HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND-
|
|
- Merete Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. december 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: og Peter Spliid Resumé: HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- KOMSTFORSKELLE? Hensigten med denne analyse er at give et konkret og geografisk deltajeret billede af hvilke kommuner, der i de senere år har været med til at øge de regionale indkomstforskelle, og hvilke kommuner der har været med til at reducere de regionale indkomstforskelle. Analysen er sålede en uddybning og konkretisering af notatet "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002). AE er også i gang med at analysere, hvad der er årsagerne til de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri. Vi regner med at udsende et notat herom i januar/februar Først vises det, at de regionale forskelle i arbejdsindkomsten (det der formelt kaldes primærindkomst) er blevet større efter 1997, og at dette er et brud på den hidtidige tendens til indsnævring af de regionale forskelle i arbejdsindkomst. Afhængig af hvilken opgørelsesmetode, man bruger, så er de regionale forskelle i arbejdsindkomst mellem kommuner steget med mellem 3 og 7 pct. fra 1997 til Stigningen i de regionale indkomstforskelle er kommet ad to veje. Først og væsentligst har 130 (ud af 179) lavindkomstkommuner øget deres indkomstmæssige afstand til den landsgennemsnitlige indkomst som følge af lavere indkomstvækst end på landsplan. Det drejer sig om lavindkomstkommuner i Nord- og Sønderjylland, på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm. En dekomponeringsberegning viser, at omkring 3/4 (77 pct.) af det samlede bidrag til de øgede regionale indkomstforskelle kom fra lavindkomstkommuner,der indkomstmæssigt sakkede bagud i perioden. For det andet har 42 (ud af 96) højindkomstkommuner øget deres afstand til den landsgennemsnitlige indkomst som følge af højere indkomstvækst end på landsplan. Det drejer sig om en række kommuner i Nordsjælland (især whiskeybæltet), en række midtsjællandske kommuner samt en række pendlingskommuner sydvest for Århus. Omkring 1/4 (23 pct.) af det samlede bidrag til øgede regionale indkomstforskelle kom fra højindkomstkommuner, som øgede deres indkomstmæssige forspring i perioden. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\regional-mw.doc
2 2 HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- KOMSTFORSKELLE? Formål med analysen Hensigten med denne analyse er at give et konkret og geografisk deltajeret billede af hvilke kommuner, der i de senere år har været med til at øge de regionale indkomstforskelle, og hvilke kommuner der har været med til at reducere de regionale indkomstforskelle. Analysen er således en uddybning og konkretisering af AE-analysen "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002), som viste, at de regionale indkomstforskelle er blevet større efter 1997, og at det er et brud med den hidtidige tendens til ind snævring af de regionale indkomstforskelle. AE er også i gang med at analysere, hvad der er årsagerne til de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri. Vi regner med at udsende et notat herom i januar/februar En sådan kortlægning af årsager kan i sig selv være interessant, men kan også være udgangspunkt for formulering af poli tiske tiltag, der kan påvirke de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri. Kun fokus på regionale forskelle i primær indkomst (=arbejdsindkomst) I denne analyse ser vi alene på de regionale indkomstforskelle i primær ind komst. 1 Primær indkomst kunne oversat til mere dagligdags sprog også kaldes "arbejdsindkomst", som er det ord, vi af formidlingsmæssige hensyn vil anvende i resten af notatet. Primær indkomst er nemlig den indkomst, man får ved at arbejde - uanset om man arbejder som lønmodtager og/eller som selvstændig erhvervsdrivende. Primær indkomst kan således betragtes som den "markedsskabte" (arbejds)indkomst. Når der her fokuseres på de "markedsskabte indkomster" - altså indkomsterne før den politisk bestemte omfordeling via indkomstskatter, overførselsesindkomster, skattefradrag, bloktilskud og mellemkommunal udligning - så er det for at se nærmere på den indkomst, regionerne selv tilvejebringer ud fra egne vilkår og ressourcer (regionens demografiske sammensætning, branchesammensætning, uddannelsesniveau mv.). 1 Primær indkomst defineres af Danmarks Statistik som løn mv. som ansat (= lønindkomst, jubilæumsgratiale og diverse vederlag) samt overskud af selvstændig virksomhed (= nettooverskud af selvstændig virksomhed og indkomst/fradrag for medarbejdende ægtefælle).
3 3 Forenklet sagt er det den markedsskabte regionale indkomstulighed, vi her analyserer. 2 Det kunne også være relevant at se på de regionale "indkomster efter omfordeling ". Det kunne f.eks. være udviklingen i skattepligtige indkom ster ( arbejdsindkomst + skattepligtige indkomstoverførsler - fradrag) eller disponibel indkomst ( arbejdsindkomst + kapitalindkomst + indkomst overførsler - skattebetaling). Det er i dette notat valgt at fokusere på de markedsskabte regionale uligheder. 1. Regionale forskelle i arbejdsindkomst og udviklingen heri I dette afsnit vil vi gennemføre den samme form for analyse af de regionale forskelle i arbejdsindkomst, som vi gjorde for skattepligtige indkomster i analysen "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002). Afsnit 1 er således fundamentet for afsnit 2, hvor der ses på hvilke kommuner, der bidraget til at øge henholdsvis mindske de regionale indkomstforskelle. Tabel 1 giver et indtryk af de regionale indkomstforskelle i kroner og i forhold til landsgennemsnittet. 2 Det skal bemærkes, at de omfordelende tiltag, f. eks. overførselsindkomsterne og indkomstskatterne i et vist omfang påvirker arbejdsudbuddet og dermed løndannelsen. Derfor er det lidt af en tilsnigelse at betragte arbejdsindkomst som markedsskabt indkomst før omfordeling.
4 4 Tabel 1. Gennemsnitlig arbejdsindkomst i top 10 og bund 10 kommuner i forhold til landsgennemsnitlig arbejdsindkomst, år 2000 Nr. Kommune Arbejdsindkomst i kr. per indbygger Kommunens arbejdsindkomst per indbygger i forhold til landsgennemsnit (landsgns. = indeks 100 ) 1. Hørsholm Søllerød Gentofte Ledøje-Smørum Værløse Allerød Birkerød Lejre Vallensbæk Dragør Landsgennemsnit Læsø Ærøskøbing Rudkøbing Allinge-Gudhjem Rødby Sydlangeland Ravnsborg Tranekær Marstal Nakskov Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Det ses, at Hørsholm er den kommune med højest gennemsnitlig arbejdsindkomst per indbygger, nemlig kr. i år Det er 64 pct. over landsgennemsnittet. I den anden ende har Nakskov kun kr. per indbygger. Hørsholm har således en indkomst, der er knap 2½ gange så høj som Nakskov. Til orientering for den nysgerrige læser er i bilag 1 vist den gennemsnitlige arbejdsindkomst per indbygger for samtlige 275 kommuner og 16 amter og amtskommuner. For at give et hurtigt samlet geografisk overblik over de regionale forskelle i arbejdsindkomst er på landkortet i figur 1 vist hvilke kommuner, der i år 1997 var højindkomstkommuner (dvs. kommuner med arbejdsindkomst over landsgennemsnittet), og hvilke der var lavindkomstkommuner (indkomst under gennemsnittet). Året 1997 er valgt, da dette bruges som udgangspunkt i den videre analyse i afsnit 2, hvor vi ser på, hvordan ind-
5 5 komstudviklingen for lav- og højindkomstkommunerne i 1997 har øget de regionale indkomstforskelle fra 1997 til Figur 1. Kommuner med arbejdsindkomster over og under landsgennemsnit, år 1997 Gennemsnitlig arbejdsindkomst per indbygger Lavindkomstkommuner (179) Højindkomstkommuner (96) Kilde: AE pba. af tal fra Danmarks Statistik. Anm.: Højindkomstkomstkommuner er her defineret som kommuner med en arbejsindkomst per indbygger, som er højere end den landsgennemsnitlige arbejdsindkomst per indbygger. Lavindkomstkommuner har indkomst under landsgennemsnittet. Ud af landets 275 kommuner var 96 højindkomstkommuner i Figur 1 viser en tydelig tendens til, at højindkomstkommunerne er placeret i nærheden af økonomiske og beskæftigelsesmæssige kraftcentre, men ikke i selve centeret. Dette er meget tydeligt for Danmarks fire største byer: København, Århus, Odense og Ålborg. Her arbejder mange i centret, men bor i det omkringliggende pendlingsopland. Langt hovedparten af kommunerne i Hovedstadsregionen er højindkomst kommuner. Hovedstadsregionen defineres som regel som det meget store pendlingsopland, der ligger med København som center, men strækker sig ud over store dele af Nordsjælland, Vestsjælland og Sydsjælland. Følgende kommuner i Hovedstadsregionen er ikke højindkomstkommuner: Albertslund, Rødovre, Ishøj, Herlev, Hvidovre, og ikke mindst Københavns kommune som havde en gennemsnitsindkomst fra 1¼ pct.(albertslund) til 10 pct. (København) under landsgennemsnittet.
6 6 En anden stor klump af højindkomstkommuner er pendlingskommunerne omkring Århus, samt lidt nord herfor (Hvorslev og Bjerringbro, hvor Grundfos ligger) samt i forlængelse heraf Viborg.. Den tredje større samling af højindkomstkommuner ligger omkring Trekantsområdet (Vejle-Kolding- Fredericia), men hvor Fredericia ikke er højindkomstkommune. Hertil kom mer kommunerne, der strækker sig fra Ringkøbing (hvor bl.a. Vestas ligger) og ind til og med Herning og Brande. Desuden er der omegnskommunerne Aabybro og Støvring med Aalborg som center samt Sydals og Sundeved i Sønderjylland, hvor Danfoss i Nordborg på Als udgør et kraftcenter. På Fyn er Årslev lige syd for Odense samt Søndersø og Kerteminde nord for Odense højindkomstkommuner. De øvrige 179 kommuner er lavindkomstkommuner og ligger koncentreret på Lolland, Falster, Bornholm, Sydfyn, Sønderjylland og Nordjylland. I figur 2 er vist udviklingen i fem summariske mål for udviklingen i den regionale ulighed i arbejdsindkomst. Hvert af målene sammenfatter de regionale indkomstforskelle i en værdi for hvert år, jf. "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002). Det er valgt at indeksere værdierne for de fem summariske mål, så man kan sammenligne udviklingen i målene over tid. Året 1991 er valgt som sammenligningsår (indeks 100), da det er det første år, hvor vi har tal for arbejdsindkomst. Figur 2. Fem summariske spredningsmåls udvikling, , indekseret Høj / lav Udjævning Pct. afv. Var_koef Std_log Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Figur 2 viser, at tre af de fem mål nåede deres minimum i 1997 og herefter er steget til et ulighedsniveau svarende til de regionale indkomstforskelle i
7 Det drejer sig om målene gennemsnitlig pct.-vis afvigelse fra landsgennemsnitsindkomsten, variationskoefficienten og standardafvigelsen på logaritmen til indkomsten. Udjævninsprocenten viser næsten samme billede, dog med minimum i Til forskel fra de øvrige mål viser høj/lav målet (indkomsten i den allerrigeste kommune i forhold til den allerfattigste kommune), at der er blevet større indkomstforskelle igennem perioden. Dette mål er dog noget "enøjet", idet målet fuldstændig ser bort fra, om indkomstforskellene mellem de 273 øvrige kommuner er blevet indsnævret eller udvidet. Det kan derfor være problematisk at tillægge høj/lav målet for stor vægt. Af tabel 2 ses, at afhængig af hvilket indkomstspredningsmål, man bruger, så er de regionale forskelle i arbejdsindkomst mellem kommuner steget med mellem 3 og 7 pct. fra 1997 til Tabel 2. Stigningen i de regionale indkomstforskelle fra 1997 til 2000, målt ved ændringen i fem forskellige spredningsmål Niveau 1997 Niveau 2000 Absolut ændring Relativ ændring Høj / lav 2,34 2,42 0,08 3,3 % Maksimal udjævnings-pct. 5,12 5,26 0,14 2,8 % Gns. pct-vis afvigelse fra gns. 10,46 11,21 0,75 7,2 % Variations koefficient (pct.) 14,61 15,20 0,59 4,0 % Standardafvigelsen på logaritmen (pct.) 13,93 14,72 0,78 5,6 % Kilde: AE pba. af tal fra Danmarks Statistik. 2. Hvilke kommuner har øget hhv. mindsket de regionale indkomstforskelle? I dette afsnit udpeger vi blandt andet de kommuner, som har været årsag til de stigende indkomstforskelle fra 1997 til Vi undersøger også i hvilken udstrækning, den øgede regionale indkomstulighed skyldes, at lavindkomstkommunerne indkomstmæssigt er sakket bagud og i hvilken udstrækning det skyldes, at højindkomstkommunerne har øget deres indkomstmæssige forspring. Kommuner som har øget de regionale indkomstforskelle I figur 3 er vist de i alt 172 kommuner, som har haft en indkomstudvikling, der har været med til at øge de regionale indkomstforskelle i perioden Det drejer sig om dels om de 130 lavindkomstkommuner i 1997, som har bidraget til større regionale forskelle (divergens). Det skyldes, at de har
8 8 haft en indkomstvækst under landsgennemsnittet fra 1997 til Disse gråt markerede kommuner er således sakket (endnu mere) bagud i forhold til de øvrige kommuner. Det ses, at størstedelen af lavindkomstkommunerne i Jylland og på Fyn, Lolland, Falster (og Bornholm) har haft en relativt lav indkomstvækst fra 1997 til 2000, hvilket har været med til at øge de regionale indkomstforskelle. Figur 3 viser også de 42 højindkomstkommuner, som har haft en vækst over landsgennemsnittet. Disse sort markerede kommuner har øget deres indkomstmæssige førerposition i forhold til de øvrige kommuner og har således også bidraget til at øge de regionale indkomstforskelle fra 1997 til Det drejer sig om især om de nordsjællandske kommuner (whiskybæltet), en lang række midtsjællandske kommuner, pendlingskommunerne sydvest for Århus, Åbybro og Støvring ved Ålborg, Årslev og Søndersø ved Odense samt Ringkøbing. Figur 3 kunne tyde på, at pendlingsoplandene til de større byer er blevet udviddet og at flere personer med relativt høje indkomster har bosat sig i pendlingskommuner relativt langt væk fra København. En af forklaringerne på den overgennemsnitlige vækst i f.eks. de midtsjællandske kommuners indkomst kunne være, at stigningerne i huspriserne har gjort det uforholds mæssigt dyrt at bo tæt på København, og at flere personer derfor har valgt at bosætte sig i områder, der tidligere ikke blev anset for så attrative, som de gør nu. 3 Det er faktisk ikke helt korrekt, men langt den mest typiske situation og den væsentligste forklaring på divergens. Eksempelvis kan der være lavindkomstkommuner (tæt på landsgennemsnitsindkomsten), som har haft en så høj indkomstvækst, at de er blevet højindkomstkommuner med større afstand til gennemsnittet og dermed skabt større indkomstforskelle, jf. bilag 2 for en uddybning.
9 9 Figur 3. Kommuner, som har bidraget til at øge de regionale indkomst forskelle fra Divergensskabende kommuner Lavindkomstkommuner (130) Højindkomstkommuner (42) Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 4, er det ikke alle kommuner, som har bidraget til at øge de regionale indkomstforskellene. Faktisk har indkomstudviklingen fra 1997 til 2000 i mere end 1/3 af landets kommuner bidraget til at reducere de regionale indkomstforskelle. Det drejer sig om de i alt 103 kommuner, som er vist i figur 4.
10 10 Figur 4. Kommuner, som har bidraget til at mindske de regionale indkomstforskelle fra Konvergensskabende kommuner Lavindkomstkommuner (49) Højindkomstkommuner (54) Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. I figur 4 ses de 54 (sort markerede) højindkomstkommuner i 1997, som har haft en indkomstvækst fra 1997 til 2000 under landsgennemsnittet og som således har mindsket de regionale indkomstforskellene. På Sjælland drejer det sig om bæltet af pendlingsprægede hovedstadsregionskommuner gående fra Allerød i Nordsjælland til Rønnede i Sydsjælland, samt Græsted- Gilleleje og Jægerspris i Nordsjælland og Dragør på Amager. I Jylland er det højindkomstkommunerne i Trekantsområdet og en række af pendlingskommunerne nær Århus. Hertil kommer Herning, Holstebro og Trehøje i Midtjylland, samt kommunerne fra Danmarks vestligst beliggende kommune Blåvandshuk over Varde til Helle, som ligger noget længere inde i landet. På Als er det Augustenborg og Sydals. På Fyn er det Kerteminde. Endelig er der de gråt markerede lavindkomstkommuner i figur 4, som bidraget til indsnævring i de regionale indkomstforskelle ved at have relativt høj indkomstvækst. Her er der tale om geografisk set ret spredte kommuner i Jylland samt på Lolland, Falster, Bornholm og Sjælland. Hertil kommer et par østfynske kommuner samt Københavns kommune, som har oplevet en rekordstor real indkomstvækst på 3,9 pct. per år fra 1997 til 2000, som er næsten det dobbelte af den landsgennemsnitlige realvækst på ca. 2 pct. per år, jf. bilag 4.
11 11 Dekomponering af kommunernes bidrag til konvergens og divergens Vi har foretaget en dekomponering af kommunernes bidrag til udviklingen i de regionale indkomstforskelle ud fra et af de fem sammenfattende mål for regional indkomstulighed. Det valgte mål er "gennemsnitlig procentvis afvigelse fra landsgennemsnitlig indkomst". Dette mål er valgt, fordi målet er intuitivt nemt at forstå og er beregnings mæssigt forholdsvis let at dekomponere. Derudover har målet for det her valgte datamateriale vist sig at give næsten de samme resultater som to af de andre mål (nemlig variationskoefficienten og stadardafvigelsen på logaritmen) med hensyn til udviklingen i regional ulighed, jf. figur 2. Man børl dog være opmærksom på, at resultatet af en dekomponering i en vis udstrækning kan afhænge af det valgte mål. Fra tabel 2 så vi, at den gennemsnitlige procentvise afvigelse fra den lands gennemsnitlige indkomst steg med 0,75 pct.-point fra 1997 til 2000, hvilket er udtryk for regional indkomstdivergens, svarende til en vækst i uligheds målet på 7,2 pct. Som det er fremgået af gennemgangen af landkortene i figur 3 og 4, har der været i alt 172 lav- og højindkomstkommuner (2/3 af alle kommuner), hvis indkomstudvikling har trukket i retning af større regionale indkomst forskelle. I figur 5 er vist hvor meget, disse 172 divergensskabende kommuner isoleret set har øget de regionale indkomstforskelle målt ved "gennemsnitlig procentvis afvigelse fra landsgennemsnitlig indkomst". Det ses, at disse kommuner har bidraget med +1,32 pct.-point. I modsat retning trækker imidlertid de 103 indkomstkonvergerende kommuner, som isoleret set bidraget med -0,57 pct.-point. Samlet set giver det netto en indkomst divergens på de førnævnte +0,75 pct.-point.
12 12 Figur 5. Bidrag til regional indkomstdivergens fra Pct.-point ændring i gns. pct. afv. fra gns. indkomst Konvergens Divergens Nettokonvergens Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Dekomponeringsresultatet vist i figur 5 er lavet ved at beregne, hvad hver enkelt kommune har bidraget med til konvergens eller divergens. Et uddrag af den bagvedliggende dekomponeringsberegning er vist i tabel 3. Det førnævnte tal for samlet (brutto)divergens på +1,32 genfindes nederst i tabellens venstre kolonne, hvor alle bidragene fra de divergensskabende lavog højindkomstkommunerne er summeret. Tilsvarende fås tallet -0,57 for (brutto)konvergensen på -0,57 i perioden ved at summere alle bidragene fra de konvergensskabende kommuner.
13 13 Tabel 3. Uddrag af dekomponering af konvergens/divergens fra 1997 til 2000 DIVERGERENDE KOMMUNER KONVERGERENDE KOMMUNER Lavindkomstkommuner, lav vækst Lavindkomstkommuner, høj vækst Rødby København Marstal Dianalund Frederikshavn Stenlille Skagen Møldrup Hirtshals Bredebro Sum i alt Sum i alt Højindkomstkommuner, høj vækst Højindkomstkommuner, lav vækst Søllerød Thyborøn-Harboøre Fladså Holmsland Jernløse Ølstykke Frederiksberg Bjerringbro Lyngby-Taarbæk Hadsten Sum i alt Sum i alt Samlet divergens Samlet konvergens NETTOKONVERGENS ( ) = Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik. Anm.: Der er af pladsmæssige årsager kun vist konvergens- og divergensbidragende for nogle få kommuner, nemlig de fem kommuner, der har størst bidrag i hver af de fire kategorier eller kasser i tabel 3. I bilag 4 er bidraget for hver af samtlige 275 kommuner vist. Af tabel 3 ses eksempelvis, at Søllerød er den højindkomstkommune, og Rødby den lavindkomstkommune, hvor den stedfundne indkomstudvikling har bidraget mest til større indkomstforskelle fra 1997 til Ud fra tabel 3 kan endvidere som procentandel beregnes i hvor høj grad, høj- og lavindkomstkommunerne har bidraget til den stedfundne kon vergens. Resultatet af en sådan beregning er gengivet i tabel 4. Tabel 4. Lav- og højindkomstkommunerne andel af regional indkomstkonvergens henholdsvis -divergens fra 1997 til 2000 Andel af konvergens Andel af divergens Lavindkomstkommuner 42% Lavindkomstkommuner 77% Højindkomstkommuner 58% Højindkomstkommuner 23% I alt 100% I alt 100% Tabel 4 viser, at det i høj grad er dårlig indkomstudvikling i lavindkomstkommunerne, der er skyld de øgede regionale indkomstforskelle fra 1997 til Således kom omkring 3/4 (77 pct.) af det samlede bidrag til øgede regionale indkomstforskelle (divergens), fra de 130 lavindkomst kommuner, der indkomstmæssigt sakkede bagud i perioden. Den resterende 1/4 (23 pct.) kom fra de 42 højindkomstkommuner, der øgede deres indkomstmæssige forspring i perioden.
14 14 BILAG 1. SAMTLIGE AMTER OG KOMMUNERS GENNEMSNITLIGE ARBEJDSINDKOMST PER INDBYGGER OG DERES NR.-PLACERING PÅ "RANGLISTEN" I ÅR 2000 Kommune/amt kr. Nr. Kommune/amt kr. Nr. Kommune/amt kr. Nr. Kommune/amt kr. Nr. Hele landet Sorø Bredebro Ebeltoft Hovedstadsregionen Stenlille Broager Galten København Svinninge Christiansfeld Gjern Frederiksberg Tornved Gram Grenaa Københavns Amt Trundholm Gråsten Hadsten Albertslund Tølløse Haderslev Hammel Ballerup Storstrøms Amt Højer Hinnerup Brøndby Fakse Lundtoft Hørning Dragør Fladså Løgumkloster Langå Gentofte Holeby Nordborg Mariager Gladsaxe Holmegaard Nørre-Rangstrup Midt-Djurs Glostrup Højreby Rødding Nørhald Herlev Langebæk Rødekro Nørre-Djurs Hvidovre Maribo Skærbæk Odder Høje-Taastrup Møn Sundeved Purhus Ishøj Nakskov Sydals Randers Ledøje-Smørum NykøbingFalster Sønderborg Rosenholm Lyngby-Taarbæk Nysted Tinglev Rougsø Rødovre Næstved Tønder Ry Søllerød Nørre-Alslev Vojens Rønde Tårnby Præstø Aabenraa Samsø Vallensbæk Ravnsborg Ribe Amt Silkeborg Værløse Rudbjerg Billund Skanderborg Frederiksborg Amt Rødby Blaabjerg Sønderhald Allerød Rønnede Blåvandshuk Them Birkerød Sakskøbing Bramming Århus Farum Stevns Brørup Viborg Amt Fredensborg-Humlebæk Stubbekøbing Esbjerg Bjerringbro Frederikssund Suså Fanø Fjends Frederiksværk Sydfalster Grindsted Hanstholm Græsted-Gilleleje Vordingborg Helle Hvorslev Helsinge Bornholms Amt Holsted Karup Helsingør Allinge-Gudhjem Ribe Kjellerup Hillerød Hasle Varde Morsø Hundested Nexø Vejen Møldrup Hørsholm Rønne Ølgod Sallingsund Jægerspris Aakirkeby Vejle Amt Skive Karlebo Fyns Amt Brædstrup Spøttrup Skibby Assens Børkop Sundsøre Skævinge Bogense Egtved Sydthy Slangerup Broby Fredericia Thisted Stenløse Egebjerg Gedved Tjele Ølstykke Ejby Give Viborg Roskilde Amt Faaborg Hedensted Aalestrup Bramsnæs Glamsbjerg Horsens Nordjyllands Amt Greve Gudme Jelling Arden Gundsø Haarby Juelsminde Brovst Hvalsø Kerteminde Kolding Brønderslev Køge Langeskov Lunderskov Dronninglund Lejre Marstal Nørre-Snede Farsø Ramsø Middelfart Tørring-Uldum Fjerritslev Roskilde Munkebo Vamdrup Frederikshavn Skovbo Nyborg Vejle Hadsund Solrød NørreAaby Ringkøbing Amt Hals Vallø Odense Aulum-Haderup Hirtshals Vestsjællands Amt Otterup Brande Hjørring Bjergsted Ringe Egvad Hobro Dianalund Rudkøbing Herning Læsø Dragsholm Ryslinge Holmsland Løgstør Fuglebjerg Svendborg Holstebro Løkken-Vrå Gørlev Sydlangeland Ikast Nibe Hashøj Søndersø Lemvig Nørager Haslev Tommerup Ringkøbing Pandrup Holbæk Tranekær Skjern Sejlflod Hvidebæk Ullerslev Struer Sindal Høng Vissenbjerg Thyborøn-Harboøre Skagen Jernløse Ærøskøbing Thyholm Skørping Kalundborg Ørbæk Trehøje Støvring Korsør Årslev Ulfborg-Vemb Sæby Nykøbing-Rørvig Aarup Videbæk Aabybro Ringsted Sønderjyllands Amt Vinderup Aalborg Skælskør Augustenborg Aaskov Aars Slagelse Bov Århus Amt
15 15 BILAG 2. UDDYBNING AF FODNOTE NR. 3 (SIDE 8) I NOTATET Når en lavindkomstkommune har været divergensskabende skyldes det som regel, at den har haft en indkomstvækst under landsgennemsnittet. Det er dog ikke altid tilfældet. Der er en række lavindkomstkommuner, som i 1997 lå tæt på landsgennemsnitsindkomsten og som havde en så høj indkomstvækst at kommunen gik fra at være lavindkomstkommune i 1997 til højindkomstkommune i 2000 samtidig med at den fik en større absolut værdi af den procentuelle afstand fra landsgennemsnitsindkomsten i år 2000 end den havde i 1997 og på den måde trak i retning af større divergens. Tilsvarende gør sig gældende for en række højindkomstkommuner, som i 1997 lå tæt på landsgennemsnitsindkomsten og som havde en så lav indkomstvækst at kommunen gik fra at være højindkomstkommune i 1997 til lavindkomstkommune i 2000 samtidig med at den fik en større absolut værdi af den procentuelle afstand fra landsgennemsnitsindkomsten i år 2000 end den havde i 1997 og derfor ligeledes trak i retning af større divergens. Disse kommuner udgør et mindretal af de divergensskabende lavindkomstkommuner og de bidrager kun i meget beskedent omfang til de højere indkomstforskelle fra 1997 til Af formidlingsmæssige hensyn refereres der i teksten derfor alene til hovedforklaringen på de målte større regionale indkomstforskelle fra 1997 til 2000, nemlig alle de lavindkomstkommuner, der havde undergennemsnitlig indkomstvækst og alle de højindkomstkommuner, der havde overgennemsnitlig vækst.
16 16 BILAG 3. SAMTLIGE KOMMUNER SORTERET EFTER ARBEJDS- INDKOMSTENS STØRRELSE I 1997, HERTIL KOMMUNENS VÆKST- PLACERING SAMT GENNEMSNITLIG ÅRLIG REAL- VÆKST I PROCENT FOR PERIODEN Kommune Vækstplacering Pct. Kommune Vækstplacering Pct. Kommune Vækstplacering Pct. Kommune Vækstplacering Pct. 1 Hørsholm Sundeved Egvad Sæby Søllerød Kolding Svinninge Munkebo Gentofte Herning Stenlille Slagelse Værløse Gedved Nibe Vordingborg Allerød Lunderskov Skive København Ledøje-Smørum Årslev Næstved Nørre-snede Birkerød Sorø Århus Ejby Lejre Juelsminde Hundested Tornved Vallensbæk Rønde Aulum-Haderup Løgumkloster Stenløse Gladsaxe Broager Bredebro Dragør Trehøje Esbjerg Tinglev Solrød Holstebro Haarby Skærbæk Gundsø Odder Videbæk Langebæk Ølstykke Viborg Nørhald Odense Farum Hvorslev Brørup Sundsøre Greve Helle Ribe Ryslinge Ramsø Suså Blaabjerg Fuglebjerg Fredensborg-Humlebæk Augustenborg Ringe Assens Hvalsø Aaskov Aabenraa Fjerritslev Skovbo Kerteminde Sydfalster Morsø Lyngby-Taarbæk Blåvandshuk Vojens Korsør Slangerup Søndersø Horsens Gørlev Hillerød Tørring-Uldum Hvidebæk Gram Bramsnæs Vamdrup Rødekro Nyborg Hinnerup Varde Vinderup Brøndby Holmsland Holbæk Aarup Sindal Karlebo Fladså Thisted Løgstør Helsinge Hele landet Nordborg Bjergsted Vallø Them Skagen Brovst Skævinge Struer NørreAaby Brønderslev Billund Jelling Kjellerup Sydthy Frederiksberg Fanø Brande Løkken-Vrå Hørning Sønderhald Grenaa Svendborg Roskilde Kalundborg Dronninglund Egebjerg Frederikssund Hashøj Midt-Djurs Faaborg Galten Ølgod Sejlflod Trundholm Høje-Taastrup Langå Karup Aalestrup Hedensted Skørping Sallingsund Bogense Thyborøn-Harboøre Purhus Ørbæk Dianalund Skanderborg Albertslund Hirtshals NykøbingFalster Rønnede Stevns Glamsbjerg Rønne Hadsten Hals Skælskør Rougsø Ballerup Gjern Sønderborg Nørre-djurs Ry Hanstholm Aalborg Gudme Køge Rødovre Farsø Nørre-Alslev Græsted-Gilleleje Rødding Bov Maribo Tårnby Vejen Ulfborg-Vemb Nykøbing-Rørvig Støvring Tommerup Høng Stubbekøbing Sydals Grindsted Gråsten Rudbjerg Silkeborg Ishøj Dragsholm Holeby Skibby Bramming Fjends Sakskøbing Jægerspris Herlev Haderslev Møn Tølløse Tønder Nørre-Rangstrup Hasle Bjerringbro Skjern Lundtoft Højreby Glostrup Brædstrup Møldrup Rødby Jernløse Frederiksværk Hjørring Samsø Middelfart Ebeltoft Hadsund Læsø Egtved Lemvig Hobro Ærøskøbing Vejle Christiansfeld Otterup Aakirkeby Holmegaard Broby Thyholm Nysted Hammel Ikast Mariager Højer Langeskov Fakse Pandrup Marstal Aabybro Give Frederikshavn Rudkøbing Ringsted Aars Arden Nexø Haslev Tjele Holsted Tranekær Ringkøbing Ullerslev Præstø Allinge-Gudhjem Børkop Hvidovre Spøttrup Sydlangeland Helsingør Vissenbjerg Nørager Ravnsborg Rosenholm Fredericia Randers Nakskov
17 17 BILAG 4. DIVERGENS- OG KONVERGENSSKABENDE KOMMUNER I PERIODEN RANGORDNET EFTER KONVERGENSBI- DRAG. HERUDOVER ER GENNEMSNITLIG ÅRLIG REALVÆKST OPLYST (LANDSGENNEMSNITLIG ÅRLIG REALVÆKST: 1, 97 PCT.) Kommune Nettobidrag Vækst Kommune Nettobidrag Vækst Kommune Nettobidrag Vækst Kommune Nettobidrag Vækst Divergensskabende - lavindkomst 70 Albertslund Silkeborg Præstø Rødby Munkebo Slangerup NørreAaby Marstal Sydthy Gentofte Sallingsund Frederikshavn Skive Vamdrup Sundsøre Skagen Holsted Augustenborg Gjern Hirtshals Nakskov Haslev Ikast Sydfalster Ørbæk Skibby Løgumkloster Ringe Rudbjerg Suså Højreby Nordborg Purhus Fredensborg-Humlebæ Nørre-snede Tønder Gråsten Tølløse Pandrup Hanstholm Them Helsingør Fuglebjerg Grenaa Lundtoft Skanderborg Ribe Ebeltoft Mariager Sundeved Kalundborg Korsør Broager Hørsholm NykøbingFalster Tranekær Allinge-Gudhjem Skævinge Horsens Sæby Blaabjerg Glostrup Højer Nørhald Gram Ledøje-Smørum Aulum-Haderup Grindsted Kjellerup Birkerød Høng Løgstør Møn Gladsaxe Langebæk Broby Aabenraa Årslev Konvergensskabende - højindkomst 20 Nyborg Fjerritslev Ringsted Thyborøn-Harboøre Esbjerg Gørlev Vallø Holmsland Ølgod Stubbekøbing Lunderskov Ølstykke Egvad Bogense Ry Bjerringbro Sønderborg Sejlflod Trehøje Hadsten Ærøskøbing Haarby Bramsnæs Hørning Hjørring Faaborg Karlebo Billund Vojens Christiansfeld Tårnby Gundsø Dronninglund Glamsbjerg Frederikssund Langeskov Bov Samsø Roskilde Græsted-Gilleleje Aars Hobro Støvring Vallensbæk Rødding Ishøj Helle Farum Tinglev Odense Varde Lejre Læsø Bjergsted Aabybro Stenløse Dragsholm Aarup Odder Gedved Rønne Haderslev Ringkøbing Hvalsø Langå Spøttrup Holmegaard Herning Sydlangeland Næstved Holbæk Hedensted Tjele Sønderhald Søndersø Hammel Rudkøbing Fanø Rønde Holstebro Ullerslev Skørping Hillerød Sydals Vinderup Egebjerg Konvergensskabende - lavindkomst 22 Høje-Taastrup Farsø Vejen København Galten Trundholm Fjends Dianalund Helsinge Randers Brovst Stenlille Allerød Hals Sakskøbing Møldrup Egtved Ryslinge Hashøj Bredebro Værløse Give Nexø Brøndby Vejle Fakse Herlev Skærbæk Middelfart Svendborg Arden Tornved Greve Brande Holeby Hundested Hinnerup Rougsø Fredericia Hvidebæk Jægerspris Maribo Jelling Ejby Rønnede Hadsund Karup Svinninge Ballerup Vissenbjerg Århus Brædstrup Juelsminde Struer Skjern Hasle Ramsø Aalestrup Rødekro Frederiksværk Hvorslev Skælskør Nørre-djurs Nørager Blåvandshuk Brørup Brønderslev Aakirkeby Rosenholm Løkken-Vrå Nørre-Rangstrup Hvidovre Dragør Bramming Nibe Slagelse Kolding Morsø Aalborg Nysted Kerteminde Ulfborg-Vemb Rødovre Stevns Viborg Gudme Divergensskabende - højindkomst 22 Ravnsborg Børkop Midt-Djurs Søllerød Vordingborg Skovbo Thyholm Fladså Tommerup Aaskov Thisted Jernløse Nykøbing-Rørvig Solrød Otterup Frederiksberg Videbæk Tørring-Uldum Lemvig Lyngby-Taarbæk Assens Køge Sindal Sorø Nørre-Alslev
provenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4)
lignings) I ALT 0 3.347.632 597.409.565 0 015 Københavns amtskommune 0 628.796 96.323.051 0 020 Frederiksborg amtskommune 0 407.065 55.630.552 0 025 Roskilde amtskommune 0 242.037 33.265.513 0 030 Vestsjællands
Læs mereHjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3
Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Ikkekommercielle lokalfrekvenser Frekvens Kommune angivet i tilladelsen 87,6 København 89,4 Ringkøbing 89,5 Aarhus 89,7 Præstø 90,4 Holsted
Læs mereKommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.
Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune
Læs mereAntal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København
Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907
Læs mereKommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28
Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Sønderborg 3 Avlum-Haderup 39 Herning 2 Ballerup 5 Gladsaxe
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf
Læs mereBILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer
BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisr 990-992 Opgjort som afvigelse fra landsgennemsnittet i kr. pr. indbygger (2005-niveau). Negativt fortegn angiver en økonomisk ugunstig afvigelse. Note: Summen
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til
Læs mereOversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner
Læs mereBilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999
Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing
Læs mereKommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan
Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-009-00095 Den Spørgsmål 138 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.138
Læs mereNøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)
Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL
Læs mere1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1
Læs mereLokalafdelingers oprettelser
Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger
Læs mereDe 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye
Læs mereFolketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005
Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. juni 2005 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. april
Læs mereOversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf
Læs merePolitistationer i Danmark
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1122 Offentligt Politistatio i Danmark Politikreds 01 Nordjylland 1 17 1 15 02 Østjylland 1 11 1 11 03 Midt- & Vestjyll. 1 20 1 20 04 Sydøstjylland
Læs mereMeddelelser fra CPR-kontoret.
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i
Læs mereHvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,
Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004
Læs mereOversigt over retskredse
Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over
Læs mereBilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)
Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.
Læs mereVejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)
Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og
Læs mereTabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997
Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU
Læs mere!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "
!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02
Læs mereRessourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti
Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti Amter Kommuner København Frederiksberg Fælles kom. Alle områder Formål Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Byudvikling 317
Læs mereEn forhandlet løsning
En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme
Læs mereKODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE
KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region
Læs mereBilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)
Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46
Læs mereTax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne. Samlede ejendoms-
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 157 8GVNULYQLQJVSURPLOOHUIRUHMHQGRPVEHVNDWQLQJHQRJ Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne Samlede ejendoms- Grundskyld
Læs mereÆndring af aftale om justering af tjenestemandslønninger
Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning
Læs mereTillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.
Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer
Læs mere6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE
6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under
Læs mereAftale om strukturreform
Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati
Læs mereNy kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007
Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved
Læs mereVækstbyernes udfordringer
Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg
Læs mereFrederiksberg Frederiksberg Frederiksberg b København Ø
Medlemsnummer Tillæg Indmeldelsesdato Postnummer By 28855 17-06-2014 1250 København K 28688 07-05-2014 1322 København K 28773 03-06-2014 1360 København K 28691 08-05-2014 1402 København K 28865 25-06-2014
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereEn enkel offentlig sektor tæt på borgeren
En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser. Notat. Ny chance til alle. 3. maj 2006
Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser Notat Ny chance til alle Regeringens integrationsplan fra maj 2005 er nu omsat til lov. Folketinget har vedtaget lov nr. 239 af 27. marts 2006 om
Læs mereBiblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek
Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek Als Bibliotek Arden Bibliotek Asnæs Bibliotek Assens
Læs mereRotary Danmarks Sekretariat
Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereLønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn
Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereEjendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut
Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereBorgmesteren. Kære borgmester
Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereKommunestatistik 2004
Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen
Læs mereDanskernes afstand til nærmeste skadestue
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereGeografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat
Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Tabel B1 Førtidspension og København 48.220 6,2 390 15,4 845 3,7 203 7,5 838 33,0 2.263 6,4 170 5,7 243 45,5 2.675 Aarhus 18.900
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereFaktaark til RKI analyse
Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereI 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008
I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereKommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet
en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mere