane, SIDE 6 Modtager 20 Hvem er kommentarens modtager? Modtagergruppen er avisens læsere og er i princippet meget stor, og den omfatter alle, der har noget med undervisning og skole at gøre. Sproget og specielt brugen af en del vanskelige og ualmindelige ord, indsnævrer modtagergruppen. 21 Giv eksempler på, at sproget og ordvalget i kommentaren er med til at bestemme modtagergruppen. Ord som legitime, hævdvundne, rigid, kønsstereotyper, antikverede, stereotyperne og andre er med til at begrænse og bestemme modtagergruppen til mennesker, der har et rimeligt ordforråd. Side 8 / 13

9 SIDE 7 Formål 22 Hvad er skribentens formål med kommentaren? Formålet er at protestere mod den holdning, at skolen er for pigevenlig og derfor bør ændres, så den passer bedre til drenge. Og samtidig at gøre opmærksom på, at man ikke kan opstille forskellene mellem de to køn på så enkel en måde. Ifølge skribenten er det kun de færreste drenge og piger, som passer ind i skarpt definerede kønstyper. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en kommentar. Brug evt. genreplakaten for en kommentar. Se også genreplakaten for en kommentar her. OPGAVE Sådan lyder den opgave, eleverne møder i sitet: Skriv en kommentar til Nydanske forældre er selv skyld i deres sønners deroute. Giv din kommentar en rubrik. Se teksten Nydanske forældre er selv skyld i deres sønners deroute her Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en kommentar. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: den genre eleverne skal skrive i. hvilken skriverrolle eleverne skal have. hvad formålet med teksten er. hvem, der skal være modtager af teksten. Side 9 / 13

10 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres kommentar, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en kommentar. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres kommentar. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en kommentar. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en kommentar til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også bruge et af værktøjerne, fx tankekort Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres kommentar. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Side 10 / 13

11 Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en kommentar her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres kommentar, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og ipad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort kommentar frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 11 / 13

12 LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. SPROGKASSEN Sprogkassen består af en række forløb om basale sproglige forhold, og mange af forløbene vil derfor kunne bruges i forbindelse med genreforløbet om kommentar. Særligt relevant for Kommentar er sprogforløbet Modtagerrettet sprog. Side 12 / 13

13 SKRIVEMÅL Kommentar Skriv en rubrik, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet i kommentaren. Skriv i jegform og i nutid. Præsenter emnet ved at henvise til det, du vil kommentere. Skriv din holdning. Skriv dine erfaringer med emnet. Skriv, hvilke konsekvenser det synspunkt, du reagerer på, kan have. Skriv argumenter, der understøtter din holdning. Skriv sagligt, så du viser, at du har en viden om emnet. Skriv personligt, gerne provokerende og humoristisk men i en ordentlig tone. Slut af med en gentagelse af din holdning og evt. gode råd til læseren. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 13 / 13

14 Drenge kan lide konkurrencer, de vil gerne bevæge sig og lave projekter Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig. Af: Pia Fris Laneth Da jeg gik på Rahbekskolen i 60 erne havde drengene fodboldbane på arealet mellem nedgangene til drenge- og pigetoilettet i kælderetagen (det var dengang man skulle i gården, når man skulle også i snestorm). Rækværket foran trapperne fungerede som mål, og i hvert eneste frikvarter blev der udkæmpet drabelige kampe mellem 1. A og 1. B eller 2. A og 2. B og videre op til realklasserne. Jo, der var rift om den bane, og derfor et slagsmålsforebyggende skema, som fordelte frikvartererne retfærdigt mellem klasserne. Vi piger sjippede, hinkede, spillede bold op ad væggen, legede sanglege og kædetagfat det sidste var drengene med til, når de ikke spillede fodbold. Efter skoletid udfoldede mine veninder og jeg trangen til bevægelse nede på gaden med evige tagfatlege, kroneskjul, cykelartisteri og rulleskøjter. Vi drev på opdagelsesrejse i Søndermarken og Frederiksberg Have. Det store nummer var at kravle gennem den gamle hule tjørnehæk på toppen af de stejle bakker foran slottet, med fare for at trille ned ad bakken og blive nappet af en parkbetjent. Fordelingen af skolegården mellem piger og drenge gik godt, indtil kvindesagen på en eller anden måde sneg sig ind i vores søgende forvandling fra børn til pubertets piger i klasse. Pludselig føltes det uretfærdigt, at kun drengene havde en boldbane, så pigerne i min klasse meddelte lærerne, at vi ville have banen halvdelen af tiden, så vi kunne spille rundbold og langbold. Drengene blev møgsure. Lærerne gennemtyggede konflikten i nogle dage, hvorpå de meldte tilbage, at banen var en fodboldbane uanset, at der hverken var mål, sidelinjer eller straffesparksfelt. Som modtræk forlangte vi at være med til at spille fodbold. Smart. Det ønske var der ingen legitime argumenter imod. Så dreng ene lukkede os modvilligt ind på holdene i næste frikvarter og gav os en lektion i, at man kan spænde ligestillingsbuen for højt: Vi blev bogstaveligt talt tacklet ud af banen, anklerne var spættede af blå mærker i dagene derefter. Drengene gjorde 1:2 Alinea

15 det ikke af ondskab, de forsvarede bare deres hævdvundne ret og de vandt. Ellers var de såmænd både gode kammerater og interesserede objekter for vores gryende interesse i den forskel, som ofte kaldes den lille. Erindringen om håndfast at blive formet til en rigtig pige af rigtige drenge og lærere, som havde en rigid opfattelse af køn, har gjort mig agtpågivende over for kønsstereotyper. Som eksempelvis årets skolestartsnyhed fra Silkeborg Kommune som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig: Drenge kan lide konkurrencer, fakta, de vil gerne bevæge sig og lave projekter, fortalte DR s hjemmeside. På Silkeborg Kommunes hjemmeside forklarer ledende psykolog i kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvorfor mange drenge har vanskeligheder i skolen: Det fællesskab, vi tilbyder i skolen, passer bedst til pigerne ( ) pigerne er populært sagt bedre til at sidde stille og koncentrere sig, mens drengene tonser rundt. Hallo! Hvor i det billede passer mine steddøtres passion for at vinde i kort- og brætspil? Drenge, som i dage vis forsvinder med Harry Potter i et sofa hjørne? De kvindelige sportsfolk, der har kæmpet om olympiske medaljer hen over sommeren? Drenge, som laver lektier uden vrøvl og får gode karakterer? Det stigende antal kvinder i naturfag? Mandlige humanister? Jeg er selvfølgelig tilhænger af, at folkeskolen gør en særlig indsats for børn, der falder bag af dansen. Men jeg er rent ud sagt møgtræt af antikverede opfattelser af køn. Karakter egenskaber har intet køn de er alle sammen menneskelige. I årtier har forskningen vist, at forskellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene. Når drengekønnets karakter egenskaber defineres som radikalt forskellige fra pige kønnets, risikerer man at gøre undervisningen uvenlig over for de drenge og piger, som ikke passer ind i stereotyperne. Og det er de fleste! Fastlåste forestillinger om, hvordan piger og drenge er, begrænser alles mulighed for at udvikle deres personlighed. Folkeskolen har en selvransagende og selvudviklende opgave her. 2:2 Alinea Fra: Information, 27. august 2012

16 Genrekendetegn ARGUMENTERE kommentar l Formå En komm entar er en kor t te skribente ks n forhold er sig krit t, hvor holdning isk t er t skrevet a il et aktuelt emne il andres fe. Den er of som give n læser eller en fagperso te r udtr yk n, for holdning og argum sin personlige enterer f or den. Opbygning og kendetegn Emnet præsenteres og beskrives. Skribenten giver udtryk for sin holdning. Holdningen uddybes med: - personlige erfaringer - konsekvenser - argumenter. Afslutning, hvor skribenten gentager sin holdning og evt. kommer med gode råd til læseren. Sprog Subjektivt med en tydelig jegfortæller fx Jeg mener Skrevet i nutid. Sproget er personligt. Tonen må gerne være skarp, humoristisk og provokerende, men ordentlig. Alinea re for sin e t n e m u At arg ning til ld o h e g personli emne. lt e u t k a t e Min ho ldning er

17

18 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.