FRIVILLIG-DREJEBOG. For afdelinger og institutioner under Sundhed & Kvalitet samt Handicap & Psykiatri i Thisted Kommune

Transkript

1 FRIVILLIG-DREJEBOG For afdelinger og institutioner under Sundhed & Kvalitet samt Handicap & Psykiatri i Thisted Kommune

2

3 Indhold 1. Formål Implementering på arbejdspladsen Tavshedspligt Forsikringer Samarbejde mellem frivillige og ansatte 7 6. Rekruttering og fastholdelse af frivillige 8 7. Frivilligt arbejde og overførselsindkomst Frivilligcentrets opgaver & ansvar Bilag: aftale mellem frivillig og kontaktperson 11

4 Har du lyst til at gøre en forskel for andre mennesker og en indsats for et sundere og mere aktivt liv for vores borgere, så har du muligheden for at blive frivillig på en af Thisted Kommunes institutioner. Som frivillig hjælper du med at skabe samvær og mere indhold i hverdagen for vores borgere, og vi kan tilbyde dig meningsfulde frivillig-opgaver og gode stunder sammen med vores borgere og andre frivillige. 1. Formål De frivillige er blevet en stadig stigende del af de kommunale tilbud i kommunerne. Der er udarbejdet Spilleregler 2.0 Aftaler mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor. Spillereglerne er lavet som en rammeaftale mellem forskellige fagforeninger og sociale organisationer som et led i civilsamfundsstrategien igangsat af Socialministeriet. Denne drejebog er udarbejdet efter inspiration fra spillereglerne for at sikre det bedst mulige samarbejde mellem vores ansatte og frivillige. Thisted Kommune definerer begrebet frivilligt socialt arbejde som: Indsatsen er ulønnet Indsatsen udføres over for andre end familie og slægt Indsatsen er af formel karakter, dvs. at indsatsen skal foregå inden for rammerne af en organisation, forening, projekt eller lign. Indsatsen udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang Indsatsen skal være til gavn for andre end én selv og ens familie Med baggrund i Servicelovens 18 støtter Thisted Kommune økonomisk det frivillige sociale arbejde i kommunen, og med spillereglerne som inspiration er samarbejdet med de frivillige et vigtigt fokuspunkt for Thisted Kommune. Det skal være i gensidig respekt mellem det offentliges professionelle faglighed og de frivilliges personlige engagement. Denne drejebog er tiltænkt som en vejledning for institutioner under Sundhed & Kvalitet samt Handicap & Psykiatri, der har eller påtænker at have tilknyttet frivillige. Drejebogen skal ses som et værktøj til at kunne inddrage den frivillige indsats på en aktiv måde, hvor fokus er på at varetage de grænser, der er imellem det lønnede fagpersonale og den frivillige indsats. Der vil

5 bl.a. være forslag til, hvordan man håndterer tavshedspligten, information omkring forsikring og skillelinjen mellem fagpersonalets og den frivilliges indsats. 2. Implementering på arbejdspladsen Det er vigtigt, at der er det bedst mulige grundlag for et godt samarbejde mellem ansatte og frivillige, når frivillige inviteres indenfor. Det anbefales, at der i medarbejderstabene på de enkelte institutioner er en regelmæssig dialog omkring samarbejdet med frivillige og arten af frivilligopgaver. Samarbejdet mellem ansatte og frivillige drøftes i de lokale MED-udvalg 1 gang om året, hvor mulige frivilligopgaver og snitflader drøftes. Nye medarbejdere skal introduceres til drejebogen og i kulturen om at inddrage frivillige i vores kommunale tilbud, hvor det er muligt og giver mening. Der bør være en fast kontaktperson for de frivillige, der er tilknyttet institutionen. Det kan enten være en leder, en medarbejder eller en forening. På ældreområdet er frivillige på kommunale ældrecentre organiseret under Aktivkomitéerne, som er foreninger, eller anden forening som eks. Ældre Sagen. Der er en Aktivkomité på hvert ældrecenter, som arrangerer aktiviteter for beboere og hjemmeboende borgere. Aktivkomitéerne har et tæt samarbejde med aktivitetsmedarbejdere og andre lønnede medarbejdere på ældrecentrene. På handicap- og psykiatriområdet kan frivillige være organiseret i støtteforeninger eller busforeninger. Der kan også udføres enkeltstående aktiviteter eller arrangementer i samarbejde med tilbuddet. 3. Tavshedspligt Der er i forbindelse med frivilligt arbejde ikke nogen lovbunden tavshedspligt. For de frivillige tages der udgangspunkt i etisk tavshedspligt. Derved stilles der krav til den frivillige, når det gælder diskretion og håndtering af følsomme oplysninger. Grunden hertil er, at oplysninger, man kan komme i besiddelse af igennem den frivillige indsats, kan være af personlig og følsom karakter og må under ingen omstændigheder komme uvedkommende for øre. Med andre ord, tavshedspligten skal respekteres i arbejdet som frivillig. Lederen og de frivillige kan have behov for at dele fortrolige oplysninger for

6 at kunne støtte borgerne, men også for at kunne udvikle og støtte hinanden i det daglige arbejde. Fortrolige oplysninger kan dog kun blive delt med den frivillige, hvis borgeren har givet samtykke hertil. På samme tid vurderes det også, hvor nødvendigt de fortrolige oplysninger er for, at den frivillige kan udføre sine opgaver. Af denne grund fastlægges forståelse omkring tavshedspligtens indhold igennem en samtale med institutionens kontaktperson for de frivillige. Dette bliver gjort ved fælles udfyldelse af en frivilligerklæring, hvor begge parter underskriver. Frivilligerklæringen kan ses i bilag. 4. Forsikringer Skader, som opstår under udførelse af frivilligt arbejde, kan ikke dækkes af Thisted Kommunes arbejdsskadeforsikring, da denne ikke dækker frivilligt arbejde. Det er den frivilliges eget ansvar at forsikre sig mod at komme til skade eller gøre skade også i det frivillige arbejde. Det er derfor vigtigt at have en heltidsulykkes- og ansvarsforsikring (f.eks. som en del af en familieforsikring, der anvendes til dækning af dette). Det anbefales derfor, at den frivillige undersøger med sit eget forsikringsselskab, hvis han eller hun er i tvivl, da det kan være forskelligt alt efter selskab og type af forsikring. Nogle foreninger eller organisationer har forsikringer for deres frivillige, og i disse tilfælde kan den frivillige være dækket herunder. Dette kan den frivillige oplyses om ved at kontakte den pågældende forening eller organisation, som den frivillige enten er medlem af eller interesseret i at være medlem af. Følgende hovedregler er gældende omkring forsikring og frivillighed: Hvis en frivillig selv kommer til skade eller får ødelagt en ting under en frivillig aktivitet, skal skaden anmeldes til den frivilliges egen forsikring. Hvis en frivillig stiller egen bil til rådighed til en aktivitet sammen med en borger i forbindelse med frivilligt arbejde i tilknytning til en kommunal institution under Thisted Kommune, er det den frivilliges egen forsikring, der dækker eventuelle skader og tab. Borgeren, der er passager i bilen, er dækket af bilens ansvarsforsikring. Det anbefales derfor ikke at anvende egen bil i det frivillige arbejde. Derudover er det ligeledes borgerens eget ansvar, når han eller hun deltager i en aktivitet med frivillige. Hvis borgeren kommer til skade eller får ødelagt en ting under deltagelse i en aktivitet med frivillige, vil

7 det ikke blive den frivilliges ansvar, hvis skaden betegnes som et hændeligt uheld. Hvis der opstår en situation, som ikke kan løses i mindelighed, hjælper Thisted Kommunes forsikringsmedarbejdere gerne med at forsøge at udrede situationen. 5. Samarbejde mellem frivillige og ansatte Skal-opgaverne skal varetages af det lønnede personale Kan-opgaverne kan varetages af frivillige Skal-opgaver - her tænkes: Pleje, behandling og det relationelle nære socialpædagogiske arbejde. Grundelementerne er faglighed, retssikkerhed og respekten for det enkelte menneske. Kan-opgaverne - her tænkes: Opgaver af medmenneskelig og social karakter, som går ud over de lovbestemte kvalitetsstandarder samt praktiske opgaver på institutionen. Den frivillige indsats er eksempelvis aktiviteter, som borgerens egne bekendte eller familie kan bidrage med. Når en frivillig udfører en indsats på en institution, skal det altid ske i samarbejde med det lønnede personale. Det er de ansatte, der har ansvaret for, at opgaverne løses på en måde, der svarer til lovgivningens bestemmelser og borgernes rettigheder. Dermed kan frivillige udføre arbejde på institutionerne, der ikke er konkret beskrevet i lovgivningen, men som defineres i samarbejde med de ansatte. Der skal aldrig være tale om, at de frivillige dækker huller i et vagtskema eller lignende, og normeringen på en institution kan og skal derfor ikke være afhængig af den frivillige indsats. Arten af opgaver, den frivillige udfører, har stor betydning for kravet til introduktion i opgaver. Den frivillige kan forvente at blive grundigt introduceret til de stillede opgaver.

8 Mulige opgaver for frivillige: Ledsager til sygehus, læge, tandlæge mm. Ledsager til svømmehallen, indkøb mm. Deltage i busture Være en del af hverdagen f.eks. om eftermiddagen med aktiviteter eller snak Bage, sylte mm. sammen med beboerne Gåture med beboerne ude og inde Cykelture på tandemcykel m. hjælpemotor Besøgsven Være deltager i madgruppe, strikkeklub, mandeklub mm. Passe blomster Hjælpe til ved større arrangementer f.eks. jul, høstfest og påske Holde sangstunder Kreative kurser/aftner Leder af det frivillige korps på institutionen Spille forskellige spil, læse højt o.l. Højtlæsning De ovenstående forslag er generelle og til inspiration. Det er vigtigt, at hvert fagområde drøfter de mulige frivilligopgaver ude på de enkelte institutioner ud fra deres arbejdsplads, borgergruppe og arten af det tilbud, borgeren får. Ud fra disse betragtninger drøftes mulige frivilligopgaver 1 gang årligt i de lokale MED-udvalg. 6. Rekruttering og fastholdelse af frivillige Rekruttering En stadig stigende frivillig ressource ønskes udnyttet bredt i forbindelse

9 med Thisted Kommunes institutioner og tilbud. Med Frivillighedspolitikken opsættes de overordnede rammer for mulighederne for dette, samt hvordan kommunen vælger at støtte det frivillige arbejde. Åbenheden over for de frivillige, samarbejdet med frivillige foreninger og oplysning om institutionernes ønsker og behov kan dermed være med til at tiltrække frivilligt arbejde. For at kunne tiltrække en frivillig er det vigtigt at være meget konkret i beskrivelsen af mulige opgaver. I processen skal personalet inddrages, da deres accept af den frivillige er med til at skabe gode resultater. På samme tid er det også vigtigt, at medarbejderne er orienteret omkring arbejdsfordelingen samt den frivilliges rolle. Det er igennem samarbejdet mellem medarbejder og den frivillige, at det frivillige arbejde blomstrer. Der er ikke konkrete krav eller kriterier for, hvornår man er egnet som frivillig. Organiseringen af det frivillige arbejde skal sikre, at de, der melder sig, kommer igennem samtaler inden opstart. Her skal der forventningsafstemmes, aftales opgaver og rammer for det frivillige arbejde for den enkelte. Fastholdelse Medejerskab, anderkendelse og kollegialt fællesskab er vigtige medspillere, når der tænkes fastholdelse. At anerkende de frivillige, er at gøre dem bevidste om, at deres indsats gør en forskel. Dette kan f.eks. gøres ved frivilligmøder, hvor man deler erfaringer og de gode historier. Dermed skal de frivillige inddrages i institutionens arbejde ved, at de bliver hørt, deres observationer drøftet, og man lytter til deres forslag og idéer på daglig basis. Medejerskab betinger, at man i høj grad som frivillig har medindflydelse på tilrettelægning og udførelse af opgaven indenfor de givne rammer. Rammerne fastsættes af det lønnede fagpersonale og ledelsen i institutionerne. Det skal dog understreges, at det er vigtigt, at de frivilliges medejerskab sker på baggrund af respekt for de faglige kompetencer hos medarbejderne. Dette også på trods af, om de frivillige har erfaring inden for det givne sociale område. I denne forbindelse betyder inddragelse ikke, at de frivillige kan pålægges dokumentations- eller referatpligt, da de ikke er til stede under samme omstændigheder. Kollegialt fællesskab er essentielt for fastholdelsen af de frivillige, hvor de dermed bliver inddraget i dagligdagen. På denne måde forbedres mulighe-

10 derne for, at de frivillige bibeholder gejsten og lysten til at forsætte indsatsen. Tiltag, som kan være med til at sikre dette, kan f.eks. være, at der er flere frivillige på samme tid og mulighed for en fælles kop kaffe med andre frivillige. Der vil være andre hensyn, når det er frivilligt arbejde, der rekrutteres til. F.eks. kan det kun finde sted, når der er mennesker, der ønsker at modtage den frivilliges hjælp, og når der er en frivillig, som vil udføre opgaven. Frivillige kan ikke på samme måde, som lønnet personale pålægges givne opgaver. Succes i samarbejdet med de frivillige er lig med fastholdelse, da det skaber kontinuitet for borgere og brugere på institutionerne, hvor samarbejdet kan udvikles, og derved give et større udbytte. 7. Frivilligt arbejde og overførselsindkomst Det er vigtigt, at de frivillige gøres opmærksomme på, at der er regler for, hvor mange timer om ugen man må være frivillig, hvis man er på overførselsindkomst, inden det medfører modtræk i ens ydelse. Som udgangspunkt er det godt at henvise den frivillige til at spørge hos sin egen a-kasse, så den frivillige ikke kommer i problemer. Lønmodtager på almin- Ingen regler for antal timer delige vilkår Folkepensionister Ingen regler for antal timer Dagpenge- og efterlønsmodtagere Frivillige i foreninger har normalt kunnet være frivillig i 4 timer om ugen, inden det har medført modtræk i deres ydelse. På forsøgsbasis prøves det til og med 20. marts 2017, at frivillige i foreninger kan være frivillige i 15 timer om ugen. Frivillige, som er kommunalt organiseret, modtrækkes fra første time.

11 Modtagere af sygedag- Her er der ikke faste retningslinjer, men det er penge, kontanthjælp og meget vigtigt, at den frivillige er opmærksom førtidspension på, at udførelsen af det frivillige arbejde ikke går imod årsagen til modtagelsen af ydelsen. Hvis der skulle blive uenigheder, vil det være op til den enkeltes kommune at lave en vurdering. For nærmere definitioner kan Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside være behjælpelig. 8. Frivilligcentrets opgaver & ansvar Definition Et Frivilligcenter støtter, synliggør og formidler frivilligt socialt arbejde lokalt. Frivilligcentret formidler frivillige indenfor det frivillige sociale arbejde. Centret er et supplement til andre former for rekruttering. Mangler man frivillige, eller vil man gerne yde en frivillig indsats, kan man henvende sig i centret. Frivilligcentret har en konsulentfunktion i forhold til at rådgive om håndteringen af frivillige, samt hvordan man organiserer sig. Centret udfører ikke selve opgaven, men understøtter det frivillige arbejde i form af bidrag til kommunikation, rekruttering og praktisk tilrettelæggelse i samarbejdet med institutionen. 9. Bilag: aftale mellem frivillig og kontaktperson Aftalen mellem den frivillige samt dennes kontaktperson kan bruges som skabelon til det indgåede samarbejde mellem institutionen og den frivillige. Igennem en samtale fastlægges rammer, retningslinjer samt formelle omstændigheder for det frivillige arbejde. Det er herigennem muligt med en fælles udfyldelse af opgaver, som den frivillige skal udføre på institutionen. Endvidere vil dette også give den frivillige et bevis på den ydede indsats, der bidrager til øget prestige og f.eks. dokumentation, når det gælder efterlønsmodtagere. Indhold til blanket ses nedenfor:

12 Frivilligerklæring Som frivillig på institutionens navn er jeg indforstået med følgende: Jeg har tavshedspligt omkring den viden, jeg gennem mit arbejde måtte få om andre personers forhold, sygdom og sundhed. Tavshedspligten ophører ikke, selvom jeg ophører som frivillig. Jeg går ikke ind i plejen eller andre faglige opgaver. Jeg følger de mål og retningslinjer, der er gældende for stedet. Jeg følger personalets anvisninger. Jeg kan altid takke nej til en frivillig-opgave, som jeg ikke ønsker at udføre. Jeg respekterer og overholder de aftaler, jeg laver med borgere eller min kontaktperson, medmindre jeg bliver forhindret. Hvis jeg forhindres, giver jeg besked, så borger eller kontaktperson ikke venter forgæves på mig. Jeg modtager ikke nogen form for vederlag eller gaver for mit arbejde. Jeg involverer mig ikke i nogen form for pengesager i forhold til brugere og beboere, medmindre en fra personalet er vidende om det. Handler jeg ind for en beboer, afleverer jeg altid en kassebon. Hvis jeg har brug for en fortrolig samtale om forhold som frivillig, kan jeg altid tale med min kontaktperson. Som frivillig får man gratis kaffe, når man udfører sit frivilligarbejde.

13 Kontaktoplysninger Navn Adresse Telefonnummer Fødselsdato Opgaver som frivillig på institutionens navn Sted d. Frivillig For institution

14 Thisted Kommunes Frivillig Drejebog er udarbejdet i oktober 2013 af: Tina Severinsen, ældreområdet, Thisted Kommune Charlotte Enevoldsen, psykiatri- og handicap, Thisted Kommune Bent Hansen, daglig leder af Frivilligcenter og Selvhjælp Thisted Elisa Hove, adm. medarbejder, Thisted Kommune Drejebogen er revideret i februar 2016 af: Bent Hansen, centerleder af Frivilligcenter og Selvhjælp Thisted Lise Volder Kærgaard Jensen, Sundhed & Kvalitet, Thisted Kommune Tina Severinsen, psykiatri- og handicap, Thisted Kommune Med input fra repræsentanter fra FOA Thisted-Morsø og Socialpædagogerne Nordjylland.

15

16 April 2016