Har Brinkmann ret? Skal vi holde op med at mærke efter?!

Transkript

1 Har Brinkmann ret? Skal vi holde op med at mærke efter? Det korte svar er ja af Martin Anker Wiedemann, Master Trainer og direktør, persolog Danmark Det lange følger her, og nye læsere kan begynde i bunden med linket. Psykologi-professor Svend Brinkmann rystede posen godt og grundigt med en opsang og et opgør med selvudviklingshysteriet og den tiltagende narcissisme i det konstante krav om personlig udvikling. Det er forfriskende og ikke så lidt provokerende. Jeg er både fuldstændig enig med ham og samtidig en del af det, han kritiserer, så hvordan hænger det sammen? Her er hans 7 guidelines selvhjælp: 1. Du skal holde op med at mærke efter 2. Fokuser på det negative i dit liv 3. Tag nej-hatten på 4. Undertryk dine følelser 5. Fyr din coach 6. Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog 7. Dvæl ved fortiden Depressiv på et kvalificeret niveau? Skal vi holde op med at mærke efter? Ja, når det bliver et formål i sig selv eller et udtryk for en tilstand af søgen, der ikke får en ende eller når til nogle nye erkendelser eller gør os gladere. Er man derimod i dårlig eller ingen kontakt med sig selv, så har man helt klart gavn af at mærke mere efter. Bliver man så gladere af det? Nej, men med et glimt i øjet bliver man måske "depressiv på et kvalificeret niveau" ;-) Jeg vil give Svend Brinkmann fuldstændig ret i, at vi risikerer at blive både usikre og selvoptagede, når vi er i konstant søgen efter os selv. Denne overdrevne ufokuserede ureflekterede søgen efter sig selv - fører ingen veje hen. Og når han gør op med udviklingstvangen, som ligger i tiden, er det også svært at være uenig i, at det ikke altid er relevant eller i orden at kræve udvikling af andre mennesker. Human superoptimering og præstationsjunkier Psykologisk livsanskuelse med selvet i centrum i stedet for Gud fører også til et fravær af mål og mening og kan blive hult klingende og mekanisk, fordi diskussionen mangler en etisk og filosofisk dimension. Forfalder man til at dyrke NLP for andet end metode og struktur for at jage efter human superoptimering og sig selv som præstationsjunkie, kan det gå hen at blive ligeså uetisk som følelsesmæssig omklamren og dyrkelse af andre. Her tænker jeg ikke kun på NLP. Mange andre udviklingsretninger og trends dyrkes alt for ukritisk og konsumeres råt for usødet, og der bliver kun sjældent spurgt ind til vidensgrundlag og evidens.

2 Brinkmann hævder - med rette, at denne udbredte selvdyrkelse fører til en risiko for en enorm egoisme, og at han ikke tror på, at man bliver et bedre menneske af at lære sig selv at kende. Han går så vidt som til at kalde det forklædt narcissisme eller goisme. Og at det bliver endnu mere kritisabelt af at blive kaldt altruisme. Har vi skumle motiver for vores godhed? Han har ret derhen, at godhed for godhedens skyld er selvisk egoisme. Det, der gives, skal gives af et godt hjerte og uden ureflekterede bagtanker for at være ægte altruisme. Her må jeg dog tilstå, at jeg ofte opfordrer kursister til at gøre gode ting for deres egen skyld uden blusel, fordi det gør så godt at gøre godt. Og hvis det virker, bliver man varm indeni, og så er det ikke uægte og falsk længere. Men er man sig ikke bevidst om sine motiver for at hjælpe, så kan det være både forfængeligt og beregnende. Det er i højere grad samfundsnormen end det enkelte menneskes valg og søgen, han anfægter, og deri aner man også dobbeltheden i hans argumentation. Han er måske i virkeligheden ikke helt så kritisk og bagstræberisk på fagets vegne, som overskrifterne og de omvendte logikker antyder ;-) Stoisk filosofi og Mindfulness Når han fnyser af Mindfulness-bølgen men samtidig slår til lyd for at anlægge en stoisk filosofisk tilgang med dyder som selvbeherskelse, pligtfølelse, integritet, værdighed, sindsro og vilje til at affinde sig med sig selv i stedet for at finde sig selv, så er det med overordentligt præcise ord filosofien i Mindfulness, han beskriver. Der er for lidt rationel handling og moralsk habitus ifølge Brinkmann. Fokusér på det negative i dit liv - Her er argumentationen, at først når vi accepterer alt det negative i livet (ved at fokusere på det), som vi ikke kan lave om på, kan vi for alvor sætte pris på livet og samværet med andre mennesker. Også dette er fuldstændig i tråd med filosofien bag Mindfulness og Appreciative Inquiry. Ligesom det ikke må være tabu at tale om det negative, og det der ikke fungerer. Positivitetsfascisme Jeg har gennem årene set mange eksempler på misbrug og omklamring af Appreciative Inquiry og hele denne insisterende positivitetsfascisme, som udrenser negativitet (og kritik). Men den assertive tilgang er jo netop også, at vi har ret til at have en mening, behov og følelser og til at give udtryk for den. Så nej-hatten og fokus på det negative er to ligeså naturlige, sunde og acceptable tilgange som det modsatte. Det vigtige er bevidstheden om sit fokus og disciplinen med at styre med sin vilje mod en balance. Sund skepsis er både sundt og udfordrende. Specielt kan jeg godt lide, at han bedyrer, at det smukkeste og mest glædesfyldte er at gøre sin pligt, også selvom man ikke har lyst, fordi man skal, og at det faktisk også er en kilde til mulig glæde.

3 Hvordan skal vi forstå Brinkmann-doktrinen? Hold op med at mærke efter, hvis du gør det rigtig meget i forvejen, og du ikke bliver gladere eller mindre stresset af det. Måske er for megen mærken efter uden overbærende, selvanerkendende refleksion ikke godt for dig. Der er en balance i alt, og det er måske den og ikke dig selv, du skal finde. Mindfulness kan hjælpe dig til at lære at mærke efter og lade være med at mærke efter. Det gode ved følelser er, at de går væk igen Fokusér på at udvikle dine relationer og bevidsthed om, hvad skiftende situationer kræver af dig. Det vil fremme fokus, bevidsthed, pligtfølelse, disciplin, selvbeherskelse, værdighed, sindsro og accept. Og du vil kunne tilvejebringe og opretholde balance i dit forhold mellem at mærke dig selv og være i kontakt med andre og bevidst om situationer. Husk at det gode ved følelser - gode som dårlige er, at de går væk igen. Ingen kan fastholde en følelse i lang tid af gangen. Det grimme og hæslige gør os i stand til at se det smukke Fokusér på det negative i dit liv - Se det i øjnene, som det er, nøgternt og usentimentalt, medfølende men ikke selvmedlidende. Acceptér det og kom videre, som du vil lære det i Charlotte Mandrups bog om Mindfulness. Du styrer dit fokus. Dit fokus styrer din opmærksomhed, bevidsthed og opfattelse. Og derigennem din tilstand og ultimativt din adfærd, som vi lærer i NLP en. Du skal dø, og du er et helt omend fejlbarligt menneske. Så skynd dig at acceptere det nu, hvis du skulle få en tagsten i hovedet i morgen. Kun ved at erkende det grimme og hæslige kan vi anerkende det smukke, dejlige og ædle. Hurra for grimme huse, biler og afskyelig kunst, for så kan vi se det smukke Den latterlige, hykleriske kyniske ja-hat Tag nej-hatten på - javist, men tryk den ikke for hårdt ned over hovedet. Det er okay at sige det ubekvemme men sande og kritiske. For derefter at tage ansvar for at gøre noget ved det eller stå ved det, der ikke kan ændres men også skal tages ansvar for. Nej-hatten er ikke en modsætning til ja-hatten. Den er en forudsætning for ja-hatten. Folk, der kun går med ja-hatte er latterlige og hyklerisk kyniske. Min indre jersey-ko får ikke lov at styre butikken Undertryk dine følelser - Ja, for de repræsenteres af dit limbiske system i hjernen, også kaldet pattedyrhjernen. Jeg kalder det vores indre jerseyko, som styrer med følelser. Og uanset hvor meget jeg holder af jerseykøer med deres store brune øjne og nuttede udtryk, så får min indre jerseyko ikke lov til at styre butikken alene. Så anerkend og konsultér dine følelser, men underlæg dig dem ikke. Hvis det er sandt, at du er dine følelser, så vé den der har nogle grimme ubehagelige forbudte følelser. Jeg hælder mest til, at vi ikke er vores følelser, men at vi fremkalder dem efter behov. Sådan meget groft sagt. Jeg tænker på et filmcitat fra filmen Con-Air af Nicolas Cage: Please feel free not to share everything

4 Coaching er ikke svaret på alle problemer og udfordringer - udvid værktøjskassen Fyr din coach - Brinkmanns tese er, at coachen måske kunne bidrage med andet end coaching. Jeg vil gerne slå et slag for andre kommunikationsformer og fremmende relationer: Feedback, sparring, mentoring, instruktion, kritik, myndigheds- og konsekvensudøvelse. Vi behøver måske ikke fyre coachen - bare bruge ham eller hende lidt mere varieret og begavet. Hvis vi var glade for den coaching, vi fik, vil også andre samtaler formentlig være opbyggelige, gode, meningsfyldte og befordrende. Vi bliver klogere på det menneskelige gennem kunsten - ikke kun psykologien Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog. Hjerneforsker Morten Kringelbach siger om sit fag i bogen Den Følelsesfulde Hjerne, at hjerneforskningen er kommet længere de sidste 10 år end de forudgående 100 år, og at vi derfor befinder os på randen af vores uvidenhed. Samme ydmyghed og tværfaglig orientering demonstrerer han ved at sige, at for virkelig at forstå den menneskelige personlighed og menneskelivet er det ikke nok med nok så mange bøger om psykologi og forskning. Den virkelige indsigt og forståelse får vi gennem kunsten, litteraturen, musikken og fra filmens verden. Selv læser jeg gerne og ofte med langt større lyst og effektivitet bøger om polarforskere og bjergbestigere med stor fascination - primært baseret på rædsel men også af og til råhygge som en kop te i et telt i minus 40 grader. Det har lært mig meget om mennesker - og mig selv. For eksempel, at jeg aldrig selv skal på ski til Nordpolen eller bestige nogle bjerge. Husk fortiden, så du husker ikke at forstå nutiden med dine erfaringer Dvæl ved fortiden - Ikke alt hvad vi lærte i fortiden er egnet i nutiden. Derfor skal vi huske vores fejltagelser og alternative resultater (fiaskoer). Dvæl betyder bliv lige hængende lidt endnu og reflektér over det skete, inden du bringer det bedste af den erkendelse med ind i nutiden med henblik på fremtiden. Balance At se modsætninger, der udelukker hinanden og sort-hvide enten-eller løsninger begrænser os og fremmer lineær tænkning, som man taler om i Appreciative Inquiry. At se de samme modsætninger som hinandens forudsætninger fremmer cirkulær tænkning og at se tingene i deres helhed og kontekst. At kunne begge dele er ret nyttigt, ligesom at være sig bevidst at balancere dem i forhold til hinanden. Balance som, i hvilken grad skal jeg tillægge det ene vægt i forhold til det andet. Også balance som i begrebet at moderere. persolog Personfaktor Modellens grafer er konstrueret med Aristoteles gyldne middel for øje og inddeler adfærden i balanceret overdrevet og utilstrækkelig. Ønsket fra omgivelserne er uden enhver tvivl at se balanceret alsidig adfærd, så den er passende til situationen og de mennesker, der indgår i relationen.

5 Disciplin En stoicistisk filosofisk praksis fremmes netop af Mindfulness. Og Mindfulness er benhård disciplin, fokus, ydmyghed og bevidsthed. Men det er også simpel velvære, restitution og sundhedsfremme. Svaret på spørgsmålet hvorfor udvikling Vi skal selvfølgelig ikke kræve udvikling af andre eller fokusere på det, der er indeni mennesket. Det er både uetisk og uinviteret omklamrende og krænkende. I henhold til bl.a. Appreciative Inquiry. Vi må til gengæld godt insistere på udvikling og pleje af vores relationer i organisationen, som blandt andet indebærer en individuel og kollektiv refleksionspraksis, hvor samtalen fremmer forståelsen for afslutningsvis at citere et reklameslogan for et teleselskab i 90 erne. Hvad er spørgsmålet hvorfor? Ifølge professor i adfærdspsykologi John Geier er filosofien svaret på spørgsmålet hvorfor. Hans ærinde var en tiltrængt familiesammenføring af psykologien, etikken og filosofien, som blev løsrevet fra hinanden i den moderne psykologi. Rigtigt anvendt og forstået kan positiv psykologi, AI og D,I,S,K bringe etikken ind i psykologien igen og genintroducere Brinkmanns missing link - filosofien.