Referat fra møde om restaurering af Øle Å i Poulsker Plantage

Transkript

1 I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G ( I G N ) Referat fra møde om restaurering af Øle Å i Poulsker Plantage M Ø D E R E F E R A T 20. JANUAR 2016 Møde afholdt: 11. april 2013 SKOV, NATUR OG BIOMASSE Sted: Referent: NaturBornholm Jonas Morsing ROLIGHEDSVEJ FREDERIKSBERG C Til stede: Svend Kramp, Foreningen Bornholm Torben Nymand, Skovfoged, Bodilsker og Poulsker Plantager Jørn Svensen, Entrepenør og opsynsmand i Plantagerne Erik Thorsen, Vandløbspleje Bornholm Carsten Andersen, DOF Bornholm Peter Holm Jensen, DOF Bornholm Karsten Raulund-Rasmussen, Professor Københavns Universitet Kurt Jensen, Friluftsrådet Dorte Bugge Jensen, Naturstyrelsen Bornholm En dreng Søren Friese, Skovrider, Naturstyrelsen Bornholm Jørgen Steenstrup Butzbach, Danmarks Naturfredningsforening Bornholm David Nestved, DOF Bornholm Hanne Tøttrup, DOF Bornholm Peter Haase, NaturBornholm Morten Bach Jørgensen, Teknik&Miljø Bornholms Regionskommune Ilsebil Hansen, Teknik&Miljø Bornholms Regionskommune Ole Holm Pedersen, Skovfoged Bornholms Regionskommune Lars Båstrup-Spohr, Ph.D studerende Københavns Universitet Jonas Morsing Thomasen, Københavns Universitet Jørgen Bo Larsen, Professor Københavns Universitet Lars Wilhjelm, Skovejer, Bodilsker og Poulsker Plantager TLF DIR jmt@ign.ku.dk REF: JMT

2 Dagsorden og referat: 1) Velkomst og præsentation af projektet, ved Lars Wilhjelm Invitation til Skovenes dag 5. maj kl. 11:00 (Emilsvej/Rømersvej) Ønske om indspark til projektet fra lokale fagfolk SIDE 2 AF 5 2) Præsentation af forskningsprogrammet, ved Karsten Raulund-Rasmussen 3) Debat og spørgsmål Erik Thorsen spurgte til bredden af indgrebet? Karsten Raulund- Rasmussen svarede 20 meter i gennemsnit. Ilsebil Hansen spurgte om der i øvrigt ville blive gjort noget ved grøfter som løber til Øle Å? Karsten Raulund-Rasmussen svarede, at det ikke er en del af det nuværende projekt, og Lars Wilhjelm tilføjede at projektet jo er en del af en større vision, og at det er et ønske fra DN at gøre noget ved grøfterne også, men at man i den sammenhæng skal huske, at det vil have en stor konsekvens for skoven som produktionsanlæg og for tilstødende naboer, som er afhængige af afvandingen. Jørgen Steenstrup Butzbach spurgte afklarende om det var af hensyn til naboer, at der ikke pt sker noget med tilløbende grøfter? Hertil svarede Lars Wilhjelm at det dels var af hensyn til naboer, hvoraf Kommunen dog er den ene, og dels af hensyn til produktionen i den del af skoven, som ikke er en del af det nuværende projekt. Lars Wilhjelm knyttede den kommentar til, at det er væsentligt for Villum Fonden, at der af hensyn til det eksperimentelle laves målinger i et basis år, hvorefter et enkelt defineret indgreb kan følges. Ilsebil Hansen spurgte om fældningen ville ske i flere etaper eller på én gang? Karsten Raulund-Rasmussen svarede, at der formentligt vil blive åbnet op langs åen på én gang, men at der senere vil ske ændringer i hele plantagen. Lars Wilhjelm opfordrede til at det er i planlægningen af dette, at deltagerne i Det Grønne Partnerskab kan komme ind med den lokale viden, om f.eks. svampe, fugle og stenbroer. Så tidligt som muligt. Svend Kramp spurgte om der kunne forventes en effekt længere nede i åen, og om man vil måle på det, f.eks. ved landevejen eller ved udløbet? Lars Båstrup-Spohr svarede, at der kan forventes en effekt, men at man i den sammenhæng skal huske, at der er flere tilløb ned gennem åen. Lars Båstrup-Spohr tilføjede at vi vil monitere fiskebestanden.

3 Ole Holm Pedersen stillede spørgsmålstegn ved om man virkelig kan måle en effekt, når man tager projektets størrelse i forhold til oplandet i betragtning? Der var generel enighed om at vandkvaliteten i Øle Å allerede er god, men også at flere forhold kan give yderligere forbedring. Som eksempel nævntes at man med projektet undgår at det er grannåle, som direkte tilføres vandmiljøet. Det blev også nævnt, at den grønne vision på sigt kunne give flere forbedringer. SIDE 3 AF 5 Dorte Bugge Jensen spurgte hvad vandplanerne siger om den nuværende vandkvalitet, men ingen kendte svaret. Erik Thorsen kommenterede at Vandløbspleje Bornholm gerne vil hjælpe med monitering af fiskebestanden ved elektrofiskeri. Dertil blev spurgt fra salen om de har kursus/erfaring til at kunne forestå det, og Lars Båstrup-Spohr forsikrede, at det kan man forvente. Lars Wilhjelm kommenterede at hvis der laves aftale om at nogle i Det Grønne Partnerskab udfører særlige opgaver, kan der findes penge til det i budgettet. Efterfølgende må vi understrege, at budgettet er begrænset. Vi kan under alle omstændigheder dække direkte udgifter mens honorar kun i specielle tilfælde vil være muligt. David Nestved spurgte om målingerne ville foregå i hele plantagen eller kun i projektområdet? Karsten Raulund-Rasmussen og Lars Wilhjelm svarede, at det hovedsageligt vil være i projektområdet. Ole Holm Pedersen kommenterede at Klavs Nielsen fra Amtet i sin tid registrerede meget af insektfaunaen, og at den er så divers at man skal passe på. Lars Båstrup-Spohr svarede, at vi har en liste over vandløbsinsekter og at vi i øvrigt ikke forventer en negativ effekt. Lars Wilhjelm uddybede, at vi har kontakt til Klavs Nielsen. Søren Friese spurgte uddybende Lars Båstrup-Spohr om han da ingen effekt forventer? Lars Båstrup-Spohr svarede, at vi forventeligt vil forøge artsdiversiteten, og i øvrigt forbedre forholdene for de arter som allerede findes i Øle Å, f.eks. ved at der kommer mere og bedre føde i form af løvtræernes blade. Svend Kramp gav en kommentar om den generelle negative effekt på kulturhistoriske og oldtids-minder ved skovdrift. Han pointerede at det måske ville være fornuftigt at få Museet ud og kigge før træerne fældes, og at tilstedeværelsen af oldtidsminder er en stor oplevelse for skovgæster. Lars Wilhjelm svarede, at man skal huske at naturlig opvækst er en del af

4 projektet, og at spor derfor gradvis vil udviskes igen. Svend Kramp spurgte hertil bekymrende til den nævnte affræsning af skovbunden. Karsten Raulund-Rasmussen beroligede at fjernelse af førne kun kan komme på tale i mindre prøvefelter på ca. 10x10 meter, og at der kun vil være tale om fjernelse af det førnelag som er akkumuleret af granerne. Lars Wilhjelm kommenterede at det netop er i denne type situationer at medlemmer i Det Grønne Partnerskab skal med ind over. Jørgen Bo Larsen kommenterede at der i visionen også er foreslået at genskabe højlyngen, men at det ikke er en del af dette projekt. SIDE 4 AF 5 Ilsebil Hansen kommenterede at det er ret unikt med et vandløb gennem en granplantage. Lars Båstrup-Spohr svarede at det netop reflekterer det 20. århundredes forvaltning, hvorimod dette projekt afspejler det 21. århundredes forvaltning. Der var desuden enighed om at det for skovgæsternes oplevelse kunne være attraktivt at bevare noget vandløbsnær granplantage, hvis det i øvrigt passer ind. Der var også spørgsmål til formidlingen af projektet. Lars Wilhjelm svarede at der vil komme forskningsmæssige publiceringer via Københavns Universitet, og at det mere populærvidenskabelige inkludere Det Grønne Partnerskab. Måske især Peter Haase og NaturBornholm. Peter Haase var enig, og foreslog guidede ture. Lars Wilhjelm tilføjede at der helst ikke skal opsættes skilte Ole Holm Pedersen spurgte hvorfor vi planlægger at fælde i marts, og om ikke naturen er mere sårbar der? Ole foreslog at vi i stedet fælder i september. Karsten Raulund-Rasmussen svarede dels at der ikke skal fældes med tunge skovmaskiner, men måske ved håndkraft, og dels at tidspunktet ikke ligger fast, men at det er planlagt til den sene vinter 13/14 for at få et år til basisundersøgelser. Lars Wilhjelm svarede at der formentligt vil blive brugt skovmaskiner, men at det skal eftertænkes. Han uddybede at der ikke efterlades grene. Jørgen Bo Larsen tilføjede at han var enig. Søren Friese spurgte til risikoen for stormfald? Lars Wilhjelm svarede at det er tænkt ind i projektet. Lars Wilhjelm spurgte om det var en idé at lave en projekt-hjemmeside? Jørgen Bo Larsen svarede at det var en god idé, og alles medvirken i den forbindelse var vigtig. Jørgen Steenstrup Butzbach kommenterede at man kunne opsætte et QR-skilt hvor projektet starter og et hvor det slutter. Svend Kramp kommenterede afsluttende, at han glæder sig til samarbejdet.

5 Lars Wilhjelm kommenterede at det forventes at afholde to årlige møder, og at han og Københavns Universitet glæder sig til indspark fra alle. Han understregede det unikke i et grønt partnerskab som dette, og at han glæder sig til samarbejdet. SIDE 5 AF 5 Jørgen Bo Larsen spurgte om to årlige møder er passende? Dertil tilføjede han at til næste møde skal vi dybere i planlægningen og kommunikationen, og bad alle tænke over hvordan. Ilsebil Hansen spurgte om der vil komme et konkret oplæg til fældningen? Jørgen Bo Larsen konfirmerede dette. Lars Wilhjelm kommenterede at det selvfølgeligt er nemmere hvis vi får relevante indspark inden. Karsten Raulund-Rasmussen kommenterede at næste møde bliver når der ligger et udkast klar. Ole Holm Pedersen kommenterede at der bliver mere arbejde for Kommunen med at vedligeholde stien, når der kommer lys til græsvegetationen og tilføjede, at han syntes det ville være godt med et skilt i hver ende af projektområdet. Det blev dertil foreslået at tilføje QRkoder som løbende kan opdateres. Hertil blev bemærket at der er ringe mobildækning i området. Lars Wilhjelm kommenterede at det kan blive et problem med mountainbikes. Det blev diskuteret hvorvidt det er tilladt at cykle, og i øvrigt bemærket at der findes en nærliggende mountainbike rute i Paradisbakkerne. Søren Friese spurgte om det fællede ved vil blive fjernet? Lars Wilhjelm svarede at ved fra ikke-hjemmehørende træarter vil blive fjernet, men at stødene ikke vil blive fræset. 4) Som afslutning pointerede Lars Wilhjelm, at projektet udelukkende kan realiseres på grundlag af Villum-fondens 100% omkostningsdækkende donation, og takkede herfor. Desuden blev NaturBornholm takket for lån af lokaler til mødet, og kontaktoplysninger på deltagerne blev indsamlet, for at sikre videre samarbejde.