HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND-

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND-"

Transkript

1 13. december 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: og Peter Spliid Resumé: HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- KOMSTFORSKELLE? Hensigten med denne analyse er at give et konkret og geografisk deltajeret billede af hvilke kommuner, der i de senere år har været med til at øge de regionale indkomstforskelle, og hvilke kommuner der har været med til at reducere de regionale indkomstforskelle. Analysen er sålede en uddybning og konkretisering af notatet "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002). AE er også i gang med at analysere, hvad der er årsagerne til de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri. Vi regner med at udsende et notat herom i januar/februar Først vises det, at de regionale forskelle i arbejdsindkomsten (det der formelt kaldes primærindkomst) er blevet større efter 1997, og at dette er et brud på den hidtidige tendens til indsnævring af de regionale forskelle i arbejdsindkomst. Afhængig af hvilken opgørelsesmetode, man bruger, så er de regionale forskelle i arbejdsindkomst mellem kommuner steget med mellem 3 og 7 pct. fra 1997 til Stigningen i de regionale indkomstforskelle er kommet ad to veje. Først og væsentligst har 130 (ud af 179) lavindkomstkommuner øget deres indkomstmæssige afstand til den landsgennemsnitlige indkomst som følge af lavere indkomstvækst end på landsplan. Det drejer sig om lavindkomstkommuner i Nord- og Sønderjylland, på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm. En dekomponeringsberegning viser, at omkring 3/4 (77 pct.) af det samlede bidrag til de øgede regionale indkomstforskelle kom fra lavindkomstkommuner,der indkomstmæssigt sakkede bagud i perioden. For det andet har 42 (ud af 96) højindkomstkommuner øget deres afstand til den landsgennemsnitlige indkomst som følge af højere indkomstvækst end på landsplan. Det drejer sig om en række kommuner i Nordsjælland (især whiskeybæltet), en række midtsjællandske kommuner samt en række pendlingskommuner sydvest for Århus. Omkring 1/4 (23 pct.) af det samlede bidrag til øgede regionale indkomstforskelle kom fra højindkomstkommuner, som øgede deres indkomstmæssige forspring i perioden. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\regional-mw.doc

2 2 HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- KOMSTFORSKELLE? Formål med analysen Hensigten med denne analyse er at give et konkret og geografisk deltajeret billede af hvilke kommuner, der i de senere år har været med til at øge de regionale indkomstforskelle, og hvilke kommuner der har været med til at reducere de regionale indkomstforskelle. Analysen er således en uddybning og konkretisering af AE-analysen "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002), som viste, at de regionale indkomstforskelle er blevet større efter 1997, og at det er et brud med den hidtidige tendens til ind snævring af de regionale indkomstforskelle. AE er også i gang med at analysere, hvad der er årsagerne til de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri. Vi regner med at udsende et notat herom i januar/februar En sådan kortlægning af årsager kan i sig selv være interessant, men kan også være udgangspunkt for formulering af poli tiske tiltag, der kan påvirke de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri. Kun fokus på regionale forskelle i primær indkomst (=arbejdsindkomst) I denne analyse ser vi alene på de regionale indkomstforskelle i primær ind komst. 1 Primær indkomst kunne oversat til mere dagligdags sprog også kaldes "arbejdsindkomst", som er det ord, vi af formidlingsmæssige hensyn vil anvende i resten af notatet. Primær indkomst er nemlig den indkomst, man får ved at arbejde - uanset om man arbejder som lønmodtager og/eller som selvstændig erhvervsdrivende. Primær indkomst kan således betragtes som den "markedsskabte" (arbejds)indkomst. Når der her fokuseres på de "markedsskabte indkomster" - altså indkomsterne før den politisk bestemte omfordeling via indkomstskatter, overførselsesindkomster, skattefradrag, bloktilskud og mellemkommunal udligning - så er det for at se nærmere på den indkomst, regionerne selv tilvejebringer ud fra egne vilkår og ressourcer (regionens demografiske sammensætning, branchesammensætning, uddannelsesniveau mv.). 1 Primær indkomst defineres af Danmarks Statistik som løn mv. som ansat (= lønindkomst, jubilæumsgratiale og diverse vederlag) samt overskud af selvstændig virksomhed (= nettooverskud af selvstændig virksomhed og indkomst/fradrag for medarbejdende ægtefælle).

3 3 Forenklet sagt er det den markedsskabte regionale indkomstulighed, vi her analyserer. 2 Det kunne også være relevant at se på de regionale "indkomster efter omfordeling ". Det kunne f.eks. være udviklingen i skattepligtige indkom ster ( arbejdsindkomst + skattepligtige indkomstoverførsler - fradrag) eller disponibel indkomst ( arbejdsindkomst + kapitalindkomst + indkomst overførsler - skattebetaling). Det er i dette notat valgt at fokusere på de markedsskabte regionale uligheder. 1. Regionale forskelle i arbejdsindkomst og udviklingen heri I dette afsnit vil vi gennemføre den samme form for analyse af de regionale forskelle i arbejdsindkomst, som vi gjorde for skattepligtige indkomster i analysen "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002). Afsnit 1 er således fundamentet for afsnit 2, hvor der ses på hvilke kommuner, der bidraget til at øge henholdsvis mindske de regionale indkomstforskelle. Tabel 1 giver et indtryk af de regionale indkomstforskelle i kroner og i forhold til landsgennemsnittet. 2 Det skal bemærkes, at de omfordelende tiltag, f. eks. overførselsindkomsterne og indkomstskatterne i et vist omfang påvirker arbejdsudbuddet og dermed løndannelsen. Derfor er det lidt af en tilsnigelse at betragte arbejdsindkomst som markedsskabt indkomst før omfordeling.

4 4 Tabel 1. Gennemsnitlig arbejdsindkomst i top 10 og bund 10 kommuner i forhold til landsgennemsnitlig arbejdsindkomst, år 2000 Nr. Kommune Arbejdsindkomst i kr. per indbygger Kommunens arbejdsindkomst per indbygger i forhold til landsgennemsnit (landsgns. = indeks 100 ) 1. Hørsholm Søllerød Gentofte Ledøje-Smørum Værløse Allerød Birkerød Lejre Vallensbæk Dragør Landsgennemsnit Læsø Ærøskøbing Rudkøbing Allinge-Gudhjem Rødby Sydlangeland Ravnsborg Tranekær Marstal Nakskov Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Det ses, at Hørsholm er den kommune med højest gennemsnitlig arbejdsindkomst per indbygger, nemlig kr. i år Det er 64 pct. over landsgennemsnittet. I den anden ende har Nakskov kun kr. per indbygger. Hørsholm har således en indkomst, der er knap 2½ gange så høj som Nakskov. Til orientering for den nysgerrige læser er i bilag 1 vist den gennemsnitlige arbejdsindkomst per indbygger for samtlige 275 kommuner og 16 amter og amtskommuner. For at give et hurtigt samlet geografisk overblik over de regionale forskelle i arbejdsindkomst er på landkortet i figur 1 vist hvilke kommuner, der i år 1997 var højindkomstkommuner (dvs. kommuner med arbejdsindkomst over landsgennemsnittet), og hvilke der var lavindkomstkommuner (indkomst under gennemsnittet). Året 1997 er valgt, da dette bruges som udgangspunkt i den videre analyse i afsnit 2, hvor vi ser på, hvordan ind-

5 5 komstudviklingen for lav- og højindkomstkommunerne i 1997 har øget de regionale indkomstforskelle fra 1997 til Figur 1. Kommuner med arbejdsindkomster over og under landsgennemsnit, år 1997 Gennemsnitlig arbejdsindkomst per indbygger Lavindkomstkommuner (179) Højindkomstkommuner (96) Kilde: AE pba. af tal fra Danmarks Statistik. Anm.: Højindkomstkomstkommuner er her defineret som kommuner med en arbejsindkomst per indbygger, som er højere end den landsgennemsnitlige arbejdsindkomst per indbygger. Lavindkomstkommuner har indkomst under landsgennemsnittet. Ud af landets 275 kommuner var 96 højindkomstkommuner i Figur 1 viser en tydelig tendens til, at højindkomstkommunerne er placeret i nærheden af økonomiske og beskæftigelsesmæssige kraftcentre, men ikke i selve centeret. Dette er meget tydeligt for Danmarks fire største byer: København, Århus, Odense og Ålborg. Her arbejder mange i centret, men bor i det omkringliggende pendlingsopland. Langt hovedparten af kommunerne i Hovedstadsregionen er højindkomst kommuner. Hovedstadsregionen defineres som regel som det meget store pendlingsopland, der ligger med København som center, men strækker sig ud over store dele af Nordsjælland, Vestsjælland og Sydsjælland. Følgende kommuner i Hovedstadsregionen er ikke højindkomstkommuner: Albertslund, Rødovre, Ishøj, Herlev, Hvidovre, og ikke mindst Københavns kommune som havde en gennemsnitsindkomst fra 1¼ pct.(albertslund) til 10 pct. (København) under landsgennemsnittet.

6 6 En anden stor klump af højindkomstkommuner er pendlingskommunerne omkring Århus, samt lidt nord herfor (Hvorslev og Bjerringbro, hvor Grundfos ligger) samt i forlængelse heraf Viborg.. Den tredje større samling af højindkomstkommuner ligger omkring Trekantsområdet (Vejle-Kolding- Fredericia), men hvor Fredericia ikke er højindkomstkommune. Hertil kom mer kommunerne, der strækker sig fra Ringkøbing (hvor bl.a. Vestas ligger) og ind til og med Herning og Brande. Desuden er der omegnskommunerne Aabybro og Støvring med Aalborg som center samt Sydals og Sundeved i Sønderjylland, hvor Danfoss i Nordborg på Als udgør et kraftcenter. På Fyn er Årslev lige syd for Odense samt Søndersø og Kerteminde nord for Odense højindkomstkommuner. De øvrige 179 kommuner er lavindkomstkommuner og ligger koncentreret på Lolland, Falster, Bornholm, Sydfyn, Sønderjylland og Nordjylland. I figur 2 er vist udviklingen i fem summariske mål for udviklingen i den regionale ulighed i arbejdsindkomst. Hvert af målene sammenfatter de regionale indkomstforskelle i en værdi for hvert år, jf. "Regionale indkomstforskelle i Danmark" (november 2002). Det er valgt at indeksere værdierne for de fem summariske mål, så man kan sammenligne udviklingen i målene over tid. Året 1991 er valgt som sammenligningsår (indeks 100), da det er det første år, hvor vi har tal for arbejdsindkomst. Figur 2. Fem summariske spredningsmåls udvikling, , indekseret Høj / lav Udjævning Pct. afv. Var_koef Std_log Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Figur 2 viser, at tre af de fem mål nåede deres minimum i 1997 og herefter er steget til et ulighedsniveau svarende til de regionale indkomstforskelle i

7 Det drejer sig om målene gennemsnitlig pct.-vis afvigelse fra landsgennemsnitsindkomsten, variationskoefficienten og standardafvigelsen på logaritmen til indkomsten. Udjævninsprocenten viser næsten samme billede, dog med minimum i Til forskel fra de øvrige mål viser høj/lav målet (indkomsten i den allerrigeste kommune i forhold til den allerfattigste kommune), at der er blevet større indkomstforskelle igennem perioden. Dette mål er dog noget "enøjet", idet målet fuldstændig ser bort fra, om indkomstforskellene mellem de 273 øvrige kommuner er blevet indsnævret eller udvidet. Det kan derfor være problematisk at tillægge høj/lav målet for stor vægt. Af tabel 2 ses, at afhængig af hvilket indkomstspredningsmål, man bruger, så er de regionale forskelle i arbejdsindkomst mellem kommuner steget med mellem 3 og 7 pct. fra 1997 til Tabel 2. Stigningen i de regionale indkomstforskelle fra 1997 til 2000, målt ved ændringen i fem forskellige spredningsmål Niveau 1997 Niveau 2000 Absolut ændring Relativ ændring Høj / lav 2,34 2,42 0,08 3,3 % Maksimal udjævnings-pct. 5,12 5,26 0,14 2,8 % Gns. pct-vis afvigelse fra gns. 10,46 11,21 0,75 7,2 % Variations koefficient (pct.) 14,61 15,20 0,59 4,0 % Standardafvigelsen på logaritmen (pct.) 13,93 14,72 0,78 5,6 % Kilde: AE pba. af tal fra Danmarks Statistik. 2. Hvilke kommuner har øget hhv. mindsket de regionale indkomstforskelle? I dette afsnit udpeger vi blandt andet de kommuner, som har været årsag til de stigende indkomstforskelle fra 1997 til Vi undersøger også i hvilken udstrækning, den øgede regionale indkomstulighed skyldes, at lavindkomstkommunerne indkomstmæssigt er sakket bagud og i hvilken udstrækning det skyldes, at højindkomstkommunerne har øget deres indkomstmæssige forspring. Kommuner som har øget de regionale indkomstforskelle I figur 3 er vist de i alt 172 kommuner, som har haft en indkomstudvikling, der har været med til at øge de regionale indkomstforskelle i perioden Det drejer sig om dels om de 130 lavindkomstkommuner i 1997, som har bidraget til større regionale forskelle (divergens). Det skyldes, at de har

8 8 haft en indkomstvækst under landsgennemsnittet fra 1997 til Disse gråt markerede kommuner er således sakket (endnu mere) bagud i forhold til de øvrige kommuner. Det ses, at størstedelen af lavindkomstkommunerne i Jylland og på Fyn, Lolland, Falster (og Bornholm) har haft en relativt lav indkomstvækst fra 1997 til 2000, hvilket har været med til at øge de regionale indkomstforskelle. Figur 3 viser også de 42 højindkomstkommuner, som har haft en vækst over landsgennemsnittet. Disse sort markerede kommuner har øget deres indkomstmæssige førerposition i forhold til de øvrige kommuner og har således også bidraget til at øge de regionale indkomstforskelle fra 1997 til Det drejer sig om især om de nordsjællandske kommuner (whiskybæltet), en lang række midtsjællandske kommuner, pendlingskommunerne sydvest for Århus, Åbybro og Støvring ved Ålborg, Årslev og Søndersø ved Odense samt Ringkøbing. Figur 3 kunne tyde på, at pendlingsoplandene til de større byer er blevet udviddet og at flere personer med relativt høje indkomster har bosat sig i pendlingskommuner relativt langt væk fra København. En af forklaringerne på den overgennemsnitlige vækst i f.eks. de midtsjællandske kommuners indkomst kunne være, at stigningerne i huspriserne har gjort det uforholds mæssigt dyrt at bo tæt på København, og at flere personer derfor har valgt at bosætte sig i områder, der tidligere ikke blev anset for så attrative, som de gør nu. 3 Det er faktisk ikke helt korrekt, men langt den mest typiske situation og den væsentligste forklaring på divergens. Eksempelvis kan der være lavindkomstkommuner (tæt på landsgennemsnitsindkomsten), som har haft en så høj indkomstvækst, at de er blevet højindkomstkommuner med større afstand til gennemsnittet og dermed skabt større indkomstforskelle, jf. bilag 2 for en uddybning.

9 9 Figur 3. Kommuner, som har bidraget til at øge de regionale indkomst forskelle fra Divergensskabende kommuner Lavindkomstkommuner (130) Højindkomstkommuner (42) Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 4, er det ikke alle kommuner, som har bidraget til at øge de regionale indkomstforskellene. Faktisk har indkomstudviklingen fra 1997 til 2000 i mere end 1/3 af landets kommuner bidraget til at reducere de regionale indkomstforskelle. Det drejer sig om de i alt 103 kommuner, som er vist i figur 4.

10 10 Figur 4. Kommuner, som har bidraget til at mindske de regionale indkomstforskelle fra Konvergensskabende kommuner Lavindkomstkommuner (49) Højindkomstkommuner (54) Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. I figur 4 ses de 54 (sort markerede) højindkomstkommuner i 1997, som har haft en indkomstvækst fra 1997 til 2000 under landsgennemsnittet og som således har mindsket de regionale indkomstforskellene. På Sjælland drejer det sig om bæltet af pendlingsprægede hovedstadsregionskommuner gående fra Allerød i Nordsjælland til Rønnede i Sydsjælland, samt Græsted- Gilleleje og Jægerspris i Nordsjælland og Dragør på Amager. I Jylland er det højindkomstkommunerne i Trekantsområdet og en række af pendlingskommunerne nær Århus. Hertil kommer Herning, Holstebro og Trehøje i Midtjylland, samt kommunerne fra Danmarks vestligst beliggende kommune Blåvandshuk over Varde til Helle, som ligger noget længere inde i landet. På Als er det Augustenborg og Sydals. På Fyn er det Kerteminde. Endelig er der de gråt markerede lavindkomstkommuner i figur 4, som bidraget til indsnævring i de regionale indkomstforskelle ved at have relativt høj indkomstvækst. Her er der tale om geografisk set ret spredte kommuner i Jylland samt på Lolland, Falster, Bornholm og Sjælland. Hertil kommer et par østfynske kommuner samt Københavns kommune, som har oplevet en rekordstor real indkomstvækst på 3,9 pct. per år fra 1997 til 2000, som er næsten det dobbelte af den landsgennemsnitlige realvækst på ca. 2 pct. per år, jf. bilag 4.

11 11 Dekomponering af kommunernes bidrag til konvergens og divergens Vi har foretaget en dekomponering af kommunernes bidrag til udviklingen i de regionale indkomstforskelle ud fra et af de fem sammenfattende mål for regional indkomstulighed. Det valgte mål er "gennemsnitlig procentvis afvigelse fra landsgennemsnitlig indkomst". Dette mål er valgt, fordi målet er intuitivt nemt at forstå og er beregnings mæssigt forholdsvis let at dekomponere. Derudover har målet for det her valgte datamateriale vist sig at give næsten de samme resultater som to af de andre mål (nemlig variationskoefficienten og stadardafvigelsen på logaritmen) med hensyn til udviklingen i regional ulighed, jf. figur 2. Man børl dog være opmærksom på, at resultatet af en dekomponering i en vis udstrækning kan afhænge af det valgte mål. Fra tabel 2 så vi, at den gennemsnitlige procentvise afvigelse fra den lands gennemsnitlige indkomst steg med 0,75 pct.-point fra 1997 til 2000, hvilket er udtryk for regional indkomstdivergens, svarende til en vækst i uligheds målet på 7,2 pct. Som det er fremgået af gennemgangen af landkortene i figur 3 og 4, har der været i alt 172 lav- og højindkomstkommuner (2/3 af alle kommuner), hvis indkomstudvikling har trukket i retning af større regionale indkomst forskelle. I figur 5 er vist hvor meget, disse 172 divergensskabende kommuner isoleret set har øget de regionale indkomstforskelle målt ved "gennemsnitlig procentvis afvigelse fra landsgennemsnitlig indkomst". Det ses, at disse kommuner har bidraget med +1,32 pct.-point. I modsat retning trækker imidlertid de 103 indkomstkonvergerende kommuner, som isoleret set bidraget med -0,57 pct.-point. Samlet set giver det netto en indkomst divergens på de førnævnte +0,75 pct.-point.

12 12 Figur 5. Bidrag til regional indkomstdivergens fra Pct.-point ændring i gns. pct. afv. fra gns. indkomst Konvergens Divergens Nettokonvergens Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Dekomponeringsresultatet vist i figur 5 er lavet ved at beregne, hvad hver enkelt kommune har bidraget med til konvergens eller divergens. Et uddrag af den bagvedliggende dekomponeringsberegning er vist i tabel 3. Det førnævnte tal for samlet (brutto)divergens på +1,32 genfindes nederst i tabellens venstre kolonne, hvor alle bidragene fra de divergensskabende lavog højindkomstkommunerne er summeret. Tilsvarende fås tallet -0,57 for (brutto)konvergensen på -0,57 i perioden ved at summere alle bidragene fra de konvergensskabende kommuner.

13 13 Tabel 3. Uddrag af dekomponering af konvergens/divergens fra 1997 til 2000 DIVERGERENDE KOMMUNER KONVERGERENDE KOMMUNER Lavindkomstkommuner, lav vækst Lavindkomstkommuner, høj vækst Rødby København Marstal Dianalund Frederikshavn Stenlille Skagen Møldrup Hirtshals Bredebro Sum i alt Sum i alt Højindkomstkommuner, høj vækst Højindkomstkommuner, lav vækst Søllerød Thyborøn-Harboøre Fladså Holmsland Jernløse Ølstykke Frederiksberg Bjerringbro Lyngby-Taarbæk Hadsten Sum i alt Sum i alt Samlet divergens Samlet konvergens NETTOKONVERGENS ( ) = Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik. Anm.: Der er af pladsmæssige årsager kun vist konvergens- og divergensbidragende for nogle få kommuner, nemlig de fem kommuner, der har størst bidrag i hver af de fire kategorier eller kasser i tabel 3. I bilag 4 er bidraget for hver af samtlige 275 kommuner vist. Af tabel 3 ses eksempelvis, at Søllerød er den højindkomstkommune, og Rødby den lavindkomstkommune, hvor den stedfundne indkomstudvikling har bidraget mest til større indkomstforskelle fra 1997 til Ud fra tabel 3 kan endvidere som procentandel beregnes i hvor høj grad, høj- og lavindkomstkommunerne har bidraget til den stedfundne kon vergens. Resultatet af en sådan beregning er gengivet i tabel 4. Tabel 4. Lav- og højindkomstkommunerne andel af regional indkomstkonvergens henholdsvis -divergens fra 1997 til 2000 Andel af konvergens Andel af divergens Lavindkomstkommuner 42% Lavindkomstkommuner 77% Højindkomstkommuner 58% Højindkomstkommuner 23% I alt 100% I alt 100% Tabel 4 viser, at det i høj grad er dårlig indkomstudvikling i lavindkomstkommunerne, der er skyld de øgede regionale indkomstforskelle fra 1997 til Således kom omkring 3/4 (77 pct.) af det samlede bidrag til øgede regionale indkomstforskelle (divergens), fra de 130 lavindkomst kommuner, der indkomstmæssigt sakkede bagud i perioden. Den resterende 1/4 (23 pct.) kom fra de 42 højindkomstkommuner, der øgede deres indkomstmæssige forspring i perioden.

14 14 BILAG 1. SAMTLIGE AMTER OG KOMMUNERS GENNEMSNITLIGE ARBEJDSINDKOMST PER INDBYGGER OG DERES NR.-PLACERING PÅ "RANGLISTEN" I ÅR 2000 Kommune/amt kr. Nr. Kommune/amt kr. Nr. Kommune/amt kr. Nr. Kommune/amt kr. Nr. Hele landet Sorø Bredebro Ebeltoft Hovedstadsregionen Stenlille Broager Galten København Svinninge Christiansfeld Gjern Frederiksberg Tornved Gram Grenaa Københavns Amt Trundholm Gråsten Hadsten Albertslund Tølløse Haderslev Hammel Ballerup Storstrøms Amt Højer Hinnerup Brøndby Fakse Lundtoft Hørning Dragør Fladså Løgumkloster Langå Gentofte Holeby Nordborg Mariager Gladsaxe Holmegaard Nørre-Rangstrup Midt-Djurs Glostrup Højreby Rødding Nørhald Herlev Langebæk Rødekro Nørre-Djurs Hvidovre Maribo Skærbæk Odder Høje-Taastrup Møn Sundeved Purhus Ishøj Nakskov Sydals Randers Ledøje-Smørum NykøbingFalster Sønderborg Rosenholm Lyngby-Taarbæk Nysted Tinglev Rougsø Rødovre Næstved Tønder Ry Søllerød Nørre-Alslev Vojens Rønde Tårnby Præstø Aabenraa Samsø Vallensbæk Ravnsborg Ribe Amt Silkeborg Værløse Rudbjerg Billund Skanderborg Frederiksborg Amt Rødby Blaabjerg Sønderhald Allerød Rønnede Blåvandshuk Them Birkerød Sakskøbing Bramming Århus Farum Stevns Brørup Viborg Amt Fredensborg-Humlebæk Stubbekøbing Esbjerg Bjerringbro Frederikssund Suså Fanø Fjends Frederiksværk Sydfalster Grindsted Hanstholm Græsted-Gilleleje Vordingborg Helle Hvorslev Helsinge Bornholms Amt Holsted Karup Helsingør Allinge-Gudhjem Ribe Kjellerup Hillerød Hasle Varde Morsø Hundested Nexø Vejen Møldrup Hørsholm Rønne Ølgod Sallingsund Jægerspris Aakirkeby Vejle Amt Skive Karlebo Fyns Amt Brædstrup Spøttrup Skibby Assens Børkop Sundsøre Skævinge Bogense Egtved Sydthy Slangerup Broby Fredericia Thisted Stenløse Egebjerg Gedved Tjele Ølstykke Ejby Give Viborg Roskilde Amt Faaborg Hedensted Aalestrup Bramsnæs Glamsbjerg Horsens Nordjyllands Amt Greve Gudme Jelling Arden Gundsø Haarby Juelsminde Brovst Hvalsø Kerteminde Kolding Brønderslev Køge Langeskov Lunderskov Dronninglund Lejre Marstal Nørre-Snede Farsø Ramsø Middelfart Tørring-Uldum Fjerritslev Roskilde Munkebo Vamdrup Frederikshavn Skovbo Nyborg Vejle Hadsund Solrød NørreAaby Ringkøbing Amt Hals Vallø Odense Aulum-Haderup Hirtshals Vestsjællands Amt Otterup Brande Hjørring Bjergsted Ringe Egvad Hobro Dianalund Rudkøbing Herning Læsø Dragsholm Ryslinge Holmsland Løgstør Fuglebjerg Svendborg Holstebro Løkken-Vrå Gørlev Sydlangeland Ikast Nibe Hashøj Søndersø Lemvig Nørager Haslev Tommerup Ringkøbing Pandrup Holbæk Tranekær Skjern Sejlflod Hvidebæk Ullerslev Struer Sindal Høng Vissenbjerg Thyborøn-Harboøre Skagen Jernløse Ærøskøbing Thyholm Skørping Kalundborg Ørbæk Trehøje Støvring Korsør Årslev Ulfborg-Vemb Sæby Nykøbing-Rørvig Aarup Videbæk Aabybro Ringsted Sønderjyllands Amt Vinderup Aalborg Skælskør Augustenborg Aaskov Aars Slagelse Bov Århus Amt

15 15 BILAG 2. UDDYBNING AF FODNOTE NR. 3 (SIDE 8) I NOTATET Når en lavindkomstkommune har været divergensskabende skyldes det som regel, at den har haft en indkomstvækst under landsgennemsnittet. Det er dog ikke altid tilfældet. Der er en række lavindkomstkommuner, som i 1997 lå tæt på landsgennemsnitsindkomsten og som havde en så høj indkomstvækst at kommunen gik fra at være lavindkomstkommune i 1997 til højindkomstkommune i 2000 samtidig med at den fik en større absolut værdi af den procentuelle afstand fra landsgennemsnitsindkomsten i år 2000 end den havde i 1997 og på den måde trak i retning af større divergens. Tilsvarende gør sig gældende for en række højindkomstkommuner, som i 1997 lå tæt på landsgennemsnitsindkomsten og som havde en så lav indkomstvækst at kommunen gik fra at være højindkomstkommune i 1997 til lavindkomstkommune i 2000 samtidig med at den fik en større absolut værdi af den procentuelle afstand fra landsgennemsnitsindkomsten i år 2000 end den havde i 1997 og derfor ligeledes trak i retning af større divergens. Disse kommuner udgør et mindretal af de divergensskabende lavindkomstkommuner og de bidrager kun i meget beskedent omfang til de højere indkomstforskelle fra 1997 til Af formidlingsmæssige hensyn refereres der i teksten derfor alene til hovedforklaringen på de målte større regionale indkomstforskelle fra 1997 til 2000, nemlig alle de lavindkomstkommuner, der havde undergennemsnitlig indkomstvækst og alle de højindkomstkommuner, der havde overgennemsnitlig vækst.

16 16 BILAG 3. SAMTLIGE KOMMUNER SORTERET EFTER ARBEJDS- INDKOMSTENS STØRRELSE I 1997, HERTIL KOMMUNENS VÆKST- PLACERING SAMT GENNEMSNITLIG ÅRLIG REAL- VÆKST I PROCENT FOR PERIODEN Kommune Vækstplacering Pct. Kommune Vækstplacering Pct. Kommune Vækstplacering Pct. Kommune Vækstplacering Pct. 1 Hørsholm Sundeved Egvad Sæby Søllerød Kolding Svinninge Munkebo Gentofte Herning Stenlille Slagelse Værløse Gedved Nibe Vordingborg Allerød Lunderskov Skive København Ledøje-Smørum Årslev Næstved Nørre-snede Birkerød Sorø Århus Ejby Lejre Juelsminde Hundested Tornved Vallensbæk Rønde Aulum-Haderup Løgumkloster Stenløse Gladsaxe Broager Bredebro Dragør Trehøje Esbjerg Tinglev Solrød Holstebro Haarby Skærbæk Gundsø Odder Videbæk Langebæk Ølstykke Viborg Nørhald Odense Farum Hvorslev Brørup Sundsøre Greve Helle Ribe Ryslinge Ramsø Suså Blaabjerg Fuglebjerg Fredensborg-Humlebæk Augustenborg Ringe Assens Hvalsø Aaskov Aabenraa Fjerritslev Skovbo Kerteminde Sydfalster Morsø Lyngby-Taarbæk Blåvandshuk Vojens Korsør Slangerup Søndersø Horsens Gørlev Hillerød Tørring-Uldum Hvidebæk Gram Bramsnæs Vamdrup Rødekro Nyborg Hinnerup Varde Vinderup Brøndby Holmsland Holbæk Aarup Sindal Karlebo Fladså Thisted Løgstør Helsinge Hele landet Nordborg Bjergsted Vallø Them Skagen Brovst Skævinge Struer NørreAaby Brønderslev Billund Jelling Kjellerup Sydthy Frederiksberg Fanø Brande Løkken-Vrå Hørning Sønderhald Grenaa Svendborg Roskilde Kalundborg Dronninglund Egebjerg Frederikssund Hashøj Midt-Djurs Faaborg Galten Ølgod Sejlflod Trundholm Høje-Taastrup Langå Karup Aalestrup Hedensted Skørping Sallingsund Bogense Thyborøn-Harboøre Purhus Ørbæk Dianalund Skanderborg Albertslund Hirtshals NykøbingFalster Rønnede Stevns Glamsbjerg Rønne Hadsten Hals Skælskør Rougsø Ballerup Gjern Sønderborg Nørre-djurs Ry Hanstholm Aalborg Gudme Køge Rødovre Farsø Nørre-Alslev Græsted-Gilleleje Rødding Bov Maribo Tårnby Vejen Ulfborg-Vemb Nykøbing-Rørvig Støvring Tommerup Høng Stubbekøbing Sydals Grindsted Gråsten Rudbjerg Silkeborg Ishøj Dragsholm Holeby Skibby Bramming Fjends Sakskøbing Jægerspris Herlev Haderslev Møn Tølløse Tønder Nørre-Rangstrup Hasle Bjerringbro Skjern Lundtoft Højreby Glostrup Brædstrup Møldrup Rødby Jernløse Frederiksværk Hjørring Samsø Middelfart Ebeltoft Hadsund Læsø Egtved Lemvig Hobro Ærøskøbing Vejle Christiansfeld Otterup Aakirkeby Holmegaard Broby Thyholm Nysted Hammel Ikast Mariager Højer Langeskov Fakse Pandrup Marstal Aabybro Give Frederikshavn Rudkøbing Ringsted Aars Arden Nexø Haslev Tjele Holsted Tranekær Ringkøbing Ullerslev Præstø Allinge-Gudhjem Børkop Hvidovre Spøttrup Sydlangeland Helsingør Vissenbjerg Nørager Ravnsborg Rosenholm Fredericia Randers Nakskov

17 17 BILAG 4. DIVERGENS- OG KONVERGENSSKABENDE KOMMUNER I PERIODEN RANGORDNET EFTER KONVERGENSBI- DRAG. HERUDOVER ER GENNEMSNITLIG ÅRLIG REALVÆKST OPLYST (LANDSGENNEMSNITLIG ÅRLIG REALVÆKST: 1, 97 PCT.) Kommune Nettobidrag Vækst Kommune Nettobidrag Vækst Kommune Nettobidrag Vækst Kommune Nettobidrag Vækst Divergensskabende - lavindkomst 70 Albertslund Silkeborg Præstø Rødby Munkebo Slangerup NørreAaby Marstal Sydthy Gentofte Sallingsund Frederikshavn Skive Vamdrup Sundsøre Skagen Holsted Augustenborg Gjern Hirtshals Nakskov Haslev Ikast Sydfalster Ørbæk Skibby Løgumkloster Ringe Rudbjerg Suså Højreby Nordborg Purhus Fredensborg-Humlebæ Nørre-snede Tønder Gråsten Tølløse Pandrup Hanstholm Them Helsingør Fuglebjerg Grenaa Lundtoft Skanderborg Ribe Ebeltoft Mariager Sundeved Kalundborg Korsør Broager Hørsholm NykøbingFalster Tranekær Allinge-Gudhjem Skævinge Horsens Sæby Blaabjerg Glostrup Højer Nørhald Gram Ledøje-Smørum Aulum-Haderup Grindsted Kjellerup Birkerød Høng Løgstør Møn Gladsaxe Langebæk Broby Aabenraa Årslev Konvergensskabende - højindkomst 20 Nyborg Fjerritslev Ringsted Thyborøn-Harboøre Esbjerg Gørlev Vallø Holmsland Ølgod Stubbekøbing Lunderskov Ølstykke Egvad Bogense Ry Bjerringbro Sønderborg Sejlflod Trehøje Hadsten Ærøskøbing Haarby Bramsnæs Hørning Hjørring Faaborg Karlebo Billund Vojens Christiansfeld Tårnby Gundsø Dronninglund Glamsbjerg Frederikssund Langeskov Bov Samsø Roskilde Græsted-Gilleleje Aars Hobro Støvring Vallensbæk Rødding Ishøj Helle Farum Tinglev Odense Varde Lejre Læsø Bjergsted Aabybro Stenløse Dragsholm Aarup Odder Gedved Rønne Haderslev Ringkøbing Hvalsø Langå Spøttrup Holmegaard Herning Sydlangeland Næstved Holbæk Hedensted Tjele Sønderhald Søndersø Hammel Rudkøbing Fanø Rønde Holstebro Ullerslev Skørping Hillerød Sydals Vinderup Egebjerg Konvergensskabende - lavindkomst 22 Høje-Taastrup Farsø Vejen København Galten Trundholm Fjends Dianalund Helsinge Randers Brovst Stenlille Allerød Hals Sakskøbing Møldrup Egtved Ryslinge Hashøj Bredebro Værløse Give Nexø Brøndby Vejle Fakse Herlev Skærbæk Middelfart Svendborg Arden Tornved Greve Brande Holeby Hundested Hinnerup Rougsø Fredericia Hvidebæk Jægerspris Maribo Jelling Ejby Rønnede Hadsund Karup Svinninge Ballerup Vissenbjerg Århus Brædstrup Juelsminde Struer Skjern Hasle Ramsø Aalestrup Rødekro Frederiksværk Hvorslev Skælskør Nørre-djurs Nørager Blåvandshuk Brørup Brønderslev Aakirkeby Rosenholm Løkken-Vrå Nørre-Rangstrup Hvidovre Dragør Bramming Nibe Slagelse Kolding Morsø Aalborg Nysted Kerteminde Ulfborg-Vemb Rødovre Stevns Viborg Gudme Divergensskabende - højindkomst 22 Ravnsborg Børkop Midt-Djurs Søllerød Vordingborg Skovbo Thyholm Fladså Tommerup Aaskov Thisted Jernløse Nykøbing-Rørvig Solrød Otterup Frederiksberg Videbæk Tørring-Uldum Lemvig Lyngby-Taarbæk Assens Køge Sindal Sorø Nørre-Alslev

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Borgmesteren. Kære borgmester

Borgmesteren. Kære borgmester Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2000 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Aps Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 730 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. september 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 730 (Alm. del) til

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Medarbejdere pr. 31. Dec. 1999 Direktion Gert Nielsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Jura Gorm

Læs mere

Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort

Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort af Anne Kaag Andersen AKF Forlaget Maj 2004 Forord Med udgivelsen af Strukturkommissionens rapport kom diskussionen af Danmarks inddeling i kommuner

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere