Beretning fra PLO-Nordjylland

Transkript

1 Beretning fra PLO-Nordjylland Formand for PLO-Nordjylland Kaj Bernths beretning ved medlemsmøde 8. november 2012 Det siddende PLO-Nordjyllands funktionsperiode er ved at udløbe, og til november er der valg til et nyt PLO-Nordjylland. Det er vores håb, at der opstilles kandidater fra alle kommuner. Det nye PLO-Nordjylland kommer meget hurtigt til at skulle tage stilling til en ny overenskomst. Det er en overenskomst, som meget let kan medføre en ændret måde at drive praksis på, og den kan meget let føre til en opslidende konflikt. Derfor er det vigtigt, at vi i Nordjylland fortsat har en gruppe tillidsfolk, som kan repræsentere alle vore medlemmer bredt. Overenskomsten Overenskomstforhandlingerne er gået i gang. I første omgang har man udvekslet krav til den nye overenskomst. Af Danske Regioners oplæg fremgår det klart, at regionerne ønsker en langt større indflydelse og kontrol med almen praksis. Regionerne ønsker det parietiske system fjernet, hvilket betyder et opgør med Samarbejdsudvalgenes arbejde. Danske Regioner ønsker at have retten til alene at bestemme, hvor der skal være praktiserende læger. Desuden er der ønsker om retten til selv at forfølge læger, som Danske Regioner ikke mener følger de af regionerne fastlagte retningslinjer. Denne form for selvtægt har vi just oplevet i Region Midtjylland, hvor regionen pludselig mente, at mange læger havde sendt regning på ydelser, som var forkerte. Derfor modregnede Region Midtjylland flere millioner i udbetalinger i Sagen blev indklaget. Opmand Mette Madsen har just afsagt en kendelse, der går Region Midtjylland imod. Dette kan ses som et eksempel på, at paritetssystemet fungerer, som det skal. Danske Regioner har i overenskomstkravene klart meldt ud, at der ikke er nye penge til PLO i den kommende overenskomst. I den tidligere regerings tid bad man Rigsrevisionen om at kigge på økonomien i almen praksis. Efter besøg i alle regioner har Rigsrevisionen udfærdiget en rapport, der hævder, at Danske Regioner bør have mere dokumentation for, hvad pengene i almen praksis går til. Denne rapport understøtter således et krav om, at der skal være mere styr på udgifterne til almen praksis. Det er et krav, som vi bestemt ikke modsætter os. Region Nordjyllands pengekasser skal selvfølgelig ikke være tag selv borde for os, og vi skal ikke forsvare kolleger, der systematisk malker økonomi ud af systemet, og derved omsætter betydeligt mere end flertallet. For at styre økonomien blev der i sidste overenskomstperiode lavet et 2 % loft. Dette loft blev på landsplan overskredet med 29 millioner kr. Meget paradoksalt underskred vi imidlertid i Region Nordjylland med 9,3 millioner kr., hvilket svarer til en underomsætning på 16,16 kr. pr gruppe 1 sikret i Region Nordjylland. Til sammenligning havde almen praksis i Region Midtjylland en meromsætning på 17 millioner, hvilket svarer til en ekstra omsætning på 13, 54 kr. pr gruppe 1 sikret. Det betyder, at lægerne i Region Midtjylland på et år har forbedret økonomien med 29,70 kr. pr. gruppe 1 sikret. En læge i Region Midtjylland tjente m.a.o kr. mere end en læge i Region Nordjylland. Det er ikke svært 1

2 at se, hvilke konsekvenser dette har for rekrutteringen af læger til Region Nordjylland. Det vil uundgåeligt blive sværere. I et konkurrenceforhold mellem almen praksis i de to regioner, kan Region Nordjylland ikke undgå at blive taber. Virkeligheden bag disse tal er, at i Region Nordjylland er vi færre læger til at klare arbejdet, og for Region Nordjylland betyder denne mangel på læger en kontant besparelse på 9,3 millioner kr. Polemisk sagt er lægemanglen således god for Regionens økonomi. At den ikke er god for patienternes ve og vel, ses på det faktum, at gennemsnitslevealderen i Region Nordjylland halter bagefter det øvrige land. Det må derfor være klart, at vi som tillidsrepræsentanter i Region Nordjylland ikke kan være med til en aftale om et loft med kollektiv inddragelse af overskridelser. Vores holdning er, at overforbruget skal hentes, der hvor overforbruget er lavet. Samtidig vil vi også holde øje med de praksis, der omsætter betydeligt mindre end gennemsnittet. Det er vores ønske, at disse praksis tages ud af målingerne for gennemsnitspraksis, og vi ønsker en forklaring fra disse praksis på, hvorfor man er lavomsættende. Ofte er der jo en forklaring, og så skal de ikke indgå i statistikken. Det virker ulogisk at indgå en aftale, hvor vi skærer toppen af uden også at skære bunden af. Danske Regioner har endvidere stillet krav om at overtage styringen af lægevagten. Dette krav blev også fremført ved sidste overenskomstforhandling. Regionerne ønsker i højere grad at kunne bestemme, hvad lægerne laver i lægevagten, og hvorledes lægevagt og FAM integreres. For os er det klart, at Regionerne ønsker at få løst problemet med uproduktive arbejdsmetoder ved at overtage lægevagten. PLOere skal så sættes forrest i FAM. Derved løser Regionerne samtidigt problemet med, at der ikke er speciallæger nok til at opfylde intentionen med FAM. Problemet er bare, at vi ikke er uddannede til at indgå i et sådant arbejde, og der må nødvendigvis blive tale om en eller anden form for ansættelsesforhold, idet man ikke kan have udliciteret funktioner inde i selve patientbehandlingen på sygehusene. Det er imidlertid svært at se bort fra det faktum, at lægevagten er en meget effektiv og billig maskine tilmed med en meget høj kvalitet og i overensstemmelse med LEON-princippet, som Danske Regioner hylder så gevaldigt. Men det er et princip, som ikke kan overføres til et offentligt ledet system. Man må frygte djøficering, og hvad værre er, i løbet af ingen tid vil vi i Region Nordjylland mangle et hidtil uset antal praktiserende læger. Specielt udkantsområderne vil blive totalt lænset for praktiserende læger. FAM rækker ikke ud i udkantsområderne, og dermed stiger presset på de praktiserende læger i disse områder. Man må forudse, at både fastholdelse af ældre læger og rekruttering af nye læger vil blive umådeligt vanskeligt. I argumentationen for behovet for at kunne styre uden om de praktiserende læger har Danske Regioner brugt en række eksempler som dokumentation. Mange af eksemplerne er hentet fra Region Nordjylland. Desværre måtte vi erfare, at der var tale om eksempler, der havde karakter af beskyldninger mod almen praksis for at obstruere en udvikling inden for lægedækningen. Eksemplerne indeholder påstande, som spænder fra uvidenhed til usandheder, og de er naturligvis blevet afvist af os. Fakta er, at vi i de sidste 10 år bestandigt har tordnet over for Nordjyllands Amt og senere Region Nordjylland om, at lægemanglen ville blive ukontrollabel, hvis ikke man agerede. Vi 2

3 fremlagde for 8 år siden et papir, som dokumenterede, hvordan lægemanglen ville udvikle sig. Hvis vi kikker på papiret i dag, er det gået fuldstændigt, som vi sagde. Embedsværket frarådede på SU-møde, at politikerne skulle læse vores politikpapir. Jeg er sikker på, at hvis ikke det havde været for det tidligere PU og nu PLO-Nordjylland, havde lægemanglen i Region Nordjylland i dag været helt ude af kontrol. For nylig gennemtvang Region Nordjylland og Aalborg Kommune nynedsættelser i Aalborg, på trods af stærke advarsler fra PLO-Nordjylland. Efter vores mening ville dette støvsuge markedet for nye PLO ere i den øvrige del af regionen. Vi indklagede sagen for LSU, men trak sagen tilbage efter anbefaling fra PLO, idet den kunne forstyrre overenskomstforhandlingerne. Efterfølgende er det derfor med stor forbavselse, at vi erfarer, at Region Nordjylland hævder, at vi i PLO-Nordjylland har åbnet op for nynedsættelser i Aalborg. Man bruger m.a.o. fuldstændig vores argumentation imod os. Som det er fremgået, er Danske Regioners mål med denne overenskomst at gå efter kontrollen over almen praksis, mens økonomi ikke spiller nogen rolle. Ifølge Danske Regioner er økonomien sat i 0-stilling. Fronterne er således trukket skarpt op, og det kan blive en opslidende og ond kamp. Som PLOere kommer vi til at stå fast på at bevare vores status som privatpraktiserende læger. Danske Regioner vil stå fast på, at vi bliver at sidestille med offentligt ansatte, men med retten til at være selvstændige og dermed retten til at arbejde 50 timer om ugen. De vilkår som Danske Regioner ønsker for almen praksis er totalt uspiselige og vil uvilkårligt føre til konflikt, hvis ellers vore medlemmer støtter op om det. Hvis Danske Regioner ønsker os offentligt ansatte, må det jo naturligvis blive på vilkår som offentlig ansatte. Problemet er bare, at vi så kommer til at mangle et par tusinde praktiserende læger, og det vil være et endeligt farvel til det danske familielægesystem. Samtidig må man forudse, at der vil opstå et system af privatpraktiserende læger i konkurrence med et offentligt system. Det er der givetvis tilslutning til i brede kredse i folketinget, således at der i fremtiden vil være frit valg mellem to systemer. Alternativet til dette kunne være, at PLO helt opgav at have overenskomst med Danske Regioner. Vi kunne jo forholdsvist let lave et system, der minder om de gamle sygekasser. Da almen praksis er et velorganiseret og meget billigt system (1500 kr. pr patient i DK) kunne man da sagtens lave et forsikringssystem. Enten via et af de store forsikringsselskaber, eller vi kunne selv lave et forsikringsselskab gennem vores egen organisation. Inden for disse rammer kunne det danske familielægesystem bevares. Lægedækning I dag er der ikke lægeløse patienter i Region Nordjylland. Vi har en regionsdrevet klinik i Kaas ledet og drevet af tidligere PLO ere. Den fungerer rigtig fint. Desværre ser det ud til at være en torn i øjet på vores region. I hvert fald ser man den hellere drevet som satellitpraksis fra en praksis i Region Midtjylland. Det må ses som et udtryk for Danske Regioners politik. Ved at etablere satellitpraksis i yderområderne får regionen retten til at bestemme over praksisplaceringer. Praksistællingerne sidste år viste, at der var ret så megen ledig kapacitet i Køben- 3

4 havn, Odense og Århus. Denne ledige kapacitet kunne man udnytte til at give praksis fra København, Odense og Århus ret til at lave satellitpraksis i yderområder. Dvs. at den fremtidige lægedækning i Thy, Mors, Jammerbugt, Frederikshavn og Brønderslev kommuner skal komme fra de store byer. Det vil så betyde, at der i fremtiden i disse områder vil være to forskellige systemer. Et med vagabonderende læger og et med fastboende læger. Man må forudse, at det meget hurtigt vil få de fastboende til at søge pension, centralisering eller ansættelse som praktiserende læge på nedsat tid. Følgen vil blive en yderligere forøgelse af lægemanglen i yderområder. Fremtidens læger bliver ikke en del af de lokale samfund, hvilket netop i yderområderne har store fordele. Det vil helt klart påvirke sundheden i negativ retning. Det kan undre, at Danske Regioner har ladet lægemanglen i yderområder komme så vidt. I en 10 års periode har Danske Regioner ansat over 4000 ekstra læger på de danske sygehuse, mens antallet af praktiserende læger kun er steget med 20. Det ser således ud til at være et bevidst valg fra regionernes side at tilsidesætte udviklingen af almen praksis. I Aalborg er alle ledige ydernumre som nævnt uddelt som følge af Region Nordjyllands pres, og hvis de rent faktisk bliver besat, betyder det, at der ikke i mange år frem bliver behov for nynedsættelser. Det betyder forhåbentligt samtidigt, at man fremover igen skal betale goodwill for at komme i praksis. Konsekvensen er således, at nye læger enten må betale i Aalborg eller flytte sig lidt væk fra Aalborg for at komme billigt i praksis. Lægesituationen Aktuelt er der ingen lægeløse patienter i Regionen. Dog kan vi på vore oversigter over lægeplaceringen og lægernes alder se, at der nu bliver meget alvorlige problemer på Mors. Desuden er Jammerbugt i forvejen meget tyndt besat, idet der jo er en regionsdrevet klinik i Kaas. Man kan undre sig over, at der ikke kommer nye læger til Jammerbugt Kommune. Man kan jo sagtens bo i Aalborg og have praksis i Kaas eller Brovst. Trafikken vender jo modsat morgen og eftermiddag, så det vil da tage længere tid at komme på tværs af Aalborg, end det vil tage at køre til oplandsbyer nord for fjorden. Fastholdelse Region Nordjylland ønsker ikke i fremtiden at bruge økonomi på at fastholde læger. Det sker ud fra betragtninger om manglende effekt. I stedet er det Region Nordjyllands ønske at overføre pengene fra fastholdelse til rekruttering. Det betyder, at i den takt de fastholdte læger forsvinder, vil den frigivne kapital blive brugt på rekruttering i stedet. Rekruttering I foråret blev der lavet et tillæg til praksisudviklingsplanen. I tillægget beskrives tiltagene til rekruttering i Region Nordjylland. Den formulerede politik er faktisk flot, og der er rige muligheder for at få tilskud til nedsættelse i de 4 områder, der er udnævnt til at være udkantsområder. Rekrutteringsaftalerne drejer sig om generationsskifteaftaler, etableringsunderstøttelse og garanti for indtjening ved nynedsættelser. Notatet om aftalerne kan ses på Region Nordjyllands hjemmeside. 4

5 Problemet er imidlertid at få bredt oplysninger om disse tiltag ud i den brede kreds af yngre læger. Vi har ikke kunne skrive direkte til de unge læger i de øvrige regioner. Derfor har vi planlagt en annoncekampagne sammen med Region Nordjylland, men der er nu gået 5 måneder, uden der er sket noget. Vi har derfor selv taget initiativ til at lave en facebookside, som vi håber vil blive brugt både af unge læger på vej i praksis og læger, der ønsker at sælge. Siden kan ses på Desuden har vi lavet en folder om Mors for på den måde at gøre de unge læger opmærksomme på Mors mange kvaliteter. Behandlerhuse Staten bevilgede for flere år siden 105 mill. til Nordjylland for at fremme byggeriet af 4 behandlerhuse. Behandlerhusene skal være i Hurup i Thy, Pandrup, Sæby og Brønderslev. Byggeriet er i gang i Pandrup og i Hurup, men ikke de andre steder. Dog er tegninger på vej til de sidste 2 steder. Byggeriet vil være tilendebragt medio Vi er nu endelig ved at indgå 2 aftaler med Region Nordjylland om vilkårene for husene. Derudover bliver der et problem med lejekontrakter. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad man skriver under på, men vi forsøger at gøre mulighederne lige for alle. Hele processen har vist, hvor svært det er for os at tale med regionen, når det hele tiden er gennem embedsmænd, der senere skal bringe sagerne videre til andre embedsmænd, der igen skal have politisk godkendelse. Processen har været så bureaukratisk og besværlig, at vi ikke kan anbefale en gentagelse, men må konstatere, at en sådan proces ikke egner sig for almen praksis. PLO-kommunal I Region Nordjylland er der nu PLO-kommunal i alle kommuner med undtagelse af Jammerbugt kommune. PLO-kommunals formål er at styrke samarbejdet i sundhedsvæsnet som helhed og samarbejdet med kommunerne i særdeleshed. PLO-kommunal skal repræsentere de praktiserende læger i det kommunalt lægelige samarbejde, herunder at stille repræsentanter til de kommunalt lægelige udvalg nedsat i henhold til overenskomsten for almen praksis. Det er vores opfattelse, at det går godt med dette arbejde. Man kunne frygte, at rekrutteringen til udvalgene ville blive mere problematisk end det blev, og vi er faktisk ret stolte af, at det lykkedes. Kontakten til de enkelte kommuner er fin, og vi føler os meget velkomne i dette samarbejde, hvilket er vigtigt, fordi kommunerne nok er vores vigtigste samarbejdspartner i i hvert tilfælde på sigt. UTH Vi er nu godt i gang med UTH. I Region Nordjylland er Peter Simonsen ansat som risikomaneger, og vi regner med at have en 2 aftale om mødedeltagelse i forbindelse med sagsbehandling på lige fod med de andre regioner. Almen praksis står for størstedelen af indberetninger til UTH, men det skyldes især, at sygehusene ikke har været med i statistikken særligt længe. Indberetningerne drejer sig hovedsageligt om medicinfejl og vaccinationsfejl. 5

6 Forhandlingssituationen med Region Nordjylland Vi har gennem det sidste halve år haft et fornuftigt samarbejde med Region Nordjylland. Der er lavet en del 2 aftaler til glæde for vore medlemmer. Endvidere er der lavet en egentlig rekrutteringspolitik, som vi har efterlyst i mange år. Vi har dog de sidste måneder følt en vis fodslæben over for initiativer til at følge op på den politik, der er vedtaget. Kvalitetsudvikling af almen praksis 19. juni fremlagde vi et oplæg til kvalitetsudvikling i almen praksis for regionens embedsmænd. Oplægget var udarbejdet i et samarbejde mellem PLO-Nordjylland og Nord-Kap, og oplægget skal gerne danne grundlag for udarbejdelse af et egentligt politikpapir med en rækkevidde 4-5 år ud i fremtiden. I oplægget beskrives en række indsatsområder, bl.a. kommunikation og it, samarbejde med øvrige aktører på sundhedsområdet, påvirkning af praksis, forskning/projektarbejde og efteruddannelse. Endvidere en villighed til at binde almen praksis op på de indgåede aftaler. Papiret har været behandlet på et SU-møde, og vi vil inden næste SU-møde have lagt en fælles handleplan for gennemførelsen af denne politik. Region Nordjyllands telefonsystem Hen over sommeren har der været en undersøgelse af, om PLOs medlemmer kunne tænke sig at tilslutte sig Region Nordjyllands telefonsystem. Hver læge vil få et moderne og sikkert itbaseret telefonsystem uden at skulle ofre rigtigt mange penge på det. Der har været overvældende flertal for at arbejde videre med dette projekt, så der udarbejdes et detaljeret oplæg i løbet af efteråret. De første praksis er allerede sat på systemet som prøveklude. Der er ikke tvivl om, at der driftsmæssigt vil være mange penge at spare. Systemet integrerer stationære telefoner og mobiltelefoner og vil medføre et kvantespring fremad. Efterfølgende vil der blive arbejdet på en fase 2, hvor man vil kunne blive opkoblet på Region Nordjyllands intranet således, at vi i fremtiden lettere og meget hurtigere kan finde de data, vi søger, direkte fra vores systemer. På sigt kan man tænke sig, at systemet kan afløse vore nuværende dyre EDB-systemer, som synes at have nået en naturlig begrænsning. Rammeaftale om centrifugering af blodprøver Region Nordjylland har opsagt aftalen vedrørende centrifugering af blodprøver i almen praksis (2601). Det betyder, at vi i fremtiden alene kan afregne med almindelig blodprøve (2101). Aftalen er opsagt til den 30. april 2013, og opsigelsen medfører, at almen praksis i Nordjylland mister et provenu på 18 millioner kroner svarende til kr pr læge. Det kan derfor blive nødvendigt for den enkelte praksis at opsige personale som følge af opsigelsen. Region Nordjylland vil til erstatning for centrifugeringen indsamle blodprøver fra de praktiserende læger, hvilket uden tvivl vil give en ringere service både for praksis og for patienterne. Region Nordjylland budgetterer med en besparelse på 10 millioner kr. pr. år fra Besparelse skal ses i sammenhæng med de kommende serviceforringelser over for patienterne og specielt over for de praktiserende læger. Vi har svært ved at se opsigelsen som andet end et forsøg på at svække almen praksis. Regionen ønsker centralisering, og laboratorierne ønsker at få fat i nogle af 6

7 de penge, der går til almen praksis. Spørgsmålet er imidlertid, om den besparelse, man får ved stop af 2601, hurtigt vil blive spist op af øgede udgifter til indsamling af blodprøver og en stærkt øget henvisning af patienter til sygehusene. Regionen kommer dog ikke til at registrere disse udgifter, fordi det nu er andre kasser, der må holde for. Jeg tror, vi beder Nord-Kap om at indlede en forsøgsrække, hvor vi selv laver hovedparten af alle blodprøver. Nogle store praksis kunne afprøve de automatiske blodprøvemaskiner, der ligner modeller, vi kender til måling af leucocytter og differentialtællinger. Patienterne kunne så få svar på prøver umiddelbart, og på den måde kunne vi øge serviceniveauet over for borgerne. Samtidig kunne vi øge kvaliteten af vores eget arbejde. Mobillaboratorieordning I sommer oplevede vi en pludselig opsigelse af mobillaboratorieordningen i Aalborg, og det har været til stor gene for patienterne. Samtidig er der lagt betydelige udgifter over på kommunen i form af transport af patienter til laboratorier eller til egen læge. 93 kontrolstatistik Gennemgangen af 93 kontrolstatistik (afløseren for 100) var skrappere end tidligere på grund af Rigsrevisionens besøg. Alle praksis fik fra Primær Sundhed en liste over egne ydelser fra Efterfølgende har vi på et møde gennemgået listerne med Primær Sundhed. Nogle af de praksis, som lå meget højt, blev udtaget til høring. Andre med overskridelser fik et brev med henstilling om at nærme sig gennemsnittet. På efterfølgende møde i SU blev det besluttet at fastsætte højeste grænser hos enkelte praksis. Man er således blevet kontaktet ved nedenstående overskridelser: Basis og ydelseshonorarer i dagtiden med 25% Konsultationer i dagtid med 40% Laboratorieydelser i dagtiden med 40% Højeste grænser blev fastsat på disse niveauer. Fælles medicinkort Fælles medicinkort (FMK) er nu sat i drift på alle sygehuse. Det betyder, at almen praksis er forpligtiget til at være tilsluttet FMK ved udgangen af november. PLO-Nordjylland har desværre erfaret. at nogle af de store systemhuse ikke har en brugbar løsning, men meldinger lyder på, at det skulle gerne være på plads ret hurtigt. De hidtidige erfaringer med FMK er gode. Lægevagten Aktuelt er der nedsat 2 arbejdsgrupper mellem Primær sundhed, Sygehusene og PLO-Nordjylland vedrørende ny lægevagtsordning i forbindelse med opstart af FAM. Vi har længe efterlyst disse møder, og processen skrider frem nu. Vi forventer at kunne have en ny lægevagtsaftale på plads inden jul. I øvrigt har lægevagten i højtiderne problemer med at få dækket vagten. Derfor må vi nok til at indstille os på, at der ikke er nok frivillige til at passe specielt dagene i julen og nytåret, der 7

8 ikke er fastlagt i forvejen. Derfor vil nogle opleve, at de vil få pålagt vagt i nogle af disse ulempedage, men vi bliver nødt til at løfte vagtforpligtigelsen i flok. Lægevagten har fået ny hjemmeside. Den opfylder imidlertid ikke de krav, der var forudsat, da arbejdet blev iværksat. Derfor fortsætter arbejdet, og man må væbne sig med tålmodighed en periode endnu. Afslutning Som det fremgår af beretningen, hænger der tunge skyer over almen praksis. Man kan frygte at Danske Regioner ønsker at sætte sig tungt på almen praksis for at vise handlekraft og for at vise deres egen eksistensberettigelse. Til gengæld har vi et dansk familielægesystem, som er berømmet i den ganske verden, og som vi er nødt til at beskytte til det yderste. Det betyder, at overenskomstforhandlingerne bliver meget svære og hårde. Vi vil bebrejde os selv, hvis ikke vi ikke gør vores yderste for at beskytte verdens bedste familielægesystem. Derfor skal vi også være klar til konflikt, hvis tingene går os imod. Jeg vil gerne takke vores sekretariat for en helt enestående indsats i en tid, hvor antallet af tillidsmænd er det lavest mulige, og hvor arbejdsbelastningen derfor har været tilsvarende høj. En speciel tak til direktør Ole Sørensen og sekretær Gitta Kristensen. 8