Sammenhæng ml. Den Politiske og Administrative Sundhedsaftale

Transkript

1 Sammenhæng ml. Den Politiske og Administrative Sundhedsaftale Den politiske Sundhedsaftale er bygget op om følgende vision; Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Hertil kommer, at der er formuleret 4 overordnede politiske pejlemærker, hvortil der knyttet politiske mål; 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk Mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren 2. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Politisk Mål: Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur Politisk Mål: Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Parterne skal i respekt for hinanden forpligte sig til, at ændringer i egen kapacitet, arbejdstilrettelæggelse og flytning af konkrete opgaver sker velplanlagt og koordineret med borgerens behov i centrum. 4. Sundhedstilbud på nye måder Politisk Mål: Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. I Den Administrative Sundhedsaftale er der indenfor hvert af nedenstående indsatsområder beskrevet en række konkrete indsatser, som har til formål at indfri ét eller flere af de politiske mål. 1. Forebyggelse 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og rehabilitering 4. Sundheds IT og digitale arbejdsgange Herunder er disse konkrete indsatser oplistet samt en angivelse af, hvilket politisk mål, indsatsen skal medvirke til at indfri. Sidstnævnte er markeret med en pil.

2 1. Sundhedsaftale om Forebyggelse Formål indsatsområdet Forebyggelse Det overordnede formål med indsatsområdet er, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Konkrete indsatser I afsnittet vedr. forebyggelse i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser fremsat: Arbejdsdeling indenfor tobak, alkohol og stoffer Fokus på henvisning til kommunale forebyggelsestilbud indenfor tobak, alkohol og stoffer. Der er fastsat årlige måltal for henvisning i hele aftaleperioden. Arbejdsdeling og borgere med psykiatriske lidelser Gruppen af borgere med psykiske lidelser skal stratificeres med henblik på afklaring af, hvor forskellige grupper mest hensigtsmæssigt kan modtage forebyggende tilbud. Monitorering af børn og unges sundhed og trivsel Der arbejdes på at etablere et fælles kommunalt datagrundlag, der kan monitorere på børn og unges sundhed og trivsel. Forebyggende helbredsundersøgelser til børn Beskrive og implementere en proaktiv indsats, der øger antallet af børn, der deltager i forebyggende helbredsundersøgelser. Der skal sikres kommunikation mellem almen praksis om den kommunale sundhedspleje om de børn, hvor der opstår bekymring for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling. Forældrene inddrages i al kommunikation omkring barnet. Forløbsprogram for overvægtige børn Udvikling af et forløbsprogram for overvægtige og svært overvægtige børn og unge. Programmet skal beskrive det optimale tilbud samt arbejdsdeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. I forløbsprogrammet inddrages erfaringer fra tidligere projekter mellem Aalborg Kommune og Børnespecialet på Aalborg Universitetshospital. Forældreuddannelser Alle kommuner skal indenfor aftaleperioden etablere forældreuddannelser i samarbejde med regionen Jordemodervæsen. De tværsektorielle tilbud til førstegangsfødende skal være af sammenhængende karakter. Side 2 af 13

3 Specialtilbud til gravide - Familieambulatoriet Det skal sikres, at alle gravide i målgruppen kan modtage tilbuddet. Der skal udarbejdes forslag til samarbejdsmodeller, der imødekommer de geografiske udfordringer. Andre udsatte gravide Det afdækkes hvilke grupper af sårbare og socialt udsatte gravide, der ikke kan deltage i forældreuddannelserne eller er i målgruppen for Familieambulatoriet. Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer Udviklingstendenser omkring børn og unge med trivselsproblemer udveksles mellem parterne. Der skal fremsættes forslag til forebyggende indsatser. Informationsindsats om sundhedsvæsen, sundhed og forebyggelse Det afdækkes, om der er behov for en fælles indsats, der sikrer information til borgere om sundhedsvæsenet, sundhed og forebyggelse. En fælles løsning, der omfatter eks. sundhedscentre, sygehuse og almen praksis beskrives. Den regionale rådgivningsforpligtelse Regionen vil tilbyde tværsektorielle temadage, tilrettelægge kursusforløb og informere om tilgængelige tilbud. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Kompetenceudvikling Sammenhæng i den regionale og kommunale forebyggelsesindsats skal bygge på samme faglige dokumentation/evidens. Tværsektoriel kompetenceudvikling skal medvirke til at sikre dette. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Samarbejdsaftaler om infektionshygiejne Alle kommuner skal inden 2017 have adgang til infektionshygiejne. Forskellige modeller for samarbejdsaftaler og rådgivning skal være opdaterede i overensstemmelser med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Særligt om MRSA (MethicillinResistent Staphylococcus Aureus) Regionen har en MRSA-enhed, der tilbyder vederlagsfri rådgivning ift. at forebygge spredning af MRSA. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Side 3 af 13

4 Tidligere sundhedsaftaler Forebyggelsesdelen i Den Administrative Sundhedsaftale bygger videre på nedenstående elementer, som er aftalt i de forrige sundhedsaftaler. Arbejdsdeling mellem almen praksis, kommuner og sygehuse på forebyggelsesområdet Indsatsen vedrørende børn af psykisk syge Skabelon Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner om den tidlige indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier (Familieambulatoriet) Side 4 af 13

5 2. Sundhedsaftale om Behandling og Pleje Formål indsatsområdet Behandling og Pleje Det overordnede formål med indsatsområdet er, at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Konkrete indsatser I afsnittet vedr. behandling og pleje i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser fremsat: Øget fokus på borgerinddragelse og særlige målgrupper Der skal i alle forløb være tale om en ligeværdig dialogbaseret tilgang med henblik på at tilrettelægge det rigtige forløb. Herudover er følgende aftalt: Nationale kliniske retningslinjer implementeres De nationale kliniske retningslinjer implementeres løbende, efterhånden som de udarbejdes. Tværsektoriel Stafetholder Konceptet med en stafetholder udvikles tværsektorielt, så der sikre et fælles koncept og ejerskab hertil. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Styrkelse borgernes brug af livstestamente I aftaleperioden skal der ske en styrkelse af borgeres brug af livstestamente, så borgerens valg respekteres. Vurdering af eksisterende datakilder Det skal vurderes om eksisterende datakilder (f.eks. Sundhedsprofilen) er tilstrækkelige til at vurdere udvikling, eller om der er brug for supplerende datamateriale. og hinanden om Sikring af differentierede tilbud med udgangspunkt i borgerens ressourcer For at mindske uligheden i sundhed skal der udvikles differentierede tilbud, så borgernes mulighed for at få samme udbytte af sundhedsvæsenets øges. Side 5 af 13

6 Udvidelse af målgruppen for kommunernes udgående funktioner i akutte forløb I aftaleperioden skal der arbejdes på at udvide målgruppen for den eksisterende udgående funktion til at omfatte alle voksne borgere. På sigt skal den kommunale udgående funktion kunne håndtere lettere, akutte psykiatriske problemstillinger. Samarbejdsaftaler mellem kommunale aktutfunktioner og regionale behandlingstilbud Det sundhedsfaglige indhold på akutpladser skal afklares i en dialog mellem kommuner, almen praksis og sygehuse via en samarbejdsaftale. En forudsætning for relationel og sikker drift er lægedækning. Optimering og nytænkning af vores eksisterende sundhedstilbud Det Nordjyske storskalaprojekt TeleCare Nord er et eksempel på, hvordan eksisterende behandlingsregimer udfordres og inddrager borgeren i kontrol og behandling på en ny måde ved hjælp af teknologi. Det er aftalt, at sundhedstilbuddenne skal optimere og inddrage teknologi, hvor det giver en bedre kvalitet for borgeren og/eller er billigere for samfundet. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Samarbejde på tværs NordKap skal tilbyde en koordinerende rolle i forhold til de kommunalt ansatte praksiskonsulenter såfremt kommunerne ønsker dette samt bevilger timer til konsulenternes deltagelse. Formålet er at styrke netværk og understøtte forpligtende fælles kommunale initiativer. Etablering af processer til sikring af udviklingen af det nære samarbejde mellem kommune og almen praksis (f.eks. i form af praktikophold eller fælles kompetenceudvikling). Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Den gode henvisning Udarbejdelse en evaluering og eventuelt en revidering af vejledningen om den gode henvisning med baggrund i de nationale tiltag. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Den gode epikrise Udarbejdelse en evaluering og eventuelt en revidering af vejledningen om den gode epikrise; herunder afklaring retningslinjer for, hvornår epikrisen udsendes, hvad den skal indeholde og hvornår den kan forventes læst. Kontaktmulighed til sygehusambulatorier og sygehusafdelinger Side 6 af 13

7 Etablering af en kontaktordning på baggrund af de erfaringer (evaluering), der er på kontaktordningen, der er på sygehusets akutområde; En kontaktordning, hvor borgere og evt. pårørende, kommunalt sundhedspersonale og praktiserende læger har mulighed for at kontakte ambulatorium eller udskrivende afdeling telefonisk i op til tre hverdage efter besøget/udskrivelsen og få et hurtigt svar. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Kontaktmulighed til sygehusambulatorier og sygehusafdelinger Implementering af en ensartet model for lettere telefontilgængelighed mellem sygehuslæge og praktiserende læge. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Problemstillinger ved medicinhåndtering ved sektorovergange Udarbejdelse af en beskrivelse af de problemstillinger, som implementeringen af FMK ikke løser og en beskrivelse af eksisterende organisering af medicinområdet, og igangsætte tiltag, som kan medvirke til at forbedre patientsikkerheden. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Tidligere sundhedsaftaler Behandling og Pleje delen i Den Administrative Sundhedsaftale bygger videre på nedenstående elementer, som er aftalt i de forrige sundhedsaftaler. Sundhedsaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Sundhedsaftale til sikring af tværsektoriel koordineret opgaveflytning Sundhedsaftale om kommunikation på fødselsområdet Sundhedsaftale om forløbskoordinering af den ældre medicinske patient Aftale vedrørende voksne med sindslidelse Aftale vedrørende børn og unge med sindslidelse Aftale vedrørende retspsykiatriske patienter Aftale vedrørende mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) Aftale vedrørende ældrepsykiatriske patienter Side 7 af 13

8 3. Sundhedsaftale om Genoptræning og rehabilitering Formål indsatsområdet Genoptræning og rehabilitering Det overordnede formål med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Konkrete indsatser I afsnittet vedr. genoptræning og rehabilitering i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser fremsat: Overordnet fokus Der skal i den kommende periode arbejdes systematisk med at udbrede ICF tankegangen (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) Både indenfor psykiatri og somatik. Støtter op omkring sætningen umiddelbar før visionen i Sundhedsaftalen Dette ud fra en fælles forståelse af at borgerne skal kunne opnå og vedligeholde den bedst muligt fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne med henblik på at bevare eller opnå uafhængighed og selvstændighed (WHO s definition). Børn og unge med erhvervet / medfødt hjerneskade Fortsat forankring af et kontaktpunkt i kommune og region således at information bliver videreformidlet i rette tid, og til de rette personer / instanser i hver af sektorerne. Sikring af elektronisk kommunikation på området i lighed med det, der kendes fra voksenområdet. At undersøge om erfaringerne fra voksenområdet omkring en tidlig og struktureret dialog eller lignende modeller kan finde anvendelse på børneområdet. Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren Voksne med erhvervet hjerneskade Udvikling og forankring af en tidlig og struktureret dialog i sektorovergangen for voksne med erhvervet hjerneskade. Implementering og monitorering af det nye tværsektorielle samarbejde omkring rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade i relation til den regionale omstrukturering af indsatsen på apopleksiområdet. Parallelt til børneområdet skal der fortsat være fokus på at sikre et kontaktpunkt i kommunen og i regionen m.h.p. at sikre den tværsektorielle kommunikation. Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren Hjælpemidler og behandlingsredskaber Konsolidering, kvalitetssikring og videreudvikling af den sikre drift, der med Casekatalog og den samarbejdsorganisation omkring håndtering af enkeltsager, er skabt og udviklet i den første aftaleperiode. Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren Side 8 af 13

9 Genoptræning Implementering af forventet ny model for stratificering af patienter på genoptræningsområdet. JF. ny vejledning for genoptræningsområdet er en ny stratificering af patienterne i 4 kategorier blevet et centralt emne, som forventes at blive udgangspunktet for arbejdet på genoptræningsområdet fremover. Styrket samarbejde mellem terapeuter i kommunerne og både sygehuse og almen praksis. Kortest mulig ventetid har været et krav gennem de senere år, og det er rigtigt i mange tilfælde, men langt fra alle. Samtidig er monitorering af ventetid meget usikker, blandt andet fordi der ikke findes koder for at patienten fx udebliver fra den første træning, at patienten fx selv vælger at udskyde starttidspunktet eller at anden faglig prioritering kan være skyld i en længere ventetid. Kompetenceudvikling gennem nye måder at samarbejde på. Der er et ønske om at styrke den tværsektorielle kompetenceudvikling indenfor genoptræningsområdet, herunder at udvikle nye måder at samarbejde på fx ved i højere grad at have delestillinger eller benytte jobrotation mellem sygehuse og kommuner. Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Kronikerindsatsen Monitorering af kronikerindsatsen. Der er igangsat et udviklingsarbejde, som skal se på mulighederne for en tværsektoriel monitorering af kronikerindsatsen. Håndtering af udfordringerne omkring mennesker med flere samtidige kroniske sygdomme. Der er derfor behov for at se nærmere på, hvordan udfordringerne for de mennesker, der har flere samtidige kroniske sygdomme, håndteres. Mulighed for rådgivning og vejledning fra det specialiserede niveau, både generelt og i enkeltsager. Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste Træning i stedet for operation Der udarbejdes og implementeres en model for kvalitetssikring af træning i stedet for operation i regi af den kommende sundhedsaftale. Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren Borgere med kroniske smertepatienter udvikle koordineret tværsektoriel indsats Der udvikles et pilotprojekt, hvor den tværsektorielle koordinerede indsats (herunder fælles tilgang og kompetenceudvikling) udvikles, afprøves og evalueres. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Ligestilling af psykiatri og somatik Der udformes et projekt, hvor integration af forskellige områder er i fokus. Målgruppen skal i første omgang være personer med angst og / eller depression, men det er hensigten at den senere udvides til også at omfatte mennesker med personlighedsforstyr- Side 9 af 13

10 relser. Der lægges op til at både sygehuse og almen praksis skal kunne henvise til disse tilbud. Projektet monitoreres og evalueres, gerne med udgangspunkt i ICF modellen, således at der også varetages et helhedssyn i denne del af projektet. Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste Tidligere sundhedsaftaler Genoptræning og rehabiliterings delen i Den Administrative Sundhedsaftale bygger videre på nedenstående elementer, som er aftalt i de forrige sundhedsaftaler. En stor del af den generelle arbejdsdeling for indsatsområdet er skitseret i de aftaler, der videreføres i Den Tværsektorielle Grundaftale, som er; Hjælpemidler og behandlingsredskaber Genoptræning Kronikerområdet; Rammeaftalen, som skitserer de generelle principper; de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for KOL, Hjerte-kar, Diabetes, Demens, Rehabilitering og paliation i forbindelse med kræft, som konkretiserer arbejdsdelingen indenfor de enkelte områder. Børn og unge med erhvervet hjerneskade Voksne med erhvervet hjerneskade I det omfang det er nødvendigt revideres aftalerne. Det er allerede aftalt, at følgende aftaler skal revideres; Genoptræning - idet en ny bekendtgørelse og en ny vejledning træder i kraft d. 1. januar Rammeaftalen for kronikerområdet. De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for Diabetes, KOL og Hjerte-karsygdomme - så de lever op til gældende retningslinjer. Sundhedsaftalerne for både børn og unge med erhvervet / medfødt hjerneskade og voksne med erhvervet hjerneskade - idet der p.t. sker ændringer i arbejdsdelingen, bl.a. i relation til regionens nye organisering af hjerneskadeområdet. Desuden skal der være en opmærksomhed på, at den nye vejledning på genoptræningsområdet også kan få betydning for hjerneskadeområdet. Aftalen inkluderer desuden to nye områder: træning i stedet for operation styrket tværsektoriel indsats for borgere med kroniske smerter. Side 10 af 13

11 4. Sundhedsaftale om Sundheds IT og digitale arbejdsgange Formål indsatsområdet Sundheds IT og digitale arbejdsgange Det overordnede formål med indsatsområdet er at sikre sammenhæng i data og processer på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, så overgange og samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet kan ske planlagt, hurtigt og sikkert, og så risikoen for genindlæggelser, fejlmedicinering og unødige hjemmebesøg mv. reduceres.. I Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der defineret en række krav som aftalen skal leve op til. Herunder er de konkrete indsatser angivet; dog uden, at der er fastsat et politisk mål. Dette skyldes, at indsatserne i dette indsatsområde primært fungerer som understøttende i forhold til de øvrige indsatsområder og dermed er medvirkende til at indfri alle de politiske mål. Konkrete indsatser I afsnittet vedr. Sundheds IT og digitale arbejdsgange i udkast til Den Administrative Sundhedsaftale er følgende konkrete indsatser fremsat: Konkrete indsatser (elektronisk understøttelse af samarbejde i Sundhedsaftalen) Forebyggelse Henvisning til kommunal forebyggelse Arbejdsdelingen indenfor alkohol, tobak og stoffer; Der opbygges en elektronisk henvisningsstruktur, hvor almen praksis og sygehusene via sygehushenvisningen kan henvise borgere til kommunal forebyggelse indenfor alkohol, tobak og stoffer. Forebyggende helbredsundersøgelser til børn. Der skabes mulighed for elektronisk kommunikation mellem almen praksis og de kommunale sundhedstjenester, der kan understøtte et tværsektorielt samarbejde omkring sårbare børn. Det undersøges, om det er muligt at kommunikationen mellem almen praksis og sundhedstjenester om bekymringsbørn kan ske via MedComs korrespondancemeddelelser. Behandling og Pleje Samarbejdsaftale om anvendelse af korrespondancemeddelelser: I dag anvendes korrespondancemeddelelsen i stigende omfang i den tværsektorielle kommunikation om borgeren. Det er aftalt, at der laves en samarbejdsaftale for anvendelsen af korrespondancemeddelelser i kommunikation mellem kommune, sygehus og almen praksis. Herunder afklares det, hvad en korrespondancemeddelelse skal indeholde. Det skal undersøges, om der er mulighed for at bruge korrespondancemeddelelsen som grundmodel på tværs af forløb. Projekt til optimering af den digitale arbejdsgang i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger: I aftaleperioden gennemføres et tværsektorielt projekt om at optimere arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af MedCom hjemmeplejesygehusstandarderne ved indlæggelse og udskrivning. Formålet er at optimere Side 11 af 13

12 den faglige anvendelse, sikre det faglige indhold, udveksle meddelelserne rettidigt og anvendes i relevant omfang. Ambulatorieområdet: Ambulatorieområdet og de korte indlæggelser er i dag ikke understøttet elektronisk. Det aftales, hvordan og under hvilke rammer dette område fremadrettet kan digitaliseres. Forsat udbredelse og optimeret anvendelse af MedCom-standarder: En del af samarbejdet er understøttet ved MedCom standarder, der er implementeret i Nordjylland. Der er mulighed for videreudbredelse af eksisterende standarder til understøttelse af andre og nye samarbejdsflader. I aftaleperioden udbredes MedCom-standarderne der, hvor standarderne understøtter det faglige samarbejde de tekniske muligheder er tilgængelige. Der arbejdes fortsat med et fokus på teknisk udvikling og forbedring af standarderne. Dels i selve standardbeskrivelsen, men også i egen brugergrænseflade - herunder sammenhæng til eksisterende fagsystemer samt mulighed for autogenerede data og minimering af dobbeltregistrering. Der sættes i aftaleperioden fokus på samarbejdet om anvendelsen af MedCom-standarder fx ved epikriser, henvisninger, hjemmepleje-sygehusstandarder, og korrespondancemeddelelser. Afklaring af hvordan MedCom kommunikationsstanderne skal implementeres i psykiatrien: Det har tidligere været er aftalt, at MedCom kommunikationsstandarderne skulle implementeres på psykiatriområdet. Dette har ikke vist sig teknisk muligt. I aftaleperioden sættes der fokus på digital understøttelse af psykiatri- og socialområdet. Herunder skal det afklares, om MedCom-standarderne kan anvendes. Mulige løsninger implementeres i aftaleperioden. Teknisk muliggørelse af IT-understøttet kommunikation på børneområdet: Sundhedsaftalen om kommunikation på fødselsområdet er på vej til at blive taget i brug. Fra marts 2015 kan alle kommuner kommunikere elektronisk. På børneområdet i øvrigt mangler nogle kommuner den IT-platform, der skal til, for at kunne understøtte kommunikation børneområdet. Nationalt mangler der standarder på området. Der sættes i aftaleperioden fokus på digital understøttelse af samarbejdet på børneområdet på tværs af psykiatri, almen praksis, sundhedsplejersker, familieafdelinger, børneafdelinger mv. Genoptræning og rehabilitering Indenfor genoptræning og hjælpemidler har den elektroniske kommunikation overvejende drejet sig om envejskommunikation fx ved genoptræningsplaner og henvisning fra almen praksis til sygehuse og kommuner. Der er et øget fokus på, hvordan anden elektronisk kommunikation kan understøtte det tværsektorielle arbejde. Parterne har således et ønske om at udvikle den elektroniske kommunikation i forhold til; Kommunikation om behandlingsredskaber og hjælpemidler Side 12 af 13

13 Ambulante kontroller på sygehus i forbindelse med genoptræningsforløb i kommunerne At understøtte en direkte kommunikation mellem terapeuter i kommunerne og de behandlende sundhedspersonaler på sygehusene At understøtte kommunikation på hjerneskadeområdet (både børn/unge og voksne) Telemedicin og telesundhed Med afsæt i TeleCare Nord undersøges i aftaleperioden muligheder for at igangsætte nye telemedicinske storskalaprojekter indenfor andre sygdomsområder. Telemedicinsk Sårvudering Telemedicinsk sårvurdering indgår i den nationale handleplan for telemedicin i Danmark. Projektetperioden løber frem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har i oktober 2014 besluttet at telemedicinsk sårvurdering skal overgå til drift. Det Fælles Medicinkort I Region Nordjylland er FMK taget i anvendelse på alle sygehuse i 2012, og de praktiserende læger har taget FMK successivt i brug. I efteråret 2014 anvender ca. 95 % de praktiserende læger FMK. Kommunerne er i gang med udrulningen. Etablering af en overordnet styringsmodel for tværgående IT samarbejde Der etableres i aftaleperioden en overordnet styringsmodel for det tværgående itsamarbejde og projekter som en del af sundhedsaftalesamarbejdet, som kobles tæt til den øvrige organisering. Kvalitetsudvikling og data Digital kommunikation og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og sygehuse bidrager til at dokumentere indsatser, blandt andet med henblik på at sikre ensartet kvalitet og understøtte kvalitetsudvikling fremadrettet. De registrerede data giver mulighed for udtræk til evaluering, information om patientforløb samt projekter. Data kan danne grundlag for at prioritere konkrete projekter og indsatser som i tripel aim tankegangen. Data kan anvendes af aftalens parter under hensyn til gældende lovgivning. Side 13 af 13