Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. rektors Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i indologi Bacheloruddannelsen i indologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14 stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 2 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. revideret udgave, januar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådet 26. marts 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Problematiske forhold: - Kriterium 1 om behov for uddannelsen. Det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau, og der føres kun i mindre grad en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet

2 - Kriterium 3 om at uddannelsen er forskningsbaseret. Forskningsmiljøet vurderes at have et relativt smalt emnemæssigt fokus i forhold til at dække bredden i de historiske, religiøse og litterære elementer af realiadelen - Kriterium 4 om at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø. Det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning - Kriterium 5 om kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø. Forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS - Kriterium 6 om uddannelsens struktur. Det vurderes at være uklart, hvordan den faglige progression inden for realiadelen sikres i praksis. Samtidig vurderes det, at årsagerne til frafaldet, der sker efter den propædeutiske undervisning, kun i nogen grad er undersøgt ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 - Kriterium 8 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. Det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen - Kriterium 9 om uddannelsens faglige profil. Det vurderes at være uklart, hvordan det relativt smalle fagudbud inden for realiadelen i praksis sikrer, at de studerende opnår kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer og dermed niveauet for bacheloruddannelser, som det er beskrevet i Kvalifikationsrammen. Akkrediteringsrådet finder, at omfanget af problematiske forhold på uddannelsen tilsiger, at universitetet følger tæt op på relevante, understøttende tiltag for uddannelsen. Universitetet gives en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2.

3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i indologi Bachelor of Arts (BA) in Indology ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene dansk på A- niveau, engelsk på B-niveau, historie på B-niveau eller idehistorie på B-niveau eller samtidshistorie på B-niveau, og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B- niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Styrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid er propædeutisk undervisning i sanskrit svarende til 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6544 AUDD 6544 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.

4 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for indologi/sydasienstudier. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Den betingede akkreditering er gældende til og med 1. april 2012, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen). Side 4/4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.

5 Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i indologi Københavns Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

7 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for indologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for indologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi består af: Kernefaglig ekspert: Professor Olle Qvarnström, Centrum för Teologi och Religionsvetenskap, Lunds Universitet Professor Arild E. Ruud, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet Aftagerrepræsentant: Førstebibliotekar Stig T. Rasmussen, Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Det Kongelige Bibliotek Studerende: Stud. mag. Sidsel Mahler Jakobsen, historie, SDU Datoer i sagsbehandling Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 1. februar 2010 Sagsbehandling afsluttet 18. februar 2010 Bemærkninger 26. oktober 2009 modtaget korrektioner til dokumentationsrapporten for indologi 30. oktober 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. relevante bilag til dokumentationsrapporten for eskimologi 10. november 2009 modtaget supplerende dokumentation om kandidatdimittendernes beskæftigelse 17. november 2009 modtaget supplerende dokumentation om bachelordimittendernes situation 7. december 2009 modtaget supplerende dokumentation om forholdet mellem indskrevne på hhv. bacheloruddannelsen og propædeutikken 14. januar 2010 modtaget supplerende dokumentations om propædeutik, titler mm. 5

11 Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen Det er Universitets- og Bygningsstyrelsen,... der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. Propædeutik er hjemlet i universitetslovens 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter uddannelser efter 4, stk. 1, jf. universitetslovens 3, stk ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene). (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) I relation til ACE Denmarks indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen vedr. tilskudsmæssig indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen, normeret studietid samt evt. maksimumsramme gør UBST gældende, at:... universitetet i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid (antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens 10, stk. 2. Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) 6

12 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i indologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i indologi på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt at sætte tiltag i værk, som kan understøtte den omstillingsproces, som studieledelsen på ToRS allerede har taget initiativ til, samt dokumentere tiltagene i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau, og fordi der i mindre grad føres en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3), fordi forskningsmiljøet vurderes at have et relativt smalt emnemæssigt fokus i forhold til at dække bredden i de historiske, religiøse og litterære elementer af realiadelen - Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4), fordi det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5), fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS - uddannelsens struktur (kriterium 6), fordi det vurderes at være uklart, hvordan den faglige progression inden for realiadelen sikres i praksis. Samtidig vurderes det, at årsagerne til frafaldet, der sker efter den propædeutiske undervisning, kun i nogen grad er undersøgt - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen - uddannelsens faglige profil (kriterium 9), fordi det vurderes at være uklart, hvordan det relativt smalle fagudbud inden for realiadelen i praksis sikrer, at de studerende opnår kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer og dermed niveauet for bacheloruddannelser, som det er beskrevet i Kvalifikationsrammen 7

13 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i indologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i indologi på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt at sætte tiltag i værk, som kan understøtte den omstillingsproces, som studieledelsen på ToRS allerede har taget initiativ til, samt dokumentere tiltagene i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3), fordi den forskningsmæssige dækning af emnekurserne vurderes at være relativt smal, og det vurderes at være uklart, hvordan den del af kompetenceprofilen, der er rettet mod samtiden og de komparative aspekter i praksis understøttes af fagelementernes læringsmål. - Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4), fordi det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5), fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen - uddannelsens faglige profil (kriterium 9), et vurderes således at være uklart, hvordan de studerende på kandidatuddannelsen i indologi i praksis kan nå niveauet for de mål i kompetenceprofilen, som er rettet mod de komparative og samtidige perspektiver på indologien Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes, at aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger ikke anvendes på uddannelsesniveau. Samtidig vurderes der i mindre grad at blive ført en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender understøttes, samt hvorvidt den inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. 8

14 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 6 Kandidatuddannelsen: 3 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 27 heraf 12, som kun er indskrevet på propædeutikken (supplerende dokumentation modtaget 7. december 2009) Kandidatuddannelsen: 4 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 2 Kandidatuddannelsen: 0 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 0 Kandidatuddannelsen: - 10

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i Indologi har erhvervet en række kompetencer gennem et uddannelsesforløb, der overvejende er foregået i et internationalt forskningsmiljø, der arbejder med Indologi. Bacheloren har grundlæggende kendskab til og indsigt i Indologis teorier, metoder og videnskabelighed samt et solidt kendskab til sanskrit. Bacheloren kan endvidere have kendskab til pali. Bachelorgraden i Indologi kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Sydasienstudier m.fl., samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. En bachelor i Indologi kan: Analysere praktiske problemstillinger i en professionel sammenhæng på en akademisk baggrund. Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Håndtere og forholde sig kritisk til sanskritsproget materiale på de fleste niveauer og i de fleste genrer under anvendelse af hjælpemidler. Oversætte fra sanskrit og eventuelt pali til dansk under anvendelse af hjælpemidler. En bachelor i Indologi opnår: Generelle humanistiske kompetencer Sproglige kompetencer i sanskrit og eventuelt pali. Analytiske kompetencer inden for mindst to af de følgende emneområder med relation til det klassiske Indien: historiske, litterære eller religiøse emner. De generelle humanistiske kompetencer gør bacheloren i stand til at: Fungere som mediator og formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer. Strukturere sin egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre. Demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for det studerede fag. Foretage analyser ved hjælp af kritisk anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater. Finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger. Planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling, dvs. BAprojektet. De sproglige kompetencer gør bacheloren i stand til at: Forstå og benytte materiale på sanskrit samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog. Læse tekster på sanskrit, på flere niveauer og i de fleste genrer, og oversætte dem til korrekt og genretilpasset dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere sanskrit grammatisk. Identificere og analysere samspillet mellem indisk sprog og kultur i konkrete kontekster, herunder have indsigt i sproghistorien. Bacheloren kan endvidere valgfrit opøve en sproglig kompetence i pali og derved blive i stand til at: Læse tekster på pali i flere genrer af buddhistisk litteratur og oversætte dem til korrekt dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere pali grammatisk. De analytiske kompetencer i historiske, litterære, eller religiøse emner med relation til det klassiske Indien gør, at bacheloren inden for mindst to af de følgende områder har kompetence i at: a) Historiske emner: Besidde konkret viden om det antikke og klassiske Indiens historie. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for antik og klassisk indisk historie og/eller åndshistorie. 11

17 Analysere og problematisere samspillet mellem det antikke og klassiske Indien og omverdenen, særlig Tibet, det antikke Mellemøsten og Sydøstasien. Analysere det antikke, klassiske Indiens historiske udvikling i et komparativt perspektiv. b) Litterære emner: Besidde konkret viden om indisk litteratur på sanskrit og eventuelt pali. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for indisk litteratur. Analysere og problematisere sammenhængen mellem sociale og litterære, kunstneriske og/eller idehistoriske udviklinger. Analysere indisk litteratur på sanskrit og eventuelt pali i et komparativt perspektiv. c) Religiøse emner: Besidde konkret viden om klassiske indiske religioner (hinduisme og buddhisme). Formidle og analysere udvalgte forhold vedrørende indiske religioner. Analysere og problematisere samspillet mellem hinduisme og buddhisme i Indien og sammenhængen mellem indisk buddhisme og buddhisme i Tibet og eventuelt i Sydøstasien. Analysere indiske religioner i et komparativt perspektiv. (Studieordning for bacheloruddannelsen i indologi, 2005) 12

18 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen har til formål at uddanne humanistiske kandidater med professionelle og videnskabeligt baserede kompetencer i Asiatiske sprog og kultur, således at kandidaten efter uddannelsens afslutning er kvalificeret til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder for Japan- og Kinastudiers vedkommende de gymnasiale uddannelser. Det sker på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre for den pågældende uddannelse relevante teorier og metoder. En kandidat i Indologi, Japanstudier, Indonesisk/Sydøstasienstudier, Kinastudier, Koreastudier, Thai/Sydøstasienstuder samt Indologi er i stand til selvstændigt at løse faglige opgaver under anvendelse af videnskabelige metoder og påtage sig faglige formidlingshverv. I det følgende betegnes de nævnte fag samlet som Asienstudier. Uddannelsen udbygger den studerendes faglige viden og kunnen og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Den giver den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, og videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt arbejde. Endelig kvalificerer den til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. En kandidat i Asienstudier har faktuel viden om sproget og generelle forhold i det valgte asiatiske område og dets relation til resten af Asien. Derudover har kandidaten tillige en indsigt i de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af (Historie, Kulturvidenskab og Kulturteori, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sproghistorie, mv.) og et dybtgående kendskab til det valgte asiatiske sprog og kultur. Kandidaten kan identificere problemer, forholde sig kritisk til dem og opstille løsningsforslag ud fra flere synsvinkler. En kandidat i Asienstudier dokumenterer gennem sine eksamener og prøver, at han/hun: behersker det valgte asiatiske sprog i tale og skrift på højt niveau (moderne sprog) har opnået kendskab til nyere teorier og metoder inden for studiet af asiatiske sprog og kultur, herunder lingvistik, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold etc., og er i stand til selvstændigt at anvende disse ved analyse inden for et selvvalgt empirisk felt. kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. kan formidle sin viden om det valgte asiatiske sprog og kultur på flere niveauer. kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. En kandidat i Asienstudier er kvalificeret til at arbejde med undervisning, forskning og formidling samt deltage i generelle projekter, der vedrører mødet mellem forskellige kulturer, og til arbejde med Asien og især det valgte asiatiske område i almindelighed. Han/hun kan indgå i alle slags arbejdssammenhænge, hvori sprog og kultur indgår, f.eks. ved gymnasier, forskningsbiblioteker, universiteter, ministerier, administration, NGO er og erhvervsvirksomheder, herunder eksportvirksomheder. En kandidat fra en humanistisk uddannelse har viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til fagområdets viden kan identificere videnskabelige problemstillinger og angive løsninger på disse på videnskabeligt grundlag. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende færdigheder: behersker fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber 13

19 har generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende kompetencer: kan styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer kan håndtere uforudsigelige situationer, der forudsætter nye løsningsmodeller kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Studieordning for kandidatuddannelsen i asienstudier, 2008) 14

20 Bacheloruddannelsens struktur Semester Modul Fagelement ECTS 1. I Sanskrit propædeutik 1 20 Introduktion til indologi A II Sanskrit propædeutik 2 25 Introduktion til indologi B 5 3. III Sanskrit propædeutik 3 15 Humanistisk teori og videnskabelig metode 10 Indologis videnskabsteori 5 4. IV Sanskrit A 15 V Indologisk realia A VI Sanskrit B 15 VII Indologisk realia B VIII Sanskrit C 15 IX Valgfag: Pali I eller Sprogvidenskabelig teori og metode eller planlægning 15 af feltarbejde eller samfunds- og kulturanalyse 7. X Bachelorprojekt 15 Tilvalg Tilvalg 15 Tilvalg 15 Dokumentationsrapport, s

21 Kandidatuddannelsens struktur 1. semester Indologi ECTS Modul 1 Sprogfærdigheder: Klassisk sprog 15 Modul 2 Tværfagligt tema: Interdisciplinary issues in Asian Studies (tilvalg) semester Modul 3 Tekstbaseret emne: valgfrit emne 15 Modul 4 Valgfag: Emnekursus A, projektorienteret forløb, formidling, klassisk sprog semester Modul 5 Forskningsoversigt 15 Modul 6 Emnekursus B (tilvalg) semester Modul 7 Speciale 30 Dokumentationsrapport, s. 28 Kandidatuddannelsens første semestre består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget. Uddannelsens andet semester består udelukkende af moduler inden for det centrale fag. Det tredje semesterbestår af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget. Modul 1 skal være bestået, for at man kan indstille sig til prøven i Modul 3. Modul 7 skal aflægges som den sidste prøve. Et eventuelt udlandsophold anbefales placeret på 3. semester (bilag 7: Studieordning for KAuddannelsen 2008 i asienstudier) 16

22 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i september 2007 har etableret et aftagerpanel, som dækker alle 25 uddannelser ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) herunder de små Asienstudier, dvs. kinastudier, japanstudier, koreastudier, tibetologi, indologi og sydøstasienstudier (thai og indonesisk). Det fremgår yderligere af dokumentationsrapportens side 4, at Dialog med aftagere med henblik på at sikre kvalitet og relevans af BA- og KA-uddannelserne i Indologi foregår primært i fagets aftagerpanel, sekundært i dialogen med censorformandskabet og mindre direkte i Københavns Universitets alumneforening (dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerpanelet består af 7 personer fra både den private og offentlige sektor og fordeler sig over brancher som undervisning, museumsverdenen, private konsulentvirksomheder, forlagsvirksomhed, offentlig administration, forskningsinstitutioner og internationale forhold (Novozymes A/S, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Billetkontoret A/S, Kristelig Dagblad, Verve Books, Dansk Jødisk Museum, Udenrigsministeriet). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at medlemmerne af aftagerpanelet i nogen grad repræsenterer relevante dele af arbejdsmarkedet for dimittender i indologi primært i kraft af repræsentanterne fra museumsverdenen og Udenrigsministeriet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at repræsentanten fra Udenrigsministeriet aktuelt er ved at blive skiftet ud. Det vurderes dog samtidig, at bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi er relativt snævert rettet mod forskning inden for sanskrit og oldtidens Indien, og at det er uklart, hvilke dele af aftagerpanelet, der repræsenterer arbejdsmarkedet inden for dette område. Aftagerpanelet afholder møder med repræsentanter fra ToRS 3-4 gange årligt af 2 timers varighed. Studienævnet har en stående invitation til disse møder, hvor følgende forhold med relevans for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi har været drøftet: Udarbejdelse af den nye uddannelse i Tværkulturelle studier Aftagernes vurdering af, hvorledes prioriteringen skal være mellem fagspecifikke og generelle humanistiske kompetencer Hvordan regional kulturforståelse skal forstås i en globaliseret verden. Disse forhold anser institutionen for at have betydning ikke bare for fagets udvikling af studieordninger, men i lige så høj grad for hvorledes selve undervisningen udmønter sig indenfor den allerede eksisterende studieordning. Aftagerpanelet spiller i stigende grad også en rolle i at knytte praksisfeltet til ToRS. (Dokumentationsrapporten, s. 4). Af Københavns Universitets høringssvar fremgår: Aftagerpanelet på ToRS har grundet de mange uddannelser, instituttet huser ikke mulighed for at etablere direkte relationer til de enkelte uddannelser. [ ] Samtidig gør universitetet opmærksom på, at diskussion af samtlige uddannelser på hvert aftagerpanelmøde hverken vil være realistisk, nødvendig eller produktiv, da det må foretrækkes at fokusere på uddannelser, der har konkrete behov for aftagerpanelets drøftelse på de givne tidspunkter. (høringssvar af 1. februar 2010). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i aftagerpanelet er enighed om, at det [indologi] er et meget væsentligt vidensområde, og at der er et klart behov for fagets kerneviden 17

23 især i museumsbranchen (dokumentationsrapport, s. 5). Af besøget på uddannelsen fremgik det, at ovenstående udtalelse om indologi skete på det indledende møde med aftagerpanelet, hvor medlemmerne forholdt sig overordnet til behovet for samtlige uddannelser på ToRS. Akkrediteringspanelet vurderer, at ToRS har etableret en løbende dialog med aftagerpanelet, som er beskrevet i et kommissorium (bilag 1 til dokumentationsrapporten for eskimologi), men at det er uklart hvordan dialogen anvendes i forhold til udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologis kvalitet og relevans. Det fremgår af side 4 i dokumentationsrapporten, at dialogen med aftagere for dimittender fra indologi primært foregår gennem aftagerpanelet, men samtidig vurderes det, at aftagerpanelet kun har forholdt sig overordnet til relevansen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på hensigtsmæssigheden ved, at aftagerpanelet for ToRS forholder sig generelt til behovet for uddannelserne på ToRS, og at aftagerpanelet vil blive inddraget i forbindelse med større ændringer af uddannelserne, men det vurderes samtidig, at det er uklart, hvordan aftagerpanelets generelle udtalelser og anbefalinger anvendes i forhold til den løbende sikring af kvalitet og relevans, når det gælder bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Af side 5 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der har længe været et ønske om at supplere undervisningen i sanskrit med undervisning i hindi og på baggrund af både studerendes, og på aftagerpanelets råd har ToRS taget skridt til dette med den nævnte lektoratansættelse (dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid på baggrund af besøget på uddannelsen, at det er uklart, hvilken rolle aftagerpanelet præcist har spillet i forhold til oprettelsen af lektoratet. Under besøget på uddannelsen blev det uddybet, at lektoratet, der henvises til, knytter sig til Center for Sydasien, som er et forskningscenter etableret i forlængelse af en tværfakultær satsning på Københavns Universitet, Asien Dynamics Initiative. Akkrediteringspanelet vurderer i denne sammenhæng, at det er uklart, i hvilket omfang dialogen med aftagerpanelet eller aftagere generelt har haft indflydelse på denne prioritering og bemærker yderligere, at det på baggrund af besøget på uddannelsen er uklart, hvordan et øget fokus på hindi og det moderne Indien i praksis kan rummes inden for den eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i indologi jf. kriterium 3. I forhold til det nævnte lektorats betydning for uddannelsens relevans fremgår det af side 4 i dokumentationsrapporten, at uddannelsen rummer et vist potentiale for at beskæftige sig på et meget velinformeret niveau med det moderne Indien, der for tiden er et meget vigtigt område for private virksomheder især inden for IT. Som uddannelsen nu er opbygget, har den primært sigtet mod forskning i det antikke og klassiske Indien, hvor fokus har været på at uddanne forskere i og formidlere af et tekstmateriale fra en tid, der har været grundlæggende for en af verdens store civilisationer. Med ansættelsen af en ny lektor fra efteråret 2009 og etableringen af et Center for Sydasien vil dette dog ændre sig (dokumentationsrapport, s. 4). Dette forhold uddybes på side 31 i dokumentationsrapporten, hvor det fremgår, at Indologis undervisning i det antikke og klassiske Indien vil blive suppleret af det moderne Indien og sprogundervisning i hindi. Dermed bliver uddannelsen ikke alene bedre rustet til at møde de studerendes forventninger, men også mere nutidsorienteret, hvilket alt andet lige vil øge karrieremulighederne og dermed antallet af potentielle studerende (dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet bemærker, at denne udvidelse af dimittendernes potentielle arbejdsmarked, netop kan ses som en relevant anledning til en mere systematisk dialog med aftagerpanelet om uddannelsen. Aftagere Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapportens side 5, at universitetet fører en løbende dialog med de aftagerrepræsentanter, der sidder censorformandskabet, i form af et årligt fællesmøde samt ved væsentlige ændringer af de eksisterende studieordninger. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at det ikke fremgår af dokumentationen, hvilke aftagere, som er repræsenteret i censorkorpset for indologi. Desuden fremhæver universitetet ToRS erhvervsvejleder, som værende medvirkende til at give de studerende mulighed for at knytte an til erhvervslivet via projektorienterede forløb, arbejdspladsbesøg, oplæg og workshops i tilknytning til undervisning og seminarer. I den forbindelse fremhæves det endvidere, at universitetet får uformelle tilkende- 18

24 givelser fra arbejdsgivere via de studerendes projektorienterede forløb, men akkrediteringspanelet vurderer, at der kun i mindre grad føres en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan den dialog, der sker gennem f.eks. erhvervsvejledningen anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af universitetet egen opgørelse for bachelorer og deres beskæftigelsessituation efter endt uddannelse (supplerende dokumentation modtaget 17. november 2009), at mere end 75 % af bachelorerne fortsætter i videreuddannelse på ToRS primært på kandidatuddannelsen i sydasienstudier, som er den tidligere studieordning for kandidatuddannelsen i indologi, der blev afløst af studieordningen for asienstudier i Akkrediteringspanelet vurderer, at den løbende dialog med aftagere for dimittenderne fra bacheloruddannelsen i indologi dels foregår i kraft af kontakten mellem de studerende og den centrale VIP, som dækker både bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi, og dels studielederen for ToRS. Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen Jf. ovenstående fremgår det af universitetet egen opgørelse for bachelorer og deres beskæftigelsessituation efter endt uddannelse (supplerende dokumentation modtaget 17. november 2009), at mere end 75 % af bachelorerne fortsætter i videreuddannelse på ToRS primært på kandidatuddannelsen i sydasienstudier, som er den tidligere studieordning for kandidatuddannelsen i indologi, der blev afløst af studieordningen for asienstudier i På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at den løbende dialog med dimittenderne fra bacheloruddannelsen i indologi foregår, idet uddannelsens ene VIP er den centrale underviser på både bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i 2009 har etableret ToRS Kandidatnetværk for dimittender fra instituttet. Netværket er i første omgang en måde, hvorpå instituttet kan holde kontakten til alle færdiguddannede kandidater, og det er også en mulighed for kandidaterne til at holde kontakt og faglig viden ved lige. Det er hensigten, at dette netværk skal muliggøre erhvervs- og arbejdsmarkedsundersøgelser samt fokusgruppemøder, hvor f.eks. relationen mellem aftagernes forventninger, dimittendernes erfaringer og uddannelsens. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Desuden redegøres der for, at der fra centralt hold er etableret en samlet alumneforening, Kubulus, for alle KU s dimittender. Om Kubulus fremgår følgende: Kubulus' overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem Københavns Universitet og universitetets alumner. Etableringen af en alumneforening er et led i Københavns Universitets strategi om at være et internationalt førende universitet, der har en tæt kontakt til omverdenen både fagligt og socialt. Alumneforeningen Kubulus er et mødested for nuværende og tidligere studerende. Her kan dimittender fastholde forbindelsen til universitetet, danne nye netværk samt deltage i karriereorienterede aktiviteter og sociale events. Samtidig giver det dimittender mulighed for at opdatere viden og deltage i spændende arrangementer, hvor nogle af tidens store personligheder medvirker indhold og progression kan diskuteres. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at der foregår en løbende uformel dialog mellem uddannelsens VIP og visse dimittender. Denne dialog vurderes at have betydning, men det vurderes samtidigt at være uklart, hvordan systematikken understøttes. Af universitetets høringssvar fremgår det, at dialogen med dimittender generelt inddrages når det er relevant (universitetets høringssvar af 1. februar 2010), men akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart hvorvidt dialogen med dimittenderne inddrages løbende og systematisk i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at initiativet om et kandidatnetværk på ToRS i nogen grad vil kunne understøtte det arbejde, uddannelsens VIP personligt lægger i at opretholde kontakten til dimittenderne. Samtidig vurderes det at være uklart i hvilket omfang, dialogen mellem dimittenderne og bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi vil kunne sikres gennem det centrale alumnenetværk på Københavns Universitet, 19

25 Kubulus. Det vurderes yderligere, at Humanistundersøgelsen fra 2007 og de uddannelsesspecifikke opgørelser, der fremgår af bilag 4, til en vis grad giver et billede af dimittendernes situation, men at det er uklart, om der vil blive gennemført lignende undersøgelser løbende, samt hvorvidt denne viden indgår i den løbende sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi kun i mindre grad fører en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan dialogen med censorformandskabet og erhvervsvejledningen anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans løbende og systematisk. Idet det imidlertid er sandsynliggjort, at de fleste bachelorer fortsætter på kandidatuddannelsen i indologi, vurderer akkrediteringspanelet, at den løbende dialog om bacheloruddannelsens kvalitet og relevans til dels sker i dialogen mellem bachelordimittenderne, uddannelsens VIP og studielederen på ToRS. ToRS vurderes yderligere at have etableret en løbende dialog med aftagerpanelet, som vurderes at have forholdt sig overordnet til relevansen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på ikke tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi kun i mindre grad fører en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan dialogen med censorformandskabet og erhvervsvejledningen anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans løbende og systematisk. I forhold til dialogen med uddannelsens dimittender vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens VIP har en uformel dialog med visse dimittender, men at det er uklart, hvordan systematikken understøttes, samt hvorvidt dialogen med dimittenderne inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Kandidatnetværket på ToRS vurderes at være under opbygning. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-6 Bilag 1: Medlemmer af aftagerpanelet for små Asienfag Bilag 4: Uddrag fra Humanistundersøgelsen 2007, Indologi Supplerende dokumentation modtaget 17. november

26 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at de kvantitative opgørelser, der fremgår af dokumentationsrapporten under kriterium 2 ikke alene kan danne grundlag for at vurdere dimittendernes arbejdsmarkedssituation, da der er tale om meget små populationer, der indgår i meget sammensatte grupperinger. Der er derfor efterspurgt supplerende dokumentation for at få en mere konkret opgørelse. Det betyder samtidig, at vurderingen i mindre grad bygger på et entydigt statistisk sammenligningsgrundlag og i højere grad på de kvalitative oplysninger, som er blevet fremskaffet i forbindelse med akkrediteringen. Gælder kun for bacheloruddannelsen I den supplerende dokumentation modtaget 17. november 2009 har institutionen redegjort for de bachelorer, der er dimitteret fra bacheloruddannelsen i indologi i perioden Dimitteret (antal) Destination 2005 (1) Sydasienstudier (KA) 2006 (1) Sydasienstudier (KA) 2007 (1) International development and Management (Lund universitet, Sverige) (KA) 2008 (2) Sydasienstudier (KA) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at langt de fleste dimittender fortsætter i videreuddannelse primært kandidatuddannelsen i sydasienstudier, som er den studieordning, der blev afløst af kandidatuddannelsen i asienstudier i Gælder kun for kandidatuddannelsen I den supplerende dokumentation modtaget 10. november 2009 har institutionen redegjort for 2 kandidater, der dimitterede i hhv og Yderligere er den ene dimittend, der indgår i den særkørsel fra Danmarks Statistik, som KU har foretaget for perioden , placeret i kategorien Uoplyst, som bl.a. inkluderer ophold i udlandet og arbejdsløshed. Samtidig henvises der i dokumentationsrapporten til den uddannelsesspecifikke opgørelse fra Humanistundersøgelsen fra 2007 (dimittender fra perioden ), hvor der er redegjort for en dimittend fra kandidatuddannelsen i indologi, som er placeret i beskæftigelseskategorien selvstændig. Idet der kan være tale om den samme person, vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvor mange dimittender, der reelt er produceret fra kandidatuddannelsen i indologi, samt hvordan deres beskæftigelsessituation ser ud 4-19 måneder efter at have fuldført uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne uklarhed hænger sammen med den manglende systematik i dialogen med dimittenderne jf. kriterium 1. Givet de få bachelorer, der jf. ovenstående i de seneste 5 år er fortsat på kandidatuddannelsen i indologi og redegørelsen for de seneste 2 kandidatdimittenders beskæftigelse, vurderes det imidlertid at være sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Kandidatuddannelsen i indologi er primært rettet mod beskæftigelse inden for forskning og museumsverden jf. kriterium 1. De to dimittender fra hhv og 2009, som institutionen har redegjort for i den supple- 21

27 rende dokumentation modtaget 10. november 2009, arbejder hhv. som deltidsunderviser på uddannelsen og i et ministerium. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der overordnet set er tale om relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 2a: UBST s opgørelser for småfag, BA-niveau Bilag 2b: UBST s opgørelser for småfag, KA-niveau Bilag 3: Særkørsler fra Danmarks Statistik, Asienfag Bilag 4: Uddrag fra Humanistundersøgelsen 2007, Indologi Supplerende dokumentation modtaget 10. november 2009 Supplerende dokumentation modtaget 17. november

28 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det fremgår af side 12 i dokumentationsrapporten, at den forskningsmæssige dækning for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi primært er funderet i uddannelsens eneste VIP og sekundært i relevante forskningsmiljøer på ToRS. På baggrund af bilag 7: CV for uddannelsens VIP vurderes det, at den primære forskningsmæssige dækning for uddannelsens fagområder er relativt smal. Det tematiske omdrejningspunkt for realiadelen, som ifølge uddannelsens kompetenceprofil skal indeholde historiske, religiøse og litterære emner, er således den klassiske indiske lægekunst, som belyses ud fra læsningen af tekster på sanskrit og evt. pali. Den smalle emnemæssige profil vurderes at blive afspejlet i indholdet på de fagelementer, der udbydes. I forårssemestret 2009 dækkede undervisningen i Yoga, meditation and healing in India f.eks. alle tre fagelementer inden for realiadelen på bacheloruddannelsen (realia A, B og C) (dokumentationsrapport, s. 11). Af side 12 i dokumentationsrapporten fremgår det, at uddannelsens VIP også underviste i 2 emnekurser på kandidatuddannelsen i foråret Af universitetets høringssvar fremgår, at der var tale om: Emnekursus A: Yoga and Meditation at the meeting-point of cultures. The Scandinavian Yoga and Meditation School in Copenhagen. Emnekursus B. Studies in the Vijana Bhairva Tantra: Madhyama Vikasa or Unfoldment and Expansion of the Middel Way (høringssvar modtaget den 1. februar 2010). Det er samtidig akkrediteringspanelets vurdering, at forskningen inden for sanskrit i tilknytning til bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi primært har fokus på skriftsproget som redskab for den indholdsmæssige analyse af teksterne. Af universitetets høringssvar fremgår det: at Indologi i mange år har haft et tæt samarbejde med Religionsvidenskab på ToRS. Ud over at være placeret i samme bygning arbejder Indologi og Religionshistorie sammen forskningsmæssigt såvel som undervisningsmæssigt om Indiens religioner. Indologi er således indlejret forsknings- og undervisningsmæssigt i Religionsvidenskab og kan ikke siges at være smalt og sårbart, hvad angår forskningsmiljø, og er meget direkte understøttet af det øvrige forskningsmiljø på ToRS (in casu Religionsvidenskab). Desuden samarbejdes med Assyriologi, Tibetologi og Komparative Kulturstudier (Trankebar-projektet) (Københavns Universitets høringssvar af 1. februar 2010). Besøget på uddannelsen gav akkrediteringspanelet indtryk af, at det er muligt for nogle af de studerende at få vejledning inden for de emner, de interesserer sig for f.eks. ved at der anbefales sekundære vejledere fra instituttet, men akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan samarbejdet med andre relevante forskningsmiljøer på ToRS derudover i praksis bidrager til at sikre en tilstrækkelig bred forskningsdækning af uddannelsens fagområder. Af universitetets høringssvar fremgår: Indologien er et typisk småfag ved ToRS, der lige som de øvrige asiatiske småfag har et tydeligt udviklingspotentiale. Gennem universitetets Asien-satsning, Asian Dynamics Initiative, er der allokeret betydelige ressourcer til områdestudiet Sydasien, hvorunder også Indologi hører hjemme. Sydasien er studiet af de moderne samfund i området, disse vil få en solid historisk base via samarbejdet med Indologi. Bemandingsmæssigt er der tilført et lektorat, varetaget af Ravinder Kaur, som dækker områdets moderne samfundsforhold. Samtidig er der tilført to adjunkter, til dels gennem eksterne bevillinger, som også fremover vil kunne undervise i det moderne Sydasien. Til sprogundervisning i hindi er der budgetteret med en halv studieadjunkt fra efteråret Indologien er derfor inde i en betydelig omstillingsproces 23

29 fra at været forankret i filologi til fremover at være del af et moderne områdestudium. Uddannelsen fremover (hvor ny bachelorstudieordning planlægges indført september 2010) vil være en naturlig forlængelse til det moderne område af indologiens emner, sprog og religion. Uddannelsen baseres på to platforme: 1. Moderne hindi (sprog), der er udløberen af indologiens sprogundervisning. 2. det moderne Indiens kultur inklusive religion samt historie, samfund og politik. De to dimensioner, det klassiske og det moderne Indien, vil være gensidigt understøttende, da især sprog og religion vil kunne sammenlignes og belyse hinanden i de to perioder, indologiens oldtid og klassiske periode samt det moderne Indiens periode (slut 1800-tallet frem til i dag) (Københavns Universitets høringssvar af 1. februar 2010). Af høringssvaret fremgår yderligere: Det skal tilføjes, at studieledelsens strategi for Indologi er at tilføre faget stabilitet ved at øge kontekstualiseringen, dels med tilføjelse af en moderne komponent, dels gennem samarbejder med relevante nabodiscipliner ved ToRS. Det er vigtigt at se akkrediteringen i lyset af den omstillingsproces, som faget netop nu gennemgår en omstilling, der er muliggjort af bestyrelsens beslutning om tilførsel af midler til Asian Dynamics Initiative, samt ToRS-ledelsens strategiske beslutning om bred kontekstualisering på ToRS. Det skal også nævnes, at flere af ToRS Indien-forskere arbejder på at formalisere samarbejdsaftaler med relevante indiske universiteter. Det er således institutledelsens skøn, at områdestudiet inden for Sydasien har et vækstpotentiale, der vil gøre, at Indologi som det er sket med Kinastudier i løbet af en periode ikke mere vil kunne regnes som et småfag (Københavns Universitets høringssvar af 1. februar 2010). Akkrediteringspanelet anerkender, at bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi står over for omstillingsproces i retning af at blive et områdestudie, men vurderer samtidig på baggrund af dokumentationsrapporten og besøget på uddannelsen, at det på tidspunktet for akkrediteringen er uklart, hvordan tiltagene i forbindelse med etableringen af Center for Sydasien forventes at blive koblet til uddannelsen i praksis. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at læringsmålene for de enkelte fagelementer, som de er beskrevet i dokumentationsrapporten (s. 13ff.), overordnet set vil kunne understøtte den samlede kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at dokumentationen for den praktiske afvikling af uddannelsen kun i nogen grad sandsynliggør, at uddannelsens læringsmål for fagelementerne i praksis understøtter den samlede kompetenceprofil jf. panelets vurdering af den forskningsmæssige dækning for uddannelsens fagområder. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at studieordningen for bacheloruddannelsen i indologi overordnet set sandsynliggør, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af læringsmålene i de enkelte fagelementer. Det bemærkes imidlertid, at der jf. ovenstående er en relativ smal tematisk dækning af fagelementerne inden for realiadelen med et tværgående fokus på klassisk indisk lægekunst. Akkrediteringspanelet vurderer således, at det er uklart, hvordan undervisningen inden for realiadelen i praksis sikrer bredden inden for det indologiske fagområde, således at de studerende f.eks. lærer at Analysere og problematisere samspillet mellem det antikke og klassiske Indien og omverdenen, særligt Tibet, det antikke Mellemøsten og Sydøstasien (historiske emner) samt at Analysere og problematisere samspillet mellem hinduisme og buddhisme i Indien og sammenhængen mellem indisk buddhisme og buddhisme i Tibet og eventuelt i Sydøstasien (religiøse emner) (studieordningen for bacheloruddannelsen i indologi, s. 20). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at den fælles studieordning fra 2008 for kandidatuddannelsen i asienstudier, som kandidatuddannelsen i indologi er reguleret af, i nogen grad sandsynliggør, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af læringsmålene i de enkelte fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer, at det forhold, at indologi begrænser sig til studiet af det klassiske Indien, medfører visse uoverensstemmelser mellem kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i asienstudier og det faktiske indhold i kandi- 24

30 datuddannelsen i indologis fagelementer. Det vurderes således at være uklart, hvordan de studerende på kandidatuddannelsen i indologi i praksis lærer at reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes og analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur ( 9 i studieordningen for kandidatuddannelsen i asienstudier). Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i indologi giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder - primært i kraft af de obligatoriske fagelementer i Humanistisk videnskabsteori og videnskabelig metode (10 ECTS) samt Indologis videnskabsteori (5 ECTS). Dertil kommer, at institutionen har sandsynliggjort, at færdighederne i at vurdere og anvende fagområdets metoder udvikles yderligere gennem koblingen til emneområderne i realia-delen og specifikt i forhold til bachelorprojektet. Gælder kun for kandidatuddannelsen I forhold til kandidatuddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at fagområdets teorier og metoder er integreret i sprog- og emnefagelementerne og specifikt i fagelementet Forskningsoversigt (15 ECTS). Fagelementet Forskningsoversigt ligger umiddelbart før specialet, som i sidste ende vurderes at sikre, at de studerende opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer således, at den forskningsmæssige dækning af realiadelens historiske, litterære og religiøse emner er relativt smal med fokus på lægekunst i antikkens Indien. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at det er uklart, hvordan den del af kompetenceprofilen, der er rettet mod de komparative aspekter mellem det antikke Indien og omverdenen, i praksis understøttes af fagelementernes læringsmål. Det vurderes samtidig, at det er sandsynliggjort, at bacheloruddannelsen i indologi giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder, samt at de studerende på kandidatuddannelsen i indologi opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer således, at den forskningsmæssige dækning af emnekurserne er relativt smal med fokus på lægekunst i antikkens Indien. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at det er uklart, hvordan den del af kompetenceprofilen, der er rettet mod samtiden og de komparative aspekter mellem det antikke Indien og omverdenen herunder Europa, i praksis understøttes af fagelementernes læringsmål. Det vurderes samtidig, at det er sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i indologi giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder, samt at de studerende på kandidatuddannelsen i indologi opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5: BA-studieordning for Indologi 2005 Bilag 6: KA-studieordning for Asienstudier 2008 Bilag 7: CV for VIP Ken Zysk, Indologi Bilag 8: Publikationsliste, Indologi

31 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at den ene VIP, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi, forsker inden for et område, der er relevant for uddannelsen. Af dokumentationsrapportens side 21 fremgår det, at det er uddannelsens VIP, der i samarbejde med studielederen på ToRS planlægger undervisningen. På besøget fremgik det desuden, at uddannelsens VIP havde deltaget i udviklingen af den fælles studieordning for kandidatuddannelsen i asienstudier, der trådte i kraft i Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen har én VIP, som varetager hovedparten af undervisningen og vejledningen inden for de indologiske fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen. Af grundoplysningerne i dokumentationsrapporten (side 56) fremgår det, at der var indskrevet 27 studerende på bacheloruddannelsen og 4 på kandidatuddannelsen pr. 1. oktober 2008 (den 1. oktober 2007 var der samlet set 33 jf. dokumentationsrapporten, s. 21). Dertil kommer, at den supplerende dokumentation modtaget 7. december 2009 viser, at det kun er 15 af de 27 studerende, som er indskrevet på bacheloruddannelsen. De resterende 12 er kun indskrevet på propædeutikken. Det fremgår samtidig af bilag 15: Studieprogression på BA- og KA-uddannelsen , at det samlede antal af ressourceudløsende studerende på uddannelserne var hhv. 2, 2 og 4 i årene 2006, 2007 og Akkrediteringspanelet bemærker, at forskellen mellem antallet af indskrevne og ressourceudløsende studerende er med til at gøre det reelle billede uklart, men vurderer, at forholdet mellem antallet af ressourceudløsende studerende og uddannelsens VIP sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Det fremgik af besøget, at uddannelsens VIP som udgangspunkt var let tilgængelig for de studerende. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsens VIP sjældent har haft længerevarende fravær fra uddannelsen, men bemærker, at det er uklart, hvordan det sikres, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø i de tilfælde, hvor uddannelsens VIP f.eks. har fravær, er frikøbt til forskning eller er på længerevarende udlandsophold. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at det er uklart, hvorledes denne sårbarhed imødegås på instituttet. Det vurderes i denne sammenhæng jf. kriterium 3, at det er uklart, hvordan de studerende på indologi har udbytte af de relevante forskningsmiljøer på ToRS, Afdeling for Asienstudier og det nyetablerede Center for Sydasien. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen uddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapportens side 11, at der i forårssemestret 2009 ikke har været anvendt DVIP på bacheloruddannelsen, men at der i 2007 var tilknyttet en ekstern lektor, som underviste på fagelementerne Introduktion til indologi og Indologis videnskabsteori. Af side 12 i dokumentationsrapporten fremgår det yderligere, at undervisningen inden for de indologiske fagelementer på kandidatuddannelsen udelukkende varetages af uddannelsens ene VIP. Akkrediteringspanelet bemærker, at det således ikke er meningsfyldt at tale om en egentlig VIP/DVIP-ratio, og vurderer, at uddannelsens VIP er den mest centrale underviser og 26

32 vejleder på uddannelsen. Samtidig vurderes det på baggrund af besøget på uddannelsen, at uddannelsens VIP sikrer, at den undervisning, der er blevet varetaget af DVIP, er forskningsbaseret ved at deltage i tilrettelæggelsen af undervisningen. Dog vurderes akkrediteringspanelet, at det jf. ovenstående, er uklart, hvordan sikringen af forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning varetages i de tilfælde, hvor uddannelsens VIP f.eks. er frikøbt til forskning. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og samarbejdet med de relevante forskningsmiljøer er med til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og samarbejdet med de relevante forskningsmiljøer er med til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7: CV for VIP Ken Zysk, Indologi Bilag 8: Publikationsliste, Indologi Supplerende dokumentation modtaget 7. december

33 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer jf. kriterium 3, at forskningsmiljøet bag uddannelsen primært udgøres af uddannelsens ene VIP, som således har et afgørende ansvar for sikre en høj kvalitet i forskningen samtidig med de administrative og undervisningsmæssige forpligtelser. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at institutledelsen løbende afsætter midler til at give VIP erne forskningsfri i kortere perioder, men at uddannelsens VIP kun i mindre grad havde benyttet sig af denne mulighed. Med udgangspunkt i CV et for uddannelsens VIP, som fremgår af bilag 7, vurderer akkrediteringspanelet, at der grundlæggende set er tale om forskning inden for indologi på internationalt niveau men med et relativt smalt tematisk fokus på lægekunst i oldtidens Indien, der både skal dække de religiøse, historiske og litterære emner og det sproglige område inden for sanskrit og pali. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at publikationsmulighederne inden for indologi er relativt begrænsede både nationalt og internationalt, og flere af de aktuelle publikationer er udgivet i forbindelse med Nationalmuseets Tranquebar initiativ. På baggrund af oversigten over de seneste 3 års videnskabelige publikationer og bidrag, som fremgår af side 23 i dokumentationsrapporten samt publikationslisten for indologi, som fremgår af bilag 8, vurderer akkrediteringspanelet, at den aktuelle videnskabelige produktion afspejler det forhold, at uddannelsens VIP netop er alene om at opretholde kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø samtidig med de undervisningsmæssige og administrative forpligtelser. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der aktuelt søges om bevilling til et forskningsprojekt, som bl.a. inkluderer en ph.d.-stilling, men akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at udfaldet af ansøgningen endnu er uklar. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at de relaterede forskningsmiljøer på ToRS og Afdelingen for Asienstudier kun spiller en mindre rolle i forhold til at understøtte det sårbare forskningsmiljø bag bachelorog kandidatuddannelsen i indologi. Af dokumentationsrapporten fremgår det jf. kriterium 1, at der er etableret et Center for Sydasien i 2009 i forlængelse af den tværfakultære satsning på Københavns Universitet Asien Dynamics Initiative, som inkluderer et lektorat inden for det moderne Indien. Akkrediteringspanelet vurderer dog jf. kriterium 3, at det er uklart, hvordan dette initiativ i praksis forventes at bidrage til at styrke forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Samtidig vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af besøget på uddannelsen, at det er uklart, hvordan relevante forskningsmiljøer på ToRS understøtter forskningsmiljøet for indologi f.eks. inden for tibetologi eller religionshistorie. Akkrediteringspanelet vurderer jf. kriterium 3, at der er et urealiseret potentiale i samarbejdet med andre relevante forskningsmiljøer på ToRS, som ses som helt grundlæggende for at sikre den fortsatte kvalitet og styrke af forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens VIP har opbygget et internationalt netværk omkring sin forskning primært i USA og Europa og primært inden for forskningen i tekster på sanskrit og pali omhandlende lægekunst i oldtidens Indien. Af skemaet på side 24 i dokumentationsrapporten fremgår det, at uddannelsens VIP er medlem af 4 internationale editorial boards. Det fremgik dog af besøget på uddannelsen, at aktiviteten omkring det ene, Critical Pali Dictionary, er ophørt. Det fremgår yderligere af oversigten, at den internationale samarbejde derudover er foregået gennem kortere forskningsophold på internationale universiteter og et enkelt igangværende forskningsprojekt International Researcher Group on Indian Medici- 28

34 ne, der har forløbet siden I dokumentationsrapporten nævnes Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) og Asian Dynamics Initiative som understøttende for det internationale samarbejde for forskningsmiljøet for indologi, men akkrediteringspanelet vurderer jf. kriterium 3, at det er uklart, hvilken betydning disse initiativer i praksis har for forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes, at den aktuelle videnskabelige produktion for forskningsmiljøet bag uddannelsen afspejler sårbarheden i det forhold, at uddannelsens VIP er alene om at opretholde kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø samtidig med de undervisningsmæssige og administrative forpligtelser. Akkrediteringspanelet vurderer det således som værende afgørende for kvaliteten af forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi, at det i højere grad inkluderer de relevante forskningsmiljøer på ToRS. Det vurderes at være uklart, hvordan disse forskningsmiljøer i praksis er understøttende for forskningsmiljøet og det internationale forskningssamarbejde bag bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Uddannelsens VIP vurderes at udgøre den centrale del af forskningsmiljøet bag uddannelserne, og akkrediteringspanelet vurderer, at der grundlæggende set er tale om et internationalt funderet men relativt smalt forskningsområde. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes, at den aktuelle videnskabelige produktion for forskningsmiljøet bag uddannelsen afspejler sårbarheden i det forhold, at uddannelsens VIP er alene om at opretholde kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø samtidig med de undervisningsmæssige og administrative forpligtelser. Akkrediteringspanelet vurderer det således som værende afgørende for kvaliteten af forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi, at det i højere grad inkluderer de relevante forskningsmiljøer på ToRS. Det vurderes at være uklart, hvordan disse forskningsmiljøer i praksis er understøttende for forskningsmiljøet og det internationale forskningssamarbejde bag bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Uddannelsens VIP vurderes at udgøre den centrale del af forskningsmiljøet bag uddannelserne, og akkrediteringspanelet vurderer, at der grundlæggende set er tale om et internationalt funderet men relativt smalt forskningsområde. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7: CV for VIP Ken Zysk, Indologi Bilag 8: Publikationsliste, Indologi Bilag 51 (Eskimologi): ToRS forskningsstrategi 29

35 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen På side i dokumentationsrapporten har institutionen redegjort for bacheloruddannelsens struktur og faglige progression, og akkrediteringspanelet vurderer, at det anbefalede studieforløb lægger op til en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de enkelte fagelementer og en faglig progression, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil både inden for den sproglige del, den videnskabsteoretiske og metodiske, realiadelen og i deres kobling. Bacheloruddannelsen starter således med den propædeutiske undervisning, som udgør 60 ECTS og har til formål at sikre de grundlæggende sproglige kompetencer, der gøre det muligt for de studerende at beskæftige sig med sanskrit på et akademisk niveau. Den propædeutiske undervisning på de første 3 semestre er kombineret med en bred introduktion til indologien og fagområdets videnskabsteori, inden den studerende møder den egentlige sprogundervisning og den emneorienterede realiadel. I forlængelse af dette vurderes det, at det faglige niveau på første og andet semester er tilpasset adgangskravene herunder den propædeutiske undervisning. Akkrediteringspanelet hæfter sig desuden ved, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at de studerende overordnet set oplevede strukturen som overskuelig og sammenhængende. I realiadelen skal de studerende beskæftige sig med mindst 2 af emneområderne historie, litteratur og religion, men akkrediteringspanelet vurderer i den sammenhæng, at det er uklart, hvordan bredden i emnerne for realiadelen og de forskellige analytiske kompetencer, der knytter sig til dem, sikres i praksis jf. kriterium 3. Den faglige progression understøttes strukturelt set gennem eksamensforudsætningerne, som betyder, at den studerende f.eks. ikke kan gå til eksamen i fagelementet Indologisk realia B uden at have bestået eksamen i Indologisk realia A, men idet der f.eks. kun blev udbudt ét undervisningsforløb for alle tre fagelementer inden for realiadelen i foråret 2009, vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvordan den faglige progression sikres i praksis. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af side 28 i dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsen i indologi indgår i den fælles kandidatuddannelse i asienstudier. Studieordningen for kandidatuddannelsen i asienstudier er en rammestudieordning, der består af en række fagelementer, hvis indhold udfyldes af den specifikke kandidatuddannelse: Kandidatuddannelsen består af ét sprog, det studerede sprog. Ansøgere er begrænset til at studere det samme sprog som det centrale fag i den adgangsgivende bacheloruddannelse. (Studieordning, 3 stk. 2). På kandidatuddannelsen i indologi er sprogdelen integreret i de emneorienterede fagelementer. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at det anbefalede studieforløb for kandidatuddannelsen skaber en hensigtsmæssig overgang fra bacheloruddannelsen, og at strukturen grundlæggende set understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at det fremgår af side 12 dokumentationsrapporten, at der i foråret 2009 blev udbudt ét undervisningsforløb for de 4 studerende på kandidatuddannelsen for fagelementerne Emnekursus A (valgfag) og Emnekursus B de resterende fagelementer blev gennemført som selvstudi- 30

36 um med individuel vejledning (det fremgår af side 12 i dokumentationsrapporten, at det er ToRS politik, at der skal 3 studerende til, før der udbydes undervisning). Akkrediteringspanelet bemærker, at de formelle rammer for den individuelle vejledning er uklare, men på besøget på uddannelsen blev det i nogen grad sandsynliggjort, at den tætte kontakt til uddannelsens VIP understøtter, at det faglige niveau på uddannelsens første og andet semester tilpasses adgangskravene, samt at strukturen og den faglige progression opretholdes i praksis for de få studerende på kandidatuddannelsen. Frafald og studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at populationen, der ligger til grund for opgørelserne for frafald og studieprogressionen for både bachelor- og kandidatuddannelsen er meget lille, hvilket medfører risikoen for store udsving i procentsatserne og ikke uden videre kan stilles over for tallet for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet anerkender således institutionens holdning: at statistikken bør læses med forbehold, samtidig med at fokus rettes mod de tiltag, der gøres for at mindske frafald og styrke studieprogressionen (Dokumentationsrapport, side 29). Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at frafaldet og studieprogressionen under alle omstændigheder bør analyseres og søgt hhv. nedbragt og forbedret, hvilket også vurderes at være institutionens udgangspunkt: Det er nødvendigt at forbedre gennemførselshastigheden og det er gavnligt at mindske frafaldsprocenten. (bilag 17: ToRS-instituttets uddannelsesstrategi, side 142). Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at opgørelserne for frafaldet på bacheloruddannelsen skal ses i lyset af, at der kun optages studerende hvert 2. år, og at propædeutikken udgør 60 ECTS-point af de første 3 semestre. Tallene for frafald indeholdt i dokumentationsrapporten dækker således over frafaldet på både bacheloruddannelsen og propædeutikken (mail om supplerende dokumentation modtaget den 30. oktober 2009). Dertil kommer, at der kun optages studerende på bacheloruddannelsen i indologi hvert 2. år. Af side 29 i dokumentationsrapporten fremgår det, at 4 ud af de 9 studerende, der startede i 2008 faldt fra i løbet af første år (44 % i forhold til 20 % på humaniora på landsplan) mens det i 2006 gjaldt 6 ud af 9 studerende (67 % i forhold til 23 % på humaniora på landsplan). Af side 30 i dokumentationsrapporten fremgår det yderligere, at halvdelen af de 8 studerende, der startede på bacheloruddannelsen i 2003 faldt fra i løbet af uddannelsen sidste 3 år. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at frafaldet varierer, men anser det for problematisk, at omkring halvdelen af de studerende, der starter på uddannelsen, falder fra. Af dokumentationsrapporten fremgår: På Indologi er erfaringen, at en væsentlig del af frafaldet skyldes, at uddannelsen ikke møder de studerendes forventninger, eller at de som udgangspunkt har haft andre studieinteresser og benytter Indologi som springbræt til andet studium ved studieskift. I 2009 var optaget således pa 13, men af disse havde kun fem Indologi som 1. prioritet, hvilket alt andet lige må gøre frafald mere end sandsynligt (Dokumentationsrapport, side 31). Dertil kommer, at ToRS har generelt oplevet, at der omkring propædeutikkens afslutning sker et kraftigt frafald, og en nøjere undersøgelse af dette forhold vil blive sat i værk. (Dokumentationsrapport, side 32). Om overgangen fra propædeutikken til det regulære studium skrives desuden, at den kan opleves som forvirrende, fordi det umiddelbart kan virke mindre struktureret. (Dokumentationsrapport, side 31), og: En teori kunne være, at propædeutikken har været så trættende at man ønsker at se ud over sprogindlæring, men det kan også være at det drejer sig om studerende der opgiver ved slutningen af det lange forløb (bilag 17, side 143f). Det fremgår samtidig af høringssvaret, at propædeutikken netop i den nyeste studieordning afvikles sideløbende med regulære bachelorfagelementer. Denne konstruktion har netop til formål at begrænse frafald relateret til propædeutikken. Således virker det ikke dækkende at tale om en decideret overgang fra propædeutik til den regulære bacheloruddannelse (Københavns Universitets høringssvar af 1. februar 2010). Akkrediteringspanelet anerkender relevansen af disse antagelser og de metodiske udfordringer, der kan ligge i at skulle få de, der falder fra, i tale, og vurderer samtidig, at det er væsentligt, at der selvom årsagerne til frafaldet ikke er undersøgt er opmærksomhed på problemstillingen på ToRS. Akkrediteringspanelet er samtidig opmærksomt på, at effekten af de 31

37 strukturelle ændringer, der er gennemført med den seneste revision af bacheloruddannelsens studieordning, ikke afspejles i frafaldstallene. I forhold til antagelsen om, at uddannelsen ikke møder de studerendes forventninger, fremgår det af side 32 i dokumentationsrapporten, at der f.eks. udarbejdes informationsmateriale til potentielle studerende, samt at der gennemføres åbent hus-dage. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at det fremgik af uddannelsens hjemmeside den 6. november 2009, at uddannelsen var rettet mod det moderne Indien. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til forebyggelsen af netop denne type frafald, at hjemmesiden, som netop kan siges at være en af de primære kilder til information om uddannelsen, ikke er i overensstemmelse med uddannelsens faglige indhold. Når det gælder det frafald, der sker efter propædeutikkens afslutning, vurderer akkrediteringspanelet, at tilbuddet om individuelle samtaler med uddannelsens VIP under den propædeutiske undervisning og i overgangen til den regulære bacheloruddannelse (dokumentationsrapport, s. 31) kan bidrage til at skabe en bedre oplevelse af sammenhæng men det vurderes at være uklart, hvordan disse samtaler gennemføres i praksis. Akkrediteringspanelet anerkender den faglige udfordring, det er at lære et klassisk skriftsprog som sanskrit; at det stiller specielle krav til den studerendes engagement, og vurderer i forlængelse heraf, at oprettelsen af læsegrupper, gennemførelsen af repetitions- og opsamlingslektioner samt prøveeksamener og den tilstræbte tætte kontakt mellem de forskellige årgange og mellem de studerende og uddannelsens VIP (Dokumentationsrapport, s. 31) er med til at imødegå det potentielle frafald, der kan opstå i kraft af uddannelsens yderst specialiserede fagområde. Besøget på uddannelsen underbyggede i nogen grad denne vurdering. Dertil kommer det fokus som ToRS og Det Humanistiske Fakultet har på studiestarten, hvor uddannelsen af tutorer og fælles introduktionsuger vurderes at bidrage positivt til den faglige og sociale integration på uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Af tabellen på side 30 i dokumentationsrapporten fremgår det, at den ene studerende, der startede på kandidatuddannelsen i 2004, ophørte inden Akkrediteringspanelet vurderer jf. kriterium 2, at der startede 1 studerende på kandidatuddannelsen i hhv og 2007, og idet der i den supplerende dokumentation modtaget 10. november 2009 er redegjort for 2 kandidater, der dimitterede i hhv og 2009, vurderer akkrediteringspanelet, at det i nogen grad er sandsynliggjort, at de, der starter på uddannelsen, gennemfører. Institutionen har i dokumentationsrapporten ikke forholdt sig til det specifikke frafald på kandidatuddannelsen, men akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af besøget på uddannelsen, at frafaldet på kandidatuddannelsen ikke udgør et særligt problem. Studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at opgørelserne for bacheloruddannelsens studieprogression inkluderer den STÅ, der optjenes under propædeutikken. Institutionen redegør for den samlede ratio for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi i følgende tabel: (Bilag 15: Studieprogression på BA- og KA-uddannelsen ) Akkrediteringspanelet konstaterer, at studieprogressionen i 2007 har været væsentligt lavere end landsgennemsnittet på Humaniora, men at tallene i 2006 og 2008 har været på niveau med landsgennemsnittet for 32