KAN VI LÆRE AF DE ANDRE?

Transkript

1 KAN VI LÆRE AF DE ANDRE? - udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere Udarbejdet af UCSJs forskningsenhed ved Ove Christensen, René Boyer Christiansen, Karsten Gynther, Niels Henrik Helms og Ditte Schlüntz

2 Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere COPYRIGHT FORFATTERE University College Sjælland Ove Christensen, René Boyer Christiansen, Karsten Gynther, Niels Henrik Helms og Ditte Schlüntz FOTO Forsidefoto: Colourbox OPLAG 300 eksemplarer LAYOUT OG SATS LAMA grafik TRYK Clausen Grafisk ÅRSTAL 2014 ISBN

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Formål og metode Variationer i erhvervsuddannelsessystemet i forskellige lande Forståelser af e-læring og blended learning E-læring og blended learning Hvorfor udbydes e-læring og blended learning Organisering og virkning af e-læring og blended learning Forandring: Fra teori til praksis Casebeskrivelser E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv Tænketeknologier: Værktøjer til understøttelse af arbejdet med e-læring Indledning E-læring og erhvervsuddannelse Undersøgelsesdesign Metoder og datagrundlag Læsevejledning E-læring og blended learning begreber og hensigt Forståelser af begreberne e-læring og blended learning Rapportens forståelse af e-læring og blended learning E-læring brug og effekt Forandring: Fra teori til praksis Den nationale dimension - en søgemodel Søgemodellen Virkninger og organisering af e-læring Kapitlets opbygning og fremdrift Forandringsteoretisk ramme og en organisationsdidaktisk refleksions- og planlægningsmodel Virkninger af e-læring En forandringsteoretisk ramme En organisationsdidaktisk model En forandringsteoretisk model Det operationelt-didaktiske niveau: Undervisning og læring Underviseres antagelser om e-læring og blended learning God e-læring i erhvervsuddannelsen hvad virker? Didaktisk planlægningsværktøj for udviklingen af undervisningsdesigns Det taktiske-didaktiske niveau: Beslutninger og nødvendige tiltag Virkningsfulde fællesheder Supportstrategi på afveje Det strategiske-didaktiske niveau: Innovationsstrategier for integration af e-læring Tre strategiske fokusområder Implementeringsmodel for integration af e-læring Organisatorisk innovationskapacitet for e-læringsinnovation Den strategiske beslutning det handler om designframeworket Casebeskrivelser

4 6.1 Det finske erhvervsuddannelsessystem Det finske erhvervsuddannelsessystem, en skolebaseret model Det finske alternativ? Lærere med metodefrihed E-læring i erhvervsuddannelsen Læreruddannelse Case: Om uddannelsen til erhvervsskolelærer i Helsinki Resumé Det norske erhvervsuddannelsessystem Fra fjernundervisning til netskoler Gode råd om integration af e-læring i en erhvervsuddannelse Resumé Det tyske erhvervsuddannelsessystem Besøg på erhvervslæreruddannelsen på universitetet i Bremen Når e-læring kommer til syne Resumé Det engelske erhvervsuddannelsessystem Erhvervsuddannelsessystemet E-læring og blended learning VET Teacher Education Resumé Om modeller og koncepter for e-læring og blended learning Litteraturliste Bilag 1: Metodebeskrivelse Bilag 2: Søgeprotokol Bilag 3-9: Koncepter og modeller for e-læring og blended learning 4

5 Figurer i rapporten Figur 1.1 Landkortet...8 Figur 1.2 Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet Figur 1.3 Analysemodel for sociale indsatser (Pawson & Tilley, 1997, s. 58) Figur 1.4 Den organisationsdidaktiske model hierarkisk version Figur 1.5 Den organisationsdidaktiske model relationel version Figur 1.6 Forandringsteorimodellen Figur 1.7 Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesigns Figur 2.1: Analysemodel for sociale indsatser Figur 2.2: Projektets fire faser Figur 3.1: Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet Figur 4.1 Landkortet Figur 5.1 Simpel forandringsteoretisk ramme Figur 5.2 Analysemodel for sociale indsatser, Kilde: Pawson og Tilley, 1997, s Figur 5.3: Hierarkisk organisationsdidaktisk model Figur 5.4: Organisationsdidaktisk relationsmodel Figur 5.5 Forandringsteoretisk model Figur 5.6: Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesign Figur 5.7: E-læring med fokus på undervisningsdesign Figur 5.8: E-læring med fokus på uddannelsesdesign Figur 5.9: Eksempler på inkrementelle og radikale e-læringsinnovationer Figur 5.10: Strategisk analyse af supportbehov ved forskellige kompleksiteter/kompetencer Figur 5.11: RIPPLES-modellen for implementering af e-læring i erhvervsuddannelser Figur 5.12: Strategisk analyse og beslutningsmodel for e-læringsdesignframework i erhvervsuddannelserne Figur 6.1: Det norske princip for erhvervsuddannelser Figur 6.2: Søgning på erhvervsuddannelser siden 1990 erne. Kilde: West & Steedman, 2003, s Tabeller i rapporten Tabel 5.1 Integration af e-læring i det australske VET-system Tabel 6.1 Sammenligning af nordiske erhvervsuddannelser Tabel 6.2 It i erhvervsuddannelsen i Finland og EU generelt Tabel 6.3 Elevers vurdering af egne færdigheder Tabel 6.4 Læreres vurdering af egne færdigheder Tabel 6.5 Deltagelse i it-relateret professionel udvikling Tabel 6.6 Den digitalt understøttende skole Tabel 6.7 Det engelske skolesystem. Kilde: Undervisningsministeriet,

6 6

7 1. Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et forsøgs og udviklingsprojekt, der har haft til formål at udvikle koncepter og modeller for e-læring og blended learning i erhvervsuddannelserne og læreruddannelsen for erhvervsskolelærere. Projektet har undersøgt og systematiseret udenlandske erfaringer med virkningen af e-læring og blended learning med henblik på at udlede erfaringer om de betingelser, der gør, at en given uddannelsesinstitution har udbytte af at inddrage e-læring og blended learning i deres uddannelsesdesign. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Hvad forstår forskellige relevante institutioner ved begrebet e-læring og blended learning? Hvorfor udbydes e-læring og blended learning dvs. hvilken uddannelsesudfordring er e-læring og blended learning et svar på? Hvordan er e-læring og blended learning typisk organiseret og ud fra hvilke rationaler? Herunder: o Hvilke målgrupper er der for institutionernes indsats? o Hvilke aktiviteter består indsatserne af? o Hvilke målsætninger har institutionerne opstillet? o I hvilken grad og hvordan er indsatserne søgt forankrede? Hvilken virkning har brugen af e-læring og blended learning for forskellige uddannelsesinstitutioner? Forsøgs- og udviklingsarbejdet har således haft fokus på at finde og udvikle modeller og koncepter for e-læring og blended læring, der har størst mulig læringseffekt, så danske erhvervsskoler og professionshøjskoler kan inddrage dette i deres undervisningsplanlægning. Projektet har derfor haft særligt fokus på at udvikle modeller, der generaliserer og systematiserer viden på området, og dels at udvikle modeller, der er anvendelsesorienterede, så de kan støtte og guide erhvervsuddannelsessektorens forskellige aktører i udviklingen af effektive uddannelses- og undervisningsformater. Rapporten er blevet til gennem et omfattende og systematisk litteraturreview af forskningslitteratur, undersøgelser og rapporter for eksisterende e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere, og den er blevet kvalificeret gennem et samarbejde med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner. Som en del af kvalificeringen af projektets fund, har projektets medarbejdere besøgt udvalgte lande for at få et dybere kendskab til de forskellige nationale tilgange til e-læring og blended learning på erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. Der er tale om landene Finland, England, Norge og Tyskland. 1.2 Variationer i erhvervsuddannelsessystemet i forskellige lande Et af rapportens resultater er, at der kan identificeres forskellige nationale tilgange til erhvervsuddannelser, som fordeler sig i forhold til to poler ud fra henholdsvis hvor erhvervsuddannelsen er baseret og hvem, der har det uddannelsesmæssige ansvar. Er uddannelserne primært skole- eller virksomhedsbaserede og er uddannelsesansvaret primært individuelt eller kollektivt. 7

8 VIRKSOMHED Særlige tiltag Tyskland INDIVID England Danmark Sverige Norge INSTITUTIO- NALISERET KOLLEKTIV Finland SKOLE Figur 1.1 Landkortet 1.3 Forståelser af e-læring og blended learning De forskellige institutioner og organisationer anvender mange forskellige forståelser af e-læring og blended learning. Nogle af disse er tekniske i og med, at de lægger vægt på de forestillede potentialer ved specifikke teknologier. Andre institutioner betoner leveranceformen og betoner derved formidlingsaspektet. En tredje type forstår primært e-læring som en kommunikationsform, hvor det er kontakten mellem deltagerne i undervisningen, der udgør kernen. Mange uddannelsesudbydere giver udtryk for, at deres valg af e-læring er pædagogisk begrundet, men det er kun få institutioner, hvor man kan se, at en pædagogisk forståelse af e-læring har været bestemmende for anvendelsen og implementeringen af e-læring. I rapporten har vi valgt at analysere og begrebsliggøre de forskellige forståelser, så de indgår i en almen forståelse af e-læring og blended learning. Det har vi gjort for at gøre vores fund mere anvendelsesrettede for de erhvervsuddannelser og læreruddannelser til erhvervsskolelærere, der allerede arbejder med e-læring eller overvejer at gøre det E-læring og blended learning Der er ikke enighed om, hvordan begreberne e-læring eller blended learning skal forstås. Rapportens litteraturreview samt undersøgelsens casebesøg demonstrerede en vifte af anvendelser og forståelser af disse to begreber inden for erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne til erhvervsskolelærer. 8 Rapporten tager udgangspunkt i en analytisk definition på kategorierne e-læring og blended learning baseret på tilgængelig forskning, men afprøver samtidig deres anvendelighed gennem såvel litteraturreviewet som casebesøgene. I rapporten er der fokus på planlagt læring i formelle rammer, det vil sige både uddannelse og undervisning, hvor en del af uddannelsen i erhvervsuddannelsen ofte vil foregå

9 i en virksomhed. E-læring skal i denne begrebslige ramme således ikke kun forstås i forhold til brug af e-læring. E-læring forstås i rapporten som noget, der besidder et forbedringspotentiale i forhold til læring og uddannelse. Pædagogiske potentialer: En ny pædagogisk praksis kan give undervisere og elever mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og et øget læringsudbytte i form af: Hurtigere læring, mere læring, dybere læring og anderledes læring. Adgangspotentialer: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at nå nye målgrupper eller dække behovet hos nuværende elever på nye måder i form af: Læring for flere. Ressourceudnyttelse: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at udnytte ressourcer, lærekræfter og læremidler på nye måder, hvilket kan resultere i: Mere læring. På denne baggrund når rapporten frem til følgende definition på e-læring og blended learning : Ved e-læring forstås planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse. Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning. Denne forståelse angiver, at der kan være forskellige hensigter med e-læringen: Der kan være en formodning om, at det vil medføre at deltagerne lærer bedre, et større udbytte i forhold til indsats. Det kan også være et spørgsmål om, at flere får adgang til formel uddannelse eller, at der sker en optimering af ressourceudnyttelsen. Ofte vil flere af disse hensigter og begrundelser ligge bag ved en satsning på e-læring, og ofte vil disse hensigter ikke være afstemte. I værste fald kan der være modsætninger mellem begrundelser og hensigter. 1.4 Hvorfor udbydes e-læring og blended learning Undersøgelsen viser, at institutioners og underviseres forståelse af e-læringsbegrebet har afgørende betydning for brug og effekt af e-læringsinnovationer (herunder innovationer med blended learning) i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere. Et af undersøgelsens resultater er en kortlægning af den vifte af forståelser af e-læringsbegrebet, der i dag findes inden for erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig viser undersøgelsen, hvordan begrebsforståelser også indgår i en positionering i forhold til e-læringsinnovationer. I viften af forståelser af e-læringsbegrebet identificerer rapporten to hovedparadigmer: Begrundelsesparadigmet og teknologisynet. Begrundelsesparadigmet skal besvare spørgsmålet om hvorfor vi vil anvende e-læring i en erhvervsuddannelse eller læreuddannelse for erhvervsskolelærere. Teknologisynet skal besvare spørgsmålet om forholdet mellem e og læring i e-læringsbegrebet. Ovenstående to paradigmer og grundtyper kan visualiseres i det landkort for e-læring, som kan ses øverst på næste side. I landkortets fire felter er med rødt placeret nogle få eksempler på e-læringspositioner, som kan anvendes til inspiration vedrørende, hvordan kortet kan forstås. 9

10 Teknologi/ pædagogik LMS (platforme mv.) Digitale læremidler (Wikis, blog mv.) Adgang (fleksible uddannelser) MOOCs Constructionism Open Access mv. Begrundelse Teknologisyn Undervisningsdifferentiering Praksislæring Autentisk læring mv. Læring (bedre læreprocesser) Pædagogik/ Teknologi Figur 1.2 Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet 1.5 Organisering og virkning af e-læring og blended learning Organisering af uddannelsesinstitutionernes indsatser med e-læring (herunder blended learning) er mangfoldige. Vores undersøgelse har vist, at organisering af e-læring ofte tager udgangspunkt i en knopskydning, hvor e-læring kobles på allerede eksisterende elementer i organisationen. I Norge og England kan e-læring dog ses som noget, der delvist er vokset ud af en lang tradition for fjernundervisning. I disse tilfælde er e-læring næste generation af fjernundervisningsteknologi, hvorfor mange af de e-læringsforståelser, vi har mødt der, er funderet i teknologi eller kommunikation. Det er et vigtigt fund i projektet, at de mange forskellige måder at organisere e-læring på samtidig viser, hvordan såvel organiseringen af e-læring som forholdet mellem e-læring og den udbydende organisation kan generaliseres i nogle almene modeller eller tænkeværktøjer. De mange organisationsformer har vi valgt i rapporten at fremstille gennem disse kondenseringer. Dette har vi gjort for at gøre rapporten langt mere anvendelsesorienteret fremfor at fremdrage en række eksempler, som alle ville være afhængige af deres specifikke kontekst og brugbarheden for andre derfor tilsvarende mindre. Grundlæggende har vi valgt at svare på projektets spørgsmål om organisering og virkning af e-læring ud fra en helhedsforståelse, da der ikke kan påvises nogen læringsmæssig virkning af e-læring isoleret betragtet. Med e-læring og blended learning kan institutionerne dog lette tilgængeligheden til uddannelser og dermed indløse et adgangspotentiale, hvilket kan være et mål i sig selv. Men de pædagogiske og ressourcemæssige potentialer indløses ikke gennem teknologiske implementeringer. Dette viser vores undersøgelse meget klart. 10 Vi har derfor valgt at besvare spørgsmålet om organisering og virkning af e-læring samlet. Det er organisatoriske forhold, der er afgørende for, om pædagogiske og for så vidt også ressourcemæssige potentialer har en mulighed for at blive indløst. Her spiller det en afgørende rolle, at udbydere af erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere har et klart mål med deres indsats, og at hele organisationen indtænkes i en samlet løsning. Derfor har vi udviklet en række tænkeværktøjer og modeller, der kan støtte institutionerne i deres arbejde med e-læring og blended learning.

11 1.5.1 Forandring: Fra teori til praksis Omdrejningspunktet for forståelsen af en forandring for at opnå en forbedret uddannelse med brug af e-læring og blended learning er forholdet mellem målgruppe, intervention og effekt. Pawson og Tilleys model for realistisk evaluering kan illustrere den forandringsteoretiske ramme, projektet udvikler sine modeller indenfor: Kontekst Mekanisme En intervention har kun effekt hvis... Figur 1.3 Analysemodel for sociale indsatser (Pawson & Tilley, 1997, s. 58) Resultat... dets resultat er udløst af en virkende mekanisme i konteksten Brug af digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere kan ikke i sig selv tilskrives nogen effekt, hverken på den pædagogiske praksis eller på elevernes læringsudbytte. Det er samspillet mellem forskellige elementer, der afgør virkningen. Den positive effekt på elevernes læring af en række kontekstmekanismer. Konteksten kan her dels henvise til eksterne faktorer for en organisation eller den kan henvise til interne forhold i en organisation. Projektet har inden for denne forandringsteoretiske ramme udviklet en række modeller, der dels kan anvendes som analytiske tænkeværktøjer (tænketeknologier), dels kan anskueliggøre de betingelser, der organisatorisk skal være til stede, og dels kan være konkrete guidelines for nye designs af uddannelser og undervisning, når der arbejdes med udvikling af e-læring og blended learning i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. Den Organisationsdidaktiske model viser, hvilke niveauer, der har indflydelse på virkningen af en intervention med e-læring og blended learning. Operationelt didaktisk niveau Taktisk didaktisk niveau Hvordan skal det didaktiske design se ud, så flere kan lære mere og/eller flere kan få en uddannelse? Hvad er forudsætningen for, at vi udbyde e-læring? Strategisk didaktisk niveau Hvorfor e-læring? Figur 1.4 Den organisationsdidaktiske model hierarkisk version 11

12 Modellen skal læses hierarkisk på den måde, at de lavere liggende niveauer skal være opfyldt, for at de højere liggende kan forventes at fungere. Der skal være ledelsesmæssigt og organisatorisk klarhed over, hvorfor organisationen vælger designs med e-læring og blended learning. Den strategiske analyse skal analysere og beslutte om e-læring er ønskeligt, legitimt, realiserbart og økonomisk rentabelt. Den taktiske analyse og beslutning handler bl.a. om overvejelser vedrørende underviserkompetencer, daglig ledelse, drift og organisering i tid og rum, teknologiinvesteringer, support af undervisere og elever samt løbende ressourceallokering mv. Den operationelt-didaktiske analyse og beslutning handler bl.a. om den konkrete og løbende udvikling af en ny pædagogisk praksis. Et særligt træk ved e-læring er, at der ikke findes en fast etableret kultur eller praksis, som blot kan implementeres på en given uddannelsesinstitution, dels fordi institutionerne er forskellige, men især fordi den teknologiske udvikling og elevers behov og forventninger ændrer sig så hurtigt, at en del af den didaktiske beslutning handler om løbende udvikling af det didaktiske design. Ved beslutninger om etablering af et nyt uddannelseskoncept udgør niveauerne som nævnt en lineær kæde af beslutninger, hvor det strategiske kommer før det taktiske, som igen kommer før det operationeltdidaktiske. Men når et uddannelseskoncept er blevet ny uddannelsespraksis, så indgår de tre niveauer i relation til hinanden, hvilket kan illustreres med denne relationsmodel: Strategisk didaktisk niveau Taktisk didaktisk niveau Operationelt didaktisk niveau Figur 1.5 Den organisationsdidaktiske model relationel version Når man taler om forbedring af uddannelsen gennem e-læring og blended learning, er der tre forhold, der skal tages i betragtning: 12 Man må skelne mellem oplevet forbedring og forbedring ud fra målbare resultater i forhold til de faglige mål. Digitale kompetencer er også en faglighed, og brug af digitale medier gennem e-læring og blended learning giver i sig selv en digital kompetence, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. De fleste rapporter og undersøgelser måler primært på oplevet eller skønnet effekt, og de metastudier, der beskæftiger sig med målbare effekter af e-læring og blended learning, finder kun frem til

13 mindre forbedringer gennem e-læring og blended learning. Dette skyldes formentligt, at de fleste implementeringer af e-læring mere eller mindre udelukkende foregår på et operationelt eller til nød et taktisk niveau. Derfor peger denne rapport på nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang til spørgsmålet om e-læring, der systematisk forholder sig organisationsdidaktisk. Samlende kan de forskellige organisationsdidaktiske niveauer og kontekstmekanismer og deres relation til læringseffekter skitseres således: Målgruppe Intervention Kontekstmekanismer Anvendelse Læringseffekter Organisationsdidaktik: strategisk, taktisk og operationel Elever og lærere E-læring - herunder blended learning Organisationsinterne mekanismer Forbedret pædagogisk praksis Fleksible uddannelser Flere kan lære mere Flere kan tage en uddannelse Organisationens forståelser af e-læring Nationale forståelser af e-læring National kontekst for VET system Figur 1.6 Forandringsteorimodellen Og hvis man zoomer ind på det operationelt-didaktiske niveau: Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesigns i erhvervsuddannelserne Deltagerforudsætninger ADGANGS- TYPER Tilstedeværelsesundervisning Ressourcer, læremidler, miljøer, mennesker Blendede læringsforløb Synkrone, online forløb Ressourcer, læremidler, miljøer, mennesker Ressourcer, læremidler, miljøer, mennesker Egnet fagligt forløb 1 Egnet fagligt forløb 1 Egnet fagligt forløb 1 Bekendtgørelser og lokale studieordninger DIDAKTISKE PRINCIPPER FOR UNDERVISNINGEN Mobil læring Elevcentrerede undervisningsforløb (sam)produktioner og Kollaborative processer Koblede kontekster/arbejdspladslæring Visuel læring UNDERVISNINGENS FYSISKE KONTEKST Faglokale Klasserum Mobile rum Materialer ELEVKOMPETENCER Faglige Digitale Gruppedynamiske Undervisningens rammevilkår: Det strategiske og det taktiske niveau LÆRERNES PÆDAGOGISKE GRUNDANTAGELSER om E-LÆRING og BLENDED LEARNING Figur 1.7 Didaktisk planlægningsmodel for udviklingen af undervisningsdesigns 13

14 Da modellen er en praktisk planlægningsmodel, indeholder den nødvendigvis også en række elementer, som ikke specifikt adresserer e-læring og blended learning. Den kan således også fungere som en didaktisk huskeseddel for lærere i almindelighed. Modellen kan ses som et samlende landskab over en række (didaktiske) valg, som undervisere må foretage og over organisationens strategiske beslutninger om e-læring og blended learning, samt over de taktiske løsninger, som er foranstaltet for at føre denne beslutning ud i hele organisationen. 1.6 Casebeskrivelser Erhvervsuddannelserne fungerer meget forskelligt i de fire lande, der er besøgt i projektet. Som tidligere vist er der en særlig individorientering i England, mens der i Tyskland, Finland og til dels Norge er en mere kollektiv tilgang. Tyskland har en meget mere klar virksomhedsbasering end de øvrige lande. England og Norge adskiller sig fra Danmark ved at have mange private udbydere af erhvervsuddannelser, og det er svært at gennemskue, hvordan samspillet er mellem de private og offentlige udbydere, selvom der er nationale standarder for uddannelserne. Finland og Tyskland er i højere grad enstrengede systemer, der på denne måde minder mere om forholdene i Danmark. Når vi ser på anvendelsen af e-læring og blended learning i de forskellige lande, så er det tydeligt, at især England og Norge har en meget lang tradition for fjernundervisning, hvilket giver sig udslag i udpræget brug af e-læring. Dog kan man også konstatere, at der primært er tale om en tilgang, der har betydet mere fleksibel (og individuel) adgang til uddannelse, mens der ikke er stærke indikationer for en innovativ udnyttelse af e-læring og blended learning i forhold til at forbedre læreprocesserne for eleverne. I de fire lande er der i lighed med Danmark en række forsøg i gang, hvor man afprøver forskellige designs med e-læring og blended learning. Erhvervsskolelærerne er meget forskelligt uddannede i Finland, Tyskland, England og Norge. Hvor de finske lærere har en højere uddannelse, skelnes der i Tyskland og England mellem, om der undervises i teori i faget, eller om det er mere praktiske færdigheder. At undervise i de teoretiske dis-cipliner kræver en højere uddannelse, mens den praktiske undervisning ikke kræver nogle særlige kvalifikationer, men underviserne kommer typisk fra faget. Undervisere i praktiske dimensioner har lavere status (og løn). Norge har en treårig fagskolelæreruddannelse, som kan tages på flere af landets højskoler. Man kan også blive faglærer ved at studere et fag på mindst bachelorniveau på enten et universitet eller en højskole og derefter supplere med en etårig praktisk-pædagogisk uddannelse. 1.7 E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv E-læring som begreb rummer en række svagheder. Først og fremmest at det er en flydende betegner, som der ikke er konsensus om inden for erhvervsuddannelsessystemet, og som derfor er svær at undersøge effekten af. Samtidig er det en svaghed ved begrebet, at den uens og usikre brug af begrebet betyder, at begrebet kan inddrages i positioneringer i forhold til at integrere digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. En voksende tendens er da også overvejelser over helt at udfase begrebet, og undersøgelsen kan iagttage en tendens blandt udenlandske erhvervsskoler, hvor en række skoler er ved at skifte fra e-læring tilbage til kun at tale om læring og her se nye teknologipotentialer som en blandt flere mulige aktører for innovation af uddannelse og læring i erhvervsskolerne. E-læringsbegrebet har måske de sidste årtier haft en vigtig funktion i tematiseringen af nye teknologiers pædagogiske potentialer, men vi står måske i dag et sted, hvor begrebet kan komme til at stå i vejen for pædagogisk innovation understøttet af digitale teknologier Tænketeknologier: Værktøjer til understøttelse af arbejdet med e-læring Som en del af projektet er der udviklet en række koncepter og modeller, der kan understøtte forskellige interessenter (ledelse, undervisere, elever, diverse støttefunktioner samt eksterne stakeholders) i arbejdet

15 med at forholde sig til, reflektere over, udvikle, planlægge og implementere nye tiltag med e-læring og blended learning. Vi kalder disse værktøjer for tænketeknologier. Tænketeknologierne er empirisk og teoretisk funderede og skal understøtte både det strategiske, taktiske og operationelle arbejde med e-læring på erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. Tænketeknologierne kan indgå i workshops, seminarer, møder mv. for relevante aktører enten ved opstart af et nyt e-læringsprojekt eller som en del af evaluering og videreudvikling af en erhvervsskoles eller professionshøjskoles brug af e-læring og blended learning. Tænketeknologierne findes i bilag 3 9 og kan frit kopieres. 15

16 16

17 2. Indledning Forskning og Innovation, University College Sjælland præsenterer i nærværende rapport forsøgs- og udviklingsprojektet Udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning. Projektet er gennemført i perioden januar 2014 september 2014 på opdrag fra Undervisningsministeriet. Det overordnede formål med projektet er at udvikle koncepter og modeller for e-læring og blended learning, der kan styrke danske erhvervsskolers og professionshøjskolers viden om og muligheder for at udvikle undervisning med disse tilrettelæggelsesformer. Med dette afsæt undersøger og systematiserer projektet udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning inden for to felter: i) Erhvervsuddannelser (Vocational Education and Training), og ii) Læreruddannelser for erhvervsskolelærere (Vocational Teachers Education). Konkret belyser projektet via et litteraturreview og samarbejde med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner følgende spørgsmål: Hvad forstår forskellige relevante institutioner ved begrebet e-læring og blended learning? Hvorfor udbydes e-læring og blended learning dvs. hvilken uddannelsesudfordring er e-læring og blended learning et svar på? Hvordan er e-læring og blended learning typisk organiseret og ud fra hvilke rationaler? Herunder: o Hvilke målgrupper er der for institutionernes indsats? o Hvilke aktiviteter består indsatserne af? o Hvilke målsætninger har institutionerne opstillet? o I hvilken grad og hvordan er indsatserne søgt forankrede? Hvilken virkning har brugen af e-læring og blended learning for forskellige uddannelsesinstitutioner? Hvad angår sidstnævnte spørgsmål sætter projektet særligt fokus på at udlede erfaringer om de betingelser, der gør, at en given uddannelsesinstitutions inddragelse af e-læring og blended learning i undervisningen har en positiv effekt på de studerendes læring og mulighed for at tage en uddannelse. Målgruppen for rapporten er primært erhvervsskoler, erhvervsakademier, professionshøjskoler, Undervisningsministeriet og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Sekundært retter rapporten sig mod regionerne, herunder de regionalt forankrede vækstfora samt interesseorganisationer, som de senere år i særlig grad har støttet udbredelsen af e-læring på erhvervsskolerne. I rapporten er fremmedsprogende citater oversat til dansk, og noter og henvisninger er anført efter tillempet APA-format. 2.1 E-læring og erhvervsuddannelse Begreberne e-læring og blended learning er ikke entydige begreber, hverken i Danmark eller i udlandet. Når vi i projektet undersøger udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning, benytter vi os derfor af en bred forståelse af begreberne, som tillader en afdækning af forskellige forståelser og anvendelser heraf. I projektet definerer vi således e-læring som: e-læring forstås som planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse. Og videre defineres blended learning som: 17

18 Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesun dervisning. Vi har i kapitel 3 en diskussion af e-læringsbegrebet, som bl.a. leder frem til ovenstående definition. På baggrund af projektets afdækning af de forståelser og anvendelser af de begreber, der eksisterer, aftegner projektet her pejlemærker for begrebsanvendelserne i både dansk og international sammenhæng. I international sammenhæng betegnes erhvervsuddannelser som Vocational Education and Training (VET). Ligesom begrebet Further Education (FE) også anvendes i særligt engelsksprogede lande, dog ikke i USA. I søgearbejdet i forbindelse med projektets litteraturreview har der især været taget afsæt i VET, idet det er det mest udbredte begreb, og fordi det er det begreb, der definitorisk bruges i både EU, FN og OECDsammenhænge. Det kan dog være ganske vanskeligt at definere og afgrænse, hvad der skal forstås ved erhvervsuddannelse ikke mindst i en komparativ sammenhæng, idet forskellige professioner eller fag ligger i forskellige systemer i forskellige lande. Et oplagt eksempel er her sygeplejerskeuddannelsen, som f.eks. i Danmark er defineret som værende en mellemlang videregående uddannelse (MVU), mens den i andre lande opfattes som tilhørende erhvervsuddannelserne. Her spiller tradition og arbejdsmarkedsforhold ind. Det er ikke en diskussion, som hører hjemme i denne rapport. Her tages afsæt i den specifikke nationale klassifikation, hvorefter vi medtager og eksemplificerer ud fra de uddannelser, som det enkelte nationale system betragter som erhvervsuddannelse. En overordnet definition har alligevel været både relevant og nødvendig for at definere og begrænse søgefeltet. I europæisk sammenhæng definerer Cedefop med reference til ETF (European Training Foundation) erhvervsuddannelse som: Uddannelse, der sigter mod at udstyre mennesker med den viden, knowhow, de færdigheder og / eller kompetencer, der kræves i bestemte erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet (Terminology of European education and training policy, 2014). Det er en meget bred og også upræcis definition, hvorfor vi i denne rapport har valgt at lægge os op af UNESCO s klassifikation og definition: Erhvervsuddannelserne er defineret som uddannelser, der er udviklet til elever med henblik på at tilegne sig den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er specifikke for et bestemt erhverv, håndværk, eller en kategori af stillinger eller fag. Sådanne programmer kan have ar bejdspladsbaserede komponenter (f.eks. lærlingeuddannelser, duale-systemer). En vellykket gennemførelse af en sådan uddannelse fører til arbejdsmarkedsrelevante vokale kvalifikationer, som er anerkendt som erhvervsrelevante af de relevante nationale myndigheder og/eller af arbejdsmarkedet (International Standard Classification of Education, 2011). Endelig dækker læreruddannelser for erhvervsskolelærere (Vocational Teachers Education) over uddannelser til undervisere ved erhvervsskolerne, som det vil fremgå af rapporten kan de have mange forskellige formater og foregår i mange forskellige regier. 2.2 Undersøgelsesdesign Projektets undersøgelsesdesign er inspireret af den evalueringsmodel som i en dansk kontekst bedst kendes som virkningsevaluering (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2004). Virkningsevaluering fokuserer på at forbedre og vurdere planlægningen, implementeringen og effekten af indsatser. Det centrale i en virkningsevaluering er, at man opererer med en procesbaseret tilgang til vurdering af kausalforhold, eller man kan sige en processuel tilgang til at vurdere, om en indsats har effekt. Det betyder, at man ikke kun er interesseret i selve virkningen af en indsats, men også adresserer spørgsmålet om, hvilke dele af en indsats, der virker for hvem og under hvilke betingelser. 18 Begrundelsen for at tilrettelægge projektet med inspiration fra virkningsevaluering er, at flere undersøgelser og forskningsudgivelser viser, at e-læring, blended learning og mere generelt brugen af digitale teknologier

19 ikke i sig selv kan siges at have en given (positiv) virkning (Luckin et al., 2012; Means, Toyama, Murphy, Bakia & Jones, 2010). Det er derfor vigtigt, at projektet netop systematiserer de udenlandske erfaringer i forhold til, under hvilke betingelser en given uddannelsesinstitution har haft et udbytte af at inddrage e-læring og blended learning i deres uddannelsesdesign. Desuden vurderer vi med et anvendelsessigte, at denne tilgang i projektet vil imødekomme politiske beslutningstageres og praktikeres behov for at vide, under hvilke betingelser eller omstændigheder en given indsats er mere eller mindre tilbøjelig til at fungere. I projektet er undersøgelsen af de udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning foretaget med udgangspunkt i en model for systematisk analyse af sociale indsatser inspireret af Pawson og Tilley (1997). Modellen er illustreret i figur 2.1 herunder. Kontekst Mekanisme En intervention har kun effekt hvis... (Pawson og Tilley 1997:58) Resultat... dets resultat er udløst af en virkende mekanisme i konteksten Figur 2.1: Analysemodel for sociale indsatser Som det fremgår af figuren, er fokus for analysen af sociale indsatser en undersøgelse af sammenhængen mellem aktiviteterne i indsatsen (interventionen) og de mekanismer, de igangsætter under bestemte kontekstbetingelser, som giver et bestemt resultat. Der er dermed tre nøglebegreber i analysen; kontekst (context), mekanisme (mechanism) og resultat (outcome). Det er således de såkaldte CMO-konfigurationer, der undersøges. Det der får en ændring til at indfinde sig (Pawson & Tilley, 1997). I projektets tilgang til undersøgelsen af CMO-konfigurationer har vi således både fokuseret på, hvorvidt indsatserne (brugen af e-læring og blended learning) viste sig virkningsfulde, men også på hvilke mekanismer, der var i spil i indsatserne og i hvilken uddannelsesinstitutionel kontekst. Mekanismer referer i denne sammenhæng til de ræsonnementer og ressourcer, der fører til mønstre i social adfærd (Tilley, 2005). En bestemt indsats kan bestå af flere CMO-konfigurationer. F.eks. kan én konfiguration omhandle understøttelse af undervisere, der skal implementere en e-læringsindsats, en anden kan omhandle tilgængelig hardware og software i indsatsen og en tredje kan vedrøre selve den didaktiske del af indsatsen. Det betyder også, at vi i analysen har kunnet drage fordel af muligheden af at identificere virkningsfulde dele af en indsats, som i sin helhed ikke har vist sig effektiv i forhold til et bestemt udbytte. I undersøgelsen har vi i særlig grad fokuseret på at afdække, hvilke aktiviteter indsatserne består af på et strategisk, taktisk og didaktisk niveau. Den strategiske analyse har fokus på at besvare spørgsmålet om, hvorfor man skal udbyde e-læring, og her indgår en analyse af og beslutning om, hvorvidt e-læring er ønskeligt, legitimt, realiserbart og økonomisk rentabelt. Den taktiske analyse og beslutning handler bl.a. om overvejelser vedrørende underviserkompetencer, daglig ledelse, drift og organisering i tid og rum, teknologiinvesteringer og support af undervisere og elever. Endelig handler den operationelt-didaktiske analyse og beslutning bl.a. om den konkrete og løbende udvikling af en ny pædagogisk praksis. 19

20 2.2.1 Metoder og datagrundlag Projektet kan inddeles i fire faser. En breddeundersøgelsesfase, som har afdækket eksisterende erfaringer med e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere. En dybdeundersøgelsesfase, der har fokuseret på en dybdegående analyse af udvalgte eksperter og institutioners erfaringer med e-læring og blended learning inden for de to områder. En udviklingsfase, der dels har fokuseret på at formulere nye klare og anvendelige definitioner af begreberne e-læring og blended learning, dels har fokuseret på at udvikle modeller og koncepter, der kan styrke danske erhvervsskolers og professionshøjskolers arbejde med e-læring og blended learning. Og til sidst en formidlingsfase, der sigter på formidling af de anvendelsesorienterede modeller og koncepter, som kan understøtte interesserede danske erhvervsskolers og professionshøjskolers beslutning om inddragelse af e-læring og blended learning i deres uddannelsesdesign. I dette afsnit redegøres kort for metoder og datagrundlag i undersøgelsen. For en nærmere beskrivelse heraf, se metodebeskrivelsen i bilag 1. Breddeundersøgelse (jan.-jun. 2014) Dybdeundersøgelse (apr.-jun. 2014) Udvikling (jun.-aug. 2014) Formidling (aug.-sep. 2014) Figur 2.2: Projektets fire faser Breddeundersøgelse Formålet med breddeundersøgelsen i den første fase er at afdække eksisterende relevante erfaringer med e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere med henblik på at tage disse i betragtning ved udarbejdelsen af koncepterne og modellerne, der skal bidrage til videnskapacitetsopbygning på de danske erhvervsskoler og professionshøjskoler. Breddeundersøgelsen er gennemført via et litteraturreview, der baserer sig på en undersøgelse af et bredt udvalg af den relevante litteratur, som findes på området for e-læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere. Metodisk er denne litteratur blevet udvalgt med fokus på undersøgelser og forskning fra lande, der har en lang tradition for at arbejde med området. Sekundært er der inddraget relevant dansk forskning med henblik på perspektivering af de udenlandske erfaringer. Litteraturreviewet omfatter primært empirisk baserede undersøgelser suppleret med udvalgte mere teoretisk orienterede forskningsbidrag, som behandler udviklingstendenser med dansk eller international betydning. Litteraturen er med assistance fra UCSJ s bibliotek fundet gennem søgning i relevante udenlandske og danske databaser, som bl.a. Teachers Reference Center, ERIC, VET-Bib og bibliotek.dk. Søgningen er foretaget ved hjælp af både engelske og danske søgetermer. Tidsmæssigt er søgningen afgrænset til perioden 2005 til 2014 med henblik på at afdække nyere erfaringer på området. Disse søgninger resulterede i 712 referencer (bilag 2 indeholder litteraturreviewets søgeprotokol). 20 De fundne referencer er herefter screenet ad to omgange for at frasortere dem, der falder uden for emnet. Første screening er foretaget med udgangspunkt i overskrifter og abstracts, mens anden screening er foretaget på baggrund af den fulde tekst. De to screeninger resulterede i 19 inkluderede referencer. Hertil kommer referencer, som ressourcepersoner på området har udpeget eller som er identificeret i de allerede inkluderede referencers litteraturlister.