Sø i Sejerslev Af KJELD TORSEN NØR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sø i Sejerslev Af KJELD TORSEN NØR"

Transkript

1 Sø i Sejerslev Af KJELD TORSEN NØR Denne artikel er blevet til delvis på grundlag af et manuskript om Søs historie, skrevet af C. C. Mansa, ejer af Sø. En afskrift af manuskriptet, der findes på Morslands historiske Museum, er venligst stillet til rådighed af Valdemar Henriksen, Vils, som har foretaget det store arbejde med afskrivningen, og som herved takkes for hans store interesse og beredvillighed. I artiklen er meget stof, der findes i manuskriptet, ikke taget med, fordi det ikke handler om Sø, men kun om dens ejere, f. eks. køb og salg af andre ejendomme. Til gengæld er der givet mange oplysninger fra andre kilder. SØ har sit navn efter en lille sø, som senere blev til et kær. Oprindelig lå gården ved søen, og først 1861 blev den flyttet til det sted, hvor den nu ligger. De gamle bygninger ved kæret brændte året efter. De første mænd, der nævnes i forbindelse med Sø, var vist adelige, men om gården var en rigtig herregård eller en stor bondegård, hvorpå der af og til boede adelige, kan man diskutere, og det blev der da også engang imellem rejst strid om 1 ). Ofte er det vanskeligt at skelne mellem de to slags gårde. Både på Mors og i Thy var der bøndergårde, der var lige så store som de små herregårde, og beboerne var der heller ikke megen forskel på. De synes oprindelig at have tilhørt samme samfundsgruppe, storbønderne, hvoraf nogle kom til at føre adeligt skjold mærke, andre ikke, så vidt man da ved. En mand fra denne gruppe er den første, der er nævnt i Søs historie, nemlig en Poul Mattisen, som Erik af Pommern gav våbenbrev 1433 på forbøn af Iver Clausen Dyre til Tirsbæk og med hans våben, to hvide vesselhorn i blåt felt på skjoldet og to på hjelmen 2 ). Om han boede på Sø, ved man imidlertid ikke med sikkerhed. I almindelighed siger man forsigtigt, at han skal have ejet Sø. Man har grundet over, hvorfor Iver Dyre gav ham lov til at bruge Dyrernes våben, men det skete for så længe siden, at det er umuligt at opklare sammenhængen, og gætterier er ikke meget værd. Den første mand, der med sikkerhed vides at have boet på Sø, er Jep Andersen af Sø, væbner, der 1480 med sin hustru Anne Poulsdatters og sin fader Anders Jepsens råd og samtykke gav Ydbygaard i Thy til Dueholm Kloster for sin og sin hustrus sjæle 3 ). Jep Andersen førte en vildbasse i sit våben. Hans hustru menes at være datter af Poul Mattisen, men hans fader Anders Jepsen, skriver sig også til Sø ). I det hele taget er ejerforholdene dunkle giver således fru Cecilie Pedersdatter, enke efter Lars Rekhals og boende i Bassihave i Solbjerg sogn, afkald på sin arvepart i Sø 5 ), og 1548 lod fru Johanne Mogensdatter Viffert, enke efter Anne Poulsdatters søn af andet ægteskab, Claus Iversen Dyre, tage et tingsvidne på Morsø Nørre Herreds ting, at ingen havde lod eller del i Sø uden Dorte Andersdatter og hendes datter, fru Anne, og Claus 1 Se f.eks. præsteindberetning 1690 i Wulff: Aalborg Stift, Historie. 2 Danmarks Adels Aarbog: Dyre. 3 Dueholms diplomatarium. 4 Efter C. C. Mansas manuskript. 5 Efter C. C. Mansas manuskript. Iversen og hans søskende 6 ). Da Poul Mattisens hustru skal have heddet Margrete Spend, giver oplysningerne fra dette tingsvidne anledning til en usikkerhed, som ikke bliver mindre, når man ser et brev fra 1488, hvori Anders Mogensen i Moutrup giver sit samtykke til, at hans datter, fru Anne i Søe har solgt en gård til biskop Glob 7 ). Det kan se ud, som om ejendomsretten til Sø var delt i mange arveparter, således som det var tilfældet for mange herregårdes og selvejergårdes vedkommende. Men hvordan det nu hænger sammen, så var det adelige, der ejede Sø fra den tid af og indtil slutningen af 1600-erne. Der var imidlertid kun få af dem, der selv boede på Sø i disse år, og hverken de eller deres efterko mmere havde nogen tilknytning til den øvrige befolkning på Mors. Derfor skal de kun nævnes kort. Slægten Dyre Jep Andersens enke, Anne Poulsdatter, blev gift anden gang med Iver Clausen Dyre 8 ), og de synes at have boet på Sø. Deres søn, Claus Iversen Dyre, arvede Sø, men han ægtede 1524 Johanne Mogensdatter Viffert og fik med hende hovedgårdene Boller og Linderumgård i Vendsyssel i arv, og de boede på Boller, hvor han døde En søn, Jens Clausen Dyre, fik Boller, mens en yngre søn, Mogens Clausen Dyre arvede Sø og boede der. Han må være død tidlig, for 1559 mageskiftede hans enke, Inger Høg, to gårde med gården Hanstholm 9 ), der ligger nær Sø, og som var skænket til Nykøbing latinskole af Christian den III 10 ). Præsteindberetningen 1555 kalder Sø og Skarregård herregårde, men indberetningen 1568 taler kun om en herregård i Sejerslev sogn, og den tilhørte Otte Krumpen, der var lensmand over Hald len. Denne gård må være Skarregård, mens den ene gård i Sejerslev, der nævnes som ejet af Jens Clausen, må være Sø. Den er henregnet til bøndergårdene, så den må have været fæstet bort til bønder. Den Jens Clausen, der her nævnes, er nemlig Jens Clausen Dyre, der efter broderen Mogens Clausens død fik Sø, men boede på Boller. Ved Jens Dyres død overgik Sø til hans søn, Iver Jensen Dyre, men også i hans tid var Sø fæstet bort. Således fæstede han 1603 gården til to bønder, Jens Roffersen og Niels Christensen, som endnu 1632 nævnes som fæstere af den 11 ). Slægten Kaas Iver Dyre led store tab under Trediveårskrigen og måtte 1632 skille sig af med Sø, som han solgte til Mourits Brun fra Vindumgård 12 ). Det var nok en spekulation fra Mourits Bruns side, for samme år solgte han gården til Claus Kaas, brodersøn af jomfru Helvig Kaas på 6 Efter C. C. Mansas manuskript. 7 Viborg Bispestols Breve. Ældste danske arkivregistraturer. 8 Danmarks Adels Aarbog: Dyre. 9 Efter C. C. Mansas manuskript. 10 Efter C. C. Mansas manuskript. 11 Efter C. C. Mansas manuskript. 12 Efter C. C. Mansas manuskript.

2 Nandrup 13 ), som en anden af hendes brodersønner, Otte Kaas, senere fik 14 ). Claus Kaas forsøgte straks at få fæsterne sat ud, vist fordi han selv ville bo på gården. Det kom til proces, men herredsting og landsting gik ham imod, og han måtte foreløbig tage ophold hos fasteren på Nandrup 15 ). Hans tid blev imidlertid kort. Han døde allerede 1636 og blev begravet i Sejerslev kirke ligesom sin hustru, Margrete Prip, der først døde 1657 hos sin datter, Agnete Kaas på Sø 16 ). Sønnen Enevold Kaas overtog Sø, da han blev voksen 17 ), men 1653 købte han Lyngholm i Thy af sin farbroder Mogens Kaas 18 ), og flyttede så derhen. Sø solgte han 1654 til sin søster Agnete Kaas, der samme år blev gift med Peder Henriksen Mylting 19 ). Han havde været udenlands i over 20 år, og hans familie hørte ikke fra ham i den tid, og vidste ikke, om han var i live, eller han var død. Hans søstre fik derfor tilladelse til at skifte efter ham, men de skulle dog stille sikkerhed for, at skiftet ikke skulle komme ham til skade, hvis han mod forventning skulle komme hjem igen, hvad han altså gjorde 20 ) og 1662 indsendte han egenhændige jordebøger for Sø, som han selv beboede, mens han havde bortforpagtet Jølbygård, som han også ejede døde han, og Agnete Kaas drev derefter gården til 1674, da hendes eneste barn, en datter, døde. Så forpagtede hun gården bort for seks år til Erik Pedersen, men blev foreløbig boende i stuehuset, også efter at hun 1675 havde solgt gården til sin søstersøn Claus Unger til Villerup 21 ). Claus Unger opsagde straks forpagtningskontrakten med Erik Pedersen, skønt den skulle gælde til 1680, og han fik medhold i sagen, der blev ført mellem ham og forpagteren i den anledning, fordi han hævdede, at ejer går forud for lejer 22 ). Han må altså have besluttet sig til at flytte til Sø, og Erik Pedersen måtte flytte ud. Det gik ikke af uden episoder. Forpagteren havde 1676 et sammenstød med Agnete Kaas, da han ville hente noget af flyttegodset, der var blevet stående. Fru Agnete arresterede med egen hånd hans ene hest, så han ikke kunne komme af sted. Hun mente, at hun havde penge til gode, og så længe han ikke havde betalt hende dem, havde han værsgo at lade sine sager stå! Og så kom det naturligvis til proces 23 ). Fru Agnete flyttede kort efter til Feggeklit, som hun fik i fæste af Poul v. Klingenberg til Højris 24 ). Bønderne i Hesselbjerg og Ejerslev havde imidlertid i lange tider brugt Feggeklit som græsgang for deres kvæg, og der var ingen bygninger. Agnete Kaas måtte så selv sørge for at få de nødvendige huse opført. På Feggeklitgård døde hun 13 Efter C. C. Mansas manuskript. 14 Trap: Danmark, 5. udgave. 15 Efter C. C. Mansas manuskript. 16 Efter C. C. Mansas manuskript. 17 Efter C. C. Mansas manuskript. 18 Trap: Danmark, 5. udgave. 19 Trap: Danmark, 5. udgave. 20 Efter C. C. Mansas manuskript. 21 Efter C. C. Mansas manuskript. 22 Efter C. C. Mansas manuskript. 23 Efter C. C. Mansas manuskript. 24 Efter C. C. Mansas manuskript og blev begravet i Sejerslev kirke hos datteren og manden 25 ). Claus Unger må hurtigt have opgivet at bo på Sø, for 1681 lod han optage et syn over gården i anledning af, at den skulle forpagtes bort. I synsforretningen 26 ) nævnes rålingshuser, som var 24 fag og stråtækt, gæstekammerhuset, den nye stald vesten i gården med krybber, spiltov og hække (altså vel en hestestald), den søndre stald, laden, øksenhuset (til øksne, d. v. s. stude) og kostalden. Samme år flyttede han til Villerup, og 1684 solgte han Sø, som Mikkel Jensen havde i forpagtning, og Sø mølle til Peder Rodsten til Elkjær 27 ). Forpagteren må vist snart have fået part i gården, for 1688 indberettede sognepræsten, Jens Ibsen Vedsted, at Sø ejedes af Peder Rodsten og Mikkel Jensen, som da var fuldmægtig på Glomstrup 28 ). Her nævnes da for første gang en borgerlig ejer eller dog medejer af Sø. Hvornår gården blev solgt igen og til hvem, ved vi ikke, men kort tid efter, 1691, solgte Jørgen Jørgensen i København Sø til Evert Weinman 29 ), der også boede i København. Han satte gården til auktion 1693, vist uden at der meldte sig nogen køber, for først 1695 lykkedes det ham at slippe af med hans fjerntliggende ejendom ved at sælge den. Køberen var sognepræsten for Ullits og Foulum, den rige magister Christen Stistrup 30 ), men han solgte efter et halvt års forløb gården til Gunde Jensen, forpagter på Nandrup 31 ). Gunde Jensen. Med Gunde Jensen begyndte en ny tid for den gamle gård. Adelstiden var for altid forbi, og fra nu af var det folk, der selv drev gården og boede på den, der kom til. Gunde Jensen var søn af sognepræst til He og No, Jens Christensen Gjødstrup og Anne Nielsdatter 32 ). Han var gift første gang med Anne Mikkelsdatter Hassing, søster til sognepræsten i Flade Mads Mikkelsen Hassing og vist til Marie Mikkelsdatter, gift med kirkeprior i Thisted, Simon Nielsen, hvis søn, Mikkel, hæderlig student Mads Mikkelsen Hassing stod fadder til Anne Hassing døde 1703, og året efter hendes broder, præsten, hvis enke, Anne Poulsdatter Holst, Gunde Jensen så ægtede Hun var datter af Poul Nielsen Holst, forpagter på Koustrup, og kusine til Karen Christensdatter Holst, gift med amtsforvalter i Thisted Jens Hansen 33 ), der ejede Ullerup. Der kom ingen børn i Gunde Jensens første ægteskab, og der må heller ikke have været udsigt til afkom i det sidste, dengang de blev gift, for de oprettede straks et gensidigt testamente udstedte de et andet testamente, hvorefter Anne Poulsdatter Holsts broderdatter, Else Christensdatter Holst, skulle arve dem. Hun var datter af Christen Poulsen Holst, 25 Efter C. C. Mansas manuskript. 26 Efter C. C. Mansas manuskript. 27 Efter C. C. Mansas manuskript. 28 Efter C. C. Mansas manuskript. 29 Trap: Danmark, 5. udgave. 30 Trap: Danmark, 5. udgave. 31 Trap: Danmark, 5. udgave. 32 Efter C. C. Mansas manuskript. 33 Om ham, se H. Støvring-Nielsen: Amtsforvalter Jens Hansen, årbog 1958 og 1959.

3 forvalter på Ulstrup, døde der ), og Else Andersdatter Heeboe, der var datter af Anders Nielsen Heeboe, sognepræst i Thisted. Else Holst var gift med vintapper Sigvard Harch i Viborg, som mistede det meste af, hvad han ejede, ved den store brand i Viborg ). Det var nok én af grundene til, at Sø blev solgt ved auktion efter Gunde Jensens død Søren Nielsen, forpagter på Nandrup, bød højest ved første auktion, men ved den næste var det forpagter Jesper Andersen på Todbøl (død 1735 på Todbøl), der blev højstbydende. Han transporterede imidlertid købet til Søren Nielsen 36 ), der nok var stærkere interesseret i denne gode gård på hans hjemegn. Søren Nielsen Nandrup var vist født i Flade, men kirkebogen dér begynder først 1688, og tidspunktet for hans fødsel kan ikke findes, så han må være født før. Vi ved imidlertid, at han var broder til Christen Nielsen Nandrup, der senere ejede Sindbjerggård og var født i Flade 1691, søn af Niels Sørensen og Anne Christensdatter, der fra ca beboede gården Lille Nandrup 37 ) Den tilhørte Kronen 1688, da den blev udlagt som ryttergods, men da ryttergodset på Mors og i Thy blev solgt omkring 1716, blev gården købt af Nandrups ejer og lagt ind under hovedgården. De to brødre tilhørte åbenbart en gruppe af storbønder, der var ret udbredt både på Mors og i Thy på den tid, men også før og siden. Ud af disse bondeslægter valgte man ofte før retsreformerne i 1680-erne herredsfogder og herredsskrivere, sandemænd, sogne- og delefogder, og flere af storbøndernes sønner studerede eller blev købmænd eller ridefogder, ofte efter en tid som skrivere på et eller andet godskontor eller en amtsstue. Derfra var springet ikke langt til en stilling som forpagter eller forvalter på herregårde, stillinger, som de ofte bestred med stor dygtighed, måske netop på grund af deres praktiske kendskab til storbøndernes landbrug, der også indbefattede studeavl, studehandel og anden handelsvirksomhed. Og da deres traditionsbestemte levefod var mindre kostbar end adelens, drev en del af dem det så vidt, at de efter nogen tid som forpagtere selv kunne købe sig en herregård og blive godsejere. Således gik det de to brødre. Søren Nielsen Nandrup blev 1730 gift i Galtrup med Zidsel Pedersdatter, datter af bonden Peder Knudsen. De blev viet uden trolovelse og lysning efter kongelig tilladelse 38 ), noget som også vidner om deres sociale stilling. Han var forpagter på Nandrup, men købte 1731 Sø, hvor børnene blev født. Her blev han ramt af store sorger. Hans hustru døde 1734, og hans anden hustru, Dorte Cathrine Klerqve, der var enke efter kapellan i Nykøbing, Henrich Esbach, og som han blev gift med i Hvidbjerg kirke 1735, levede heller ikke længe. Hun døde 1743 på Sø, og han sad tilbage med mange mindreårige børn 39 ). 34 Skifte i Dueholm-Ørum -Vestervig amters skifteprotokol. 35 Viborg bys historie. 36 Trap: Danmark, 5. udgave. 37 H. Støvring-Nielsen: Slægten Nandrup. Pers. Tidsskr H. Støvring-Nielsen: Slægten Nandrup. Pers. Tidsskr H. Støvring-Nielsen: Slægten Nandrup. Pers. Tidsskr Det var måske grunden til, at han året efter, 1744, købte hovedgården Nandrup og flyttede dertil. Nogen rig mand var han ikke dengang. Amtsforvalter Claus Caspergaard siger i sin beretning 1735 om herregårde, at han kun er en ordinær bonde og ikke af nogen tilstand at reflektere på! Men godsejer blev han da, og denne tid, der var så glad for titler, fik han også én, idet han blev udnævnt til kommerceassesor. Han har jo nok handlet med stude, og han købte også gårde. I Nykøbing ejede han én, og der døde han 1755, efter at han året før havde solgt Nandrup. Sø og Sø mølle havde han solgt ) til Thomas Poulsen Momtoft, som var født i Tilsted Moderen hed Kirsten Pedersdatter, faderen er ukendt. Hun blev senere gift med Jens Andersen, der døde I skiftet efter ham 41 ) optræder Thomas Poulsen på Momtoft, enkens ældste søn, som hendes lavværge. Hvor han har været som ganske ung, ved vi ikke, men 1732 blev han gift i Vang med Mette Madsdatter Vang, født 1711 som datter af den berømte badskær Mads Lauritsen Vang og Martha Jørgensdatter Honis, der var født i Norge, og de boede i Vang til Mette Madsdatter døde De havde tre børn, hvoraf to døtre siden blev gift på Mors, hvor en stor efterslægt stammer fra dem. Thomas Poulsen blev gift igen 1741 i Tvorup med Maren Pedersdatter Wadskier, datter af Peder Christensen Wadskier på Store Diernæs og Maren Andersdatter. Det var også et ret fornemt parti, og derved kom han ind i storbøndernes kreds. Ejer af Store Diernæs var Poul Jensen Tøfting i Store Tøfting, Øster Vandet sogn, en gammel storbondegård. Han var beslægtet med Maren Andersdatter, og det var måske på den baggrund, at hendes mand kom til Store Diernæs. Det forhold, at en mand købte gårde og satte familiemedlemmer ind i dem, var almindeligt. Maren Andersdatter blev efter Peder Wadskiers død 1727 gift med Niels Nielsen Munk, og de boede på Store Diernæs til deres død. Han døde 1755, hun 1768, 80 år, og hun blev begravet i Tvorup kirke lige inden for døren hos sine to mænd 42 ), et vidne om deres sociale stilling. En datter af hendes første ægteskab, Maren Pedersdatter Wadskier, der var født på Store Diernæs 1719, var det så, der blev Thomas Poulsens anden kone. Et års tid efter deres giftermål må de være flyttet til Momtoft, som Poul Jensen Tøfting købte ), og som han så overlod som fæste eller i forpagtning til sin kvindelige slægtnings mand i overensstemmelse med gammel skik og det stærke sammenhold inden for slægten. Her må de så have boet, indtil Thomas Poulsen købte Sø Han var der i hvert fald 1743, da der blev skiftet efter stedfaderen i Tilsted, og 1747, da han fik en søn Christen døbt i Sennels kirke. Poul Jensen Tøfting hjalp ham til at købe Sø og Sø mølle ved at låne ham hele købesummen, 500 rdl., men penge havde han nok af. Han havde vel også fra Momtoft haft gode erfaringer med hensyn til sin besvogrede, og måske har Maren 40 Trap: Danmark, 5. udgave. 41 Skifte i Dueholm-Ørum -Vestervig amters skifteprotokol. 42 Tvorup kirkebog. 43 Trap: Danmark, 5. udgave.

4 Pedersdatter Wadskiers egenskaber spillet en rolle. Hun var af en særdeles handlekraftig slægt, hvori kvinderne ofte synes at være de ledende. På Sø må de fleste af børnene være født, men den første kirkebog for Sejerslev sogn begynder først 1760, så børnenes dåb kan ikke findes indført, med undtagelse af den yngste datters. Hun var født 1760 på Sø, og hed Anne Marie. Ingen af børnene af hans sidste ægteskab kom dog til at bo på Mors, for inden de blev voksne, solgte Thomas Poulsen Søe, som han nu blev kaldt, gården og flyttede til Ty. Sø blev solgt 1763 til Laurits Ammitzbøl for 800 rdl. og Sø mølle til Christen Christensen Stad fra Sæbygårds mølle i Åsted sogn på Salling for 500 rdl., så det må siges, at han gjorde en god forretning. Han købte så Søndergård i Hundborg, nabosogn til Tvorup sogn, og kom således til at bo nær ved sin gamle svigermoder på Store Diernæs. På Søndergård boede han til sin død, og hans efterslægt bor der endnu. Hans søn Anders Thomsen Søndergård, født på Sø ca. 1756, fik gården og blev 1809 gift i Sjørring med Anne Christensdatter Nordentoft, hvis moder var steddatter af Mads Pedersen Wadskier, broder til Thomas Poulsens kone. Anne Nordentoft var født på Nordentoft 1779 og døde i Søndergård 1869, 89 år. Anders Thomsen Søndergård døde efter kun to års ægteskab 1811, og enken giftede sig så med en dattersøn af Thomas Poulsen, Peder Andersen, født 1783 i Fårtoft, Thisted landsogn, søn af Anders Pedersen, der var fætter til Thomas Poulsens kone og gift med hans datter Else Marie Thomasdatter, født på Sø ca Gennem disse ægteskaber får man også et indtryk af, hvor stærke slægtsbåndene var. Laurits Ammitzbøll var født 17. oktober 1740 som søn af provst Søren Ammitzbøll i Flade og hans anden hustru Cathrine Nielsdatter, Erritsø 44 ). Provsten havde 1754 købt Nandrup af Søren Nielsen Nandrup, men solgte 1763 gården til sin søn, Niels Sørensen Ammitzbøll. Samme år den 4. maj købte Laurits Ammitzbøll Sø, og de to handler står nok i forbindelse med hinanden og med faderens død året efter. Han var da kun 22 år, og han må have haft store drømme om at blive rigtig godsejer som sin broder. Det var fristende. Sidste halvdel af 1700-erne var en tid, da der blev handlet meget med ejendomme på Mors og i Ty, og mange samlede sig små godser eller købte herregårde. Det var både købmænd, præster og storbønder, der på denne måde sikrede sig faste værdier for rede penge, som de fleste af dem må have haft en del af. Skønt indberetninger fra de stedlige myndigheder, by- og herredsfogeder og andre, kappes om at fortælle kancellierne i København, at byerne var så elendig fattige, at borgerne ikke kunne betale så høje skatter som dem, staten med stor opfindsomhed lagde på alt muligt (det er altså ikke noget nyt), og skønt man forsikrede, at købmændene kun var for småkræmmere at regne, folk der ikke havde nogen videre handel, men lige sad og fik føden, så var der på den tid mange købmænd, som satte deres penge i gårdkøb. Nogle købte endog herregårde, som Diderich Galtrup fra Thisted, der købte Højris, mens hans broder Niels Galtrup købte bøndergårde i Thy, og Niels Aars, også 44 Chr. Søndergaard: Flade Sogns Historie, købmand i Thisted, der købte Øland, som en anden købmand fra Thisted, Christian Lassen Winther senere fik. Præster tog også del i denne handel, Søren Ammitzbøll købte Nandrup, og Nicolaj Eeg, provst og sognepræst i Vester og Øster Vandet, købte Raastrup. Storbønder kunne også være med i legen. Christen Dige og Poul Bertelsen Nordentoft købte Herregården Søgaard, og senere blev den førstes søn Jens Dige ejer af Nebel og Nørtorp. Ved slutningen af århundredet var flere større gårde og mange bøndergårde i hænderne på præster, købmænd og storbønder. Som regel gik det godt. Den stadige inflation gjorde, at faste ejendomme steg i pris, og det gjorde naturligvis også udbyttet. Selv de, der havde lånt penge til købet, klarede sig derfor godt, for gælden blev lettere og lettere at betale. Kun hvis der var lånt så meget, at de første år ikke kunne klares, gik det galt. Det gjorde det for Laurits Ammitzbøll. For at gøre Sø til en rigtig herregård, måtte han købe bøndergods købte han så af Poul Tøttrup til Dueholm gårde og huse i Sejerslev, Ejerslev, Jørsby og Sønder Draaby på ialt 85 td. hartkorn for 2950 rdl., efter at han 1764 havde købte Ejerslev sogns kongetiende af Niels Aars. Købesummerne måtte han låne. Iver Dalsgaard til Raastrup gav ham først et lån på 700 rdl. til købet af Sø, der kostede 800 rdl., derefter et på 1300 rd l. til købet af Ejerslev kongetiende, og endelig lånte han ham 3400 rdl. til køb af bøndergodset 45 ). Det var mere, end den unge ejer kunne klare, og 1767 måtte han sælge det meste af bøndergodset, 53 td. hartkorn, til broderen på Ullerup 46 ). Da var drømmen om at blive godsejer bristet, og året efter lykkedes det ham at slippe af med Sø, noget bøndergods og Ejerslev kongetiende til Jens Peter Woydemann i Nykøbing 47 ). Købesummen var 3100 rdl., en ret god pris, så han slap helskindet fra eventyret. En gård i Jørsby, Nygaard, der var sammenlagt af de to gårde Østergaard og Strandgaard, havde han beholdt, og her slog han sig til ro, efter at han var blevet gift i Nykøbing 1769 med Antoinette Halse. Han døde på Nygaard ). Jens Peter Woydemann var ikke morsingbo. Han var født i Varde 1744, men kom til Nykøbing, hvor hans broder, Johan Peter Woydemann, 1766 var blevet byfoged 49 ). Her blev han 1767 gift med Barbara Marie Thestrup, der var datter af den rige provst Frederik Thestrup, sognepræst til Harring-Stagstrup, og hustru Gertrud Jensdatter Laasby, Barbara, der var født 1718 var først gift 1751 med faderens kapellan, Peder Jørgen Winther, der 1758 blev svigerfaderens efterfølger og også blev provst, men døde allerede 1766, kun 48 år 50 ). Hun var meget ældre end Jens Peter Woydemann. Da de blev gift 1767, var han 23 år, hun var 49, men hun var et godt parti, og hendes nye mand begyndte straks at sætte hendes penge i omløb. Han ville købe en passende stor 45 Efter C. C. Mansas manuskript. 46 Efter C. C. Mansas manuskript. 47 Efter C. C. Mansas manuskript. 48 Efter C. C. Mansas manuskript. 49 Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors, København Harring kirkebog.

5 gård, og det blev altså Sø. For at skaffe hele købesummen måtte han desuden låne 1000 rdl. af sine fire stedbørns arv, og give pant i sin ubehæftede sædegård Sø. Hans broder, byfogeden, kautionerede. På samme tid lånte han 500 rdl. af jomfru Maren Andrup i Sæby mod pant i Ejerslev kongetiende og i hans bøndergods, men han kom da til at sidde nogenlunde godt i det 51 ). Landbruget var imidlertid ikke hans rette virkefelt, og efter tre års forløb solgte han 1772 Sø med gods til Jens Stadel for 2750 rdl., og flyttede til Nykøbing, hvor han blev købmand, hospitalsforstander og forligskommissær og desuden gav sig af med sagførervirksomhed 52 ). Hans handelslyst fik ham til at spekulere i køb og salg af gårde. Således købte han 1786 Ullerup med gods og Overgaard og solgte samme år begge gårde hver for sig og noget af bøndergodset 53 ). Han døde 1809 i Nykøbing. Jens Stadel kom fra Thisted, hvor han havde været fuldmægtig hos amtmand Frederik Hauch fra 1769 til Han var født i Ringkøbing 1745, søn af handelsmand Anders Pedersen Stadel og Karen Jensdatter Deigaard. Moderen døde, da han var seks år, og faderen, da han var tretten, og han måtte tidlig ud for at tjene sit brød. Familien har fortalt, at han vandrede ud i verden med sine sager i en lille jernbeslået trækiste med ring i låget. Den skal siden være opbevaret på Ullerup 54 ). Hvorfor han vandrede til Mors, vides ikke, men til Ringkøbingegnen kom der mange studehandlere med deres folk nordfra, fra Mors og Thy, og de kunne fortælle om de rige, tætbefolkede egne deroppe. Det har måske virket dragende. Den kendte degn i Flade, Poul Henrichsen, der var samtidig med Jens Stadel, fortæller, at Jens Stadel kom til Højris en dag, da netop amtmand Hauch personlig var til stede der. Han blev indtaget i den opvakte dreng og gav ham arbejde på skriverstuen, tog ham på amtshusets kontor og satte ham senere i stand til at købe Sø og Ullerup. Da Poul Henrichsen var personlig knyttet til den Galtrup-Geddeske slægt, der 1778 overtog Højris efter amtmanden, er hans fremstilling nok rigtig. I hvert fald kom han som ganske ung på skriverstuen i Højris, som amtmanden, Frederik Hauch, ejede fra 1755 til 1769, og han må have gjort sig fortjent til amtmandens tillid, siden han blev hans betroede fuldmægtig i en alder af 20 år. Nogle år efter blev han forlovet og måtte tænke på at få en bedre stilling og et hjem. 20. august 1771 blev der da skrevet købekontrakt om Sø mellem ham og Jens Peter Woydemann 55 ), og 29. oktober samme år blev han så viet i Rær kirke til Sigbrith Ilum, der var født 1752, datter af Peder Madsen Ilum, ejer af Vang i Vendsyssel, og Christine Mygind 56 ). 24. april 1772 fik han endeligt skøde på Sø, og det unge par flyttede dertil. Også han havde store planer, og hvad der ikke lykkedes for Laurits Ammitzbøll, skulle nu lykkes for den mere erfarne Jens Stadel. 7. marts 1772 havde han fået skøde af sin svoger, Hans Ilum til 51 Efter C. C. Mansas manuskript. 52 Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors, København Trap: Danmark, 5. udgave. 54 Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Efter C. C. Mansas manuskript. Nandrup, på Sønder Draaby kirketiende og en del bøndergods, ialt 96 td. hartkorn, for 3000 rdl., og han fik ved kongelig bevilling af 25. marts 1772 sædegårdsrettigheder mod at betale den ringe sum af to rigsdaler pr. tønde hartkorn, 42 rdl. en gang for alle 57 ). Det betød skattelettelse, tiende- og militærfrihed, ret til at skifte efter folk på godset m. m. Mon ikke amtmanden har haft en finger med i spillet? Det havde han i hvert fald, da der skulle holdes auktion over Sejerslev kongetiende og kirketiende, Øster Jølby kongetiende og en del fæstegods, ialt 228 td. hartkorn, som tilhørte majorinde v. Klingenberg. Ved første auktion 7. august 1771 bød amtmand Hauch 8500 rdl., men budet blev forkastet, og amtmanden bød nu rdl., og så faldt hammerslaget. I købekontrakten tilføjede amtmanden imidlertid, at det var til hans fuldmægtig, Jens Stadel, han havde indbudt godset, og det var da også til Jens Stadel, skødet blev udstedt 26. april ). De rdl. lånte han af oberst de Poulsen i Viborg mod pant i sø og godset, og to velhavende mænd fra Thy skrev under som kautionister, nemlig godsejerne Lars Toft til Ullerupgaard og Niels Aars til Øland 59 ). Han må have haft et godt navn i Thy. Samme år købte han Sø mølle tilbage til gården af Christen Christensen Stad 60 ), og han kunne nu se sig som ejer af en rigtig herregård med meget gods. Gården selv var der nu ikke megen stads ved. En brandtaksation 1796 viser, at borggården var af egebindingsværk og tækket med strå, 50 alen lang, 11 alen bred og 4½ alen høj med to fløjhuse, 18 x 10 alen; intet af værelserne var gibset, paneleret eller betrukket 61 ). Men sådan så mange små herregårde på egnen ud blev han udnævnt til landvæsenskommissær, også et vidnesbyrd om den tillid han nød. Han var da kun 35 år og tænkte stadig på at udvirke sit virkefelt lånte han 2000 rdl. af madam Nørbech på Damsgaard mod pant i Sø og godset, ialt 233 td. hartkorn, og 17. juni 1786 vovede han så at købe Ullerup med noget gods af Jens Peter Woydemann. En af grundene til købet af Ullerup var måske, at han måtte begynde at tænke på børnenes fremtid, men foreløbig flyttede han til Ullerup og forpagtede Sø bort til en fremmed, indtil den ældste søn, Andreas Stadel, kunne overtage forpagtningen. Ved købet af Sønder Draaby kirketiende var han blevet ejer af kaldsretten til præsteembedet, men denne ret overdrog han 1785 til kongen mod at han eller hans hustru fik ret til at kalde den næste sognepræst til Sejerslev, Ejerslev og Jørsby. Det var nok meningen, at den næstældste søn, Jørgen Stadel, skulle have det præstekald, for han blev sendt til Viborg latinskole. Han døde imidlertid i Viborg 1788, kun 10 år gammel, og så var den drøm bristet, men der var endnu en søn, den yngste, Frederik Hauch Stadel, opkaldt efter faderens velynder, amtmanden. Han var født 1783 og var altså 6 år, da broderen døde, og nu blev det nok ham, forældrene tænkte sig som deres kommende præst. Han blev sat i latinskole i Aalborg, og efter at han havde taget 57 Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Efter C. C. Mansas manuskript. 60 Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København 1934

6 studentereksamen, begyndte han at studere teologi. Som student var han med i kampen mod englænderne 1807 og skal da have vist sig meget modig, men snart efter opgav han studierne og rejste hjem for at blive landmand købte han gården Hestehave på Salling, en afbyggergård fra Spøttrup, der ejedes af hans svoger Nis Nissen. Hans broder, Andreas Stadel, havde da overtaget forpagtningen af Sø. Han var 1805 blevet gift med Karen Toft, født 1785 på Ullerupgård, datter af proprietær Nicolaj Toft, så de økonomiske udsigter var lyse, men det unge par fik ikke mange år sammen døde Andreas Stadel efter syv års barnløst ægteskab, og hans enke giftede sig året efter med Peder Mikkelsen Schinnerup, der var født i Skinnerup 1778 og først havde været kapellan i Norge, men 1812 var kommet til Hillerslev som hjælpepræst blev han sognepræst i Rær og 1833 i Blegind ved Århus. Frederik Hauch Stadel solgte så Hestehave og overtog sin fødegård Sø i forpagtning. Han var 1809 blevet gift med Mette Marie Toft, en søster til Andreas Stadels hustru, født på Ullerupgård 1788, og med hende fik han hendes mødrearv, 2500 rdl. Ved den tid var det imidlertid, at landets penge hurtigt blev mindre og mindre værd. Da han solgte Hestehave, havde han rdl. i behold, men de forslog knap nok, da han skulle overtage besætning og inventar på Sø, og kort efter tabte han af de nye rigsbankdalere ved en kornhandel, noget der let kunne ske på grund af de uberegnelige priser. Det lykkedes ham dog at få betalt disse penge i løbet af 6-7 år, efter at pengevæsenet var kommet nogenlunde i lave, så han kunne sidde roligt på Sø 62 ). Faderen, Jens Stadel, døde 1820, og så flyttede sønnen til Ullerup og bestyrede nu begge gårde til moderen, Sigbrith Ilum, døde Så arvede han både Ullerup og Sø og drev dem selv nogle år, indtil sønnen Jens Stadel 1836 var gammel nok til at forvalte Sø. Jens Stadel (den yngre) var født 1814 på Sø. Han var kun 22 år, da han igen flyttede til sit barndomshjem blev der skrevet købekontrakt om gården mellem ham og faderen, men noget endeligt skøde fik han vist aldrig blev han gift med Ane Kirstine Knudsen, født 1814, datter af Johan Christian Knudsen til Moutrup og Severine Sepstrup 63 ). De boede nu på Sø, til han 1857 overtog forpagtningen af Ullerup, hvor han straks byggede en forpagterbolig. Faderen solgte så Sø til sin datter Sigbrith, og tre år efter, 1860, døde han. Sighrith Sonnesen, født Stadel. Frederik Hauch Stadels ældste datter, Sigbrith, var født blev hun gift med Knud Bille Sonnesen, sognepræst til Alsted og Bjergby, men han døde af tyfus tre år efter. Da nådensåret var omme, det år, da en præsteenke havde ret til at bo i præstegården, flyttede hun med sin lille datter Karen, født 1838, hjem til faderen på Ullerup. Hendes mor var død 1823, og Sigbrith kom nu til at styre husholdningen for faderen, hvilket hun gjorde med stor dygtighed. Faderen gav hende 1857 skøde på Sø, og efter faderens død flyttede hun så derhen. Med Sø fulgte 62 Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København 1934 nogle gårde og tiender, og Alsted kirketiende havde hun arvet efter sin mand. Som faderen og bedstefaderen var hun meget virksom. 1861, året efter faderens død, byggede hun den ny hovedbygning og nye avlsbygninger et godt stykke fra den gamle gård, der lå nede ved kæret og efterhånden var blevet faldefærdig. Den brændte forøvrigt året efter. En gammel brønd viste endnu mange år efter, hvor den havde ligget 64 ). Men et nyt slægtled var på vej blev hendes datter, Karen Sonnesen, gift med landinspektør, løjtnant Charles Christian Mansa, som overtog Sø, Sigbrith Sonnesen døde Charles Christian Mansa var født i København 1835, søn af kartografen, oberst Jacob Henrik Mansa og Rebecca Louise Thalbitzer. Som officersøn var det naturligt, at han gik militærvejen, men efter nogle års forløb begyndte faderens arbejde med opmåling og korttegning at interessere ham så meget, at han besluttede at blive landinspektør. Til første udgave af Traps Danmark udførte han kort over forskellige byer på Fyn, og kommunalbestyrelserne i Stubbekøbing og i Nykøbing på Mors overdrog ham opmålingen af deres byer tog han ophold i Nykøbing, hvor han et par år praktiserede som landinspektør, og samme år blev han forlovet med Karen Sonnesen 65 ). Efter bryllupet 1862 flyttede han til Sø, og hans uddannelse kom nu gården til gode. Han drænede og merglede de store vandlidende arealer og regulerede den snørklede og tilgroede Hanstholm å, så vandet kunne få friere afløb, og anlagde den store smukke have 66 ). Den virksomme mand tog levende del i det offentlige liv og fik mange tillidshverv, og desuden fik han tid til at pleje sine historiske interesser. Han var en meget flittig gæst på arkiverne, og hans studier bar frugt. Først og fremmest interesserede han sig for Sø og dens historie, men da Nykøbing stod overfor at kunne holde 600 års jubilæum som købstad, bad byrådet ham om at skrive et jubilæumsskrift, og han tog ivrigt fat på opgaven. Han var da flyttet til København, så han havde let adgang til rigsarkivet. En tiltagende øjensygdom gjorde imidlertid, at han måtte opgive at gøre værket færdigt, og hans samlinger blev så overdraget til Chr. Villads Christensen, som skrev bogen Nykjøbing paa Mors vendte familien tilbage til Sø. En heldig øjenoperation gjorde, at han igen kunne færdes ret frit ude og inde og kunne beskæftige sig med skriftlige arbejder, og i 1902 blev han da færdig med manuskriptet om Søs historie 67 ). Sønnen Frederik Mansa, født 1870, havde forpagtet Sø, men det var dårlige tider for landbruget, og det gik tilbage økonomisk. Få år efter Charles Christian Mansas død 1911, blev gården da solgt til et konsortium, som udstykkede gården i tre ejendomme, to større og en mindre. Det blev to sønner fra Sø mølle, der købte de største. 64 Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Ellen Marie Møller: Slægten Stadel paa Morsø, København Efter C. C. Mansas manuskript. 67 Efter C. C. Mansas manuskript.

7 Sø mølle 68 ). Som omtalt havde Sø mølle med mellemrum været en selvstændig ejendom og imellem hørt til Sø. Det gjorde den omkring 1840, da Niels Christensen Riis forpagtede den og Ullerup mølle. Han havde sit tilnavn efter Helleris mølle på Thyholm, hvor han var født 1809, søn af Christen Madsen Møller. Sø mølle lå dengang syd for, hvor Sø nu ligger, men da den var for lille, byggede ejeren en ny og større mølle på vangen fra en gård i Sejerslev. Dens vingefang var 33 alen, og den var dermed en af de største møller i Thisted amt var den færdig, og så købte Niels Riis den. Han døde 1890 hos sønnen Hans Christian Nielsen Riis, født 1846, død 1933, der havde overtaget møllen 1882, efter at han 1879 var blevet gift med Dorthe Marie Kloster, født 1852 i Sennels sogn. Det blev to af deres sønner, der fik det meste af Sø. Hovedparcellen fik Niels Riis, født 1881, død 1956, idet han 1919 byttede med Østermøllegård i Lødderup. Hans søn, Johannes Nørhave Riis, født 1925, har nu Sø. Den anden større parcel fik Peder Riis, født 1889, og han opførte bygningerne Gården fik navnet Sø Hedegård, og den blev 1954 overtaget af sønnen Martin Poulsen Riis. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Mors 1972, side ). 68 Peder Riis: Slægtsforskning fra ca til 1964, Nykøbing Iøvrigt henvises til ovenstående udførlige arbejder.

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par Filstatistik 1 Personstatistikker 1 Antal personer ialt 34522 2 Personer med utilstrækkelig datoinformation 0 3 Personer markeret som nulevende 9776 4 Personer markeret som døde 24746 Fødsler pr. epoke

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Billede af Flade Kirke: by Claude David. Flade Morsø Nørre Thisted 1688-1806 Flade Morsø Nørre Thisted 1792-1806

Billede af Flade Kirke: by Claude David. Flade Morsø Nørre Thisted 1688-1806 Flade Morsø Nørre Thisted 1792-1806 Flade 1688-1806 This paper is copyright you who are all living family members and your ancestors and descendants at all times mentioned in the following pages; this is typed by Carl Peter Haraldsøn Madsen

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Horsbøl. Nørre Bork sogn konfirmerede 1751 til [Nørre Bork kirkebog ]

Horsbøl. Nørre Bork sogn konfirmerede 1751 til [Nørre Bork kirkebog ] [Nørre Bork kirkebog 1720 1814] 1751 d. 18. apr. Confirmationsbørnene. Niels Svitzer 16 aar. Thure Bruun 16½ aar. Christen Pedersen fra Lyne 16½ aar. Hans Christensen fra Overgaard 16 aar. Gunde Nielsen

Læs mere

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard 1612 1625 Klaus Jacobsen. 1610 skylder han noget af sin tiende, man siger at han er aldeles forarmet. I 1617 står han anført med gæld på 3 mark. Viet i Nordborg. Enkemand

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn Kirkeby. 1. fam. Hans Jørgen Bang, 60, E1, Husbonde, sognepræst Else Marie Helt, 26, U, Husholderske Jens Pedersen, 28, U, Tjenestekarl Lauge Christensen, 35, U, Tjenestekarl Hans Christensen, 19, U, Tjenestekarl

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Side 1 af 7 1709 96b Trolovet Niels Christenen og Maren Nielsdatter i Oens 1709 96b Trolovet Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter i Bottrup 1709 96b Copuleret Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797 1777 d. 6 apr. Daniel Andersen fra Lundager. Christen Jensen af Husted. Christen Jepsen fra Hølled. Niels Eskesen Kast fra Kastkjær. Jens Michelsen fra Lunde. Christen Lauridsen fra Lunde. 1778 d. 26 apr.

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Horsbøl. Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Hejnsvig 1. Hans Pedersen, Huusbond, 38, G, 1, skoleholder Else Kirstine Jesdatter, hans kone, 41, G, 1 Anne Marie Hansdatter, deres børn, 6, U Jes Hansen, deres børn, 2, U Hans Hansen, Tienende, 28, U,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x

Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x Bedsteforældre 4 Laurits Peter Bisgaard 1881-1956 Skyum x 5 Ottomine

Læs mere

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814.

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. Confirmation Næsbjerg 1751 Thomas Pedersen fra Næsbjerg 1751 Niels Christensen fra Biltoft 1751 Peder Madsen fra Skonager 1751 Jens Nielsen fra Skonager 1751 Dorthe Jensdatter fra Skonager 1752 Jens Poulsen,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt

1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt Side 1 1670 søn Lars Mogensen Brøllund født 1671 1672 1673 1674 søn Christen Mogensen Brøllund født i Brøllund i Nysogn i Ringkøbing Amt 1675 1676 1677 1678 1679 1680 1681 1682 1683 1684 1685 1686 1687

Læs mere

Folketælling Vorbasse 1801

Folketælling Vorbasse 1801 Vorbasse, 1. familie Wulf Christopher Müller, husbonde, 58, g2, propositus honorarius og sognepræst Inger Marie Berg, hans kone, 42, g1 John Madsen Müller, deres søn, 20, u Helene Cathrine Marie Müller,

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Linnerup b Copuleret Anders Christensen og Mette Lauridsdatter i Linnerup kirke Hammer b Copuleret

Linnerup b Copuleret Anders Christensen og Mette Lauridsdatter i Linnerup kirke Hammer b Copuleret Linnerup 1716 2a Døbt Mikkel Mørk i Hjortsvang - Anne Hammer 1716 2a Døbt Jens Lauridsen i Møllerup - Maren Linnerup 1716 2a Døbt Visti Pedersen i Hjortsvang - Anne Linnerup 1716 2a Begravet Visti Pedersens

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1790 1830 BIND III Unge Peder Hansen, Svindinge, Gaardmand, 01.07.1790, 3 ~ 1 Anne Hansdatter, 14.05.1768, II-128 ~ 2 Kirsten Jensdatter,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Særslev Karen Pedersdatter i Anderup. Kosterslev Jep Andersen Svendstrup Særslev Anne Hansis Maderup ~ 4. Askeby. Moderup

Særslev Karen Pedersdatter i Anderup. Kosterslev Jep Andersen Svendstrup Særslev Anne Hansis Maderup ~ 4. Askeby. Moderup 1 kirkebog 1666-1720 - viede Viede, mangler en side med slutning af 1693, 1694 og begyndelsen 1695. Kursiv angiver usikkerhed om ordet. Og en streg at jeg ikke kan læse teksten Den sidste kolonne angiver

Læs mere

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Viet den 5. nov. 1745. Christen Hansen Skov * maj. 1715, søn af Hans Christensen skov. Maren Jensdatter * ca. 1721. 1. Mette Skov Christensdatter * okt. 1746, gift

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Familiegrupperapport for Mogens Sørensen og Kirsten Andreasdatter Mand Mogens Sørensen 1

Familiegrupperapport for Mogens Sørensen og Kirsten Andreasdatter Mand Mogens Sørensen 1 Mand Mogens Sørensen 1 Født Før 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Dåb 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Død Før 11 Aug. 1777 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 3 Far Søren

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Billede af Bjergby Kirke: by Saksalainen

Billede af Bjergby Kirke: by Saksalainen Bjergby 1646-1803 This paper is copyright you who are all living family members and your ancestors and descendants at all times mentioned in the following pages; this is typed by Carl Peter Haraldsøn Madsen

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

Side 1 af 58. 1700 3b Døbt

Side 1 af 58. 1700 3b Døbt 1699 3b Begravet Peder Sørensen i Stubberup 1700 3b Døbt Jacob Hansen Husmand i Merring - Karen 1700 3b Begravet Jacob Hansen Husmands datter i Merring Karen 1700 3b Døbt Mads Pedersen Kjærgård - Kirsten

Læs mere

Folketælling Grene 1850

Folketælling Grene 1850 Elkjær, 1. familie, et aftægtshus Jens Pallesen, 57, g, Hoven, aftægtsmand Karen Sofie Andersdatter, 63, g, sognet, hans kone Elkjær, 2. familie, en gård Christen Nielsen, 33, g, sognet, gårdmand og husfader

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen 1. generation 1. Laura Martine Jensine Nielsen, datter af Gårdejer Villads Laurids Johan Nielsen og Ane Marie Christensen, blev født den 9 Nov. 1897 i Ferslev Sogn, Fleskum Herred, 1 blev døbt den 24 Maj

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER

TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER 1739 1818 Johanne Andersdatter, Albjerg, 22.03.1775, 166 ~ Skrædder Mads Christiansen (~ 2º Gjertrud Nielsdatter) 20.01.1771, 281 Karen Andersdatter,

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Forfædre til Kirsten Maria Larsen( )

Forfædre til Kirsten Maria Larsen( ) Forfædre til Kirsten Maria Larsen(1872-1930) Generation nr. 1 1. Kirsten Maria Larsen, født 6. marts 1872 i "Nybo", Feldbjerg Mark, Najbjerg, Timri 29. december 1930 i Vildbjerg By. Hun er datter af 2.

Læs mere

Møllegade 13. Viet den 23. nov

Møllegade 13. Viet den 23. nov Møllegade 13 Poul Smed * 1558 gift med NN * 1559. 1. Mads Poulsen Smed * 1586, gift første gang den 26. maj. 1622 med Margrethe Christensen, gift anden gang 23. nov. 1623 med Kirsten Christensdatter *

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Lindknud sogn diverse 1698 til d. 15 mar. Blev Jørgen Pedersens hustru af Lindknud introduceret.

Lindknud sogn diverse 1698 til d. 15 mar. Blev Jørgen Pedersens hustru af Lindknud introduceret. 1778 d. 15 mar. Blev Jørgen Pedersens hustru af Lindknud introduceret. 1778 d. 22 mar. Blev Søren Christensens hustru af Gilbjerg introduceret. 1778 d. 25 mar. Blev Jens Hansens hustru af Klelund introduceret.

Læs mere

Sundby Morsø Nørre Thisted 1719-1805 Content: 1 Fødde -Birth 2 Konfirmerede 3 Viede - Mariage 4 Døde Dead Kort/ Maps

Sundby Morsø Nørre Thisted 1719-1805 Content: 1 Fødde -Birth 2 Konfirmerede 3 Viede - Mariage 4 Døde Dead Kort/ Maps Sundby 1719-1805 This paper is copyright you who are all living family members and your ancestors and descendants at all times mentioned in the following pages; this is typed by Carl Peter Haraldsøn Madsen

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere