HVILKEN INDFLYDELSE HAR ET MOST- FORLØB PÅ NUVÆRENDE OG TIDLIGERE MOST-DELTAGERES LIVSKVALITET? Et kvalitativt interviewstudie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVILKEN INDFLYDELSE HAR ET MOST- FORLØB PÅ NUVÆRENDE OG TIDLIGERE MOST-DELTAGERES LIVSKVALITET? Et kvalitativt interviewstudie"

Transkript

1 HVILKEN INDFLYDELSE HAR ET MOST- FORLØB PÅ NUVÆRENDE OG TIDLIGERE MOST-DELTAGERES LIVSKVALITET? Et kvalitativt interviewstudie AF: EVA EÐVALDSDÓTTIR OG ANITA BLOCK JACOBSEN UNIVERSITY COLLEGE LILLBÆLT Januar 2017

2 Hvilken indflydelse har et MOST-forløb på nuværende og tidligere MOSTdeltageres livskvalitet? Et kvalitativt interviewstudie. Projektet er udarbejdet af: Anita Block Jacobsen og Eva Eðvaldsdóttir, FYS513 Studienummer: og Bachelorprojekt modul 14, januar 2017 Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt Intern vejleder: Lektor og autoriseret fysioterapeut Hanne Ringgaard Møller Ekstern vejleder: Lektor og autoriseret fysioterapeut Vibeke Grandt Antal anslag inkl. mellemrum: Dato for aflevering: 12 januar 2017 Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af I forbindelse med udarbejdelsen af vores opgave vil vi gerne takke vores interne vejleder, Hanne Ringgaard Møller, og vores eksterne vejleder, Vibeke Grandt, for god vejledning og et godt samarbejde. Derudover vil vi takke vores korrekturlæsere, Lene Jacobsen, Kirsten Haugaard og Jakob Nors for deres store hjælp. Vi vil også gerne takke Otterup fysioterapi for lån af lokaler til interviews, samt fysioterapeut Rune Nielsen for hans hjælp med at finde deltagere til vores projekt Til slut vil vi takke alle vores interviewdeltagere for at deltage i projektet og bidrage til, at opgaven blev mulig at lave. Vi sætter stor pris på jeres hjælp! 1

3 Resume Titel: Hvilken indflydelse har et MOST-forløb på nuværende og tidligere MOST-deltageres livskvalitet? Forfattere: Anita Block Jacobsen og Eva Eðvaldsdóttir, UCL, januar 2017 Mail: og Intern vejleder: Lektor Hanne Møller Ekstern vejleder: Lektor Vibeke Grandt Baggrund: Nordfyns kommune tilbyder MOST-forløb til borgere, som enten har eller er i risiko for at udvikle en livsstilssygdom. Konceptet er udviklet ud fra Motion på Recept (MpR). I 2010 lavede Sundhedsstyrelsen en rapport, hvor de undersøgte, hvilke fysiske effekter MpR havde på deltagerne. Borgerne oplever dog ikke kun problemer fysisk, men flere af dem har også nedsat livskvalitet, hvilket ikke blev undersøgt i Sundhedsstyrelsens rapport. På fysioterapeutuddannelsen lærer man, at det er vigtigt at tage hånd om det hele menneske og ikke blot fokusere på patienternes fysiske problemer. Formål: Formålet med denne opgave var at undersøge, hvilken indflydelse et MOSTforløb har på nuværende og tidligere MOST-deltageres livskvalitet. Teori: Opgaven tog udgangspunkt i Kajandis teori om livskvalitet. Livskvalitet er ifølge ham inddelt i 3 områder. Metode: Projektet er et kvalitativt interviewstudie, hvor der er udført semistrukturerede enkelt- og fokusgruppeinterviews. Interviewguiderne blev bygget op ud fra Kajandis teori om livskvalitet. Der er undervejs i projektet både blevet arbejdet hermeneutisk og fænomenologisk. Konklusion: Der var sket en positiv ændring i alle de nuværende MOST-deltageres livskvalitet. Det var forskelligt fra person til person, hvor stor ændringen var, og hvilke områder der var blevet påvirket, men selvbillede, aktivitet, grundstemning og venskabsrelationer gik igen ved flere. Hos de tidligere MOST-deltagere var der også sket en positiv 2

4 ændring af livskvaliteten på mange af de samme parametre, og ved flere af dem var ændringerne vedvarende. Perspektivering: For at kunne konkludere noget mere specifikt omkring MOST-forløbets indflydelse på livskvaliteten er der behov for flere undersøgelser. Dog kan dette projekt bidrage til at sætte fokus på, hvordan et MOST-forløb kan være en god intervention hos borgere med livsstilssygdomme, eftersom der ses tendenser til, at forløbet påvirker flere af deres problematikker. Derudover har den også bidraget til, at vi som fysioterapeuter har øget vores fokus på livskvalitet, som en større del af fysioterapi. Nøgleord: Livskvalitet, MOST-forløb, nuværende MOST-deltagere, tidligere MOSTdeltagere. 3

5 Abstract Title: Does a MOST-program influence the quality of life (QOL) of present and previous MOST-participants? Authors: Anita Block Jacobsen, Eva Eðvaldsdóttir, UCL, January 2017 Mail: Internal supervisor: Hanne Møller External supervisor: Vibeke Grandt Background: The municipality of Northern Funen offers MOST-programs to citizens who either have or are at risk of developing a lifestyle disease. The concept is inspired by Exercise on Prescription (EoP). In 2010, the Danish Health and Medicines Authority published a report in which they investigated the physical effects of EoP. However, the citizens do not only experience complications with their physical health, som also experience a lower QOL, which the report didn t investigate. In our education, we learn not only to treat the patient's physical problems, but the person in his or her entirety. Objective: The objective of this assignment was to investigate which effects a MOSTprogram has on the QOL in present and previous MOST-participants. Method: The project is a qualitative semi-structured interview-study, where interviews with both individuals and a focus-group have been made. The guide of the interviews was designed on the basis of Kajandi s theory of QOL. During the process of the project a phenomenological and a hermeneutic approach have been used. Conclusion: The results showed a positive change in all of the present MOST-participants QOL. It was individual how big the changes were and which areas had been influenced, but the areas: image of oneself, activity, emotional foundation and friendships were influenced in most of the participants. The results also showed a positive change in the previous participants QOL in the same areas as the present MOST-participants, and the changes continued for many of them. 4

6 Perspective: Further investigations have to be made before anything more specific can be concluded. However, the results of this project can contribute to bring attention to the MOST-programs as a good intervention for patients with lifestyle diseases because it seems to affect several of their problems. In addition the project has influenced us by increasing our focus on QOL as a bigger part of physiotherapy. Keywords: Quality of life, MOST-program, present MOST-participants, previous MOST-participants 5

7 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Abstract... 4 Problembaggrund... 9 Motion på recept Effekter af MpR Livsstilssygdomme og livskvalitet Livsstilssygdomme og fysisk aktivitet Fysioterapeutisk relevans Forforståelse Formål Problemformulering Problemstillinger Nøgleord Teori Siri Næss Madis Kajandi Metode Litteratursøgning Videnskabsteori Hermeneutik Fænomenologi Dataindsamling Interviewformer Udvælgelse af deltagere Interviewguide Pilotinterview Interviewsituation Etik Databearbejdning

8 Transskription Analysemetode Præsentation af deltagerne Andreas Lene Hanne Bente Kirsten Olau Søren Analyse Problemstilling 1: Hvordan var MOST-deltagernes livskvalitet før MOST-forløbet? 30 Ydre levekår Interpersonelle forhold Den indre psykologiske tilstand Delkonklusion på problemstilling Problemstilling 2: Hvordan ændres MOST-deltagernes livskvalitet under et MOSTforløb? Delkonklusion på problemstilling Problemstilling 3: Hvad er det i MOST-forløbet, der påvirker livskvaliteten? Delkonklusion på problemstilling Problemstilling 4: Ses der en påvirkning af livskvaliteten hos tidligere MOSTdeltagere? Delkonklusion på problemstilling Diskussion Teori Metode Litteratursøgning Videnskabsteori Udvælgelse af deltagere Dataindsamling

9 Etik Transskription Analysemetode Brugen af kvalitative begreber Data Konklusion Perspektivering References Bilag Litteratursøgning Interviewguide enkeltinterview Interviewguide fokusgruppeinterview Informationsbrev Samtykkeerklæring Transskriptionsnøgle Temaer Matrice

10 Indledning Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i MOST, som er et forløb Nordfyns kommune tilbyder borgere, der enten har eller er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme. MOST er udviklet ud fra konceptet Motion på Recept (MpR). Forløbet varer i fire måneder og består af træning to gange ugentligt, kostvejledning, mental forberedelse til livsstilsændring og udarbejdelse af individuel sundhedsprofil. Projektet foregår i samarbejde med Otterup Fysioterapi og Træningsklinik, som er en af de tre klinikker i Nordfyns kommune, der kører forløbet. I denne opgave tages der både udgangspunkt i deltagere, som er i gang med et MOSTforløb og deltagere, som tidligere har deltaget i forløbet. Deltagernes livskvalitet, og hvorvidt MOST-forløbet har indflydelse på denne, vil blive undersøgt ved brug af kvalitative metoder herunder semistrukturerede interviews. Derudover vil det også blive undersøgt, om deltagernes livskvalitet på længere sigt bliver påvirket af MOST-forløbet. Valget af emnet skyldes en undren over manglende fokus på MpRs effekt på deltagernes livskvalitet. Vi har begge to været i praktik ved Otterup Fysioterapi og Træningsklinik, hvor vi har stået for MOST-holdet, og der oplevede vi ikke kun, at deltagerne forbedrede sig fysisk, men også at de blev gladere. Sundhedsstyrelsen lavede i 2010 en opfølgende rapport på MpR, som beskrev, hvilke fysiske effekter, der sås ved MpR, men ikke noget om eventuelle effekter på deltagernes livskvalitet. Derfor finder vi det relevant at undersøge, hvorvidt deltagernes livskvalitet påvirkes under sådan et forløb eller ej. Problembaggrund I de følgende afsnit beskrives først, hvad MpR er, og hvordan det ser ud med konceptet i dag. Herefter redegøres der for de effekter af MpR, som Sundhedsstyrelsen i 2010 fandt frem til. Efter dette forklares, hvad livsstilssygdomme er, og hvilken indflydelse de kan have på patienternes livskvalitet. Derudover redegøres der for, hvordan fysisk aktivitet kan bruges som behandling til patienter med livsstilssygdomme i forhold til deres fysiske 9

11 komplikationer, samt et svensk studie der omhandler fysisk aktivitet og dennes indflydelse på livskvaliteten. Til slut beskrives den fysioterapeutiske relevans og vores forforståelse forud for projektet. Motion på recept MOST-forløbet tager udgangspunkt i konceptet MpR. MpR stammer oprindeligt fra Sverige, hvor man i starten af 2000 arbejdede på at lave en model for Fysisk aktivitet på Recept. I efteråret 2002 blev konceptet introduceret i Danmark, og Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, hvis formål var at undersøge, hvilken videnskabelig baggrund der var for fysisk aktivitet som en del af forebyggelse og behandling. Resultatet af dette blev, at man i november 2002 startede det første danske tilbud om MpR i Ribe Amt. Efterfølgende blev konceptet indført i flere kommuner og amter rundt omkring i Danmark (1, p. 7). Sundhedsstyrelsen definerede MpR som... et individorienteret, struktureret trænings- og vejledningsforløb i kommunalt regi, som ydes efter henvisning fra den alment praktiserende læge. MpR er rettet mod fysisk inaktive borgere med eller i risiko for livsstilsrelaterede sygdomme (1, p. 9). Der var forskellige udgaver af den danske MpR-model, men typisk varede forløbet i 3-4 måneder og bestod af træning ved en udvalgt fysioterapeutklinik eller motionscenter, en motiverende samtale hos en sundhedsfaglig person, udarbejdelse af en sundhedsprofil samt opfølgende samtaler undervejs og til slut i forløbet (1, p. 10). I Københavns kommune var rådgivning om kost også en del af forløbet. Træningen foregik typisk på hold, der var oprettet specifikt til denne patientgruppe. Træningsforløbet kunne være bygget således op, at deltagerne i de første to måneder af forløbet havde holdtræning to gange om ugen, hvorefter de i de sidste to måneder kun havde holdtræning én gang om ugen og supplerede med selvtræning de andre dage (1, p. 11). Ved kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for den patientrettede forebyggelse delt mellem regionerne og kommunerne, og det førte til, at mange kommuner valgte at stoppe projektet (1, p. 8). Nordfyns kommune er den eneste kommune på Fyn, som i dag fortsat kører et forløb, der minder om MpR. Vi kontaktede resten af Fyns kommuner for at finde 10

12 ud af, hvorfor de havde fravalgt MpR. De kommuner, der svarede tilbage, begrundede deres fravalg med manglende motivation hos deltagerne, manglende fremmøde og økonomiske nedskæringer. Vi kontaktede også Anja Lund, som er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Nordfyns kommune for at høre, hvorfor Nordfyns kommune stadig holdt fast ved MpR til trods for, at alle andre kommuner havde droppet det. Hun beskrev, at Nordfyns kommune havde valgt at holde fast i konceptet, fordi det passer ind i deres vision om Sundhed på tværs i hele kommunen, og de mener, at MOST er et godt supplement til de borgere, der har svært ved at vælge den sunde vej. Nordfyns kommunes tilbud om MpR kaldes MOST+, og det består af fire måneders træning på hold, kostvejledning, mental forberedelse til livsstilsændring og udarbejdelse af individuel sundhedsprofil (2). MOST-træningen foregår to gange om ugen og består først af 30 minutters fælles holdtræning efterfulgt af 30 minutters individuel træning i maskiner. Der er tilknyttet en fysioterapeut eller en fysioterapeutstuderende til både holdtræningen og den individuelle træning. Derudover har de på Otterup Fysioterapi og Træningsklinik oprettet et MOST-forsætterhold, som tidligere MOST-deltagere kan deltage på. MOST-forsætter er et selvbetalt hold, hvor deltagerne træner én time to gange ugentligt. Træningen består først af en halv times holdtræning superviseret af en fysioterapeut, hvorefter deltagerne selv står for træning i maskiner den sidste halve time. Effekter af MpR For at danne et overblik over, hvilke effekter MpR havde på borgerne, udgav Sundhedsstyrelsen i 2010 rapporten Resultatopsamling af motion på recept i Danmark, hvor de samlede resultater fra udvalgte evalueringer om MpR. I rapporten beskrev de bl.a., hvilke effekter MpR havde på fysisk aktivitet og på udvalgte sundhedsparametre såsom BMI, taljemål, fedtprocent, blodlipider, blodglukose, blodtryk og kondition (1, p. 31). Overordnet set viste alle danske MpR-evalueringer positive effekter ift. øget fysisk aktivitet og forbedring i sundhedsparametrene umiddelbart efter interventionen. Dog gør Sundhedsstyrelsen i rapporten også opmærksom på, at evalueringen er foretaget på baggrund af relativt lidt datamateriale, hvorfor der er behov for flere undersøgelser, før der kan konkluderes noget endeligt (1, p. 36). 11

13 Livsstilssygdomme og livskvalitet Som tidligere nævnt er MpR rettet mod borgere, der enten har eller er i risiko for at udvikle en eller flere livsstilssygdomme. MOST tilbydes i Nordfyns kommune til borgere, som har eller er i risiko for at udvikle enten dyslipidæmi, hypertension, type-2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller åreforkalkning (3). Når man har en livsstilssygdom, ses der ændringer i kroppens metabolisme i form af for højt kolesteroltal, ændring i insulinfølsomheden, for højt blodtryk mm, men der ses derudover også en påvirkning af patienternes livskvalitet. Ifølge Hjerteforeningen medfører hjertekarsygdomme i mange tilfælde betydelig invaliditet og nedsat livskvalitet for patienterne (4). Man har i studiet DAWN2 også fundet ud af, at diabetes har en negativ indflydelse på diabetikernes livskvalitet (5). For flere af livsstilssygdommene går det altså igen, at patienterne ikke kun bliver påvirket fysisk af sygdommen, men at deres generelle livskvalitet også bliver påvirket. Som regel har en intervention hos denne patientgruppe til hensigt at forbedre kroppens metabolisme, således at patientens fysiske symptomer bliver mindre. Dette er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2010 et godt eksempel på, eftersom man i denne kun har fokuseret på at undersøge, hvilke fysiske effekter MpR har hos patienterne. I rapporten er der ikke fokus på, hvorvidt interventionen også kan påvirke livskvaliteten til trods for at dette også fylder for patienterne. Livsstilssygdomme og fysisk aktivitet Der er stærk evidens for, at regelmæssig fysisk aktivitet kan bruges som en del af behandlingen af patienter med livsstilssygdomme (6, p. 23). Ifølge Fysisk aktivitet - en håndbog om forebyggelse og behandling kan fysisk aktivitet endda virke som behandling på lige fod med medicinsk behandling af en række af livsstilssygdommene (7, p. 19). Hvad, der dog ikke står noget om i disse udsagn, er, hvorvidt den fysiske aktivitet påvirker de fysiske aspekter af sygdommene, eller om det også påvirker livskvaliteten. I RCT-studiet Effects of the Swedish physical activity on prescription model on healthrelated quality of life in overweight older adults: a randomised controlled trial undersøgte man effekterne af den svenske model for MpR på deltagernes livskvalitet. Her 12

14 var konklusionen, at den svenske model muligvis har en positiv effekt på mentale aspekter af livskvaliteten hos ældre mænd og kvinder med abdominal overvægt, målt ud fra SF-36 (8). Den svenske MpR-model er dog meget forskellig fra den danske, så resultatet kan ikke overføres direkte til det danske MpR, men resultatet kan være med til at skabe nysgerrighed om, hvorvidt det danske MpR måske også har indflydelse på deltagernes livskvalitet. Fysioterapeutisk relevans Undervejs i fysioterapeutuddannelsen lærer man, at man som fysioterapeut skal tage hånd om det hele menneske. Dette betyder, at man ikke kun skal fokusere på patienternes fysiske problematikker men også inddrage de psykiske og sociale aspekter herunder livskvalitet. Til trods for, at man hører om vigtigheden af patienternes livskvalitet, er praksis generelt meget rettet imod deltagernes fysiske formåen, og hvorvidt, en intervention påvirker patienternes livskvalitet, drukner lidt i mængden af alt det fysiske. I Sundhedsstyrelsens rapport omkring effekterne af MpR har de undersøgt, hvorvidt MpR har indflydelse på deltagernes fysiske problematikker, men der mangler viden om, hvorvidt det også har indflydelse på deres nedsatte livskvalitet. Har forløbet både effekt på deltagernes fysiske tilstand og deres livskvalitet, ville en sådan intervention være endnu mere relevant at gennemføre for patienter med livsstilssygdomme, eftersom man så tager hånd om det hele menneske. Forforståelse Vi har i vores praktikker begge to prøvet at træne et eller flere MOST-hold, og i den forbindelse mærkede vi, hvor glade deltagerne var for at komme på holdet, og hvor meget det sociale på holdet påvirkede dem. Vores forforståelse af projektet var, at MOST-forløbet ikke kun påvirkede deltagerne fysisk, men at det også bragte noget mere med sig psykisk og socialt. Vi brugte vores forforståelse i starten af projektet til at skabe nysgerrighed omkring emnet og til at guide os i, hvad vi ville undersøge, men jo længere vi kom ind i processen, desto mere bevidste blev vi om at lægge den væk, således at den ikke påvirkede det endelige resultat. 13

15 Formål MOST-forløbet, som er en videreudvikling af MpR, retter sig imod borgere, som enten har en livsstilssygdom, eller som er i risiko for at udvikle en. En livsstilssygdom påvirker ikke kun deltagerne fysisk, men den påvirker hele deres livskvalitet negativt. I en rapport lavet af Sundhedsstyrelsen i 2010, fandt man ud af, at et MpR-forløb har effekt på borgernes fysiske komplikationer, men der mangler viden om, hvorvidt forløbet også har effekt på deres livskvalitet. Formålet med denne opgave er gennem semistrukturerede interviews at undersøge, om et MOST-forløb har indflydelse på deltagernes livskvalitet, og hvilke dele af livskvaliteten der påvirkes. Derudover er formålet også at undersøge om påvirkningen af livskvaliteten kun er til stede under et MOST-forløb, eller om den også varer ved hos tidligere MOST-deltagere. Problemformulering Hvordan påvirkes MOST-deltageres livskvalitet under et MOST-forløb, og ses der en påvirkning af livskvaliteten hos personer, som tidligere har deltaget i et MOST-forløb? Problemstillinger 1) Hvordan var MOST-deltagernes livskvalitet, før de startede på MOST-forløbet? 2) Hvordan ændres MOST-deltagernes livskvalitet under et MOST-forløb? 3) Hvad er det i MOST-forløbet, der påvirker livskvaliteten? 4) Ses der en påvirkning af livskvaliteten hos tidligere MOST-deltagere? Nøgleord Livskvalitet: Defineret ud fra Kajandis teori om livskvalitet (se teori-afsnit) MOST-forløb: Et 4 måneders forløb til borgere med livsstilssygdomme, som består af både træning, diætist, psykolog og test. 14

16 Nuværende MOST-deltagere: Borgere med livsstilssygdomme eller som er i risiko for at udvikle en livsstilssygdom, og som er i gang med et MOST-forløb. Tidligere MOST-deltagere: Borgere, som tidligere har deltaget i et MOST-forløb. Teori I den følgende afsnit vil hhv. Siri Næss og Madis Kajandis teorier om livskvalitet blive beskrevet. Det er primært Kajandis teori, der er brugt videre i opgaven, men eftersom Næss teori danner grundlag for Kajandis, vil begge blive beskrevet. Siri Næss Den norske psykolog og samfundsforsker Siri Næss er en af de forskere, som er kommet med sin egen definition af begrebet livskvalitet. Vi definerer livskvalitet som psykisk velvære, som en opplevelse av å ha det godt. (9, p. 15). Ifølge Næss er livskvalitet et subjektivt fænomen, som knytter sig til enkeltindividet. Det er de bløde sider af livet og den enkeltes egne oplevelser og fortolkninger, som er afgørende for, hvordan livskvaliteten er (10, p. 27). I sin teori opstiller Næss fire hovedområder, som alle har betydning for livskvaliteten: Er aktiv: Personen har noget udover sig selv, som man har energi og overskud til at engagere sig i, og som man finder meningsfuldt. Har samhørighed: Personen har gode mellemmenneskelige forhold, dvs. at den enkelte har gode og loyale venskaber, har et tilhørsforhold til en gruppe fx venner eller naboer, samt mindst ét forhold til en anden person, som er præget af varme og nærhed. Har selvfølelse: Personen har en god selvsikkerhed og tror på sine egner evner og dygtighed, samt accepterer sig selv og føler, man kan leve op til sine egne normer. Har en grundstemning af glæde: Personen har en grundstemning af glæde og velvære og er åben over for verdenen og de oplevelser, den kan give. Der ses fravær af negative følelser såsom nedtrykthed og smerter (10, p. 26 7). 15

17 Livskvaliteten hos den enkelte er ifølge Næss afhængig af, hvordan man har det inden for de fire områder, dvs. at den enkeltes livskvalitet bliver højere, jo bedre man har det inden for hvert område (10, p. 26). Madis Kajandi Madis Kajandi er en svensk psykolog, som i 1989 formulerede den bredeste og mest rummelige forklaring på livskvalitetsbegrebet (10, p. 23). Forud for sin definition lavede han en litteraturgennemgang, hvor han undersøgte, hvordan begrebet livskvalitet var defineret i forskellige sammenhænge, og dette udgjorde grundlaget for hans definition (11, p. 1). Oprindeligt var modellen udviklet til at skulle bruges i psykiatrien, men den er så generel, at den også kan bruges til at forstå forudsætningerne for andre gruppers livskvalitet (10, p. 24). I sin litteraturgennemgang stødte Kajandi på Siri Næss teori om livskvalitet. Det var denne teori, han bedst kunne relatere til, men han mente dog, at der var nogle vigtige elementer, som var undladt. I sin egen teori tager han udgangspunkt i hendes fire variabler, men har tilføjet de elementer, som han syntes, manglede (11, p. 49). Ifølge Kajandi består livskvalitet overordnet af tre store områder: ydre levekår, interpersonelle forhold og den indre psykologiske tilstand. Alle tre områder er lige vigtige, og et menneskes livskvalitet er højere jo bedre ens ydre levekår er, jo bedre ens mellemmenneskelige forhold er og jo bedre den indre psykologiske tilstand er (11, p. 51). Som det ses nedenfor på figur 1, består hvert område af tre variabler, således at der i alt er ni variabler, som udgør livskvaliteten. 16

18 FIGUR 1 KAJANDIS TEORI OM LIVSKVALITET. (12) Ydre levevilkår består af de tre variabler: arbejdssituation, økonomisk situation og boligforhold. En god arbejdssituation kendetegnes ved, at den enkelte har et arbejde, som passer til vedkommendes arbejdskapacitet. Udnyttes den enkeltes arbejdskapacitet ikke, mener Kajandi, at man har nedsat livskvalitet på dette punkt, lige meget om den enkelte er glad for situationen eller ej. Om den økonomiske situation er god afgøres ved en vurdering af 1) i hvilken udstrækning, det er den enkeltes eget arbejde, der ligger til grund for de tilgængeligheder individet har, 2) hvor store tilgængeligheder individet har, dvs. en slags økonomisk frihed, og 3) hvilken grad af ansvar individet har over sine tilgængeligheder. Den sidste variabel er boligforhold, og her spiller det ind, hvorvidt den enkelte har autonomi over det sted, han/hun bor både geografisk og psykologisk (11, p. 51 2). De interpersonelle relationer består af variablerne: nære relationer, venskabsrelationer og familierelationer. En god livskvalitet indebærer ifølge Kajandi, at man har nogle gode relationer. Med gode nære relationer menes, at man har en relation til et andet menneske, som er indbegrebet af seksualitet og præget af varme følelser og en følelse af nærhed, 17

19 ømhed, at elske og at blive elsket. En god venskabsrelation er et venskab, hvor man føler sig ønsket, accepteret og respekteret, mens en dårlig venskabsrelation karakteriseres ved social eller geografisk isolering, ensomhed, ligegyldighed og afvisning. Familierelationerne drejer sig både om relationerne til sine forældre og sine børn. Her er de gode relationer præget af varme, tilhørsforhold og venskab (11, p. 52 3). Den indre psykologiske tilstand består af variablerne: aktivitet, selvbillede og grundstemning. Med aktivitet menes, at den enkelte har noget i sin fritid, som han/hun engagerer sig i og oplever som meningsfuldt, samt at den enkelte har energi til at gennemføre sine planer. Variablen selvbillede består af de to begreber selvsikkerhed og selvaccept. Med selvsikkerhed menes, at den enkelte kender sig selv og tror på sine egne evner, mens der med selvaccept menes, at den enkelte accepterer sig selv trods eventuelle fejl og mangler. Opfyldes begge disse, har man et godt selvbillede og dermed god livskvalitet i denne variabel. Den sidste variabel er grundstemning, og her har det betydning, at den enkelte i bund og grund er tryg og har en følelse af glæde, lyst og velbefindende (11, p. 53). Metode Formålet med denne opgave var at undersøge, hvorvidt et MOST-forløb har indflydelse på nuværende og tidligere MOST-deltageres livskvalitet. Det element, der skulle undersøges, var altså deltagernes livskvalitet, og eftersom livskvalitet er et subjektivt begreb, valgte vi at anvende den kvalitative metode i form af interviews til at belyse problemstillingerne. Denne metode ville kunne bidrage til at opnå større indsigt i deltagernes meninger og oplevelser af deres livskvalitet ift. MOST-forløbet, samt give et mere nuanceret billede af ændringen, end hvis der var anvendt spørgeskemaer. Litteratursøgning For at finde ud af, om der var et videnshul eller ej, blev der søgt efter videnskabelige artikler i databaserne: PubMed, Cinahl, PEDro og SveMED i oktober 2016 (bilag 1 s

20 56). Formålet med litteratursøgningen var at finde studier, der omhandlede MpR og dennes indflydelse på deltagernes livskvalitet. Tabel 1 viser hvilke søgeord, der blev anvendt i de forskellige databaser og antallet af hits. TABEL 1 Der blev læst abstracts på alle artiklerne, og herefter blev artiklerne sorteret, således at det kun var de artikler, der opfyldte nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier, som blev taget med videre. Inklusionskriterier: - Studier, der omhandlede MpR og livskvalitet. - Studier, der omhandlede ældre eller patienter med livsstilssygdomme. - Engelsksproget eller skandinavisk litteratur. - Studier af voksne. Eksklusionskriterier: - Studier fra før Det endte ud i, at der var i alt otte relevante artikler, som blev læst igennem. Efter gennemlæsningen af artiklerne blev det vurderet, at ingen af dem havde undersøgt det samme, som denne opgave ville. Det blev dermed konkluderet, at der var et videnshul. 19

21 Videnskabsteori Der er i projektet anvendt både en hermeneutisk og en fænomenologisk tilgang. I de følgende afsnit vil disse to begreber blive forklaret, hvorefter det vil blive beskrevet, hvordan de er anvendt i projektet. Hermeneutik Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst (13, p. 95). Det centrale i hermeneutikken er forståelse gennem forforståelse. Som det ses i figur 2, er forforståelsen en forståelse, som er dannet på baggrund af tidligere forståelser. Forforståelsen bruges i fortolkningen til at opnå en ny forståelse (13, p. 96). Den nye forståelse vil senere hen blive brugt som forforståelse til at opnå en ny forståelse, og dermed fortsætter det i en uendelig spiral. Når man anvender den hermeneutiske tilgang, skal man være bevidst om, at man altid vil have en forforståelse, ligegyldigt hvad man beskæftiger sig med. Derudover skal man også være opmærksom på, at denne forforståelse kan have indflydelse på fortolkningen og dermed også den nye forståelse, der dannes på baggrund heraf (13, p. 102). FIGUR 2 DEN HERMENEUTISKE SPIRAL (13) I denne opgave er forforståelsen anvendt i starten af projektet til at skabe nysgerrighed om emnet og derefter til at udvælge, hvilken teori der skulle anvendes i projektet. Eftersom livskvalitet er et meget subjektivt begreb, blev det besluttet, at hele opgaven skulle 20

22 laves ud fra den samme teori, således at der i sidste ende kom nogle data frem, som kunne holdes op imod hinanden. Fænomenologi Den fænomenologiske filosofi blev grundlagt af Husserl. Ifølge ham er fænomenologi ikke som sådan en forskningsmetode, men nærmere et perspektiv, hvor man ønsker at afdække subjektivets oplevelse af verden (14, p. 218). Et centralt begreb i fænomenologien er livsverden, som Husserl beskriver som vores konkrete virkelighed, som vi kan erfare, og som vi i det daglige tager for givet og er fortrolige med, når vi træffer beslutninger, kommunikerer og handler. Livsverdenen - den verden, vi lever i og tager for givet - er en førvidenskabelig erfaringsverden (14, p. 219). Det er afgørende at man, når man bruger den fænomenologiske tilgang, tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed. Derfor er formålet med fænomenologien ikke at skabe ny viden, men at få indblik i menneskers livsverden og deres meninger og betydninger, som til dagligt ikke er synliggjort (14, p ). Ifølge Spinello er der tre regler, som gør sig gældende, når man arbejder ud fra den fænomenologiske metode. Den første regel er parentesreglen. Når man arbejder fænomenologisk, skal man sætte sine forforståelser og forventninger i parentes, således at man kan se på fænomenet med åben nysgerrighed uden påvirkning af sin viden og fordomme. Den anden regel er beskrivelsesreglen, hvor man skal få den interviewede til at beskrive frem for at forklare. Her er det er vigtigt at få personen til at beskrive fænomenet uden samtidig at fortolke. Den sidste regel er horisontaliseringsreglen, og den går ud på, at man skal betragte alle udtalelser som lige vigtige, og man skal i så lang tid som muligt undgå at prioritere dem i forhold til hinanden (14, p ). Den fænomenologiske tilgang er i dette projekt anvendt i interviewsituationen og i analysen. I interviewsituationen var formålet at få et indblik i deltagernes livsverden, og for at dette kunne lykkes, var det nødvendigt for intervieweren at lægge sin egen forforståelse væk. Det kan dog være svært at udelukke denne helt. Spinellos tre regler, herunder parentesreglen, beskrivelsesreglen og horisontaliseringsreglen blev forsøgt overholdt i både 21

23 interviewsituationen og analysen for at opnå så stor indsigt i deltagernes livsverden som muligt. Dataindsamling I det følgende afsnit redegøres der først for, hvilke interviewformer der blev anvendt til dataindsamlingen, samt hvordan udvælgelsen af deltagerne foregik. Derefter beskrives det, hvordan interviewguiderne er blevet udarbejdet, hvordan pilotinterviewet er blevet gennemført og anvendt, samt hvordan enkelinterviewene og fokusgruppeinterviewet blev udført. Til sidst beskrives, hvilke etiske overvejelser og foranstaltninger der blev gjort i forbindelse med dataindsamlingen. Interviewformer Til dataindsamlingen er der blevet udført tre enkeltinterviews og et enkelt fokusgruppeinterview. Når man laver enkeltinterviews, er formålet at få indblik i den interviewedes livsverden og høre om personens oplevelser af forskellige fænomener i dennes livsverden. Denne interviewform passede til interviewene med de nuværende MOST-deltagere, fordi formålet her var at undersøge den enkeltes livskvalitet og MOST-forløbets påvirkning af denne. Til de tidligere MOST-deltagere blev der i stedet udført et fokusgruppeinterview. Her var der ikke fokus på den enkeltes livsverden, men nærmere hvorvidt den sociale interaktion mellem deltagerne kunne frembringe ny viden omkring MOST-forløbet og livskvalitet (14, p. 139). Udvælgelse af deltagere For at finde deltagere til projektet blev der taget kontakt til Otterup fysioterapi og Trænignsklinik, hvor de har to MOST-hold. Fysioterapeuten, som til dagligt varetager holdene, tog kontakt til deltagerne på holdene og sendte derefter kontaktoplysningerne om dem, der ville deltage i projektet, videre. Følgende inklusionskriterier gik igen ved begge interviewformer: der skulle både deltage mænd og kvinder, deltagerne skulle kunne deltage i interviewene på de fastsatte datoer 22

24 og der skulle være aldersspredning. Inklusionskriterierne for de to interviewformer var forskellige ved, at enkelinterviewene inkluderede nuværende MOST-deltagere, mens fokusgruppeinterviewet inkluderede tidligere MOST-deltagere. Der var seks, der meldte sig til at deltage i enkeltinterviewene fordelt på tre mænd og tre kvinder. Til fokusgruppeinterviewet var der fem, der meldte sig til at deltage fordelt på tre mænd og to kvinder. I de kontaktoplysninger, der kom fra klinikken, stod der ikke noget om deltagernes alder, så dette var ikke noget, der kunne blive taget hensyn til i den videre udvælgelse. Fra det igangværende MOST-forløb skulle der bruges fire deltagere i alt: én til et pilotinterview og tre til enkeltinterviews. Deltagerne blev inddelt efter køn, og deres navne blevet stillet op i alfabetisk rækkefølge. Der blev taget kontakt til de to første mænd og kvinder på listen pr. mail. I mailen stod der information om, hvad interviewet gik ud på samt datoer og tidspunkter. Derudover var der også vedhæftet et informationsbrev og en samtykkeerklæring, som deltagerne blev bedt om at læse (bilag s ). Den ene mand og den ene kvinde meldte af forskellige årsager fra, så der blev i stedet taget kontakt til de sidste to på listen. Det endte med, at der var to mænd og to kvinder, som kunne deltage i interviewene. Ud fra disse blev det tilfældigt udvalgt, hvem der skulle deltage i pilotinterviewet, og valget faldt på den ene af mændene. Til fokusgruppeinterviewet skulle der også bruges fire deltagere: to mænd og to kvinder. Der blev anvendt samme fremgangsmåde som tidligere. Alle der blev kontaktet kunne deltage på den givne dato, og de blev derfor medtaget i interviewet. Interviewguide Da der til dataindsamlingen skulle udføres både enkelt- og fokusgruppeinterview, blev der udarbejdet to forskellige interviewguides. De havde dog det til fælles, at begge var semistrukturerede og inddrog Kajandis teori om livskvalitet. Eftersom livskvalitet er et subjektivt fænomen, blev det besluttet, at interviewguiden til enkeltinterviewene (bilag 2 s ) skulle være meget teoristyret, så det så vidt muligt kunne sikres, at de data, der kom frem, kunne analyseres og diskuteres ift. hinanden. Interviewguiden blev bygget op således, at hvert forskningsspørgsmål passede til en del af 23

25 teorien, og ud fra hvert forskningsspørgsmål blev interviewspørgsmålene udarbejdet (14, p. 40). I selve interviewet blev interviewguidens overordnede fremgangsmåde fulgt, men der var plads til, at intervieweren gik væk fra den og stillede andre spørgsmål alt efter, hvad deltageren fortalte. Interviewguiden til fokusgruppeinterviewet (bilag 3 s ) tog også udgangspunkt i Kajandis teori om livskvalitet, men den var ikke nær så teoristyret. Hovedspørgsmålene var ikke lige så konkrete i forhold til teorien, og dermed blev underspørgsmålene også mere åbne og lagde mere op til en debat omkring emnerne i teorien. Derudover var der ikke lavet særlig mange spørgsmål til fokusgruppeinterviewet på forhånd, fordi ønsket var, at interviewet udviklede sig ud fra det, som deltagerne snakkede med hinanden om. Igen var guiden ikke én, der blev fulgt slavisk, men der var plads til afvigelser. Pilotinterview Før enkeltinterviewene fandt sted, blev der lavet et pilotinterview på en af de nuværende MOST-deltagere, hvor formålet var at afprøve interviewguiden og finde ud af, hvordan interviewsituationen fungerede bedst. Det blev erfaret, at interviewguiden fungerede godt, men at der var behov for flere opfølgende spørgsmål samt længere tid for deltagerne til at svare på spørgsmålene. Derudover blev det også mere klart, hvilken rolle intervieweren og observatøren skulle have under interviewet. Interviewsituation Alle interviews foregik i et mødelokale på Otterup Fysioterapi og Træningsklinik. Fordi at begge forfatterne var novicer i at udføre interviews, blev det besluttet, at begge skulle prøve at være henholdsvis interviewer og observatør, således at begge kunne lære af processen. Det var intervieweren, der primært stod for interviewet, mens observatøren stod for at følge med i interviewguiden og stille supplerende spørgsmål undervejs til de ting, der ikke blev uddybet nok. Alle interviews blev optaget på diktafon, og derudover blev der også brugt kamera til fokusgruppeinterviewet, i tilfælde af at man i transskriptionen ikke kunne kende forskel på deltagernes stemmer. 24

26 Etik Når man laver interviewundersøgelser, er der en række etiske overvejelser, man skal forholde sig til igennem hele processen. Dette skyldes, at man i et interview udforsker deltagernes privatliv og lægger beskrivelser åbent frem, og dette komplekse forhold kan føre til etiske problemer (15, p. 107). Ifølge Kvale et al. er informeret samtykke et af de områder, som man skal tage stilling til i forhold til sit projekt (15, p. 116). Forud for dette projekts interviews fik deltagerne både skriftligt og mundtligt information om interviewets formål og overordnede rammer, inden de sagde ja til at deltage. Dette gav dem mulighed for at stille spørgsmål til projektet, og først efter de havde gjort det, underskrev de en samtykkeerklæring på, at de ville deltage i projektet (bilag 4+5 s ). Et andet etisk område, som Kvale et al beskriver, er fortrolighed (15, p ). For at beskytte deltagernes fortrolighed, blev dette projekts interviews afholdt anonymt. Dette blev gjort ved, at intervieweren inden selve interviewet aftalte med deltageren, at deltagerens navn ikke ville blive nævnt resten af tiden, således at det ikke kom med på den optagede lydfil. Derudover blev navnene på de personer, deltageren nævnte undervejs i interviewet, også ændret i transskriptionerne, således at man ikke kunne spore informationerne tilbage til den enkelte. En tredje etisk overvejelse, der også blev gjort i forbindelse med projektet, var, hvorvidt det skulle indberettes til De videnskabsetiske Komitéer for Region Syddanmark eller ej. Dette blev fravalgt, fordi interviewundersøgelser ifølge De videnskabsetiske Komitéer kun skal meldes, såfremt de omfatter menneskeligt biologisk materiale (16). Dette var ikke tilfældet i dette projekt, og derfor blev det ikke meldt. Databearbejdning I de følgende afsnit beskrives, hvordan transskriptionerne blev gennemført, samt hvilken metode der blev anvendt i projektets analyse. 25

27 Transskription I dette projekt var det observatøren, som skulle transskribere interviewene, da det kunne bidrage til at gøre transskriptionerne så troværdige som muligt. Eftersom begge forfattere skiftedes til at interviewe, skulle begge også transskribere. I et forsøg på at skabe konsistens i transskriptionerne blev der udarbejdet en transskriptionsnøgle, som begge skulle følge (bilag 6 s. 68) (14, p. 44). Interviewene skulle transskriberes så ordret som muligt, for at sikre at transskriptionerne blev loyale over for deltagernes mundtlige udsagn (15, p. 108). Det blev ikke prioriteret, at interviewpersonerne læste deres interviews igennem, efter de var blevet transskriberet. Analysemetode I analysen er der blevet anvendt analysemetoden: systematisk tekstkondensering, som er en modificeret udgave af Giorgis fænomenologiske analyse. I Giorgis fænomenologiske analyse er formålet at opnå viden om informanternes erfaringer og livsverden inden for et bestemt område (17, p. 96 7). I dette projekt er der dog nogle få afvigelser fra den oprindelige model, eftersom analysen var datastyret i de første tre trin, hvorefter teorien først blev inddraget i det fjerde trin. Dette blev gjort for at give materialet plads til at åbne op for nye vinkler af projektets problemstillinger, uden at teorien havde for stor indflydelse. Analysemetoden består af fire trin, som beskrives i det følgende. I analysens første trin er formålet at danne sig et helhedsindtryk af teksterne. Dette gøres ved at læse teksten igennem ud fra et fænomenologisk perspektiv, hvor forforståelsen og teorien sættes i parentes. Det fænomenologiske perspektiv er forudsætningen for, at der kan åbnes op for de indtryk, som materialet giver. Først når alt materialet er læst igennem, skal man begynde at samle sine indtryk og finde ud af hvilke foreløbige temaer, man finder i teksten (17, p ). I dette projekt fandt vi først vores egne umiddelbare temaer, hvorefter vi satte os sammen for at finde ud af, hvilke der skulle tages med videre i analysen. I trin 2 begynder man at systematisere sit materiale. Man gennemgår materialet linje for linje for at identificere de meningsbærende enheder, hvorefter man prøver at placere dem under et af de temaer, som blev fundet i trin 1. Dette kaldes kodning. Undervejs i kodningen kan der være behov for at justere i temaerne alt efter, hvordan de meningsbærende 26

28 enheder passer ind (17, p ). Vi fandt i vores kodning ud af, at nogle af de temaer, vi startede med, var nødt til at blive enten flettet sammen, slettet eller delt op (bilag 7 s. 69) Når alle de meningsbærende enheder er identificeret og kodet, skal materialet kondenseres, og dette gøres i trin 3. Her tager man først fat i ét af temaerne, åbner op for det og finder ud af, hvilke meningsbærende enheder det indeholder. Temaerne inddeles i subgrupper, som skal repræsentere relevante nuancer af de fænomener, vi undersøger. I denne del af trin 3 sorterede vi de meningsbærende enheder, således at de placeret under de subgrupper, som de tilhørte (bilag 8 s ). Herefter er det subgrupperne, som bliver analyseenheden. Til hver subgruppe skal der laves et kondensat, som sammenfatter alle de meningsbærende enheder, men som skrives i en mere generel form (17, p ). I dette projekt blev der lavet kondensater for hver af deltagerne i hver subgruppe, således at vi senere hen vidste, hvem der havde givet udtryk for hvad. Inden vi startede på det sidste trin i analysen, sorterede vi i vores materiale, således at de subgrupper, som ikke svarede til vores problemstillinger blev sorteret fra. Ifølge Malterud skal dette allerede gøres i trin 2, men vi valgte at tage dem med helt til trin 3 for at give materialet mulighed for at åbne op for nye vinkler på problemstillingerne. I trin 4 skal tekstbidderne sættes sammen på ny. Ud fra kondensaterne i subgrupperne, laves der en analytisk tekst, som sammenfatter de fund, man har gjort i analysen, og som svarer til de enkelte problemstillinger. De analytiske tekster samles under overskrifter som tydeliggør, hvad teksterne handler om (17, p ). Her valgte vi at inddele teksten således, at den passede til de overskrifter, der var i vores teori. Præsentation af deltagerne I det følgende afsnit vil deltagerne fra både enkeltinterviewene og fokusgruppeinterviewet blive beskrevet. Andreas Andreas er 68 år og pensioneret. Han har tidligere arbejdet som chauffør og deltidsbrandmand, men gik på efterløn i Andreas bor alene i et hus på landet og har to børn og 27

29 tre børnebørn. I sin fritid kan han godt lide at sejle og har gjort det i mange år. Han har type-2-diabetes og blev henvist af sin læge til at starte på MOST-forløbet både pga. sin sygdom, og fordi lægen mente, at han rørte sig for lidt. Lene Lene er 64 år og har tidligere arbejdet som social- og sundhedshjælper, men nu er hun på efterløn og bliver snart pensionist. Hun har lige mistet sin mand og bor nu alene i en lejlighed. Derudover har hun en datter, tre børnebørn og to hunde. I sin fritid kan hun godt lide at gå ture med sine hunde, passe sine børnebørn og spise med sine gode veninder. Derudover besøger hun også hver dag sin ældre genbo. Lene blev henvist af sin læge til at starte på MOST-forløbet, fordi hun har type-2-diabetes, og samtidig har hun også forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk. Hanne Hanne er 69 år og bor med sin mand. De har sammen tre børn og fire børnebørn. Hun har tidligere arbejdet på kontor, men da hun og hendes mand købte en gård, blev hun hjemmegående husmor. Da de nogle år senere solgte gården, fik hun arbejde i hjemmeplejen og blev der i 26 år, indtil hun gik på pension. I sin fritid går hun til motionsgymnastik en gang om ugen, og derudover kan hun også godt lide at gå ture og at cykle. Hanne gik tidligere op til 6-8 kilometer uden problemer, men så fik hun ondt i knæet og fik at vide af lægen, at det var slidt op. Det resulterede i, at hun stoppede med at gå og at cykle. Hun blev henvist af sin læge til MOST-forløbet, fordi hun havde forhøjet blodtryk og lå på grænsen til at få type-2-diabetes. Bente Bente er 68 år og har arbejdet det meste af sit liv på kontor, men er nu pensionist. I sin fritid løber hun og går til linedance og cirkeldans et par gange om ugen. Det er andet år, hun går på MOST-forsætter, og hun blev i sin tid henvist af sin læge til at starte på MOSTforløbet, fordi hun havde forhøjet kolesteroltal. Kirsten Kirsten er 68 år og pensionist. Hun har tidligere været dagplejer i 35 år, men så blev hendes mand alvorligt syg, og hun blev nødt til at stoppe og gå på efterløn. Det er anden gang, hun er med på MOST-forsætter. 28

30 Olau Olau er 69 år og har tidligere været arbejdsleder i 36 år, men nu er han pensioneret. Han blev henvist af sin læge til at starte på MOST-forløbet, fordi han var overvægtig. I sin fritid går han lange ture og hjælper med at ordne andre folks haver. Det er femte gang, han er med på MOST-forsætter. Søren Søren er 43 år og flexjobber. Han har tidligere arbejdet som pædagog, men fik en rygskade som resulterede i, at han blev nødt til at gå ned i tid og er nu visiteret til 10 timer om ugen. I sin fritid er han fodboldtræner og spiller også selv engang imellem. Søren blev henvist af sin læge til at starte på MOST-forløbet, fordi han havde type-2-diabetes. Det er tredje gang, han er med på MOST-forsætter. Analyse I det følgende afsnit besvares de fire problemstillinger. Tabel 2 viser, hvilke subgrupper der er anvendt til at besvare de forskellige problemstillinger, og hvilke der er blevet sorteret fra og placeret i skraldespanden. Tema 1-5 indeholder meningsbærende enheder fra enkeltinterviewene, mens tema 6-10 indeholder meningsbærende enheder fra fokusgruppeinterviewet. Deltagerne omtales med anonymiserende navne i analysen, og i citaterne henvises der til deres forbogstav og linje i transskriptionen. TABEL 2 29

31 Problemstilling 1: Hvordan var MOST-deltagernes livskvalitet før MOST-forløbet? Ydre levekår Ingen af deltagerne arbejder længere. Lene (L) har tidligere arbejdet som social- og sundhedshjælper, men er nu gået på efterløn. Andreas (A) er pensionist og arbejdede de sidste mange år af sit arbejdsliv som chauffør. Hanne (H) har både arbejdet på kontor, i hjemmeplejen og været hjemmegående, men hun gik på pension som 65-årig.... jeg nåede at blive 26 år i hjemmeplejen... (H: 17-18) Både H og A giver udtryk for, at de er rigtig glade for det sted, de bor. A bor alene ude på landet, hvor han har nogle gode naboer, som han snakker godt med, og der skal han bæres fra. H bor med sin mand og deres to hunde på en nedlagt gård. Hun har altid boet i området, så hun kender naboerne og er rigtig glad for at bo der. vi er egentligt aldrig, eller jeg er egentlig aldrig kommet væk fra området. (H: 312) L bor i et rækkehus. Hun snakker rigtig meget med den ene nabo, men de andre naboer hilser hun kun lige på. A og H siger begge to, at de er tilfredse med deres økonomi. A er sparsommelig i hverdagen, men hvis der er noget, han gerne vil have, køber han det. Men til hverdag, så er man jo sparsommelig. Det har man jo været altid. Men altså, er der noget jeg vil have, så køber jeg det. (A: ) L kunne derimod godt tænke sig en smule mere om måneden. Hun kan kun lige få det hele til at løbe rundt, men det er fordi, hun ikke tillader sig noget i hverdagen. Interpersonelle forhold H bor med sin mand, og hun beskriver deres forhold som et livsforhold, der både er godt kammeratligt og venskabeligt. Ja det er rigtigt, og det er godt både på kammeratligt og venskabeligt plan (H: 46) 30

32 Både L og A bor derimod alene. L har lige mistet sin mand og synes, det er svært at være alene, mens A er glad for ikke at bo med nogen, for så kan han gøre, hvad han vil. Alle tre deltagere har børn og børnebørn. L beskriver sit forhold til sin datter som godt, og hun hjælper ofte til med at passe sine børnebørn. Jamen det er sådan set ganske almindeligt. Som mor-datter forhold er. Vi kontakter hinanden og snakker med hinanden og, og Altså næsten hver dag. Og så passer jeg meget mine børnebørn jo, så det er jo også Altså hun har jo, hun har jo, øh, weekendarbejde. Og så går, træder jeg så ind der, når hun skal arbejde weekend. (L: 22-25) A og H synes også, at deres forhold til deres børn og børnebørn er gode. Udover sine børn har A også god kontakt til sin bror, og de har været ude at sejle sammen et par gange. H har stadig sin far og sine 4 søskende, som hun har god kontakt til og ses med til de årlige familiesammenkomster. L har en søster og en bror, som hun har god kontakt til. De snakker ikke sammen hver dag og overrender heller ikke hinanden, men mødes, når der er behov for det. Deltagerne giver alle tre udtryk for, at de har gode venner. L har fire gode veninder, hvoraf den ene er en, hun ofte spiser med og betror sig til. Ja, det er nogen, jeg betror mig til. I hvert fald hende jeg spiste sammen med i går, betror jeg mig meget til. (L: ) Hun har også andre venner og gamle naboer, som hun besøger og snakker med, men som hun ikke betror sig til. H og hendes mand har nogle gode vennepar, som de mødes og spiller kort med eller tager på weekendtur med. De fleste af A s venner er nede fra sejlklubben, som han mødes med mindst hver 14. dag. Den indre psykologiske tilstand Alle deltagerne er aktive i deres fritid. H hjælper nogle gange sine børn med at hente børnebørnene, hvis der er behov for det, og derudover er hun aktiv i sit lokalsamfund, hvor hun står for forskellige arrangementer. L deltager ikke i de store projekter, men hun bruger sin fritid på at besøge sin ældre nabo og hjælpe andre. 31

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers BILAG A Eksempler på systematisk søgestrategi Database Søgeord Dato Hits Udvalgt litteratur Cinahl Colonoscopy* AND nurse* AND assessment* 23/10-12 19 Medication-free colonoscopy - factors related to pain

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

Motivation for fysisk aktivitet hos børn med svær overvægt

Motivation for fysisk aktivitet hos børn med svær overvægt University College Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Januar 2017 Motivation for fysisk aktivitet hos børn med svær overvægt - Et kvalitativt studie i forbindelse med projekt BOB (1) Udgivet af: Stine

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Kort Version Af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN - 1 - Indhold METODE... 2 UNDERSØGELSESDESIGN... 2 Case-undersøgelse... 2 Caseudvælgelse...

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Artrosepatienters motivation for livslang træning

Artrosepatienters motivation for livslang træning University College Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Juni 2015 Artrosepatienters motivation for livslang træning Et kvalitativt studie om fire artrosepatienters motivation for livslang træning efter GLA:D-forløb

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

PBL-forløb Rad. Patientologi

PBL-forløb Rad. Patientologi RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015

Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015 Brugerundersøgelse af borgere på genoptræningshold i Fåborg-Midtfyn Kommune FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF HOLDDELTAGERE 2015 Louise Nymann Pedersen, fysioterapeut, Cand. Scient. San. Susanne Valbjørn Nielsen,

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre

Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre Et kvalitativ studie af, hvordan fysioterapeuter, der er overvægtige, eller har gennemgået et tydeligt vægttab, oplever deres overvægt og dens betydning

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Borgerens oplevelse af Diabeteskursets betydning for fastholdelse af et fysisk aktivt liv

Borgerens oplevelse af Diabeteskursets betydning for fastholdelse af et fysisk aktivt liv Borgerens oplevelse af Diabeteskursets betydning for fastholdelse af et fysisk aktivt liv - Et kvalitativt interviewstudie af borgere to år efter deltagelse på et diabeteskursus i Hjørring Kommune Julie

Læs mere

Bilag 5: Interviewguides

Bilag 5: Interviewguides Bilag 5: Interviewguides Dette bilag indeholder interviewguide til interviews med udvalgte venligboere samt interviewguide til interview med stifter af Venligboerne, Merete Bonde Pilgaard. Interviewguide

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere