Natur/teknik. Særtryk. Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA

Transkript

1 3 Natur/teknik Særtryk Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA

2 Indhold Struktur og opbygning 4 Hjemmeside og aktiviteter 6 Uddrag af elevbog 8 Uddrag fra lærervejledning 18

3 Sig natur gør det sjovt at lære naturfag! Sig natur 3 er første udgivelse i et nyt system til natur/teknik. I Sig natur er det elevernes egen aktivitet, der er omdrejningspunkt og deres nysgerrighed som er drivkraft. Sig natur bygger på elevernes glæde ved at beskæftige sig med naturfaglige fag og stimulerer deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Bog og it supplerer hinanden Det er et system med it fuldt integreret. Sig natur skaber en moderne arbejdsramme for elev og lærer, der bringer de fordele, som digitale medier byder på, i spil. Bog og it supplerer hinanden. Begge er lige nødvendige for at skabe helhed i undervisningen. Elevbogen behandler de faglige emner i tekster og illustrationer, mens hjemmesiden indeholder aktiviteter og øvelser, der hjælper eleven på vej i tilegnelsen af fagstoffet. Det har bl.a. den store fordel, at eleven har alt sit arbejde gemt, struktureret og samlet et sted i en digital logbog. Der er stadig vand på bordene I naturfagene generelt gælder det, at det praktiske arbejde vejer tungt. Det gælder også for natur/teknik, og derfor skal en stor del af aktiviteterne naturligvis ikke foregå foran en skærm. Med Sig natur kommer der mindst lige så meget vand på bordene, og der bliver klippet og klistret og bygget modeller som altid! Opfølgning eller efterbehand ling af aktiviteterne på hjemmesiden hjælper eleverne til at fastholde viden og reflektere over denne. Med Sig natur får I et anderledes og inspirerende materiale, der kombinerer det bedste fra bogen med det bedste fra it og giver et helstøbt og sammenhængende undervisningsforløb. God fornøjelse! Sig natur lever op til Fælles Mål

4 Struktur og opbygning Arbejdet med Sig natur Hvert klassetrin arbejder med otte kapitler. Kapitlernes rækkefølge er blandt andet bestemt ud fra hvilke aktiviteter, der vil være hensigtsmæssige på de forskellige årstider. Progression Opbygningen af Sig natur er med til at sikre, at den faglige sammenhæng og progression i skolens naturfagsundervisning bliver tydelig for både underviser og elev. Der er også lagt vægt på, at eleverne, møder nye begreber på deres krop og gennem konkrete genstande, før de skal læse om dem i faglige tekster. Struktur Hvert klassetrin arbejder med otte kapitler. Elevbog og hjemmeside følger den samme kapitelstruktur på alle klassetrin: Intro Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Opsamling Når et stofområde behandles, vil det være beskrevet i lærervejledningen, hvornår det tidligere har været i spil og hvilke tidligere trinmål, der lægges til grund. På samme måde vil det fremgå, hvad næste trin i den faglige progression kommer til at byde på. Progressionen bliver synlig for eleven ved, at der for hvert kapitel og kursus er synlige læringsmål. Ved at gennemgå disse sammen med læreren, kan eleven blive bevidst om egen læring. Faglig læsning Med Sig natur målrettes indsatsen i faglig læsning i forhold til de udfordringer, der findes ved læsning af naturfaglige tekster. Strukturen og layoutets opbygning i elevbogen er med til at understøtte elevens læsning, fx gennem en tydelig grafisk markering af tekster i forskellige genrer. Sig natur består af: Elevbog sig-natur.dk Lærervejledning Tavlebog 4

5 Intro Det første møde med kapitlets faglige problemstilling. Her afdækkes elevernes aktuelle viden. Forforståelsen, som danner grundlag for den videre gennemgang af emnet. Kapitlets problematikker og begreber præsenteres i elevhøjde, og med udgangspunkt i introtegningen kan eleverne sætte deres egen ord på emnet. Kurser I kurserne behandles det emne og de problemstillinger, som er ridset op i introduktionen. Det er hovedsagligt under kurserne, at elevernes begrebs- og kompetenceopbygning finder sted. Oftest vil det give mening at starte med at læse læringsmålet Du skal lære - før og efter den førfaglige aktivitet. Derefter gennemgås fagteksten, og opgaverne kan enten løses, når teksten er læst færdig eller i forbindelse med gennemgang af det afsnit i bogen, det lægger sig op ad. Læs til sidst Du har lært og lad eleverne i fællesskab vurdere, om de er opfyldt. Opsamling Eleverne får overblik over det lærte, repeterer, reflekterer og formidler deres nye viden. Som noget centralt udfordres elevernes evne til at bruge det, de har lært, fremfor blot at gengive eller genfortælle det. Evaluering Evaluering finder sted løbende i undervisningen. Systemets opbygning giver læreren rig mulighed for at skabe sig et indtryk af elevens niveau undervejs. 5

6 Hjemmeside og aktiviteter Sig natur er et grundbogssystem med it fuldt integreret. Bog og it supplerer hinanden, og begge er lige nødvendige for at skabe helhed i undervisningen. På hjemmesiden arbejdes der på det digitale medies præmisser. Det har bl.a. har den store fordel, at eleven har alt sit arbejde gemt, struktureret og samlet et sted. Desuden bliver flere opgaver mere motiverende at udføre, og eleven får lettere ved at skabe produkter, der i udtryk og funktion ligner de produkter, de ellers kender fra den digitale verden. Intuitiv hjemmeside En overskuelig og intuitiv opbygning af hjemmesiden sikrer, at eleven guides sikkert igennem aktiviteterne. Efterhånden som opgaverne løses, gemmer eleven sine resultater på hjemmesiden og kan altid genbesøge disse og gennemgå dem med andre elever og lærere. Desuden kan resultaterne eksporteres til en pdf-fil, som 6

7 20 W N S 100 E eleven kan tage med sig, og som med fordel kan blive genstand for kommunikation mellem elev, lærer og forældre. Praktisk arbejde vejer tungt I naturfagene generelt gælder det, at det praktiske arbejde vejer tungt i tillæring af faget. Det gælder også for natur/teknik, og derfor skal en stor del af aktiviteterne naturligvis ikke foregå foran en skærm. Dog ligger instruktionerne til aktiviteterne på hjemmesiden, og der vil ofte være en opfølgning eller efterbehandling af aktiviteterne på hjemmesiden, som hjælper eleven til at fastholde sin viden og reflektere over denne. Ordbogen findes også på hjemmesiden. Den knytter sig primært til de faglige og førfaglige ord, eleverne møder i elevbogens fagtekster. 7

8 LÆR OM Overskrift Kort, og hvordan du læser dem. Forskelle på kort. Afstande på kort. Gå på skattejagt Find vej Uddrag af 3. klasse elevbog Kort kan vise dig mange ting. De kan vise, hvor din skole ligger, og hvordan du finder derhen. De kan vise, hvor der er skove, marker eller fabrikker. Eller fortælle hvor der bor mange mennesker på samme sted. Kort er forskellige. På nogle kort ser du hele verden på en gang, på andre ser du kun gader og veje i en lille del af en by. Vil du se noget bestemt, er det vigtigt at vælge det rigtige kort. På kort er meget tegnet på en anden måde, end det ser ud i virkeligheden. Derfor må du lære, hvordan du læser kort, ligesom du måtte lære at læse bøger. AFGRØDER CYKELRUTER BY CYKELRUTER Hvad kan du læse på et kort? 8

9 W 28 N Find vej 200 S 100 E Har du prøvet at fare vild eller gå forkert? Fortæl, hvad der skete. Dit drømmeland 9

10 Hvad kort viser os Kursus På et kort ser vi alting oppefra. Huse DU SKAL LÆRE Hvordan du læser et kort. Hvad signaturer er. Hvordan du finder verdenshjørner. Kort har signaturer For at gøre kortene lettere at læse har de fået tegn og farver, der fortæller, hvad vi ser. Tegnene og farverne kalder vi for signaturer. De hjælper os med at læse kortet rigtigt. Symboler i din hverdag Ordet >signatur< kommer fra latin og betyder et tegn eller et mærke. Kort over byer kan have signaturer for sygehuse, skoler, teatre, veje og meget andet, som findes i en by. Andre kort kan have helt andre signaturer. I siden af kortet finder du ofte en forklaring på, hvad signaturerne betyder. Det hedder en signaturforklaring. Hvad viser signaturerne? Hav By Kirke 10 ser vi som små sorte firkanter, skove bliver til grønne pletter og vejene til streger. Det gør det svært at se, hvad der er hvad. Signatur 3. klasse elevbog Tog Havn Bro

11 W 28 N Find vej 200 S 100 E Verdenshjørner og kort Når vi skal finde vej med et kort, hjælper det at kende verdenshjørnerne. På kort ligger nord altid opad, syd nedad, vest til venstre og øst til højre. Når du står med kortet, kan du finde verdenshjørnerne i virkeligheden ved at bruge et kompas. På et kompas peger den røde del af nålen altid mod nord. Når du har fundet nord med dit kompas, skal du vende dit kort rigtigt. Opad på kortet skal pege i samme retning som nålen i kompasset. Før kompasset blev opfundet, var det farligt at sejle på havet. Man kunne let fare vild. Derfor holdt søfolk sig ofte tæt på land, så de altid kunne finde hjem. Store dele af verden blev først opdaget, da søfolk som Christoffer Columbus fandt vej over havet med kompas. Nord ligger opad på kort. Nålen i et kompas hedder en kompasnål. Nålens røde del peger mod nord. Nord på kortet skal vende samme vej som nord på kompasset. Dit værelse set fra oven Gæt signaturer Tegn et kompas DU HAR LÆRT At kort er et billede af virkeligheden set oppefra. At signaturer er tegn for ting, der findes i virkeligheden. At finde verdenshjørner på kompas og kort. Signatur 3. klasse elevbog 11

12 Kursus Kort er forskellige DU SKAL LÆRE Hvad et bykort, Danmarkskort og Europakort er. Hvordan kort viser grænser mellem lande. Hvordan natur ser ud på et kort. Kortet viser... DANMARK Kort viser noget forskelligt. Nogle kort viser gaderne i en by, andre viser hele lande. Der findes kort, som fortæller, hvor mange mennesker der bor i et område eller viser, hvor der er bjerge, marker og søer. Kortets titel hjælper dig med at forstå, hvad kortet viser. Bykort Med et bykort er det nemmere at finde vej i byen. Århus er en stor by med mange gader her er det godt at have et bykort ved hånden. Du kan også bruge et bykort, hvis du vil vide, hvor der ligger en biograf, eller du vil finde den korteste vej til en svømmehal. Danmarkskort Danmark er et land. På et Danmarkskort kan du se alle dele af landet og de store veje. Du kan også se, hvor byerne ligger, og hvilken størrelse de har. ÅRHUS Jernbane Skole Seværdighed Danmarkskort - viser større byer og veje i Danmark Bykort over Århus 12 Signatur 3. klasse elevbog

13 W 28 N Find vej 200 S 100 E Europakort Et Europakort viser flere lande på en gang nemlig alle landene i Europa. På Europakortet er der tegnet grænser, hvor landene støder op til hinanden. Vand kan også udgøre grænser, og de er ikke altid tegnet ind på kortene. Kort over naturområder Der er også brug for kort, hvis du skal ud i naturen. Her finder du flere andre signaturer. Tænk bare på skove, bakker og dale, åer og søer, fjord og hav. I naturområder kan der også være stier, broer, hegn og andre ting lavet af mennesker. SØNDERUP PLANTAGE EUROPA Europakort - viser landene i Europa og grænserne mellem landene. De kaldes statsgrænser. Find på flere ting i naturen, som man kan vise med en signatur. Blå Cykel rute Orange Cykel rute Camping Parkering Kort over naturområde Ligheder og forskelle på kort Sæt sted- og bynavne på Danmarkskortet Gæt en by DU HAR LÆRT At bykort viser vej i byen. At Danmarkskortet viser hele Danmark med byer og veje. At et Europakort viser flere lande og grænser mellem lande. At læse signaturer for naturen. Signatur 3. klasse elevbog 13

14 Kursus Kort gør alting mindre DU SKAL LÆRE Hvordan man måler afstande på et kort. Hvad et digitalt kort er. Find de rigtige størrelser SAMSØ To kort kan godt være tegnet på præcis lige store stykker papir, selv om det ene kun viser gader og veje i din by, mens et andet viser hele Danmark. Det kalder vi, at kort er tegnet i forskellige målestoksforhold. Bogen i mini-størrelse Kort er altid mindre end det, de skal vise. En side i bogen kan fx tegnes som et kort, så den ikke fylder mere end her: Issehoved Siden, du læser på, er 10 gange så stor som det lille kort. Vi siger, at kortet er tegnet i målestoksforholdet 1:10. Det betyder, at virkeligheden er 10 gange så stor som på kortet. Kolby Kås Ballen Målestok På mange kort er der også vist en målestok. Den kan du også måle afstande med. På kortet over Samsø viser målestokken en afstand, der svarer til 3 km i virkeligheden. 3 km Lushage På dette Samsøkort svarer 1 cm på kortet til cm i virkeligheden. Derfor er målestoksforholdet 1 : Signatur 3. klasse elevbog

15 W 28 N Find vej 200 S 100 E Kort på computere og GPS Kort findes ikke kun på papir. Kort kan ses på alle slags skærme, som den du har på din mobiltelefon, på computer eller GPS. Så kalder vi dem digitale kort. En GPS beregner hele tiden, hvor den er. Det betyder, at skærmen altid viser et kort over det område, vi står eller kører i. Planlæg en rute Det er let at planlægge en rute med en GPS. Du kan taste ind, at du gerne vil cykle fra Ålborg til Frederikshavn. Så viser GPS en dig den korteste vej. En GPS kan også fortælle dig, hvor hurtigt du cykler og huske den sidste rute, du har kørt. GPS i en bil. Hvilke ting kan en GPS vise, som et kort på papir ikke kan vise? En GPS virker ved hjælp af satellitter. Dem har videnskabsfolk sendt ud i rummet, og de svæver i faste baner omkring Jorden. GPS en modtager hele tiden signaler fra forskellige satellitter, så den kan beregne, hvor den er henne i verden. På vandretur i øde områder er det godt at have både kort, kompas og GPS med. Find afstande Find dit hjem DU HAR LÆRT At finde afstande i virkeligheden ved at bruge målestoksforhold på kort. At digitale kort er dem, vi kan se på en skærm. Signatur 3. klasse elevbog 15

16 Opsamling DU SKAL VISE At du kan læse forskellige slags kort. At du forstår signaturer. At du kan finde afstande på kort. Byg en by og tegn kort til Kortlæg jeres område Hvad kan du læse på et kort? Det er nyttigt at kunne læse kort uanset om det er kort på papir eller digitale kort. Hvis du ved, hvad signaturerne på kortet betyder, får du mange oplysninger, som du ikke finder andre steder. Men hvis du vil være rigtig god til at læse kort, så gælder det om at øve sig. Kan du se: Et bykort? Et kort, der viser et enkelt land? Et kort med mange lande? Et kort, der er digitalt? Et kort, der viser natur? Andre slags kort hvad viser de? Hvilke slags signaturer kan man finde på de forskellige kort? Hvem tror du bruger kort som disse, og hvad bruger de dem til? 16 Signatur 3. klasse elevbog

17 W 2 28 E N 100 N Find vej S W E Gamle og nye kort I middelalderen så kort helt anderledes ud, end de gør i dag. De var mindre præcise, og man brugte nogle andre signaturer. Nogle gange tegnede man noget, som vi slet ikke tegner på kort længere. Det kunne være farlige dyr og steder - en drage eller et søuhyre på havet. Måske var det for at vise dem, der skulle bruge kortet, hvor det var farligt at bevæge sig hen? Eller for at kortene skulle være mere spændende at se på? Kortene blev hele tiden lavet om, især fordi opdagelsesrejsende fandt nyt land, som skulle med på kortene. I dag ændrer vi også på kort hele tiden. Vi opdager ikke længere nyt land, men måske bygger vi en ny vej, en ny skole eller laver en skov om til en mark. Signatur 3. klasse elevbog 17

18 Uddrag af lærervejledning 18 Signatur 3. klasse lærervejledning

19 Generelt 3 Kapitler i Sig'natur 3 Kapitlernes rækkefølge er blandt andet bestemt ud fra hvilke aktiviteter, der vil være hensigtsmæssige på de forskellige årstider. Der er også tænkt en vis progression ind, som kommer til udtryk i opgaver og teksters sværhedsgrad og arbejdet med den faglige læsning. Find vej - Kortlære Løb for livet - Krop og sundhed Overlevelse blandt fjender - Dyrs overlevelse, fødekæder og systematik Tiden i verden - Tid, Jord, Måne, Sol. Elektricitet alle vegne - Elektricitet Danmark i Norden - Danmark og de nordiske lande Hvem tager skraldet? - Affald Kapitelvejledning For hvert kapitel finder du en overordnet vejledning samt en Side til side-vejledning. Overordnet vejledning Formål - beskriver det centrale læringsstof for det forestående fagemne. Progression - sætter kapitlet ind i progressionen i forhold til klassetrin og Fælles Mål Faglig baggrund - giver underviseren den fornødne faglige viden og overblik, der ligger til grund for at kunne formidle emnet videre til eleverne. Desuden vises de faglige ord, som eleverne forventes at kunne ved kapitlets afslutning. Organisering af undervisningen - gør læreren opmærksom på særlige forhold eller muligheder, der knytter sig til emnet. Fx ekskursioner, gæstelærere, særlige lokalebehov eller samarbejde med andre fag. Materialer - liste over de materialer, der skal bruges til undervisningen. Side til side-vejledning Behandler de førnævnte elementer, der indgår i elevbog og hjemmeside. Under overfladen - Livet i en sø Signatur 3. klasse lærervejledning 19

20 Overordnet vejledning Find vej Formål At lære om kort, herunder hvordan enkle kort aflæses og tages i brug. At lære hvad forskellige kort fortæller, og hvem der kan gøre brug af dem. At få forståelse for signaturer, retninger, afstande, analoge modsat digitale kort. Progression Det forventes, at eleverne tidligere har arbejdet med: At kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne samt kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort. Kapitlets indhold danner grundlag for anvendelse af kort i flere natur/teknik sammenhænge. Eleverne støder allerede på kort igen i et af bogens andre kapitler - Danmark i Norden. På senere klassetrin bliver kort et redskab til at udlede mere specifikke informationer om et områdes udvikling ud fra tematiske kort. Opdagelsesrejsende har åbnet de ukendte landområder for andre ved at optegne kort over dem. Kort er et redskab som er stærkt integreret i vores hverdag. Vi er midt i en rivende udvikling, hvor brug af digitale kort breder sig til flere og flere områder. Tydeligst er GPS er som vejvisere i trafikken eller på cykel- og vandreturen. De er tilgængelige på mange mobile enheder såsom smartphones. Programmet Google Earth er også et meget brugt digitalt kortsystem. Det spiller sammen med Google Maps, som ubesværet tilbyder samspil mellem tegnede kort, luftfotos og måske gadebilleder. Det giver mange muligheder for at bruge skolen og dens nærmeste omgivelser til at formidle sammenhængen mellem virkeligheden, luftfotos og de tegnede kort med deres signaturer. Den enkelte elevs skolevej kan nu ses i detaljer på en computer. Faglige ord: Kort, digitale kort, signatur, målestok, kompas, verdenshjørner, statsgrænser, GPS. Organisering af undervisningen Kapitlet lægger op til nogen undervisning uden for klasselokalet. Dels på skolens øvrige inde- og udeområder og dels i det nærmeste lokalområde. Det kan derfor være en idé at planlægge at udføre visse aktiviteter på tidspunkter, hvor der er mere end én lærer om klassen. Der kan foregå et relevant samarbejde med idræt i etableringen af et enkelt orienteringsløb sidst i forløbet, fx stjerneløb med poster: Faglig baggrund Kort er udviklet, fordi de gennem tiden har været et vigtigt redskab for kommunikationen mellem mennesker. At forklare andre hvor skatten er gravet ned på en ukendt ø er unægteligt lettere, når man har muligheden for at tegne et kort. Kortet har medvirket til at forøge vores aktionsradius. Materialer Enkle kort over skolens område og bygninger Kompasser Atlas Blød snor GPS Poster til orienteringsløb 20 Signatur 3. klasse lærervejledning

21 Side til side -vejledning Intro De er med til at vise, at det samme område kan formidles forskelligt, alt efter hvad man har behov for at vide noget om. Forstør tegningen på tavlen, og lad eleverne gå på opdagelse. Skriv faglige stikord på tavlen undervejs, som I kan vende tilbage til senere. Kursus 1 Opslagets kerne At vise, hvordan kort kan understøtte mange formål. Finde vej, få viden om et landskab, bilruter, cykelruter, jernbaner fly m.m. At pege på det centrale fagord i kapitlet - signatur. Sådan kan undervisningen gribes an Lad undervisningen starte med en af de to førfaglige aktiviteter. Vær opmærksom på, at Skattejagt på skolen kræver nogen forberedelse. Herefter kan klassen i fællesskab gå på opdagelse i intro-tegningen og fortælle, hvad de fra starten ved om kort, og hvilke ord om kort de kender. Denne aktivitet kan afsluttes med tegningen af børnene med kortet i søen, og de spørgsmål der knytter sig hertil. Aktiviteten Dit drømmeland kan hente inspiration fra billedet til opgavebeskrivelsen, men tag eventuelt også en snak på klassen, som sætter fantasien i gang. Intro-tegning Hvad kan du læse på et kort? På det store kort er der vist signaturer for by, skov, lufthavn, vindmølle, kirke, hav og jernbane, som er forklaret i signaturforklaringen. Desuden kan eleverne finde: veje, broer, huse, stier, lufthavn, marker, havn, sø, å og fjord. De små kort er mere tematiske kort, som forestiller forstørrelser af områder på det store kort. Opslagets kerne At introducere signaturer som et fundamentalt begreb for at kunne aflæse et kort. At arbejde med brug af kompas. Sådan kan undervisningen gribes an Det er helt centralt, at eleverne forstår, at kortet er et billede af verden set fra oven. En af måderne det kan anskueliggøres på er ved anvendelsen af Google Maps. Her kan et zoom fra stor højde ende på skolen og de nærmeste omgivelser. Programmet kan skifte mellem satellit og kort, så forskellen på satellitfoto og kortsignatur for fx huse bliver meget åbenlys. Verdenshjørnerne er ligeledes meget vigtige elementer, når kort og virkelighed kobles sammen. Her kan Google Earth bruges som et supplement til at vise, hvad der sker med vores opfattelse af tingene, hvis et billede af Danmark drejes 90 eller 180 grader. Det er dog mere åbenlyst for eleverne, at et kort over skolen eller nærområdet skal holdes rigtigt for at vise os vej. Signatur 3. klasse lærervejledning 21

22 Side til side vejledning Førfaglig aktivitet Symboler i din hverdag Når opgaven følges op, kan der være fokus på, at symboler er tegnet som forenkling af tingene i vores hverdag. Symboler kan kommunikere uden det skrevne sprog. De er hurtige at læse, og alle kan forstå dem - også selv om man ikke kan læse dansk. Bag om tekstspørgsmål Hvad viser signaturerne? By, hav/vand, havn, kirke, jernbane og bro. Bemærk, at der ikke er skibe, tog, biler eller mennesker på kort og signaturer. Aktiviteter Dit værelse set fra oven Denne opgave kan være vanskelig for en del elever. Her vil det være relevant at hjælpe med at få tegnet det første grundrids med placering af dør og vindue. Det vil også være en hjælp, hvis ekstra aktiviteten Byg og tegn er gennemført først. Det er vigtigt, at eleverne også sætter navne på tingene i deres værelse. Det hjælper dem til at koble tegning og verbalsprog og at læse tekniske tegninger med navneangivelser. Tegn et kompas Eleverne får med denne øvelse en god fornemmelse af skolens beliggenhed i forhold til verdenshjørnerne og overfører dette til papir. Det er vigtigt, at eleverne arbejder udendørs, da kompasset let virker misvisende inde på grund af forstyrrende magnetfelter. Bed eleverne om at tage noter, mens de arbejder. I kan fx lave et ark med felter med verdenshjørner, hvor eleverne skriver til hvert verdenshjørne, hvad de ser. Dels så de kan huske, hvad de så, og dels fordi det er god praksis at lære at tage noter. Der vil komme mere komplicerede forsøg senere hen, hvor det er nødvendigt at kunne tage noter. Byg og tegn (Ekstra aktivitet) Eleverne lægger nogle ting frem på deres bord, fx penalhus, madpakke, papir, bøger. De tegner eller tager foto af det, de har lagt frem, set oppefra. Denne opgave vil være lettere for flere elever end Dit værelse set fra oven. Hvis eleverne tager et billede af deres opstilling oppefra, kan billedet uploades eller printes. Det er en god ide at skrive ud for hver ting på billede, hvad det er, så eleverne får koblet tegning og sprog. Det kan fx nemt gøres i programmet Paint. Gæt signaturer Eleverne arbejder her på at sprogliggøre deres viden om signaturer. Tal om, hvilket område kortet viser de har læst, at overskriften fortæller dette. Udpeg området på et danmarkskort. Når eleverne har besvaret opgaven, kan I snakke om, hvilke andre signaturer I kan se, og hvad de betyder. Tjek til sidst besvarelserne med det oprindelige kort, hvor signaturforklaringen fremgår. Der er flere aktiviteter i den fulde lærervejledning 22 Signatur 3. klasse lærervejledning

23 S E Side til side -vejledning Opsamling Opsamling DU SKAL VISE Hvad kan du læse på et kort? At du kan læse forskellige slags kort. At du forstår signaturer. At du kan finde afstande på kort. Det er nyttigt at kunne læse kort uanset om det er kort på papir eller digitale kort. Hvis du ved, hvad signaturerne på kortet betyder, får du Byg en by og tegn kort til mange oplysninger, som du ikke finder andre steder. Men hvis du vil være rigtig god til at læse kort, så gælder det om at øve sig. Kan du se: Et bykort? Et kort, der viser et enkelt land? Et kort med mange lande? Et kort, der er digitalt? Et kort, der viser natur? Andre slags kort hvad viser de? Hvilke slags signaturer kan man Kortlæg jeres område finde på de forskellige kort? Hvem tror du bruger kort som disse, og hvad bruger de dem til? I middelalderen så kort helt anderledes ud, end de gør i dag. De var mindre præcise, og man brugte nogle andre signaturer. Nogle gange tegnede man noget, som vi slet ikke tegner på kort længere. Det kunne være farlige dyr og steder - en drage eller et søuhyre på havet. Måske var det for at vise dem, der skulle bruge kortet, hvor det var farligt at bevæge sig Find vej Gamle og nye kort hen? Eller for at kortene skulle være mere spændende at se på? Kortene blev hele tiden lavet om, især fordi opdagelsesrejsende fandt nyt land, som skulle med på kortene. I dag ændrer vi også på kort hele tiden. Vi opdager ikke længere nyt land, men måske bygger vi en ny vej, en ny skole eller laver en skov om til en mark N W S W N 100 E Perspektivering Kapitlet har bl.a. fokuseret på at finde vej ved hjælp af kort i mange forskellige udgaver. Hvis eleverne har fået en sikker forståelse for dette, kan der her sidst i forløbet drages yderlige perspektiver ind i klassesamtalen: Hvordan finder man vej over havet eller i en ørken, hvor der ikke er veje og stier, man kan følge? Hvordan kan flyene tænkes at finde vej over skyerne eller om natten? Hvordan finder dyrene vej? Opslagets kerne At eleverne får mulighed for at omsætte deres nye viden til noget konkret som en model af en by og en billedplanche over nærområdet. Sådan kan undervisningen gribes an Tag udgangspunkt i bogens billeder og de spørgsmål, der er knyttet til. Herefter igangsættes en af de to foreslåede aktiviteter. Begge aktiviteter fordrer et vist tidsforbrug. Det kan betyde, at der er behov for at lægge ekstra undervisningstid til, fx i samarbejde med faget billedkunst til Byg en by og tegn kort til. Evaluering Arbejdet med dette sidste opslag har karakter af evaluering, hvor eleverne anvender den viden og det fagsprog, de har fået i det foregående. Her er det vigtigt at være opmærksom på tegn, der fortæller om elevernes niveau. Det kan være: Om eleverne i deres arbejde med at bygge byen anvender fagud tryk såsom signatur, verdenshjørne og kompas og forstår at gøre dem skriftligt synlige. Hvilke overvejelser gør de sig omkring, hvad der bør være i en by fx veje, huse, skole osv. Om eleverne diskuterer, om ting i byen passer sammen i størrelsesforhold. Om de ved gennemgangen af kortene i elev bogen bruger signaturer til at trække oplysninger ud af kortene og er i stand til at afkode kortene. Billedstriben Hvad kan du læse på et kort? Her er angivet forslag til signaturer, de enkelte kort lægger op til at fremhæve: Et bykort (Ribe): Jernbane, å, station, kirke, veje. Bruges af: Turister til at finde vej. Et kort, der viser et enkelt land (Island): Byer, bjerge, gletscher, hav, hovedstad, øer. Bruges af: Alle, der vil vide noget om Island. Et kort med mange lande (Skandinavien): Lande, hav, byer, hovedstæder, stats grænser. Bruges af: Alle der vil vide noget om Skandinavien og Østersølandene. Et kort, der er digitalt (Mobiltelefon): Store og små veje, skov, jernbane, torve. Bruges af: Alle, der gerne vil finde kunne finde vej, fx bilister. Et kort, der viser natur (St. Dyrehave): Skov, sti, sø, parkeringsplads. Bruges af: Folk der går tur eller cykler, ryttere. Andre slags kort (Vejrkort, Jernbaner DK, Zoo kort): Vejret: Vind, skydække, torden og tåge. Bruger: Alle, der skal være udendørs. Tog: Togstrækninger og stationer. Bruger: Folk, der skal rejse. Zoo kortet: Indgang, stier, dyr, tunnel. Bruger: Besøg ende i Zoo. Signatur 3. klasse lærervejledning

24 Sig natur er et naturfagssystem, der fuldt udbygget dækker fagene natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi. Systemet er opbygget med en konsekvent og tydelig progression gennem hele forløbet. Elevbogens kapitler udgør faglige kurser med synlige læringsmål og rummer mange aktiviteter med mulighed for refleksion og perspek tivering af stoffet. Faglig læsning er en integreret del af systemet. Sig natur er udviklet til brug i en kombination af elevbog, hjemmeside med aktiviteter samt brug af interaktiv tavle. På hjemmesiden arbejder eleverne videre med stoffet fra elevbogen og dokumenterer løbende deres læring. Lærervejledningen rummer faglig baggrundsviden til systemets fagemner og forslag til, hvordan undervisningen kan gen nemføres. Du kan også læse mere om tankerne bag Sig natur i interviewet med Peter Jepsen i Alineas katalog (16651 BureauLIST.dk 0312) Få flere informationer om priser og abonnementsvilkår ved henvendelse til info@alinea.dk eller på telefon