»Når to bli ver til én«

Transkript

1 Artikkel Chris ti ne E. Swa ne og Jorit Tellervo»Når to bli ver til én«om sorg for ældre efterladte ældre, ægtefælle, efterladte, sorg, kul tur elderly, spouse, bereavement, loneliness, cul ture I de nor dis ke lan de når de fles te men nes ker at bli ve gamle. Det be ty der, at over 80 % er fyldt 65 år, når de res ægtefælle dør. Ca. en fem te del af efterladte ældre bli ver syge af sorg efter ægtefællens død. Det vi ser sig i form af ensomhed, depression, symp to mer på PTSD (Postrauma tisk Stress Syn drom) og selv mord. Artiklen be skri ver, hvor le des en kulturel fore stil ling om, at det er naturligt at mis te sin gam le ægtefælle, med fø rer, at sorg hos gamle mennesker bagatelliseres i samfundet heriblandt af fag per so ner. Pal lia tivt Videncenter i Dan mark har fo kus på at forbed re indsatsen og om sor gen for ældre, der mis ter de res ægtefælle, bl.a. støtet af fon den En som me Gam les Værn. Må let er at skabe opmærksomhed om ældre i en svær situation med psyko so ciale pro blem stil lin ger. Most peop le in the Nor dic countries live into old age. Hence, more than 80% have turned 65 when their spouse dies. About one fifth of all surviving re la ti ves experience illness as a result of bereavement. Often, this group are lo nely and show symp toms of depression, postraumatic stress disorder (PTSD), and thoughts of suicide. This article describes how the culturally founded idea of bereavement as natural among ol der peop le means that the elderly s grief process is neglected, even among health professionals. Da nish Knowledge Cent re for Palliative Care strives to improve care for the bereaved elderly, partly through financial sup port from the EGV Foun da tion (En som me Gam les Værn). The goal is to generate awareness of the psy cho social difficulties of bereaved elderly. Christine E. Swane mag.art. i kultursociologi, ph.d. i folkloristik. Direktør og forskningsleder i Ensomme Gamles Værn, csw@egv.dk, Har si den 1985 arbejdet med kulturgerontologisk forsk ning. Hendes tilgang er tekstanalyser, kvalitative interview og observationer af skrøbelige gam les hver dag med inddragelse af familie og fagfolk. Særligt in ter es se rer hun sig for det at lide af de mens, hundredåriges hver dags liv og for det so ciale liv i al der dom men, også blandt ældre indvandrere og flygtninge. Jorit Tellervo sygeplejerske med mange årig erfaring inden for palliativ sygepleje, fra hjemmesygeplejen, hospicearbejde og som projektmedarbejder. Ansat i Pal lia tivt Videncenter som projektleder fra Pri mært som projektleder for projektet»når to bli ver til én om sorg i sor gen«. Initiativtager til og fag re dak tør for uddannelsesbøger om om sorg for ældre men nes ker. Har sær lig in ter es se i om sorg for efterladte og forebyggelse af selvmord blandt gamle mennesker. Siden 2002 an mel der af sygeplejefaglig literatur for fagtidsskriftet»sygeplejersken«. jt@pavi.dk, 5

2 Nr Omsorg Det er en kulturelt dominerende forestilling, at det opleves som naturligt at tage afsked med sin ægtefælle, når man bli ver gam mel. Der for for ven ter vi måske ikke, at gam le men nes ker, der mis ter de res ægtefælle, kan opleve en stor sorg og have be hov for forskellige for mer for støt te fra omgivelserne. Nogle får brug for professionel hjælp. De fles te danskere dør efter at være fyldt 65 år. I 2011 døde knap danskere, heraf var 82 % over 65 år 1. I Sve ri ge døde sam me år svenskere, hvoraf 88 % var over 65 år 2, og nordmænd, heraf 82 % over 65 år 3. Fælles for de tre lan de er alt så, at de fles te men nes ker dør i en høj al der. Set i for hold til al der sker det ligeledes oftest i de skan di na vis ke lan de, at man mis ter sin ægtefælle, efter at man er fyldt 65 år (se fi gur 1). Det gælder for godt 80 % af alle ny blev ne en ker og enkemænd. Mænd Kvinder Tusinde personer Ugift Gift / separeret Fraskilt Enkestand Figur 1 Den danske befolkning 1. januar Gamle menneskers sårbarhed Gam le men nes ker har oplevet man ge dødsfald gennem li vet. Sen li vet er fyldt af sygdom og tab tab af søskende, ven ner, af egne forældre (1). Tabet af ægtefælle er således ikke et enkeltstående tab. Alderdommen er karakteriseret ved en kom pleks skrøbelighed, fy sisk, psy kisk og socialt, som tabet af ægtefælle der måske har væ ret en livs part ner gennem år kan forværre yderligere. Traditionelle modeller for familieliv og parforhold gennemgår i disse årtier forandringer i retning af mere kom plek se, flydende og opbrudte relationer. For gamle mennesker betyder dette nye muligheder, f.eks. for endnu et par for hold efter en ke stand el ler skils misse, nye svigerbørn, tilløbende børnebørn men det indebærer også en ri si ko for endnu fle re brud og tab. Bagatellisering af sorg hos gamle mennesker Al der er i vores kul tur en ret te snor for, hvor dan vi forhol der os til sorg, og det er (d)et afgørende ele ment både i vores sorg kul tur og for om fan get af in ter es se og mål ret tet sorg støt te. Da det er almindeligt at dø, når man er ældre, for ven ter vi ikke, at gam le efterladte kan opleve en lige så stor sorg over tabet af en gam mel ægtefælle, som yng re en ker og enkemænd.»hvor gam mel blev han«? Al der er ofte noget af det før s te, der bli ver spurgt til, når vi hø rer om et dødsfald. Er den afdøde per son ung, an ses dø den som una tur lig og uretfærdig en off-time begivenhed. Hvis vi hø rer, at per so nen der døde, er gammel, er den kulturelt dominerende forståelse, at det er naturligt og meningsfyldt en on-time be- 6

3 »Når to bli ver til én«givenhed. Når yng re men nes ker dør, får de efterladte sympati og medfølelse. Når gamle mennesker dør, får de efterladte ikke i sam me om fang med fø lel se, for di tabet opfattes som naturligt. Der for for ven tes det, at den efterladte ikke fø ler vold som sorg (2). Når gam le men nes ker mis ter de res ægtefælle og fortæller om tabet, er omgivelsernes reaktion ofte:»det er jo den vej, vi alle skal«,»i har jo haft man ge gode år«,»han havde al de ren til det«,»det var godt, han en de lig fik fred«,»i fik jo et langt liv sam men«, 15 år ( ) vi ser én artikel om ældre og sorg (23/2006), mens tids skriftet i den ne pe ri ode har bragt 15 ar tik ler om børn og unge og sorg. En bib lio gra fisk søgning fra no vem ber 2012 på nor disk lit te ra tur om ældre/gam le ver sus børn/unge og sorg vi ser sam me møns ter. 5 Tegn på sårbarhed og mis triv sel efter tab af ægtefælle»jeg vidste, at hun skul le dø, men jeg var ikke klar over,»når gamle mennesker dør, får de efterladte ikke i samme omfang medfølelse, fordi tabet opfates som naturligt.nu må du se at kom me vi de re«(jf. bl.a. (2)). Dis se udtalelser udtrykker ikke ale ne en be stemt for stå el se af al der og tab, men ba ga tel li se rer også tabet og gi ver den efterladte et indtryk af, at sorg ikke er fuldt be retti get, når man er gam mel. Så le des er et tab ikke blot et tab! De aldersbestemte forventninger rækker ind i det følelsesmæssige plan og be ty der, at tabet af en gam mel ægtefælle ikke gi ver den efterladte en»ret«til at sør ge det kan be skri ves som al de ris me, dvs. diskrimination pga. al der (3). Gamle menneskers sorg institutionaliseret som ikke-eksisterende Også fag per so ner er un der indflydelse af den kul tu relle for stå el se af tab af ægtefælle hos gam le men nes ker. Et par eks emp ler: De fles te, der modtager be handling og om sorg i den specialiserede palliative indsats i Dan mark (indsatsen fra hos pi ce, palliative team og palliative afdelinger), er i dag ældre men nes ker. I 2011 var 68 % af de patienter, der var hen vist til specialiserede palliative enheder, over 65 år (4). Ud fra det te vil le det være nær lig gen de, at sorg hos ældre men nes ker og sorg støt te til den ne grup pe var beskrevet i kliniske retningslinjer fra de specialiserede palliative enheder. Det er dog ikke tilfældet. I de kli nis ke ret nings lin jer for om sorg for efterladte udarbejdet af de specialiserede palliative enheder finder vi ti kli nis ke ret nings lin jer med overskrifterne børn/ unge (5). Der er imid ler tid in gen præcisering af yng re voksne eller ældre/gamle voksne som målgruppe for intervention. En bib lio gra fisk søgning af ar tik ler om sorg i forskellige ald re i tids skriftet»om sorg«igennem at jeg vil le bli ve slået så dan helt ud af kurs«fortæller Ole Han sen i artiklen»li vet efter Bo dil«, efter at han som 76-årig mis te de sin ægtefælle (6). At miste sin ægtefælle fører mange forandringer med sig, og man ge oplever som Ole Han sen at bli ve»slået helt ud af kurs«. I en udenlandsk undersøgelse blandt gam le efterladte svarede 72 %, at tabet af ægtefællen var den mest be las ten de oplevelse, de havde haft i de res liv trods fle re tid li ge re tab (7). Føl ge virknin ger som ensomhed, depression, kompliceret sorg, post trau ma tisk stress (PTSD) og en forøget ri si ko for selv mord er tegn på, hvor vold somt et tab det kan være, når ægtefællen dør. Hver fem te efterladte får det så dårligt, at de udvikler symp to mer på så kaldt kompliceret sorg og depression, og at sor gen med fø rer et øget forbrug af medicin og sundhedsydelser (8). Be reg nin ger fra Ensom me Gam les Værn i Dan mark vi ser, at danskere over 65 år le ver et liv i ensomhed 6, hvor tab af ægtefælle er den stør ste ri si ko fak tor for ensomhed, især blandt de allerældste (9). Men nes ker, der har mis tet de res ægtefælle, fø ler sig hyp pigst uøns ket alene. De se ne re års forsk ning har endvidere vist, at ældre, der mis ter de res ægtefælle, har en høj fore komst af symp to mer på PTSD. Både to og 18 må ne der efter ægtefællens død udviser 16 % symp to mer sva ren de til PTSD (10). Øget risiko for selvmord I Dan mark er der hyp pi ge re fore komst af selv mord blandt gamle mennesker end i yngre aldersgrupper, og især blandt mænd. Tab af ægtefælle udgør en særlig ri si ko fak tor. Fra in ter view med efterladte til gam- 7

4 Nr Omsorg le men nes ker, der har begået selv mord, ved vi, hvil ke hændelser der øger ri si ko en: Tab af ægtefælle, svær sygdom hos én selv el ler nærtstående, oplevelser af ensomhed, mangel på en fortrolig samt psykiske lidelser, især depression. Selvmordsrisikoen øges betydeligt om kring otte gan ge for enkemænd og fem gan ge for en ker (over 65 år), når man sam men lig ner med jævnaldrende gifte mænd og kvinder (11). Det er muligt at lind re li del se ved ægtefællens død, at forebygge alvorlige følger og mistrivsel efter tabet og ikke mindst at øge livs kva li te ten hos ældre efterladte. Ved hjælp af en bred samfundsinformation, en tid lig opsporing af særligt sår ba re ældre efterladte samt et mål ret tet til bud er det muligt at fore byg ge ensomhed, depression, kompliceret sorg og selv mord (10,11,12,13). Pal lia tiv indsats mål retet ældre efterladte I WHO s definition af den palliative indsats in klu deres om sor gen for efterladte (14). I 2011 udkom Sundhedsstyrelsens an be fa lin ger for den palliative indsats i Dan mark (14). I anbefalingerne fremhæves nødvendigheden af en fore byg gen de indsats mål ret tet ældre efterladte og en oppri ori te ring af indsatsen til særligt sår ba re ældre. Pal lia tivt Videncenter har i 2012 kortlagt målrettede sorgstøttetilbud til yngre og ældre voksne efterladte i danske kommuner. 7 De se nes te år har Pal lia tivt Videncenter arbejdet på at styr ke en mål ret tet pal lia tiv indsats for ældre efterladte. Et udviklingsprojekt har resulteret i uddannelsesbogen»når to bli ver til én«, der skal udbrede vi den til sundhedsprofessionelle om om sorg for ældre efterladte (15). Pal lia tivt Videncenter og En somme Gam les Værn har oplevet, at oplysning om gam le men nes ker og sorg har skabt opmærksomhed i sundheds- og plejesektoren og i medierne. 8 Uddannelsesbogen vægter vi den om ældre og sorg set i et sociologisk, psykologisk og teologisk perspektiv og inddrager bl.a. in ter view med efterladte ældre ægtefæller. De fortæller om de res tab og be tyd nin gen af den støtte, de modtog som efterladt, el ler om mis triv sel ved manglende støtte. Undervisningsmaterialet giver inspiration til og mo del ler for, hvor dan om sor gen for ældre efterladte kan styr kes, se fi gur 2. Særlig sårbarhed Omstændigheder, der øger ri si ko en for kompliceret sorg: Dødsfaldet finder sted efter en lang sygdomsperiode (mere end et halvt år) Pludselige, uvarslede dødsfald Den efterladte har oplevet fle re sam ti di ge tab Kon flik ter el ler stor afhængighed i relationen Samvittighedsnagende tan ker Fra vær af social støt te Fle re sam ti di ge be last nin ger (f.eks. helbredsproblemer og øko no mis ke be kym rin ger) (11,15,16) Fi gur 2 Sorg som na tur lig og kompliceret proces og sorg støt temuligheder. Cirklen be skri ver sorg støt te som en rehabiliteringsproces 9 og vi ser en model for, hvor dan man kan tænke indsatsen i for hold til den efterladtes be hov ud fra forskellige niveauer. Den inderste grøn ne cirkel il lust rerer mulighed for støt te og om sorg, når sor gen forløber som en na tur lig proces. Den gule cirkel sym bo li se rer opmærksomhed på for and rin ger. Og den røde cirkel il lust re rer den komplicerede sorg, hvor der er be hov for en sær lig indsats. Afslutning Opfattelse af sorg og al der har be tyd ning for den opmærksomhed og støt te, som den efterladte ægtefælle i li vets forskellige livsafsnit modtager fra sine om givel ser, fa mi lie, ven ner og professionelle. Italesætter vi gam le men nes kers tab og sorg på lige fod med sorg- 8

5 »Når to bli ver til én«processer hos børn og unge, vil det skærpe den opmærksomhed, det kræver at yde en sær lig indsats til gam le men nes ker i en svær pe ri ode af de res liv. Noter: bles aspx?rxid=fb9f4c95-fce8-472c-8d5d- 0bc7a535465b&px_tableid=ssd_extern %3aDodaFodelsearK Dan marks Statistik, Sta tis tisk Årbog; Eks em pel vis var der i DANBIB 39 hits på ældre/gam le/sorg og 604 hits på børn/unge/sorg. 6. Be reg ning foretaget i 2010 af Chris ti ne E. Swa ne på baggrund af Den Na tio na le Sundhedsprofil og Dan marks Statistik. 7. Fra juni 2012 er det muligt at finde oplysninger om målret tet sorg støt te via hjem me si den Re ha bi li te ring de fi ne res på føl gen de måde: Re ha bi li tering er en mål ret tet og tids be stemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at bor ge ren, som har el ler er i ri si ko for at få be ty de lige begrænsninger i sin fy sis ke, psy kis ke og/el ler so ciale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Re ha bi li te ring ba se res på bor ge rens hele livssituation, og be slut nin ger be står af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet»re ha bi li te ring i Dan mark«, Marselisborgcentret 2004 Referencer: 1. Swane, C.E. (2011). At blive gammel, og mæt af dage? I: K.M. Dalgaard og M. Hviid Jacobsen (red.). Humanistisk palliation: teori, metode, etik og praksis, s København: Hans Reitzels Forlag. 2. Schoubye Andersen, S. og R. Nøhr Christensen. (2009) Livet efter døden: en kvalitativ sociologisk undersøgelse af gamle efterladtes sorg efter tab af deres partner [støttet af Ensomme Gamles Værn]. København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet. 3. Bytheway, B. (1995). Ageism. Philadelphia: Open University Press. 4. Dansk Palliativ Database: Årsrapport 2011, in press Vaaben, L. (2011). Livet efter Bodil. Kristeligt Dagblad, 29. april. 7. Lund, D.A., M.S. Caserta og M.F. Dimond. (1993) The course of spousal bereavement in later life. I: M.S. Stroebe og W. Stroebe (red.). Handbook of Bereavement: Theory, Research, and Intervention, s New York: Cambridge University Press. 8. Guldin, M. (2012). Bereavement in healthcare: implications, identification and intervention. PhD dissertation. Aarhus: Faculty of Health Sciences, Aarhus University. 9. Platz, M. og C. Swane. (2012). Ind og ud af social ensomhed i alderdommen: Analyse af data fra Ældrebasen. pdf 10. O Connor, M.A. (2009). A quantitative, psychological study of posttraumatic stress disorder in elderly bereaved people and the impact of personality on the grief reaction. PhD dissertation. Aarhus: Department of Psychology, Aarhus University. 11. Tellervo, J. (red.). (2004). Selvmord blandt gamle mennesker: myter, viden og forebyggelse. København: Nyt Nordisk forlag. 12. Stroebe, M.S., R.O. Hansson, W. Stroebe og H. Schut. (2010). Handbook of Bereavement Research: Consequences, Coping and Care. Washington, DC: American Psychological Association. 13. Swane, C.E. og A. Johannesen. (2012). Forebyggelse af ensomhed, isolation, depression og selvmord. I: M. Andresen og D. Varning Poulsen (red.). Ergoterapi og fysioterapi til ældre, s København: Munksgaard. 14. Anbefalinger for den palliative indsats. (2011). København: Sundhedsstyrelsen. 15. Tellervo, J. (red.). (2011). Når to bliver til én: omsorg for ældre efterladte: undervisningsmateriale og inspiration til at udarbejde en handleplan for ældre i sorg. København: Palliativt Videncenter. 16. Znoj, H.U. (2006). Kompliceret sorg. Dansk Psykologisk Forlag. 9