Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
|
|
- Ella Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet
2 Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er hurtigere til at indføre nye og bedre produktionsmetoder, som er blevet udviklet i udlandet. Danmark bruger 8 pct. af BNP på drift af undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og er dermed det land i OECD, der bruger flest penge på området i forhold til landets velstand. Samlet set drejede det sig om 124 mia. kr. i En række studier har dokumenteret en tæt sammenhæng mellem folkeskoleelevers færdigheder og et lands produktivitetsvækst. 15-årige i Danmark klarer sig middelmådigt i den internationale PISA-test af folkeskoleelevers færdigheder. I tests af fjerdeklasses elever klarer Danmark sig umiddelbart bedre, men det skyldes, at de testede danske skolebørn er ældre end i mange andre lande. Korrigeres der for alder, ligger Danmark under middel blandt de knap 50 lande i undersøgelsen. I en international undersøgelse af voksnes færdigheder klarer alle aldersgrupper sig under middel inden for læsning. De årige klarer sig ligeledes middelmådigt, hvad angår regning og it-færdigheder, mens de ældre grupper klarer sig bedre. Det viser, at det danske uddannelsessystem er blevet overhalet af andre lande. Med undtagelse af undersøgelsen nævnt ovenfor, findes der ikke internationale sammenligninger af færdigheder hos elever på ungdomsuddannelser og hos de studerende på videregående uddannelser. Det skyldes, at uddannelsessystemer er meget forskellige og svære at sammenligne på tværs af lande. Danske dimittender fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er ældre end i mange andre lande. Fx er en gymnasiestudent to år ældre end i Holland, og bachelorstuderende tre år ældre. På erhvervsskolerne er gennemførelsesalderen i Danmark 28 år, på trods af at det er en ungdomsuddannelse. Høje gennemførelsesaldre kan være tegn på en uhensigtsmæssig indretning af uddannelsessystemet og manglende tilskyndelser til færdiggørelse. Høje gennemførelsesaldre fører til et produktivitetstab, da det giver færre højtuddannede i arbejdsstyrken.
3 Der er tæt sammenhæng mellem hvor meget, en person tjener på arbejdsmarkedet, og personens produktivitet. Lønforskellen mellem højtuddannede og personer med kortere uddannelse er meget lav i Danmark sammenlignet med udlandet. Det kan skyldes en række samfundsforhold, men det kan også afspejle, at uddannelserne ikke bidrager til at give dimittenderne høj produktivitet. Ser man på de enkelte videregående uddannelser, er der store forskelle på løn, arbejdsløshed og på, i hvor høj grad uddannelsesgruppen anvender deres uddannelse i deres jobfunktion. Fx var 16 pct. af de humanistiske kandidater på arbejdsmarkedet arbejdsløse eller arbejdede som ufaglærte i For civilingeniørerne var det omkring 6 pct. De samfundsvidenskabeligt og de teknisk uddannede klarer sig generelt godt på arbejdsmarkedet, mens humanister og kunstnerisk uddannede klarer sig dårligt. Der er dog indenfor de overordnede uddannelsesretninger store forskelle på de enkelte uddannelser. Der er kun svag sammenhæng mellem de videregående uddannelsers længde og dimittendernes indkomst. Det tyder på, at uddannelsessystemet er dårligt til at afstemme længden af uddannelserne med størrelsen af den produktivitetsgevinst, som mere uddannelse kan give.
4 Den rette balance mellem udbud af, og efterspørgsel efter, kompetencer på arbejdsmarkedet bidrager til høj produktivitet i samfundet. Arbejdsgivernes efterspørgsel efter kompetencer kan ændre sig over tid som følge af fx teknologisk udvikling. Uddannelsessystemet bidrager via dimittenderne til at styre udbuddet af kompetencer på arbejdsmarkedet. Generelt er det uddannelsesinstitutionerne og søgningen til de enkelte uddannelser, der afgør de fremtidige udbud af kompetencer. Blandt akademikere har humanister gennem flere årtier konsekvent været mere arbejdsløse end naturvidenskabeligt uddannede, som har været mere arbejdsløse end ingeniører og samfundsvidenskabeligt uddannede. Samme rangordning gør sig gældende for indkomst. Det viser, at det i et vist omfang er muligt at forudsige og planlægge efter fremtidig efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Forsøget med at øge optaget på ingeniøruddannelserne i slutningen af 1980 erne, er til tider blevet udråbt til en fiasko, men ingeniørerne, der blev uddannet dengang, har set over hele deres arbejdsliv været mindre arbejdsløse og haft en højere indkomst end den gennemsnitlige universitetskandidat fra samme årgange. Uddannelsesgrupper med høj arbejdsløshed og lav løn er vokset hurtigst over de seneste to årtier. Sammenhængen er statistisk signifikant og har lagt en dæmper på produktivitetsvæksten. Det er særligt antallet af dimittender fra humaniora, der er vokset siden Blandt humanister er det primært kommunikationsuddannelser og kulturelle studier, der er vokset, og det er uddannelsesgrupper, der i samme periode har haft højere arbejdsløshed end andre humanister.
5 Indkomstforskelle mellem uddannelsesgrupper kan skyldes forskelle på gruppernes iboende evner, såsom evner og ambition, og om de gennem uddannelsen opnår kompetencer, der giver dem høj produktivitet på arbejdsmarkedet. Dimittender fra uddannelser, hvor matematik på minimum B-niveau fra gymnasiet er adgangsgivende, opnår en indkomst, der er 30 pct. højere end dimittender fra uddannelser hvor matematik ikke er et adgangskrav. Det til trods for, at studerende på uddannelser med matematikkrav generelt har lavere karakterer fra gymnasiet. Produktivitetskommissionen har foretaget en analyse af søskendepar med forskellige uddannelser. Analysen viser, at blandt to søskende med samme køn, alder, gymnasiekarakterer og med samme valg af matematik i gymnasiet, så tjener den af de to, som har valgt en universitetsuddannelse med matematikkrav, 16 pct. mere. En tilsvarende søskendeanalyse viser, at humanistiske universitetsuddannelser giver lavere indkomst end de andre uddannelsesretninger. Samfundsvidenskabelige kandidater har således en indkomst, der er 29 pct. højere end humanistiske kandidater. Det tyder på, at indkomstforskelle i høj grad handler om de kompetencer, studerende opnår under deres uddannelse. Der er forskelle på, hvor meget kandidaterne fra forskellige universiteter tjener, også når der tages højde for de studerendes sammensætning, valg af uddannelsesretning og den geografiske placering af universitetet. Rigsrevisionen har dokumenteret, at der er store forskelle på, hvor meget der undervises på forskellige universiteter og på forskellige studieretninger. På humanistiske universitetsuddannelser undervises der i gennemsnit 8 timer på bachelordelen om ugen, mens der på sundhedsvidenskabelige uddannelser undervises i 19 timer. Også på professionshøjskolerne er der store forskelle. Eurostudent-undersøgelsen viser, at der er en tæt sammenhæng mellem undervisningstimer og studieintensitet. De studerende bruger mere tid på at studere på uddannelser, hvor omfanget af undervisning er højt. Der er en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem undervisningens omfang på en uddannelse og dimittendernes efterfølgende erhvervsindkomst. Det tyder på, at det vil være fremmende for produktiviteten at hæve studieintensiteten på uddannelser, hvor den i dag er lav.
6 I Danmark arbejder over 50 pct. af de højtuddannede i den offentlige sektor. I de fleste andre OECD-lande er det omkring 40 pct. Særligt inden for sundheds- og socialområdet er der mange højtuddannede i Danmark. I de private serviceerhverv, er der er få højtuddannede i Danmark sammenlignet med USA. Det er også i de private serviceerhverv, der har været størst forskel på produktivitetsvæksten mellem de to lande siden De mange højtuddannede i den offentlige sektor afspejler uddannelsessystemet. En større del af de videregående uddannelser i Danmark er direkte rettet mod offentlig beskæftigelse end i andre lande. De mange højtuddannede i den offentlige sektor afspejler en politisk prioritering. Vi vil gerne have offentlig service af høj kvalitet, og en måde at opnå det på er at sikre, at de rette kompetencer er til stede hos de offentlige ansatte. Men i den prioritering kan også ligge en omkostning. Hvis den forringer virksomheders adgang til dygtige medarbejdere, kan det gå ud over produktiviteten i den private sektor. Selvom der er få højtuddannede i den private sektor, særligt indenfor service, er der alligevel en række højtuddannede faggrupper, der har høj arbejdsløshed. Samtidig er der en række faggrupper, som hyppigt er ansat i den private sektor, har lav arbejdsløshed og får en høj løn. Det indikerer, at et mismatch mellem arbejdsstyrkens kompetencer og arbejdsgivernes efterspørgsel efter kompetencer er en vigtig årsag til, at der i Danmark er få højtuddannede i den private sektor.
Uddannelse og innovation
Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 4 på pressemøde den 17. december 2013 Produktivitet, gns.
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereCharlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereUDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED
UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED Af Peter Birch Sørensen (Offentliggjort som kronik i Politiken den 22. januar 2014 under overskriften: Uddannelse til arbejdsløshed truer velstand ) Danmark er det land i
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereuddannelse og innovation analyserapport 4
uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereuddannelse og innovation analyserapport 4
uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mereProduktivitetskommissionens analyser og anbefalinger vedrørende uddannelse og innovation
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 174 Offentligt indske Produktivitetskommissionens analyser og anbefalinger vedrørende uddannelse og innovation Peter Birch Sørensen Formand for
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereProduktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereCitater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:
KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereInnovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.
Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereUNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET
UNIVERSITETS- UDDANNEDES VEJ UD PÅ ARBEJDSMARKEDET KONTAKT Claus Aastrup Seidelin Cheføkonom clas@dea.nu Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom, DEA Lukas Hidan, projektassistent, DEA Dato for udgivelse:
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereDen bæredygtige ingeniør
August 2010 Den bæredygtige ingeniør Resume Den demografiske udvikling i Danmark kombineret med for få ingeniørstuderende gør, at der i fremtiden vil blive mangel på ingeniører. Det gælder i en række brancher,
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereHvad sagde Produktivitetskommissionen?
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 45 Offentligt Offentligt Forelæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. (6. november 2014) Hvad sagde Produktivitetskommissionen? Folketingets
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereBESKÆFTIGELSESBAROMETER
BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2
Læs mereVærdien af en ingeniøruddannelse
Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereUddannelser til fremtiden
Uddannelser til fremtiden Disruptionrådets sekretariat Juni 17 Executive summary Den internationale åbning af markeder, globaliseringen og den stadigt hastigere teknologiske og digitale udvikling giver
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereProfessionsbachelorers faglige mobilitet
Professionsbachelorers faglige mobilitet Af, NIHB@kl.dk Professionsbachelorer som pædagoger, lærere og sygeplejersker har gennemført en uddannelse rettet mod en specifik arbejdsfunktion, som hoved saglig
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereUddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser
Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereFremtidens vejledning
Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereMORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?
MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereVærdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder
Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,
Læs merefremtiden kalder Uddanner vi nok?
fremtiden kalder Uddanner vi nok? Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereBaggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
Læs mereKvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst
Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereMere uddannelse giver højere økonomisk vækst
FEBRUAR 2018 NYT FRA RFF Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst D et danske samfund er på ingen måde mættet af mennesker med en uddannelse. Tværtimod: Hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, ville
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs mereLønstatistik for privatansatte ph.d.er
Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til
Læs mereKøbenhavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Bilag B Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Målgruppebeskrivelse for udbud af aktive tilbud til primært jobparate ledige med en lang videregående uddannelse (akademikere) 1
Læs mereBæredygtighed. Sammenhæng for borgerne
Bæredygtighed Vi ønsker en miljømæssig, økonomisk og faglig bæredygtig udvikling. Oplevelser & Fællesskaber Vi ønsker, at alle borgere i Viborg Kommune har mulighed for at indgå i sunde fællesskaber og
Læs mereBæredygtighed. Sammenhæng for borgerne
Bæredygtighed Vi ønsker en miljømæssig, økonomisk og faglig bæredygtig udvikling. Oplevelser & Fællesskaber Vi ønsker, at alle borgere i Viborg Kommune har mulighed for at indgå i sunde fællesskaber og
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereSmall Great Nation. Tredje delrapport: De højthængende frugter
Small Great Nation Tredje delrapport: De højthængende frugter 1 De højthængende frugter Nina Smith: Vi skal begynde at tænke i nye typer af reformer Reformerne er brugt op nye værktøjer efterlyses Kristian
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereMere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst - UgebrevetA4.dk
VÆKSTMOTOR Mere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 31. januar 2018 Hvis 10.000 ufaglærte får en uddannelse, vil det give et ekstra bidrag til samfundsøkonomien
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereKarl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?
Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning
Læs mereIntelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst
Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT
Læs mereUdvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede
Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mere