Den ændrede bekendtgørelse har været i høring i perioden 8. maj 2015 til 30. juni 2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den ændrede bekendtgørelse har været i høring i perioden 8. maj 2015 til 30. juni 2015."

Transkript

1 NOTAT Jord og Affald J.nr. MST Ref. LILST Den 15. november 2016 Høringsnotat vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald (restproduktbekendtgørelsen) Den ændrede bekendtgørelse har været i høring i perioden 8. maj 2015 til 30. juni Miljøstyrelsen har den 16. juni 2015 afholdt høringsmøde, med ca. 30 deltagere. Miljøstyrelsen har desuden holdt et oplæg på DAKOFAs netværksmøde om udkast til PCB-grænseværdi og nye regler for genanvendelse (med ca. 35 deltagere) den 28. maj Udkastene blev sendt i høring til ca. 85 myndigheder, organisationer og selskaber m.v. og har desuden været offentlig tilgængelig i høringsperioden på den fælles statslige høringsportal. Følgende myndigheder, organisationer og selskaber m.v. har fremsendt skriftlige høringssvar med bemærkninger: Dansk Byggeri Dansk Affaldsforening Danske Maskinstationer og Entreprenører AffaldPlus Genindvindingsindustrien Affalds- og Ressourceindustrien Dansk Industri Landbrug & Fødevarer Danmarks Almene Boliger Bygherreforeningen Gamle Mursten Danish Crown Teknologisk Institut DANAK Statens Byggeforskningsinstitut Dansk Miljøanalyse Jord Miljø A/S KL Guldborgsund Kommune Sønderborg Kommune Københavns Kommune Højvang Laboratorier A/S RGS 90 Danske Regioner CO-industri Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 Følgende organisationer og selskaber m.v. har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastene: Advokat Samfundet Rigsrevisionen Forbrugerrådet Tænk Dansk Bilbrancheråd Indledningsvis er der listet en række generelle udtræk fra bemærkninger i de indkomne høringssvar. Herefter er de indkomne høringssvar i relation til de foreslåede regelændringer gengivet opdelt efter paragraffer i bekendtgørelsen. For hver paragraf er også Miljøstyrelsens bemærkninger til høringssvarene anført, ligesom indarbejdede ændringer som følge af høringssvarene er beskrevet. Det bemærkes, at henvisninger i dette høringsnotat til paragraffer i bekendtgørelserne, er henvisninger til paragrafnummereringen i høringsversionerne. Det bemærkes endeligt, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk og mest detaljeret i relation til det indhold, som relaterer sig til de i høringen foreslåede ændringer. Ønskes der detaljerede oplysninger om høringssvarernes indhold, henviser Miljøstyrelsen til høringsportalen, hvor disse er offentliggjort. Indkomne kommentarer til de dele af bekendtgørelsen, der ikke er ændret med høringsudkastet, er gengivet sidst i notatet. Miljøstyrelsen kvitterer for de mange positive og konstruktive bemærkninger fra organisationerne m.v. Overordnet konklusion Der er generelt indkommet meget positive tilkendegivelser i forhold til, at reglerne skærpes, og at anvendelsen af bygge- og anlægsaffald begrænses. Der er generelt stor tilfredshed med, at der er fastsat en national grænseværdi for nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald med et begrænset indhold af PCB, hvilket ses som et positivt skridt på vejen mod at få styr på de problematiske stoffer i byggeog anlægsaffald. Der er imidlertid et udbredt ønske om, at der fastsættes klare regler for især prøvetagning og kortlægning samt analysemetoder herunder fastlæggelse af en detektionsgrænse. Derudover er det bredt tilkendegivet, at det med de foreslåede krav om måling ved kilden, vil blive en udfordring at nyttiggøre bygge- og anlægsaffald fra genbrugspladserne. Afslutningsvis skal det nævnes, at der i høringssvarene generelt er opfordringer til Miljøstyrelsen om hurtigst muligt at fastsætte nationale grænseværdier for de øvrige problematiske stoffer i bygge-og anlægsaffald, som fx bly, kviksølv, klorparaffiner mv. Mere generelle og overordnede bemærkninger Teknologisk Institut roser Miljøstyrelsen for sin synlighed efter udsendelse af udkastet, men kommer med forslag om, at der ved udarbejdelse af fremtidig ny regulering sker inddragelse af et fagekspertudvalg for kritisk review. Dansk Industri bemærker, at det faglige grundlag for grænseværdifastsættelsen blev gennemgået på høringsmødet. Dansk Industri finder, at udvaskningssimuleringer med en maksimal udvaskning efter 8000 år virker rigeligt konservativ, og Dansk Industri havde gerne set det nærmere grundlag for værdifastsættelsen af grænseværdien fremlagt, ligesom der savnes en redegørelse for, at grænseværdifastsættelsen følger proportionalitetsprincippet. 2

3 Teknologisk Institut anfører, at det virker som om, at datamaterialet har været lidt sparsomt (kun to kolonnetests), hvilket bekymrer, især i forhold til de store usikkerheder i forhold til udvaskning af organiske stoffer. Bygherreforeningen anfører, at PCB-problematikken er et samfundsmæssigt problem og et fælles ansvar, som pålægges den enkelte bygherre at løfte. Bygherreforeningen foreslår fælles forsikringsordning til dækning af omkostningerne. Derudover bemærker Bygherreforeningen, at der er for lidt viden om PCB-problematikken, især blandt ikke-professionelle og mindre aktører, hvorfor der fortsat er stor risiko for, at PCB-holdigt byggeaffald ikke anmeldes eller sorteres korrekt. Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Affalds- og Ressourceindustrien, AffaldPlus, KL og Københavns Kommune bemærker, at bekendtgørelsen er tung, svær at læse og uoverskuelig bl.a. pga. mange henvisninger. Affalds- og Ressourceindustrien har vedlagt ufærdigt udkast til ny struktur til inspiration. KL foreslår en vejledning og en informationsindsats. Dansk Industri anfører, at der er behov for entydige og kontrollerbare regler og opfordrer til, at bekendtgørelsen justeres, så dette opnås, idet uklare regler kan føre til efterfølgende tolkningsproblemer og administrativt bøvl. Dansk Byggeri bemærker, at restproduktbekendtgørelsen bør afgrænses til at omhandle regler for anvendelse af affaldet. Regler, der vedrører forhold forud for affaldsproduktionen, hører hjemme i affaldsbekendtgørelsen. Dansk Byggeri finder, at høringsudkastet også i bilag 3 indeholder regler for prøvetagning ved kilden og i overfladen, og at disse regler hellere burde være i affaldsbekendtgørelsen, idet der er risiko for, at reglerne vil være skjult for bygherrer og entreprenører. Affalds- og Ressourceindustrien er enig i, at grænseværdien og kravene til sortering bedst kunne reguleres i affaldsbekendtgørelsen. Danmarks Almene Boliger vurderer, at indførelsen af grænseværdien vil give større nyttiggørelse af affald end nu. Det skulle også være formålet, at PCB-affald i højere grad fordeles ud i nye bygge- og anlægsarbejder frem for i samlede depoter. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at denne større spredning ikke får afgørende negative konsekvenser miljømæssigt. Affalds- og Ressourceindustrien og Dansk Industri efterlyser en redegørelse for de forventede effekter af bekendtgørelsen. Det gælder de økonomiske konsekvenser såvel som konsekvenser for anvendelsen af byggeaffald - både i Danmark og i udlandet. Affalds- og Ressourceindustrien er bekymret for afsætningen fremadrettet og tror, at mærkatet "PCB-holdigt" sammenholdt med sandsynligheden for kortlægning efter jordforureningsloven, vil lægge en kraftig dæmper på lysten til at anvende affaldet. Dansk Industri anfører, at det er uklart, hvordan genanvendelse og nyttiggørelse af byggeaffald bliver påvirket af forslaget til bekendtgørelsen, herunder om der vil være afsætning for sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer. Dansk Industri bemærker, at det er afgørende, at der kan ske samhandel med produkter og råvarer i EU. Derfor er der behov for en kortlægning af, hvordan de danske regler spiller sammen med nabolandenes regler for byggeaffald. Derudover finder Dansk Industri, at det er nødvendigt at have udarbejdet en kommunikationsplan for indsatsen, idet flere virksomheder vil finde det problematisk at anvende byggematerialer, der indeholder PCB. Der er derfor behov for at kunne gennemføre en informationsindsats, der præciserer betydningen af PCB-indholdet i materialet, der kan være med til at sikre, at der er et marked for afsætningen af materialet. 3

4 Dansk Byggeri bemærker, at det er organisationens opfattelse, at der er problemer med overholdelse af bekendtgørelsens anmelderegler, hvilket er uacceptabelt, og opfordrer Miljøstyrelsen til at sikre en snarlig løsning på problemerne. Miljøstyrelsen Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at Miljøstyrelsen er enig i, at det er hensigtsmæssigt at inddrage fageksperter inden udsendelse af høring. De beregninger, der er benyttet til at simulere PCB udvaskning, og som har udgjort grundlaget for fastlæggelse af grænseværdien, har taget udgangspunkt i den metodik, som blev anvendt til beregning af grænseværdier for affaldsdeponering af farligt og inert affald (jf. deponeringsbekendtgørelsen og EU s Rådsbeslutningen for til deponeringsanlæg), samt til grænseværdier for anvendelse af lettere forurenet jord. Forudsætningerne er bl.a. beskrevet i Miljøprojekt nr Håndtering af lettere forurenet jord. Konsekvensvurdering. Beregningerne (modelkørslerne) dækker en periode på 8000 år for at være sikker på at kunne synliggøre de maksimale koncentrationer i grundvandet. Den endelige fastlæggelse er baseret på beregningsresultater efter ca år, hvilket også er lang tid, og som derfor også kan give anledning til overvejelser, som fremsat af Dansk Industri. Men da data og parameterværdier for PCB er sparsomme, har styrelsen vurderet det nødvendigt at fastsætte grænseværdien konservativt. Miljøstyrelsen og DTU Miljø er nu i gang med at evaluere de 2,0 mg PCB total /kg, herunder vurdere, om det er muligt at fastsætte en PCB grænseværdi for uforurenet byggeog anlægsaffald, svarende til, at anvendelsen sker uden risiko for miljø og mennesker. Mange især større virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen har i dag fokus på, at PCB og de øvrige problematiske stoffer i affaldet håndteres korrekt. Miljøstyrelsen er dog opmærksom på, at det er nødvendigt med en endnu større udbredelse af viden om PCB problematikken. Et konkret initiativ i strategien Danmark uden affald II er etableringen af et partnerskab om bæredygtigt byggeri og affaldsforebyggelse. Partnerskabet skal være et frivilligt og forpligtende samarbejde mellem alle led af værdikæden for bygge- og anlægsbranchen, og skal inkludere relevante myndigheder og organisationer. Partnerskabet vil identificere barrierer og fælles løsninger. Partnerskabets overordnede målsætning er, at det skal være lettere for bygge- og anlægsbranchen at agere mere ressourceeffektivt, at problematiske stoffer skal kunne håndteres sundheds- og miljømæssigt forsvarligt samt at sikre en bedre videndeling på tværs af sektoren, herunder af hvordan problematiske stoffer håndteres sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. Miljøstyrelsen skal endvidere bemærke, at der ikke er planer om at etablere en forsikringsordning til dækning af omkostningerne. Miljøstyrelsen er enig i, at bekendtgørelsen ikke er nem at læse. Dette skyldes dels, at det er kompliceret stof, og at der er behov for mange henvisninger, og at en del af teksten egner sig bedst til at stå i bilag, hvor der er mulighed for uddybende bemærkninger. Miljøstyrelsen vil imidlertid overveje, om det på sigt ville give mening at udforme bekendtgørelsen på en anden og mere læsevenlig måde. Miljøstyrelsen har vurderet, at PCB-grænseværdien bedst reguleres i restproduktbekendtgørelsen, idet reglerne netop handler om anvendelse. En fastsættelse af en national grænseværdi for lettere forurenet PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald til betinget anvendelse betyder, at en større andel af affaldet fremover kan nyttiggøres. Miljøstyrelsen er enig i, at det er vigtigt, at en højere grad af nyttiggørelse ikke medfører negative konsekvenser for miljø og sundhed. Miljøstyrelsen har derfor gennemført risikovurderinger for forurening af jord og grundvand som baggrund for fastsættelse af grænseværdien og betingelserne for anvendelse af det 4

5 lettere forurenede affald. De gennemførte risikovurderinger er ud fra et forsigtighedsprincip foretaget konservativt og kan derfor betragtes som en form for "worst case". Fastsættelse af grænseværdien vil isoleret set være en økonomisk gevinst for bygherren i forhold til den nuværende håndtering. Grænseværdien betyder, at en mindre andel af affaldet skal deponeres/forbrændes og en større andel nyttiggøres, hvorved bygherren sparer sparer udgifter til deponering og afbrænding af let forurenet byggeaffald, som fremover kan nyttiggøres. Som følge heraf mister staten en afgiftsindtægt, fordi mindre affald forbrændes/deponeres, og anlæggene mister indtægt fra salg af el og varme. Miljøstyrelsen fastsætter med de i høringsudkastet foreslåede regler alene krav til anvendelsen af affaldet. Der stilles ikke krav til bygherren eller nedriveren. Derfor stilles bygge- og anlægsaffald efter Miljøstyrelsens opfattelse ens, uanset om det kommer fra Danmark eller udlandet. Miljøstyrelsen skal understrege, at høringsudkastet alene foreslår, at det lettere forurenede PCBholdige bygge- og anlægsaffald kan anvendes i de bygge- og anlægsarbejder, der nævnes i bekendtgørelsen. De foreslåede regler regulerer således ikke indholdet af PCB i byggematerialer. Miljøstyrelsen har som nævnt gennemført risikovurderinger, der viser, at betinget anvendelse af bygge- og anlægsaffald, der er lettere forurenet med PCB, ikke medfører negative miljømæssige konsekvenser. Indførelsen af grænseværdien er således en blåstempling af anvendelsen af dette materiale. Miljøstyrelsen er enig i, at der er behov for en informationsindsats, hvilket styrelsen vil sikre gennem information på hjemmesiden samt ved afholdelse af oplæg om den nye grænseværdi. Derudover vil PCB-grænseværdien indgå i styrelsens generelle information om cirkulær økonomi. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at effekten af anmeldelserne efter kapitel 13 er udfordret af et lavt antal anmeldelser. Miljøstyrelsen er ved at undersøge mulighederne for i affaldsbekendtgørelsen at stille krav om, at anmeldelserne efter kapitel 13 skal følge affaldet frem til første affaldsbehandler. Dette skal være med til at understøtte kravet om anmeldelse og sikre, at kommunerne fremover modtager flere anmeldelser. Derudover vil et sådan krav bidrage til, at affaldsstrømmene ikke blandes sammen efter nedrivning og sortering. Det er endvidere intentionen, at kravet skal kombineres med en ændring af Affaldsdatasystemet, således at indberetninger fremover også vil skulle indeholde oplysninger om, hvilken ejendom bygge- og anlægsaffaldet stammer fra. Dette vil ligeledes understøtte anmeldelsesreglerne. Bekendtgørelsens titel Affalds- og Ressourceindustrien bemærker at bekendtgørelsesudkastets titel er for bred i forhold til bekendtgørelsens anvendelsesområde og foreslår, at bekendtgørelsens titel ændres til "Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og visse typer sorteret bygge- og anlægsaffald til specifikke bygge- og anlægsarbejder". Miljøstyrelsen er enig i, at bekendtgørelsen alene omhandler visse typer bygge- og anlægsaffald. F.eks. omhandler bekendtgørelsen ikke træ. Miljøstyrelsen vil overveje at rette bekendtgørelsen til i overensstemmelse med dette ved en senere revision af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens struktur Sønderborg Kommune bemærker, at rækkefølgen af bekendtgørelsens bilag bør ændres, således at bilag, der behandler jord og restprodukter, kommer først. Det vil gøre det mere læsevenligt. Miljøstyrelsen bemærker, at rækkefølgen af bilagene er bygget kronologisk op og derfor ikke ændres. 2 - definitioner 5

6 Dansk Affaldsforening bemærker, at 2, nr. 2, er upræcis og bør deles op i to sætninger. Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, AffaldPlus, Teknologisk Institut og KL efterlyser en præcisering af, hvad der menes med sorteret bygge- og anlægsaffald i 2, nr. 11. AffaldPlus spørger, om det svarer til kildesortering som defineret i affaldsbekendtgørelsen. Dansk Affaldsforening og AffaldPlus mener, at det er uklart, hvordan der skal sorteres, når der ikke skelnes mellem forurenet og uforurenet i affaldsbekendtgørelsens definition af kildesortering. Teknologisk Institut spørger, om maling f.eks. skal sorteres fra, selvom det ikke indeholder farlige stoffer, og om sortering svarer til miljøsanering (fjernelse af skadelige stoffer). Sønderborg Kommune og AffaldPlus bemærker, at begreberne "tæt belægning" og "fast belægning" bør defineres i 2 og ikke i bilag 4, 5 og 7. Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at styrelsen er enig i, at 2, nr. 2, er svær at læse. For at gøre bestemmelsen mere overskuelig har Miljøstyrelsen valgt at dele bestemmelsen op i to dele. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal sorteres "efter bekendtgørelse om affald". Kravene til sortering findes i affaldsbekendtgørelsens kapitel 10. Affaldet skal sorteres i de fraktioner der nævnes i 2, stk. 11. Er der tale om uforurenet affald til fri anvendelse, er det endvidere en betingelse for anvendelse, at affaldet opfylder kravene i bilag 2, herunder at det ikke indeholder maling. Miljøstyrelsen finder at beskrivelsen af begreberne "tæt belægning" og "fast belægning" hører bedst hjemme i bilagene opdeling i uforurenet og forurenet bygge- og anlægsaffald Dansk Byggeri bemærker, at det ikke fremgår klart, hvilken bekendtgørelse, der refereres til. Hvis der refereres til bekendtgørelsen om anvendelse af restprodukter, foreslår Dansk Byggeri, at formuleringen ændres til "Denne bekendtgørelse..." Miljøstyrelsen bemærker hertil, at det er almindeligt i bekendtgørelser at bruge betegnelserne "bekendtgørelsen" og "denne bekendtgørelse" i flæng. Miljøstyrelsen er ikke enig i, at det kan give anledning til misforståelser om, hvilken bekendtgørelse, der er tale om. Til orientering er ordlyden af 3 ved seneste ændring af restproduktbekendtgøren blevet rettet, så den stemmer overens med 1 og høringsudkastets anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald Københavns Kommune bemærker at ordet oplagres bør tilføjes efter anvendes som konsekvens af formulering i bilag 6. Miljøstyrelsen skal bemærke, at styrelsen ikke vil medtage de i høringsudkastet foreslåede regler om oplagring i den endelige bekendtgørelse, da der er behov for yderligere undersøgelser af behovet for reglerne. 13 anvendelse af sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer. 13, stk. 1: KL ønsker, at det præciseres, at det må anvendes uden tilladelse men ved anmeldelse efter 15. Dansk Byggeri bemærker, at der synes at være uoverensstemmelse mellem første og anden sætning om, at bygge og anlægsaffald, der er forurenet med visse stoffer, må anvendes uden tilladelse, hvis det i øvrigt er uforurenet. 6

7 Guldborgsund Kommune finder ligeledes, at sætningerne i 13, stk. 1, er modstridende. AffaldPlus tvivler på, om der findes bygge- og anlægsaffald indeholdende under 2 mg PCB/kg, som ikke samtidig er forurenet med andre stoffer. Københavns Kommune bemærker, at det er kommunens erfaring, at affald med op til 2 mg PCB er forurenet med andre stoffer og derfor skal have en tilladelse. De præciserer, at der er behov for at sætte grænseværdier for øvrige stoffer, og de foreslår, at der i en overgangsperiode anvendes jordkvalitetskriterier og afskæringsværdier. Hertil skal Miljøstyrelsen skal bemærke, at styrelsen ikke er enig i, at det i 13, stk. 1, bør præciseres, at der er krav om anmeldelse. Derudover er det ikke styrelsens opfattelse, at der er uoverensstemmelse mellem de to sætninger i 13, stk. 1, idet der i anden sætning står "i øvrigt", hvilket henviser til forurening med andre problematiske stoffer end dem, der er nævnt i bilag 3 (bilag 3 regulerer med høringsudkastet kun PCB). Der er med høringsudkastet ikke tilsigtet en ændring af forståelsen af, hvornår bygge- og anlægsaffald skal betragtes som uforurenet. Det kan oplyses, at Miljøstyrelsen har valgt ikke at medtage den sidste sætning i bilag 2, som var foreslået i høringsudkastet, jf. nærmere herom nedenfor i kommentarerne til bilag 2. Miljøstyrelsen har ikke grundlag for på forhånd at afgøre, hvor store mængder der vil være af byggeog anlægsaffald, der indeholder PCB, men som ikke er forurenet med øvrige stoffer. Miljøstyrelsen har igangsat et projekt, der ved udtagning af repræsentative prøver af beton og tegl, skal forbedre datagrundlaget om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl, der stammer fra renovering eller nedrivning af danske bygninger og anlæg. Projektets resultater skal indgå i arbejdet med revision af gældende lovgivning om nyttiggørelse af beton og tegl i bygge- og anlægsarbejder. I bilag 3 fastslås, hvad der forstås ved bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer. På nuværende tidspunkt er det alene PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald, der omfattes af denne definition i bekendtgørelsen. Det er imidlertid tanken med de foreslåede ændringer at lave et system, hvor der på sigt kan tilføjes flere stoffer til bilag 3. Miljøstyrelsen ønsker ikke at fastsætte regler om, at der i en overgangsperiode anvendes jordkvalitetskriterier og afskæringsværdier. 13, stk. 2: Dansk Affaldsforening læser bestemmelsen sådan, at der ikke længere kan gives tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og 33, når indholdet af PCB overstiger 0. Sønderborg Kommune foreslår, at det tilføjes, at reglen om, at der ikke kan meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven kun gælder, hvis indholdet af PCB er over 2 mg/kg, idet det meste PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald også er forurenet med tungmetaller. KL anfører, at der kan være tvivl om, hvorvidt der henvises til både 19 og 33, og om der ligger en forskel i anvendelsen af henholdsvis tilladelse og godkendelse. KL fremhæver i øvrigt, at det ikke er klart, hvad der skal ske med affald, der indeholder moderate mængder af andre miljøfremmede stoffer end PCB. KL spørger i den forbindelse om det er tanken, at bygge- og anlægsaffald med et indhold af PCB på under 2 mg/kg og andre miljøfremmede stoffer i moderate mængder fremadrettet skal deponeres. 7

8 AffaldPlus er i tvivl om, om der er forskel på tilladelse efter 19 og godkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven, og de er usikre på, om der fremover kan meddeles tilladelse efter 19 til anvendelse af bygge- og anlægsaffald, der indeholder PCB, eller om reguleringen i stedet skal foretages ved godkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven. Dansk Byggeri spørger, om en bekendtgørelse kan begrænse tilladelser som afgives med henvisningen til miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 og fremhæver, at miljøbeskyttelsesloven forudsætter at de kompetente myndigheder udøver et skøn. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at styrelsen vil ændre formuleringen af høringsudkastets bestemmelse om kommunalbestyrelsens mulighed for at give tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, idet styrelsen er enig i, at der skal kunne gives en tilladelse i de tilfælde, hvor affaldet indeholder øvrige stoffer, som er forurenende. Tilladelsesfri betinget anvendelse af affald med et indhold af PCB på under 2 mg/kg skal alene kunne ske, såfremt bygge- og anlægsaffaldet i øvrigt er uforurenet. Bekendtgørelsen vil blive ændret i forhold til høringsudkastet, således at kommunalbestyrelsen fortsat kan give tilladelse til anvendelse, hvis bygge- og anlægsaffald indeholder andre forurenende stoffer, dvs. at det ikke i øvrigt er uforurenet (men PCB-indholdet er under 2). Ved meddelelse af en sådan tilladelse, skal vilkårene i høringsudkastets 14 og bilag 7 overholdes. Kommunalbestyrelsen gives dog adgang til at skærpe vilkårene eller fastsætte yderligere vilkår. I forhold til kommentarerne om miljøbeskyttelseslovens 33 (miljøgodkendelser) skal Miljøstyrelsen bemærke, at sondringen mellem, hvornår der skal gives tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller godkendelse efter lovens kapitel 5 er uændret i forhold til gældende ret. Det skal understreges, at der ikke med høringsudkastet er foreslået en ændring heraf. Miljøstyrelsen skal derudover bemærke, at der i den endelige bekendtgørelse vil blive indsat en regel om, at hvis indholdet af forurenede stoffer i de omfattede fraktioner af bygge- og anlægsaffald (natursten, uglaseret tegl, beton eller blandinger heraf) overskrider grænseværdien på 2,0 mg/pcb, må bygge- og anlægsaffaldet ikke anvendes til bygge- og anlægsarbejder. Denne regel vil skulle overholdes ved udstedelse af miljøgodkendelser og tilladelser. 13, stk. 3: Dansk Byggeri bemærker, at det bør præciseres, hvad der menes med "anlægsteknisk begrundet" eller redegøres for, hvad hensigten med formuleringen er. Hvis hensigten er, at bygge- og anlægsaffald kun må benyttes som substitution for primære råstoffer (og ikke skjult deponering), kan det overvejes, om sorteret bygge- og anlægsaffald kan anvendes i videre udstrækning end det anlægsteknisk begrundede, hvis dette kan ske miljømæssigt forsvarligt. Dansk Affaldsforening mener, at det bør præciseres, hvad der menes med anlægsteknisk begrundet eller redegøres for, hvad hensigten med formuleringen er. Dansk Affaldsforening spørger, om det er kommunen eller bygherren, der skal vurdere dette. Dansk Affaldsforening, KL og AffaldPlus foreslår, at det bliver obligatorisk, at bygherren supplerer anmeldelsen til kommunen med en anlægsteknisk begrundelse på baggrund af krav til størrelse, højde osv. Miljøstyrelsen bemærker hertil, at styrelsen efter høringen har besluttet helt at fjerne stk. 3, idet der er praksis for, at man ikke må anvende en større mængde, end hvad der er anlægsteknisk begrundet. En anvendelse i videre udstrækning, end hvad der er anlægsteknisk begrundet, vil være deponering af affaldet, hvilket ikke accepteres. Der er derfor ikke behov for at skrive det i bekendtgørelsen. 14 betingelser for anvendelse af sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer. 8

9 Dansk Affaldsforening og KL har bemærkninger om, at det må forventes, at kommunen foretager konkret vurdering vedr. afstandskrav til vandindvindingsanlæg, og at der sker en registrering af anvendelsen. Endvidere bemærker KL, at afstandskravet må betyde, at det skal sikres, at der ikke etableres en drikkevandsboring efter, at der er anvendt affald forurenet med visse stoffer. Danske Maskinstationer og Entreprenører vurderer, at afstandskravet til højeste grundvandsstand vil gøre det svært i praksis at finde lokaliteter, der kan anvendes. Grundvandsstanden ligger i store dele af landet mindre end 2 m nede. Det foreslås, at afstandskravet gøres mindre. Ved etablering af spildevandsrensningsanlæg er kravet f.eks. kun 1 m. KL og Affalds- og Ressourceindustrien er enige i, at kravet om 2 m til højeste grundvandsspejl kan give problemer flere steder i landet. Jord Miljø A/S har medsendt dokumentation for problemer med 2 m grænsen på Sjælland og foreslår, at kravet ændres fra 2 m til 1 m, også selvom det evt. betyder, at grænseværdien for PCB på 2 mg/kg så må ændres til en lidt lavere værdi. Guldborgsund Kommune foreslår, at der kun må udlægges affald, hvor det kan dokumenteres, at grundvandsstanden til enhver tid er minimum 1 meter under de udlagte byggematerialer. AffaldPlus bemærker, at det ikke er beskrevet, hvordan afstanden til højeste grundvandsspejl findes og vedlægger skitse, der illustrerer målemetode. Københavns Kommune bemærker, at anvendelse af signalnet er hensigtsmæssig, men ikke praktisk muligt. Der bør være en undtagelse i forhold til vejbygning, ellers begrænses anvendelsen til vejbygning. Miljøstyrelsen skal bemærke, at styrelsen har valgt at ensrette afstandskravet til vandindvindingsanlæg med det afstandskrav, der gælder for restprodukter i 6. Afstandskravet videreføres derfor for det PCB-holdige bygge- og anlægsaffald. Afstandskravet vil blive evalueret i forbindelse med Miljøstyrelsens arbejde med at finde en grænseværdi for uforurenet bygge- og anlægsaffald. I forhold til kravet om afstand til grundvandsspejl, skal Miljøstyrelsen bemærke, at styrelsen er enig i, at kravet sætter visse begrænsninger for, hvor det lettere forurenede PCB-holdige bygge- og anlægsaffald kan placeres. Miljøstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at der godt kan forekomme hængende vandspejl i lerforekomster, men at disse ikke nødvendigvis udgør det egentlige grundvandsspejl. I forhold til spørgsmålet om anvendelse af markeringsnet, skal det oplyses, at Miljøstyrelsen har spurgt Vejdirektoratet. Vejdirektoratet er uforstående over for, hvorfor det ikke skulle være praktisk muligt, at anvende markeringsnet i forbindelse med anvendelsen af PCB-holdige materialer i vejbyggeri. Det forekommer ifølge Vejdirektoratet hensigtsmæssigt, at man senere kan orientere sig i forhold til, at man graver i materialer indeholdende PCB. Til sammenligning nævner Vejdirektoratet, at man i stor udstrækning bruger slagger til vejbyggeri, hvor der stilles en lang række krav. 15 Anmeldelse 15, stk. 1 Dansk Byggeri spørger, om der er minimumsgrænse for, hvornår brugeren skal gennemgå samtlige procedurer, som 15 oplister og efterlyser en præcisering af, hvad der menes med brugeren. 9

10 Dansk Byggeri og AffaldPlus foreslår, at anmeldelsen sker elektronisk via et digitalt landsdækkende anmeldelsesskema og et system som JordWeb, hvor materialestrømmene løbende kan følges. AffaldPlus spørger, om kommunen må/kan/skal foretage en geo-kodning af projektet for evt. at kunne sagsbehandle en ansøgning om ny drikkevandsboring i forhold til overholdelse af afstandskrav? Dansk Affaldsforening, Affalds- og Ressourceindustrien og RGS 90 foreslår, at anmeldelsen fremover skal være følgeseddel for affaldet fra anmelder til transportør og til modtager for at sikre identifikation og effektivt tilsyn. Dansk Affaldsforening bemærker, at det fremgår, at kommunerne skal registrere og godkende fremtidig anvendelse af bygge- og anlægsaffald, bl.a. med angivelse af koordinater. Dette vil kræve øgede ressourcer og er tidskrævende i forhold til kommunernes nuværende opgaver. KL bemærker, at krav til registrering i kommunen og anmeldelse kræver en del ekstra ressourcer, fordi en substantiel del af bygge- og anlægsaffaldet forurenet med PCB vil falde ind under de 2 mg/kg og derfor vil skulle anmeldes. Københavns Kommune efterlyser anmeldepligt også i forhold til anvendelse af uforurenet bygge-og anlægsaffald. KL mener ligeledes, at det er uhensigtsmæssigt, at uforurenet bygge- og anlægsaffald ikke skal anmeldes, idet det gør det sværere at kontrollere, at det bygge- og anlægsaffald, der bruges uden betingelser, rent faktisk er uforurenet. Både Dansk Affaldsforening, AffaldPlus og Københavns Kommune stiller spørgsmål ved formål med at underrette regionsrådet, hvis ikke oplysningerne skal bruges til kortlægning som forurenet på V2. Københavns Kommune påpeger i den forbindelse, at anvendelse af bygge- og anlægsaffald jf. definitionen i bekendtgørelsen med stor sandsynlighed ikke udgør en risiko for jord og grundvand pga. kravene til, hvor PCB-holdigt materiale må anvendes. KL mener også, at det bør fremgå tydeligt, hvad hensigten med underretningen af regionsrådet er. Miljøstyrelsen skal bemærke, at der ikke er en minimumsgrænse for, hvornår anmeldelsen skal indeholde de efterspurgte oplysninger, og at det af 2, nr. 3, fremgår, at bruger defineres på følgende måde: Den, der anvender eller lader anvende restprodukter eller sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer til bygge- og anlægsarbejder. Miljøstyrelsen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at fastsætte krav om, at anmeldelsen sker elektronisk via et digitalt landsdækkende anmeldelsesskema. KL har lavet et landsdækkende selvbetjeningssystem "Byg og Miljø", der er en webbaseret it-løsning, som har til formål at støtte borgere og virksomheder i deres ansøgningsproces og give overblik over konkrete bygge- eller miljøansøgninger. Når der skal ansøges om en byggesag eller en sag på miljøområdet, giver Byg og Miljø ansøgeren et overblik over, hvilken information og dokumentation, kommunen skal bruge for at behandle sagen. Byg og Miljø indeholder et skema til screening af PCB samt anmeldelse af forventede mængder af bygge- og anlægsaffald efter affaldsbekendtgørelsens kapitel 13. Dette skema er ens for alle kommuner i Byg og Miljø. En eventuel kortlægning af PCB skal vedlægges som bilag til anmeldelsen. Det er i dag muligt at anmelde elektronisk via Byg og Miljø, men det er ikke et krav. Miljøstyrelsen forstår begrebet "geokodning", som en digitalisering af koordinaterne i et GIS værktøj. Miljøstyrelsen stiller ikke i udkastet til ny restproduktbekendtgørelse krav herom. 10

11 Til forslaget om at anvende anmeldelsen som følgeseddel skal Miljøstyrelsen bemærke, at hverken Dansk Affaldsforening, Affalds- og Ressourceindustrien eller RGS 90 har angivet, hvilken anmeldelse, der er tale om. Miljøstyrelsen formoder, at det er anmeldelsen efter affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 (2 uger før nedrivning), der menes. Miljøstyrelsen synes, at det er en god ide. Miljøstyrelsen arbejder sideløbende videre med at lave regler om, at anmeldelsen efter affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 skal følge affaldet frem til første affaldsbehandler. Sådanne regler vil skulle fastsættes i affaldsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at effekten af anmeldelserne efter kapitel 13 er udfordret af et lavt antal anmeldelser. Et krav om, at anmeldelserne efter kapitel 13 skal følge affaldet frem til første affaldsbehandler, kan være med til at understøtte kravet om anmeldelse og sikre, at kommunerne fremover modtager flere anmeldelser. Derudover vil et sådan krav bidrage til, at affaldsstrømmene ikke blandes sammen efter nedrivning og sortering. Det er endvidere intentionen, at kravet skal kombineres med en ændring af Affaldsdatasystemet, således at indberetninger fremover også vil skulle indeholde oplysninger om, hvilken ejendom bygge- og anlægsaffaldet stammer fra. Dette vil ligeledes understøtte anmeldelsesreglerne. I forhold til bemærkningen om ekstra ressourcer og tid til registrering i kommunen skal Miljøstyrelsen understrege, at der ikke er tale om tilladelses- eller godkendelsesordning, men om regler om anvendelse uden tilladelse. Miljøstyrelsen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at genindføre regler i bekendtgørelsen om anmeldelse af anvendelse af uforurenet affald. I forhold til bemærkningerne om at kopi af anmeldelsen skal sendes til regionsrådet, skal Miljøstyrelsen bemærke, at styrelsen har valgt ikke at ændre på krav til underretning i forhold til, hvad der gælder for jord og restprodukter. Der er ikke krav om, at regionerne kortlægger arealet som forurenet, men regionerne har med orienteringen mulighed for at vurdere, om de synes, det er nødvendigt. Det skal bemærkes, at det er et af jordforureningslovens hensyn at forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Følgende bemærkninger til jordforureningsloven uddyber, hvad der menes med jordforurening: Det vil sige, at affaldsdeponering i jorden, f.eks. i form af tønder med et indhold af forurenende stoffer eller i form af forurenet bygningsmateriale, kan være omfattet af loven. Forurenede bygninger eller bygningsanlæg omfattes ikke af loven. jf. bemærkningerne til lovens 2. Højesteret har i slaggedommen (UfR H) udtalt, at slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening omfattet af jodforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden. 15, stk. 3: Dansk Affaldsforening mener, at det skal præciseres, at stk. 3 gælder for bygge- og anlægsaffald, selvom dette implicit fremgår af 19, stk. 1, nr. 11. Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at styrelsen ikke er enig i, at det bør præciseres. Det fremgår af 15, stk. 1, at bestemmelsen også gælder for bygge- og anlægsaffald. 15, stk. 4: Dansk Affaldsforening og KL mener, at det skal præciseres, hvis stk. 4 gælder for bygge- og anlægsaffald, selvom det implicit fremgår af 19, nr. 12, at kun jord og restprodukter er omfattet. Det er vigtigt, da der er klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at det ikke er tanken, at stk. 4 skal gælde for bygge- og anlægsaffald. Derfor nævner bestemmelsen også kun jord og restprodukter. Kommunalbestyrelsen skal ikke kunne fastsætte vilkår for anvendelse af bygge- og anlægsaffald efter bekendtgørelsen. Det 11

12 er de betingelserne/vilkår, der fremgår af 14 og bilag 7, der finder anvendelse for sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer. 15, stk. 5: Københavns Kommune bemærker, at det er uklart om regionsrådet må kortlægge arealer, hvor bygge/ og anlægsaffald er anvendt, og at det ikke er proportionalt med formålet med kortlægning. Danske Regioner ønsker afklaret, om Miljøstyrelsen har overvejet eller taget stilling til, om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald kan medføre, at regionerne efter jordforureningslovens kapitel 2 skal vurdere om, der skal kortlægges arealer, hvor de pågældende produkter udlægges. Danske Regioner er bekymret for, om man eventuelt kommer i en uhensigtsmæssig situation som ved anvendelse af slagger, hvor disse arealer skal kortlægges, jf. slaggedommen. Danske Regioner forestiller sig, at problemstillingen kan opstå, hvis der fx udlægges nedknust PCB-holdigt beton under fliser, skure, veje mv. Problemet opstår ifølge Danske Regioner, hvis der så ikke længere er tale om et materiale, som er en del af bygningens fundament, men indgår som en del af jordmediet, jf. slaggedommen. Danske Regioner bemærker videre, at det er uklart, om den i høringsudkastet foreslåede grænseværdi vil skulle finde anvendelse i forbindelse med stillingtagen til en kortlægning. Miljøstyrelsen henviser til bemærkning til 15, stk. 1, ovenfor. 16 midlertidig oplagring af sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer CO-industri undrer sig over, at stk. 3 er udgået. Miljøstyrelsen bemærker, at fjernelse af stk. 3 er lovteknisk begrundet. Muligheden for at give påbud følger direkte af miljøbeskyttelseslovens straf Dansk Affaldsforening spørger, om det er strafbart ikke at analysere for PCB ( 19, stk. 1, nr. 9), fordi det vil være at give urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelsen. Ønsker at det præciseres i en paragraf. Hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at udkastet til bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald regulerer anvendelsen af affaldet. Spørgsmålet om måling/analyse er reguleret i affaldsbekendtgørelsen, herunder i denne bekendtgørelses strafbestemmelse. Bilag 2 - sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald omfattet af bekendtgørelsen Vedrørende 3. punktum: Bygge- og anlægsaffald, der inden nedrivning og sortering indeholdt PCB (målt ved kilden i overfladen), kan ikke betragtes som uforurenet. Danish Crown, Københavns Kommune, KL, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Gamle Mursten og AffaldPlus finder, at sætningen kan give anledning til fortolkningstvivl. De mener, at det er uklart, om man kan anvende et materiale som uforurenet, hvis det er blevet afrenset. Københavns Kommune foreslår, at der tilføjes "og inden nedrivning". Affalds- og Ressourceindustrien finder, at betydningen af sætningen er uklar, idet formuleringen indikerer en national grænseværdi på 0. Affalds- og Ressourceindustrien finder desuden, at der fortsat mangler en grænseværdi for fri anvendelse. 12

13 Danmarks Almene Boliger finder sidste sætning upræcis, når der ikke kan fastlægges et renhedskriterium eller er defineret en detektionsgrænse for måling af PCB. Dansk Affaldsforening og Danske Maskinstationer og Entreprenører savner en teknisk nul-grænse. Dansk Byggeri foreslår, at der klart defineres en nedre grænseværdi for, hvornår affald er rent og kan anvendes frit. De mener, at det hverken for miljøet eller byggebranchen er hensigtsmæssigt, at det er den enkelte kommune, der fastsætter denne grænse. De mener endvidere, at behovet for en nedre grænseværdi for uforurenet affald understøttes af, at håndtering af affald med PCB er underlagt særlige regler i forhold til arbejdsmiljøet. Regler som vil medføre ikke-ubetydelige administrative og økonomiske byrder for de parter, der skal udføre det arbejde, som indebærer håndtering af PCBholdige materialer. Dansk Industri, Statens Byggeforskningsinstitut, Københavns Kommune og Affalds- og Ressourceindustrien er enige i, at der skal fastsættes en nedre grænseværdi for, hvornår affaldet kan anses for uforurenet. Dansk Industri og Affalds- og Ressourceindustrien er også enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvornår affald indeholdende PCB kan anvendes uden restriktioner. Det har medført forskellig administrationspraksis. Statens Byggeforskningsinstitut bemærker, at en manglende bagatelgrænse vil have samfundsøkonomiske konsekvenser pga. ikke optimal genanvendelse af byggeaffaldet. Statens Byggeforskningsinstitut bemærker endvidere, at den nuværende formulering kan tolkes således, at det ikke er muligt at påvise, at byggeaffaldet er uforurenet i relation til PCB. Statens Byggeforskningsinstitut fremfører, at det for fremtiden ikke vil være muligt at klassificere PCBholdigt bygge- og anlægsaffald som uforurenet, uanset hvor lave koncentrationer af PCB, der er i affaldet. Det bør præciseres, hvis kommunen stadig kan foretage denne vurdering. Dansk Affaldsforening og KL påpeger, at formuleringen skal være den samme som i bilag 3, hvor der står målt ved kilden og i overfladen. KL anfører, at det gerne må tydeliggøres, hvad der præcis menes med ved kilden og i overfladen. Danish Crown er enig i, at det er uklart, hvad der menes med sætningen. Gamle Mursten bemærker at sidste sætning i bilag 2 giver anledning til at en del af deres fraktion, murstenene, ikke vil kunne køres til direkte genbrug, og at formuleringen ikke giver incitament til at rense og sanering. Miljøstyrelsen bemærker, at sidste sætning i høringsudkastets bilag 2 vil blive slettet, idet det ikke er hensigtsmæssigt at have en midlertidig grænseværdi på 0,0 mg PCB/kg for uforurenet byggeaffald til fri anvendelse. Miljøstyrelsen har vurderet, at det nuværende datagrundlag ikke er tilstrækkeligt til at fastsætte en grænseværdi for uforurenet byggeaffald i forhold til indhold af PCB. Miljøstyrelsen arbejder imidlertid på at få et datagrundlag, der giver mulighed for dette. Miljøstyrelsen ønsker ikke at fastsætte overgangsregler i form af en midlertidig grænseværdi på 0,0 mg/kg, og indtil grænseværdien for uforurenet affald er fastsat, vil det derfor som hidtil være kommunerne, der skal klassificere, hvilket affald, der er uforurenet. Dette vil også være tilfældet for affald, der er afrenset inden nedrivning, og hvor kommunen derfor kan vurdere, at affaldet er uforurenet. Bilag 3 Sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer omfattet af bekendtgørelsen Analyse- og målemetoder samt prøvetagning Teknologisk Institut bemærker, at det bør specificeres mere præcist, hvad der menes med ved kilden og i overfladen. Derudover anfører Teknologisk Institut, at det er vigtigt at præcisere, hvad der menes 13

14 med PCB total. Teknologisk Institut bemærker yderligere, at der bør angives en definition på screening/kortlægning - antal prøver, hvilken type og deres repræsentativitet. Der er behov for prøvetagningsstrategi for bunker af bygge- og anlægsaffald f.eks. på genbrugspladser (hvordan og hvor mange). For at sikre sammenlignelighed af resultater og sammenhæng mellem lovgivning er der behov for at præcisere analysemetode, krav til detektionsgrænser på de enkelte congener og krav til analysesikkerhed. Statens Byggeforskningsinstitut mener, at det bør specificeres mere præcist, hvad der menes med ved kilden og i overfladen. Statens Byggeforskningsinstitut foreslår, at i overfladen ved kilden præciseres i teksten ved at skrive, at hensigten med målingen er at undgå fortynding. Statens Byggeforskningsinstitut anfører derudover, at det bør præciseres, om der i forbindelse med prøvetagning er tale om middelværdier, højeste prøve ud af et antal eller en øvre fraktil. De foreslår en formulering anvendt af Københavns Kommune: de angivne værdier er maksimale værdier (faststofindhold) målt ved kilden på det intakte materiale, inden dette nedknuses, og fortyndingen fortyndes eller opblandes. Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, at der fastsættes en detektionsgrænse på 0,2 mg PCB total /kg i relation til grænseværdi for betinget anvendelse. KL bemærker, at det er positivt at grænseværdien er sat som en spidsværdi, at det er fastsat, hvor prøverne skal tages, og at det skal ske inden nedrivning. KL mener dog, at det bør specificeres mere præcist, hvad der menes med ved kilden og i overfladen. KL foreslår, at i overfladen ved kilden præciseres i teksten ved at skrive, at hensigten med målingen er at undgå fortynding. En præcisering kan bidrage til at skabe ens håndhævelse og tolkning af reglerne. Det kan evt. fremgå af en vejledning. KL anfører, at det skal præciseres, at enheden er mg/kg ts. KL bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der ikke fastsættes prøveudtagningsmetoder, analysemetoder og detektionsgrænser. Det vil gøre fortolkning og praksis uens og ikke skabe sikkerhed om reglerne for hverken kommuner eller private aktører. Det skaber udfordringer, når restmaterialerne bevæger sig over kommunegrænser. Derudover vil en manglende præcisering af detektionsgrænsen være et konkurrenceparameter for analyselaboratorierne, hvor en høj detektionsgrænse belønnes. Københavns Kommune fremhæver, at det er positivt, at grænseværdien er sat som en spidsværdi, at det er fastsat, hvor prøverne skal tages, og at det skal ske inden nedrivning. Københavns Kommune bemærker dog, at det skal præciseres, hvad der forstås ved overfladen og foreslår at anvende "skrab i overfladen" i stedet. Københavns Kommune nævner, at det er uhensigtsmæssigt og gør den praktiske anvendelse af grænseværdierne mere vanskelig, når der ikke fastsættes prøvetagningsmetode, analysemetode eller detektionsgrænse. Det bemærkes, at det bør overvejes at foreskrive anvendelse af analysemetode. AffaldPlus ønsker, en præcisering af anvendelse af analyseresultaterne, og om det er spidsværdi eller gennemsnitsværdier, der skal anvendes. Dansk Byggeri opfordrer til, at måle- og analysemetode, prøvetagningsfrekvens og vurdering af analyseresultater præciseres for at få en ens overholdelse af grænseværdien. I modsat fald betyder det meromkostninger for byggeriets parter og spredning af miljøfarlige stoffer til miljøet. Affalds- og Ressourceindustrien udtrykker skepsis overfor, at der ikke er fastsat retningslinjer for henholdsvis prøvetagning, analysehyppighed, analyseparametre samt analysemetoder, og anfører, at det undergraver grænseværdiens entydighed og hermed også effekten af en grænseværdi. Dansk Industri anfører, at der bør henvises til analysemetode for PCB og en accepteret analyseusikkerhed, sådan at der ikke opnås usikkerhed om, om en analyse kan anvendes. Dansk 14

15 Industri mener endvidere, at prøvetagningssted og metode ikke er entydigt fastlagt med formuleringen målt ved kilden og i overfladen. Højvang Laboratorier A/S mener, at det vil være rimeligt at forlange analyser udført akkrediteret, med henvisning til analysemetode, og at der bør foretages udvaskningstest ved genanvendelse af bygge- og anlægsaffald som minimum for tungmetaller. Landbrug & Fødevarer mener, at der bør anføres en realistisk detektionsgrænse på et tal højere end nul. Ellers vil affald med ekstremt lave koncentrationer af PCB, som ikke nødvendigvis er miljømæssigt problematiske, blive omfattet. Dansk Miljøanalyse foreslår med baggrund i den foreslåede grænse på 0 mg/kg PCB, at der indføres en minimums detektionsgrænse i forhold til en realistisk målbar analysemetode. De foreslår endvidere, at der fastsættes en detektionsgrænse for hver af de 7 kongenere på 0,01 mg/kg (et teknisk 0), som i dag anvendes af de fleste laboratorier. Gamle Mursten bemærker, at med en grænseværdi på 0-2 mg PCB/kg, det forhold, at det er op til kommunen at fortolke den nederste grænseværdi for PCB, og hvis tidligere forurenet bygge- og anlægsaffald ikke kan betragtes som rent efter en sanering, er der risiko for, at stenene fremover køres til deponi eller afleveres til nedknusning. De understeger endvidere, at der bør fastlægges en national grænseværdi for, hvornår bygge- og anlægsaffald kan betragtes som uforurenet. Miljøstyrelsen enig i, at sætningen, " bygge- og anlægsaffald, som inden nedrivning og sortering indeholder maksimalt 2 mg PCB/kg (målt ved kilden og i overfladen)", kan præciseres. Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at på grund af afdampning er dette sted ikke nødvendigvis helt øverst i overfladen. Miljøstyrelsen har derfor ændret ordlyden i bilag 3, nr. 1 a og b, til følgende: "(målt i kilden og i overfladen det sted, hvor koncentrationen vurderes at være højest)" Som de foreslåede regler er udformet, kan bygge- og anlægsaffald ikke anvendes betinget, hvis det først er blevet afrenset efter nedrivning. Men Miljøstyrelsen skal understrege, at reglerne i høringsudkastet ikke er til hinder for, at der sker afrensning inden nedrivning, hvorefter affaldet kan betragtes som enten uforurenet eller lettere forurenet, afhængigt af hvor meget af det forurenede materiale, der er blevet fjernet ved afrensningen. Miljøstyrelsen bemærker, at der er en generel efterspørgsel efter en præcisering vedrørende analyse- og målemetoder samt prøvetagning og fastsættelse af detektionsgrænser. Miljøstyrelsen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt i bekendtgørelsen at fastsætte konkrete betingelser for prøvetagning og analyse herunder fastsættelse af et generelt krav om udvaskningstest. Der er fortaget en risikoanalyse i forhold til udvaskning af PCB som grundlag for fastsættelse af grænseværdien på 2,0 mg. Heri indgår bl.a. en udvaskningstest. Det er i dag vanskeligt på forhånd at fastsætte omfanget af prøver, der skal til, for at kunne sige, at en bygning er tilstrækkeligt kortlagt. Erfaringen er, at yderligere materialer med indhold af problematiske stoffer altid bliver opdaget under renoverings- eller nedrivningsprocessen. I forhold til analysemetoder foreligger der standarder, og der er udarbejdet materialer og vejledninger om både kortlægnings- og analysemetoder bl.a. i regi af DAKOFA og Statens Byggeforskningsinstitut. I forhold til beregning af PCB total kan Miljøstyrelsen oplyse, at den samlede koncentration af PCB i affald og produkter vurderes ved at gange den samlede koncentration af 7 PCB-congenere med 5. Det er ikke er hensigtsmæssigt, at analysere alle PCB i et medie, hvorfor PCB-indholdet bestemmes ved 15

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse HØRINGSNOTAT Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 29.06.2015 Side 1 af 5 J.nr. 11.5.11.2/RMR Dansk Affaldsforening Vodroffsvej

Læs mere

Kommentar/løsningsforslag

Kommentar/løsningsforslag Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra

Læs mere

Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Temadag om bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrunden for reglerne Reglerne om sortering af byggeaffald

Læs mere

Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018

Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018 Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018 Meget kort: PCB-holdigt affald skal ikke anvendes i bygge- og anlægsarbejder. PCB

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap

Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap 5. februar 2018 I det følgende ü Hvad er formålet med arbejdet? ühvad forskellen på kortlægning og screening? ühvilke stoffer

Læs mere

Temadag om bygge og anlægsaffald!.

Temadag om bygge og anlægsaffald!. Temadag om bygge og anlægsaffald!. Middelfart 21. oktober 2014 Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge og anlægsaffald fra genbrugspladserne Jacob H. Simonsen Temadag 21. oktober 2014 Middelfart Hvad mener

Læs mere

Notat: Nedbrydningssektionen. 11. september 2014. Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ.

Notat: Nedbrydningssektionen. 11. september 2014. Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ. 11. september 2014 Notat: Dato: 11-09-2014 Emne: Grænser for afrensning af maling på beton, tegl og træ. På baggrund af dialog med Miljøstyrelsen og specialadvokat Jacob Brandt fra Bech Bruun kan vi nu

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 19. januar 2017 Fokus på miljøfremmede stoffer Nationale handlingsplaner

Læs mere

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020.

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020. Bilag 2 Jord og Affald Ref. LGR Den 12. juli 2016 Kravspecifikationer for projekt om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger

Læs mere

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 Jord & Affald J.nr. Ref. annsc/lgr/jogha/kavje/dbh Den 21. januar 2011 Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Rent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier:

Rent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier: NOTAT Dato: 28. februar 2017 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Bygge- og anlægsaffald fra genbrugsstationerne Miljø- og Fødevareministeriet udstedte den 15. december 2016 bekendtgørelse nr. 1672 om

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil. J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen

Læs mere

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en

Læs mere

Genanvendelse af bygge-og. anlægsaffald med PCB

Genanvendelse af bygge-og. anlægsaffald med PCB Genanvendelse af bygge-og anlægsaffald med PCB 1 Historien om et byggeri 2 En case om håndhævelse Er byggeaffaldet forurenet med PCB? Hvordan skal vi gribe sagen an? Hvilke muligheder giver lovgivningen?

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse Lejre

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD + ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

Der skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum

Der skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Der skal bedre styr på byggeaffald v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Baggrund for etablering af VHGB Øget markedsfokus på bæredygtigt byggeri Øget politisk fokus på cirkulær

Læs mere

Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald. Specialistadvokat Jacob Brandt

Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald. Specialistadvokat Jacob Brandt Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald Specialistadvokat Jacob Brandt 2 Ansvarsfordeling Miljøstyrelsen udarbejder regler om håndtering af bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune.. Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et

Læs mere

Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald

Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald DAKOFA 5. OG 6. FEBRUAR 2018 KURSUS OM HÅNDTERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD www.kk.dk/byggeaffald Historisk udvikling, fokus Tidspunkt, mængder Tidspunkt,

Læs mere

RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER

RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER BAGGRUND FOR TJEK AF GÆLDENDE REGULATIVER Netværket for Bygge- og Anlægsaffald på Sjælland har igangsat et projekt vedr. fastsættelse af fælles

Læs mere

Høring af udkast til bekendtgørelse om restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald - journalnummer MST-7549-00057

Høring af udkast til bekendtgørelse om restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald - journalnummer MST-7549-00057 Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K [sendes alene elektronisk til mst@mst.dk og med kopi til asn@mst.dk og lilst@mst.dk] 30. juni 2015 MAMJ DI-2015-08530 Høring af udkast til bekendtgørelse om

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. MST Ref. krrst Den 4. maj 2016

NOTAT. Erhverv J.nr. MST Ref. krrst Den 4. maj 2016 NOTAT Erhverv J.nr. MST-1220-00012 Ref. krrst Den 4. maj 2016 Høringsnotat vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter Miljøstyrelsen sendte 7. oktober 2015 udkast

Læs mere

Netværk for byggeog anlægsaffald

Netværk for byggeog anlægsaffald Netværk for byggeog anlægsaffald 19. marts 2014 Ressourcekredsløbet Byggeri/anlæg Byggematerialer Screening/kortl ægning Afsætning og transport Miljøsanering Behandling og forarbejdning Transport Sortering

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Status på arbejdet med ændring af reglerne for flytning og genanvendelse af jord

Status på arbejdet med ændring af reglerne for flytning og genanvendelse af jord Status på arbejdet med ændring af reglerne for flytning og genanvendelse af jord Natur og Miljø Konference Den 7. juni 2017 Ole Kiilerich Er jord affald? Affaldsbekendtgørelsen 24 Kommunalbestyrelsen skal

Læs mere

Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen

Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen Cirkulært Kvalitetsbyggeri Aruwa Bendsen Cirkulær Økonomi & Affald Miljøstyrelsen Stort fokus på bygge og

Læs mere

Får vi bedre kvalitet i genanvendelsen og får vi mere genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet v/jens Arre Nord, RGS90

Får vi bedre kvalitet i genanvendelsen og får vi mere genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet v/jens Arre Nord, RGS90 Dansk Affaldsforening Affaldsdagene 2013 Får vi bedre kvalitet i genanvendelsen og får vi mere genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet v/jens Arre Nord, RGS90 Spare på ressourcerne Anvendelsen af bygge-

Læs mere

VHGB - Håndtering og genanvendelse af affald nu og i fremtiden v/anke Oberender, centerleder, VHGB 20. juni 2018, IDA, København

VHGB - Håndtering og genanvendelse af affald nu og i fremtiden v/anke Oberender, centerleder, VHGB 20. juni 2018, IDA, København VHGB - Håndtering og genanvendelse af affald nu og i fremtiden v/anke Oberender, centerleder, VHGB 20. juni 2018, IDA, København Program Hvorfor står bygge- og anlægsaffald så højt på den politiske dagsorden?

Læs mere

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for

Læs mere

Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg

Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg natur & miljø 2016 Affaldshierarkiet Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

Jordregulativ for Brønderslev Kommune

Jordregulativ for Brønderslev Kommune Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2

Læs mere

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret

Læs mere

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx Udkast til REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. xxxxxx Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om kommunale ordninger for jord, der er affald At sikre, at jord bortskaffes

Læs mere

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90 Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Høring over udkast til bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til høringsparterne på vedlagt liste Cirkulær Økonomi & Affald J.nr. MST-7719-00073 BENTH/PBR Den 5. oktober 2017 Høring over udkast til bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald og bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017 NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven.

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Dato 27. april 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer Miljøteknologi MST-5201-00056 Ref. EVNST Den 26. september 2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer Et udkast til bekendtgørelsen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af MIU alm. Del,samrådsspørgsmål Z stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af MIU alm. Del,samrådsspørgsmål Z stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 325 Offentligt J.nr. 001-09320 Miljøministerens besvarelse af MIU alm. Del,samrådsspørgsmål Z stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål Z alm. Del Ministrene

Læs mere

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014. NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7012-00030 Ref. ahl Høringsnotat vedrørende ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og

Læs mere

Kommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer

Kommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Kommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer Lejre

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB

PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB PCB forekomster i over 75% af danske bygninger Samlet antal

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt ELF DEVELOPMENT A/S Strandvejen 70 2 2900 Hellerup 25. januar 2016 Tilladelse til genindbygning af knust asfalt Firmaet DGE har på jeres vegne med brev af den 25. september 2015 søgt om tilladelse til

Læs mere

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 BYGNINGSFORURENING Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning Den 16. april 2015 Rune Østergaard Haven, Markedschef Mail: RUH@Grontmij.dk, Tlf: 2723

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Høring over ændringer til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet

Høring over ændringer til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet Miljøstyrelsen Johan Vestergaard Paulsen jovpa@mst.dk Høring over ændringer til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet Dansk Affaldsforening takker for at have modtaget ændringsforslaget i høring. Der er

Læs mere

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN Funktionsleder, cand.pharm. Irene Edelgaard Miljøstyrelsen ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4.

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen

Læs mere

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses

Læs mere

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe Memo Titel Dato 2 december 2009 Til Kopi Fra Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter DAKOFA Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Til de på høringslisten anførte

Til de på høringslisten anførte Til de på høringslisten anførte Jord & Affald J.nr. MST-7779-00225 Ref. Mamun, Lilma Den 7. november 2012 Udsendelse i høring af tre bekendtgørelser: Bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

DANSK AFFALDSFORENING MIDDELFART 21. OKTOBER 2014

DANSK AFFALDSFORENING MIDDELFART 21. OKTOBER 2014 DANSK AFFALDSFORENING MIDDELFART 21. OKTOBER 2014 TEMADAG OM BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ANSVAR OG JURA Advokat (H) Henriette Soja DE JURIDISKE PROBLEMSTILLINGER OG ANSVAR side 2 Reglerne Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter

Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige vej- og jernbaneprojekter Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Dato 8. maj 2017 Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved VVM af statslige

Læs mere

Miljøscreening og - kortlægning

Miljøscreening og - kortlægning Miljø og - kortlægning Netværk for Bygge- og anlægsaffald 27. august 2013 13.00-13.05 Velkomst v/jette Bjerre Hansen, DAKOFA 13.05-13.20 Kommentarer til opsummering nr. 1- krav til kortlægning v/jette

Læs mere

Byggeaffald som ressource Byggelovsdage November 2018, København, VHGB projektleder Maria Ekblad 20. November 2018, Kolding, VHGB

Byggeaffald som ressource Byggelovsdage November 2018, København, VHGB projektleder Maria Ekblad 20. November 2018, Kolding, VHGB Byggeaffald som ressource Byggelovsdage 2018 8. November 2018, København, VHGB projektleder Maria Ekblad 20. November 2018, Kolding, VHGB centerleder, Anke Oberender > 4.000.000 tons byggeaffald per år

Læs mere

DAKOFA seminar juni 2019

DAKOFA seminar juni 2019 DAKOFA seminar - 26. juni 2019 Den virkelige verden efter HP-14 reglerne er trådt i kraft Lars Baltzer Overgaard Projektchef, kemiingeniør Agenda Jordhåndtering efter HP14 reglerne trådte i kraft 1 Case

Læs mere

Regulativ for Jord. 1 af 9

Regulativ for Jord. 1 af 9 1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...

Læs mere

Vedr. en kommende ændring af affaldsbekendtgørelsens kapitel 11

Vedr. en kommende ændring af affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 Til Miljøministeriet Aruwa Bendsen 25. september 2019 J-nr.: 220847 / 2684600 Vedr. en kommende ændring af affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 Efter nærmere aftale med Aruwa Bendsen i Miljøministeriet,

Læs mere

Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K mst@mst.dk MST-7014-00016 27. januar 2014

Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K mst@mst.dk MST-7014-00016 27. januar 2014 Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K mst@mst.dk MST-7014-00016 27. januar 2014 Vedr. udkast til ny elektronikaffaldsbekendtgørelse og bekendtgørelse om overførelse af affald GenvindingsIndustrien

Læs mere

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 7. maj 2015

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 7. maj 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 BYGNINGSFORURENING Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning Den 7. maj 2015 Rasmus Krag, Projektleder Mail: RKR@Grontmij.dk, Tlf: 4348 4427 Indledning

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

J.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme

J.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

ANMELDESKEMA 1. Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald

ANMELDESKEMA 1. Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald Byggeaffald skal anmeldes til Frederikssund Kommune senest 2 uger før byggearbejdet starter, hvis affaldet stammer fra en bygning over 10 m2,

Læs mere

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Byggeaffald-Regelgrundlaget Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition Ved (forventet) frembringelse MBL om pligten til affaldsforebyggelse og pligt til at undgå forurening ABK

Læs mere

Bilag nr. 4 HØRINGSNOTAT GENNEMGANG AF FORSKRIFTER

Bilag nr. 4 HØRINGSNOTAT GENNEMGANG AF FORSKRIFTER Bilag nr. 4 10. april 2015 Detail & Distribution 15/00115 LRN & LAA HØRINGSNOTAT GENNEMGANG AF FORSKRIFTER Sekretariatet for Energitilsynet sendte den 23. januar 2015 udkast til notat om metodegodkendelse

Læs mere

Og det betyder, at det bliver vores politiker, der i sidste ende afgøre spørgsmålet om Nyttiggørelse

Og det betyder, at det bliver vores politiker, der i sidste ende afgøre spørgsmålet om Nyttiggørelse Mailkommunikation med Ole Holst og Miljøstyrelsen om nyttiggørelse af affald i støjvold. (af hensyn til formatbegrænsningerne i sagsfremstillingen anvendes denne kopi på sagen) Afsluttende mail er fra

Læs mere

Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen

Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen Disposition Baggrund, forudsætninger og principper for nye regler om anvendelse af jord Anvendelse

Læs mere

Høringssvar fra KL om elektronikskrotbekendtgørelsen

Høringssvar fra KL om elektronikskrotbekendtgørelsen Miljøstyrelsen joaff@mst.dk Høringssvar fra KL om elektronikskrotbekendtgørelsen KL har modtaget ovennævnte forslag i høring, og vi skal på den baggrund udtale følgende med forbehold for, at vi kan komme

Læs mere

Jordregulativ. Dato XXXX

Jordregulativ. Dato XXXX Jordregulativ Dato XXXX Indholdsfortegnelse 1. Formål, lovgrundlag og definitioner... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 3 2. Gyldigheds - og anvendelsesområder... 3 Ordning for jord som er

Læs mere

Forslag til: Regulativ for jord

Forslag til: Regulativ for jord Forslag til: Regulativ for jord Forslag til ændringer til gældende regulativ er vist med rød skrift Læs om: Regler for jord som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord Marts 2016 20

Læs mere

GÅRSDAGENS AFFALDSSEKTOR ER MORGENDAGENS RÅSTOFPRODUCENTER

GÅRSDAGENS AFFALDSSEKTOR ER MORGENDAGENS RÅSTOFPRODUCENTER GÅRSDAGENS AFFALDSSEKTOR ER MORGENDAGENS RÅSTOFPRODUCENTER Jette Bjerre Hansen, DAKOFA Dansk Betonforenings møde d. 8. november 2017 Anvendelse af genbrugsbeton DAKOFA Dansk Kompetencecenter for Affald

Læs mere

Møde i ATV Jord og Grundvand om Forurenede byggematerialer og restprodukter - nyttiggørelse

Møde i ATV Jord og Grundvand om Forurenede byggematerialer og restprodukter - nyttiggørelse Møde i ATV Jord og Grundvand om Forurenede byggematerialer og restprodukter - nyttiggørelse Miljøkvaliteten skal være i orden - det skal være et trygt valg v/jens Arre Nord, RGS90 Når bygningen først er

Læs mere

Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K

Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K 24. juli 2013 UHa Deres sagsnr.: MST-600-00023 Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade 29 1401 København K Høring af udkast til ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse og ny bekendtgørelse med lister over

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,

Læs mere