Forklarende noter til Ciceros brev til Quintus fra efteråret 60 fvt.
|
|
- Signe Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cic. ad Qu. fr. I 1 noter - 32/36 17/12/08 20:35 Forklarende noter til Ciceros brev til Quintus fra efteråret 60 fvt. 2 Prætorerne var (valgte) embedsmænd i Rom med særligt ansvar for retsvæsenet. Efter ét års tjeneste i Rom blev de typisk sendt ud til Roms provinser for dér at tjene som statholder i nogle år. Det er præcis, hvad der er sket for Quintus Cicero. Når Marcus Cicero fremdrager dem i denne sammenhæng, er det formentlig, fordi provinsen Asia, som Quintus jo sad i, var en rig provins, som man kunne tjene mange penge på. Når Quintus bliver på posten, er Asia jo ikke tilgængelig for andre derfor prætorernes interesse i at hjælpe Quintus med at komme hjem. allierede, se note til 6. 4 Cicero taler om administrationen af provinsen, som om det var et skib, Quintus styrede. Det er en ældgammel metafor, og den er stadig aktiv ( Vi er jo alle i samme båd ). Bemyndigelse oversætter det latinske ord imperium, der egt. betyder ret til at befale ; ordet oversættes i det følgende med en række forskellige danske ord: absolut magt, kommando, magt og ansvar, enevælde, regime, regimente, administration og post. Det er nemlig ikke let bare at overføre til danske forhold. De øverste romerske embedsmænd, konsulerne og prætorerne, fik ved deres embedstiltrædelse tildelt imperium ved lov, dvs., de fik lov til at give deres medborgere ordrer og i et vist omfang til at straffe dem, hvis de ikke parerede. Det er let at forstå, at ordet også kom til at betyde det område, hvor embedsmanden må befale heraf den moderne brug af ordet imperium. Det giver sig selv, at magtbeføjelserne i imperium var reelt uindskrænkede overfor ikkeromere. 6 Med ordet allierede (latin: socii) hentyder Marcus til, at der i alle provinser var en hel del personer og hele bysamfund, der ikke bare var Roms undersåtter, men var anerkendt som nære venner af, allierede med, Rom. Disse steder havde brug for den romerske statholders aktive hjælp for at klare sig mod forskellige romeres forsøg på at udbytte dem, som de udbyttede alle andre i provinsen. Det er navnlig sådanne romere, der hentydes til med borgere: publicani var nemlig romerske forretningsfolk, der havde budt på og vundet skatteinddrivningen i provinsen. Den tog den romerske stat sig nemlig ikke af direkte; den blev udliciteret. Disse publicani var ikke medlem af den romerske politiske elite; men de var meget velhavende, og brødrene Cicero havde nære forbindelser til dem. Marcus Cicero havde været konsul, øverste embedsmand, i 63 fvt., hvor han havde forhindret et kup ved en mand ved navn Catilina, hvis mål bl. a. var gældssanering, som publicani ikke ønskede derfor har han gjort dem tjenester. (Se videre til 41). 10 legater er højtstående hjælpere i statholderens stab, som statholderen ikke selv har valgt; de er typisk medlemmer af Roms politiske elite. Lucius Aelius Tubero var en personlig ven af familien Cicero; om hans karriere i øvrigt vides meget lidt. Aulus Allienus blev senere prætor (49 fvt.). Marcus Gratidius kom, som brødrene Cicero, fra den lille by Arpinum syd for Rom og var endda (langt ude) i familie med dem. 11 Quaestor var en embedsmand, der valgtes årligt i Rom for at tage sig af statens finanser. Nogle blev i Rom, men de fleste blev sendt ud til provinserne for at kontrollere statholderens administration af statens penge. I rang var han dog statholderen langt underlegen. 13 Quintus ring er en signetring, der bruges til at forsegle breve; den kan bedst sammenlignes med en underskrift. Lictor var en betjent for en embedsmand med imperium. En konsul havde 12, en prætor havde 6. De bar et knippe af kæppe med en økse midt i (fasces) som symbol på embedsmandens ret til at lade ulydige prygle og i ekstreme tilfælde halshugge. I
2 Cic. ad Q. fr. I 1 noter 33/36 17/12/08 20:35 realiteten har de naturligvis udfyldt alle mulige andre funktioner; de samme funktioner har de øvrige betjente formodentlig haft. 14 Caesius, Chaerippus, Labeo er ellers ikke velkendte. De må have været personer på forskellig måde i brødrene Ciceros tjeneste. 16 rene svindlere osv.: en engelsk kommentar fra 1904 skriver: The whole sentence would serve as a good description of the natives of India under British rule. 17 Via Appia var hovedvejen ind til Rom fra syd. Formiae lå ad denne vej ved kysten ca. 100 km. syd for Rom. Tralleis var en stor by i provinsen Asia. 19 Paconius og Tuscenius er navne, der dukker op i indskrifter på den græske ø Delos, der var en vigtig handelshavn i romersk tid. Mysien og Frygien er dele af den romerske provins, hvor der ikke var så tæt befolket med grækere. Men navnet Paconius tyder nu på, at han var romersk borger. 21 Gajus Octavius er ingen ringere end den senere kejser Augustus biologiske far. Han døde ung, men altså meget populær. Han var statholder i provinsen Makedonien (Nordgrækenland). Hvem Sullas folk er, er uvist men de må have haft mulighed for, på et eller andet tidspunkt, at tiltvinge sig noget, de ikke havde lovformelig adkomst til; det kunne godt være i forbindelse med borgerkrigene i 80 erne fvt., hvor den romerske general Lucius Cornelius Sulla netop opholdt sig meget i Asien og Makedonien. 22 I Rom havde man mulighed for hjælp fra hele spektret af politiske organer embedsmænd, senat (statens ledende rådgivende organ, mere magtfuldt, end man skulle tro) og folkeforsamling. I provinsen er der ingen appelmulighed, hvis statholderen først har besluttet sig. 23 Den græske forfatter Xenophon (ca fvt.) skrev en (fiktiv) biografi, Kyropædien, over den første perserkonge, Kyros, der fremstillede ham som en enestående retfærdig hersker. Man kalder sådan et værk for et fyrstespejl. Xenophon var også elev af Sokrates. Publius Cornelius Scipio Africanus, stor romersk general og statsmand, ca fvt., var kendt for sin store interesse for græsk kultur. 24 stumme dyr: i sit store værk om retfærdighed, Staten, lader Platon Sokrates sige følgende: Den dygtige hyrde har kun én bestræbelse, at de dyr som er under hans varetægt skal trives bedst muligt; og så længe han løser denne opgave tilfredsstillende, i stræben efter det fuldkomne, opfylder han alle sit fags krav. Det mente jeg altså var den urokkelige basis for vor diskussion, at hvilkensomhelst form for myndighed, som myndighed betragtet, offentlig eller privat, intet andet havde for øje end hvad der bedst tjener dem der er undergivet dens magt eller er i dens varetægt. (345 D) Dette synspunkt anfægtes i høj grad af Sokrates modstandere i samtalen. Cicero synes dog at hentyde til dette sted hos Platon. 25 de bedste borgere hedder på latin optimates; Cicero s sympati ligger politisk hos de velstående i samfundet, i Rom såvel som i provinsen. Men støtten til denne samfundsgruppe var normen i romersk provinsadministration. Tribunalet var den forhøjning, statholder sad på, når han optrådte offentligt som dommer eller på anden måde. 26 Aedilerne var embedsmænd i Rom, der bl. a. havde til opgave at afholde nogle offentlige festspil, der var meget kostbare. De synes altså at have afkrævet provinserne bidrag til afholdelsen sesterts er et betydeligt beløb, men kan ikke omregnes
3 Cic. ad Qu. fr. I 1 noter - 34/36 17/12/08 20:35 direkte til moderne penge. Det er bemærkelsesværdigt, at de græske byer kunne bygge templer til ære for deres statholder. Det havde de tidligere gjort for deres konger; denne praksis er altså fortsat på en eller anden måde. Det ansås åbenbart for en acceptabel form for bestikkelse. Se videre i Platon lader Sokrates sige dette i Staten (se til 24): Hvis ikke filosofferne får kongemagt i staterne, eller de nuværende såkaldte konger og herrer lægger sig efter filosofi, alvorligt, og grundigt; og hvis der ikke sker en sammensmeltning af de to faktorer, politisk magt og filosofi, og hvis ikke de mange menneskelige naturer som nu søger hver sin vej, enten mod magt eller mod filosofi, bliver uhjælpeligt standset i deres ensidighed så er det ikke til at se nogen ende på den almindelige elendighed, kære Glaukon, ikke i vore politiske forhold, ja end ikke i hele menneskeheden,... (473 cd). Igen skal man læse sammenhængen. 31 Kulten af gudinden Roma og selv af Senatet var udbredt i Lilleasien allerede, før Rom arvede området i 133 fvt., og det tog naturligvis til. Kulten af den til enhver tid siddende statholder eller rettere (som i dette tilfælde tydeligvis) hans egenskaber (virtutes) var også udbredt og skulle senere ligge til grund for udviklingen af kulten af kejseren, da Rom med Augustus blev til et kejserdømme. 32 Publicani, se 6. Disse velstående romere, der tog skatteudskrivningen i licitation, optrådte ofte i interessegrupper, societates selskaber. Det giver sig selv, at disse udøvede betydelig pression på det politiske system i Rom, især når de havde købt skatteopkrævningen for dyrt. 33 Rhodos var i lang tid en selvstændig stat under romersk overhøjhed; romerne tillod dem megen frihed. Kaunosvar en by i deres interessesfære. Om Sulla, se ingen katastrofe i form af krig...: en absolut vovet påstand. Provinsen Asia havde været skueplads for krigshandlinger gentagne gange under romersk styre; især krigene mod Mithridates VI Eupator af Pontos (et kongerige ved Sortehavet) havde været umådeligt blodige, og var først sluttet i 66 fire år, før Quintus kom til Asia. 35 censor-loven: to embedsmænd, censorerne, fastlagde hvert femte år hovedlinjerne for Roms finans-politik. Disse hovedlinjer blev fastlagt i censor-loven. 41 skarpe lys: Marcus Cicero s situation i Rom blev stadig dårligere; flere mente, han var gået for langt i sin nedkæmpelse af Catilina s oprør. Se Billedet af politisk arbejde som en slags teaterforestilling var udbredt. F. eks. spurgte kejser Augustus på sit dødsleje sine venner, om de mente, han havde spillet sin rolle i livet godt, og bad dem følge ham ud med applaus. Metaforen tages op igen i 43 og 46.
4 Cic. ad Q. fr. I 2 noter 35/36 17/12/08 20:35 Forklarende noter til Ciceros brev til Quintus fra efteråret 59 fvt. Brevet er stilet fra Marcus Tullius Cicero, en ledende romersk politiker og forfatter, til hans lillebror, Quintus Tullius Cicero, der i årene fvt. var statholder i den romerske provins Asia (det vestlige Tyrkiet). 1 Statius var en frigiven slave af Quintus Cicero. Hans betydning for Quintus administration fremgår tydeligt af det følgende. Citatet er fra Odyseen, 9. sang, vers 513, hvor kyklopen fortæller, at han nok var blevet spået, at der skulle komme en Odysseus og gøre ham blind, men at han ikke havde regnet med at se en spirrevip som Odysseus. Oversættelsen er Wilsters. 3 Ciceros problem synes at være ikke så meget, at Quintus administration har ry for at være meget streng, som at det er Statius, man angriber for strengheden. 4 Hvem L. Caesius er, ved man ikke meget om. Han var taget med Quintus ud til provinsen. - Hvem Zeuxis eller nogen af de øvrige her nævnte grækere er, ved man ikke. Zeuxis har tydeligvis været i Rom, hos Marcus Cicero. 5 Cascellius er ukendt. - At sy folk ind i en sæk sammen med en abe, en slange, en hund og en hane og så smide dem i havet, var den traditionelle henrettelsesmetode af fadermordere. 6 Javel, ja, jeg... : Marcus tænker sig ironisk, at Quintus har indvendt, at det kun er grækerne, han behandler så fint, og giver så en serie eksempler på sin opmærksomhed over for romerske borgere. Man ved intet om disse personer; hvad de hver især har at klage over, må rekonstureres ud af denne passage. Catienus (far og søn) og Licinius (far og søn) må have været skatteinddrivere ( publicani ) i provinsen;. Det var almindeligt, at mange skatter blev givet i licitation til private; disse kunne så inddrive det aftalte beløb, og hvad der ellers kunne inddrives, kunne de beholde. De kunne dog naturligvis kun inddrive, hvad det var lovligt at inddrive, og guvernørerne havde pligt til at tilse deres operationer. Fabius må have været en af Quintus tilsynsførere. 7 Vergilius var pro-prætor på Sicilien i fvt. - Octavius, den senere Augustus far, var pro-prætor i provinsen Makedonien i 60 fvt. - Hvem der var guvernør i Cilicien og i Syrien på dette tidspunkt, er ikke helt sikkert; men Marcus synes ikke at sætte dem særlig højt. Den græske forfatter Xenophon ((ca fvt.) skrev dels en (stærkt fiktiv) biografi over den første persiske konge, Kyros, der blev fremstillet som den ideelle hersker, dels en biografi over den spartanske konge Agesilaos, Xenophons personlige ven, som også blev fremstillet meget positivt. Cicero synes at mene, at den slags bøger gør en til en bedre administrator. 8 Efterfølgeren var en C. Fabius Hadrianus. 9 Theompompos må være en af Quintus kontor-folk, måske også han en frigiven slave. Sulla er ukendt. 10 Flavius er kendt som en mindre betydningsfuld politiker; Fundanius og Octavius Naso er reelt ukendte. I Rom var prætorens vigtigste område retsplejen, men prætor var ikke selv dommer han berammede bare sagerne og overlod vurderingen af sagsforholdenes indhold til andre. Quintus er, som pro-prætor, en slags genspejling af en rigtig prætor, og skal derfor også selv nøjes med at udpege en dommer og give ham instrukser for sagens gennemførelse. Apollonis lå midt mellem Pergamon og Sardes.
5 Cic. ad Qu. fr. I 1 noter - 36/36 17/12/08 20:35 11 Flavius har altså kunnet regne med både Pompejus og Cæsars støtte. Det flytter sagen op i et helt andet niveau end de andre sager, Marcus hidtil har diskuteret. 12 Hermias var formentlig en slave af Marcus Cicero. Aftalen er ukendt, og det er også Diodotos. 13 Navnene er mestendels ukendte; Scaevola er måske den kendte jurist Q. Mucius Scaevola. With flying colours er et forsøg på at oversætte en henvisning til at græsk ordsprog, der siger Vid, o Poseidon, at jeg vil gå ned med mit skib direkte ; to be or not to be forsøger at oversætte et citat af Aiskhylos tragedie Den bundne Prometheus, hvor en figur siger: Det er bedre at dø en gang for alle end at lide overlast hver eneste dag. 14 Attalus var formentlig den, der skulle lave statuen af Publicius, der måske var guvernør i provinsen Asien sidst i 60 erne fvt. Aesopus var en betydelig skuespiller i Rom; Patron var leder af den epikuræiske skole i Athen på Ciceros gamle dage. Plato og Licinus er ellers ukendte. Ephesosvar hovedstaden i provinsen Asia. 15 De sidste to paragraffer af brevet handler om den politiske situation hjemme i Rom. Tre mænd, Cæsar, Pompejus (begge kendt fra Rome ) og Crassus har sluttet sig sammen for at kontrollere det politiske liv. C. Porcius Cato var ikke kendt for at lægge bånd på sine udsagn. Han var udpræget republikaner og begik senere (46 fvt.) selvmord i Utica (nær Karthago i Nordafrika) i protest mod Cæsars diktatur og derfor blev kaldt Uticensis. A. Gabinius, valgt til konsul for året 58, var formentlig skyldig. Prætorerne var (valgte) embedsmænd, der styrede retsvæsenet; kunne man ikke træffe dem, kunne man ikke starte en retssag. 16 Min sag : Ciceros fjende Clodius havde klart tilkendegivet sit ønske om at få Cicero retsforfulgt for henrettelsen af flere romerske borgere i forbindelse med nedkæmpelsen af Catilinas sammensværgelse i 63 fvt. Det år var Cicero nemlig konsul, dvs. øverste leder af Rom, og det var ham, der stod med ansvaret for denne henrettelse. Ciceros gode forhåbninger her i brevet blev gjort til skamme af virkeligheden, og han måtte, som bekendt, opholde sig i eksil fra marts 58 til august 57 fvt. Folketribuner var ombudsmænd i det romerske system folk, man valgte til at holde statens embedsmænd på deres plads og undgå magtmisbrug. P. Domitius Ahenobarbus, P. Nigidius Figulus, C. Memmius og L. Lentulus Crus var alle medlemmer af den fineste romerske klasse. Memmius endte dog selv i eksil i Athen, hvor digteren Lukrets dedicerede sit latinske filosofiske læredigt til ham.
Cic. ad Qu. fr. I 1-2 indledning - 1/36 17/12/08 20:35. Indledning
Cic. ad Qu. fr. I 1-2 indledning - 1/36 17/12/08 20:35 Indledning Det romerske imperium hører til blandt de bedre kendte. Der er mange kilder til romerriget også til den måde, parterne i det forholdt sig
Læs mereTema Antikken og oldtiden. 12 bøger. Hvor handlingen foregår i en fjern fortid
Tema Antikken og oldtiden 12 bøger Hvor handlingen foregår i en fjern fortid 12 gode bøger, hvis eneste fællesnævner er at de foregår i en ganske fjern fortid. Her er krimier, dramaer, kærlighedshistorier
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereIMPERIUM. Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk. Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet
Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk IMPERIUM Romerne var overbevist om at imperium, som det var brugt på deres tid, var et levn fra kongetiden. Imperium (at beordre) var efter sigende
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereGrækenland i antikken
Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.
Læs mereLektion 8: Marius og Sulla
Romerrigets historie Lektion 8: Marius og Sulla Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Gaius Marius Homo novus 4. Forbundsfællekrigen 5. Magtkamp mellem Marius og Sulla 6. Sullas magtovertagelse
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereLæringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET
Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET Den digitale Historiebog - Læringsforløb - ROMERRIGET 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Colourbox og Thomas
Læs mereForord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk
Forord Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk TEMAET ÅNDELIGHED MØDER os næsten hver dag i medierne. Nogle gange fortælles der, at nogen vender ryggen til åndeligheden og troen,
Læs mereDet gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang
Det gamle Egypten Fortalt i billedfrise og tekst af 4. årgang 2013-2014 Pyramider Manden går ved siden af to okser, fordi okserne skulle trække stenen. Stenen skulle bruges til bygge pyramiderne. Der
Læs mereKompendium til Antik Kultur
1 Tortzen, Chr. Gorm; Schwartz, Adam; Mejer, Jørgen: Titelblad 1 Kilde: 2017 2 Tortzen, Chr. Gorm: Semesterplan. Antik kultur 3 Kilde: Semesterplan 2005 3 Tortzen, Chr. Gorm: Den klassiske tradition. Den
Læs mereBibelløb med spørgsmål
Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereAppendix. Forår 2015 Fortiden i nutiden Hus 08.1 Roskilde Universitet Anslag: Gruppe 2. Personer og navne
Appendix Personer og navne Panem panem et circenses Navnet på landet, Panem, stammer fra den romerske digter Juvenals 10. satire om storbyen. Panem et circenses, oversat fra latin, betyder brød og væddeløb
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereLektion 11: Det augustæiske Principat
Romerrigets historie Lektion 11: Det augustæiske Principat Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Reorganiseringen af Romerriget 4. Principatet - fred og fremgang 5. Tronfølgen 6. Arbejdsopgaver
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad
Læs mereGaius Julius Cæsar borgerkrigen OVErsaT af hans bæk hansen historiens VErdEN det historiske akademi
Gaius Julius Cæsar borgerkrigen oversat AF hans BÆK HANSEN Historiens Verden Det historiske akademi Gaius Julius Cæsar Borgerkrigen Oversat af Hans Bæk Hansen Det Historiske Akademi Gaius Julius Cæsar
Læs mereLangfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN
Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han
Læs mere7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471
7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første
Læs mereStudie. Kristi liv, død & opstandelse
Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereKodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.
De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereSueton om Julius Cæsar
Sueton om Julius Cæsar Sueton (ca. 75-150) var sekretær for kejser Hadrian (76-138) og havde adgang til de kejserlige arkiver. Han skrev en serie kejserbiografier. Flere historikere peger dog på, at han
Læs mereFolkene er ivrige efter at høre dig, cæsar...
Denne tredje dag før Ides i oktober regner det over byen. I nogle timer har Rom, den hovmodige by, haft en ny cæsar. Kejser Claudius er død i nattens løb. hans efterfølger vil handle hurtigt. Hans navn
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereGuddommelig Opdeling (Åb 1:19)
Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs mereStudie 12 Menigheden 68
Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville
Læs mereVikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereStudie. Kristi genkomst
Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereGPS 33: DAVID OG GOLIAT
GPS 33: DAVID OG GOLIAT - et dukketeater skrevet af Chris Duwe (inspireret af DTS materiale Anastasis Feb 97) Udgivet i Danmark af Børn & Tro www.børnogtro.dk Historien om David og Goliat bliver fortalt.
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereCitation for published version (APA): Lange, C. H. (2015). Augustus og borgerkrigens triumf. Carlsbergfondet. Aarsskrift, 26-31.
Aalborg Universitet Augustus og borgerkrigens triumf Lange, Carsten Hjort Published in: Carlsbergfondet. Aarsskrift Publication date: 2015 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereSalmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.
2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde
Læs mereÅbningshistorie. kend kristus: Teenagere
Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereHverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereSkærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der
Læs mereJesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7
Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for
Læs mereHvorfor taler vi ikke latin i dag?
Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereJuleevangeliet
Juleevangeliet Juleevangeliet Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder
Læs mereMENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED
1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereJEG Leif Panduro, der i sin tid var kendt som Forfatter m.m., har set meget frem til at sende denne Hilsen til Danmark.
Den 21. maj 2018 modtog vi den kendte Forfatter LEIF PANDURO's HILSEN TIL DANMARK. -- LEIF PANDURO har meget på hjerte. Læs selv og glæd Jer også over hans sang på melodien: Højt under taget hvor svalen
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs meretønnes bekker-nielsen og jesper majbom madsen
Forord Dion af Prusa eller Dion Chrysostomos blev født i midten af det første årh. e.kr. i den lilleasiatiske by Prusa ved foden af bjerget Olympos i den romerske provins Bithynia et Pontus. Her voksede
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereStudie. Åndelige gaver & tjenester
Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereStudie. De tusind år & syndens endeligt
Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereLad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:
Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereIndledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).
Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,
Læs merePrædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mereNoget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN!
I årevis har farao Akhnaton forfulgt Amonpræsterne, lukket deres templer og gjort solguden Aton til Ægyptens eneste gud. Men utilfredsheden i landet vokser, for med den nye religion kom nye magthavere,
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.
side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske
Læs mereAndet kapitel Efterår 1830
Andet kapitel Efterår 1830 Det første slag varede i ni dage. Ni aftener vendte Hugo tilbage til første geled i Salle le Peletier, ni aftener, hvor den unge Sambre hver gang genoplevede Fenellas entre på
Læs mere21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø
21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage
Læs mereKristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereKristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs mereGuddommelig Opdeling (Åb 1:19)
Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22
Læs mereKlaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.
Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der
Læs mereBruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.
Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store
Læs merePrædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mere