Indlæg på Landsplanteavlsmødet - Første del af planteavlskongressen Planteproduktion 2004 i Herning den 13. januar 2004

Transkript

1 Essensen af årets forsøgsresultater 9. januar 2004 v. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen Indlæg på Landsplanteavlsmødet - Første del af planteavlskongressen Planteproduktion 2004 i Herning den 13. januar 2004 Disposition Først vil jeg sige lidt om formålet med indlægget Dernæst vil jeg fortælle, hvorfor vi laver Landsforsøg Og endelig vil jeg give udpluk af resultaterne fra Jeg vil dele mit indlæg op i resultater, der giver hel ny viden, resultater der justerer den eksisterende viden, resultater vedr. nye produkter, og endeligt lidt om, hvor lidt vi kan nøjes med af hjælpemidler for at opnå det bedst økonomiske resultat. Formålet med indlægget. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi hvert eneste år skal udgive denne bog, og hvorfor vi i de landøkonomiske foreninger skal bruge i størrelsesordenen mio. kr. om året på at lave nye forsøg. Det skal I fordi Landsforsøgene er uundværlige, hvis vi vil sikre en optimeret produktion og sørge for, at danske landmænd er i front mht. faglig viden tilpasset danske forhold. Indlægget har derfor også til formål med et overblik over nogle af de epokegørende resultater i 2003 at dokumentere at Landsforsøgene er mere end nyttige, ja i virkeligheden uundværlige. I den forbindelse ser I her et billede fra tidligere års forsøg. Nemlig fra dengang vi havde vinter. I hårde vintre giver forsøgene mulighed for eksempelvis at afsløre sorter, der ikke er i stand til at klare en hård dansk vinter. Ved at få denne aflugning foretaget før sorterne kommer ud i praktisk dyrkning, undgår dansk landbrug store tab som følge af mindre udbytte og udgifter til omsåning. Hvorfor landsforsøg? Markforsøg er ikke noget man bare laver med venstre hånd. Det kræver specielt udstyr og det kræver en hel fast rutine og dertilhørende sikkerhedscheck. Derfor er der i disse år stærk fokus på kvalitet i Landsforsøgene. Et kvalitetssikringsprogram, der gør, at man kan have fuld tillid til de opnåede resultater. Som nævnt har Landsforsøgene til formål at sikre at dansk landbrug er i front, og dermed konkurrencedygtig med kollegaerne i udlandet. Det er vigtigt at man konstant er opdateret med ny viden, at man justerer den viden man har i forvejen, og at man på et kvalificeret

2 grundlag kan vurdere værdien af nye produkter, der falbydes på markedet, og ikke mindst hvor lidt hjælpestof, man kan nøjes med. Formålet med denne sidste del er både at sikre, at man ikke har unødigt store udgifter, og at imødekomme samfundets krav om, at der ikke bliver brugt flere miljøfremmede stoffer, end nødvendigt. Man kunne selvfølgelig have den opfattelse, at det er ligegyldigt, hvem der udfører forsøgsarbejdet. Det er det imidlertid ikke, idet det er utrolig vigtigt, at forsøgene udføres helt uafhængigt af salgsinteresser. Det vil kræve mere end almindelig hæderlighed hos et kommercielt firma at udføre et forsøgsarbejde, der har til formål at mindske omsætningen i egen butik. Det vil også kræve en meget høj moral af en sælger af et produkt, hvis vedkommende skal gøre en stor indsats for at få offentliggjort resultater, der viser, at køberen ikke får nytte af at købe et produkt, man har på hylden. To af de helt grundlæggende principper bag Landsforsøgene er, at forsøgsplaner bliver udarbejdet i fuld åbenhed og efter drøftelse med alle, som har interesse i de undersøgte spørgsmål, men den endelige planlægning og gennemførelsen af forsøgene foregår uafhængigt at salgsinteresser, og at samtlige resultater offentliggøres. Også de resultater, der ikke viser nogen gunstig effekt af de afprøvede midler. Ny viden i 2003 Lad os nu vende os til Oversigt over Landsforsøgene 2003 og kigge på nogle eksempler på hel ny viden, der er skabt i årets løb. Jeg vil komme ind på, at der nu også i Danmark er resistens mod visse svampemidler, et forsøg der giver et niveau for udbytteniveauet i havretyper, vi normalt ikke dyrker, en klar anvisning på, hvorledes man skal foretage positionsbestemt kvælstoftilførsel, eksempler på helt nye græsarter, og endelig fra den økologiske del af beretningen et eksempel på et nyt princip. Minisommerbrak til bekæmpelse af kvik. Resistens mod strobiluriner Først vil jeg vise resultaterne med resistens mod strobiluriner. Det drejer sig om resistens hos svampen Septoria, der blandt andet angriber vinterhvede. Årets forsøg har givet anledning til en ændret anbefaling af blandingsforholdet mellem strobiluriner og de mere traditionelle svampemidler triazoler. Den hidtidige anbefaling har været et blandingsforhold 1:1. Nu anbefales det, blandingsforholdet 1:2 eller 1:3. For nærmere detaljer henvises til side 75 i Oversigten. Det skal bemærkes at strobilurinerne stadigvæk har den forgrønnede effekt, der har været tale om. En effekt der gør, at planterne kan vokse længere tid, inden de modner. Derfor er der også fortsat en udbytteeffekt af brugen af strobiluriner, men midlerne har efterhånden begrænset effekt på den danske population af svampen Septoria. Undersøgelserne af strobilurinresistens var ikke færdig, da Oversigten blev færdigredigeret, men er offentliggjort i planteavlsorientering I gennemsnit har der været 2,3% resistente isolater før sprøjtning og ikke mindre end 31,4% efter sprøjtning med strobiluriner. Positionsbestemt kvælstoftildeling til vinterhvede. Det næste eksempel på ny viden, som jeg vil omtale, stammer fra tre års forsøg med positionsbestemt kvælstoftildeling til vinterhvede. 2

3 Figuren viser, hvor stor en kvælstofmængde, der skal tilføres afhængigt af nogle målte parametre. I det lysegrønne område skal der kun tilføres 120 kg. kvælstof pr. ha, mens der i det sorte område skal tilføres 200 kg. pr. ha. På den vandrette akse ser man resultatet af sensormålinger af klorofylindholdet i afgrøden forud for kvælstoftildelingen. På den lodrette akse ser man resultatet af en EM-38 måling, som giver et godt udtryk for lerindholdet forskellige steder i marken. Forestiller man sig, at lerindholdet svarer til en EM38 måling på 18, og at klorofylindholdet stiger fra et RVI-tal på 9 til 14 betyder det, at behovet for kvælstof falder med 20 kg. pr. ha. Forestiller vi os i stedet for, at RVI-tallet konstant er 7, men at lerindholdet stiger fra EM38-tal på 24 til 44, betyder det også en mindre behov for kvælstof. Behovet falder fra 200 til 170 kg. kvælstof pr ha. Typer af havre Det næste eksempel på ny viden er resultatet af et enkelt orienterende forsøg med forskellige typer af havre. I dette forsøg har sort havre givet stort set samme udbytte som almindelig havre, mens nøgen havre, hvor skallen som bekendt ikke kommer med i den høstede vare, kun har givet et udbytte på ca. 60% af den konventionelle havre. Hvis disse alternative typer af havre skal i udbredt dyrkning, skal der naturligvis flere forsøg til at belyse udbytterelationer, men denne foreløbige viden er utrolig relevant, hvis man står overfor at skulle lave en kontrakt med en aftager om at dyrke disse typer. Nye græsarter På side 279 i Oversigten kan man se, at en krydsning af rajgræs og svingel, såkaldt rajsvingel har vist så gode resultater, at den i visse situationer er velegnet såvel til slet som til afgræsning. Minisommerbrak Minisommerbrak er en ny metode til på økologiske brug at opnå en effektiv kvikbekæmpelse uden tab af næringsstoffer. Metoden består i, at afgrøden høstes grønt ca. 1. juli. Derefter skrælpløjes marken, og jorden holdes sort ved jævnlige harvninger indtil 1. august. Herefter pløjes marken, og der sås en efterafgrøde, der så vil holde på kvælstoffet. Man kan selv studere resultaterne i Oversigten på side 241. Dette billede viser, at metoden er særdeles effektiv. Til højre i billedet er der en parcel, hvor der ikke er foretaget nogen bekæmpelses af kvikken. En metode, der i parentes bemærket naturligvis ikke praktiseres i virkeligheden. Til venstre er der så en parcel, hvor der året i forvejen er praktiseret minisommerbrak. Effekten på kvik har været et sted mellem 91 og 97 pct. Der er noget der tyder på, at dette udviklingsarbejde, der er foretaget i de landøkonomiske foreninger, er ved at vise en vej for, hvordan man under økologiske forhold kan undgå et ret udbredt problem. Et problem, der som bekendt, ikke udelukkende hører den økologiske driftsform til. Justering af viden Jeg vil nu nævne 5 eksempler på, hvor årets forsøg giver anledning til en justering af den viden, som vi har i forvejen. 3

4 Justering af viden - Arter af vintersæd på økologiske brug. Hvor der i den konventionelle dyrkning sjældent er tvivl om, at det er vinterhveden, der på de fleste jordtyper - har det største udbyttepotentiale, har 4 års forsøg nu vist, at denne sandhed ikke gælder på økologiske brug. Her er det faktisk triticalen, der synes at have det største udbyttepotentiale efterfulgt af rugen. For vårsædens vedkommende synes havren at have klaret sig væsentligt bedre end de øvrige arter. Specielt vårrug har ikke givet noget specielt stort udbytte. Nu er det naturligvis ikke udbyttet alene, der er afgørende for rentabiliteten. Prisrelationerne vil ofte gøre, at man på trods af det højeste udbytte i havre vælger andre vårsædsarter. Jeg kan henvise til Oversigten side 211 for et nærmere studium også af økonomien i dyrkningen. Justering af viden - Eftergødskning Jeg vil nu vise lidt om effekten af årets eftergødskning. Som formanden sagde, var der i store dele af landet ganske store nedbørsoverskud i det sene forår og først på sommeren. Mange vårbygmarker så sølle ud, og der blev straks i det nordjyske anlagt forsøg med eftergødskning. Billedet stammer fra et af disse forsøg. Der er som man kan se heller ikke i det eftergødede forsøgsled - tale om en specielt god afgrøde, men enhver kan se, at afgrøden ser bedst ud til højre i billedet. I gennemsnit af forsøgene er der da også målt et væsentligt højere udbytte, hvor der er foretaget en eftergødskning, end hvor denne ikke er foretaget. Man skal dog bemærke, at der på trods af eftergødskning stadigvæk er tale om et særdeles utilfredsstillende udbytte. Justering af viden - Bekæmpelse af enårig rapgræs i engrapgræs. På trods af, at der er tale om meget nærtstående arter, er det faktisk muligt i dag at bekæmpe ukrudtsgræsset enårig rapgræs i engrapgræs til frø, og dermed forøge frøvarens renhed og dermed værdi. Justering af viden - Vækstregulering i frøgræs Mens vækstregulering af korn stort set er uaktuel. Både fordi det kun giver et relativt beskedent merudbytte, og fordi det ikke er velset i den øvrige del af samfundet, må man ikke forledes til at drage samme konklusion for nogle af græsfrøarterne. Faktisk viser forsøgene i 2003 jf. side 130 i Oversigten, at man for rødsvingel, hundegræs og strandsvingel kan opnå en net- tofortjeneste på ikke mindre en kr. Justering af viden - Plantetal i majs Tidligere har vi regnet med, at et plantetal på 9 pr. m 2 var det optimale i majs. Nu ser det ud til, at vi skal justere denne anbefaling. For de tidlige og middeltidlige sorter skal vi op på et plantetal på afhængigt af, hvor gode forholdene er for dyrkning af majs. Flest under gode forhold. For de tidlige sorters vedkommende er der tale om et plantetal ca. 1 under dette niveau. Vurdering af nye produkter Jeg vil nu gå over til at omtale nogle af forsøgene med vurdering af nye produkter. Vurdering af nye produkter fra gylleseparation Det første eksempel drejer sig om produkter, som kommer fra landbruget selv. Nemlig effekten af de produkter, der kommer ud af anlæg til separation af gylle. 4

5 På billedet ser vi nu fiberfraktionen fra en dekanter centrifuge. Et kompostlignende produkt. På side 174 i Oversigten kan man se resultater af forsøg, hvor en sådan fiber er udbragt til vinterhvede. Der er opnået et værdital på hhv. 50 og 20 afhængigt af om fiberfraktionen er udbragt om foråret eller pløjet ned forud for såning af vintersæden. Der er også gennemført forsøg med slangeudlægning af væskefraktionen fra dekanter centrifugen. Her er der ved nedfældning opnået fuld effekt af kvælstofindholdet, hvorimod det kniber en smule med effekten ved slangeudlægning. På side 177 kan man se resultatet af forsøg med produkter fra endnu mere avancerede anlæg. Hér er der tale om flydende produkter, der er udsprøjtet med en trehulsdyse om foråret i vinterhvede. Først kan man se, at der er opnået et værdital på 92 for et kondensat fra rensning af staldluft for ammoniak. Dette produkt er meget surt. ph har kun været ca. 3. For de to andre produkters vedkommende, der stammer fra avancerede gyllesepareringsanlæg, er der kun opnået relativ beskedne værdital. Også selv om der i det ene forsøgsled er foretaget en fortynding med vand. Den lidt dårligere virkning skal sikkert søges i det forhold, at ph har været særdeles højt i disse produkter. Det er relativt sandsynligt, at den dårlige virkning skyldes ammoniakfordampning. Produkterne er som nævnt udbragt med 3-hulsdyse, og dermed ikke indarbejdet i jorden. Vurdering af nye produkter såkaldte jordforbedringsmidler og vækststimuleringsmidler. Resultaterne kan studeres i Oversigten på side 185 og følgende sider. Generelt har man stort set ikke kunne måle nogen effekt af midlerne. Vurdering af nye produkter ukrudtsmidlet MaisTer Kollegaerne i udlandet har igennem flere år haft midler til rådighed, som har givet mulighed for at bekæmpe kvik i majs. Siden Atrazin blev forbudt i Danmark er der blandt andet på grund af den restriktive danske godkendelsesordning gået flere år, hvor denne mulighed ikke har været til stede. Den er der nu igen, idet midler MaisTer er godkendt til formålet og i Landsforsøgene har vist god effekt. Resultaterne kan studeres på side 320. Hvor lidt er nok Sidste gruppe af eksempler, jeg vil omtale, er forsøg, hvor det er undersøgt, hvor lidt der skal til for at opnå det mest rentable udbytte. Hvor lidt er nok - kornsorternes svamperesistens Første eksempel er betydningen af kornsorternes svamperesistens betydning for behovet for svampebekæmpelse. På side 54 ses resultater af forsøg i forskellige vinterhvedesorter og med forskellig intensiteter af svampemidler. Jo længere den røde del af søjlen er, jo større mængde svampemidler er der brugt, og dermed også større omkostninger til bekæmpelse. Den grønne del af søjlen viser, hvor meget landmanden tjener i kr. pr ha ved at foretage behandlingerne. 5

6 Først ser vi forskellige vinterhvedesorter, og man kan se, at der har været væsentlig forskel på, hvor stort behovet for bekæmpelse har været i sorterne og for nogle sorters vedkommende har det bestemt ikke været en fordel med den største indsats. På denne planche ses forskellige vårbygsorter. Ser vi først på sorten Otira kan vi se, at der i disse forsøg er opnået et pænt merudbytte for svampebekæmpelse, og at det har været en økonomisk fordel at bruge den mellemste indsats. Ser vi derimod på sorter Simba, fremgår det, at der ikke er opnået noget nævneværdigt økonomisk merudbytte for svampebekæmpelse. For flere af sorterne, og specielt for blandingen s vedkommende, kan vi se, at man har sat en god del af gevinsten overstyr, hvis man har praktiseret den store indsats, der er afprøvet i forsøgene. Alle disse resultaterne fra forsøgene bliver nu i stort omfang viderebearbejdet i beslutningsstøttesystemer, som findes på Internettet. Jeg vil her kun omtalt programmet SortInfo og SortsValg. Skærmbilledet fra sidstnævnte ses på lærredet, men det kan være svært at se længere nede i salen. Derfor må vi fokusere på en del af billedet. I ser her 5 af de sorter, der var vist på den foregående OH. De er arrangeret efter det økonomiske udbytte efter bekæmpelse af svampe. Som nr. 1 ligger sorten Simba med et nettoudbytte på kr. pr. ha. Det er fremkommet efter at der er fratrukket omkostninger til plantebeskyttelse. Herunder f.eks. 41 kr. til svampemidler og deres udbringelse. Hvis I husker fra før, havde Otia et større behov for svampebekæmpelse end Simba, og nettoudbyttet er derfor noget lavere, end det, der kan forventes i Simba. Forskellen skyldes både et lavere bruttoudbytte og en noget større forventet omkostning til plantebeskyttelse, herunder til svampebekæmpelse. Hvor lidt er nok - pløjefri dyrkning. Der er igennem 4 år gennemført fastliggende forsøg med hhv. pløjede og upløjede forsøgsled. Her ses resultaterne af 2 af de gennemførte forsøgsled. Pløjet og direkte såning med vingeskærs-såmaskine. I var der vårbyg i forsøgene. Og i 2001 og 2003 vinterhvede. Som I kan se, er der ikke nogen klar tendens til, at udbyttet har været større eller mindre ved direkte såning end efter pløjning. Den foreløbige konklusion er der følgende: Reduceret jordbearbejdning kan resultere i det samme kornudbytte som konventionel afgrødeetablering. Brist i dyrkningsstrategien kan medføre tab. Forsøgene i 2003 viser også, at man kan praktisere pløjefri dyrkning i majs, i hvert fald på de lettere jordtyper. Da reduceret jordbearbejdning ved en fornuftigt kapacitetsudnyttelse af maskinerne er mindre omkostningskrævende end den traditionelle jordbearbejdning, er denne metode meget interessant, og der er behov for at fortsætte undersøgelserne på dette område. Hvor lidt er nok Discountdyrkning Med det store prisfald på produkterne, der har været siden den første EU-reform i 1991, har det i flere år været et interessant spørgsmål: Hvornår det kammede over, så vi ligesom australierne og andre skulle skifte fra et intensivt til et ekstensivt dyrkningssystem. I Oversigten side 198 er der refereret forsøg med såkaldt discount dyrkning som består i: dyrkning af korn uden pløjning, 6

7 udsæden udstrøs og nedharves, der tilføres gødning og derefter sker der ikke noget før afgrøden høstes. Det interessante er, at man ved en tilpasset maskinpark kan sparet kr. pr. ha. i omkostning. Udbyttetabet har været relativt beskedent, hvorfor der netto ved denne metode potentielt er tjent 500 kr. pr. ha. Nu skal man ikke ukritisk skifte fra et intensivt til et ekstensivt regime. Der er i den grad behov for flere forsøg og undersøgelser for at finde ud af, på hvilke jordtyper, hvor i sædskiftet osv. man kan praktiserer en sådan dyrkningsform. Men det er nogle bemærkelsesværdige resultater, som giver blod på tanden til at se nærmere på spørgsmålet. Afslutning Jeg vil nu runde indlægget af med en kort konklusion. Jeg håber, at jeg har givet jer appetit på at læse i Oversigten, hvis I ikke allerede har gjort det. Brug den som faglig opslagsbog, og brug den under kongressen som bilag til en række af de indlæg, som I skal høre, og brug den i øvrigt også som dokumentation for det faglige arbejde, der sker i de landøkonomiske foreninger. Man kan f.eks. læse, at planteavlskonsulenterne i de landøkonomiske foreninger udarbejder gødningsplaner for ikke mindre end 2,1 mio. ha, eller 80 pct. af det dyrkede areal. Når mange af jer bruger de interaktive værktøjer i LandbrugsInfo/PlanteInfo, bruger I - uden at vide det også resultaterne fra Oversigten. Langt flere end i dag kunne få glæde af at gå ind på LandbrugsInfo og PlanteInfo og få helt aktuel information om, hvad der er behov for at gøre i marken. En information, der fremkommer ved at forsknings- og forsøgsresultater sammen med aktuelle vejrdata, aktuel viden fra vækstsæsonen mv. bliver omsat til skræddersyet vejledning. Jeg har allerede vist eksempler på SortInfo, der kan være et særdeles nyttigt værktøj, når man skal vælge, hvilke sorter man vil dyrke. Også Planteværn Online fortjener langt større anvendelse end i dag. Her kan man få et meget sikkert bud på, hvor lidt man kan nøjes med at bruge til bekæmpelse af de forskellige skadevoldere. Og måske mest interessant: Man kan få at vide, om der overhovedet er behov for at foretage den pågældende bekæmpelse. Det var bare nogle få eksempler. Jeg håber, at man har lyst til at gå på selvstudium på internettet. Det var hvad jeg havde valgt at vælge ud fra Landsforsøgene Jeg vil ønske jer rigtig god fornøjelse med at studere dem og bruge dem til gavn for bundlinien på alle danske landbrugsbedrifter. 7