Boligøkonomisk Videncenter

Transkript

1 Boligøkonomisk Videncenter ISSN Boligmarkedet danskernes forventninger 2. kvartal 2016

2 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI... 8 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDANNELSEN OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNINGER DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBSOVERVEJELSER YNGRE BOLIGEJERE APPENDIKS: TABELLER... 27

3

4 SAMMENFATNING Boligøkonomisk Videncenters 22. forventningsundersøgelse er gennemført i maj og juni Undersøgelsen viser, at andelen af danskerne, der forventer, at boligpriserne kommer til at falde inden for et efter spørgetidspunktet, nu blot er 4%. Det er den laveste andel, der er observeret siden forventningsundersøgelserne startede i februar En forsigtig optimisme omkring boligmarkedets fremtid har efterhånden har bidt sig fast. Forventningerne har til gengæld i store træk ikke udviklet sig siden foret Danskernes har den seneste tid registeret prisstigninger, og forventer at de fortsætter. Deres opfattelse af hvordan det g med den danske økonomi holder dog pris forventningerne lidt tilbage. En rundspørge blandt de danskere, som endnu ikke er inde på ejerboligmarkedet viser, at stemningen på hovedstadens boligmarked er blevet mere afslappet siden 2. halv Dengang var der i Region Hovedstaden 13%, som gav udtryk for, at de var bange for, at priserne ville stikke af fra dem, hvis ikke de ikke sørgede for hurtigt at komme ind på ejerboligmarkedet, og af den grund overvejede at købe. I 1. kvartal 2016 er det kun 7% af de potentielle førstegangskøbere i Region Hovedstaden, der gør sig købsovervejelser på grund af samme frygt. Notatet er udarbejdet af cand.oecon. Michael Harboe Møller i september

5 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE Boligøkonomisk Videncenters 22. forventningsundersøgelse er gennemført i forbindelse med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser i maj og juni Undersøgelsen kortlægger voksne danskeres forventninger og forhold til boligmarkedet, og ligger i forlængelse af de tidligere undersøgelser, som g tilbage til februar Dermed er det muligt at følge forventningsdannelsen over tid. De mest centrale spørgsmål er stillet så vel i maj som i juni, mens andre blot er stillet i juni. Således er der forskel på antallet af respondenter alt efter hvilket spørgsmål, der er tale om. Derudover er enkelte spørgsmål kun henvendt til en delmængde af respondenterne. For præcis information om antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål henvises til tabelbilaget i slutningen af rapporten. Over hele perioden er der udvalgt respondenter, som tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning mellem 20 og 74. Heraf er forsøgt interviewet i juni. I alt er det i maj og juni lykkedes at gennemføre fuldt interview med af de udvalgte personer, hvoraf 968 er interviewet i juni. Grundet variationer i svarprocenten hos de forskellige grupper er den endelige gruppe af respondenter ikke 10 repræsentativ for befolkningen. Dette er illustreret i figur 1, hvor aldersdistributionen for respondenter, som har gennemført hele spørgeskemaet, hhv. Danmarks befolkning mellem 20 og 74, er stillet op. Det ses, at unge er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret. FIGUR 1: ALDERSDISTRIBUTION FOR RESPONDENTER OG BEFOLKNING 25% 2 15% 1 5% 15% 18% 14% 17% 21% % 2 18% 9% 7% ige ige ige ige ige ige Andel af respondenter i aldersgruppe Andel af befolkning i aldersgruppe Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XXII og Statistikbankens tabel FOLK2 2

6 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om deres forventninger til prisudviklingen på et gennemsnitligt dansk parcelhus på hhv. ét og fem s sigt. I figur 2 er respondenterne fordelt på deres forventninger til, hvordan prisen vil være om ét, mens figur 3 illustrerer fordelingen af deres forventninger til priserne om fem. FIGUR 2: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % 5 48% 41% 39% 43% 1 2% 1% 2% 3% 6% 4% 2% 3% 2% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Maj-Juni 2016 Februar-Marts 2016 November-December 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX, XXI og XXII, spørgsmål A1 På ét s sigt forventer danskerne generelt, at priserne på boliger enten vil stige eller forblive på det nuværende niveau. En lille gruppe på 4% forventer, at priserne vil falde. Det er den laveste andel, der indtil nu er observeret. Nettotallet for respondenternes prisforventninger, som kan aflæses i figur 6, er denne gang 26,20. Forventningerne g mere i retning af prisstigninger, end de har gjort i de to seneste kvartaler, og er således tilbage i samme niveau som et tidligere. Også n det drejer sig om forventningerne på længere sigt, er forventningerne en anelse højere end ved sidste undersøgelse. Det ses dels af figur 3, dels af nettotallet i figur 6. Forventningerne til boligpriserne 5 ude i fremtiden har dog i store træk ikke ændret sig de seneste snart 3. 3

7 FIGUR 3: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % 67% 66% 2 1 5% 4% 6% 2 18% 18% 5% 6% 6% 3% 4% 4% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Juni 2016 Februar-Marts 2016 December 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX, XXI og XXII, spørgsmål A10 FIGUR 4: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER I DAG, SAMMENLIG- NET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? % 51% 48% 41% 39% 42% 1 2% 1% 1% 4% 6% 7% 3% 3% 3% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Juni 2016 Februar-Marts 2016 December 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX, XXI og XXII, spørgsmål A11 Siden 3. kvartal 2015 er respondenterne blevet spurgt ind til, hvordan de mener, at boligpriserne har udviklet sig det seneste halve op til spørgetidspunktet. På spørgetidspunktet foreligger der endnu ingen egentlige statistikker, som kan belyse forholdet. Derfor vil respondenterne ikke kunne svare på baggrund af faktisk viden om forholdet, men må forlade sig på deres mavefornemmelse. Fordelingen af svar er opstillet i figur 4. 4

8 Det ses, at forventningerne til det næste spejler respondenternes indtryk af det seneste halve meget tæt. Det er dog ikke ensbetydende med, at forholdet mellem opfattet prisudvikling og forventet prisudvikling er entydigt på individniveau. Opfattelse af fortiden og forventninger til fremtiden er dog stærkt korreleret, som det ses af figur 5, som krydstabulerer de to forhold. FIGUR 5: SAMMENHÆNGEN MELLEM OPFATTELSE AF FORTIDEN OG FORVENTNIN- GER TIL FREMTIDEN Priser bliver meget højere Priser er steget meget 8 15 Indtryk af det sidste halve 3 Priser er faldet meget Forventninger til det næste Priser bliver meget lavere 1 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXII, spørgsmål A11 Arealet af boblerne i figuren repræsenterer antallet af respondenter, som udviser en given kombination af opfattelse af den nære fortid og forventninger til den nære fremtid. Diagonalen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne best af respondenter, som forventer at fremtiden vil byde på den samme prisudvikling, som det seneste halve. Øverst til venstre er de, som tror, at priserne er steget meget og forventer, at de fortsætter opad i samme tempo. Nederst til højre ville modsat være de respondenter, som troede, at priserne er faldet meget og regnede med, at det forstsatte sådan, hvis nogen respondent ellers i denne runde havde udvist denne overbevisning. Diagonalen 5

9 dækker over 2/3 af alle respondenter. Der er dog også en tredjedel, som ikke bare forventer mere af det samme. Hovedparten heraf forventer blot, at priserne g fra stillestående til svagt stigende eller omvendt. Der er dog også enkelte, som forventer at markedet vender. Nettotallene i figur 6 skal ses som en simpel måde at kvantificere respondenternes forventninger. De antager en værdi mellem 100 og 100, hvor højere tal indikerer mere positive forventninger til fremtidige priser. FIGUR 6: UDVIKLING I NETTOTALLET FOR DANSKERNES FORVENTNINGER TIL PRIS- UDVIKLINGEN 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00-10,00-20,00-30,00 Priser om 1 Priser om 5 Prisudvikling det seneste halve Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXII, spørgsmål A1, A10 og A11 Konkret beregnes nettotallet ved at vægte forventninger om meget højere priser med 100 point, forventninger om blot højere priser med 50 point, forventninger om lavere priser med 50 point og forventninger om meget lavere priser med 100 point. Respondenter, som forventer uændrede priser, eller som ikke har nogen holdning til, hvad priserne bliver, tilskrives ingen point. Dog indg de i beregningen af nettotallet, som udgøres af det gennemsnitlige antal point pr. respondent. Siden december 2011 er en del af respondenterne også blevet bedt om at forholde sig til, hvor store procentuelle prisændringer de forventer. Svarmulighederne i figur 1 er i nogen grad normative, og indebærer en risiko for, at der kan opstå et skred i befolkningens opfattelse af, hvad der skal til, før priser kan siges at være steget eller faldet meget. Det er der forsøgt rettet op på i figur 7, hvor respondenternes svarmuligheder er opdelt i helt specifikke intervaller. Højden af hvert farvet felt angiver, hvor stor en andel af respondenterne, der tilslutter sig hvert af interviewerens forslag til, hvor stor en prisændring der skulle komme over det kommende. For at perspektivere buddene på prisstigningstakten kan det nævnes, at priserne på et enfamiliehus i Danmark i 1. kvartal 2016 lå 192,7% højere end i 1. 6

10 kvartal 1992, svarende til en gennemsnitlig lig stigningstakt på 4,58%, jf. Boligøkonomisk Videncenters prisindeks. I midt nullerne, da boblen blev opbygget, så man lige stigningstakter på op mod 2. Selvom forventningerne har været stigende, må respondenterne stadig siges at være relativt afmålte i deres forventninger. FIGUR 7: TROR DU, AT PRISEN PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK VIL VÆRE? Mere end 8 procent højere 4-8 procent højere 0-4 procent højere På samme niveau Ved ikke 0-4 procent lavere 4-8 procent lavere Mere end 8 procent lavere december '11 maj '12 september' 12 januar '13 april '13 august '13 november '13 februar '14 juni '14 september '14 december '15 marts '15 september '15 december '15 feb-mar '16 juni '16 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXII, spørgsmål C1a og C1b 7

11 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI Hovedspørgsmålet i forventningsundersøgelsen er formuleret Hvor tror du, at priserne på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger om ét sammenlignet med i dag?. Respondenterne bliver altså ikke bedt om at tage stilling til deres lokale boligmarked, men om udviklingen i Danmark som helhed. Alligevel er der, som det ses af figur 8, en tendens til, at respondenterne lader sig påvirke af udviklingen i deres lokale boligmarked. FIGUR 8: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXII, spørgsmål A1 Som det også har været tilfældet ved tidligere undersøgelser, er respondenterne i Region Hovedstaden de mest optimistiske. Umiddelbart vedbliver forskellen i forventninger mellem Hovedstaden, Jylland og Fyn at være nogenlunde den samme over tid. Til gengæld er optimismen vokset i et lidt højere tempo i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Som det ses af figur 10, har der ved undersøgelserne fra før 2014 tegnet sig et billede af, at unge og ældre var mere optimistiske end de midaldrende. Denne tendens er over de seneste blevet mere udvasket, som det fremg af figur 9, der opgør nettotallet for forskellige aldersgrupper i de undersøgelser som er udført siden da. Således har der over de seneste ni undersøgelser ikke tegnet sig nogen klar sammenhæng mellem alder og forventninger. 8

12 FIGUR 9: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER (GENNEMSNIT FOR ÅRENE ) Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI-XXII, spørgsmål A1 FIGUR 10: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER (GENNEMSNIT FOR ÅRENE ) Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XV, spørgsmål A1 9

13 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDAN- NELSEN Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om hvilke faktorer, der har spillet en rolle i forhold til deres forventninger. Dette sker i form af en række spørgsmål formuleret som Da du sagde, at boligpriserne ville blive [x] i løbet af de næste 12 måneder, tænkte du da på [y]. Disse spørgsmål er denne gang stillet i juni måned. Figur 11 illustrerer andelen af respondenter, som har svaret ja til hvert af disse spørgsmål. I hvor høj grad respondenterne tilslutter sig de foreslåede sager, har siden den første forventningsundersøgelse i februar 2010 forholdt sig relativt stabilt med to undtagelser. En undtagelse kommer til udtryk ved de nylige rentefald, som siden marts 2015 har fået respondenterne til at tænke mere over rentens indvirkning på priserne end normalt. Skønt renten fortsat er lav, er andelen af danskerne, som tænker over dens indvirkning på boligpriserne faldet markant fra 62% i marts 2015 til 46% i juni 2016, hvilket dog fortsat er højere end i tiden før rentefaldet. En anden bemærkelsesværdig udvikling er styrkeforholdet mellem de to tungestvejende forklaringer. Ved de første undersøgelser var den mest udbredte forklaring på hvordan danskerne dannede deres forventninger Danmarks økonomiske situation. Siden starten af 2014 har den forklaring tabt prominens, så det nu kun er 57% der kæder udviklingen i landets boligpriser sammen med dets økonomi. I februar 2014 var det 79%. Samtidigt er forklaringen Prisudviklingen det seneste halve gået en smule frem, og har de seneste 5 kvartaler ligget stabilt omkring 8. FIGUR 11: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER % 63% 62% 79% 8 81% 46% 5 47% 34% 33% 28% Økonomiske eksperters udtalelser 3 28% 28% Families, venners og bekendtes udtalelser 22% 21% 18% Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser Juni 2016 Februar-Marts 2016 December % 16% 14% Realkreditinstitutters annoncer/ udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A1-A9 13% 11% 9% Bankrådgivers breve og udtalelser 10

14 Figur 12 ser nærmere på, hvorvidt de faktorer, som respondenterne angiver, har betydning for deres forventninger, faktisk også har en sådan betydning. Det er gjort ved at se på, om det, at respondenter tilkendegiver, at de har tænkt over en faktor, gør en forskel i forhold til, hvor stor en andel der forventer prisstigninger. Det ses blandt andet, at respondenterne, som har tænkt over, hvordan Danmarks økonomiske situation påvirker boligpriserne, er mindre tilbøjelige til at tro på stigende boligpriser end de som ikke har. FIGUR 12: ANDEL SOM FORVENTER PRISSTIGNINGER BLANDT RESPONDENTER SOM HAR TÆNKT OVER HHV. IKKE HAR TÆNKT OVER EN GIVEN FAKTOR % 66% 6 42% 53% 62% 6 56% Økonomiske eksperters udtalelser 57% 57% Families, venners og bekendtes udtalelser 54% 58% Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser 6 56% Realkreditinstitutters annoncer/ udtalelser 56% 57% Bankrådgivers breve og udtalelser Tænkte på Tænkte ikke på Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXII, spørgsmål A1-A9 Mens figur 12 er nogenlunde let forståelig, lider opstillingen dog af tre problemer. Dels er noget af informationsværdien gået tabt ved, at tilkendegivelser om hvor meget respondenterne forventer, at priserne vil stige eller falde, er reduceret til et spørgsmål om, hvorvidt der forventes stigninger eller ej. Derudover mangler der en behandling af, hvorvidt forskellene i forventninger er signifikante eller ej. Og effekterne af at have gjort sig de forskellige tanker, mangler at blive isoleret i forhold til hinanden. N respondenter, som siger, at de har tænkt over én faktor, har andre forventninger end de, som siger, at de ikke har, er det nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med, at forskellen i forventninger stammer fra den pågældende faktor. Der kan være en tendens til, at det er de samme respondenter, som tilkendegiver, at de har tænkt over en række af faktorerne. Eksempelvis er der flere, der har tænkt over prisudviklingen blandt dem, som tænkte over Danmarks økonomiske situation, end der er blandt dem, som ikke tænkte over Danmarks økonomiske situation. Resultatet er, at de forskellige effekter af forklaringerne blandes sammen, n opstillingen er så simpel, som den er i figur

15 Figur 13 øger kompleksiteten af forklaringen, og er formentlig mindre tilgængelig. Den retter til gengæld op på de tre problemer, der forekom i figur 12. Her er effekterne fra de enkelte overvejelser forsøgt isoleret ved hjælp af en såkaldt logistisk regression med forventningerne som afhængig variabel og de faktorer, som respondenterne tilkendegiver, at de har tænkt over, som forklarende variable. Derved udledes den teoretiske sammenhæng mellem forventninger og de enkelte overvejelser, som optimerer sandsynligheden for at kunne opnå en stikprøve som den forhåndenværende. Altså det bedste bud på hvordan forklaringerne hver især påvirker forventningerne. Tallene i figuren afspejler den såkaldte odds ratio for, at en respondent kategoriserer sine forventninger én kategori højere, givet at vedkommende har tænkt over en specifik faktor i forhold til andre respondenter, som tænker over de præcis samme faktorer med undtagelse af den behandlede. Odds ratios skal læses sådan, at hvis en respondent har tænkt over en specifik faktor, er tallene i figuren det bedste estimat af, hvor mange gange højere sandsynlighed for at klassificere sine forventninger én kategori højere, en respondent har, i forhold til hvis han ikke havde tænkt over faktoren. Altså skønnes overvejelsen at have positiv effekt, hvis estimatet er over 1, en negativ effekt, hvis estimatet er under 1 og ingen effekt, hvis estimatet er 1. Estimatet er dog behæftet med en usikkerhed, som er angivet med orange bjælker. Krydser denne over 1, kan det ikke afvises, at der ikke er nogen effekt, eller at effekten måske endda er den modsatte af hvad estimatet siger. Til sammenligning med resultaterne fra denne undersøgelse, er resultaterne af tilsvarende regressioner udført på baggrund af de forudgående forventningsundersøgelser opstillet i figur 14 til figur 21. Den mest indflydelsesrige faktor, som påvirker befolkningens forventninger til fremtiden, er som tidligere den hidtidige prisudvikling. I og med, at de fleste respondenter mener at priserne er steget over det seneste halve (se tabel 5), må dette tages som udtryk for, at respondenterne udviser adaptive forventninger. Dette understøttes også af, at effekten af tanker på det seneste halve s prisudvikling havde modsat fortegn i slutningen af 2011 og starten af 2012, hvor priserne tog sig et midlertidigt dyk. Heri ligger potentielt et fareelement. N prisstigninger i sig selv afføder forventninger om yderligere prisstigninger, er der risiko for, at det kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Hvis det sker vil resultatet være, at der opbygges en boble. Resultatet bør dog ikke overfortolkes. Moderate prisstigninger på boliger så vel som på de fleste andre goder, hører med til en sund samfundsøkonomi, og intet i figur 7 tyder umiddelbart på, at forventningerne i snit skulle være unaturligt høje på nuværende tidspunkt. Rentefaldet i starten af 2015 resulterede i undersøgelsen fra april i, at respondenterne så renteudviklingen som en markant sag til optimisme. I september, da renten var steget en anelse igen, var tendensen den modsatte, og i 1. kvartal 2016 var man stadig en anelse mindre optimistisk omkring boligpriserne, hvis man tænkte over renteudviklingen. Resultatet for 2. kvartal tyder på, at det fortsat er tilfældet. Som enkeltstående observation er det dog ikke i sig selv statistisk signifikant. 12

16 En anden faktor, som har haft en mere konstant effekt over rækken af undersøgelser er tanker om Danmarks økonomiske situation. De fleste af undersøgelserne har vist, at danskerne, n de tænker over hvordan det g med samfundsøkonomien, kommer til at forvente lavere fremtidige priser end de ellers ville have gjort. Det gør sig stadig gældende. Resultaterne viser dog også, at effekten, selvom den er statistisk signifikant, er meget beskeden sammenholdt med den modsatrettede effekt af den hidtidige prisudvikling. FIGUR 13: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER, JUNI ,39 1 1/2 0,63 0,77 1,19 1,01 0,70 1,39 1,17 1/4 Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser DanmarksPrisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmæglers annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutters breve og Bankrådgivers annoncer/ udtalelser udtalelser 95% konfidensinterval Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXII, spørgsmål A1-A9 Bankrådgivere, realkreditinstitutter, økonomiske eksperter og familie, venner og bekendte har denne gang ikke haft signifikant indflydelse på forventningsdannelsen, hos de respondenter, som de har været i forbindelse med. Ejendomsmæglerne lader til gengæld til, lidt atypisk, at have talt prisforventningerne en anelse ned i denne runde. 13

17 FIGUR 14: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DET SENESTE HALVE ÅRS PRISUDVIKLING /2 1/4 FIGUR 15: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM RENTEUDVIKLINGEN /2 1/4 FIGUR 16: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DANMARKS ØKONOMISKE SITUATION /2 1/4 FIGUR 17: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALELSER /2 1/4 Konfidensinterval Odds ratio estimat Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XXII, spørgsmål A1 og A2-A5 14

18 FIGUR 18: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM FAMILIES, VENNERS OG BEKENDTES UDTALELSER OM BOLIGPRISERNE /2 1/4 FIGUR 19: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EGEN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 20: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EJENDOMSMÆGLERES ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 21: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM REALKREDITINSTITUTTERS ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 Konfidensinterval Odds ratio estimat Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XXII, spørgsmål A1 og A6-A9 15

19 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL Siden forventningsundersøgelsernes start er respondenterne blevet spurgt om, i hvilket omfang de følger med i boligmarkedet, og hvorvidt de overvejer at handle bolig. Alle respondenter medvirker i de fire spørgsmål, som fremg af figur 15. Dog er de respondenter, som tilkendegiver, at de ikke har overvejet at handle bolig, ikke efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de har taget kontakt til professionelle aktører i den forbindelse. Desuden er boligejere blevet spurgt, om de har fået foretaget en vurdering af deres bolig inden for de seneste 3 måneder. Da gruppen af respondenter ikke er den samme her som ved de øvrige spørgsmål, vises resultatet heraf i figur 16. FIGUR 15: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM INDEN FOR SENESTE 3 MDR. HAR 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 39% 4 37% Undersøgt priser på boliger i Danmark 29% 29% 27% Søgt efter bolig i avis/internettet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX, XXI og XXII, spørgsmål B1, B3a, B3 og B4 19% 21% 2 Overvejet køb/ salg af bolig Juni 2016 Februar - Marts 2016 December % 1 11% Kontaktet ejendomsmægler/ realkreditselskab/bank i.f.m. køb/salg af bolig Respondenternes engagement i forhold til boligmarkedet har i de 5, som forventningsundersøgelserne indtil videre har strakt sig over, forholdt sig stabilt. I snit har 41% undersøgt boligpriserne indenfor 3 måneder af spørgetidspunktet på tværs af alle undersøgelser. De 39% i stikprøven fra 2. kvartal 2016 er ikke signifikant forskelligt derfra evalueret ved et 95% konfidensinterval. Heller ikke hverken andelen som har søgt efter bolig i avis eller på internet eller andelen, som har overvejet en bolighandel, afviger signifikant fra hvordan det hidtil har været. I gennemsnit har det siden 2010 været henholdsvis 28% og 2 af respondenterne, der har svaret ja til disse to spørgsmål. Der er kun spurgt om, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, realkreditinstitut eller bank i forbindelse med bolighandel i de tilfælde, hvor det 16

20 er konstateret, at respondenten faktisk har overvejet at handle. I juni 2016 var det således 45% af de respondenter, der havde overvejet en handel, som havde taget kontakt, svarende til 9% af alle respondenterne. Andelen af ejerboligejere, som har fået deres bolig vurderet inden for de seneste 3 måneder ligger på 15,3% med en statistisk usikkerhed på 2,8 procentpoint ved et 95% konfidensinterval. Landets vurderingsmænd har generelt haft mere travlt de seneste 2, end de havde tidligere. Andelen af danskerne, der har fået deres bolig vurderet inden for tre måneder inden spørgetidspunktet i 2. kvartal 2016 er da også signifikant højere end gennemsnittet for de forudgående undersøgelser, som er 12,5%. FIGUR 16: ANDEL AF EJERBOLIGEJERE, SOM INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER HAR FÅET FORETAGET EN VURDERING AF BOLIGENS VÆRDI 25% 2 15% 1 5% februar '10 maj '10 august '10 december '10 september '11 december '11 maj '12 september '12 januar '13 april '13 august '13 november '13 februar '14 juni '14 september '14 december '14 marts '15 september '15 december '15 feb-mar '16 juni '16 95% konfidensinterval Har fået bolig vurderet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse I-XXII, spørgsmål B2a 17

21 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE En nyhed fra forventningsundersøgelsen i februar-marts 2014 er, at der er stillet spørgsmål, der særligt er rettet mod potentielle førstegangskøbere. Denne gruppe er defineret som personer, som bor i enten leje- eller andelsbolig, og som ikke inden for de seneste 5 har ejet en bolig. Der er dermed tale om en gruppe, som ved at bevæge sig ind på ejerboligmarkedet kan øge efterspørgslen og dermed boligpriserne. Derfor er det værd at holde øje med, om der er ændringer i de potentielle førstegangskøberes handelsovervejelser. Figur 17 viser, hvor meget de potentielle førstegangskøbere fylder blandt respondenterne i de enkelte regioner. I Region Hovedstaden, hvor ejerboligmarkedet udgør en mindre andel af det samlede boligmarked end i de øvrige regioner, spiller de potentielle førstegangskøbere helt naturligt en større rolle. I den modsatte ende af spektret har potentielle førstegangskøbere mindre betydning for boligmarkedets udvikling i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner. At en respondent klassificeres som potentiel førstegangskøber indebærer ikke nødvendigvis, at respondenten har en reel mulighed for, eller interesse i at købe, men afspejler blot, at vedkommende skønnes ikke at have været inde på ejerboligmarkedet endnu. Interesse og muligheder belyses på side 20. FIGUR 17: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE SOM ANDEL AF RESPONDENTERNE % 22% 2 23% 28% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Potentielle førstegangskøbere Øvrige andelshavere/lejere Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXII, spørgsmål E1 18

22 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNIN- GER Figur 18 opsummerer potentielle førstegangskøberes forventninger til boligpriserne ét efter spørgetidspunktet. Den svarer dermed til figur 2, som afbilder samme forhold for respondenterne som helhed. Overordnet set følges forventningerne pænt ad, så de potentielle førstegangskøbere ikke har væsentligt anderledes forventninger end resten af befolkningen. Denne gang ligger nettotallet for de potentielle førstegangskøbere 1,47 højere end nettotallet for alle andre. FIGUR 18: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? % 54% 5 37% 3 37% 4% 3% 4% 4% 7% 6% 4% 6% 4% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Maj-Juni 2016 Februar-Marts 2016 November-December 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX, XXI og XXII spørgsmål A1 19

23 DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBS- OVERVEJELSER I figur 19 er de potentielle førstegangskøbere spurgt om, hvorvidt de har gjort sig overvejelser om at købe en bolig inden for de kommende 1-2. I 2. kvartal 2016 er det 22,8% af de potentielle førstegangskøbere, der overvejer, at træde ind på ejerboligmarkedet. Den statistiske usikkerhed er 3,3 procentpoint. Der er tale om et statistisk signifikant fald fra de 29%, som gjorde sig gældende i 4. kvartal 2015, og en tilbagevenden til et mere normalt niveau. Årsagen til de mindre udbredte købsovervejelser skal findes i Hovedstaden, hvor det i 4. kvartal 2015 var hele 36% af de potentielle førstegangskøbere, der overvejede, at træde ind på ejerboligmarkedet (med en statistisk usikkerhed på 7%). I 2. kvartal 2016 gælder det blot 24% af Hovedstadens potentielle førstegangskøbere. Der er dog blot tale om en tilbagevenden til niveauet fra foret Blandt de 460 potentielle førstegangskøbere, som oplyser, at de ikke har overvejet at købe bolig inden for de kommende 1-2, er der spurgt ind til, hvorfor de ikke overvejer det. Resultatet kan ses i figur 21. Som noget relativt nyt er de, som overvejer et køb, også blevet spurgt, hvad der har været medvirkende til deres overvejelser. Resultatet heraf kan ses i figur 20. FIGUR 19: ANDEL AF POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, DER HAR OVERVEJET AT KØBE INDEN FOR DE KOMMENDE 1-2 ÅR 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% jan-feb '14 jun-jul '14 sep-okt '14 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXII, spørgsmål E2 dec-jan '15 mar-apr '15 95% konfidensinterval Har overvejet at købe bolig indenfor de kommende 1-2 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 maj-jun '16 På grund af det lave antal respondenter, baserer figur 20 sig på svar fra begge undersøgelserne i 1. halv Det vil sige august, september, november og december. Her er samlet set udspurgt 1180 potentielle førstegangskøbere, hvoraf 288 (24%) indikerede, at de havde overvejet at købe. 20

24 Tallene i figuren skal læses som andelen af samtlige respondenter i gruppen af potentielle førstegangskøbere, som overvejer at købe af en given sag. Respondenterne har mulighed for at tilslutte sig flere af sagerne på samme tid. Der er altså eksempelvis 7% af de potentielle førstegangskøbere, som har så svært ved at finde en passende lejebolig, at de (blandt andet) af den grund overvejer at træde ind på ejerboligmarkedet. Det svarer til, at 28% af de som har overvejet at købe, angiver det som en medvirkende sag. FIGUR 20: ÅRSAGER TIL, AT POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE ØNSKER AT KØBE Overvejer at købe 24% Vil gerne være herre i eget hus18% Har behov for større og/eller bedre bolig 16% Forventer at kunne bo billigere i en ejerbolig 1 Forventer at opnå en kapitalgevinst som boligejer 7% For svært at finde en lejebolig7% Frygter at priserne bliver for høje senere 6% Potentielle førstegangskøbere Overvejer at købe bolig fordi... Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI og XXII spørgsmål E12, E11, E14, E15, E16 og E13 Andelen af respondenter, som tilslutter sig de enkelte forklaringer udviser i hvert fald for nogle af forklaringerne betydelig geografisk variation. Da respondentgruppen er begrænset i antal, skal der store forskelle til, før det er sikkert at afvise, at det skyldes tilfældigheder i stikprøvetagningen. Det er blandt andet opfyldt for andelen af potentielle førstegangskøbere, som overvejer at købe, fordi de har svært ved at skaffe sig en lejebolig. Ud af de 688 potentielle førstegangskøbere fra provinsen, som har deltaget i undersøgelsen, er det blot 27, der har så store vanskeligheder med at finde en passende lejebolig, at de af den grund overvejer et boligkøb. Altså 3,9% blandt respondenterne. Den statistiske usikkerhed for andelen i populationen er 1,7 procentpoint. I Region Hovedstaden gælder det derimod, at hele 11% i stikprøven har så svært ved at skaffe en lejebolig, at de overvejer at købe sig ud af problemstillingen. Den statistiske usikkerhed er her 3,4 procentpoint. For både hovedstad og provins gælder, at andelen som overvejer at købe bolig som følge af problemer med at finde en lejebolig er uændret i forhold til 2. halv 2015, hvor forholdet blev undersøgt for første gang. I 2. kvartal 2015 var der i Region Hovedstaden en udbredt tilbøjelighed til, at overveje, at købe bolig, som følge af en frygt for at blive priset ud af markedet. 21

25 12,8% af de potentielle førstegangskøbere i regionen svarede dengang, at de overvejede, at købe bolig, som følge af en frygt for, at priserne ville blive for høje, hvis de ventede. Den statistiske usikkerhed var 3,3 procentpoint. I 1. halv 2016 er andelen i Hovedstaden faldet til tæt på samme niveau som provinsen, og ligger nu på 7,3% med en statistisk usikkerhed på 2,3 procentpoint. Landsgennemsnittet er 6,3% med en usikkerhed på 1,4 procentpoint. Den dominerende sag til ikke at overveje at købe er som altid, at de fleste respondenter finder, at deres aktuelle bolig svarer til deres behov. Derudover er der dog også en betragtelig andel, som finder, at deres økonomi ikke rækker til køb af en ejerbolig. Fire af de mulige sager til ikke at overveje at købe kan begrundes i respondentens privatøkonomi (se 2., 3., 4. og 5. svarmulighed fra venstre i figuren). Det gælder, at hele 51% procent af de potentielle førstegangskøbere, som ikke overvejer at købe, angiver mindst én af disse faktorer som medvirkende sager. Den første gang der blev fokuseret på dette spørgsmål, i februar-marts 2014, var denne andel 56%, og bortset fra et kortvarigt spring til 6 i juni-juli undersøgelsen samme har denne andel været jævnt faldende siden. FIGUR 21: ÅRSAGER TIL, AT POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE IKKE ØNSKER AT KØBE % 75% 69% Tilfreds med nuværende bolig 39% 42% 35% Ikke råd til ydelser 42% 43% 41% Ikke råd til udbetaling Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVIII, XIX og XX spørgsmål E3, E4, E5, E6, E7, E8 og E9 23% 21% 21% Manglende lånemuligheder 24% 24% 25% Usikker beskæftigelse Maj-Juni 2016 Februar-Marts 2016 November-December % 4% 7% Forventer prisfald 22

26 YNGRE BOLIGEJERE En anden gruppe af særlig betydning for boligmarkedet er de yngre boligejere, defineret som respondenter til og med 45, som bor i en bolig, de selv ejer. Gruppen inkluderer ikke respondenter, som bor i en andelsboligforening. Yngre aktører skiller sig ud fra mængden ved at flytte betragteligt hyppigere, idet de har skiftende behov i takt med, at deres familie udvides. Generelt vil de også have en stigende betalingsevne i løbet af deres karriere. Således vil der også være en tendens til, at yngre husholdninger flytter opad i bolighierarkiet til større og dyrere boliger. Med andre ord vil de ved at flytte typisk efterspørge mere bolig, end de udbyder. Deres handelsinteresse vil dermed resultere i en større samlet boligefterspørgsel. FIGUR 22: YNGRE BOLIGEJERE FORDELT PÅ HUSHOLDNINGSKONSTELLATIONER SAMMENHOLDT MED RESPONDENTER SOM HELHED (GRÅ) 15% 4% 12% Yngre boligejere 68% Par m børn Par u børn Enlige u børn Enlige m børn Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXII Figur 22 illustrerer, hvilke typer af husstande, personer i gruppen af yngre boligejere tilhører i orange farver. Den grå cirkel udenom viser, hvilke husholdningstyper respondenterne fordeler sig på, n man ser på tværs af boligtyper og alder. Det ses, at der blandt de yngre boligejere langt overvejende er tale om par, hvoraf de fleste har fået børn. Singlehusstande udgør et klart mindretal blandt boligejerne i denne aldersgruppe på blot 19%. 23

27 FIGUR 23: ANDEL AF YNGRE BOLIGEJERE, SOM OVERVEJER AT KØBE STØRRE/BEDRE BOLIG. 3 25% 2 15% 1 5% feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 maj-jun '16 95% konfidensinterval Overvejer at købe større eller bedre bolig indenfor 1-2 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXII, spørgsmål F1 N det er interessant at følge de yngre boligejere, skyldes det særligt, at de ved at efterspørge en større eller bedre bolig kan påvirke den samlede boligefterspørgsel. Figur 23 viser, i hvor høj grad de selv forventer, at det vil gøre sig gældende i fremtiden. I undersøgelsen fra 2. kvartal 2016 er det 17,7% af de yngre boligejere, der overvejer at købe en større eller bedre bolig. Den statistiske usikkerhed er er 2,5 procentpoint. Blandt de 373 yngre boligejere, som tilkendegiver, at de ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, er der spurgt til hvilke faktorer, der evt. har medvirket til, at de ikke gør sig sådanne overvejelser. Resultatet ses i figur 24 i form af andelen af respondenter, som tilslutter sig hver enkelt forklaring, som intervieweren har foreslået. Disse faktorer har været særdeles stabile siden spørgsmålet blev stillet for første gang i forventningsundersøgelsen fra februar-marts Endnu en gang tegner der sig et særdeles klart billede af, at de, som ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, i de fleste tilfælde ikke har behovet. Et lille fåtal er dog også forhindret i at købe af økonomiske sager. 24

28 FIGUR 24: ÅRSAGER TIL, AT YNGRE BOLIGEJERE IKKE OVERVEJER AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG % 86% 86% Tilfreds med nuværende bolig 21% 2 13% Ikke råd til ydelser 19% 19% 15% Ikke råd til udbetaling Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX, XXI og XXII, spørgsmål F2, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 14% 7% 7% Manglende lånemuligheder 16% 11% 9% Usikker beskæftigelse Maj-Juni 2016 Februar-Marts 2016 November-December % 3% 3% Forventer prisfald 25

29 FLYTTEOVERVEJELSER En anden nyhed fra forventningsundersøgelsen i februar-marts 2014 er, at respondenterne er blevet spurgt om, og i så fald hvorfor, de overvejer at flytte inden for de kommende 5. Frekvensen af disse spørgsmål er efter marts-april 2015 blevet nedjusteret, således at de ikke er blevet stillet igen før nu. Figur 25 viser andelen af danskerne, som overvejer at flytte, fordelt på de undersøgelser, hvor respondenterne er blevet spurgt. I juni 2016 gælder det 38,1% med en statistisk usikkerhed på 3,. Det er ikke signifikant forskelligt fra gennemsnittet for de øvrige runder, som lå på 35,7% med en usikkerhed på 1,. FIGUR 25: OVERVEJER DANSKERNE AT FLYTTE INDEN FOR DE KOMMENDE 5 ÅR 45% 4 35% 3 feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 Juni % konfidensinterval Overvejer at flytte indenfor de næste 5 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XVIII samt XXII, spørgsmål D1 Eftersom der ikke er udvikling i tallene, baserer figur 26 og figur 27 sig på de data, der er indsamlet på tværs af alle de undersøgelser, der er lavet. Derved opnås en mindre statistisk usikkerhed end ellers. Figur 26 illustrerer, at flytteovervejelserne er mest udbredte blandt de yngste. Figur 27 bør tolkes med alderssammensætningen for øje. Den viser hvordan flytteovervejelser og sagerne dertil fordeler sig på tværs af landets regioner. Region Hovedstaden, som har landets laveste gennemsnitsalder på 39,8, er den region, hvor flest overvejer, at flytte. Den højeste gennemsnitsalder, 43,2, finder man i Region Sjælland. Og det er da også her overvejelser om at flytte er mindst udbredt. Ud over omfanget af flytteovervejelser, er også angivet den andel af befolkningen, som ønsker at flytte af en specifik sag. Eksempelvis angiver 39% af alle som overvejer at flytte, at en medvirkende sag er, at de har brug for mere plads. I figuren er andelene opgjort som procent af den samlede befolkning. Det er således 14% af danskerne, der har så stort et uopfyldt pladsbehov, at de overvejer at flytte af den grund. De regioner, som afviger statistisk signifikant fra landsgennemsnittet ved et 95% konfidensinterval, har en stjerne foran estimatet. Det kan altså konstateres, at befolkningen i Region Hovedsta- 26

30 FIGUR 26: OVERVEJER DANSKERNE AT FLYTTE INDENFOR DE KOMMENDE 5 ÅR 90, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, ige ige ige ige ige ige 95% konfidensinterval Overvejer at flytte indenfor de næste 5 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XVIII samt XXII, spørgsmål D1 den i højere grad end resten af landet ønsker mere plads i deres bolig end de allerede har. Borgerne i Nordjylland, Sjælland og Syddanmark er i modsætning hertil mere tilfredse med størrelsen af deres boliger end landsgennemsnittet. Om midtjyderne er mere eller mindre tilfredse end alle andre er ikke muligt at sige ud fra stikprøven. Region hovedstaden er også den region, hvor flest borgere bor så meget for dyrt, at de overvejer at flytte. Til trods for de små og dyre boliger, er Region Hovedstaden den region som færrest borgere har lyst til at flytte væk fra. Forskellen imellem de øvrige regioner er ikke tilstrækkeligt stor til at kunne udlede deres indbydes popularitet blandt egne borgere. For de resterende sager til at ville flytte, giver spørgsmålene forskellig grad af mening, alt efter hvor i landet man bor. Eksempelvis giver spørgsmålet Vil du gerne flytte fordi, du gerne vil flytte ud af byen god mening for hovedparten af borgerne i Region Hovedstaden, mens en større del af borgerne i de øvrige regioner slet ikke bor i en by i forvejen. FIGUR 27: GEOGRAFISKE FORSKELLE I FLYTTEOVERVEJELSER 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% *42% 35% *32% *31% *33% 36% Overvejer at flytte fordi *19% 15% *9% *9% *11% 14% Brug for mere plads *7% 7% 9% *1 *9% 8% Nuværende bolig for stor *5% 7% 7% 6% 7% 6% Vil flytte til anden landsdel *14% 11% 11% *9% 1 11% Vil flytte til anden bydel *9% 7% 8% 7% *7% 8% Vil flytte ud af byen *8% % Vil flytte tættere på byen Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XVIII samt XXII, spørgsmål D2-D8 *9% 7% *5% 7% *6% 7% Nuværende bolig for dyr 27

31 APPENDIKS: TABELLER TABEL 1: RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I MAJ OG JUNI TIL- SAMMEN Svar % 66% 68% 76% 79% 64% Delvis % 3% 2% 1% 1% 2% besvarelse Ikke svar % 41% 32% 31% 23% 21% 34% Forsøgt interviewet Anm: I kategorien Ikke svar er indregnet respondenter, som har afsluttet interview eller spørgeskema efter en delvis besvarelse. TABEL 2: RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I JUNI Svar % 56% 63% 65% 79% 77% 63% Delvis % 4% 3% 2% 1% 1% 2% besvarelse Ikke svar % 33% 2 22% 35% Forsøgt interviewet TABEL 3: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,94 4% 51% 36% 4% 4% ,31 5% 56% 35% 2% 1% ,03 1% 55% 39% 3% 2% ,85 2% 46% 47% 3% 2% ,32 1% 49% 43% 4% 2% ,27 1% 52% 42% 2% 1% 3% ,20 2% 51% 41% 3% 2% 10 28

32 TABEL 4: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,93 8% 64% 16% 8% 1% 4% ,67 7% 72% 18% 2% 1% ,42 4% 67% 19% 8% 1% 2% ,64 4% 66% 25% 4% ,92 4% 69% 18% 3% 1% 5% ,07 3% 65% 21% 3% 8% ,88 5% 67% 2 5% 3% 10 TABEL 5: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER I DAG SAMMENLIGNET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,60 3% 47% 38% 6% 1% 5% ,60 4% 57% 35% 2% 1% ,87 1% 51% 43% 3% 1% 2% ,73 1% 54% 41% 3% 1% ,87 1% 45% 45% 4% 4% ,63 52% 38% 4% 5% ,95 2% 51% 41% 4% 3% 10 29

33 TABEL 6: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: PRISUDVIKLINGEN PÅ BOLIGER IN- DENFOR DET SENESTE HALVE ÅR? Ja % 85% 79% 8 81% 76% 79% Nej % 13% 18% 18% 11% 16% 17% Ved ikke % 2% 4% 3% 8% 8% 4% Besvarelser TABEL 7: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: RENTEUDVIKLINGEN? Ja % 48% 46% 47% 51% 43% 46% Nej % 48% 48% 48% 42% 42% 48% Ved ikke % 4% 6% 6% 7% 15% 6% Besvarelser TABEL 8: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DANMARKS ØKONOMISKE SITUA- TION? Ja % 58% 61% 58% 58% 54% 57% Nej % 38% 35% 38% 32% 26% 36% Ved ikke % 3% 4% 4% 1 2 6% Besvarelser

34 TABEL 9: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALEL- SER? Ja % 34% 32% 35% 39% 35% 34% Nej % 6 61% 6 51% 49% 59% Ved ikke % 6% 7% 6% 1 16% 7% Besvarelser TABEL 10: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: FAMILIE/VENNER/BEKENDTES UDTA- LELSER OM BOLIGPRISERNE? Ja % 31% 25% 29% 27% 19% 3 Nej % 7 68% 63% 66% 64% Ved ikke % 4% 5% 4% 1 15% 6% Besvarelser TABEL 11: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DIN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER? Ja % 16% 11% 15% 9% 15% 13% Nej % 79% 82% 81% 78% 74% 8 Ved ikke % 5% 8% 5% 13% 11% 7% Besvarelser

35 TABEL 12: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: EN EJENDOMSMÆGLERS ANNONCER ELLER UDTALELSER? Ja % 24% 22% 24% 21% 15% 22% Nej % 72% 7 73% 66% 73% 71% Ved ikke % 4% 8% 4% 13% 13% 7% Besvarelser TABEL 13: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: REALKREDITINSTITUTTERS ANNON- CER ELLER UDTALELSER? Ja % 22% 17% 25% 25% 14% 21% Nej % 74% 71% 62% 73% 72% Ved ikke % 5% 8% 5% 13% 14% 8% Besvarelser TABEL 14: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER Tænkte på prisudviklingen på boliger indenfor det seneste halve Tænkte på renteudviklingen Tænkte på Danmarks økonomiske situation Tænkte på økonomiske eksperters udtalelser Tænkte på familie/venners/bekendtes udtalelser Tænkte på sin bankrådgivers breve eller udtalelser Tænkte på en ejendomsmæglers annoncer eller udtalelser Tænkte på realkreditinstitutters annoncer eller udtalelser Point Estimate 95% Wald Confidence Limits 2,39 1,73 3,29 0,77 0,59 1,01 0,63 0,48 0,83 1,19 0,88 1,60 1,01 0,75 1,36 1,17 0,75 1,84 0,70 0,49 0,99 1,39 0,96 2,02 Anm.: Kun hvor 95% konfidensintervallet ikke rummer værdien 1, er der tale om en signifikant påvirkning af forventningerne hos den delmængde af danskerne, som har tænkt over en given faktor. Ligger alle værdier under 1 for en faktor, har den en negativ indvirkning på prisforventningerne. Ligger alle værdier modsat over 1, har den en positiv indvirkning. 32

36 TABEL 15: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER Ja Nej Ved ikke Besvarelser Undersøgt priser på boliger i Danmark? % 61% 10 Søgt efter bolig i avis eller på internettet? % 71% 10 Overvejet at købe eller sælge bolig? % 81% 10 Hvis ja: Kontaktet en ejendomsmægler, et realkreditinstitut eller en bank i forbindelse med køb eller salg af bolig? % 54% 1% 10 Anm.: Alle spørgsmålene er stillet i juni. Kun spørgsmålet Har du indenfor de seneste 3 måneder overvejet at købe eller sælge bolig er stillet så vel i maj som juni. Der er kun spurgt ind til, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, et realkreditinstitut eller en bank hvis der er svaret ja til ovenstående spørgsmål i juni måned. TABEL 16: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER FÅET DIN EGEN (EJER)BOLIG VURDERET? Har fået bolig vurderet Har ikke fået bolig vurderet Ved ikke Besvarelser i alt Juni % % Feb-Mar % % December % % September % % Marts % % December % % September % % Juni ' % % Februar ' November ' August ' April ' Januar ' % % September ' % % Maj ' % % December ' September ' % % December ' % August ' % % Maj ' % % Februar '