justitsministeriet kriminalforsorgen nyanstalt i NUUK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "justitsministeriet kriminalforsorgen nyanstalt i NUUK"

Transkript

1 justitsministeriet kriminalforsorgen nyanstalt i NUUK indbudt projektkonkurrence dommerbetænkning maj 2013

2

3 NYANSTALT I NUUK indbudt projektkonkurrence dommerbetænkning maj 2013 Hermed præsenteres resultatet af den indbudte projektkonkurrence om en ny anstalt i Nuuk for domfældte. Projektkonkurrencen blev udskrevet af Kriminalforsorgen den 19. december 2012, og alle fem prækvalificerede hold afleverede rettidigt den 25. marts 2013 forslag med tilhørende honorartilbud, som dommerkomitéen derefter har bedømt. I det følgende beskrives først baggrunden for projektet, derefter følger nogle generelle bemærkninger til forslagene, hvorefter de fem projekter nøjere gennemgås i tekst og ved hjælp af forslagsstillernes egne illustrationer. Dommerkomitéen vil gerne takke alle hold for forslagene, som har givet anledning til en bred og frugtbar diskussion om mulighederne for denne nye type institutionsbyggeri i Grønlands hovedstad. Dommerkomitéen Maj 2013 baggrunden for den nye anstalt generelle bemærkninger Forslag 3 Vinder Rambøll Danmark i samarbejde med Friis & Moltke, hl archi tects, Rambøll Grønland og Møller & Grønborg Forslag 1 C.F. Møller i samarbejde med Aggerbo & Henriksen Design, TNT Arkitekter, Moe & Brødsgaard, Spangenberg & Madsen, VSI Fire, Security & Safty Design Forslag 2 Cubo Arkitekter i samarbejde med HLM Arkitektur, Sweco, Malnes & Endresen, Dominia, Asplan Viak og arkitekt Thomas Riis Forslag 4 Konsortiet Aurora bestående af Henning Larsen Architects + Alex Poulsen Arkitekter + Niras i samarbejde med GHB landskabsarkitekter, Inuplan, Viborg Ingeniørerne og arkitekt MAA Peter Barfoed Forslag 5 FOJAB Arkitekter i samarbejde med Nøhr & Sigsgaard, Tyréns og Balslev. konkurrencefakta

4 BAGGRUNDEN FOR DEN NYE ANSTALT I december 2012 blev der udskrevet en indbudt projektkonkurrence om en ny anstalt i Nuuk. Konkurrencen omhandlede opførelsen af en ny, lukket anstalt i Qinngorput/Niaqornannguaq med et bruttoetageareal på ca m 2. Tilbage i 1994 nedsatte den danske regering og det grønlandske landsstyre i fællesskab Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Kommissionen var sammensat af grønlandske og danske medlemmer. I betænkning nr. 1442/2004 har kommissionen fremsat forslag til en gennemgribende revision af hele retsvæsenet i Grønland. På baggrund af betænkningen blev der i efteråret 2007 fremsat forslag til en ny kriminallov og en ny retsplejelov for Grønland. Det fremgår af bemærkningerne, at der med disse lovforslag er lagt op til at gøre det grønlandske retsvæsen mere tidssvarende og at skabe de lovgivningsmæssige rammer for et moderne grønlandsk foranstaltningssystem og system for fuldbyrdelse af foranstaltninger. Lovene blev vedtaget den 8. april 2008 og trådte i kraft den 1. januar Kriminalloven indfører dermed en række nye rettigheder (og pligter) for domfældte, som kun i begrænset omfang kan effektueres i den nuværende anstalt i Nuuk, idet bestemmelserne i vidt omfang forudsætter faciliteter, som ikke findes i anstalten. Endvidere forudsætter kriminalloven, at der som noget helt nyt i Grønland skal etableres lukkede anstaltspladser, dels en lukket forvaringsafdeling til placering af de forvaringsdømte, der hidtil har været placeret i Anstalten ved Herstedvester, og dels en lukket disciplinærafdeling. Endelig skal der etableres lukkede pladser til de tilbageholdte, som ikke kan placeres i åben afdeling. Det er i kriminalloven forudsat, at hjemlen til at idømme foranstaltningen anbringelse i psykiatrisk ledet anstalt i Danmark ophæves, når den nye anstalt tages i brug. Det blev på den baggrund besluttet, at der skal etableres en moderne anstalt med de funktioner og faciliteter, der kræves for at skabe gode nutidige sikrings- og velfærdsmæssige rammer for indsatte og ansatte. Konkret blev det besluttet, at der i Nuuk skal etableres et antal lukkede anstaltspladser til domfældte og tilbageholdte, der ikke er egnede til placering i de hidtidige åbne grønlandske anstalter. Endvidere skal der etableres et antal åbne og halvlukkede pladser samt et antal udslusningspladser. Den nye anstalt skal altså blandt andet rumme de personer, som hidtil er dømt til forvaring i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark (Anstalten ved Herstedvester). Der er tale om en persongruppe, som er dømt for meget alvorlig personfarlig kriminalitet, typisk gentagne drab og/eller seksualforbrydelser, og som vil skulle opholde sig i anstalten i mange år. Det er første gang, der skal bygges en lukket anstalt i Grønland. Hidtil har tilstedeværelsen af de indsatte alene kunnet sikres ved aflåsning af dørene i de eksisterende åbne anstalter. Grønland har ikke hidtil skullet huse personer med et tilsvarende sikkerhedsbehov som de grønlandske forvarede i Anstalten ved Herstedvester, og Grønland har derfor ikke særlige traditioner for et byggeri af den aktuelle karakter. I alt skal den nye anstalt omfatte 76 pladser med tilhørende faciliteter til bl.a. beskæftigelse og fritid for de indsatte, administration og øvrige personalefaciliteter. Anstalten skal pga. klientellet omgives af en perimetermur med en højde på ca. seks meter, som skal have en længde, der giver mulighed for at rumme et rekreativt udendørs fritidsområde. Murens formål er at imødegå undvigelse, indtrængen og indkastning af illegale genstande (våben og narkotika) samt at mindske muligheden for indblik og for at skyde ind i anstalten. Samtidig muliggør en sikker perimeter en større frihed for de indsatte inden for muren. Byggeriet skal så vidt muligt disponeres således, at de indsatte opnår mest mulig visuel oplevelse af den omgivende natur, og bygningsstrukturen skal understøtte mulighederne for at skabe et lyst, åbent og venligt miljø og navnlig af hensyn til de forvaringsdømte i den lukkede afdeling med særligt sigte på at understøtte et behandlingsmiljø. Det åbne og venlige miljø skal være med til at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte og trygge afsoningsforhold for de indsatte. Perimetermuren skal i videst muligt omfang indpasses naturligt i landskabet. Der er til gennemførelse af byggeopgaven udmeldt en samlet økonomisk ramme på DKK 252,8 mio., inklusive fast inventar og udstyr, byggeplads- og vejrligsudgifter, kunstnerisk udsmykning og uforudseelige udgifter. Det er i konkurrenceprogrammet forudsat, at konkurrencedeltagerne nøje disponerer inden for denne ramme. Herudover afholder bygherren alle udgifter til tilslutningsafgifter, al rådgivning og samtlige bygherreleverancer. Sagen er blevet forsinket undervejs pga. afklaring af spørgsmålet om placering af anstalten og afholdelse af udgifterne til byggemodning, der viste sig at blive en del højere end forventet pga. den foreslåede placering. 3 baggrunden

5 generelle bemærkninger Dommerkomitéen har modtaget fem forslag, der alle tager udgangspunkt i en vision om at bygge en anstalt, der lader sig inspirere af de specielle grønlandske forhold, både i relation til de naturskønne og udfordrende omgivelser, men også i relation til organiseringen af anstaltens funktioner. Det er dommerkomitéens opfattelse, at denne vision udtrykker en sympatisk og relevant tilgang både i forhold til at skabe et sted, der ikke virker for institutionelt og i forhold til at etablere en lokal grønlandsk tolkning af, hvorledes en anstalt bør udformes. Alle forslag placerer sig om et centralt gadeforløb, der i princippet er en forlængelse af vejen til området. Gadeforløbet forbinder den åbne del uden for perimetermuren med den lukkede del indenfor. Selvom forslagene har det samme udgangspunkt, er der stor forskel på, hvordan dette løses arkitektonisk. Der er overordnet tre forskellige tilgange til at løse dette: Forslag 1 skiller sig ud ved delvist at placere sig under terræn syd for gaden og delvist placere sig som enkeltstående større bygningsvolumener i landskabet. Bygningerne fremtræder i dette forslag noget spredt, hvilket opfattes mindre heldigt i relation til funktionelle krav og til perimetermuren og det samlede anlægs omfang. Forslag 2 og 5 arbejder med skråtstillede volumener, der på grønlandsk manér følger landskabets bevægelser langs gaderummet. Der er stor sympati i dommerkomitéen for denne tilgang, da den på overbevisende manér etablerer en unik struktur for en anstalt inspireret af den lokale byggeskik. Især forslag 2 formår via sin materialitet at etablere en speciel grønlandsk stemning. Samtidig er begge forslag dog dårligt fungerende i relation til funktionalitet og sikkerhed. Forslag 3 og 4 arbejder i højere grad med en samlet mere kompakt anstalt med volumener, der placerer sig retvinklet på gadeforløbet. Forslag 4 er funktionelt velfungerende, men virker en anelse unuanceret i relation til materialitet, stoflighed og de lokale landskabelige forhold. I forslag 3 nuanceres dette både ved at volumenerne roterer og stables vertikalt, så de derved har mulighed for at placere sig mere direkte på terræn, og via en forfinet materialitet, der i sin bearbejdning ligger markant over de andre forslag. Perimetermuren vil være et ekstremt vigtigt element i det videre forløb. Det vil være bygningens primære facade mod det omkringliggende samfund, og den vil være en uvant barriere i landskabet, der fordrer, at man omdirigerer en vigtig natursti. Perimetermuren skal derfor indpasses så naturligt som muligt i det åbne fjeldlandskab, ikke alene af hensyn til Nuuks borgere, der færdes i det rekreative område, men også af hensyn til de indsatte, der skal bo mange år i anstalten. For dem er det således vigtigt, at muren er udformet og placeret, så den i videst muligt omfang giver udsyn over landskabet fra anstaltens celler og fra fællesarealer både ude og inde. Det har også været et vigtigt parameter, at området inden for perimetermuren udformes med en passende balance mellem på den ene side frihed og åbenhed og på den anden side den nødvendige sikkerhed. Byggeriet skal stimulere et anstaltsmiljø med tæt kontakt og samvær mellem indsatte og ansatte, idet personalets tilstedeværelse og positive interaktion med de indsatte (den dynamiske sikkerhed) er en meget væsentlig understøttelse af den bygningsmæssige og tekniske (statiske) sikkerhed. Størst mulig frihed og åbenhed inden for perimetermuren er også et vigtigt element i at skabe et velfungerende miljø for behandlingen af de forvarede. Forslagene forsøger alle at lave en mur, der følger terrænet. Forslag 1 arbejder vertikalt med muren som en skulptur ved at facettere den i trekantede elementer, forslag 5 danner indre rumligheder med muren ved at lave mindre knæk, og forslag 4 bearbejder både mur og hegn med grafiske relieffer. Alle tre tiltag er interessante og sætter netop fokus på denne vigtige facade. Samtidig har de alle også været baggrund for en række diskussioner, der illustrerer de store udfordringer ved at kombinere sikkerheden, som der ikke kan gås på kompromis med, med den arkitektoniske bearbejdning. I forslag 3 illustreres en fin sammenhæng mellem cortenstålfacaderne på bygningsvolumenerne og murens in situ-støbte beton. Det er vigtigt, at fokus bevares på muren i det videre forløb, og der bør tænkes innovativt både i forhold til sikkerhedshåndtering, indkig, håndtering af smeltevand/sne og arkitektonisk udformning for at kunne håndtere dette udfordrende element på behørig vis. Et vigtigt bedømmelseskriterium har været økonomi. Her vurderes vinderforslaget, som i realiteten et af to, at kunne overholde den økonomiske budgetramme efter en mindre optimeringsindsats, og de øvrige tre forslag vurderes til at være i risikozonen med hensyn til at overskride budgettet, medmindre der foretages begrænsninger i funktionsindholdet. Alt i alt er det dommerkomitéens opfattelse, at de fem forslag på fin vis kommer omkring forskellige mulige løsninger på baggrund af den samme vision: at skabe en lokal grønlandsk anstalt, der fremstår som en samling af huse i terrænet fremfor en samlet institution. Dommerkomiteen har lagt vægt på at sikre en lokal grønlandsk tolkning af, hvordan en (delvis) lukket anstalt i Grøn- 4

6 land skal udformes. Der er i grønlandsk kultur en tradition for frihed og åbenhed, og dommerkomitéen har forsøgt at tilgodese denne tradition i videst muligt omfang inden for de nødvendige sikkerhedsmæssige rammer. iiii forslag 1 iiii forslag 2 iiii forslag 3 iiii forslag 4 iiii forslag 5 Bedømmelsen af de fem forslag foregik ad to omgange. Først blev forslagene bedømt i forhold til de bedømmelseskriterier, der fremgår i den efterfølgende beskrivelse af de enkelte forslag, og som svarer til bedømmelseskriterierne i konkurrenceprogrammet ekskl. honorartilbud. På den baggrund besluttede dommerkomitéen at udpege forslag 3 som foreløbig vinder. Åbningen af forslag 3 s honorarkuvert gav ikke anledning til, at dommerkomitéen traf en anden beslutning. Alle forslagsstillere har afgivet honorartilbud, der ligger inden for et interval fra 12,7 til 14,0 % af den honorarbærende byggeudgift, og ingen har taget forbehold. Dommerkomitéen har valgt forslag 3 som vinder, da det formår at kombinere de udfordrende funktionelle og sikkerhedsmæssige behov med en arkitektur, der fremstår overbevisende i sin skala, i sin indpasning i landskabet og i sin materialitet. 5 generelle bemærkninger

7 forslag 3 / rambøll danmark vinder Totalrådgiver Rambøll Danmark Underrådgivere Friis & Moltke schmidt hammer lassen architects Rambøll Grønland Møller & Grønborg, arkitekter og planlæggere iiii Landskabelig indpasning og sammenhæng Ny anstalt i Nuuk består af præcist formede bygningskroppe, der udlægges i en ortogonal struktur, således at de landskabelige spring udnyttes til at skabe optimale udsigtsforhold og velfungerende interne funktionelle relationer. På grund af konceptets opbygning fremstår anstaltens ydre form som et samlet hele, samtidig med at de enkelte områder kan aflæses af bygningens opdeling. Med den foreslåede opdeling i mindre bygningsenheder sikres det, at anlægget opleves nedskaleret i landskabet. Det kompakte bygningsanlæg omkranses af en perimetermur, som forløber i harmoni med landskabet. Formen er regulær set fra luften med få retningsskift, der defineres af logiske hensyn til fjeldsidens klippespring. Herved vil muren opleves rolig og enkel for de forbipasserende til fods og ved flyvning til og fra Nuuk. Det lavere ydre hegn, der omkranser perimetermuren er ikke defineret konkret i forslaget og udelukkende vist i plantegninger. Hegnet vurderes som et vigtigt element, der kræver stor opmærksomhed såvel i materialevalget (som naturligt kunne være cortenstål), som i funktionalitet i forhold til sikkerhed og sneophobning. Ved ankomst til anstalten kommer man til forpladsen, som er formet i et langstrakt forløb med god plads til de 30 p-pladser og med et klart overblik fra portvagten. Forpladsen beskrives med afgrænset skarp kant mod nord og fjeldsidens naturlige væg mod syd. Mødet med den lukkede anstalt opleves venligt og anlæggets ansigt mod ankomsten er disponeret smukt og sikkert arkitektonisk. Betonmurens flade er sænket med et indsnit, der indeholder indgang, portvagt og vognsluse. Bygningsafsnittet, der indeholder centralvagt og administration, er funktionelt centreret over muren. Bygningernes materialeholdning er overbevisende valgt og er i samklang med naturens farver, med egenskaber så materialerne ældes smukt, når de patinerer og herved opnår større tilknytning til stedet. Der arbejdes med lys grå beton og rød-brun cortenstål, som over tid vil patinere på grund af klimaets påvirkninger. Tagene foreslås ligesom facaderne udført med cortenstål, hvilket vurderes smukt og naturligt, her hvor bygningens femte facade opleves såvel fra luften som internt i bygningen og fra fjeldsiden. iiii Relation til planmæssige forhold Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplantillægget (adgangsvejen følger dog ikke 100 % kommuneplantillægget). Der er desuden tvivl om, hvorvidt forslaget respekterer elvforløbet for så vidt angår bygninger i det åbne afsnit. Begge forhold vurderes at kunne håndteres i den videre proces. iiii Den arkitektoniske hovedidé Idéen er at lade bygningsstrukturen og landskabet stå i kontrast og udnytte det stærke møde mellem de to, så der opstår en æstetisk markering og oplevelse i sammenstødet. Herved mimer arkitekturen ikke landskabet, men underkaster sig i stedet den store skala af fjeldsiden, samtidig med at der skabes identitet i det nære område. Med den valgte strategi for placering af bygningskroppe minimeres omfanget af fjeldside, der skal nedbrydes, og konstruktioner mellem terræn og bygning reduceres. I modsætning til anstaltens homogene ydre udtryk fremstår forslagets interiør med en stor grad af diversitet, der skaber identitet i anstaltens forskellige afsnit. Interiøret opleves lyst og venligt med områder, som har flader af træ, der tilfører rummene varme. Princippet er illustreret sikkert og indbydende i visualiseringen af en boenhed, hvor relationen mellem inde og ude vises overbevisende. Kunst foreslås som bygningsintegreret kunst, der udvikles tidligt i projekteringen, hvor emner og fysiske områder udvælges. Steder som den landskabelige ankomst til opholdsarealer og integreret way-finding nævnes som eksempler. iiii Funktionalitet Besøgende ankommer til vindfanget ved portvagten via et trappeog rampeforløb. Herfra er der via sikkerhedssluse og visitation 6 vinder forslag 3 rambøll danmark

8 EMNE: DATO: MÅL: KENDINGSTAL: NY ANSTALT I NUUK GRØNLAND SITUATIONSPLAN PROJEKTKONKURRENCE :500 SITUATIONSPLA 7 vinder forslag 3 rambøll danmark

9 adgang til besøgsafsnittet. Anstaltens funktioner i det lukkede afsnit er fordelt over fire etager med ankomst i niveau 0. I forlængelse heraf er funktioner og hovedfordelingssystem, der betjener hele anstalten, placeret og udgør herved selve bygningens rygrad. På øvre niveau +1, med administration og centralvagt, er der visuel kontakt til hovedfordelingsgangen via en åben lysskakt. På de nederste niveauer, -1 og -2, er de lukkede boenheder placeret længst mod nord med udsigt over Godthåbsfjorden fra alle cellerne. Der er relativt store afstande mellem administration og sundhed og mellem portvagt og straf/iso. Boafsnittene er udformet med fine rumlige kvaliteter i fællesområde og gang. Der er udsigt til Godthåbsfjorden fra opholdsrummet og udgang til møblerbar terrasse mod syd, fra køkken og spiseplads. Vinduesvinklingen i cellerne i udslusningen og den åbne del kan evt. forbedres uden at gå på kompromis med kravet om, at man ikke må kunne kigge til hinandens celler. Afsnittene knyttes til hovedgangen med to trapper og en klimatiseret gang, der passerer gårdrummene, hvorved der skabes intern forbindelse mellem boenhederne og beskæftigelse, skole, sundhed og specialceller. Denne forbindelse ønskes forstærket ved en ekstra gang, som kan placeres parallelt med den indtegnede, således at hver etage af boenheder kan anvende sin egen forbindelse. Endvidere ønskes der mere direkte forbindelse på terræn mellem beskæftigelse og de lukkede boenheder. En løsning herpå kan være at ændre placering mellem beskæftigelse og idrætsfunktioner, så afstanden mellem boenhed og beskæftielse bliver kortest muligt. Udendørsaktiviteterne vurderes fint behandlet med sø-element og arkitektonisk fin indpasning af boldbane. iiii Sikkerhedsmæssige forhold Indretningen og disponeringen af de enkelte afsnit tilgodeser personalets overblik og mulighed for at følge de indsattes stemninger. Generelt tilstræber forslaget, at personalet i de enkelte afsnit er centralt placeret med god visuel kontakt til de primære lokaliteter. Centralvagtens placering på den øvre etage giver godt overblik over hele forpladsen samt store dele af arealerne inden for muren mod nord, syd og vest. De sikkerhedsmæssige forhold ved terrassen skal bearbejdes i forhold til den viste form. Samtidig ønskes de arkitektoniske og brugsmæssige kvaliteter bevaret. Vagtkontorerne har ideel placering i de lukkede afsnit med god visuel kontakt til alle fællesrum i boenhederne. Med den interne trappeforbindelse i vagtrummene på de to etager opnår enheden endvidere fleksibilitet i forhold til anvendelse af møde- og samtalerum. Den lave portbygning vurderes ikke helt at opfylde mindstekravet på minimum seks meters højde på perimetermuren. Beskrivelsen af sikringsanlæg virker meget summarisk. iiii Fleksibilitet og udbygningsmuligheder Forslaget er fleksibelt i forhold til udbygningsmuligheder, ikke mindst på grund af konstruktionsprincipper og byggeteknik. Option på udbygning af personalebygningen er ikke belyst, og ej heller den ønskede udvidelsesmulighed på 20 % for værksteder og kultur bortset fra i diagramform. Begge forhold skønnes dog realisable inden for bygningskonceptet. iiii Bygge- og installationsteknik Forslaget er bygningsmæssigt kompakt og opført dels i præfabrikerede jernbetonelementer, hvor hurtig lukning af bygninger er ønskelig, og dels i in situ-støbt jernbeton. De enkelte bygningers konstruktive opbygning er velbeskrevet med hensyn til drift og vedligehold og med hensyn til at opfylde kravene til sikkerhed og lydisolation samt over for udefrakommende påvirkninger og hærværk. Centralvagtsetagen med administrationen er placeret som 1. sal over portvagt og vognsluse og er tænkt udført som en let konstruktion af stålrammer med lette opbygninger af facader, dæk og tag. Perimetermuren foreslås udført i in situ-støbt jernbeton, der kan opføres samtidig med opførelse af bygningerne. Perimetermuren er vist uden murkrone; et forhold, der skal bearbejdes i overensstemmelse med byggeprogrammets ønsker. Bygninger og perimetermur funderes direkte på fjeld og forankres til dette med fjeldankre. Facaderne tænkes udført med beklædning af cortenstål, ligesom tagpapdækningen foreslås overdækket med et pladesystem i cortenstål, så de enkelte bygningskroppe fremtræder som kuber helt indklædt i cortenstål. Den beskrevne tagdækning med stålpladerne opklodset på tagpapdækningen, fremstår som næsten flade tage, hvilket i sig selv vurderes som problematisk i relation til afvanding i frost-/tøperioder af smeltevand fra snelag i hulrummet mellem cortenstålpladerne og den underliggende papdækning. Under forudsætning af at vand på tagene, trods frost, kan ledes til terræn, eventuelt ad slidsker indbygget i/på facadebeklædning, skal et andet risikobehæftet forhold bemærkes: Cortenstålpladerne er vist placeret opklodset oven på tagpapdækningen, fastgjort til betontagpladen ved forankring ned gennem paplagene. Denne løsning vurderes som stærkt problematisk og vil ikke kunne forblive vandtæt over tid. Alt i alt er vurderingen dog, at der ved en bearbejdning kan findes byggetekniske forsvarlige løsninger på tagproblematikken. Forslaget har flere åbne gårdrum/terrasser, enkelte ret store, hvilket vil give store sneophobninger. Mulighed for snerydning af disse gårdrum bør indarbejdes, eventuelt må mulighed for overdækning, ovenlys eller tagudhæng vurderes. Forslaget er tilsyneladende friholdt for byggeri over elven. Foran indgangsområdet føres forpladsbroer hen over elvforløbet. Perimetermurens tracé udføres, så der ikke opstår lunker, hvor overfladevandet kan samles, men i stedet kan følge perimetermurens naturlige fald ud mod Godthåbsfjorden. Servicevejene uden og inden for perimetermuren samt de indre serviceveje, tilkørsels- og parkeringsarealerne ses ikke nærmere beskrevet. VVS-anlæggene udføres efter gennemprøvede systemprincipper og systemløsninger, der er tilpasset de grønlandske forhold i kombination med den nyeste teknologi, og ved valg af materialer og komponenter er fokus på, at disse efterlever et kvalitetsniveau, der tager hensyn til de specielle forhold i fængsler med 8 vinder forslag 3 rambøll danmark

10 hensyn til slitage og sikkerhed. Det er uklart, om bl.a. celler opvarmes med radiator eller gulvvarme. Forslaget er godt gennemarbejdet både konstruktivt og installationsmæssigt, men ventilationsforholdene skal bearbejdes såvel af hensyn til energibesparelse, som til at der må ryges i cellerne, men også for hindring af indtrængen af sne i anlæggene. Generelt vurderes forslaget til at være bygbart og på overbevisende måde at tilgodese byggeprogrammets krav både byggeteknisk og installationsmæssigt. iiii Bæredygtighed og arbejdsmiljø Forslagets bæredygtighedsstrategi tager udgangspunkt i den naturmæssige, ressourcemæssige og klimatiske kontekst, som den nye anstalt er placeret i. Dette har haft indflydelse på materialevalg og energidesign. Der er tale om et gennemarbejdet forslag til overholdelse af kravene i det grønlandske bygningsreglement med optimering på tiltag for reduktion af energibehov til drift, herunder: optimering af vinduesorientering, forbedret isoleringsevne af klimaskærm, vinduesrammer indbygget i facaden og isoleret på yderside, mekanisk ventilation med høj varmegenvinding suppleret med naturlig ventilation i sommerperioden, udnyttelse af dagslys i alle opholdsrum, energieffektive installationer og belysning. Forslaget har også fokus på det termiske, optiske/visuelle, atmosfæriske samt det akustiske indeklima. iiii Totaløkonomi Forslagsstilleren har analyseret sig frem til gode disponeringer af byggeriet med indsigtsfuld afvejning af særlige anstaltsmæssige funktionskrav til bygningsdelene over for bæredygtige hensyn inden for det nugældende bygningsreglements rammer. Dertil er der udarbejdet en ræsonnabel totaløkonomisk beregning af tiltag, der kan nedbringe energirammen med 50 % mod en kalkuleret merpris. I projekteringsfasen understreger forslagsstilleren, at totaløkonomiske beregninger vil blive udbygget i samarbejde med bygherren, og hvis bygherren ønsker det, kan dokumentationen af projektets bæredygtighed udvides til at inkludere en reel bæredygtighedscertificering. Arealøkonomien er blandt de mindste, og totaløkonomien skønnes, uden ekstra tiltag, at ligge i den billige ende af forslagsfeltet dog forudsættes de ovenfor omtalte driftsmæssige usikkerheder vedr. cortenstålbeklædning af tagene elimineret. iiii Anlægsøkonomi Dommerkomitéen har gennemgået forslagsstillerens egne budgettal i det overordnede prisoverslag. Budgettet, inkl. optioner, ligger lige under det styrende programbudget. Nettoarealet svarer til byggeprogrammets specifikationer, og bruttoarealet ligger lidt over byggeprogrammets angivelser. Samlet set er det vurderingen, at forslaget vil kunne holde sig inden for budgetrammen. iiii Konklusion Dommerkomitéen finder, at forslaget er illustreret og bearbejdet på et ualmindelig højt niveau og er ikke i tvivl om, at de følgende kommentarer til projektet alle vil kunne indarbejdes. iiii Hvad skal der arbejdes videre med? 1. Løsning af tag skal byggeteknisk bearbejdes, så det er tilpasset grønlandske forhold. På samme vis skal ventilationsafkast og installationer indarbejdes betids, således at tagflader og bygningsform bevares. 2. De sikkerhedsmæssige forhold skal tilgodeses ved hovedindgangen, således at murens mindste højde på seks meter tilvejebringes, samtidig med at facadens arkitektoniske kvaliteter bevares. 3. Den kommende vej til anstalten ønskes forlagt af forslagsstillerne til en højere kotering for at mødet med anstalten sker i samme kote og anstaltens hovedindgang opleves imødekommende. Ønsket er sympatisk og må undersøges under hensyn til, at udbygningen af det planlagte vejforløb pågår. 4. Man skal i det videre forløb være opmærksom på elvens omfang og forløb i forhold til de ydre bygningers placeringer og hvor store vandmængder, man kan forvente. 5. Der er et dilemma mellem ind- og udsyn, der fortsat må diskuteres. Feks. kan man overveje at revidere de skråtstillede vinduer i bygninger, der vender direkte mod udsigten i udslusningen og i den åbne og lukkede del. 6. En bearbejdning af perimetermuren og det ydre hegn, så de stikker mindst muligt ud i forhold til området i øvrigt, er en afgørende faktor i projektets videre udvikling. 7. En punktskymodel af landskabet vil være til hjælp i forhold til den videre udvikling af perimetermuren og udtrykket, hvor elementer af landskabet bevares i relation til hovedidéens ønske om at markere mødet mellem landskab og bygning. 8. Servicevejens sving virker skarpe i det lukkede afsnit, ikke mindst af hensyn til redningskøretøjer. Dette må studeres nærmere. 9. Gårdrummene er en udfordring i forhold til snerydning. Dette må studeres nærmere. 10. Der er indkig fra boldbane til både gang og nogle boenheder. Dette skal håndteres i en videre bearbejdning. 11. Den interne gangforbindelse mellem boafsnittene og beskæftigelse, skole, sundhed og specialceller skal dubleres. 12. Det skal overvejes, om der kan etableres en ind- og udgang fra boenhederne til udendørs sti/vej. 13. En ombytning af idræt og beskæftigelse bør undersøges, da det vurderes, at sektioneringen herved løses bedre. 14. Terrasserne skal vurderes i forhold til sikkerhed, da de virker helt åbne i visualiseringerne. 15. Møbleringsmuligheder i cellerne skal bearbejdes i forhold til skråtstillede facader. 16. Der er et opmærksomhedspunkt ved vinduesåbningerne i cellerne i forhold til sikkerhed. Den valgte løsning indebærer formentlig, at vinduerne ikke vil kunne åbnes fuldt ud, da cellerne i den lukkede afdeling er beliggende umiddelbart over hinanden. 17. Der skal tilvejebringes mulighed for sektionering af adgangen til de to gårdtursrum, og udkig fra/til de to rum skal forhindres. 9 vinder forslag 3 rambøll danmark

11 AFDELING: NIVEAU: DATO: AFDELING: NIVEAU: DATO: MÅL: MÅL: iiii koncept: landskabet og individet KENDINGSTAL: NY ANSTALT I NUUK GRØNLAND AFDELING: NIVEAU: ALLE LANDSKAB - LANDSKAB OG INDIVIDET PROJEKTKONKURRENCE DATO: MÅL: SKITSE SKITSE 03 Ny anstalt i Nuuk/ iiii konceptskitse: sideforskydning KENDINGSTAL: NY ANSTALT I NUUK GRØNLAND ALLE KONCEPT - ORTOGONAL PROJEKTKONKURRENCE SKITSE SKITSE 02 KENDINGSTAL: NY ANSTALT GRØNLAND iiii konceptskitse: højdeforskydning åben afd. AFDELING: NIVEAU: LUKKET 00 - FOR PROJEKTKONKURRENCE DATO: MÅL: KENDINGSTAL: NY ANSTALT I NUUK GRØNLAND ALLE KONCEPT - UDSIGT udslusning PROJEKTKONKURRENCE SKITSE SKITSE 01 personale skole hal forpl. sundh. spec. celler besøg adm. centr.vagt motion vognsl. vedligehold beskæftigelse kultur gårdtur boenhed pers. boenhed boenhed iiii funktionsdiagram Diagram/ Bygningsafsnittenes placering 10 vinder forslag 3 rambøll danmark

12 11 vinder forslag 3 rambøll danmark

13 iiii plan lukket afdeling 1:500 iiii plan personale 1:500 KENDINGSTAL: PROJEKTKONKURRENCE NY ANSTAL GRØNLAND AFDELING: LUKK NIVEAU: -01 DATO: M 12 vinder forslag 3 rambøll danmark

14 iiii plan udslusning 1:500 T I NUUK ET ÅL: 1:200 - PLAN iiii plan åben afdeling 1: vinder forslag 3 rambøll danmark

15 Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Ophold Køkken Vagtkontor Vagtkontor Køkken Ophold Køkken Ophold Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle Celle KENDINGSTAL: EMNE: SNIT AA PROJEKTKONKURRENCE DATO: MÅL: 1:200 KENDINGSTAL: NY ANSTALT I NUUK GRØNLAND EMNE: CELLEUDSNIT SNIT K S R KØ LS Klokradio Sengelampe Rengøring Køleskab Lys skrivebord PROJEKTKONKURRENCE DATO: MÅL: 1:50 CELLEUDSNIT 02 A PC Alm. stik Computer TV TV / Netværk TV TV Udtag K Loftlampe T PIR for toilet K Korrespondance afbr. iiii plan, snit celle 1:100 NB GA Nøgle/brik, sluk alt Gulvafløb KENDINGSTAL: NY ANSTALT I NUUK GRØNLAND EMNE: CELLEUDSNIT PLAN PROJEKTKONKURRENCE DATO: MÅL: 1:50 CELLEUDSNIT 01 iiii snit C A 14 B A B NY ANSTALT I NUUK vinder forslag 3 rambøll danmark GRØNLAND C SNIT 01

16 forslag 1 / c.f. møller C.F. Møller, ophavsret Anna Maria Indrio, arkitekt MAA, ansvarlig partner; Sonia Bom, arkitekt MAA, projektleder; Thomas Birkkjær, leder af CFM Konkurrence Lab; Brian Bendsen, arkitekt; Joao Afonso, arkitekt; Thue Borgen Hasløv, arkitekt MAA; Kamille Laura Bostrup, stud. arch. Interne konsulenter: Lone Wiggers, arkitekt MAA; Thomas Käszner, arkitekt MAA; Peter Klingest, arkitekt MAA. Specialister: Psykolog og politibetjent Stinne Fleischer; kunstnerisk og kulturel konsulent Bolatta Silis-Høegh TNT Arkitekter Henning Kobbernagel Aggebo & Henriksen, Design Julie Henriksen Moe & Brødsgaard, rådgivende ingeniører Jan Larsen, projektleder; Henrik Tinning, konstruktioner; Bo Skytte, anlæg; Peter Hesselholt, VVS og bæredygtighed; Jens Kastvig, brand Spangenberg & Madsen Michael Søgaard Rasmussen VIS Jakob Kristjánsson, Gunnar H. Kristjánsson iiii Landskabelig indpasning og sammenhæng Forslaget organiserer bygningerne omkring et landskabselement kaldet Kløften. Mod syd i fjeldet etableres fjeldbygningerne, og nord for kløften udlægges de solitære bygninger fri af denne. Det er forslagets ønske at minimere ændringerne af landskabet ved at fordele fællesfunktionerne langs bygaden og grave dem ind i fjeldet. Dommerkomitéen finder løsningen interessant, men vurderer at påvirkningen af fjeldsiden, inden de store volumener er indbygget, betyder, at landskabet påvirkes meget voldsomt. De solitære bygninger er udlagt syd for kløften og er i plan formet/inspireret af snefnug. De takkede facader udnyttes til at rette udsigten mod fjorden og samtidig undgå indblik fra celle til celle. Bygningerne bygges traditionelt oven på det eksisterende fjeld med høje sokler i beton støbt på stedet, så sne og klippespring optages enkelt og naturligt. De høje sokler betyder samtidig, at der er frit udsyn fra rummene over til fjeld og hav. Perimetermuren omkranser det lukkede afsnit af anstalten i et facetteret forløb, der er ført næsten ud til konkurrencearealets østgrænse. Herved passerer den det lokale fjeldmassiv, der danner kløften. Ønsket er naturligt i forhold til forslagets hovedanslag, men placeringen af perimetermuren med snerydningsveje udgør en stor ændring af fjeldet. Muren foreslås formet med skæve flader udført af pladsstøbt beton i lighed med isflager, der kommer op af fjeldet. Formenes bræddeforskalling vinkles, så de understreger murens skæve vinkler. Murens topprofil varieres fra den sikkerhedsbestemte mindstehøjde til overhøjder i forhold til de vinklede flader. De skrå betonflader er partielt anvendt på de solitære bygningers sokler, så der opnås et formslægtskab. Murens udformning har været drøftet og findes inspirerende med dens formglæde. Snerydningsvejene på udvendig og indvendig side af muren er ikke vist på opstalter og visualiseringer, men vurderes mulige uden at formen ødelægges. Det yderste lette og lavere hegn er angivet på planerne, men vises ikke på opstalter, hvor hegnets form skønnes som et vigtigt element i relation til perimetermur og landskab. iiii Relation til planmæssige forhold Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplantillægget. Der er ikke udvist respekt for elvforløbet for så vidt angår placeringen af bygninger i det åbne afsnit. 16 forslag 1 c.f. møller

17 17 forslag 1 c.f. møller

18 iiii Den arkitektoniske hovedidé Forslagets arkitektoniske idé er baseret på fire elementer: Kløften Fjeldbygningerne Solitære bygninger Muren Anlægget kobler sig til en forbindelsesstreng, som forløber videre i forlængelse af ankomstvejen og betegnes kløften. Strengen skærer sig ned i fjeldet, så den danner et markant forløb som en gade, hvor udsigten rettes mod Godthåbsfjorden og Sermitsiaq. Kløften udgør et stærkt arkitektonisk element, der om dagen vil tegne en gennemgående facade og om natten vil markere sig med vinduer, som en stribe i fjeldet. iiii Funktionalitet Hovedadgang til bebyggelsen sker fra den planlagte ankomstvej. I forlængelse heraf etableres en forplads i pladsstøbt beton, centralt for bebyggelsens ankomst. På forpladsen vil der være områder til ophold, varekørsel samt parkering placeret ind mod fjeldsiden. På pladsen ligger personalehuset med adgang til udslusning og den åbne afdeling. Bebyggelse og plads fremstår lav og imødekommende ved hovedindgangen, hvilket er smukt illustreret. Fra portvagten er der fint udsyn til forpladsen og god forbindelse til den lukkede afdelings funktioner. Portbygningen er delvist bygget sammen med ringmuren og er eneste sted, hvor muren gennembrydes. På indgangsplan har bygningen forbindelse til vognsluse og lager samt et afsnit med specialceller. På første sal er ledelse og administration placeret med forbindelse til sundhedsafsnit. Nederste etage er indrettet med besøgsafsnit, som på grund af terrænets fald har facade mod Godthåbsfjorden. Fra afsnittet er der forbindelsesgang placeret under gaden, som ligeledes har glasfacade, og som giver intern forbindelse mellem boenheder, beskæftigelse, idræt og kultur. Idrætsfaciliteterne er placeret i samme niveau som passagen og indbygget i fjeldet syd for gaden. Beskæftigelse vedligehold, kultur og fritid er hævet, så der er adgang direkte fra gaden via trapper fra den forsænkede forbindelsesgang. De fem boenheder er stablet i en solitær bygning, hvor boenhederne er placeret omkring et centralt vagtkontor. Mod fjeldsiden er adgang til to delvist indbyggede gårdrum. Bygninger udelukkende med ovenlys (f.eks. værksteder) er problematiske. Endvidere er indsigtsforholdene fra vagtkontorerne til boenhederne problematiske/ressourcekrævende. iiii Sikkerhedsmæssige forhold Forslagets beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger vidner om en sikkerhedsmæssig indsigt. Den valgte hoveddisponering af boenhederne i lukkede afdelinger i to etager skønnes at skabe gode rammer for dynamisk sikkerhed. iiii Fleksibilitet og udbygningsmuligheder Der er antydet et rationelt byggesystem med frie spænd, som vil gøre indre omdannelser i beskæftigelses- og fritidsafsnittene mulige. 18 forslag 1 c.f. møller

19 Ønsket udvidelsesmulighed på 20 % af fællesfaciliteterne er angivet skematisk. Udvidelserne, som indpasses i fjeldskråningen, vurderes som værende bekostelige. Udvidelse af personalebygning er angivet i god funktionel sammenhæng, men de lodrette sammenhænge mellem under- og overetage er ikke afklaret. Der er angivet mulighed for fleksibel sektionering i den enkelte boenhed. iiii Bygge- og installationsteknik Forslaget beskriver ikke bygningernes konstruktive forhold, men dog at plinten er in situ støbt og perimetermuren er tænkt opført i letvinklede skiver i beton. Det er ikke beskrevet, om det er præfabrikerede elementer eller in situ støbt. Forslaget beskriver ikke bygningernes konstruktive forhold, men dog at plinten er in situ-støbt og perimetermuren er tænkt opført i letvinklede skiver i beton. Det er ikke beskrevet, om det er præfabrikerede elementer eller in situ-støbt. De enkelte boenheder, lukket og åbent afsnit og udslusning, er opført på høje, vinklede fundamenter, der skaber store hulrum under bygningerne. Hvad disse benyttes til er uklart. Hvilken funderingsmetode, der er tænkt ved perimetermur og fundering på grundfjeld, er også uklart. Fællesbygningerne er alle placeret indsprængt i fjeldsiden, og efter opførelsen er tagdækningen igen påført fjeldmateriale, så disse bygninger fremstår som integrerede dele af fjeldformationerne. Disse indsprængte bygninger skal sikres afvanding både over, bag og under bygning, hvilket er kort beskrevet. Forslaget er placeret i terræn på et forholdsvist stort område, hvilket har resulteret i, at elven overbygges flere steder og bliver dækket af ankomstpladsen. Dette forhold er der ikke redegjort for. Forslaget er desuden også placeret, så perimetermuren føres hen over det høje fjeldmassiv på det østlige areal, hvilket afføder store sprængninger for etablering af muren og store hældninger på servicevejene. Forslaget beskriver anlægning af afvandingsgrøfter, så vandmængderne kan ledes uden om anstalten og ned til fjorden. Denne løsning vurderes utilstrækkelig, især når elven også bliver blokeret. Der er ikke redegjort for opbygning af klimaskærm og især ikke for de store kældervægge på de indsprængte fællesbygninger. Udformningen af tagkonstruktionerne på disse bygninger, hvor flere har store spænd og store laster fra terrænoverdækningerne, er der heller ikke redgjort for. Facadebeklædning fremtræder træbeklædte eller som bræddestruktur i in situ-støbt beton uden nærmere redegørelse. Forslaget vurderes som utilstrækkeligt byggeteknisk gennemarbejdet. Forslaget er bedre bearbejdet hvad angår installationsteknik. Afsnittet om teknik og bæredygtighed er grundigt beskrevet, men enkelte installationstekniske forhold skal bemærkes. Der foreslås gulvvarme i celler og fællesrum samt i bade- og omklædningsrum. Gulvvarme er dog langsomt regulerbar og bør vurderes med henblik på gulvarealets størrelse og sikring mod kuldenedfald fra vinduer. Varmeproduktion beskrives udført med el-patroner i decentrale varmtvandsbeholdere suppleret med alternative energikilder som varmepumpe og solvarme. De beskrevne alternative energikilder vurderes som ikke rentable, og varmeproduktionen bør revurderes. Der er regnet med traditionelle belysningsarmaturer i stedet for LED-lys, hvilket dog foreslås tilkøbt. Forslaget om luftindtag og afkast gennem de forhøjede fundamenter eller hvor dette ikke kan lade sig gøre ført over tag vurderes som problematiske i forhold til indtrængen eller blokering af sne. Ventilation af celler bør være VAV af energisparehensyn og luftskiftet bør øges af hensyn til at rygning er tilladt. iiii Bæredygtighed og arbejdsmiljø Der omtales nogle tekniske muligheder for bæredygtige tiltag, solvarme og solceller, der har for lang tilbagebetalingstid, og varmepumper, der dog vurderes som urentable med de nuværende energipriser. Der beskrives et godt termisk indeklima, sikret ved tunge bygningsdele og mekanisk ventilation, og der tilstræbes et godt optisk indeklima med gode udsigtsforhold. Desuden er det beskrevet, at der anvendes dagslysstyring og bevægelsesfølere på belysningsanlægget. Forslaget skriver fint om brandstrategi, og det har et udmærket forslag til, hvordan sikkerhed og tryghed kan håndteres. Arbejdsmiljø er ikke nærmere beskrevet. iiii Totaløkonomi Forslaget udmønter et forholdsvis stort arealforbrug, hvilket i sig selv retter opmærksomheden mod afledte udgifter til drift og vedligeholdelse. Men forslaget har redegjort indgående for de designmæssige overvejelser for en bæredygtig og totaløkonomisk god helhedsløsning, uanset at tiltag med luftvarmepumper og solfangere som ekstra tiltag forekommer tvivlsomme i Nuuk. Også uden disse ekstra tiltag bedømmes forslaget at indeholde gode energiøkonomiske løsninger og relevante analyser for klimatilpasningen i Nuuk. Totaløkonomien skønnes at ligge midt i forslagsfeltet. iiii Anlægsøkonomi Dommerkomitéen har gennemgået forslagsstillerens egne budgettal i det overordnede budgetoverslag, der er meget simpelt og mangler udspecificeringer. De samlede byggeudgifter ligger ca. 11 mio. kr. over budgettet. Nettoarealet svarer til byggeprogrammets specifikationer, men bruttoarealet ligger noget over byggeprogrammets angivelse. Det høje bruttoareal og det allerede overskredne budget giver anledning til bekymring om, hvorvidt projektet ved bearbejdning kan nå i mål. iiii Konklusion Dommerkomitéen har sympati for forslagets anvendelse af materialer og farver som i et nyt formudtryk gentolker de traditionelle bygninger i Grønland. Forslagets visualiseringer anslår rumligheder og karakterer, der vidner om stor arkitektonisk indlevelse. Til trods for disse åbenlyse kvaliteter er det dommerkomitéens opfattelse, at det valgte hovedgreb med kløften stiller krav om meget store indgreb i fjeldet og uhensigtsmæssigt reducerer funktionernes mulighed for udblik. 19 forslag 1 c.f. møller

20 N N Terrasse Terrasse Celle 12.1 m2 Celle 16.2 m2 Celle 16.2 m2 Reng. / depot 7.9 m2 Celle 12.1 m2 Celle 12.1 m2 Reng./ depot 7.9 m2 Celle 12.1 m2 Celle 12.1 m2 Fælles spiserum og ophold 60.5 m2 Tlf. Box Fælles spiserum og ophold 52.5 m2 Terrasse Terrasse Terrasse personale Depot 9.1 m2 Kopi / print 8.0 m2 Toilet / garderobe ansatte 11.4 m2 Vaske- / tørrerum 10.0 m2 Tlf. Box Vagtkontor 36.9 m2 WC Reng. / ansatte depot 5.1 m2 9.3 m2 Vaske- / tørrerum 9.8 m2 Tavlerum 7.2 m2 Motionsrum 29.3 m2 Konference 15.2 m2 Fælleskontor Socialrådgiver 12.7 m m2 Afd. leder Tekøkken 15.3 m m2 samtalerum 14.4 m2 Vindfang 9.8 m2 WC ansatte 5.9 m2 Pauserum ansatte 12.1 m2 Visitation / urinprøverum 13.2 m2 Pauserum indsatte 16.2 m2 WC indsatte 9.2 m Vindfang 11.4 m2 Depot 6.0 m2 Terrasse Værksteder 29.7 m2 Indsatte / Ansatte Ankomst fra terræn Beskæftigelseskontor 19.1 m2 Undervisning 20.8 m2 Depot 6.0 m2 Værksteder 29.7 m2 iiii plan åben afdeling 1:500 Terrasse Celle 16.2 m2 Reng. / depot 7.9 m2 Fritid 31.6 m2 Celle 12.1 m2 Celle 12.1 m2 Terrasse Fælles ophold 58.5 m Tlf. Box iiii plan udslusning 1:500 Vaskerum 8.5 m2 Vindfang 8 m2 Samtale 14.4 m2 Indsatte Ankomst fra terræn Konferencerum Vagtkontor Ophold / Spise Gang Terrasse Tavle iiii snit lukket afdeling 20 forslag 1 c.f. møller

21 Boldbane Portbygning Passage Ingang bibliotek Plint iiii snit passagen 21 forslag 1 c.f. møller

22 22 forslag 1 c.f. møller

23 iiii plan celle 1: forslag 1 c.f. møller

24 forslag 2 / cubo arkitekter Cubo Arkitekter, totalrådgiver v/ Ib Valdemar Nielsen, Peter Dalsgaard, Lars Juel Thiis og Bo Lautrup Medarbejdere: Lars Due Jensen, Signe Dahlgren, Line Willacy, Kasper Espersen HLM Arkitekter Medarbejdere: Per Højgaard, Ragnvald Winjum, Gudrun Molde Sweco Norge Arne Instanes polar Malnes & Andresen Dominia Asplan Viak Medarbejdere: Charlotte Hvidevold Hystad, Anna Wathne, Terje Skaar iiii Landskabelig indpasning og sammenhæng Bygningerne roterer i forhold til de landskabelige koter og skaber derved en fin sammenhæng til lokal byggeskik og landskabets bevægelser. Det centrale, flade gaderum skaber samtidig en god tilgængelighed til alle volumenerne. Perimetermurens kombination af runde hjørner og lige mellemstykker fremstår som en udmærket måde at følge landskabet på. Det ydre hegn følger perimetermuren i en stor del af forløbet, men virker ubearbejdet omkring indslusning, da den her mister den formmæssige relationen til muren. Forslaget forholder sig i mindre grad til perimetermurens og sikkerhedshegnets karakter. iiii Relation til planmæssige forhold Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplantillægget. Der er ikke udvist respekt for elvforløbet for så vidt angår placeringen af bygninger i det åbne afsnit. iiii Den arkitektoniske hovedidé Husene beklædes med en lodret træbeklædning på facaderne og på de ensidigt skrånende tagformer. Yderligere foreslås det, at man beklæder sikkerhedsmæssige elementer som tremmer foran vinduerne med træ. Facaderne fremstår derved homogene med varierende reliefvirkninger udført via forskellige dybder af brædder og/eller brædder i en kombination med almindelig plan beklædning. Bygningskroppenes snit og facadernes udtryk har en reference til Nuuks universitetsbygninger og hænger fint sammen med projektets overordnede intentioner. Facaderne fremstår dog noget ubearbejdede i forhold til kompositionen af vinduer og træbeklædningens relief og karakter. Perimetermuren udlægges som en stor form bestående af rette og krumme strækninger, og bygningerne danner en rytme af volumener og mellemrum med ulige vinkler og afstande, der samler sig om et central gaderum, der binder funktionerne sammen på langs. Bygningsvolumenerne placeres såvel inden for som uden for perimetermuren. Det er forslagets intention, at bygningerne og gaden tilsammen skal udgøre et lille selvstændigt samfund med boliger, arbejdspladser, undervisning, kultur og idræt, hvor institutionens design udspringer fra en grønlandsk byggetradition. iiii Funktionalitet Boenhederne er placeret mod nord og har i den lukkede del af anstalten alle udsigt ud over den storslåede natur. Beskæftigelsen og fritidsfaciliteterne placeres på sydsiden af det indre gaderum. Lager og portbygning er placeret ved muren og danner ankomsten ind i det lukkede område. Den overordnede disponering er udmærket, og især de fine udsigtsforhold fra cellerne er værd at bemærke. Det er dog samtidig i forslagets funktionalitet, at der opstår en række store problemer, som ikke er håndteret. De primære problematikker er: Den valgte hoveddisponering af boenhederne i lukket afdeling over to etager skønnes principielt at skabe rammer for dynamisk sikkerhed men oversigtsforholdene i korridorforløbene er ikke tilfredsstillende på grund af de forskudte bygningskroppe. 24 forslag 2 cubo arkitekter

25 1:50 1:60 1:50 Byggefelt Parkering Indgang Cykel-p Ankomstplads Parkering Garage Affald Ansta i det 25 forslag 2 cubo arkitekter SIT

26 Den brede gade, som foreslås som den primære forbindelse imellem institutionens funktioner, gør det meget svært at sektionere de indsattes bevægelser, ligesom den også skaber en række indbliksproblematikker. Den indre forbindelse beskrives som en ingeniørgang, der forbinder boenhederne med beskæftigelsen. Dette virker uforløst og betyder mange dyre, underjordiske forbindelseskvadratmeter uden arkitektoniske kvaliteter. De mindre luftegårde er håndteret som indhegninger, placeret foran boenhedernes udsigt. Dette skaber en række indbliksproblematikker, og deres funktionalitet som uderum for indsatte vil ligeledes være påvirket af den udsatte placering i relation til de klimatiske forhold og i forhold til skærmningskrav og attentatrisiko. iiii Sikkerhedsmæssige forhold Der redegøres ikke for, hvordan projektet forholder sig til de sikkerhedsmæssige udfordringer ved at bruge træ som beklædning. Der vil være en række udfordringer på grund af træets bløde materialitet. Det vil være svært at undgå oplagte gemmesteder under bræddebeklædningen, ligesom der også vil opstå problemer ved, at det vil være lettere at klatre op på bygningernes tage og dermed i sidste ende forcere den ydre perimetermur. Cellerne i lukket afdeling vender principielt ryggen mod den højereliggende fjeldskråning mod sydøst. Men den udendørs langstrakte plads, der fungerer som det primære kommunikationsareal i den lukkede afdeling, er kun delvis beskyttet mod risiko for riffelattentat henover perimetermuren af bygningerne for beskæftigelse og fritid. Psykiater-/psykologkontorerne er placeret i administrationen i stedet for i sundhedsbygningen. Det vil betyde, at indsatte kommer meget tæt på administrationen, hvilket kan være et sikkerhedsmæssigt problem. iiii Fleksibilitet og udbygningsmuligheder Fællesfaciliteterne er udformet i et rationelt byggeri med mulighed for indre omdannelser. Personalebygningens udbygningsmulighed (option) er vist som en selvstændig bygning, men skønnes også at kunne udformes som en forlængelse. Udvidelsesmulighederne for fællesfaciliteterne i lukket afdeling er ikke vist, men skønnes at kunne indpasses i fjeldskråningen ved kulturhus og idræt. 26 iiii Bygge- og installationsteknik Udslusnings- og personalebygningerne samt for- og p-pladsens placering tager ikke hensyn til elvforløbet, der tilsyneladende også foreslås reguleret/opfyldt, så de nedad fjeldsiden strømmende vandmasser ikke umiddelbart kan ledes til fjorden. Perimetermurens sydside ses heller ikke at være behandlet så nedstrømmende vand bortledes. Dette kan dog tilsyneladende enkelt etableres ved grøftning langs den ydre servicevej. Alle bærende konstruktioner, bortset fra tag over idrætshal, udføres som in situ-støbt jernbeton beklædt med brædder. Ligeledes foreslås tagfladerne også beklædt med brædder. Dette sidste må betegnes som et risikobehæftet forhold, da bræddeopbygningen nødvendigvis skal forankres ved gennembrydning af tagenes papdækning. De konstruktive principper for fundering og bærende konstruktioner er udmærket beskrevet, men den anviste skitse af kældervæg, sammenholdt med beskrivelsen af facadernes opbygning med udvendig skalmur, må betragtes som misvisende i forhold til hovedgrebet med træbeklædte facader. Generelt vurderes forslagets installationsteknik til overvejende at opfylde byggeprogrammets krav. Det er godt beskrevet med decentrale teknikrum, CTS-anlæg, LED-belysning og svagstrømsinstallationer. Ventilationsanlæggene bør dog bearbejdes af energisparehensyn, og der bør skrives om beskyttelse mod gener fra sne. iiii Bæredygtighed og arbejdsmiljø Forslagsstillerne tilbyder at udføre projekteringen baseret på den fremtidige bæredygtighedsstandard i Danmark. Denne certificeringsordning kaldes DGNB og bygger på en analyse af fem kvalitetsmæssige hovedgrupper: økonomi, miljø, det sociale, teknik og sidst men ikke mindst processen. Forslaget beskriver, hvordan bæredygtigheden styres af en såkaldt bæredygtighedsleder, der er uddannet DGNB-konsulent, og at teamet har udviklet et værktøj til at styre og planlægge den bæredygtige fremgangsmåde. Der beskrives et internt værktøj bestående af en række koncepter og fokusområder, som samler bæredygtige tiltag, f.eks. energi, materialer, vand, indeklima, sikkerhed og sundhed samt totaløkonomi. Desuden beskrives fire steps : kortlægning af byggeriets målsætning, prioritering og planlægning, projektering og udførelse. Der beskrives, hvordan anstalten kan klassificeres som lavenergiklasse 1 byggeri, 50 % reduktion af den nuværende energiramme i Grønland, og der redegøres for en strategi for opnåelse af lavenergistatus. Forslaget beskriver og begrunder også, hvorfor elforsyning foretrækkes, og at solceller eller andre vedvarende energikilder ikke udgør et bæredygtigt tiltag set i forhold til bygningernes skyggeforhold. Forslaget bærer præg af stor forståelse og indsigt i bæredygtighed. Beskrivelse af arbejdsmiljø og indeklima er helt udeladt. iiii Totaløkonomi Forslaget har et stort etageareal ift. nettoarealet, og den opløste bebyggelsesstruktur indebærer et forholdsvis stort overfladeareal, hvorfor de afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter også bedømmes i den dyre ende. Selvom forslagsstilleren tilkendegiver et godt kendskab til projektstyring med bæredygtige hensyn, er beskrivelsen principiel og afspejler ikke konkrete totaløkonomiske vurderinger af anstaltsprojektet i Nuuk. iiii Anlægsøkonomi Dommerkomitéen har gennemgået forslagsstillerens egne budgettal i det overordnede budgetoverslag, der ligger som i det styrende programbudget. Nettoarealet svarer til byggeprogrammets specifikationer, men bruttoarealet ligger meget over byggeprogrammets angivelse. Det store bruttoareal giver anledning til bekymring om, hvorvidt projektet ved bearbejdning kan nå i mål. iiii Konklusion Selvom der er stor sympati for projektets overordnede tilgang, er det dommerkomitéens vurdering, at projektets løsningsniveau, især i relation til de funktionelle og sikkerhedsmæssige mangler, vil medføre markante ændringer i projektets udtryk, såfremt det var dette forslag, der skulle realiseres. forslag 2 cubo arkitekter

27 27 forslag 2 cubo arkitekter

28 iiii plan 1: forslag 2 cubo arkitekter

29 29 forslag 2 cubo arkitekter

30 iiii plan, snit celle 1: forslag 2 cubo arkitekter

31 31 forslag 2 cubo arkitekter

32 forslag 4 / konsortiet aurora Henning Larsen Architects Projektteam: Arkitekt MAA/AF, associeret partner Ósbjørn Jacobsen; arkitekt Blanca D. Ulzurrun; arkitektstuderende Ewa Bryzek; arkitektstuderende Anne Løvendahl. Visualiseringer: Arkitekt MAA Christian Schjøll; arkitekt Kyd Kitchaiya; arkitekt Omar Dabaan; arkitekt Rasa Marozaite. Bæredygtighed: Diplomingeniør Erik Holm-Hansson; diplomingeniør BA Lise Mansfeldt Faurbjerg, civilingeniør Alf Lassen Nielsen Alex Poulsen Arkitekter Projektteam: Arkitekt MAA, partner Sten Ostenfeld; arkitekt, partner Erik Madsen; arkitekt MAA, partner Helene Bekker; arkitekt BA, praktikant Sofia Priisholm Petersen Niras Projektteam: Civilingeniør, projektchef Jørn Steen Larsen; civilingeniør, projektleder Kristoffer Sardemann; civilingeniør, Master of Fire Safety, leder af Niras Safety Finn Buus Steffensen; ekspertisechef, bæredygtighed, indeklima og energi, ekstern lektor DTU Peter Noyé Underrådgivere GHB Landskabsarkitekter Projektteam: Arkitekt MAA MDL Morten Weeke Borup; landskabsarkitekt MDL Mikkel Hjort, stud.hort. ark. Sofie Stilling; stud.hort. ark. Søren Lahn Christensen inuplan Projektteam: Civilingeniør Kristian Lennert; teknikumingeniør Per Schmidt Arens Konsulenter Viborg Ingeniørerne (sikringsanlæg), afdelingsleder Karsten Lindberg Arkitekt MAA Peter Barfoed (arktisk byggeri), partner Tegnestuen NUUK iiii Landskabelig indpasning og sammenhæng Det er intentionen, at facaderne fremstår som forskydninger i fjeldet. Bygningernes materialitet er dog kun i meget begrænset omfang beskrevet i forslaget. Bygningernes facade beskrives som puds på isolering (ståpuds). Dette stemmer ikke overens med visualiseringerne af forslaget. I visualiseringerne fremstår materialiteten som in situ-støbt beton, der indfarves i en orange tone omkring vinduer og på begge sider af perimetermuren. Den orange tone omkring vinduerne virker udmærket til at skabe variation i facaden, men den gennemgående orange farve på perimetermuren (hvis den ellers skal forstås bogstaveligt) virker unuanceret og hænger dårligt sammen med forslagets ellers fine intentioner om at udføre perimetermur og perimeterhegn med relieffer af det omkringliggende landskab. Den cirkulære udformning af perimetermuren er en interessant idé, da muren i højere grad vil fremstå som et singulært stykke landart, med referencer til bl.a. førstepræmieforslaget i konkurencen fra 2011 om et nyt nationalt kunstgalleri Nuuk. Dette understøttes fint med forslagets intentioner om kunstnerisk udsmykning af både mur og hegn. Modsat nationalgalleriforslaget reagerer muren ikke på terrænets bevægelser, men fastholder en kontinuerlig hældning på murkronen, hvilket indebærer højder større end seks meter i forhold til fjeldterrænet. Dette vurderes at være med til i unødig grad at få muren til at virke mere voldsom. Hegnets forløb følger murens bevægelse fint, bortset fra indgangspartiet, hvor hegnet meget abrupt skifter formsprog. Dette er uheldigt i forhold til indgansgpartiets fremtoning og den samlede opfattelse af muren og hegnets formmæssige relation. 32 forslag 4 konsortiet aurora

33 Bygningernes tage er beskrevet som grønne sedumtage. Dette er yderst problematisk at vedligeholde i Nuuks arktiske klima, da bevoksningen tørrer ud, når den hæves over fjeldspejlet og dermed udsættes for større vindpåvirkning og ikke tilføres smeltevand. Intentionen om det hævede fjeld vil dog formentlig kunne gennemføres med en anden mindre beplantet tilgang. Forslaget forholder sig ikke til smeltevandsfloden, der løber i forbindelse med indgangspartiet. iiii Relation til planmæssige forhold Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplantillægget. Der er ikke udvist respekt for elvforløbet for så vidt angår placeringen af bygninger i det åbne afsnit. iiii Den arkitektoniske hovedidé Projektets hovedidé udspringer fra en intention om at forene stedets potentiale, hvor det skrånende terræn, udsigten til Sermitsiaq og de naturskønne omgivelser er primære elementer, med en enkel og ukompliceret funktionsopbygning. Perimetermuren udformes som et rent cirkelslag, der skal optimere formen i relation til vind og materialebrug, samtidig med at muren (som i de andre forslag) fortsat tillader udsigtsmuligheder ud over fjorden på grund af det skrånende terræn. Bygningskroppene placeres langs en central langsgående gade og fremstår som rektangulære volumener i varierende højde med et stramt formsprog, der primært er baseret på at optimere de indre funktionelle behov. iiii Funktionalitet Delfunktionerne er sammenbundet i en bymæssig kontekst med den åbne del uden for perimetermuren, i midten de delte funktioner omkring et centralt gårdrum og inderst det lukkede beboelsesafsnit med tilhørende funktioner. Den lukkede afdeling udformes som en bygningsmæssig struktur i flere niveauer, der via en ankomstgård knytter sig til et gennemgående hovedstrøg. Den åbne del af anstalten placeres uden for perimetermuren med en mere spredt placering af bygningerne. Hensigten er at skabe en miniby med de tilbud og den fornemmelse, der er nødvendig for så vidt det er muligt at føre et normalt liv, svarende til livet i det civile samfund. Adskillelsen mellem bo og arbejde er ligeledes behandlet inden for denne allegori. Disponeringen af boenhederne i lukket afdeling over to etager skønnes at bibringe udmærkede rammer for dynamisk sikkerhed. Der er mulighed for differentierede forbindelser til fællesfaciliteterne, og der er vist adskillige mulige sektioneringsadskillelser i det udvendige gadeforløb. Det vurderes som en overbevisende organisering, der kombinerer en enkel sektionering med udendørs bevægelser og dermed kommer langt med ambitionerne om at skabe fornemmelse af at bo i en landsby fremfor en institution. Især illustrationen af ankomstpladsen inden for perimetermuren visualiserer overbevisende denne intention. Boenhedernes udformning og vinduesåbning virker mindre overbevisende, da den indre indretning og placering af vinduet kombineret med intentioner om at undgå indkig, har medført, at man stort set ikke vil have nogen udsigt fra boenheden. 34 forslag 4 konsortiet aurora

34 iiii Sikkerhedsmæssige forhold Perimeterhegnets spiralform hen over fjeldryggen mod øst øger sikkerhedsafstanden mellem mur og hegn, og mindsker risikoen for det nære indkig over muren og den tilsvarende fare for indskydning på langs ned ad gaden i den lukkede afdeling. Bygningsstrukturen vender derudover lukkede facader mod fjeldskråningen mod sydøst. Perimeterhegnet er ført uden om den åbne afdeling, uden separering. De tekniske installationer for sikkerhed er ikke beskrevet, og der henvises til byggeprogrammet. iiii Fleksibilitet og udbygningsmuligheder Fællesfaciliteterne er udformet i et rationelt byggeri med mulighed for indre omdannelser. Endvidere anvises plausible udbygningsmuligheder til bygningsstrukturen. iiii Bygge- og installationsteknik Planløsningen indikerer, at det elvforløb, der forløber vest for den lukkede enhed, føres under bygninger og under ankomstpladsen. Dette forløb virker uhensigtsmæssigt og er ikke nærmere beskrevet. Smeltevand, der løber ned mod perimetermuren er beskrevet bortledt ved grøftning. Og bortledning af smeltevand inden for perimetermuren er der også redgjort for. Perimetermuren beskrives udført med betonelementer, der støbes på stedet og rejses omkring fjeldforankrede in situ-støbte søjler. Lokal fundering på fyldområder bør ændres til direkte fundering på grundfjeld. Bygningernes råhuse er tænkt udført som in situ-støbte, hvilket er sædvanligt for grønlandske forhold. Ved større spænd udføres der hoveddragere af beton eller stål, hvorimellem der in situudstøbes. Facaderne er ikke nærmere beskrevet, blot at de udvendige vægge isoleres og pudses. Dette er dog ikke en byggeteknisk hensigtsmæssig løsning, der kan benyttes i en anstalt som denne, hvor bygningsmæssigt vedligehold skal begrænses mest muligt. Der er redegjort for bygningernes stabilitet, hvor last på facader beskrives ført til etagedæk og videre til stabiliserende vægskiver. Udvælgelsen af vægge, som medtages i det stabiliserende system, sker under hensyntagen til den fremtidige fleksibilitet, herunder muligheden for fjernelse af vægge. iiii Bæredygtighed og arbejdsmiljø Forslaget har stor fokus på bæredygtighed og beskriver sin vision herfor ved at skabe et sundt og robust miljø, hvor indsatte og ansatte er i centrum. Der benyttes en integreret designmetode til at varetage de fremsatte ønsker og krav med en målsætning om at opnå et byggeri af høj kvalitet, der vil være attraktivt at bruge i mange år fremover. Forslagets tankegang er, at bæredygtighed dels handler om at reducere ressourceforbruget og aftrykket på miljø, men også handler om at bidrage med noget ekstra, som giver byggeriet merværdi. Det beskrives, hvordan tilgangen til bæredygtighedsbegrebet kan håndteres med vægt på at arbejde praktisk med bæredygtigt bygningsdesign, reducere gennem et godt bygningsdesign, optimere gennem tekniske løsninger og producere gennem bygningsintegreret vedvarende energi og intelligente materialer. Desuden beskrives, at sand bæredygtighed tager afsæt i den lokale kontekst og brugernes brugsmønstre, og der er fundet frem til tre konkrete strategier, der alle tilgodeser både miljø, økonomi og brugere, reduktion af energiforbrug, optimering af dagslys og håndtering af vind og sne. Forslagets intentioner går dog lidt tabt, når der fokuseres på dagslysindfald og de grønne tage, men virker rigtige med fokus på terræntilpasning, simple komponenter, termisk masse og kolde tage. Der redegøres for mulighed for tilkøb af termoaktivt system i betondækkene, alternativt brug af fjeldet til fjeldvarme. Forslaget om vedvarende energiproduktion, vindmøller og solenergi vurderes ikke økonomisk gennemførligt for nuværende. Beskrivelsen af dagslysoptimering og analysen heraf ville nok have været mere gunstig, såfremt cellevinduer havde været større og ikke var orienteret mod modstående facade. Endelig beskrives det, at sneakkumulering reduceres markant med en cirkulær perimetermur i forhold til en rektangulær med reduktion af snerydning for samtlige vindretninger. Indeklima og arbejdsmiljø ses ikke nærmere beskrevet. iiii Totaløkonomi Forslaget har et stort arealforbrug, og selvom der er udfoldet mange gode helhedsbetragtninger i disponering af de ydre anlæg og bygningsdesign, vurderes de afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter at ligge i midterfeltet. Bæredygtighedsbeskrivelsen og den totaløkonomiske beregning af den energiøkonomiske effekt af 50 % af GBR- scenariet er fint dokumenteret og meget illustrativt formidlet. iiii Anlægsøkonomi Dommerkomitéen har gennemgået forslagsstillerens egne budgettal i det overordnede budgetoverslag, der ligger som i det styrende programbudget. Fordelingen af budgettet varierer noget fra det styrende programbudget. Nettoarealet svarer til byggeprogrammets specifikationer, men bruttoarealet ligger meget over byggeprogrammets angivelse. Der er usikkerhed omkring tolkningen af en række udgiftsposter, og dét forhold i kombination med det store bruttoareal, gør, at det er tvivlsomt, om projektet kan holdes inden for budgetrammen. iiii Konklusion Det er lykkedes at skabe en vellykket miniby -stemning ved boenheder og ankomstplads. Men den simple organisering og udtryk af volumenerne gør ikke bygningernes materialitet mindre vigtig, og det er derfor problematisk, at netop dette er så mangelfuldt beskrevet. Dette er medvirkende til, at forslaget ikke formår at bevæge sig tilstrækkeligt langt væk fra et for stramt og institutionelt udtryk. 35 forslag 4 konsortiet aurora

35 iiii plan 1: forslag 4 konsortiet aurora

36 37 forslag 4 konsortiet aurora

37 iiii plan, snit celle 1: forslag 4 konsortiet aurora

38 39 forslag 4 konsortiet aurora

39 forslag 5 / fojab arkitekter Underrådgivere Nøhr & Sigsgaard arkitektfirma, arkitektmedarbejder Kato X Victoria Tyréns AB Balslev Rådgivende Ingeniører Ophavsret FOJAB arkitekter og Nøhr & Sigsgaard arkitektfirma iiii Landskabelig indpasning og sammenhæng Planen etableres enkelt og klart ved at føre ankomstvejen frem, så den danner et gadeforløb. Anstalten er opdelt naturligt i forhold til vandløbet, således at det samlede anlæg opleves som en sammenhængende struktur i det åbne land. Inden vandløbet mødes man af to bygninger, der indeholder henholdsvis den åbne afdeling og personalebygning med udslusning. Umiddelbart efter vandløbet er der anlagt en forplads, som giver adgang til den åbne afdeling og portbygningen i tre etager. Den åbne bygningsstruktur er fleksibel i forhold til bygningernes individuelle funktioner og deraf varierende former. De frirum, der opstår mellem bygningerne, giver mulighed for sol og udsigt fra gaderummet og forpligter derfor til særlig landskabelig behandling. Det lukkede område etableres således, at perimetermuren tilpasses landskabets bevægelser og giver opdelte formede forløb, så der skabes en skulpturel flade mod den offentlige sti. Mod nord med udsigt mod Godthåbsfjorden placeres etagebygningerne, mod syd placeres bygningerne med lav højde for at sikre sol og lys til friarealerne i gaderummet og rummet inden for perimetermuren. Mellem portbygning og boliger foreslås en indendørs gangtunnel. Endvidere anvises en mulighed for etablering af en tunnel mellem boliger og beskæftigelsesbygningen. Forslaget prioriterer gaden som fordelingsnerven i anlægget og bearbejder fladen med niveauspring i træ og beton, så fladen giver adgang til anlæggets forskellige afsnit. Landskabet inden for perimetermuren er bevaret som uberørt fjeldside med udlæg af enkelte aktiviteter som multiboldbur, nyttehave med drivhus samt træningsflade til crossfit. Forslaget redegør ikke for vejforløbene på den indvendige og udvendige side af muren til snerydning, ligesom der mangler en mere præcis stillingtagen til det ydre hegn, som kun fremgår af modelfoto. Perimetermurens højde er af hensyn til mulige attentatforsøg defineret ud fra studier af sigtelinjer fra fjeldsiden på Lille Malene. Heraf fremgår det, at murens højde varierer fra 6,4 m til 10,4 m. Forslaget anviser et stiforløb langs kystlinjen med ramper og mindre broer, som en del af den offentlige stiforbindelse. Idékonceptet til den offentlige passage, der er uden for programmet, er derfor ikke indgået i bedømmelsen. Det er forslagets ønske, at bygningsmaterialerne kommer til at indgå naturligt i det grønlandske landskab og i deres indbyrdes sammenhæng. Endvidere er valget baseret på hensyn til drift og miljø. Bygningernes facader er valgt med høje sokler udført i beton støbt på stedet med lodret bræddebeklædning, der optager terrænets bevægelser, samt lette facader med lodret bræddebeklædning med en præcis overgang mellem tag og facade, uden udhæng af hensyn til snelast. Bræddebeklædningen overfladebehandles i grå farve afstemt med tagets skifergrå tagpap. Vinduer foreslås udført i sortmalet stål med sikkerhedsglas, og trapper og værn i varmforzinket stål. iiii Relation til planforudsætningerne Forslaget vurderes til i store træk at være i overensstemmelse med kommuneplantillægget. iiii Den arkitektoniske hovedidé Forslagets hovedidé er baseret på den åbne bebyggelsesstruktur med bygningsenheder fordelt i landskabet, så der dannes et centralt gadeforløb. Den åbne struktur er valgt ud fra de særlige kvaliteter, der opnås i forhold til de grønlandske klimatiske forhold. 40 iiii Funktionalitet Gadeforløbet sammenbinder anstaltens forskellige funktionsenheder. Det er ønsket, at den åbne plan samtidig understøtter resocialiseringsprocessen ved at de indsatte forlader deres bolig, når de går på arbejde, til fritidsaktiviteter eller uddannelse. Kulturelt er den åbne plan en videreførelse af den grønlandske bebyggelsesstruktur med solitære enheder, der tilpasser sig terræn og tillader udsyn i flere retninger. Inden for perimetermuren er funktionerne opdelt i fem selvforslag 5 fojab arkitekter

40 N ELV 100m SIKKERHEDSZONE PERIMETERMUR SOLBÆNK NYTTEHAVER SOLBÆNK BOLDBUR SNERYDNINGSVEJ NYTTEHAVER GÅRDAREAL FÆLLESFACILITETER IDRÆTSHAL TRÆNINGS PLADS NATURSTI GANGBRO TRÆNINGS PLADS VENDE- PLADS UDERUM TIL BESØG VENDE- PLADS PORTBYGNING BEBOELSESAFSNIT NARTURSTI ÅBEN AFDELING FORPLADS FÆLLESGADEN FÆLLESFACILITETER KULTURHUS KLIPPE SKULDER AFFALDSCONTAINER UDVIDELSE ADGANGSVEJ TEKNISK PLATEAU BESKÆFTIGELSES- AFSNIT UDSIGTSBÆNK UDVIDELSE PERSONALEBYGNING & UDSLUSNING SNERYDNINGSVEJ PARKERING PERIMETERMUR TAGPAP GARAGE AFFALDSCONTAINER 30m PERIMETERHEGN 30m PERIMETERHEGN 100m SIKKERHEDS ZONE BEHANDLET TRÆFLADER (TAG) KOSTET BETON (FÆLLESGADEN) LANDSKABS KURVER TRÆ (FÆLLESGADEN) NATUR STIER GRØNNE FLADER (FÆLLESGADEN) m 41 forslag 5 fojab arkitekter

41 stændige bygninger indeholdende administration, boenheder, værksted og undervisning samt idræt og kultur. Dommerkomitéen finder imidlertid sektioneringsprincippet problematisk i den viste form, med både ud- og indblik mellem boligerne til gaden. Endvidere skønnes den foreslåede, men ikke indarbejdede forbindelsestunnel, ikke hensigtsmæssig. De enkelte bygningers indretning vurderes overordnet logiske, men generelt mangler planerne i de enkelte bygninger kvaliteter i forhold til dagslys og udblik. Eksempelvis har mange af boligerne ikke udsyn til Godthåbsfjorden, og gange udføres med lange forløb uden afbrydelse eller dagslys. Udslusningsafdeling og personalehus i samme bygning er uhensigtsmæssig. iiii Sikkerhedsmæssige forhold Perimetermurens skarpe vinkler øger risiko for undvigelser og vanskeliggør overvågning. Der er mulighed for indblik mellem cellerne i lukkede afsnit, hvilket giver et sikkerhedsmæssigt problem. De tekniske installationer for sikkerhed er ikke beskrevet med overbevisende forståelse for prioriteringen af sikkerhedsproblematikken. iiii Fleksibilitet og udbygningsmuligheder De angivne udbygningsmuligheder af fællesfaciliteterne forekommer tilfældige og vanskelige at gennemføre i forhold til de meget dybe bygningskroppe. De foreslåede bygningsrammer med store tagspænd gør det muligt at omdisponere fællesfaciliteterne. iiii Bygge- og installationsteknik Materialer er valgt ud fra miljøhensyn og ønsket om at understøtte bygningernes former og indhold, med fokus på et minimum af fremtidig vedligeholdelse. For at modstå slitage og hærværk, og af hensyn til snehøjder, er stueetagerne hævet en del over terræn, med niveauforskelle udlignet af ramper og trappetrin. Dette skaber en række hulrum, som må betegnes som uhensigtsmæssige i relation til den indre sikkerhed. Den ydre perimetermur i forslaget, betegnet fjeldmuren, er udført i in situ-støbt beton med en murkroneafslutning. Der er ikke entydighed i det beskrevne og viste, hvad angår snerydningsvejene på begge sider af fjeldmuren, der er forsøgt udformet, så den beskytter adgangsplateauet mod attentatforsøg. Fjeldmuren er udformet med indvendige hjørner, der hindrer fuld overvågning og som kan give mulighed for flugt ved stemning mod hjørnernes modstående dele af muren. Forslaget tager fint hensyn til elven, der deler grunden ved at føre adgangsvejen over broer inden forpladsen nås. Smeltevand og overfladevand på udvendig side af fjeldmuren og langs bygningerne opsamles i betontrug, og bortledes via grøfter til de to elve, der passerer gennem byggefeltet. Der er ikke redegjort for, hvordan vand på sikker måde ledes fra det indre område og ud under fjeldmuren. Der er ligeledes ikke redegjort for stabilisering af de søjlebårne bygninger, hvilket vil kræve skivevirkning i dækkonstruktioner og disses sammenkobling til tilstødende bygningskroppe, hvilket vurderes vanskeligt på grund af niveauforskelle mellem nogle af bygningerne. Forslagets hovedkonstruktioner tænkes udført efter forskellige konstruktionsprincipper alt efter bygningens funktion. Ved portbygning og boenheder udføres disse med vægge og dæk i beton, og ved idræt, beskæftigelse og kulturhuset i en kombination af rammekonstruktioner (formentlig i stål) og præfabrikerede tagog vægkassetter eller støbte vægge. De svungne tagflader på kulturhuset er ikke konstruktivt beskrevet, og der introduceres en indskudt krum etage i huset, der ligesom volumenet over pauserummene i beskæftigelsesbygningen, kan give vanskeligheder for vagtpersonalet. Endvidere introducerer tagfladerne og de nedhængte lofter i beskæftigelsesbygningen store uønskede hulrum. Opvarmning i anstalten baseres i videst mulig udstrækning på gulvvarme, så der ikke vil være radiatorer eller konvektorer i lokaliteter, hvor indsatte færdes, hvilket dog lokalt kan give problemer ved for små gulvarealer og kuldenedfald fra glasarealer. Varme-, ventilation- og brugsvandsinstallationernes detaljerede udformning foreslås først endeligt fastlagt i samarbejde med bygherren under projektfasen, så samlet set vurderes det installationstekniske ikke løst. I forslaget er der regnet med konventionelle belysningsarmaturer med lyskilder af lysrør. 42 forslag 5 fojab arkitekter

42 iiii Bæredygtighed og arbejdsmiljø Forslaget har tilstræbt at udforme en energistrategi, der kan sikre et lavt energi- og ressourceforbrug. Denne strategi beskrives kort med fokus på passive energitiltag, bygningernes tæthed, højisoleret klimaskærm, disponering af vinduesarealer i forhold til verdenshjørner og med graduering af vinduernes varmetab, anvendelse af tunge indvendige bygningsdele, mulighed for naturlig ventilation med varmegenvinding, tekniske installationer med høj energieffektivitet samt dagslysstyring. Desuden arbejdes der med idé til geotermisk anlæg og mulig reduktion af vandforbrug ved genbrug af regnvand og smeltevand. Arbejdsmiljø og indeklima er ikke nærmere beskrevet. Ingeniørmæssigt virker forslaget svagt gennemarbejdet, men dog bygbart. iiii Totaløkonomi Forslaget vurderes, på baggrund af et lavt arealforbrug på både ydre anlæg og bygninger samt et robust materialevalg, at have en totaløkonomi i den gode ende. Men der er ingen dokumenterende beskrivelse af projektets bæredygtighed, herunder en totaløkonomisk vurdering af tiltag til forbedring af energirammen i GBR06 med 50 %. At et geotermisk anlæg alene kan udgøre forbedringstiltaget vurderes usikkert. iiii Anlægsøkonomi Dommerkomitéen har gennemgået forslagsstillerens egne budgettal i det overordnede budgetoverslag. De samlede byggeudgifter ligger ca. 10 mio. kr. over budgettet. Nettoarealet svarer til byggeprogrammets specifikationer og bruttoarealet ligger lidt over byggeprogrammets angivelser. Forslagsstiller har en god beskrivelse af, hvorledes de vil bringe de samlede udgifter ned på niveau med budgettet, og med det relativt lave bruttoareal er det samlet set vurderet at forslaget efter bearbejdning vil kunne holde sig inden for budgetrammen. iiii Konklusion Projektets hovedgreb er klart og enkelt med fine referencer til lokal byggetradition og med sympatiske betragtninger omkring den åbne plan og resocialiseringsprocessen. Imidlertid medfører disse overordnede valg i forslaget, at sektioneringsprincipperne ikke vurderes acceptable med adskillelse mellem bo og arbejde henover gaden. 43 forslag 5 fojab arkitekter

43 K1 - boenheder K1 - boenheder inkl. specialceller inkl. s tillknyttet personaleområde tillknyttet K2 - fritidsfaciliteter K2 - fritidsfaciliteter K3 - beskæftigelse K3 - beskæftigelse K4 - port, lager, K4 - port, besøgsafsnit, lager, besøg sundhed og sundhed administration og admin K5 - personalebygning K5 - personalebygning K6 - fordelingsarealer K6 - fordelingsarealer K7 - teknikarealer K7 - teknikarealer K8 - konstruktions- K8 - konstruktions- og vægareale og (brutto-nettoareal) (brutto-nettoareal) INDKVARTERING - OPTION INDKVARTERING INDKVARTERING PERSONALEBYGNING PERSONALEBYGNING K1 - boenheder K1 - boenheder inkl. specialceller inkl. sp tillknyttet personaleområde tillknyttet K2 - fritidsfaciliteter K2 - fritidsfaciliteter K3 - beskæftigelse K3 - beskæftigelse K4 - port, lager, K4 - port, besøgsafsnit, lager, besøg sundhed og sundhed administration og admin K5 - personalebygning K5 - personalebygning K6 - fordelingsarealer K6 - fordelingsarealer iiii plan 1:1000 PERSONALEBYGNING - OPTION PERSONALE PERSONALE (udslusningsafdeling) (udslusningsafdeling) 1. SAL PLAN 1:200 K7 - teknikarealer K7 - teknikarealer K8 - konstruktions- K8 - konstruktions- og vægareale og (brutto-nettoareal) (brutto-nettoareal) BEBOELSESAFSNIT BEBOELSESAFSNIT (udslusning) (udslusning) STUEPLAN 1:200 NY ANSTALT I NUUK PERSONALE- NY OGANSTALT I BOLIGBYGNING PERSONALE- udslusning - UDVIDELSE BOLIGBYGNIN PLAN 1 (PERSONALE) PLAN 1 (PERSONALE MÅL 1:200 MÅL 1:200 KENDINGSTAL: KENDINGSTAL: 4471 der inkl. specialceller og t personaleområde iliteter igelse er, besøgsafsnit, og administration lebygning sarealer ealer tions- og vægarealer ettoareal) NY ANSTALT I NUUK PERSONALE- OG NY ANSTALT I BOLIGBYGNING PERSONALE- udslusning - UDVIDELSE BOLIGBYGNIN SNIT 1:200 PLAN 2 (BOLIGER) PLAN 2 (BOLIGER) MÅL 1:200 MÅL 1:200 KENDINGSTAL: KENDINGSTAL: 4471 iiii snit forslag 5 fojab arkitekter

44 iiii snit boligenheder 46 forslag 5 fojab arkitekter

45 iiii idekoncept til offentlig passage (ikke programsat) 47 forslag 5 fojab arkitekter

46 konkurrencefakta Konkurrenceudskriver og -form Konkurrencen blev udskrevet af Justitsministeriet, Kriminalforsorgen og bekendtgjort den 28. september 2012 i Den Europæiske Unions Tidende som en indbudt projektkonkurrence med honorartilbud i henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (Udbudsdirektivet). Konkurrenceprogrammet udarbejdet af Justitsministeriet ved Kriminalforsorgen i samarbejde med Bascon og med rådgivning fra Akademisk Arkitektforening. Konkurrenceopgave At fremkomme med forslag til udførelsen af en ny anstalt for domfældte i Nuuk i Grønland. Anstalten skal være på ca m 2 brutto med plads til 76 indsatte fordelt i en lukket og en åben afdeling. Budget: 252,8 mio mio. kr. (2012). Konkurrenceperiode 19. december marts Indbudte deltagere C.F. Møller i samarbejde med Aggerbo & Henriksen Design, TNT Arkitekter, Moe & Brødsgaard, Spangenberg & Madsen, VSI Fire, Security & Safty Design Cubo Arkitekter i samarbejde med HLM Arkitektur, Sweco, Malnes & Endresen, Dominia, Asplan Viak og arkitekt Thomas Riis Rambøll Danmark i samarbejde med Friis & Moltke, shl architects, Rambøll Grønland og Møller & Grønborg Konsortiet Aurora bestående af Henning Larsen Architects + Alex Poulsen Arkitekter + Niras i samarbejde med GHB landskabsarkitekter, Inuplan, Viborg Ingeniørerne og arkitekt MAA Peter Barfoed FOJAB Arkitekter i samarbejde med Nøhr & Sigsgaard, Tyréns og Balslev. Dommerkomité Fhv. direktør for Kriminalforsorgen William Rentzmann (formand), vicedirektør Annette Esdorf, Kriminalforsorgen, chefkonsulent Torben Rasmussen, Kriminalforsorgen (i stedet for kontorchef Erik Bang), fungerende direktør Michael Stage, Kriminalforsorgen i Grønland, forbundsformand Kim Østerbye, Fængselsforbundet, arkitekt MAA Lars Krogh, Bygningsstyrelsen, Susie Marthin Kjeldsen, Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, fungerende direktør Iain M. Schmidt, Anlæg og Miljø, Kommuneqarfik Sermersooq og rektor Tine Pars, Ilisimatu sarfik. Fagdommere udpeget af Arkitektforeningen: Arkitekt MAA Peter Mortensen og arkitekt MAA Anders Lonka. Fagdommer udpeget af FRI: civilingeniør Niels Andersen. Rådgivere for dommerkomitéen Arkitekt MAA Ove Neumann, Bascon, ingeniør Bjørn W. Rasmussen, Bascon. Dommerkomitéens sekretær Arkitekt MAA Bent Kolind, Arkitektforeningen. Bedømmelseskriterier Landskabelig indpasning og sammenhæng. Relation til planmæssige forhold. Den arkitektoniske hovedidé. Funktionalitet. Sikkerhedsmæssige forhold. Fleksibilitet og udbygningsmuligheder. Bygge- og installationsteknik. Bæredygtighed og arbejdsmiljø. Totaløkonomi. Anlægsøkonomi. Honorartilbud. Bedømmelsesperiode 4. april primo maj Vederlag Hver deltager modtager DKK Derudover er der ydet et rejsetilskud på DKK til hvert hold. Beløbene er eksklusiv moms. Konkurrenceresultatet Forslag 3/72102 udpeget som vinder. Offentliggørelse af resultatet 17. maj

47 dommerbetænkningen Dommerbetænkningen er redigeret af Arkitektforeningen. Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere Udgivelsesdato: 17. maj 2013

48

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse seks erfaringer

Læs mere

Guide til mere trygge byer. Byplanlægning, der skaber tryghed

Guide til mere trygge byer. Byplanlægning, der skaber tryghed Guide til mere trygge byer Byplanlægning, der skaber tryghed Byplanlægning, der skaber tryghed Indhold Forord 1 1. Tryghed og bymiljø 2 2. Anbefalinger til kriminalpræventiv byplanlægning 10 3. Organisering

Læs mere

Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri. September 2013

Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri. September 2013 Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri September 2013 KRAV OG ANBEFALINGER TIL LABORATORIEBYGGERI 3 INDHOLD FORORD 5 1 KRAV PRÆMISSER OG ANVENDELSE 6 1.1 FUNKTIONALITET, FORANDERLIGHED OG TOTALØKONOMI

Læs mere

BRO OVER INDERHAVNEN. - og broforbindelser over Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven. Dommerbetænkning

BRO OVER INDERHAVNEN. - og broforbindelser over Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven. Dommerbetænkning BRO OVER INDERHAVNEN - og broforbindelser over Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven Dommerbetænkning BRO OVER INDERHAVNEN - og broforbindelser over Christianshavns Kanal, Trangraven

Læs mere

Kunsten ud i det offentlige rum December 1999

Kunsten ud i det offentlige rum December 1999 Kunsten ud i det offentlige rum December 1999 Indledning Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og by- og boligminister Jytte Andersen nedsatte oktober 1998 som led i en række fælles arkitekturpolitiske

Læs mere

MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER

MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER Hvordan bliver mellemrum til byrum? Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at

Læs mere

Carlsberg II - del I

Carlsberg II - del I Carlsberg II - del I Lokalplan 432 med tillæg 2 og 3 Borgerrepræsentationen har 29. januar 2009 vedtaget lokalplan 432 med kommuneplantillæg Planerne er bekendtgjort 18. september 2009 Borgerrepræsentationen

Læs mere

arkitektur & energirenovering etagebyggeri fra 1920 til 1960

arkitektur & energirenovering etagebyggeri fra 1920 til 1960 arkitektur & energirenovering DET MureDE etagebyggeri fra 1920 til 1960 arkitektur & energirenovering DET MureDE etagebyggeri fra 1920 til 1960 INDHOLD At renovere og fremtidssikre det murede byggeri

Læs mere

Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet

Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer - 2013 5 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer - April

Læs mere

At have sin egen bolig - sit eget hjem - er en central del af en normal tilværelse.

At have sin egen bolig - sit eget hjem - er en central del af en normal tilværelse. 1 Den overordnede danske handicappolitik har som målsætning at fremme det tilgængelige samfund hvor handicappede har mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre. At have sin egen bolig -

Læs mere

MULIGHEDER MED KVALITET

MULIGHEDER MED KVALITET MULIGHEDER MED KVALITET - en arkitekturpolitik for Randers Kommune RANDERS BYKERNE BYRÅDETS ARKITEKTURPOLITIK Randers Kommune skal kendes som en attraktiv kommune og et godt sted at bo. Kommunens smukke

Læs mere

Super lavenergihuse uden problemer

Super lavenergihuse uden problemer Super lavenergihuse uden problemer -klimaskærm, installationer og indeklima PSO projekt nr.: 344-065 Ekolab UCN, act2learn Bjerg Arkitektur Nilan Develco Marts 2014 Superlavenergihuse uden problemer Side

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

GUIDE Når energioptimering skal lykkes

GUIDE Når energioptimering skal lykkes GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Miljø i byggeri og anlæg 2010

Miljø i byggeri og anlæg 2010 Miljø i byggeri og anlæg 2010 Universet, Meinungsgade, Nørrebro, København, JJW Arkitekter, Bygherre Københavns Kommune, Ølgård Rådgivende Ingeniører, entreprenør Omega Gruppen, 2009 Fritidshjem med blandt

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

To verdener mødes. Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter. Miljøministeriet Realdania

To verdener mødes. Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter. Miljøministeriet Realdania To verdener mødes Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af

Læs mere

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark DK-GBC Juli 2013 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Kvalitet. kriterium. som tildelings- Del II eksempler december 2010

Kvalitet. kriterium. som tildelings- Del II eksempler december 2010 Kvalitet som tildelings- kriterium Del II eksempler december 2010 Kvalitet som Tildelingskriterium Denne vejledningen er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdiskabende Byggeproces med støtte

Læs mere

Kontorer der fungerer - en eksempelsamling

Kontorer der fungerer - en eksempelsamling Kontorer der fungerer - en eksempelsamling Udfordringerne er mange, når man skal indrette et velfungerende åbent kontor: Hvordan opnår man et godt arbejdsmiljø? Hvordan optimerer man arealet og opnår høj

Læs mere

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner dag Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner - 2. udgave Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed

Læs mere

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil!

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil! Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, september 2008 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Rapport og anbefalinger fra projektet

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE _...,,... - '-[.?':,,-.; ' \ :-:'. ' ' --: ; i i xs Bygge- og Boligstyrelsen Socialministeriet Arbejdstilsynet Kommunernes Landsforening «i. * o tå o DRD Københavns Kommune

Læs mere